Videnskabelige Metoder

Question 1

Hindsight Bias

Answer 1

Når et individ overdriver, hvor meget de kunne have forudset en begivenhed - efter den er sket

Question 2

The observational method

Answer 2

Går ud på at man observerer mennesker og systematisk nedskriver deres adfærd. Denne metode er specielt god til at skabe en hypotese eller beskrive et fænomen.

Question 3

Etnografi

Answer 3

Når forskere prøver at forstå en gruppe eller kultur ved objektivt at observere den indefra. - uden at bringe evt fordomme, de har, med sig

Question 4

Arkivanalyse

Answer 4

Når forskere kigger på den mængde data og viden, der findes i akkumulerede arkiver og dokumenter af en kultur

Question 5

The correlational method

Answer 5

Når to variabler bliver målt og man derefter undersøger forholdet imellem dem, for at se om man kan forudsige den ene variabel ud fra den anden.
Denne metode bruges ofte til analysere spørgeskemaer.

Question 6

Korrelationskoefficient

Answer 6

En statistisk teknik, der beskriver sammenhængen mellem to variabler. Koefficienten kan bære enten negativ, positiv eller 0.

Question 7

Correlation does not equal causation

Answer 7

Bare fordi der er en grad af sammenhæng mellem to fænomener, betyder det ikke at der er en logisk forbindelse mellem dem.
(Der kan være en tredje variabel, man skal tage hensyn til)

Question 8

Den eksperimentelle metode

Answer 8

Har den uafhængige variabel en effekt på den afhængige variabel?
Forskere udsætte test-deltagere for identiske betingelser bortset fra en uafhængig variabel.

Question 9

Kausal effekt

Answer 9

Årsagssammenhæng

Question 10

Den uafhængige variabel

Answer 10

X-variablen. Den variabel som forskere ændrer, for at se om den har en effekt på den anden variabel. (Den afhængige variabel)

Question 11

Den afhængige variabel

Answer 11

Y-variablen. Den variabel som forskere måler, for at se om den bliver påvirket af den uafhængige variabel

Question 12

Høj og lav Intern validitet

Answer 12

I hvor stor grad alt i forsøget, bortset fra den uafhængige variabel, er identisk for de forskellige deltagere.
Høj intern validitet er altså, når man sørger for at alt i et eksperiment, bortset fra den uafhængige variabel, er identisk

Question 13

Ekstern validitet

Answer 13

Hvor meget man kan generalisere undersøgelsen ift det virkelige liv.
Kan fx øges via replikationer eller felt-eksperimenter

Question 14

Field-experiments

Answer 14

Når forskere rykker ud af laboratorierne for at lave undersøgelserne i deres naturlige ramme

Question 15

Socialpsykologernes basale dilemma

Answer 15

Det er svært både at have høj ekstern og intern validitet, da man bliver nødt til at gå på kompromis med om man vil have kontrollerede rammer i laboratorie (høj intern) eller et feltmiljø hvor man ikke kan kontrollere alle irrelevante variabler - men dog har høj ekstern validitet.
Hvilken tilgang, man skal vælge, er det basale dilemma

Question 16

Basic vs applied research

Answer 16

Basic research = når man undersøger noget fordi man er nysgerrig omkring svaret

Applied research= når man undersøger noget for at løse et socialt problem

Question 17

Taxonomi

Answer 17

At identificere og navngive noget inden for et bestemt videnskabsfelt.
Fx er det periodiske system et taxonomi for alle kendte elementer i universet.

Question 18

Mean level stability

Answer 18

at en population/gruppe i gennemsnit vil beholde samme egenskaber stabilt over tid.

Question 19

Rank order stability

Answer 19

at et individ generelt vil beholde den samme plads i en rangorden/rækkefølge inden for en gruppe stabilt over tid.

Question 20

Kan ens personlighed ændre sig?

Answer 20

Personligheden er ikke 100 procent stabil over tid og i forskellige situationer - men den er heller ikke fuldstændig formbar af miljømæssige faktorer.
Den befinder sig snarere et sted midt imellem: Den svinger omkring et relativt fast punkt, som er forskelligt for hvert individ

Question 21

S-data (self report data)

Answer 21

Spørgeskemaer, interviews. Den information, man får fra personen selv.
Det er den mest almindelige metode hvor man kan indsamle data om en person.

Dog er det ikke altid helt pålideligt, da nogle mennesker kan have tendens til at beskrive sig selv mere positive end de i virkeligheden er

Question 22

O-data (observer report data)

Answer 22

Den information, man får gennem venner, familie, lærere osv. kan man samle en masse viden om den ene person.
Ved denne metode kan man undersøge hvordan personen ses af andre.

Selection bias er en vigtig fare i denne metode, idet nære venner og familie måske ville forvrænge sandheden og kun se det gode i personen. Som en mor overfor sin søn.

Question 23

T-data (test data)

Answer 23

Empirisk. Man sætter testpersoner i et lokale og beder dem udføre en opgave. Her overvåger man og filmer det der sker og ser igennem det på personlighedsstrukturer. Man kan også se om forskellige personer reagerer og handler forskelligt i den samme situation.

Risiko for at test-deltagerne, pga the self esteem motive, prøver at gætte hvilket træk, der skal måles, for at ændre deres respons og derved kreere en bestemt udgave af sig selv.

Question 24

L-data (life-outcome data)

Answer 24

En grundlæggende viden om hvad man har opnået i sit liv. Hvilket job, ægteskab, skilsmisser, børn man har. Man bruger især S-data og O-data til at forudse hvordan L-data ender ud. Og så når personen bliver ældre kan man sammenligne om det så passer det man forsøgte at forudsige.

Question 25

Response sets/non content responding

Answer 25

Når testpersonerne ikke svarer ordentligt på spørgsmålene i et spørgeskema.

Det kan være, hvis man begynder at kede sig og bare trykker på et eller andet svar. eller bare trykker enig i alt. eller altid trykker på de yderlige svar - enten stærk enig eller stærkt uenig.

Question 26

Social desireability

Answer 26

tendensen til at svare på en måde som man virker likeable socialt

Question 27

Kvalitativ research

Answer 27

Hvis man er interesseret i et fænomen som ikke har en teori eller måske ikke er blevet udforsket før, er en god måde at begynde på ved at samle så meget information som muligt omkring det fænomen man er interesseret i.

kvalitative metoder er et godt udgangspunkt for at generere nye ideer og udforske nye videnskabsområder som senere kan blive testet i større detaljer med den kvantitative metode.

et eksempel kunne være en case study

Question 28

Kvantitativ metode

Answer 28

Eksperimentielle og korrelationelle undersøgelser kaldes tilsammen kvantitativ research, fordi de bruger objektive målinger og analyserer data vha. statistik.
Kvantitativ researchs primære mål er at teste hypoteser og teorier.

Question 29

Counter balancing

Answer 29

Når manipulationen kun sker i en af grupperne. Man opnår lighed ved at bruge Counterbalancing hvor er den første halvdel af deltagerne får variablen først og man derefter bytter rundt så den anden halvdel også får variablen.

Question 30

Third variable problem

Answer 30

En af årsagerne til hvorfor korrelation ikke forårsager kausation

At to variabler kan være korrelerede, fordi der er en tredje ukendt variabel Der er skyld i begge variabler. Altså når der er en sammenhæng, men at der er en helt tredje faktor der er skyld i denne sammenhæng.

Et eksempel kunne være at man kan se en korrelation mellem hvor mange is der bliver solgt på en Strand og hvor mange mennesker der drukner den samme dag. Er det ensbetydende med at ens forårsager drukning? nej Der er sikkert en tredje variabel som er varm vejr, så på varme dage er der mange der spiser is og samtidig er der på varme dage mange der skal ud og svømme derfor er det varmt vejr der gør at folk spiser mange is og samtidig er det varmt vejr der gør at folk skal ud at svømme og derfor også drukner mere.

Question 31

Directionality problem

Answer 31

En af årsagerne til hvorfor korrelation ikke forårsager kausation

Når der er sammenhæng, ved vi ikke om sammenhængen mellem A og B sker fordi A “causes” B eller omvendt. Som eksempel kunne man sige at der er en korrelation mellem ekstroversion og glæde - men vi ved ikke om det er ekstroversion der gør folk glade eller at det er glæde, der gør at man er mere ekstrovert.

Question 32

De to årsager til hvorfor korrelation ikke forårsager kausation

Answer 32

• directionality problem = er det A der forårsager B eller omvendt?
• Third variable problem = to variabler kan være korrelerede, fordi der er en tredje ukendt variabel Der er skyld i begge variabler.