Videnskabelige Metoder Flashcards
Hindsight Bias
Når et individ overdriver, hvor meget de kunne have forudset en begivenhed - efter den er sket
The observational method
Går ud på at man observerer mennesker og systematisk nedskriver deres adfærd. Denne metode er specielt god til at skabe en hypotese eller beskrive et fænomen.
Etnografi
Når forskere prøver at forstå en gruppe eller kultur ved objektivt at observere den indefra. - uden at bringe evt fordomme, de har, med sig
Arkivanalyse
Når forskere kigger på den mængde data og viden, der findes i akkumulerede arkiver og dokumenter af en kultur
The correlational method
Når to variabler bliver målt og man derefter undersøger forholdet imellem dem, for at se om man kan forudsige den ene variabel ud fra den anden.
Denne metode bruges ofte til analysere spørgeskemaer.
Korrelationskoefficient
En statistisk teknik, der beskriver sammenhængen mellem to variabler. Koefficienten kan bære enten negativ, positiv eller 0.
Correlation does not equal causation
Bare fordi der er en grad af sammenhæng mellem to fænomener, betyder det ikke at der er en logisk forbindelse mellem dem.
(Der kan være en tredje variabel, man skal tage hensyn til)
Den eksperimentelle metode
Har den uafhængige variabel en effekt på den afhængige variabel?
Forskere udsætte test-deltagere for identiske betingelser bortset fra en uafhængig variabel.
Kausal effekt
Årsagssammenhæng
Den uafhængige variabel
X-variablen. Den variabel som forskere ændrer, for at se om den har en effekt på den anden variabel. (Den afhængige variabel)
Den afhængige variabel
Y-variablen. Den variabel som forskere måler, for at se om den bliver påvirket af den uafhængige variabel
Høj og lav Intern validitet
I hvor stor grad alt i forsøget, bortset fra den uafhængige variabel, er identisk for de forskellige deltagere.
Høj intern validitet er altså, når man sørger for at alt i et eksperiment, bortset fra den uafhængige variabel, er identisk
Ekstern validitet
Hvor meget man kan generalisere undersøgelsen ift det virkelige liv.
Kan fx øges via replikationer eller felt-eksperimenter
Field-experiments
Når forskere rykker ud af laboratorierne for at lave undersøgelserne i deres naturlige ramme
Socialpsykologernes basale dilemma
Det er svært både at have høj ekstern og intern validitet, da man bliver nødt til at gå på kompromis med om man vil have kontrollerede rammer i laboratorie (høj intern) eller et feltmiljø hvor man ikke kan kontrollere alle irrelevante variabler - men dog har høj ekstern validitet.
Hvilken tilgang, man skal vælge, er det basale dilemma
Basic vs applied research
Basic research = når man undersøger noget fordi man er nysgerrig omkring svaret
Applied research= når man undersøger noget for at løse et socialt problem
Taxonomi
At identificere og navngive noget inden for et bestemt videnskabsfelt.
Fx er det periodiske system et taxonomi for alle kendte elementer i universet.
Mean level stability
at en population/gruppe i gennemsnit vil beholde samme egenskaber stabilt over tid.
Rank order stability
at et individ generelt vil beholde den samme plads i en rangorden/rækkefølge inden for en gruppe stabilt over tid.
Kan ens personlighed ændre sig?
Personligheden er ikke 100 procent stabil over tid og i forskellige situationer - men den er heller ikke fuldstændig formbar af miljømæssige faktorer.
Den befinder sig snarere et sted midt imellem: Den svinger omkring et relativt fast punkt, som er forskelligt for hvert individ
S-data (self report data)
Spørgeskemaer, interviews. Den information, man får fra personen selv.
Det er den mest almindelige metode hvor man kan indsamle data om en person.
Dog er det ikke altid helt pålideligt, da nogle mennesker kan have tendens til at beskrive sig selv mere positive end de i virkeligheden er
O-data (observer report data)
Den information, man får gennem venner, familie, lærere osv. kan man samle en masse viden om den ene person.
Ved denne metode kan man undersøge hvordan personen ses af andre.
Selection bias er en vigtig fare i denne metode, idet nære venner og familie måske ville forvrænge sandheden og kun se det gode i personen. Som en mor overfor sin søn.
T-data (test data)
Empirisk. Man sætter testpersoner i et lokale og beder dem udføre en opgave. Her overvåger man og filmer det der sker og ser igennem det på personlighedsstrukturer. Man kan også se om forskellige personer reagerer og handler forskelligt i den samme situation.
Risiko for at test-deltagerne, pga the self esteem motive, prøver at gætte hvilket træk, der skal måles, for at ændre deres respons og derved kreere en bestemt udgave af sig selv.
L-data (life-outcome data)
En grundlæggende viden om hvad man har opnået i sit liv. Hvilket job, ægteskab, skilsmisser, børn man har. Man bruger især S-data og O-data til at forudse hvordan L-data ender ud. Og så når personen bliver ældre kan man sammenligne om det så passer det man forsøgte at forudsige.
Response sets/non content responding
Når testpersonerne ikke svarer ordentligt på spørgsmålene i et spørgeskema.
Det kan være, hvis man begynder at kede sig og bare trykker på et eller andet svar. eller bare trykker enig i alt. eller altid trykker på de yderlige svar - enten stærk enig eller stærkt uenig.
Social desireability
tendensen til at svare på en måde som man virker likeable socialt
Kvalitativ research
Hvis man er interesseret i et fænomen som ikke har en teori eller måske ikke er blevet udforsket før, er en god måde at begynde på ved at samle så meget information som muligt omkring det fænomen man er interesseret i.
kvalitative metoder er et godt udgangspunkt for at generere nye ideer og udforske nye videnskabsområder som senere kan blive testet i større detaljer med den kvantitative metode.
et eksempel kunne være en case study
Kvantitativ metode
Eksperimentielle og korrelationelle undersøgelser kaldes tilsammen kvantitativ research, fordi de bruger objektive målinger og analyserer data vha. statistik.
Kvantitativ researchs primære mål er at teste hypoteser og teorier.
Counter balancing
Når manipulationen kun sker i en af grupperne. Man opnår lighed ved at bruge Counterbalancing hvor er den første halvdel af deltagerne får variablen først og man derefter bytter rundt så den anden halvdel også får variablen.
Third variable problem
En af årsagerne til hvorfor korrelation ikke forårsager kausation
At to variabler kan være korrelerede, fordi der er en tredje ukendt variabel Der er skyld i begge variabler. Altså når der er en sammenhæng, men at der er en helt tredje faktor der er skyld i denne sammenhæng.
Et eksempel kunne være at man kan se en korrelation mellem hvor mange is der bliver solgt på en Strand og hvor mange mennesker der drukner den samme dag. Er det ensbetydende med at ens forårsager drukning? nej Der er sikkert en tredje variabel som er varm vejr, så på varme dage er der mange der spiser is og samtidig er der på varme dage mange der skal ud og svømme derfor er det varmt vejr der gør at folk spiser mange is og samtidig er det varmt vejr der gør at folk skal ud at svømme og derfor også drukner mere.
Directionality problem
En af årsagerne til hvorfor korrelation ikke forårsager kausation
Når der er sammenhæng, ved vi ikke om sammenhængen mellem A og B sker fordi A “causes” B eller omvendt. Som eksempel kunne man sige at der er en korrelation mellem ekstroversion og glæde - men vi ved ikke om det er ekstroversion der gør folk glade eller at det er glæde, der gør at man er mere ekstrovert.
De to årsager til hvorfor korrelation ikke forårsager kausation
- directionality problem = er det A der forårsager B eller omvendt?
- Third variable problem = to variabler kan være korrelerede, fordi der er en tredje ukendt variabel Der er skyld i begge variabler.
