Ulovbestemte retsgrundsætninger

Question 1

Lighedsgrundsætningen?

Answer 1

Lighedsgrundsætninger er en ulovbestemt retsgrundsætning, som en forvaltningsmyndighed altid skal følge og som betyder, at lige sager skal behandles lige.

Herunder:

1. Almindelige lighedsgrundsætning (sager der er ens skal afgøres ens, altså skal der være SAGLIGE kriterier for hvis der gøres forskel på sager der ellers ligner hinanden).
2. Specielle lighedsgrundsætninger (omhandler et diskriminationsforbud, dvs. at man ikke kan lægge hensyn som religion, race, køn til grund for en sag. Det er USAGLIGE hensyn).

Lighedsgrundsætningerne vil ofte være sammenfaldende med magtfordrejningslæren.

Lovgivningsmæssigt:

1. Lighedsgrundsætningerne kan udledes af grundlovens § 70,
2. EUs charter om grundlæggende rettigheder (lighedsprincip i art. 20 om at alle mennesker er lige for loven)
3. Kan læses ud af forskellige domme (U 2012.890 H om en kvinde på 65 der blev valg fra til ansættelse angiveligt pga. sin alder H fandt dog, at det ikke var alderen der bevisbyrde for fravalget af kvinden.

Question 2

Magtfordrejningslæren (princippet om saglig forvaltning) ?

Answer 2

Magtfordrejningslæren følger af en en ulovbestemt retsgrundsætning om saglig forvaltning. Det betyder, at en myndighed ikke må inddrage usaglige hensyn når de træffer en afgørelse.

Princippet om magtfordrejning skal sikre, at der træffes lovlige afgørelser.

Tilsidesættelse af reglen om magtfordrejning medfører afgørelsens ugyldighed.

Fastlæggelsen af saglige og usaglige kriterier beror på en konkret vurdering, hvor fremgangsmåden vil fremgangsmåden være, at undersøge mulige skønsmæssige fortolkningsbidrag ved følgende:

1. Bestemmelsens ordlyd.
2. Bestemmelsen i sammenhæng med resten af lovgivningen (navnlig formålsbestemmelsen).
3. Er der fastsat skønsmæssige betingelser i forarbejderne.
4. Domspraksis
5. Ombudsmandsudtalelser
6. Overensstemmelse mellem andre forvaltningsretlige/ulovbestemte retsgrundsætninger (lighedsgrundsætningen, legalitetsprincippet, pligtmæssigt skøn, proportionalitetsprincippet osv).

Question 3

Legalitetsprincippet (hjemmelsgrundlag) ?

Answer 3

1. Legalitetsprincippet er en ulovbestemt retsgrundsætning der bestemmer, at forvaltningsmyndigheder SKAL have hjemmel i lov når de træffer afgørelser.

Med andre ord, må en retsakt ikke stride imod lov, som kaldes for den formelle lovs princip.

2. Legalitetsprincippet rummer udover spørgsmålet om hvorvidt der er henvist til en bestemmelse (lovhjemmel), også spørgsmålet om hjemlens rækkevidde.

Hjemlens rækkevidde er bestemt af om der er tale om en skønsmæssig bestemmelse og i så fald, i hvilken grad?

Lovgivningsmæssigt:
Legalitetsprincippet kan udledes af grundlovens § 3 om magtens tredeling.

Question 4

Specialitetsprincippet (sektoransvarlighedsprincippet) ?

Answer 4

Specialitetsprincippet er en ulovbestemt retsgrundsætning, som omhandler myndighedens mulighed for at inddrage kriterier/hensyn fra andre (fx beslægtede eller tilgrænsende) retsområder ved en afgørelse af en sag.

Der hører 2 principper under specialitetsprincipperne:

1. Det materielle specialitetsprincip: Forvaltningen må kun inddrage formål/hensyn/kriterier, der har med netop det retsgrundlag at gøre, som afgørelsen drejer sig om.
2. Det organisatoriske specialitetsprincip: handler om, at forvaltningen ikke må varetage hensyn der tilkommer en anden forvaltningsmyndighed at varetage.

Tanken bag specialitetsprincipperne er, at hvert retsområde skal holdes adskildt for at opnå de bedste resultater.

Specialitetsprincipperne hænger tæt sammen med kompetencereglerne og reglerne om habilitet.

Question 5

Proportionalitetsprincippet ?

Answer 5

Proportionalitetprincippet er et princip der er ikke er direkte nedfældet i lov, men som følger af retspraksis og dermed en ulovbestemt retsgrundsætning.

Proportionalitetsprincippet handler om, at når en myndighed træffer en afgørelse skal denne være proportional i forhold til målet.

Det betyder, at i situationer hvor der er tale om skønsmæssige bestemmelser, hvor en myndighed har flere valgmuligheder, skal de vælge den mulighed der er mindst indgribende.

Henvis gerne til følgende dom: UfR 2002.2281 om landmanden der fik eksproprieret en del af sin mark i forbindelse med tilblivelsen af en motorvej = ikke proportionalt, kunne være tilvejebragt på en mindre indgribende måde.

Question 6

Det pligtmæssige skøn (forbud mod at sætte skøn under en regel) ?

Answer 6

Hovedreglen er, at det pligtmæssige skøn betyder, at der er forbud mod at sætte skøn under en regel. Det betyder, at der hvor der i en bestemmelse, fremgår, at der er mulighed for skøn SKAL der skønnes.

Der kan dog være tilfælde, hvor man alligevel kan sætte skønnet under en regel. Altså hvor man kan lave nogle standardregler for, hvordan det konkrete skøn skal udøves i den givne forvaltning.

Undtagelserne kan fx ske ved

1. Masseforvaltningssager (fx ejendomsvurderingerne).
2. Sager med behov for forenkling af sagsbehandlingsregler (prioriteringsregler kan i nogle tilfælde sættes op).
3. Sager hvor der sagligt kan være tale om lighedshensyn (jf. lighedsgrundsætningen om at lige sager skal behandles ens).
4. Sager med forudsigelighed

Når der i de ovenstående tilfælde skal sættes skøn under en regel, gøres det ud fra 3 typer af regler.

Herunder:

1. Afskæringsregler
2. Begrænsningsregler
3. Prioriteringsregler

(Taxadommen)

Question 7

Officialprincippet (officialmaksimet) ?

Question 8

Borgerens berettigede forventninger ?

Question 9

God forvaltningsskik?