Videnskabsteori

Question 1

Beskriv justifikationskriteriet

Answer 1

Justifikationskriteriet er, at vi skal bevise det vi siger – ”justify your claim”. Et kriterie i induktivismen.

Question 2

Beskriv verifikationskriteriet

Answer 2

Verifikationskriteriet er, at et udsagn kun kan accepteres som videnskab, hvis dennes sandhedsværdi kan afgøres empirisk. Personlige udsagn om følelser og holdninger er derved ikke meningsfulde eller korrekte udsagn, da disse ikke kan bevises empirisk. Et kriterie i den logiske empirisme.

Question 3

Beskriv demarkationskriteriet

Answer 3

Demarkationskriteriet er et afgrænsningskriterium. Det vil sige, at kun meningsfulde udsagn accepteredes som ’videnskabelig’, men meningsløse udsagn måtte forkastet som ’pseudo-videnskab’. Et kriterie i den logiske empirisme.

Question 4

Beskriv falsificerbarhedskriteriet

Answer 4

Falsificerbarhedskriteriet er, at kun de teorier, som strider imod empirisk data vil være falsificerbare og derfor må accepteres og gives status som værende videnskabelige. Det stammer fra Popper og er et kriterie i falsifikationismen.

Question 5

Hvad er asymmetri-tesen (Popper 1)

Answer 5

Asymmetri-tesen (Popper 1) er sammenhængende med falsificering: Man kan ikke udlede en sandhed fra observationer af empirisk data (nedefra og op), men man skal modsatrettet falsificere en teori oppefra og ned.

Question 6

Hvad er Dunhem Quine tesen?

Answer 6

Duhem Quine-tesen er en tese for forkastning. Der findes den svage og den stærke version. Bruges i den sofistikerede falsifikationisme (Popper 2)

Question 7

Hvad er den svage version i Duhem Quine-tesen?

Answer 7

Den svage version: variablerne fejler ikke nødvendigvis noget – der kan være en anden forklaring

Question 8

Hvad er den stærke version i Duhem Quine-tesen?

Answer 8

Den stærke version: enten forkaster du din hypotese, ellers skal variablerne udskiftes
(skal kunne forklares godt nok)

Question 9

Kan man bruge den stærke version i Duhem Quine-tesen i Lakatos forskningsprogram?

Answer 9

Man kan ikke bruge den stærke version i Lakatos forskningsprogram, da han er tilhænger af den sofistikerede falsifikationisme, og den isme forkaster ikke

Question 10

Hvem er Thomas Kuhn?

Answer 10

Thomas Kuhn er en amerikansk fysiker. Han ser videnksabelige revolutioner som sjældne begivenheder.

Question 11

Hvem er Imre Lakatos?

Answer 11

Imre Lakatos er en ungarsk matematiker. Han er udpræget sofistikeret falsifikationist. Har et dynamisk billede af videnskaben. Han siger, vi må ikke forkaste noget, før vi har fundet noget bedre. Hårde kerne.

Question 12

Beskriv paradigme-begrebets disciplinære matrix

Answer 12

Paradigme-begrebets disciplinære matrix er fra Thomas Kuhn, og består af:
Symbolske generalisationer – kan sammenlignes med Lakatos hårde kerne

• Modeller: Eks. At man tager udgangspunkt i efterspørgsel/udbudsmodeller
• Værdier: Forskerne i et paradigme skal være enige om, hvad en god teori er.
• Metafysiske principper: hvilke tilladelser har vi – regler – sammenlignelig med Lakatos positive heuristik
• Exemplars: eksemplariske løsninger – visninger på gode løsninger i et forskersamfund og gode problemer

Question 13

Hvad er uendelig regres

Answer 13

Uendelig regres er et problem i induktivismen: hvis vi bare kan pointere noget og bevise med observation, opstår et problem. Der er en kerne med en masse lag. Primært udsagn afleder 1 og afleder 2. Den afledte er afhængige af hinanden. Resultatet er, at der ingen sandhed er.

Question 14

Beskriv Kuhns fasemodel

Answer 14

Kuhns fasemodel: Kuhn mener, at præ-fasen kan anses som pseudo-videnskab. Derefter kommer et paradigme, og derefter den uundgåelige kriseperiode med flere og flere fejl -> og sådan fortsætter det.

• Præparadigmatisk fase -> Paradigme (1): Normalvidenskabelig periode -> kriseperiode med ophobning af anomalier -> videnskabelig revolution/paradigmeskift -> paradigme (2): Ny Normalvidenskabelig fase… etc

Question 15

Hvad betyder heuristik?

Answer 15

Heuristikken er formålet og regler indenfor et forskningsprogram. Kan være positive og negative. Retningslinjer eller regler for tænkning og handling i forbindelse med udformning af en bestemt videnskab eller udførelse af bestemte handlinger. Anvisninger for hvordan man bør forske og udvikle indenfor et forskningsprogram. Af Lakatos men også anerkendt af Kuhn.

Question 16

Hvilket niveau er vi på i videnskabsfilosofi?

Answer 16

I videnskabsfilosofi er vi på meta-niveauet.

Question 17

Nævn 3 facts om induktivisme

Answer 17

Induktivisme: Induktivister læner sig op ad sandsynligheder: Jo flere sande observationer, jo større sandsynligheder for, at udsagn (hypotese) er sand. Hypotesen må modificeres. Der postuleres på baggrund af data. Justifikationisme hærger.

Question 18

Hvilket kriterie benyttes i induktivismen?

Answer 18

Justifikationskriteriet benyttes i induktivismen.

Question 19

Hvordan opstår uendelig regres?

Answer 19

Uendelig regres opstår i induktivismen – begrundelseskæden ophører aldrig. hvis vi bare kan pointere noget og bevise med observation, opstår et problem. Der er en kerne med en masse lag. Primært udsagn afleder 1 og afleder 2. Den afledte er afhængige af hinanden. Resultatet er, at der ingen sandhed er.

Question 20

Hvad er deduktion?

Answer 20

Deduktion: vi vælger en teori – problemstillingen deduceres i lyset af den teoretiske retning. Konklusionen følger af præmisserne. En teori fører til test af observationer.

Question 21

Hvad er induktion?

Answer 21

Induktion: ’det følger af’ – det er på baggrund af data vi postulerer en teori. Konkrete observationer fører til en teori.

Question 22

Kan subjektivt indhold bruges i videnskabsteori?

Answer 22

Subjektivt indhold kan ikke bruges i videnskabsteorien.

Question 23

Nævn den induktivistiske opfattelse af videnskabelig videns 3 teser

Answer 23

Induktivismens videnskabelige vidensopfattelse i 3 teser:

• Udgangspunktet for al videnskab er observationer.
• Observationer udgør en sikker basis, hvorpå videnskabelig viden kan bygges.
• Videnskabelig viden afledes fra observationer ved en induktionsproces.

Question 24

Hvad læner induktivister sig opad?

Answer 24

Induktivister læner sig op ad sandsynligheder.

Question 25

Nævn 3 facts om den logiske empirisme

Answer 25

Logisk empirisme: ’al kilden til al viden kan kun være fra observationer’. Indeholder demarkationskriteriet og verifikationskriteriet. De prøvede at etablere en enhedsvidenskab. Viden skal komme fra videnskabelig forskning.

Question 26

Hvor mange kriterier er der i den logiske empirisme?

Answer 26

Der er 2 kriterier i den logiske empirisme: Demarkationskriteriet og verifikationskriteriet.

Question 27

Hvilken holdning har de logiske empirister?

Answer 27

De logiske empirister har en hypotetisk-deduktiv teoriforståelse og holdning.

Question 28

Hvad kan man kalde de logiske empiristers videnskab?

Answer 28

De logiske empiristers videnskab er en enhedsvidenskab, (alle videnskaber koges ned til én videnskab), hvorved man skulle kunne reducere mere avancerede videnskaber, som samfundsvidenskaben, til at anvende.

Question 29

Hvem kritiserede den logiske empirisme?

Answer 29

T.W. Hutchison kritiserede den logiske empirisme.

Question 30

Hvilket kriterie bruger T.W. Hutchison på hans kritik af den logiske empirisme?

Answer 30

T.W. Hutchison bruger falsificerbarhedskriteriet til sin kritik af den logiske empirisme, (en udsagn eller teori vil være meningsfuld og videnskabelig, såfremt det potentielt kan falsificeres af empirisk data). Modstrider økonomisk teori, da begreber begrundes i ceteris paribus (alt andet lige).

Question 31

Hvad består trilemmaet i justifikationismen af?

Answer 31

Justifikationisme i et trilemma: kravet om absolut begrundelse er selvmodsigende

1. Uendelig regres: begrundelseskæden ophører aldrig -> aldrig begrundelse for nogen af udsagnene
2. Dogmatisk afbrydelse: man afbryder begrundelseskæden og udpeger nogle udsagn/hypoteser som basale uden begrundelse
3. Cirkelslutning: samme hypotese bruges både om præmis og konklusion i en deduktion

Question 32

Betyder ’at falsificere’ at vise at en teori er falsk?

Answer 32

Nej, at falsificere betyder ikke, at en teori nødvendigvis er falsk, men at der er visse indikationer herpå, som vi imidlertid aldrig kan opnå fuld sikkerhed desangående.

Question 33

Hvor mange faser har Popper?

Answer 33

Popper har 3 faser, 0, 1 og 2.

Question 34

Hvad er Popper 0?

Answer 34

Popper 0 er den dogmatiske falsifikationisme. Det er umuligt at vise noget er sandt, men også at bevise noget er falsk. Mulighed for at begå de 2 fejl:

Forkaste en sand teori

Acceptere en falsk teori

Dogmatisk vil der altid være fejl. Grundprincip.

Question 35

Hvad er Popper 1?

Answer 35

Popper 1 er den naive falsifikationisme. Konklusion: ”falsificeringer kun lader sig gennemføre, såfremt vi i vores metodologi opstiller et sæt regler, der har til opgave i størst mulig udstrækning at fremtvinge konfrontationer mellem vore teorier og empirien. Dette kræver, at vi i testsituationen sikrer os, at det er vores teori – og ikke f.eks. ceteris paribus-klausulen eller de anvendte testdata – som opfattes som ’problematisk’ viden og hermed forkastes i et tilfælde med teori-empiri uoverensstemmelser. Statisk perspektiv.

Question 36

Hvad er Popper 2?

Answer 36

Popper 2 er den sofistikerede falsifikationisme: dynamisk perspektiv.

Question 37

Hvad betyder asymmetri-tesen

Answer 37

Asymmetri-tesen: Man kan ikke udlede en sandhed fra observationer af empirisk data (nedefra og op), men at man modsatrettet falsificerer en teori oppefra og ned.

Question 38

Hvad er ad-hoc hypoteser?

Answer 38

Ad-hoc hypoteser er hypoteser man føler sig nødsaget til at bruge. Hvis det ikke er muligt at lave den til en reel god hypotese, må vi acceptere den, hvis den kan testes uafhængigt, indtil vi kan gøre et bedre arbejde. Hvis noget ikke kan bevises fuldt og holdent, må man komme så tæt på som muligt, indtil man har bedre data

Question 39

Accepteres ad-hoc hypoteser af falsifikationismen?

Answer 39

Ad-hoc hypoteserne accepteres ikke a falsifikationisme.

Question 40

Hvad er rationalitet for Popper?

Answer 40

At mennesker reagerer som vi ser verden. Vi skal væk fra statisk monoteistisk metode

Question 41

Nævn 3 facts om den sofistikerede falsifikationisme?

Answer 41

Popper 2, overgangen fra absolut til relativ falsificerbarhed, meta-niveau, en teori skal falsificeres før den er sand, brug af ad hoc hypoteser, i stedet for at forkaste hovedteorien, må vi acceptere den indtil vi kan komme tættere på sandheden ved at falsificere, sandhedstestning og nulhypoteser, Progressive og degenererende teoriserier, osv.

Question 42

Er den sofistikerede falsifikationismen tilgang statisk eller dynamisk?

Answer 42

Den sofistikerede falsifikationisme er dynamisk.

Question 43

I hvilken isme bruges nulhypoteser?

Answer 43

Nulhypoteser benyttes i den sofistikerede falsifikationisme.

Question 44

Hvad er en progressiv teoriserie?

Answer 44

En progressiv teoriserie er viden vi skal lægge ovenpå den viden vi allerede har  ny empiri, nye betragtninger osv., hvis ingen har gjort det før, er det progressivt.

Question 45

Hvad er en degenererende teoriserie?

Answer 45

En degenererende teoriserie er viden, som sammenkobles til noget der allerede er lavet. Man står stille.

Question 46

Hvad er den sofistikerede falsifikationismes to krav til teorier?

Answer 46

Den sofistikerede falsifikationismes krav til teorier er, at de skal være teoretisk og empirisk progressive.

Question 47

Hvem har lavet tesen for forkastning?

Answer 47

Tesen for forkastning er af Duhem Quine.

Question 48

Hvad siger Poppers konklusioner

Answer 48

Den vigtigste forskel mellem Popper 1 og Popper 2 er, at den naive falsifikationisme først og fremmest har anskuet den videnskabelige forskning i et relativt statisk perspektiv, mens den sofistikerede falsifikationisme overvejende har været optaget af videnskabelige fremskridt og derfor har set forskning i et langt mere dynamisk perspektiv.

Question 49

Hvad er det eneste formål i det neoklassiske forskningsprogram?

Answer 49

Det eneste formål i det neoklassiske forskningsprogram er profitmaksimering.

Question 50

Hvad er et beskyttelsesbælte?

Answer 50

Et beskyttelsesbælte er hjælpehypoteser som kan forklare situationer/observationer, hvor grundstammen stadig er den hårde kerne.

Question 51

Hvad er Lakatos regel?

Answer 51

Lakatos regel: Ansvaret for en falsificering af en prædiktion skal ikke placeres på programmets hårde kerne, men føre til en udskiftning af hjælpehypoteserne i beskyttelsesbæltet

Question 52

Er den sofistikerede falsifikationisme relativ?

Answer 52

Ja, den sofistikerede falsifikationisme er relativ.

Question 53

Er den naive falsifikationisme absolut

Answer 53

Ja, den naive falsifikationisme er absolut.

Question 54

Hvor længe skal den hårde kerne, ifølge Lakatos, beholdes?

Answer 54

Ifølge Lakatos skal den hårde kerne beholdes så længe det er progressivt.

Question 55

Hvad er et paradigme?

Answer 55

Et paradigme er en overbevisning, og består af en disciplinær matrix:
Symbolske generalisationer – kan sammenlignes med Lakatos hårde kerne
o Modeller: Eks. At man tager udgangspunkt i efterspørgsel/udbudsmodeller
o Værdier: Forskerne i et paradigme skal være enige om, hvad en god teori er.
o Metafysiske principper: hvilke tilladelser har vi – regler – sammenlignelig med Lakatos positive heuristik
o Exemplars: eksemplariske løsninger – visninger på gode løsninger i et forskersamfund og gode problemer

Question 56

Beskriv inkommensurabilitetstesen?

Answer 56

Tesen består af 3 argumenter:
1) radikal meningsvarians - man skifter altså opfattelse af meningen af eksempelvis variabler - medfører i realiteten at al kommunikation mellem to paradigmer skulle være umulig.

2) ingen paradigme-uafhængige standarder - så vi kan sammenligne dem. Eksemplet er mellem behavioralismen og neoklassisismen. her har Lakatos jo en anden opfattelse.
3) de løser forskellige problemer - en revolution vil derfor altid føre tab med sig, som det nye paradigme ikke kan løse.

Question 57

Fjerner Kuhn den hårde kerne?

Answer 57

Nej, Kuhn fjerner hverken den hårde kerne eller heuristikken.

Question 58

Hvad er en forklaring?

Answer 58

En forklaring er en logisk deduktion.

Question 59

Hvem er David Hume?

Answer 59

David Hume beskriver billardkuglemodellen:
Billiardkuglemodellen (Hume); “Billiardkøen rammer den røde kugle, der triller hen og rammer den hvide kugle, der som konsekvens heraf sætter sig i bevægelse og triller hen i hullet. Den hvide kugles bevægelse forklares af det stød, den fik fra den røde kugle, hvis bevægelse igen forklares af stødet fra køen. Hvis nøjagtig det samme stød var blevet gentaget under nøjagtig de samme initialbetingelser Ci, så ville det have ført til nøjagtig det samme resultat. Ifølge HUme er begivenhed A: ‘stødet fra køen’ årsagen til begivenhed B: ‘at den hvide kugle ryger i hul’, fordi 1) A indtræffer før B og 2) begivenhed A altid bliver efterfulgt af begivenhed B, givet at de samme. initialbetingelser Ci, er til stede.

Question 60

Hvad lyder kritikken til David Hume på?

Answer 60

Kritik af Hume:
“For at kunne acceptere noget som en forklaring, og ikke blot som en forudsigelse, er det således ikke tilstrækkeligt at vise, at A og B optræder sammen. Vi må også kunne gære rede for, hvorledes B sp at sige ‘opstår fra’ eller ‘produceres af’ årsagen A. Og denne relation må, ifølge kritikerne, involvere en nødvendig kausal relation mellem årsag og effekt.”

Question 61

Hvornår er en forklaring ikke god nok?

Answer 61

En forklaring er ikke god nok hvis gap’et er for stort, da det så er en hysteris-forklaring. Man skal huske de mellemliggende perioder og forklare kausaliteten herimellem