TPK Eksamen Flashcards
At kunne alle begreber til TPK eksamen
Hvad er de to typer af lytning?
Der er:
passiv lytning: Lytning hvor man ikke reagerer på det sagte, f.eks. til en forelæsning
Aktiv lytning: Når man reagerer til det sagte, som for eksempel i en normal samtale. Aktiv lytning stimulerer patienten til at fortælle os mere, mens vi samtidigt skal sikre os at vi forstår hvad patienten mener og føler.
Hvilke to typer af måder kan man i aktiv lytning lytte?
Man kan lytte kognitivt, hvilket er hvor vi prøver at forstå de facts som patienten fortæller os, og lægen giver udtryk for, hvordan han har opfattet det patienten siger.
Man kan også lytte empatisk, som handler om at forstå hvad patienten føler. Lægen skal opfatte de emotionelle signaler patienten udsender, og reflektere dem tilbage til patienten.
Man taler ofte om virkemidler til aktiv lytning, hvilke typer af virkemidler findes der, og hvad er eksempler på disse?
Der er den non-verbale aktive lytning, som omhandler at man blandt andet udtrykker sig gennem ansigtsudtryk, øjenkontakt, kropssprog og berøring. Nogle putter ogsa stemmens klang og stilhed under dette
Der er også den verbale aktive lytning, den findes i form af at man stiller spørgsmål, sammenfatter (parafrasere), opmuntrer patienten og afspejler følelser.
Hvad er de 6 typer af gensvar, som vi taler om i TPK?
Vi taler om: Udvidende gensvar, afgrænsende gensvar, Kognitivt gensvar, Affektivt gensvar, Konfronterende gensvar og Tildækkende gensvar.
Konfronterende gensvar deles ofte op i to typer, hvilke to typer er det?
Der er typen hvor lægen kommenterer på hvad hans forståelse (tolkning) af situationen er, og spørg om det er korrekt. Hvis patienten for eksempel taler om, at han er bange for at han har fået et livstruende sygdom, så kan lægen f.eks. sige: “Er det cancer, som du er bange for at du har fået?”.
kan være kommentarer på hvordan lægen selv oplever noget (så ikke en tolkning af hvad patienten siger men lægens egen mening).
Hvad er “Papegøje metoden”?
Det er metoden, hvor man kun gentager en sætning eller et ord som patienten har sagt, i håbet om at patienten uddyber. Patienten kan f.eks. sige “jeg har fået konstateret mitralin insufficiens”. Hvorpå lægen, hvis han ikke kender til sygdommen f.eks. kunne sige “Mitralin insufficiens?”, hvorefter patienten så forklarer hvad sygdommen er.
Hvad er Parafrasering?
Når man gentager og omskriver hvad patienten har sagt, uden at man ændrer på meningen med indholdet. Dette gør man for at sikre sig, at man har forstået hvad patienten siger.
F.eks.: Lægen: “Så du mener altså, at det er pillerne du tager, som er skyld i maveproblemerne?”
Patient: “Ja, det er netop det jeg tror”.
Hvad er redundante udtryk?
Overflødige udtryk, som kan forstærke noget.
f.eks.: Nu skal du høre, ik også, Ved du hvad osv.
Hvad er trivselvægten?
Det er en metode der bruges til at veje patientens ressourcer op mod patientens belastninger. Man siger ofte at en patient, med flere belastninger end ressourcer, lider af stress.
Hvad er netværkskortet?
Det er en metode, hvor man laver en oversigt over hvilket netværk patienten har, og over hvor tæt de forskellige parter af netværket er på patienten. En patient med et stort og tæt netværk vil ofte have nemmere ved at overkomme sygdomme, da de kan få støtte osv. fra omgivelser. En person uden et stort netværk eller folk de er tætte på, vil ofte føle at de er alene om at tackle deres problemer, og vil have sværere at komme igennem et sygdoms forløb (de har ingen at tale med/støtte sig på).
Hvad er livslinjen?
En linje over forskellige begivenheder i PT’s liv, og om hvordan forskellige begivenheder har påvirket deres glæde/sygdom/misbrug/osv.
Hvad er transaktions analyse?
En analyse over hvilket transaktions forhold der er mellem PT og læge.
Hvad er de 3 personligheds strukturer man taler om i personligheds analyse?
Der er Forældre jeg’et, som ofte er meget styrende over for de andre parter. Vil ofte tale ned til andre som om de var et barn.
Der er voksen jeg’et, som taler taler til den andet part som om begge parter er ligestillede voksne.
Så er der barne jeg’et, som repræsenterer tidligerer udviklingstrin. Barne jeg’et vil ofte være mere følelses mæssigt ladet, og vil være mere afhængige af den anden part (Altså ikke tager initiativ under en samtale).
Mellem hvilke 2 personligheds strukturer, når vi taler om transaktionsanalyse, plejer samtalen at fungere bedst?
Mellem 2 voksne jeg. De 2 voksne jeg er begge aktive om at finde en løsning, der er respekt og ligelig kommunikation, og ingen part føler at de bliver talt ned til.
Hvad er de 2 overordnede typer af transaktioner, og hvilke undertyper ligger der inde under?
De 2 overordnede typer er ukomplicerede og komplicerede transaktioner.
Under ukompliceret ligger der:
Komplementær transaktion, foregår mellem forskellige jeg tilstande men forbliver parallel. For eksempel fra forældre til barn og omvendt gennem hele samtalen.
Simpel transaktion: Mellem Samme jeg tilstand f.eks. voksen-voksen.
Under komplicerede transaktioner findes der krydsede transaktioner. Dette er når der svares fra en anden jeg tilstand end den budskabet sendtes til. Du kan foreksempel tale som om transaktionen var fra forældre til barn, men den anden part svarer som voksen til voksen. Kan også være fra voksen til voksen men få svar fra barn til forældre.
