1. Kompetence og delegation, samt kompetencemanglers betydning for afgørelsens gyldighed

Question 1

Indledning: Definition på kompetence

Answer 1

Kompetence er den formelle side af hjemlen, altså hvem der skal udøve forvaltningen, og hvem der er den rette til at udnytte den materielle hjemme.

Question 2

Indledning: Definition på lovhjemmel

Answer 2

Udtryk for om der foreligger en retlig begrundelse for at kunne foretage en given afgørelse

Question 3

Indledning: Kompetent myndighed

Answer 3

Den myndighed der er kompetent til at træffe en given afgørelse

Question 4

Indledning: Inkompetent myndighed

Answer 4

Afgørelsen henhører under en anden forvaltningsmyndighed eller eventuelle domstole

Question 5

Indledning: Manglende hjemmel

Answer 5

Ingen forvaltningsmyndighed har hjemmel til at træffe en afgørelse eller påtage sig en opgave –> IKKE “inkompetence” eller ”kompetence”

Question 6

Indledning: Regler for kompetence

Answer 6

Domstolenes komptence= retsplejeloven –> både saglig og stedlig komptence.

Forvaltningsmyndigheder=ikke en lov. Derfor hvem har ret til at træffe afgørelser inden for hvert område –> sag til sag. OG reglerne kan være fastsat i bekendtgørelser med hjemmel i lov.

Question 7

Indledning: Hvem er den offentlige forvaltning?

GRL §3

Answer 7

GRL §3: Magtens tredeling.

■ Lovgivende magt hos kongen (regeringen) og folketinget
■ Udøvende magt hos kongen (regeringen) – Offentlig forvaltning ligger her. Der bliver ført kontrol med dem af domstolene jf. GRL §63, stk.1.
■ Dømmende magt hos domstolene

Question 8

Indledning: Hvem er den offentlige forvaltning?

GRL §14

Answer 8

Ministre og ministerier –> reelt udøvende magt. Statsminister særlig kompetence til at vælge ministre.

Question 9

Indledning: Hvem er den offentlige forvaltning?

GRL §82

Answer 9

Kommunerne og Regionerne er også den offentlige forvaltning.

Afgrænser fra privatvirksomhed.

Question 10

Kriterier for kompetencefordeling : Saglige kompetence

Answer 10

Overordnet kompetence fordeling af statsmagten, som man ikke kan fravige.

Opgaver fordeles efter arts og sagområde.

Både mellem sidestillede myndigheder i adm- hier, men henlægges også til råd og nævn.

Først lovfortolkning –> giver ikke bare sig selv.

Question 11

Kriterier for kompetencefordeling: Stedlig kompetence

Answer 11

Lokale organer med stedlig/geografisk (og saglig) begrænset kompetence.

Behandler afgørelsessager med tilknytning til geografisk områder.

Praktisk og ordenligt fordelt –> undgår for mange sager.

EKS: politi, arbejdstilsyn (dekoncentreret forvaltning)

EKS: Kommuner og huslejenævn (decentraliseret)

Question 12

Kriterier for kompetencefordeling: Funktionel kompetence

Answer 12

Situationer hvor myndigheden kun må varetage bestemte funktioner. Kompetencen er dermed begrænset funktionelt, så myndigheden kun har kompetence inden for en specifik ting.

F:eks. ankestyrelsen må kun jf. §50a kommunestyrelsesloven annulere kommunale afgørelser, hvis den er ulovlig, men ikke hvis den er uhensigtsmæssig.

Question 13

Afgørelse af kompetencespørgsmål: Hvem har hjemmel.

Hovedregel og tre undtagelser.

Answer 13

Kan være svært at afgøre –> ○ Kompetencereglerne er spredt i love, bekendtgørelser, men også i cirkulærer eller før konstitutionelle forskrifter.

Ingen almindelig regel om løsning af kompetencetvister.

Hovedregel: Myndighed afgøre selv om de er kompetente –> Kan efterprøves af rekurs myndighed og domstole.

U1: Kan være lovreguleret.
–> kan skabe OU forhold kunstigt ved at gå til domstole og uoverensstemmelser kan anbringes for ankestyrelsen.

U2: tvist mellem to under samme myndighed –> overondet afgøre hvem der har kompetance.

U3: Call-in –> Overordnet myndighed kan tiltage sig kompetencen i konkret sag.
F.eks. miljøbeskyttelsesloven §82 ministeriet kan overtage kommunalbestyrelsensbeføjelser efter lov.

Question 14

Delegation af kompetence (under saglig kompetence):

Definition overordnet.

Answer 14

Når en myndighed overlader sin kompetence til at træffe afgørelser til andre (myndighed, privat person og organisation).

Question 15

Hvordan er kompetencen tildelt?

Answer 15

Enten 1) tildelt ved lov eller grundlov (originær) eller 2) delegeret. –> Delegation kan altid tilbagekaldes (modsat originær kompetence)

Question 16

Ordinær kompetence

Answer 16

Kompetence giver ved lov. Gives den videre er der tale om delegation. –> ikke muligt så at tilbagekalde den.

Question 17

Delegation

Answer 17

Kan ske internt og eksternt.

Kan altid tilbagekaldes.

Kan ikke udenvidere delegers videre efterfølgende, medmindre overordnet myndighed giver lov.

Retsikkerhedsgarantien MÅ IKKE TILSIDESÆTTES.

Kan være:

Lovhjemlet: Bemyndigelsen i den givne lov.

Ulovhjemlet –> afvejning af en række momenter –> afgører om delegation er forsvarligt.

F.eks:

Er der forbud i loven? (Kommunestyrelseslovens §41 optagelse af lån –> forbud mod at gribe ind, men indsrigsminsterne kan bestemme andet)

Behov for delegation? (forholdets natur, praktisk mv.)

Question 18

Intern delegation:

Hierarkiske organer

Answer 18

Kan ske unden lovhjemmel grundet OU-forhold.

Overordnet delegerer til underordnet.

Question 19

Intern delegation: Kollegiale organer.

Answer 19

Flere skal have indflydelse og kunne føre kontrol om afgørelserne.

Question 20

Intern delegation: Kollegiale organer –> Formand

Answer 20

Man kan ikke delegere det hele til formanden.

U1: Hastesager.
U2: Når der ingen tvivl er om afgørelsen jf kommunestyrelseslovens §32. Eksempelvis –> overskridelse af tidsfrist hos en borger.

Question 21

Intern delegation: Kollegiale organer –> Udvalg

Answer 21

U1: Hvis kollegiale organs arbejdsbyrde er stor. –> udvalg, men det kan ikke vider delegere. Normalt uden lovhjemmel.

U2: Kommunalstyrelsesloven §17–> forvaltningen af kommunens anliggender skal henlægges til stående udvalg f.eks. økonomiudvalg, men kan omgås med §65.

Question 22

Intern delegation: Kollegiale organer –> Sekretariat

Answer 22

U1: lovligt hvis rutinemæssige afgørelser.

Dog hav sammensætning in mente.

Question 23

Intern delegation: Kollegiale organer –> styringsbeføjelser ved delegation

Answer 23

Den delegerede enhed bevarer styringsbeføjelser f.eks. retten til tjenestebeføjelser, call-in og omgørelse.

Question 24

Intern delegation: Kollegiale organer –> Kommuner

Answer 24

Kan ske uden lovhjemmel internt. Eksternt kræver lovhjemmel.

Ikke ubegrænset delegation: Den skal være sagligt begrundet, og kan ikke delegeres ved sager af stor vigtighed eller når sagen afviger fra hidtil praksis.

Question 25

Ekstern delegation: Definition

Answer 25

Kræver lovhjemmel (retssædvane)

Anden myndighed eller private.

Question 26

Ekstern delegation: Inden for det administrative hieraki

Answer 26

Ofte lovhjemlet ved retsædvane.

F.eks. Departement til styrelse eller direktorat til lokale myndigheder.

U1: kan ske uden særskilt lovhjemmel, hvis: OU-forhold nødvendig af praktiske hensyn og den anden myndighed har kvalifikationerne.

U2: Delegation kan ske uden lovhjemmel til overordnet eller sidestillet myndighed. HVIS f.eks. en myndighed er inhabil.

Politimesteren der ikke ville forstyres.

Question 27

Ekstern delegation: udenfor det administrative hieraki - Stat til kommune og råd og nævn

Answer 27

Der kan ikke delegeres fra stat til kommune, da det er uden for administrative hieraki, MEN kan ske jf. GRL §82. IKKE OU-forhold.

Question 28

Ekstern delegation: udenfor det administrative hieraki - Mellem kommuner

Answer 28

Normalt ikke nødvendigt –> sideordnet. Men ved tvangsfjernelser (normadefamilier) –> kan give afgørelseskompetancen videre.

Question 29

Ekstern delegation: udenfor det administrative hieraki - Mellem ministerier

Answer 29

Sidestillet, men GRL §14 kompetance kan gives videre.

Question 30

Ekstern delegation: udenfor det administrative hieraki - Til private

Answer 30

KRÆVER udtrykkelig lovhjemmel, hvis der er tale om afgørelseskompetance, men faktisk forvaltningsvirksomhed OK.

Fødevarelovens §58, stk. 3, 1. pkt. Fødevareministeriet kan henlægge opgaver til private.

Taxa –> må gerne køre og samle borgere op, men må ikke træffe afgørelse om hvem der er for syg til ikke at blive samlet op.

Question 31

Sondring mellem forvaltningsvirksomhed og afgørelseskompetance ift. delegation

Answer 31

Forvaltingsvirksomhed kan privatiseres og udliciteres uden lovhjemmel, da det ikke er afgørelsen kompetance.

MEN kræver lovhjemmel ved afgørelseskompetance.

Question 32

Kompetencemanglers betydning for afgørelsens gyldighed: Retsvirkning ved inkompetence

Answer 32

Inkompetence forudsætter at der er hjemme til at udføre forvaltningsopgaven - det er blot den forkerte myndighed der har behandlet sagen.

Question 33

Kompetencemanglers betydning: Saglig inkompetence

Answer 33

Forvaltning der træffer afgørelse om et forhold, der efter art henhører en anden forvaltning.

Saglig kompetance skal sikre at afgørelsens materielle rigtighed - KONSEKVENS afgørelse bliver ugyldig.

Fedevaresagen.

Question 34

Kompetencemanglers betydning: Stedlig inkompetence

Answer 34

Hvis en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse, der henhører under en anden geografisk forvaltningsmyndighed.

Stedlig kompetance er en ordensforskrift - udgangspunkt fører ikke til ugyldighed, men må bero på en konkret vurdering.

Den fraskiltes bidragspligt.