1. Lønmodtager- og arbejdsgiverbegrebet, herunder lønmodtagergrupperne og ansættelsesformer, særligt med fokus på funktionærbegrebet samt deltids- og tidsbegrænset ansættelse Flashcards
Forklar arbejdstagerens overordnede rettigheder og pligter
Generelt skal arbejdstageren udføre det aftalte arbejde i overensstemmelse med arbejdsgivers instruks i det aftale tidsrum i et sædvanligt tempo og i en god kvalitet. Som modydelse modtager arbejdstageren vederlag (løn) fra arbejdsgiveren
Hvad er udgangspunktet og modifikationen i Rom-konventionen?
Udg. pkt.: Frihed til at aftale lovvalg
Modif.: Præceptiv lovgivning, jf. art. 6, stk. 2.
- Her skal man bruge den lov der ville finde anvendelse, hvis ikke man havde en aftale
Forklar lovvalget ved mangel af lovvalgsaftale
- Nærmeste tilknytning
- Loven i det land, hvor arbejdstageren ved opfyldelsen af aftalen sædvanligvis udfører sit arbejde, jf. art. 6, stk. 2
(a) Hvis arbejdstageren ikke sædvanligvis udfører sit arbejde i et bestemt land, loven i det land, hvor det forretningssted, som har antaget arbejdstageren, er beliggende jf. art. 6, stk. 2
(b) Medmindre omstændighederne som helhed peger på nærmere tilknytning til et andet land
Hvilken lovbestemmelse er central for fastlæggelsen af lønmodtagerbegrebet?
Ansættelsesbevislovens § 1, stk. 2: ”Som lønmodtager anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold”.
Hvorfor har afgrænsningen af lønmodtagerbegrebet overfor selvstændigt erhvervsdrivende afgørende betydning?
Det er afgørende for, om en aftale om udførelse af arbejde skal behandles efter ansættelsesrettens obligatoriske regler eller kontraktrettens almindelige regler.
Kan parterne selv bestemme, at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende?
Nej, selve definitionen er ikke bestemt af de enkelte parter, således at et forhold, der efter omstændighederne har karakter af at være et lønmodtagerforhold, altid behandles som sådant, uanset hvad man kan udlede af den indbyrdes aftales ordlyd.
Hvad er definitionen af en lønmodtager/arbejdstager?
Der er ingen sikker almengyldig definition af begrebet ”ansættelsesforhold” og heraf ingen fast definition af arbejdstager/lønmodtager-begreberne.
Afgrænsningen sker ved en konkret vurdering af den pågældende situation og den pågældende lovgivning.
Vurderingen varierer altså fra lovgivning til lovgivning, og der skal her tages højde for regelsættes formål (sigte).
Nævn nogle elementer, der taler for, at der er tale om en lønmodtager.
- Vedkommende undergivet virksomhedens instruktion og ledelse: Ledende instruktionsbeføjelser og kontrol med den ansattes arbejde (et over-/underordenelsesforhold).
- Arbejdet ikke udført for den ansattes egens regning og risiko - Ingen driftsherregevinst/driftsrisiko for denne pågældende, (dvs. der er tale om LM, hvis det er virksomheden som afholder udgifterne).
- Pligt til at udføre arbejdet personligt.
- Lønnen er fast og forudsigeligt
- Forpligtet til at udføre arbejdet i arbejdsgiverens navn
- Fast arbejdstid
- Sædvanligt opsigelsesvarsel
Nævn eksempler på ikke-lønmodtagere
”Ægte” direktører:
Anmeldt til erhvervsstyrelsen, tegningsberettiget, reference til bestyrelsen (her er der ikke tale om et tjenesteforhold), højt lønniveau. Man kan dog være direktør alene af navn og ikke af gavn, hvis de pågældende kriterier ikke er opfyldt – og så er man ”blot” lønmodtager.
Selvstændig/konsulent/agent:
Kriterier: B-indkomst, Momsregistreret, egne forretnings-lokaler, ingen arbejdsforpligtelse, varierende indtægt og arbejdstid, ikke undergivet instruktion mv.
Beskriv U 2002.1008 H - ”Den ansatte revisor” i hovedtræk
En revisor udførte arbejde for en virksomhed via sit eget selskab. Spørgsmålet i sagen var, om revisoren rent skattemæssigt skulle anses som værende selvstændig eller lønmodtager ift. virksomheden, da virksomheden i sidstnævnte tilfælde er forpligtet til at indeholde a-skat af revisorens løn. HR kom frem til, at revisoren skulle betragtes som lønmodtager. De lagde vægt på, at selvom revisoren udførte jobbet via sit eget selskab, bestod hans arbejde ift. virksomheden ikke i en nærmere begrænset opgave (det var alle mulige forskellige opgaver han lavede), ligesom han arbejdede fuldtid og under instruktionsbeføjelse, han fik en fast månedsløn, løn under ferie og han fik afholdt alle udgifter ifm. hans arbejde af virksomheden.
Beskriv U 2004.1708 Ø - ”Salgsdirektøren” i hovedtræk
En salgsdirektør mente, at han var omfattet af ferieloven som lønmodtager. Direktøren var ikke anmeldt til erhvervsstyrelsen som direktør.
ØLD kom frem til, at han var ”ægte” direktør, og dermed ikke omfattet af ferieloven. De lagde vægt på, at han havde en høj løn, og hans stilling generelt bar præg af, at han var direktør, idet han kunne tage beslutninger uden tilladelse ”oppefra”, dermed havde han et stort ansvar. Der var ikke tale om en tjenestestilling, da han havde et råderum. Der var altså tale om høj grad af selvstændighed.
Hvad er definitionen af en arbejdsgiver?
Den person, der lader lønnet arbejde udføre.
Hvad er afgørende for, om der er tale om en arbejdsgiver?
o Hvad siger kontrakten? (Hvis der ikke er nogen, hvad står der så på lønsedlen)
o Hvad står der på lønsedlen?
o Hvilket indtryk har medarbejderen med rette fået?
Hvorfor har arbejdsgiveren en ledelsesret?
Så han kan fordele og strukturere arbejdet, som det tjener virksomhedens interesser bedst.
Hvad omfatter ledelsesretten?
o Retten til at antage lønmodtagere
o Retten til at afskedige lønmodtagere
o Retten til at give instruktioner for arbejdets udførelse
