Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Veterinær Sygeplejelære > Væske > Flashcards

Væske Flashcards

1
Q

Når kroppen taber væske kan det fører til hvilke tilstande?

A

Dehydrering, Hypovolæmi samt forstyrrelser i syre-base balancen og elektrolytbalancen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke 2 overordnede væskerum er der?

A

Det intracellulære væskerum og det ekstracellulære væskerum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er det ekstracellulære væskerum delt op i?

A

Det interstitielle væskerum og plasmavæskefasen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor mange % af kroppen er vand?

A

ca. 60 % af kroppen er vand i de forskellige væskefaser.

Vand er essentielt for at overleve

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er det intracellulære væskerum?

A

ICV. Væskerum inde i alle cellerne i kroppen. Denne væskefase er omgivet af cellemembran. Er ca 2/3 af samlet væskemængde
Den har et højere niveau af kalium og fosfationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

ICV cellemembran er hvad?

A

Semipermeabel. Den er permeabel for væske men ikke ioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er det ekstracellulære væskerum?

A

Væskerummet UDEN for cellerne. ca. 1/3 af samlet væskemængde.
Indeles i 2 væskerum
Højere indhold af natrium og klorid ioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er plasmavæskerummer?

A

Det mindste af væskerummene. En del af ECV. Indeholder den væske der er i blodet (som blodlegemer er opslemmet i)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad omgiver plasmavæskerummer?

A

Kapillærmembranen. Den er semipermeabel. Gennemtrængelig for væske og ioner men ikke proteiner.
D

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er plasmavæskerummet særlig vigtigt for?

A

Opretholdelse af blodtryk og dermed blodgennemstrømning og iltning af vævene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er det interstitielle væskerum?

A

En del af ECV. Væskerummet mellem cellerne men uden for blodbanen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke måder transporteres væsken mellem faserne?

A

Kroppen tilstræber ligevægt i ion konc. over cellememrabn
Cellemembran og kapillærmembran har forskellig gennemtrængelighed for væske og partikler
Plasmaproteinindhold i plasmavæskefasen (det kolloidosmotiske tryk)
Det hydrostatiske tryk ( blodtrykket)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kroppen tilstræber ligevægt ml. ECV og ICV styret af osmose

A

Når ioner og vand findes i forskellig koncentration på hver sin side af en semipermebael cellemembran vil kroppen altid forsøge at gå efter ligevægt i koncentration. (ikke i mængde). Dvs. vand flytter sig fra lav koncentration til høj koncentration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Cellemembran og kapillærmembran forskelig gennemtrænglighed

A

Cellemembran er semipermeabel overfor væske men visse ioner kan ikke passere.
Kapillærmemranen tillader transport af væske og ioner men ikke plasmaproteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Det kolloidosmotiske tryk

A

Det er et osmotisk tryk der bevirkes af kolloiderne i blodet. Kolloider er plasmaproteiner. Det er det tryk der gør at væske bliver suget ind i blodbanen igen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Det hydrostatiske tryk

A

Blodtrykket. Det er det tryk som blodet yder indefra blodåret. Det er det tryk der presser væske ud af kapillærerne. Normalt spiller det sammen med det kolloidosmotiske tryk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Når kroppen taber væske kan der ske forskellige ting med væskebalancen?

A

Dehydrering
Hypovolæmi
Forstyrrelser i syre-base og elektrolyt balancen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke forskellige væsktab har vi?

A

Hypotont væsketab
Isotont væsketab
Tab af plasma/blod
Sammensat væsketab

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad tabes der ved hypotont væsketab?

A

Kun vand - ingen partikler. Sker eks. ved fordampning, sved, urin og når dyret så ikke indtager væske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad tabes der ves isotont væsketab?

A

Vand og ioner svarende til isoton væske.

Eks. diarre, acites eller opkast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad tabes ved plasma/blod

A

Mister væske, ioner og plasmaproteiner (og blodlegemer ved fuldblodstab)
Plasmatab kan ses ved forbrænding, fuldblod ved blødning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad tabes der ved sammensat væsketab?

A

Mest almindelige væsketab, mister flere typer væske eks. blodig diarre både fuldblod samt isoton og hypoton væske (for slap til at drikke selv)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad sker der med væskerummene når det er hypotont væsketab? ?

A

Mister væske fra alle 3 væskerum. Dette skyldes opkoncentrering i ECV hvorved osmolariteten ændres så ICV afgiver væske for at finde ligevægt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvor meget væske kan kroppen tabe ved hypotont væsketab?

A

10-15 % af kropsvægten førder opstår hypovolæmi. Fordel ved dette væsketab er at væsken fordeler sig og kroppen kan derfor miste mere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Kliniske tegn på hypotont væsketab?

A

Cerebrale, depression, uro, forsyrret almenbefindende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Terapi til det hypotone væsketab

A

Oral vand (evt. med elektrolytter).
Ved IV terapi vil isoton glukose være god da det går hurtigt ind i cellerne. 60-80 % af rehydrering kan være isoton glukose. Suppler ALTID med krystalloid Isoton væske (ringer acetat eks.)
Man skal være obs på det er store mængder væsker der skal indgives

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad sker der med væskerummene ved iso osmotisk væsketab?

A

Væsketabet sker fra det ekstracellulære væskerum. Primært fordi osmolariteten i væskerummene ikke ændres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvor meget kan kroppen miste ved det iso osmotiske væsketab?

A

4-5 % kropsvægt, fordi det kun er fra ECV. Giver hurtigere hypovolæmi pga. det er ECV alene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Kliniske symptomer ved iso osmotisk væsketab?

A

Kredsløbsdepression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Ved iso osmotisk væsketab vil hæmatokrit og plasmaprotein falde/stige?

A

Stige med mindre dyret har tabt blodlegemer eller plasmaproteiner også.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Terapi til det iso osmotiske væskerum?

A

Umiddelbart isoton væske. Hvilken afhænger af hvilke elektrolytter der er mistet
Hvis kredløbspåvirkning kan evt. blodtrans, kolloidvæsker eller hyperton. Suppler altid med isoton væske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvilke væskerum vil miste væske fra tab af plasma/fuldblod

A

Primært plasmavæskerummet. Osmolariteten i ECV vil ikke ændres og derfor mistes ikke væske fra ICV.
Det interstitielle væskerum vil give lidt væske til plasma når det hydrostatiske tryk falder så det mister også lidt væske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvor meget kan kroppen miste inden der ses hypovolæmi ved tab af plasma/blod

A

Kun 1,5-2 % af kropsvægten kan mistes hvilket svare til 20-25 % afblod/plasmamængden.
Der ses derfor hurtigt symptomer på kredsløbsdepression.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Når der tabes blod ved akut blødning, vil hæmatokritten falde/stige?

A

Hæmatokritten vil ikke ændres når det er en akut blødning da der tabes både plasma og erytrocytter. Blodet fortyndes først senere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Terapi til tab af plasma/blod

A

Blodtransfusion, kolloider (plasmaekspanders) + isoton væske, hypertonisk væske suppleret med isoton væske. Hvis isoton væske gives alene gived 3-4 gange større mængde end tabet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad tabes ved det sammensatte væsketab?

A

Kan tabes væske fra alle rummene, man vurdere ud fra anamnese, kliniske symptomer og hvilke væskerum der er mistet væske fra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad skal man vurdere når man vurdere væsketab?

A

Hvilken type væske der er tabt, hvilke partikler dyret har mistet og hvor meget væske der er mistet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvordan vurdere man hvilken type væske og partikler der er mistet?

A

Ud fra anamnese vurderes det om det er hypotont, isotont, plasma/fuldblod eller sammensat væsketab

39
Q

Hvad vil opkast medfører af væsketab?

A

Isotont væsketab. Ved opkast mistes der syre som kan give alkalose (baseforgiftning)

40
Q

Hvad vil diarre medfører af væsketab?

A

Isotont væsketab. Ved diarre mistes der base hvilket kan give acidose (syreforgiftning)

41
Q

Hvordan vurdere man hvor meget væske der er tabt?

A

man kan vudere ud fra kliniske symptomer som overføres til dehydrerings %. Man kan vurdere ud fra observeret tab hvor man enten måler mængde eller laver estimat (4 ml/kg/gang). Hvis det er væsketab til eks. bughulen må man estimere. Man kan måle PCV og total protein på blodprøve og udregne væsketab(tallene kan være påvirkede af ab af blodlegemer/plasmaproteiner

42
Q

Hvilke 3 hovedtyper af væske findes der?

A

Krystalloider, Kolloider og blodprodukter
Væskerne indeholder forskellige blandinger af ioner, buffere, glukose, plasmaproteinsubstitutter, plasmaproteiner og blodlegemer.

43
Q

Hvad er en krystalloid væske?

A

Opløsning af vand med forskellige elektrolytter, salte og sukker (samt evt. buffer): katagosiseret efter sin osmolaritet ifht. plasma

44
Q

Hvilke 3 osmolaritet katagorier er der ved væsketyper?

A

Hypoton væske, isoton væske og hyperton væske

45
Q

Hvad er den isotone væske?

A

Væske med samme osmolaritet som plasma. En time efter indgivt vil op til 80 % af den indgivne væske have forladt plasmavæskerummet

46
Q

Hvad er den hypotone væske?

A

Væske med mindre osmolaritet/tonicitet end plasma. Indgift af denne væske vil medfører at cellerne sprænger. Detvil først ramme erytrocytterne = hæmolyse.
Kontraindiceret til væsketerapi. Bruges til opblanding af forskellige medicin. Alm. vand er hypotont

47
Q

Hvad er hyperton væske

A

Væske med større osmolaritet/tonicitet end plasma. Vil medførerenøget væskevandring fra cellernefra det intracellulære væskerum til ECV (især plasmavæskerummet). Giver rosin celler

48
Q

Glukose?

A

Væsker indeholdende glukose vil meget hurtigt fylde det intracellulære væskerum op, da glucosen vil søge ind i cellerne.

49
Q

Hvad er kolloider?

A

Plasmasubstitutter eller plasmaekspanders. Indeholder syntetiske store molekyler der opfører sig som Plasma protein.

50
Q

hvilket væskerum vil kolloide væsker havne i?

A

De vil opfører sig som plasmaproteiner ifht. det kolloidosmotiske tryk. Derfor bliver de i plasmavæskerummet og øger blodvolumen i stedet for at fordele sig

51
Q

Kolloider, isotone/hypertone/hypotone

A

Kolloider er enten isotone eller hypertone(trækker yderligere væske til sig). De udskilles fra nyrerne med forskellig hastighed

52
Q

Hvornår er det kontraindiceret at give en pt. kolloider?

A

Hvis patienten f.eks. er nyrersyg

53
Q

Blodprodukter?

A

Blodprodukter kommer fra bloddonorer. Der kan gives Plasma (naturlig kolloid væske, udenerytrocytter og koagulationsfaktorer), Fuldblod(alle blodets bestanddele) eller erytrocytter (fokus på iltbærende elementer).
Bør altid supleres med Isoton væske

54
Q

Eksempler på Isotone Krystalloider

A

Ringers Acetat, Ringers Laktat, Ringer Klorid, 0,9 Nacl, 5 % glukose

55
Q

Eksempler på Hypoton væske?

A

Sterilt vand og vandhanevand

56
Q

Eksempler på hypertone krystalloider?

A

7,5 % Nacl

57
Q

Eksempler på kolloide væsker?

A

Voluven, Macrodex, Dextran og Haes Steril

58
Q

Hvad tager man hensyn til ved behandling af væskemangel?

A

Tab, vedligeholdelses behov samt fortsat tab

59
Q

Forebyggelse af væskemangel?

A

f.eks. stabilisering inden operation hvis man mistænker et kommende tab

60
Q

Hvad skal man udregne ved behandling af væsketab?

A

Samlet mængde væske specifikt til den enkelte patient. Tager udgangspunkt i tab indtil nu, vedligehold i den tid dyret plejes og det forventede tab i den tid dyret plejes af os.

61
Q

Hvordan kan man udregne væskemængde?

A

Udfra Dehydrerings % (hvis mere end 5 % dehydreret)
Udfra observeret tab (hvis mindre end 5 % dehydreret)
Udfra laboratorie us af blod.

62
Q

Hvad er et dyrs vedligeholdelsesbehov?

A

Den mængde væske, der bruges til at holde organismen igang.

Der sker hele tiden naturligt tab (sved, urin, fæces, fordampning fra overfladen og udånding)

63
Q

Urinproduktion ved dehydrering?

A

Ved normal nyrerfunktion kan nyrerne tilbageholde væske i tilfælde af dehydrering og kun udskille et minimumsmængde for at udskille affaldsstoffer

64
Q

Hvem har store væskebehov af dyr?

A

Små dyr har et større vedligeholdelsesbehov end store dyr. Neonatale dyr har et meget større vedligeholdelsesbehov end voksne dyr. (udregning sker fra et gennemsnit)

65
Q

Udregning af forventet tab

A

Et subjektiv vurdering om der fortsat er tab og hvor mange gange.

66
Q

Hvad skal man være særligt opmærksom på ved kat?

A

Katte er særligt udsatte for at blive overhydrerede. de har mindre blodvolumen, lavere metabolisme og flere skjulte hjertesygdomme. Derfor skal man være mere påpasselig med udregning af væskemængde til kat og overvåge dem nøjere med væskebehandling.

67
Q

Hvilket prioriteter skal man vælge væske udfra?

A
  1. Prioritet - Afhjælpe hypovolæmi
  2. Prioritet - Korrektion af syre-base balancen
  3. Prioritet - Ernæring
68
Q

Tegn på hypovolæmi (1. prioritet) - Hvad skal man tænke på først?

A

Kredsløbet for at stabilisere

69
Q

Hurtigste måde at afhjælpe hypovolæmi?

A

Blodprodukter og kolloide væsker da disse bliver i blodbanen. Derudover er nogle kolloide væsker hypertone. Bør dog altid suppleres med krystalloid

70
Q

Ved hypovolæmi hvor meget kan man give % i kolloider?

A

Man kan erstatte 60 % af væsketabet med kolloide væsker og resten som krystalloid.

71
Q

Fordelen ved at give hypertone krystalloider ved hypovolæmi?

A

De hypertone væsker trækker væsken fra ICV ud til ECV. Her kan man give 5 ml/kg som giver en plasmavolume forøgelse svarende til 20 ml/kg

72
Q

isotone krystalloider ved hypovolæmi?

A

Skal indgive store mængder da væsken vil fordele sig i alle væskerummene. men det stabilisere også kredsløbet

73
Q

Hvilken væske er kontraindiceret ved hypovolæmi

A

Krystalloide væsker MED GLUKOSE. Glukose vil vandre til ICV og vil derved IKKE øge blodvolumen.

74
Q

Hvad er 2. prioritet ifht. væsketyper?

A

Syre/base og elektrolytbalancen. Man kan enten måle en syre/base eller estimere hvilke partikler der er tabt

75
Q

Hvad sker der ved syre/base balancen ved opkast?

A

Ved opkast mistes der syre og derved risikere kroppen at gå i alkalose (bliver basisk).

76
Q

Bedhanling ved alkalose?

A

Baseforgiftning. Her kan behandling være med kloridioner eks. ringerklorid eller Nacl. da kroppen har mistet syre og mangler dette

77
Q

Hvad sker der ved syre/base balancen ved diarre?

A

Der mistes base og derved risikere kroppen at gå i acidose (syreforgiftning).

78
Q

Behandling væske af acidose?

A

Væske med buffer er at foretække for at få stabiliseret natrium bicarbonat (mistet ved diarre). Eks. Ringer Aceta eller Ringer Lactat.

79
Q

Hvad er sidste prioritet ifht. valg af type væske?

A

Ernæring

80
Q

Hvordan behandles et hypotont væsketab?

A

Kan med fordel vælge isoton glukose som vil fylde ICV op (60-80 % af samlet væske mængde der gives): Resten gives anden isoton væske.

81
Q

Hvilke administrationsveje?

A

Oralt, Rektalt, SC, IP, IV, IO

82
Q

Peroral væskeindgivelse fordele/ulemper

A

Fysologisk naturlig måde, rent vand, billigt.

Ikke hurtig nok adm. vej ved akutte tilstande hvor kredsløbet er truet

83
Q

Rektal væskeindgivelse fordele/ulemper

A

Bør ikke bruges ved diarre eller kredsløbspåvirkede patienter. kræver ikke meget udstyr

84
Q

Subcutan væskeindgivelse fordele/ulemper

A

Små mængder pr. depot til dyr med mild dehydrering. Let at udfører. Dog kan optagelse være påvirket af vasokonstriktion og hpovolæmi som medfører nedsat absorptionshastighed. Kun steril isoton væske.

85
Q

Intra Peritonealt væskeindgivelse fordele/ulemper

A

I bughulen. Forberedelse som til operation. Risiko for perforering af organer og udvikling af peritonitis. Bør kun bruges hvis IV ikke muligt. Optagelseshastighed lig med SC.

86
Q

Intra venøs væske indgivelse fordele/ulemper

A

Direkte i blodbanen, meget hurtig absorption. Anvender både perifere og centrale vener. Infektionsrisiko. hypertone og isotone væsker kan anvendes.
IKKE HYPOTONE. Der kan også anvendes blodprodukter og kolloider

87
Q

Intra Osseøst væskeindgivelse fordele/ulemper?

A

Nødløsning hvor IV ikke er mulig eks. meget små dyr, fedme, alvorlig dehydrering, hypotension, alvorlig hypovolæmi og hypotermi. Bedst til korte væskeoverførsler. Samme absorptionshastighed som IV: Kan give samme væsker som ved IV. Forbered som til operation

88
Q

Hvor lang tid bør dehydrerede dyr stabilisrres over?

A

Som udgangspunkt 24 timer hvis det er muligt. Ved akutte patienter med kredslæbsproblemer skal stabiliseres over kortere tid

89
Q

Hvilke oplysninger er nødvendige ved at beregne hastighed af IV drop?

A

Væskemængde
Timer behandlingen skal gives over
Dropsættets dråbefaktor(hvis man ikke har en pumpe)

90
Q

Hvad er dropsættets dråbefaktor?

A

det angiver hvor store dråberne er, altså hvor mange dråber der går på 1 ml. De fleste har 20dråber pr. ml. Nogle har flere hvilket gør det nemmere til små patienter da der så er mindre risiko for clotning af kateteret og man kan indstille mere nøjagtigt

91
Q

Shockbehandling ved hypovolæmi

A

Giv krystalloider med relativ høj hastighed i kortere tid og evt. kolloider i blous for at stabilisere.
Behandled der med høje doser kolloider skal det suppleres med nøje overvågning for at undgå overhydrering.
Kolloider har en max dosis pr døgn af hensyn til nyrerne. Det er anbefalet man giver til effekt indenfor max dosis

92
Q

Monitorering af væskeindgivelse

A

Man bør altid monitorere væskeindgift løbende og nøje for at undgå overhydrering men også for at monitorere om patienten får nok væske.

93
Q

Hvad skal man holde øje med ifht. overhydrering?

A

Respirationsfrekvens og om respirationen er besværet (de tidlige symptomer)
Hoste, øget serøs nasal eksudation, knitrelyde ved lunge auskultation, vøgtøgning, rastløshed, perifere ødemer evt væske i conjunktiva.
ved mistanke om overhydrering stop væske og tilkald dyrlæge

Veterinær Sygeplejelære (2 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions