Ting ombord Flashcards
1
Q
Den forreste, afsluttende del af skibet.
A
Stævn
2
Q
Stålgelænder agter for båden.
A
Pushpit
3
Q
Stålgelænder rundt om stævnen af båden.
A
Pullpit/Prædikestol
4
Q
Hele gelænderet, som følger kanten mellem dæk og skibssiden.
A
Søgelænder
5
Q
Taget over kahytten.
A
Ruftag
6
Q
Bænk til at sidde på i cockpittet.
A
Tofte
7
Q
Det hjul man styre roret med.
A
Skibsrat
8
Q
Alternativ styring af roret i forhold til et skibsrat.
A
Rorpind
9
Q
En flydedygtig genstand man kaster i vandet ved mand over bord.
A
Bjærgemærs
10
Q
Den øverste del af skibets skrog.
A
Lønning/Ræling
11
Q
Den højde på skroget vandet når til.
A
Vandlinje
12
Q
Skibssiden mellem vandlinjen og rælingen.
A
Fribord
13
Q
Skibets afslutning agter.
A
Agterstævn (eller hækken)
14
Q
Propellen der driver skribet.
A
Skruen
15
Q
Den T-formede klods der bruges til fortøjning.
A
Klampe
16
Q
Et lille C-formet metal stykke der bruges til at løbe fortøjning igennem.
A
Klyds
17
Q
En åbning eller et hul i skrogsiden over vandlinjen, hvorigennem vandet løber af dækket.
A
Gat (f.eks. Spygat)
18
Q
En stang med en krog på enden der bruges til at nå tovværk i vandet mm.
A
Bådshage
19
Q
En sort kugle der skal hejses op i masten for at vise at man ligger for anker.
A
Ankerkugle
20
Q
En pæl af træ, metal eller carbon fiber - fx mast, bom eller rå
A
Rundholt
21
Q
De metal- eller trærundholter der går på tværs af masten.
A
Rå - flertal: ræer (Sallingshorn)
22
Q
De stålwirer der går fra agter og fra stævnen op i masten for at støtte den.
A
Agterstag og Forstag
23
Q
Et slags forstag der kan rulle forsejlet ind og ud.
A
Rulleforstag
24
Q
De stålwirer der går tværs fra både bagbord og styrbord op i masten for at støtte den.
A
Vant
Opdelt i overvant og undervant alt efter om de sidder over eller under salingshornene.
25
Det tovværk som styrer et sejl.
Et _______ kan ændre sejlets vinkel og dybde i forhold til vindretningen, men det kan ikke hejse og sænke sejlet.
Skøde
26
En ____________ er i skibsterminologien betegnelsen for den midterste og største mast på et skib. På et enkeltmastet skib er __________ den eneste mast.
Stormast
27
Den agterste mast på et flermastet skib.
Mesanmast
28
En bom som rækker forud over boven.
Bovspryd
29
Et eller flere hjul indbygget i et hus af træ eller jern, hvor tovværk løber igennem.
Blok
30
Et system af blokke for at forøge trækkræften.
Talje
31
Et apparat der bruges til at hale fald eller skøder tot.
Kopspil
32
En pind der monteres til stormasten der kan stigge forud for at holde forsejlet.
Spilerstage
33
Metalforet hul i skibssiden el. boven hvorigennem tove, kæder til skibets forankring el. fortøjning løber.
Klys
34
Sejlet på stormasten
Storsejl
35
Sejl der sidder foran et skibs (forreste) mast - fx fok, genua og klyver
Forsejl
36
Et af de forreste, trekantede sejl på et moderne sejlskib.
## Footnote
Det er et sejl med et areal, der er mindre end eller lig med arealet af den trekant, som afgrænses af forstag, mast og dæk.
*For et sejl, der er større end denne trekant, og som derfor når længere agter end masten, bruges betegnelsen genua.*
Fok
37
Et af de forreste sejl på et moderne sejlskib.
## Footnote
Det har et areal, der er større end arealet af den trekant, der begrænses af mast, forstag og dæk.
Genua
38
Det forreste stagsejl på bovspryddet.
Jager
39
Et trekantet forsejl, som sættes på et forstag mellem fokkemast og bovspryd.
Klyver
40
Et ballonlignende sejl der er designet til at sejle med vinden på læns og slør.
Spiler
41
Et firkantet sejl, som holdes udspilet af en bom og en gaffel.
Gaffelsejl
42
Det rundholt der bærer øverste kant på et gaffelsejl.
Gaffel
43
Trekantet sejl sat agter for masten
Bermuda sejl (*Marconi sejl*)
44
Et sejl der kan føres på gaffelriggede sejlfartøjer over storsejlet, idet det derved udfylder den tomme trekant, der opstår på gaffelriggede fartøjer.
"\_\_\_\_\_\_\_ *er et såkaldt letvejrssejl, der kun føres ved moderate vindhastigheder og oftest når fartøjet sejler med vinden ind agten fra. Når fartøjet sejler bidevind kan man have svært ved at få sejlet til at trække ordentligt, hvor det ofte i sådanne situationer bjærges*"
Topsejl
45
Pumpe, ofte fast monteret, til at pumpe bundvand ud af båden med
Lænsepumpe
46
Fællesbegreb for den rig der fungerer som afstivningen af masten, normalt lavet af stiv rustfri wire.
Stående rig
47
Samlet betegnelse for alt det torvværk og alle de wirer, der bruges til at sætte og kontrollere sejlene under sejlads.
Løbende rig
48
Beslag, der forbinder mast og bom.
## Footnote
Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned
Svanehals
49
Et trekantet sejl der er fastgjort til en stag, bovsprydet eller en anden mast.
Stagsejl
50
Gulvet i cockpittet.
Dørk
51
Et skib som fremdrives for sejl, og samtidig bruger motoren, skal om dagen vise en trekant med spidsen nedad, forude i skibet.
Motortrekant
52
Tovværk eller wire til at hejse sejlet med.
## Footnote
*Der findes oftest flere _______ på hvert sejl.*
Fald
53
Skrogets tværgående afslutning agter
Agterspejl
54
Den del af en båds sider, der er nærmest agterspejlet
*På billedet er bagbord ______ markeret*
Låring
55
Den del af bådens side, der er nærmest stævnen.
*På billedet er bagbord ______ markeret.*
Bov
56
Midterste dele af skibet, mellem agterstævnen og stævnen.
Midskibs
57
En rig hvor forstaget går helt op til toppen af masten.
Mastheadrig
58
En rig hvor forstaget er fæstet et stykke fra toppen af masten.
Brøkdelsrig
59
En båd med en mindre køl
Kortkølet båd
60
En båd med en køl der næsten er lige så lang som båden.
Langkølet båd
61
En lem der sidder i dækket, forrest på skibet.
Forluge
62
Et flag der hejses under styrbord salingshorn for at vise at man er gæst i et land.
Gæsteflag
63
Et system hvor et skøde fortøjes til et skødepunkt, så det kan køre fra side til side.
Skødeskinne
64
Den forreste kant på et sejl
Forlig
## Footnote
*På storsejlet kan dette også kaldes et mastelig*
65
Den bagerste kant på et sejl.
Agterlig
66
Den nederste kant på et sejl.
Underlig
## Footnote
*På storsejlet kan dette også kaldes et bomlig*
67
Det øverste hjørne af et sejl
Faldbarm
68
Det bagerste hjørne af et sejl
Skødebarm
69
Det forreste hjørne af et sejl
Halsbarm
70
Små strenge der kan monteres på et sejl. De bruges til at indikere om sejlet er optimalte trimmet.
Ticklers
71
Et lille forsejl der bruges i en storm for at reducere sejlarealet til det mindst mulige hvor man stadig har manøvreegenskaben over båden.
Stormfok
72
En trimline, der kontrollerer, hvor stramt underliget af sejlet er ved at hale skødebarmen ud til bomnokken (den agterste ende af bommen).
Bomudhal
73
Det tovværk der sidder i midten af cockpittet og styrer storsejlet.
Storskøde
74
Taljesystem eller tilsvarende, der går fra mastefod til underkant af bom et lille stykke ude.
## Footnote
Den benyttes ved sejlads på læns for at holde bommen nede, så sejlet er strakt.
Kicking-strap
75
Tovværk skåret gennem et øje, der er placeret et lille stykke oppe på storsejlets forlig.
## Footnote
Hjælpemiddel til at stramme forliget uden at øge sejlarealet.
Cunningham hal
76
En vindviser der sidder i toppen af masten
Windex
77
Den tværgående stang i cockpittet hvorpå storskødets skinne er monteret.
Storskødebro
78
En lem i agter ende af båden
Agterluge
79
De spil der er monteret på ruffet.
Fok / Genua spil
80
De spil der er monteret længere agter og tættere på rælingen.
Spiler spil
81
Tovværk der styrer hvor højt eller lavt spilerstagens forende hænger.
Spilerstage ophal og spilerstage nedhal
82
De horisontale stænger i sejlet
Sejlpinde
83
Et mekanisk apparat hvorigennem tovværk kan låses fast.
84
Klemme med skrå riller, som et skøde kan klemmes fast i
Clamcleat
85
Et system man kan køre skøder igennem. Hvis systemet lukkes låses skødet fast
Spilaflaster
86
Et sejl der kan beskrives som en mellemting mellem en spiler og en genua.
## Footnote
*Derudover kaldes det også en asymmetrisk spiler.*
Gennakker
