Væv og Osteologi 1 Flashcards
Hvordan ernærer hyalinbrusken sig?
Hyalin brusk er den brusktype der findes på de fleste af knoglernes ledflader. Hyalin brusk ernæres ved diffusion fra omgivende væv og ledbrusken ernæres af ledvæsken, synovialis.
Hvor forefindes membrana synovialis i det ægte led?
Membrana synovialis (synovialmembranen) beklæder indersiden af den fibrøse kapsel. Membrana synovialis fortsætter fra den fibrøse kapsel over på knoglens overflade. Ved overgangen danner den en omslagsfold. Jo større omslagsfold, jo løsere er kapslen. Og jo større bevægelighed er der i leddet.
Hvad er synovia og hvilke funktioner har det?
Membrana synovialis indeholder mange kar og nerver, og herfra dannes en slimet væske kaldet synovia (ledvæsken), som bliver udskilt i ledhulen, og derfra fjernes det via lymfen. Synovia har to funktioner: den ernærer ledbrusken og den holder ledfladerne fugtige og nedsætter dermed gnidningsmodstanden, når leddet bevæger sig.
Hvilken slags brusk består discus af og hvilken funktion har discus i nogle led?
I nogle led er der indskudt en skive af fibrøs brusk kaldet en discus mellem de to ledflader. Bruskskiven kan enten adskille ledhulen helt i to dele, som fx i kæbeledet, eller ligge som to hesteformede skiver kaldet menisci. Langs kanten af ledfladen, som i knæleddet. Formålet med bruskskiverne er at stabilisere leddet ved at udligne forskelle mellem de to ledflader, der indgår i leddet og fordele belastningen i leddet til hele ledfladen.
Hvilke kendetegn har det uægte led?
Uægte led findes på steder, hvor der blot er brug for lette glidebevægelser og let fjedrende bevægelser. I uægte led er knoglerne holdt sammen af fibrøs brusk eller bindevæv, og der er ingen ledhule.
Nævn 3 uægte led.
Disci intervertebralis
Symphysis pubica
Leddet mellem manubrium sterni og corpus sterni
Hvilke kendetegn har det ægte led? (Tegn og navngiv strukturerne for et typisk ægte led)
At leddet er omgivet af en ledkapsel
At der mellem ledfladerne er en smal spalte, en såkaldt ledhule, som indeholder ledvæske
At ledfladerne er beklædt med ledbrusk.
Hvilke typer af ægte led findes der?
Glideled
hvor der kan fortages små parralelforskydninger – sideforskydninger – og rotationer – samt lette fjedrende bevægelser et eksempel er: Leddet mellem kraveben og brystben. Leddene mellem hvirvlernes ledtappe. Leddene mellem håndrods-knoglerne. Leddene mellem fodrods-knoglerne.
Hængselsled
Hvor der kan fortages fleksion og ekstension et eksempel er: Fingerled, albueled, og knæled.
Drejeled
Der kan dreje og rotere om en akse der går på langs i de knogler der indgår i ledet. Et eksempel er: Leddet mellem albueben (ulna) og spoleben (radius). Leddet mellem de to øverste nakkehvirvler.
Sadelled
Hvor der kan foregå bevægelser i to på hinanden vinkelrette retninger. Et eksempel er: Leddet mellem håndrod og tommelfinger.
Kugleled
Hvor der kan fortages bevægelser i alle retninger. Et eksempel er: Hofteled, skulderled.
Hvilke 3 typer af støttevæv har vi talt om i undervisningen?
Støttevæv
Støttevæv har, som navnet antyder, til opgave at understøtte noget. Eksempelvis kan nævnes knoglerne, der har til opgave af afstive kroppen, mens bindevæv i blodkarrenes væg holder sammen på blodkarrene. Cellerne, som udgør støttevæv, er i sig selv bløde, men ved at udskille trykfaste stoffer til den væske der ligger i mellem cellerne, får støttevævet dets styrke.
Bindevæv, knoglevæv og bruskvæv er alle 3 typer af støttevæv. Knogle- og bruskvæv vil vi se nærmere på i en kommende artikel. Bindevæv er kendetegnet ved både at kunne være løst og fast. Det findes mange steder i kroppen og bindevævscellerne producerer fibre. Disse fibre er proteintråde som kan være kollagene eller elastiske. De kollagene fibre er meget faste og ikke særligt elastiske. De findes i store mængder i ledbånd og sener. De elastiske fibre derimod findes f.eks. i huden, som jo er ret eftergivelig.
Epitelvæv
Epitelvæv er det væv som dækker overflader. F.eks. er hudens yderste lag et epitel, men epitelvæv findes eksempelvis også i urinblæren, fordøjelseskanalen, hjertet og blodkarrene. Epitelvævet har forskellig opbygning og styrke alt afhængig af, hvor i kroppen det er placeret. Det er klart, at hudens epitel skal være markant mere slidstærkt end det epitel, der beklæder tyndtarmen. I tyndtarmen skal næringsstofferne nemlig optages, hvorfor et alt for tykt lag epitelvæv ville hæmme optagelsesprocesserne.
De fleste af kroppens kirtler dannes ved, at epitelvæv vokser ned i det underliggende væv. Man skelner mellem eksokrine og endokrine kirtler. Eksokrine kirtler har udførelsesgang til en overflade, hvorigennem deres sekreter udskilles. Eksempler på eksokrine kirtler er spyt- og svedkirtler. Endokrine kirtler udskiller deres stoffer til blodbanen, og hormonproducerende kirtler er endokrine kirtler.
Muskelvæv
Kroppens muskelvæv består, som du sikkert ved, af celler der i stand til at trække sig sammen. Man siger, at disse celler er kontraktile. Der findes 3 typer af muskelvæv – tværstribet muskelvæv, hjertemuskelvæv og glat muskelvæv.
Det tværstribede muskelvæv kaldes også for skeletmuskulaturen, idet det findes i de muskler, vi bruger til bevægelse – altså alt lige fra et lille blink med øjet til et maxforsøg i bænkpres. Vi vil senere se nærmere på den tværstribede muskulatur, som jo er særlig interessant i forbindelse med træning.
Hjertemuskulatur findes kun i hjertet. Denne muskulatur vil vi gå mere i dybden med, når vi når til kredsløbet.
Den glatte muskulatur findes i mange af kroppens organer som f.eks. blæren og tarmene. Det er dog også glat muskulatur der trækker sig sammen, når vi får gåsehud eller når pupillernes størrelse udvider sig eller trækker sig sammen. Den glatte muskulatur er i modsætning til skeletmuskulaturen ikke under viljens kontrol.
Nervevæv
De celler som udgør nervevævet kan både modtage og afsende nerveimpulser. Vi vil i en senere artikel gå mere i dybden med nervevævet.
Hvad er epitelvævs funktion og hvorledes sker stofudvekslingen?
Epitelvæv er det væv som dækker overflader. F.eks. er hudens yderste lag et epitel, men epitelvæv findes eksempelvis også i urinblæren, fordøjelseskanalen, hjertet og blodkarrene. Epitelvævet har forskellig opbygning og styrke alt afhængig af, hvor i kroppen det er placeret. Det er klart, at hudens epitel skal være markant mere slidstærkt end det epitel, der beklæder tyndtarmen. I tyndtarmen skal næringsstofferne nemlig optages, hvorfor et alt for tykt lag epitelvæv ville hæmme optagelsesprocesserne. De fleste af kroppens kirtler dannes ved, at epitelvæv vokser ned i det underliggende væv. Man skelner mellem eksokrine og endokrine kirtler. Eksokrine kirtler har udførelsesgang til en overflade, hvorigennem deres sekreter udskilles. Eksempler på eksokrine kirtler er spyt- og svedkirtler. Endokrine kirtler udskiller deres stoffer til blodbanen, og hormonproducerende kirtler er endokrine kirtler.
Hvad inddeles pladeepitel i?
Epitel er en gruppe højt specialiserede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader; desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel. Pladeepitel er overfladevæv, der består af flade celler. Der kan være et enkelt lag celler, som indvendigt i blodkar, eller flere lag celler på overflader, hvor der er meget slid, f.eks. i munden og det flerlagede pladeepitel kan være forstærket med et hornlag i huden. Pladepitel inddeles i…. Enlaget pladeepithel: Endothel og Mesothel - Flerlaget pladeepithel: Forhornet og Uforhornet.
Hvor er de to former for enlaget pladeepitel placeret, og hvad er de to former for enlaget pladeepitels opgave.
Den første enlaget pladeepitel Endotel er placeret på indersiden af blod- og lymfekar og endocardiet, og det tildeler organerne en glad overflade og samtidig en gnidningsfri overflade. Den anden form for enlaget pladeepitel kaldes for Mesothel beklæder overflade på organer som pericardiet, pelura og peritoneum.
Hvor forefindes der rød knoglemarv hos børn?
Hos børn er den røde knoglemarv i alle knogler, men hos voksne bliver den røde knoglemarv i de lange rørknogler erstattet af gul knoglemarv, som hovedsagligt består af fedt.
Hvilken type knoglevæv ernærer den røde knoglemarv?
Det spongiøse knoglevæv
Nævn de 3 celletyper der bliver dannet i rød knoglemarv.
I den røde knoglemarv foregår dannelsen af de røde blodlegemer (erytrocytter) og de hvide blodlegemer. Ligeledes sker dannelsen af blodpladerne (trombocytterne) i knoglemarven.
