1. Kompetence og delegation, samt kompetencemanglers betydning for afgørelsens gyldighed Flashcards
Indledning: Definition på kompetence
Kompetence er den formelle side af hjemlen, altså hvem der skal udøve forvaltningen, og hvem der er den rette til at udnytte den materielle hjemme.
Indledning: Definition på lovhjemmel
Udtryk for om der foreligger en retlig begrundelse for at kunne foretage en given afgørelse
Indledning: Kompetent myndighed
Den myndighed der er kompetent til at træffe en given afgørelse
Indledning: Inkompetent myndighed
Afgørelsen henhører under en anden forvaltningsmyndighed eller eventuelle domstole
Indledning: Manglende hjemmel
Ingen forvaltningsmyndighed har hjemmel til at træffe en afgørelse eller påtage sig en opgave –> IKKE “inkompetence” eller ”kompetence”
Indledning: Regler for kompetence
Domstolenes komptence= retsplejeloven –> både saglig og stedlig komptence.
Forvaltningsmyndigheder=ikke en lov. Derfor hvem har ret til at træffe afgørelser inden for hvert område –> sag til sag. OG reglerne kan være fastsat i bekendtgørelser med hjemmel i lov.
Indledning: Hvem er den offentlige forvaltning?
GRL §3
GRL §3: Magtens tredeling.
■ Lovgivende magt hos kongen (regeringen) og folketinget
■ Udøvende magt hos kongen (regeringen) – Offentlig forvaltning ligger her. Der bliver ført kontrol med dem af domstolene jf. GRL §63, stk.1.
■ Dømmende magt hos domstolene
Indledning: Hvem er den offentlige forvaltning?
GRL §14
Ministre og ministerier –> reelt udøvende magt. Statsminister særlig kompetence til at vælge ministre.
Indledning: Hvem er den offentlige forvaltning?
GRL §82
Kommunerne og Regionerne er også den offentlige forvaltning.
Afgrænser fra privatvirksomhed.
Kriterier for kompetencefordeling : Saglige kompetence
Overordnet kompetence fordeling af statsmagten, som man ikke kan fravige.
Opgaver fordeles efter arts og sagområde.
Både mellem sidestillede myndigheder i adm- hier, men henlægges også til råd og nævn.
Først lovfortolkning –> giver ikke bare sig selv.
Kriterier for kompetencefordeling: Stedlig kompetence
Lokale organer med stedlig/geografisk (og saglig) begrænset kompetence.
Behandler afgørelsessager med tilknytning til geografisk områder.
Praktisk og ordenligt fordelt –> undgår for mange sager.
EKS: politi, arbejdstilsyn (dekoncentreret forvaltning)
EKS: Kommuner og huslejenævn (decentraliseret)
Kriterier for kompetencefordeling: Funktionel kompetence
Situationer hvor myndigheden kun må varetage bestemte funktioner. Kompetencen er dermed begrænset funktionelt, så myndigheden kun har kompetence inden for en specifik ting.
F:eks. ankestyrelsen må kun jf. §50a kommunestyrelsesloven annulere kommunale afgørelser, hvis den er ulovlig, men ikke hvis den er uhensigtsmæssig.
Afgørelse af kompetencespørgsmål: Hvem har hjemmel.
Hovedregel og tre undtagelser.
Kan være svært at afgøre –> ○ Kompetencereglerne er spredt i love, bekendtgørelser, men også i cirkulærer eller før konstitutionelle forskrifter.
Ingen almindelig regel om løsning af kompetencetvister.
Hovedregel: Myndighed afgøre selv om de er kompetente –> Kan efterprøves af rekurs myndighed og domstole.
U1: Kan være lovreguleret.
–> kan skabe OU forhold kunstigt ved at gå til domstole og uoverensstemmelser kan anbringes for ankestyrelsen.
U2: tvist mellem to under samme myndighed –> overondet afgøre hvem der har kompetance.
U3: Call-in –> Overordnet myndighed kan tiltage sig kompetencen i konkret sag.
F.eks. miljøbeskyttelsesloven §82 ministeriet kan overtage kommunalbestyrelsensbeføjelser efter lov.
Delegation af kompetence (under saglig kompetence):
Definition overordnet.
Når en myndighed overlader sin kompetence til at træffe afgørelser til andre (myndighed, privat person og organisation).
Hvordan er kompetencen tildelt?
Enten 1) tildelt ved lov eller grundlov (originær) eller 2) delegeret. –> Delegation kan altid tilbagekaldes (modsat originær kompetence)