Avl > Teori > Flashcards
Teori Flashcards
Definér BLUP
En metode til at beregne avlsdyr i praksis - altid i forhold til populations gennemsnittet.
Styrker:
-Tager højde for ikke-tilfældig parring
-Tager højde for miljø
-Tager højde for selektion
Svagheder:
-Når syge dyr fra bestemte besætninger ikke registreres
-Ved forkert eller underestimeret heritabilitet
Hvilke dyr har en lukket avls pyramide?
- Svin (mindsker de veterinære risici)
- Fjerkræ (beskytter produkt)
Genetisk fremgang
Resultatet af selektion. Den genetiske fremgang af den gennemsnitlige avlsværdi af en population pga selektion.
BLUP benyttes til hvilke dyr?
Alle besætninger - i mere eller mindre grad.
Hvad gør selektion?
Den øger proportionen af gener i fremtidige generationer af en population.
Når h2 (heritabiliteten) er høj?
Så er fænotypen en god indikator af den underliggende avlsværdi - derfor vil fænotypisk selektion være effektiv.
Hvad er h2 (heritabilitet)?
Det er sammenhængen mellem dyrenes fænotypiske og genetiske værdi.
Pleiotropy?
Når et gen påvirker 2 eller flere egenskaber.
Hvad sker der ved kraftig selektion?
Indavl.
Fænotypisk korrelation?
Hvis der kan observeres sammenhæng mellem 2 egenskaber (r Px, Py)
Genetisk korrelation?
Hovedårsagen er pleiotropy.
Avlsværdien for et kendetegn og avlsværdien for et andet kendetegn (r BVx, BVy)
Kan dog variere meget og er derfor svær at bestemme
Kopling?
Jo tættere en markør ligger på et sygdomslocus, jo større sandsynlighed for at de nedarves sammen.
Positiv genetisk korrelation - pleiotropy ?
Flere gener påvirker de 2 egenskaber i samme retning.
Negativ genetisk korrelation - pleiotropy ?
Flere gener påvirker de 2 gener i hver sin retning.
Hvilke sygdomme findes der genetiske tests til for heste? - og hvor ofte er de anvendt?
- Neonatal isoerythrolyse
- SCID (severe combined immunodeficiency)
- HYPP (hypokalæmisk periodisk paralyse)
Disse tests er ikke anvendt meget pga manglende systematik.
Hvilke sygdomme findes der genetiske tests til for hunde?
- PRA (progressiv retinal atrofi)
- von Willebrand (blodsygdom)
- Polyneuropati
- Ichtyosis (hudsygdom, øget skælproduktion)
Hvilke sygdomme findes der genetiske tests til for svin?
- CRC (calcium release channel) - Porcine stress syndrom = halothan følsomhed
- RN genet (kød kvalitet)
- E. coli diarre
Hvilke sygdomme findes der genetiske tests til for kvæg?
- BLAD (leucocyte adhesion defficiency)
- CVM (complex vertebral malformation)
- BSS (bovine brachyspina syndrome)
Svin?
Intro:
DK er en af verdens førende svine producenter.
Primært for kødkonsum
DK exporterer ca 94%
Race:
DK primært, Duroc, landrace og yorkshire.
Slagtesvinet er en blanding af:
Hunner: L x Y
Hanner: Duroc
Man benytter kun Kombinationskryds (3 racer) dette giver 100% heterosis.
Generationsinterval: 1,5 - 2 år
Lukket avlspyramide.
Avlsmål: Størst økonomisk værdi Duroc: Stor vækst kapacitet Høj foder effektivitet Gode træk ved slagtekroppen HUSK: kødkvalitet er ikke et dansk avlsmål.
L x Y:
Moderlige egenskaber
Store kuld str.
Høj foder effektivitet
Selektion:
Sker primært ved genomisk selektion baseret på:
EBV (multiple trait model)
index tal - fordel da miljø effekter selekteres væk)
Samlet index tal (selektions index)
BLUP
OBS: Den gode landmand laver gode registreringer og benytter index tal ved selektion.
Repro:
AI (ikke frosset sæd)
Heritabiliteter:
Duroc: ben og klov sundhed & lang levetid - Lav
Yorkshire: ben og klovsundhed, lang levetid & levende pattegrise efter dag 5 - Lav
Landrace: ben og klovsundhed + lang levetid & levende pattegrise efter dag 5 - Lav.
Foder effektivitet og vækst - Middel
Korrelationer:
Duroc og Yorkshire er meget ens i korrelation og h2.
Registrering af egenskaber: Bøgildgård: - foder effektivitet Avlsbesætninger: - moderligt egenskaber - antal levende pattegrise - kuld str.
Indavl:
Den kontrolleres godt af pyramide strukturen og krydsningsmetoden.
Under udvikling:
SNP for div. egenskaber.
Kvæg?
Intro:
I DK bliver kvæg først og fremmest brugt til mælkeproduktion og derefter til kødproduktion.
Racer:
SDM/Holsteiner: høj mælkeydelse men følsomme for stressmiljøer. Dens malkeorganer er vægtet meget højt, “Holsteinization”-(nord amerikanske Holsteiner tyre blandet med SDM)
RDM: sundhed+fertilitet (poplulær i de nordiske lande)
Jersey: ↑fedt+protein i mælk (New Zealand, USA, DK)
Generationsinterval: 4-6 år
Malkekvæg: free-stald (=almindligest idag i DK) eller bindestald.
Homogen management i store besætninger - nemmere at rette non-genetiske effekter - dermed effektiv avlsarbejde.
Avlsmål:
(SV, F, DK) samarbejde omkring avlsmål (kan dog variere mellem racerne). Har systematiske optegnelser for sundhed.
Avlsmål - bestemmes af af hver avlsforening
-SUNDHED
-Funktionelle træk
- NAV (Nordisk avlsværdi vurdering) registrerer EBV for de SV, F & DK 4 gange om året.
- NTM (Nordic Total Merit): Afspejler avlsmålet for en race (foder effektivitet er ikke indberegnet, pga manglende registreringer)
HUSK:Kødkvalitet er ikke et dansk avlsmål!!!
Selektion: Der er stor selektion af tyrene. Køer: lav (når hun er 2 år, 1 kalv pr.år) NTM (Nordic total merit) BLUP benyttes.
Primært rotationskrydsning - pga. den lave hunlige reproduktionsrate. Men også kombinationskryds (først 1 race, derefter 1 anden race og så en sidste race - ex. ægtransplantationer).
Krydsninger producerer mere mælk end de renracede dyr.
Repro:
-AI (spec. frosset sæd)
-Superovulering
-Køns sortering af sædceller 90% sikkerhed- produktion af
genetiskt material (sæd) udskiftes mellem lande i norden (SV, F og DK).
Heritabilitet (Holstein): Mælkeproduktion -Høj Kødproduktion -Mellem Yverkonformation -Mellem Lethed ved kælvning - Lav
Korrelationer:
- Mælkeproduktion & funktionelle træk (ex. sundhed - Negativ
- Mælkeydelse & mastitis - negativ
- Mælkeydelse & hunlig fertilitet - Negativ
- Mælkeydelse & temperament - positiv
- Mælkeydelse & lang levetid - positiv
Registrering af egenskaber:
Nordisk avlsværdi vurdering (NAV): måler EBV for DK,F,SV. Laves 4 gange pr. år.
Animal Models:
mælkproduktion, kødproduktion, yver sundhed, livslængde, arbejde egenskaber m.m.
Sire model: resten af egenskaberne
-Central kvæg database (landmænd, veterinær, AI-tekniker, slagtehuse)
VikingGenetics - selektere og tester tyre, AI
Indavl:
Ikke rigtig et problem i DK da man benytter AI.
Der sker mest forskning indenfor kvæg ex. repro. teknologier m.m.
Hund?
Intro: Stor variation mellem racer. Dog kan de opdeles i arbejdshunde & kæle/show hunde. Dansk Hunderegister-lovpligtigt. I DK er der ca 60-70% renracede hunde.
Racer: Gruppe 1:Sheepdogs,Cattle-Dogs Gruppe 2:Pinschers, Schnauzers, mastiff Gruppe 3:terrier Gruppe 4:gravhunde Gruppe 5:spetshundar(siberian husky) Gruppe 6:dufthunde(beagle, bloddhund) Gruppe 7:pointer Gruppe 8:retriever, vandhunde Gruppe 9:sællskabhunde, toy Gruppe 10: speed-dogs: greyhound m.m.
Hver race er registreret ved den internationale hundeforening ”Federation Cynologique Internationale”(FCI)-alle racer stammer fra et land
DK er ejer af 5 racer: Greenland dog, Broholmeren, Dansk-svensk gårdhund (sammen med Sverige), Danish Spitz og Old Danish Pointing Dog
Avlsmål:
Stor variation i avlsmålene pga de forskellige racer.
Selektion på individniveau, avler bestemmer selv hvad han vil avle på men bestemmes af:
-hundetype
-sundhedsstatus
Dog skal alle racer opfylde bestemte kriterier for at blive godkendt som avlsdyr - DKK.
Har flad avlsstruktur. Dansk kennel klub har kun en etisk anbefaling i forhold til parringer/avl.
Avlsværdier:
Er ikke beregnet for de fleste egenskaber og selektion er i stedet baseret på fænotypisk performance. Dog er avlsværdier beregnet for de mest vigtige komplekse sygdomme, og specifikke genetiske tests er udviklet for genetiske sygdomme forårsaget af single mutationer
Selektion:
BLUP benyttes kun til enkelte egenskaber.
Repro:
sexuelt moden: 6-12 mån
avl starter ved 2 oestrus cycle.
6 hvalpe pr. kuld i gns.(afhængig af størrelse)
dræktighed: ca 2 mdr.
En hanhund må maks. være far til 25% af det samlede antal hvalpe pr. år i løbet af hele hans levetid (200 hvalpe =maks 50 hvalpe i alt).
Heritabilitet:
- hoftedysplasi -Mellem
- disk degeneration med kalcifikation (gravhund) -Høj
Korrelationer:
Den strenge selektion indenfor visse racer har tit en ufarvorabel genetisk korrelation.
Indavl:
Der er åben stambog hos hunde, men der er en begrænsning på hvor meget man må bruge en hanhund. Det er svært at kontrollere indavl pga. den flade avlsstruktur.
Indavls koefficient op til 6.25% er godkendt (fætter/kusine parring er OK).
Monogenetiske og komplexe genetiske sygdomme:
- PRA
- von Willebrand (bløder sygdom)
Total merit index er ikke tilgængelig.
Hest?
Intro:
Der findes mange racer - i DK fokuserer vi primært på Dansk Varmblod som har åben stambog, dvs. man benytter internationale varmblodsheste racer for at producere rideheste til dressur & spring.
Racer:
Dansk varmblod
Generationsinterval: 8-12 år
Avlsmål:
Det officielle avlsmål: “En ridehest med høj præstationsformåen i dressur eller spring, som kan konkurrere på internationalt niveau. Den er ædel, lange ben og smidigmed god holdbarhed samt en høj reproduktionsevne.”
Godt helbred og lang levetid er også avlsmål.
Den økonomiske værdi af egenskaberne er svær at definere, da mange heste er hobbydyr. Derfor har DV ikke et index, men et sub-index af ungheste i spring og dressur.
Avlsværdierne:
4 aldersgrupper:
1: EBV for konkurrence egenskaber (dressur & spring fra 5 år) - “Single-trait repeatability animal model”
2: Konkurrence/championship EBV (4-6år) - “Multiple-trait animal model”
3: Ungheste (3-4år) - “Multiple-trait animal model”
4: EBV for kropsbygning - “Single-trait animal model”
Selektion:
Der er stor selektion på hannerne da man benytter AI.
Selektion for hopper er tæt på 0, da en hoppe i gns. har 3,4 afkom.
BLUP - benyttes i mere eller mindre grad.
Repro:
AI, Embryotransfer
Heritabiliteter:
1)Dressur - Middel (0,21)
Spring - Lav (0,11)
2)Trav, galop & kapacitet - middel (0,3-0,25-0,23)
Ridelighed & skridt - Lav (0,11-0,16)
Spring - Lav (0,09)
3)Spring med rytter - Lav
Spring - middel
Trav, galop & kapacitet - middel (0,48-0,41-0,46)
4)Kropsbygning - Middel (0,46)
Korrelationer:
Ridelighed - høj
Capacitet - høj
Dressur & symmetri - mellem/høj
Registrering af egenskaber:
Dette sker ved konkurrencer/ kårringer - fænotypiske registreringer.
Det er svært at skælne mellem rytterens indflydelse og andre miljøfaktorer.
Indavl:
Pga den åbne stambog er indavl lettere at kontrollere, da man blander mange rideheste racer.
Man er så småt begyndt at benytte sig af SNP’er (Genotypninger) pga det lange generationsinterval. Man skal dog være opmærksom på ikke at fremavle noget uden at vide hvilke konsekvenser det vil få - ex. mutationer m.m.
Får?
Intro:
Formålet i DK er produktion af kød med så god en klassificering som mulig. I udlandet er der også fokus på produktion af mælk og uld.
Racer: Der er beskrevet ca. 282 racer i verden. I DK findes der omkring 25 racer. De mest brugte i DK er kødracerne: Texel - (følsom overfor Cu & P) Dorset Shropshire Suffolk Oxford Down Generationsinterval: 3-5 år
Avlsmål:
S-indexet afspejler avlsmålene fra avlsforeningen - dog er sundhedstræk ikke med! Men “Holdbarhed” er med.
Avlsværdierne:
Disse bliver registreret af Det danske videncenter for landbrug i Skejby. Landmændene skal føre optegnelser over:
-Dødelighed pr. lam
-Kuld str.
Avlsværditallene udregnes på baggrund af “Multi-breed animal model”
Landmændene kan også føre optegnelser over:
- Lethed ved fødsel
- Kropsvægt ved fødsel
- Vægt ved 2 og 4 mdrs- alderen.
Men da der er så få registreringer betyder det at avlsværdierne ikke er så nøjagtige.
Selektion:
S-indexet -men ikke alle bruger dette.
En vædder kan parre op til 100 får pr. sæson. Hunner producerer ca 1,5 lam pr år, derfor er der større selektion på hanner end hunner.
Der er ikke en overordnet avlsplan for får i DK. Det er fåreavlerne selv der selekterer ud fra deres subjektive interesser.
BLUP - benyttes i mere eller mindre grad.
Repro:
Man benytter mest den naturlige måde i DK. (man bruger ikke særlig meget AI, superovulation eller embryotransfer i DK)
Heritabiliteter:
- Kuld str. - Lav
- Vækst 2 mdr alderen - Middel
- Muskel dybde - Middel
- Slagtekrop score - Høj
Korrelationer:
- Vækst mellem 2-4 mdrs alderen - STOR
- Slagtekrop score og muskel dybde - MIDDEL
- Slagtekrop fedt og fedt dybde - MIDDEL
- Levetid 1-, 3- og 5 år - stor
Registrering af egenskaber:
Da produktionen er meget ekstensiv (modsat af intensiv) er det derfor meget svært at registrere egenskaberne!
Miljøetpåvirkningen er større i det dyret går ude - dvs nogle dyr bliver mere ramt af ex. parasitter end andre.
Indavl:
Ikke rigtig et problem i DK
Metoderne er meget lig dem for kvæg.
Fjerkræ?
Intro:
Produktion i DK:
-Æglæggere (layers)
-Slagtekyllinger (broilers)
Racer:
Man snakker ikke racer, men linier indefor fjerkræ.
Man benytter rene linier i avlsarbejdet men krydsningslinier i produktionen.
Æglæggere:
Hvide æg: Leghorn
Brune æg: New Hampshire
Slagtekyllinger:
Han - tung: White Cornish
Hun - let: White Plymouth Rock
Der er 4 generationer (4-5 år) mellem de rene linier og broilers/layers (produktet).
Generationsinterval: 1 - 1,5 år
Lukket avlspyramide.
HUSK:
Han: homozygot (ZZ).
Hun: heterozygot (ZW).
Avlsmål: Æglæggere: -højt antal af salgsbare æg pr. høne -foder effektivitet -æg kvalitet -dødelighed -hvor godt de tilpasser sig et kommercielt miljø (rede bygning, fjerplukning og kannibalisme).
Slagtekyllinger:
- kropsvægt ved slagtning
- foder effektivitet
- slagte afkast
- dødelighed
- ben sundhed
- cardio-respiratorisk sundhed
- han- og hunkøns reproduktive træk
- sygdomsresistens
Avlsværdier:
Store produktioner: typiskt blanding af BLUP og fænotypiske nedslag.
I oldeforældre flok: Genetisk evaluering.
Forældre og bedsteforældre: Fænotypisk evaluation for de funktionelle træk.
Selektion:
Høj selektionsintensitet hos han og hun (spec. han).
Layers performance test af renracede og krydsede:
- foder effektivitet
- reproduktions egenskaber
Broilers performance test af rene linier (sjældendt krydsede):
- foder effektivitet
- kød udbytte
- sundhed
- ydeevne i forskellige miljøer
(Man udfører disse test i forskellige aldersgrupper i de forskellige krydsninger og rene linier. De udføres på de tidspunkter det er relevant at kigge på dyret. Fx ved kønsmodning, slagtealder, toppen af ægkurven og noget tid efter denne).
BLUP benyttes (multi-trait models) samt Single-trait models.
KUN kombinationskrydsning (4 linier krydses).
Repro:
AI - IKKE FROSENT da fjerkræ sæd ikke kan fortyndes og frysnings teknikker ikke er veludviklede. Derfor ses der kun en øget frugtbarheds procent med AI og ikke en øget reproduktionskapacitet.
Heritabilitet: Layers: Æggets vægt - Høj Æggeskal farve - Høj Blommens vægt - Høj Kropsvægt - Høj Alder ved 1. æg - Middel Produktion af æg - Lav Æggeskallens styrke - Lav
Broiler: Kyllingebryst udbytte - Høj Abdominal fedt - Høj Ben problemer Høj Sudden death syndrome - Middel/Høj Kropsvægt - Middel Foder effektivitet - Lav Dermatitis - Lav
Korrelationer:
Alder ved 1. æg & ægproduktion - Negativ
Tilvækst & benstyrke - Negativ
Indavl:
Der er risiko for indavl pga den høje selektionsintensitet, men dette bliver styret af pyramide strukturen som hos svin. Man undgår at parre hel & halv søskende samt der er et maks antal afkom pr. sire.
Slagtekylling - helbredstræk (fx. cardio- og benproblemer.
Æglæggere - Ustabilt temperment, cannibalisme og fjerplukning.
Mink?
Intro:
Hovedformålet med pelsdyr er pelsproduktion. Danmark er verdens største producent af minkpelse, da vi har nem adgang til foder (animalske biprodukter + strå) Minkavl bidrager meget til DK økonomisk med hensyn til eksport.
Racer:
Racer er defineret ud fra pelsfarven -farvetype.
Den vilde mink er brun, alle andre farver er resultatet af mutationer. (kvalitativ egenskab).
Sort pels: (kvantitativt egenskab).
Mink går i bure med 1-4 mink i hvert bur.
Generationsinterval:
Han: 1 år.
Hun: 1-2 år.
Flad avlsstruktur.
Avlsmål:
Avlsmålet er farmspecifikt, den enkelte producent fastlægger selv avlsmålene.
-novembervægt
-reproduktion/ kuld str.
-pels kvalitet/farve/størrelse
Derud over også på sundhed & temperament.
Det er ikke alle dyr der pelskvalitets testes, da dette tager lang tid!
(Foder effektivitet er ikke et avlsmål!)
Avlsværdier:
Der kigges meget på fænotyper.
Selektion:
Hanner: har ca. 5 gange så stor reproduktionskapacitet i forhold til hunnerne.
Hunner: lav selektionsintensitet.
Kuldstørrelse i gns: 5,5 hvalper pr. tæve. De prøver at få 2 kuld per sæson på samme tæve. Hunner benyttes i 2-3 sæsoner og hanner som regel kun i 1 sæson.
Hanner kan nå at parre 5-6 tæver.
BLUP - benyttes i nogle besætninger.
Rotationskyds benyttes.
Repro:
Naturlig parring i marts.
Cyclus afhænger af dagslys.
Hunnerne er drægtige i ca. 1,5 - 2 mdr.
Heritabilitet:
Novembervægt: høj
Pelskvalitet: mellem
Kuldstørrelse: lav
Korrelationer:
vægt og kuldstørrelse - dårlig
vægt og pelskvalitet - dårlig
Der er meget lidt viden omkring de genetiske korrelationer hos mink.
Registrering af egenskaber:
Copenhagen Fur (FurFarm) for besætninger som registrerer højeste priser for pels, som hjælper ved selektion. Det indeholder landmænds registreringer og laver single-trait genetisk evaluering.
Der findes også The Morsø Winmink system.
Indavl:
Vigtigt at få dyr fra forskellige farme. Den sorte farve kan skabe problemer (polygenetisk) da den er svær at fremavle uden indavl.
Nævn 2 komplekse egenskaber?
- mælkeydelse
- tilvækst
- pelskvalitet
Nævn 2 kvalitative egenskaber?
- pelsfarve
- hornethed
Hvilke raser kan udvikle PRA?
Mini- og toy pudel, engelsk cocker spaniel, labrador retriever m.m.
En koblingsundersøgelse har lokaliseret prcd-locus (PRA) dvs sygdomme kan være forårsaget av samme gen i samme raser
DNA test man bruger til PRA, fordele:
Bærerne kan påvises Procedure simpel Undersøgelsen ska kun gøres en gang og kan gøres tidligt Testen er specifik Markørtests
Kandidat strategi?
Man skal som udgangspunkt have viden om hvilke gener der kan have betydning for sygdommen.
Kandidatgen
Et gen der har relation til udviklingen af sygdommen. Og dette gen kan også være årsag til samme sygdom hos en anden dyreart. Når det er fundet skal det analyseres for mutationer.
Hvad resulterer indavl i?
Indavlsdepression, reduceret genetisk variation og flere homozygote loci.
Hvor stor stigning i indavl pr. generation er acceptabelt?
En stigning på 0,5-1% er acceptabelt pr generation. (Tabet svarer til den nye generation hvis det er under 1%)
Hvad er epistasi/dominans?
2 gener interagerer, hvor det ene bestemmer over det andet.
Hvornår er det ok at parre slægtninge, når man tænker på slægtskabskoefficienten?
< 0,25 - er ok
> 0,25 - er ikke godt!.
Heterosis falder når?
Når der er stigende slægtskab mellem forældre racer.
Heterosis stiger når?
Når der er faldende slægtskab mellem forældre racer.
