A5 - Bindevæv Flashcards

1
Q

Hvad er bindevæv og dets funktion?

A

Bindevæv er en sammenhængende vævsmasse mellem blodkarsystemet og alle epitheler
Støttevæv for andre væv og organer.
Yderligere foregår enhver udveksling af substanser mellem epitheler og blodkarssystemet igennem bindevævet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke forskellige slags bindevæv findes der?

A
5 slags.
Det ''egentlige'' bindevæv.
Fedtvæv
Brusk
Knoglemarv
Blod
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad består bindevæv af?

A

Celler + Ekstracellulær matrix (ECM)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke fibre består bindevæv af samt hvad er deres overordnede funktion?

A

Kollagene fibre
Retikulære fibre
Elastiske fibre

Funktionen af fibrene er, at danne grundlag for mekanisk støtte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken slags fibrer udgør hovedbestanddelen i bindevæv?

A

Kollagene fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor findes de forskellige typer kollagene fibre?

A
Type 1: Næsten (A)lle steder.
Type 2: I (B)rusk
Type 3: I reti(C)ulære fibre.
Type 4: I lamina (D)ensa - altså basalmembranen.
Huskereglen er, at 1,2,3,4 = A,B,C,D.

Bonus: Der findes i alt 28 forskellige typer kollagen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan ses kollagene fibre i LM?

A

HE - Lyserøde
Van Gieson: Røde
Mallory: Blå.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er kollagene fibres primær funktion?

A

At give bindevævet støtte og styrke.

De er også bøjelige og giver en vis bevægelighed samt trækstyrke i længderetningen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad består den ekstra-cellulære matrix af (ECM) af?

A

Grundsubstans og fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kollagene fibre morfologisk

A

Kollagene fibre ca 1-20µm lange.
De er opbygget af fibriller. De er 30-300nm tykke.
Fibrillerne er opbygget af 1,5nm lange kollagen-molekyler.
Kollagen-molekylet er opbygget af 3 alfa kæder.
Genesers s.208 for billede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke to slags celletyper findes der i bindevæv?

A
  1. Fikse celler

2. Vandre celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er bindevæv udviklet fra?

A

Fra det embryonale mesoderm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er grundsubstansens funktion?

A

Primært at agere medium for transport af substanser mellem blod og vævsceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor forekommer Type-I-kollagene fibre?

A

Alle steder.

Forekommer i størst mængde i organismen og findes i bla. dermis, blodkar, sener og knogler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor forekommer Type-II-kollagene fibre?

A

Findes i hyalin og elastisk brusk.

+ båndskiven mellem to ryghvirvler og øjets glaslegeme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvor forekommer Type-III-kollagene fibre?

A

Findes i type-I-kollagen og i retikulære fibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor forekommer Type-IV-kollagene fibre?

A

Udelukkenede i basalmembranen, lumina densa.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er retikulære fibre og deres funktion?

A

De er en del af bindevævets fibre.

Det er spinkle fibre, der danner net. Deres funktion er at afstive de celler, de omgiver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan kan retikulære fibre påvises i LM?

A

Kan påvises ved sølvfarvning.
Ses ikke i HE.
Kan også farves med PAS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er elastiske fibre, hvor findes de og hvad er deres funktion?

A

En del af bindevævets fibre
Elastiske fibre har en diameter på 0,2-1µm.
Deres funktion er at give vævet elasticitet. Findes bla i lungerne, hvor det giver mening at kunne udvide sig samt hjertet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvor langt kan elastiske fibre strækkes?

A

Op til ca 150% af deres oprindelige længde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvor findes grundsubstansen?

A

I alle rum og spalter imellem bindevævets celler og fibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad består grundsubstansen af?

A

Hoved bestandelen er proteoglykaner. Derudover vand, salte og andre lavmolekylere substanser, adhæsive glykoproteiner + andre proteiner.

24
Q

Er grundsubstansen meget eller lidt viskøs?

A

Den er meget viskøs, altså tyktflydende.

25
Q

Hvad betyder GAG?

A

Glykosaminoglykaner.

26
Q

Hvad hedder de 5 typer GAG?

A
  1. Hyaluronan (den vigtigste vi skal kunne)
  2. Chondroitinsulfater.
  3. Dermatansulfat.
  4. Keratansulfat.
  5. Heparansulfat
27
Q

Børnevenlig forklaring af proteoglykaner

A

Én enkelt ‘‘flaskerenser’’ hedder et proteoglykan.
Hver enkelt flaskerenser består af mange glykosaminoglykaner, GAG (1-200)
GAG kan sammenlignes med de enkelte børster på en flaskerenser.
Når man har mange flaskerensere sammen, så hedder det et proteoglykanaggregat.

28
Q

Hvad karakteriserer proteoglykaner?

A

De er karakteriseret ved mange negative ladninger.

De negative ladninger gør det muligt at binde kationer og meget store mængder vand.

29
Q

Hvad er adhæsive glykoproteiner?

A

Er glykoproteiner, der medvirker til forankring af epitheler til den ekstracellulære matrix.

30
Q

Hvilke slags adhæsive glykoproteiner findes der, og hvad er deres funktion?

A

Fibronectin - fastholder celler i matrixen.

Laminin - sammenbinder komponenter i basallamina.

31
Q

Hvilke fikse celler findes der?

Dem der ligger bundet fast i bindevævet.

A

Fibroblaster.
Reticulumceller.
Mesenchymale celler.
Fedtceller.

32
Q

Hvilke vandreceller findes der?

Dem der vandrer ud i bindevævet fra blodbanen.

A
Monocytter.
Makrofager
Dendritiske celler.
Lymfocytter. 
Plasma celler.
Eusinofile granulocytter.
Neutrofile granulocytter.
Mastceller.
33
Q

Fibroblaster.

Morfologi, funktion mm.

A

Den egentlige bindevævscelle.
Den hyppigst forekommende.
Funktionen er: syntetiserer komponenter til ECM.
Store flade celler med slanke udløbere.
Oval kerne med 1-2 nucleoli.
Bliver til fibrocyt, når den ikke længere er aktiv.

34
Q

Reticulumceller.

Morfologi, funktion mm.

A

Stjerneformede celler.
Danner et cellulært net.
Funktionen er : producerer de retikulære celler.
Store ovale kerner.

35
Q

Mesenchymale celler.

Morfologi, funktion mm.

A

De syntetiserer ekstracellulær matrix i fosteret.
Kan differentiere til fibroblaster og andre celler.
Lidt mindre end fibroblaster, men svære at skelne.

36
Q

Fedtceller.

Morfologi, funktion mm.

A

Forekommer i løst bindevæv.
Funktionen er oplagring af triglycerider.
Hver fedtcelle er omgivet af retikulære fibre.
Hvis fedtceller er det dominerende i bindevævet, kaldes det fedtvæv.

37
Q

Monocytter.

Morfologi, funktion mm.

A
Dannes i knoglemarven.
Hestesko formet kerne. 
12-18µm.
Efter ca 1 døgn i blodbanen vandrer de til BV og differentierer til makrofager.
Derfor ses lavt antal i bindevævet i LM.
38
Q

Makrofagers funktion.

A

Har stor evne til fagocytose.
Vigtig rolle i forsvarsberedskab imod invaderende fremmede partikler.
‘‘Profesionelle fagocytter’’.
Funktionen er altså, aktivt at fagocytere mikroorganismer, beskadigede eller døde celler, cellerester og livløse fremmede partikler.
Antigen-præsenterende celle.

39
Q

Dendritiske celler.

Morfologi og funktion.

A

Den vigtigste antigen-præsenterende celle.
Opsamler antigener i BV ved pinocytose og vandrer via blodet til lymfoide væv, hvor de præsenterer antigener for lymfocytter.

40
Q

Lymfocytter.

Morfologi og funktion.

A

Ca 7µm i diameter. Afrundet og kraftig basofil kerne.
Kernen fylder næsten hele cellen.
Forekommer rigeligt i de lymfoide organer.
Antallet forøges ved immunreaktioner.
Har afgørende betydning for immunforsvaret.

41
Q

Plasmaceller.

Morfologi og funktion.

A

Ovale celler 10-20µm i diameter.
‘‘Urskive’’ mønster-cellen.
Rund, excentrisk placeret kerne med grove, kraftigt farvede kromatin klumper.
Basofilt cytoplasma.
Forekommer i slimhindens bindevævslag og lymfoide væv.

42
Q

Eusinofile granulocytter

Morfologi og funktion.

A

Karakteristisk kerne med 2 lapper.
12-15µm i diameter.
Cytoplasma indeholder grove granula, der farves kraftigt. Bevæger sig aktivt. Findes også i blodet. Kan aktivt bevæge sig fra blodet til BV.
Funktionen er bekæmpelse af parasitter.

43
Q

Neutrofile granulocytter

Morfologi og funktion.

A

10-15µm diameter.
3-5 lapdelt kerne.
Talrige granula i cytoplasma
Kan aktivt bevæge sig.
Funktion: fagocytose og drab af mikroorganismer.
‘‘profesionelle fagocytter’’
Normalt findes de i fåtal i BV, men øges ved inflammation.

44
Q

Mastceller

Morfologi og funktion.

A

Store ovale celler 10-30µm.
Granulafyldt cytoplasma.
Lille afrundet, kraftig basofil kerne.
Spiller en vigtig rolle i forbindelse med inflammation, hvor den via exocytose frigiver inflammatoriske mediatorer.

45
Q

De fikserede makrofagers morfologi

A

15µm. Stjerne/tenformede med lille mørk kerne og svagt farvet cytoplasma.

46
Q

Hvad er inflammation?

A

Betegnelsen for levende organismes reaktion på vævbeskadigelse og er legemets vigtigste forsvarsmekanisme.
Det er primært en lokal beskyttelsesreaktion, hvis formål er at ødelægge eller svække skadesvolderen, at begrænse vævskade og (hvis muligt) at regenerere vævet.

47
Q

Hvad adskiller vævstyperne fra hinanden?

A

Sammensætningen af den relative mængde ECM og de forskellige celletyper der findes heri.

48
Q

Hvilke slags bindevævstyper findes der?

A
Løst bindevæv.
Tæt bindevæv
- tæt, uregelmæssigt bindevæv.
- tæt, regelmæssigt bindevæv.
- tæt, elastisk bindevæv.
Mukøst bindevæv.
49
Q

Hvilke slags bindevævstyper findes der?

A
Løst bindevæv.
Tæt bindevæv
- tæt, uregelmæssigt bindevæv.
- tæt, regelmæssigt bindevæv.
- tæt, elastisk bindevæv.
Mukøst bindevæv.

Og så to der ikke hører under det egentlige bindevæv.
Fedtvæv
Retikulært bindevæv.

50
Q

Hvad kendetegner løst bindevæv?

A

Cellerigt.
Blødt.
Rigt på kar og nerver.
Den ‘‘generelle’’ type bindevæv, da alle ekstracellulære komponenter og celletyper kan forekomme heri.
Fibrene er løst vævet og løber tilfældigt.
Forekommer i lamina propria i hulorganer.

51
Q

Hvad kendetegner tæt bindevæv?

A

I tæt bindevæv er fibrene dominerende i forhold til mængden af celler og grundsubstans.

52
Q

Hvad kendetegner tæt, uregelmæssigt bindevæv?

+ forekomst

A

Store mængder af kollagene fibre forekommer i bundter, der er vævet i 3-D netværk.
Forekommer bla. i dermis (læderhuden) og som kapsler omkring organer.

53
Q

Hvad kendetegner tæt, regelmæssigt bindevæv?

+ forekomst

A

Her er de kollagene fiberbundter i et velordnet, parallelt arrangement, der afspejler mekaniske krav. Fx, stærke trækkræfter.
Sener og ligamenter(ledbånd) kunne være et eksempel.

54
Q

Hvad kendetegner tæt, elastisk bindevæv?

+ forekomst

A

Tætliggende bundter af 10-15µm tykke, parallelt forløbende elastiske fibre.
Forekommer i særlige elastiske ligamenter, såsom nakkebåndet og i hulorganer hvor trykket i lumen varierer, fx elastiske arterier.

55
Q

Hvad kendetegner tæt, elastisk bindevæv?

+ forekomst

A

Tætliggende bundter af 10-15µm tykke, parallelt forløbende elastiske fibre.
Forekommer i særlige elastiske ligamenter, såsom nakkebåndet og i hulorganer hvor trykket i lumen varierer, fx elastiske arterier.

56
Q

Hvad kendetegner mukøst bindevæv?

+ forekomst

A

Består af mange spinkle kollagene fibre og ingen retikulære eller elastiske fibre.
Den intercellulære substans er meget blød og géleagtig.
Findes særligt udbredt hos fostre og i navlesnoren.

57
Q

Hvilke celler kaldes “de professionelle fagocyterende celler”?

A

Makrofager og neutrofile granulocytter