4. Fastlæggelse af kredsen af lovlige hensyn ved skønnets udøvelse Flashcards
Hvilke former for skøn findes der?
- Det traditionelle skønsbegreb/det frie skøn
2. Værdiskøn –> bevisskøn + FOB om vandforbrug
Skal der anvendes skøn eller retsanvendelse?
Det kommer an på, hvordan loven er formuleret.
1. Høj grad af præcision –> fortolkning
2. Anledning til tvivl –> fortolkning
3. Vage og elastiske lovbestemmelser –> retsanvendelse med skønmæssige elementer
(upræcise –> formodning for skøn) (vage og elastisk -> formodning for retsanvendelse)
U 1961.592 H - Vedrørende tab af valgbarhed
Vag og elastisk bestemmelse: formodning for fortolkning –> elasticitetsgrænse –> skøn –> men skønnet er bundet af FV-grundsætninger
Skønsudøvelsens 5 faser
Fase 0: Skønsudøvelsens aktualitet.
Fase 1: Udpegningen af saglige/lovlige hensyn:
Fase 2: Sammenligninger med relevant praksis og/eller relevante alternativer
Fase 3: Afvejning og ikke-regelanvendelse
Fase 4: Selve afvejningen af hensynene og afvejningsresultatet
Fase 0: skønsudøvelsens aktualitet
Bestemmelser tomme for relevante tekstdele: skøn
Bestemmelser med stor vaghed, uklarhed og flertydighed: som udgangspunkt fortolkning. Abstrakt fortolkning vs. konkret subsumption. –> Buddingevej + Frugtplantagedommen
Bestemmelser med forholdsvis præcise, entydige og klare tekstdele: fortolkning
Buddingevej ifbm. fase 0
Eksempel på konkret subsumption ligestilles med skøn.
“Stærkt bymæssigt bebygget”
Frugtplantagedommen ifbm. fase 0
Ejer kan fritages for skat, jf. ejendomsskyldlov § 2. –> der skønnes usagligt. Kommune siger bagefter, at det har noget med fortolkning at gøre pga. sondring mellem erhvervs- eller lystejendom.
Fase 1: Udpegning af saglige og lovlige hensyn
Udpegningen sker ved fortolkningslignende analyse af hjemmelsgrundlag (ordlyd, motiver, forarbejder, adm. praksis, retspraksis).
Derefter analyse af specialitetsprincipper (udelukkelse af tvivlsomme hensyn –> skal hensynet bruges her (organisatiorisk) kan hensynet bruges med den hjemmel (materielt). Sidst analyse af typologier (hvilke hensyn er typisk lovlige inden for det pågældende område)
Typologier (saglige og usaglige hensyn)
Private hensyn –> Lalandia
Fagforeningsmagtfordrejning –> Agnete Hansen + Max Blicher Hansen
Finansielle hensyn –> Besparelseshensyn er OK. Sociale hensyn er ikke OK. Service –> Odder –> OK.
Finansiel magtfordrejning –> når kommuner ved usaglige metoder inddriver indtægter –> El og Gas-dommen.
Procedurefordrejning: vælger en usaglig procedure fordi den er enklere eller billigere. Telefonboksdommen. (burde disciplinært - tjenesteligt forhør + erstatning og godtgørelse, men gør det diskretionært)
Max Blicher sagen 1 & 2
1: M vil ikke melde sig ind i en fagforening. Ingen vil arbejde med ham. Han fritages for tjeneste, men han får stadig løn.
Bagefter indleder KBH Kommune en afskedigelsesprocedure.
IM annullerede beslutningen.
H siger, at annullationen fra IM er ugyldig.
2: K klager over, at de skal betale M, trods han er fritaget for tjeneste.
I mellemtiden er der kommet en ny foreningsloven. Forbyder at man kan afskedige pbga. fagforeningsforhold.
Retsgrundsætninger, der begrænser skønsudøvelsen
Magtfordrejning, typologier, LG og MF, Specialitetsprincipper
Magtfordrejning - tager vi udgangspunkt i en subjektiv eller objektiv magtfordrejningslære?
Man tager udgangspunkt i objektiv. Den subjektive kan også kom ei betragtning.
Objektiv: Er forvaltningsafgørelsen saglig set ud fra loven, dens formål, forarbejder, etc.
Subjektiv: Hvad har forvaltningsmyndigheden haft i tankerne?
FOB 1998.491 (afskedigelsesaftalen)
Man kan ikke aftale sig ud af en afskedigelse, men nu kan man godt, jf. U 2005.616 H
FOB 2004.452 (Solohistorie)
Statsminister gav solohistorie til en avis. De andre aviser krævede aktindsigt. Her trak man proceduren ud, således at avisen kunne nå at skrive den færdig.
Lighedsgrundsætningen og magtfordrejning (to sider af samme sag)
LG: lige væsentlige forhold skal behandles lige. saglige hensyn kan give anledning til forskelsbehandling. –> usaglige forhold fører til magtfordrejning.
U 1993.727 (Skolemælk)
Man gav tilskud til offentlige skoler (mælk for børn) men ikke til de private skoler. De private skoler fik medhold begrundet i lighedsgrundsætningen, man kunne nok også argumentere for magtfordrejning, men tenderer mere til lighedsgrundsætning.
Hvad sker der, hvis man har tilsidesat lighedsgrundsætningen?
Som UP bare ugyldighed, men man ved lov kan man straffe.
Organisatiorisk specialitetsprincip
FV-myndigheden må ikke varetage interesser, som det ifølge lov tilkommer en anden FV-myndighed at varetage.
B&W-dommen: KBH havnevæsen ville sikre forhold for en arbejdsplads. Det påhviler politiet eller arbejdstilsynet.
Materielle specialitetsprincip
Her sondres der derimod efter hjemmelsgrundlaget, dvs. imellem de hensyn, som kan varetages i kraft af flere beføjelser, som tilkommer samme forvaltningsorgan.
Fx når kommunen har beføjelser til at inddrive skat + forsyningsbeføjelse.
El og Gas-dommen.
Specialitetsprincipperne
…
