teori

Question 1

Øivind Andersen

Answer 1

Sammenligner Bitzer retoriske situation med Isokrates’ definition af Kairos.
Kairoes er noget mere end en retorisk situaion. Men enhver retorisk situation er knytte til kairos. Finder mange lighedstræk til bitzers retoriske situation. Retorisk tale er for et adækvatsvar på situationens krav. Forskelle: Bitzers situation er mere under pres og tvang og talen forskrevet ud fra. Mens det er for Ikaraos er mere kreativt. Kairos er en handlingsmulighed og det aktørens eller retors doxa som bestemmer svaret.

Question 2

Bitzer

Answer 2

En artikel som forkastede den gængse opfattelse af retorikken som en ‘overbevisningens kunst’.. Det retoriske afhænger af om den konkrete situation rummer et exigence som kalder på handling, og om taleren henvender sig til et publikum som mediators of change. Derudover skal man huske constraints, der er forbeholdene i situationen. Forankrede således retorikken i realiteternes verden og gjorde den til en problemløsningens kunst da retorisk diskurs kravede en reel situation. Retoriske situationer eksister derefter enten modnes og forsvinder eller modes og forbliver. De modnes indtil det tidspunkt en retorisk diskurs giver mest mening.

Question 3

Kenneth Burke

Answer 3

Definere sproget som symbolsk handling.
Definere to måder at forstå sprog på enten videnskabeligt eller dramatisk. Videnskaben starter med at definere ordet, og gør det sort/hvid. Når termer går fra at være et udtryk til at være kommandoer. Når de bliver kommandoer er de udviklet. Mens dramatiske er handling om man skal eller ikke skal.
Opfinder begrebet terministiv screens: Som kan defineres som at mennesker alle har skærme på der indeholder bestemte termer, som man forstår verden med. Han ser terminologi som en selektion af måden at forstå verden på, hvilke betyder at det er en afbøjning af virkeligheden. Igennem sproget skaber vi dermed et fællesskab som tiltaler nogen, mens det skubber andre væk. Man kommer kun tæt på Sandheden, ved at prøve og afsløre de termisitiske skærme, der eksistere.

Question 4

Corbett (følelser)

Answer 4

Edward Corbett
Følelser er et vigtigt persuasivt redskab. Det er ofte ikke nok med intellektuelle argumenter for at få folk at agere.
Følelserne kan nås ved at appellere til fantasien via:
• levende beskrivelse af en scene
• brug af sanselige og konkrete detaljer
• brug af følelsesladede ord
To konsekvenser retorik må drage af det faktum, at vi kan styre vores føleser med viljenskraft:
1. Vi skal ikke gøre folk opmærksom på at vi appellere til deres følelser
2. Vi skal appellere til følelserne indirekte

Question 5

Corbett Topik

Answer 5

Corbett laver diverse checklister til studerende for, hvordan man bruge topoi til at skabe sine arguementation. Der er common topoi, der kan bruges til at skabe hvilket som helst argument i en given sag. Derudover er der de specifikke topoi der gør sig gældende for hver af de tre genre, der mere spefikke og klare

Question 6

Specifikke topoi for den epideiktiske genre ifølge Corbett:

Answer 6

Kan opdeles i:
• Dyder og laster
• Personlige karakteristika (hvad personen er) og handlinger (hvad personen gør)
Metoder til at hylde:
• Vise at personen er den første eller eneste
• Vise at personen er den bedste
• Vise at personen ofte er succesfuld
• Vise at personen har opnået succes i en vanskelig situation
• Sammenligne personen med andre store personligheder

Question 7

Specifikke topoi for den forensiske genre ifølge Corbett:

Answer 7

• Findes i stasislæren.
Tre (til tider 4) grundlæggende stasis-typer:
1. Status conjecturalis
Er det tilfældet?
2. Status definitivus
Hvad er det?
Herunder statuslegales
1) diskrepans mellem lovens ånd og bogstav
2) modstrid mellem retskilder
3) huller i loven, man må drage analogislutninger ud fra andre love
4) Retskildernes begreber er flertydige eller vage
3. Status qualitatis
Hvilken kvalitet har det?
(4. Status translativus)
Har domstolens jurisdiktion/ berettigelse til at behandle sagen?

Question 8

Specifikke topoi for den epideiktiske genre ifølge Corbett:

Answer 8

Specifikke topoi for den epideiktiske genre ifølge Corbett:
Kan opdeles i:
• Dyder og laster
• Personlige karakteristika (hvad personen er) og handlinger (hvad personen gør)
Metoder til at hylde:
• Vise at personen er den første eller eneste
• Vise at personen er den bedste
• Vise at personen ofte er succesfuld
• Vise at personen har opnået succes i en vanskelig situation
• Sammenligne personen med andre store personligheder

Question 9

Foss

Answer 9

Præsentere Burkes pentade:
Vores kommunikation er drama Pentaden er dramaets ”grammatik” Dramaet er nøglen til at forstå motivet. Da sproget er handling ikke er bevægelse og handling er symbolsk.
Scene (sted, omgivelser) Hvor det sker/skal ske
Agent (den talende/handlende) Hvem der handler/taler
Act (handling eller række af handlinger) Hvad der sker/skal ske
Agency (midlet) Hvordan eller med hvad det sker/skal ske
Purpose (formål) Hvorfor det sker/skal ske
Formålet med pentaden er at undersøge, hvilket element der styrer de andre, ved at undersøge ”ratioer”.
Formålet med pentaden som analyseredskab, er at finde motivet.

Question 10

Hauser

Answer 10

Videreudvikling af Bitzer:
• Situationer er ikke statiske men dynamiske
• Situationer er ikke givne, men tillægges betydning gennem:
Emergens:
- Den mening vi tillægger begivenheden ændrer sig over tid.
Relativitet:
- Den mening vi tillægger begivenheder er individuel.

Hausers eget bidrag er, at udbygge Bitzers teori om retoriske situationers livscyklus.
Der er fire stadier:
• Origin (oprindelse)
• Maturity (modenhed)
• Deterioration (svækkelse)
• Disintegration (opløsning)
Man må tilpasse sit ”fitting response” til situationens stadie.
En retorisk situation er et problem, der kalder på retorisk diskurs (som hos Bitzer).
• Men retor rammesætter situationen ud fra, hvad retor tror vil være en passende reaktion over for publikum.

Man skal altså forstå retor for at forstå om hvorvidt det er et fitting response.

Question 11

Hellspong

Answer 11

Kigger på fortællingers rolle i persuasiv retorik:
Funktion for fortællinger:
• Som belæg for indirekte påstand
• Som legitimering/hjemmel for en. Påstand
• Som heurustik værktøj/foreløbigt argument
Det sværeste i persuasiv kommunikation er at få modparten til at flytte på grundlæggende holdninger (ackomodera)  Det kan fortællinger
Fortællinger har større persuasivkraft end argumenter, fordi de:
1.tillader os at hævde vores pointe indirekte
2.er ”erfarenhedsudvidende”
3.påvirker vores underbevidsthed (så vi ikke sætter spørgsmålstegn ved deres indhold og pointer)
4.ofte er stærkt patosladede
5.er åbne for alsidige tolkninger
6.derfor slipper nemmere igennem vores kritiske forsvarsværker

Den eneste måde at gendrive det på er at underminimere fortællingens troværdighed

1. At pege på inkorens
2. At komme med alternativ fortælling
3. at bemærke, fortællingens konstruerende natur

Question 12

Christian Kock

Answer 12

Argumentere for at retorik har en plads som videnskab og som uddannelse på universitetet. Definere retorik som område: Internt – ved analyseobjekter, teori og metode og Eksternt – ved at påvise et uudforsket felt.
Hverken den brede videnskabsteoretiske definition af ”retorik” eller snævre definition af retorik som stillære kan bruges til at definere retorik som universitetsfag. –”Retorik” bruges i en tredje forstålese: som historisk forklaringsmodel - En videnskab må definere sig ved sin teori. Det er brug for en samlet retorikforskning, selvom det foregår under andre fag. Retorik er desuden både empirisk og normativ. Derudover er den situationel (kairos og bitzer)

Question 13

De tre talegenrer:

Answer 13

talegenrer:
• den forensiske (juridiske), fortid (persuasive sigte. belære
• den deliberative(politiske), fremtid (Persuasive sigte: Overbevise)
• den epideiktiske(lejlighedstalen), nutid (Persuasive sigte: prise eller dadle)
De tre krav til en tale:
Skal på en gang Docere (belære), Delectare (underholde),Movere (bevæge)

Question 14

Appelformerne

Answer 14

Pistis entechnoi (tekniske bevismidler)/appelformer
• Etos: påvirkning i form af talerens troværdighed
• Patos: følelsesmæssig påvirkning
• Logos: intellektuel påvirkning

Question 15

De fem partes

Answer 15

• Inventio–stoffet findes
• Dispositio–stoffet struktureres
• Elocutio–talen sprogliggøres /teksten udformes (med troper og figurer – stillærer)
• Memoria–talen indlæres /teksten gøres huskbar
• Actio–talen fremføres /teksten layoutes

Question 16

Dispositio:

Answer 16

Exordium – indledning
Narratio – hvad sagen handler om
Partio – hvordan talen struktureres
Confirmatio – hoveddelen (argumentationen for ens påstand)
Refutatio – (Arguement imod modstanderens standpunkt
Conclusio – afslutning (gerne med recapitalutio – opsummering)

Question 17

Mccroskey

Answer 17

• Etos er en multi-dimensionalholdning(fx phronesis, arete, eunoia)
• En retors etos kan være forskellig fra modtager til modtager eller mellem modtagere i et samlet publikum.
• En retors etos kan variere over tid, selv hos den samme modtager. Den kan ændre sig undervejs i kommunikationssituationen.
• Etos er en dynamisk størrelse, der altid er under forandring. Den kan endda kaldes ”flygtig”.

Initial etos er det etos, en retor har inden mødet med modtageren, derived etos skabes i selve situationen og terminaletos er dét etos, en retor har fået etableret i efterfølgende. På denne måde opfattes etos altså ikke statisk og terminal etos i dag er morgensdagens initial etos..

Question 18

Sullivan

Answer 18

Dale Sullivan har med artiklen The Ethos of Epideictic Encounter (1993) peget på ethosappellens vigtighed i den epideiktiske diskurs
Epideiktik defineres altså ud fra modtagers særlige oplevelse af intens samhørighed med afsender.
En succesfuld tale for en epideiktisk retor er, når vedkommende fra deres position som et medlem af fællesskabet, kan skabe en æstetisk vision af kulturens værdier. Ved at vise hvordan de selv er et godt eksempel, vil det hos publikum skabe en trang til at gøre det samme og i sidste ende imitere retor. En forudsætning for at en retor kan skabe en sådan oplevelse, er at vedkommendes ethos består af følgende fem egenskaber:
(1) Retors’ omdømme,
‘(2) retors’ vision,
(3) retors’ autoritet,
(4) retors’ præsentation af sund fornuft og
(5) retors’ opbyggelse af konsubstantialitet med publikum

Question 19

Toulmin

Answer 19

• Interesserede sig for praktisk argumentation, moral og etik
• Arter og grader af gyldighed (ift. logikken)
Lavede Toulmins model: en model for, hvordan det gode argument er bygget op.
Faste elementer: Belæg, påstand og hjemmel
frie elemeter: styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning
påstand: Det, afsenderen ønsker at modtageren skal overbevises om
Belæg: Argumentet for, at påstanden. Det kan være data
Hjemmel: Den grundopfattelse, som binder påstand og argumentet sammen
Rygdækning: Understøttelse af hjemmelen
Styrkemarkør: Ord, der viser, hvor stærkt afsenderen mener sin påstand
Gendrivelse: At tage forbehold for modargumenter

Question 20

Vatz

Answer 20

(Modtander til Bitzer)
- Kritisere Bitzers teori for at beskrive en retorisk situation som empirisk verificerbar. Mener ikke at retoriske situationer er objektive fænomener.

Hævder at retoriske situationer er alt andet end faktiske; de er menneskeskabte, dvs. at en retorisk situation kun opstår fordi en retor giver den eksistens gennem sin ytring.
- Vi konstruerer den retoriske situation – altså der er en krise i USA, men det bliver først en retorisk/kendt krise, når vi begynder at tale om den

Question 21

Consubstantiality

Answer 21

Når vi identificerer os med andre, ser vi verden på nye måder. Den fællesskabsfølelse som Burke kalder væsensenhed eller samhørighed (”consubstantiality”), er grundlag for menneskeligt samarbejde. Det opleves både tilfredsstillende og konstruktivt når vi opnår gensidig forståelse med andre.

Question 22

Aptum/ Decorum

Answer 22

Det passende, dvs. stilen skal være egnet til den pågældende kommunikationssituation og afstemt efter dens enkelte faktorer.

Question 23

Doxa

Answer 23

• Doxa er et særlig synspunkt – de dominerendes synspunkt

Question 24

Entymen

Answer 24

Entymen = retorisk argument: En slutning der drages ud fra en præmis og med endnu en præmis underforstået (en-thymon) i sindet hos såvel taler som publikum

Det retoriske sidestykke til syllogismen

• I retorisk diskurs argumenterer man om spørgsmål, hvor holdninger og meninger er afgørende for hvilken beslutning man skal træffe
• Forhold der involvere valg ml alternative standpunkter, hvor man kan argumentere både for og imod. Der foreligger IKKE en sandhed, man kan slutte sig til med logisk gyldighed
• Ligesom syllogismen har entymenmet tre elementer; to præmisser og en konklusion
• Derudover har entymemet to typsike træk:
• Indholdet: Sandsynligheder frem for sandheder. Man argumenterer ud fra det sandsynlige, det mulige, det alment accepterede (modsætning til den logisk tvingende syllogisme)
• Publikum har medansvar for kommunikationens udfald, men også for hvordan retor overhovedet kan argumentere
• Retor kan ikke selv gennemføre argumentet, men er afhængig af publikums medvirken.

Question 25

Epideiktik

Answer 25

Aristoteles: Epideiktikkens formål er at hylde eller dadler og dermed viser eksempler på hvad man bør og ikke bør gøre.
Sullivan: Epeidiktik som ”doxa-retorik”. Etablerer og konserverer et fællesskabs overbevisning, dets almene, offentlige meninger. Inviterer tilhørerne til at deltage i fejring af et fællesskabs værdier og derigennem skabe en følelse af samhørighed.

Question 26

Epideiktik og etos:

Answer 26

En vellykket epideiktik retor, er en som er moden medlem af kultur, skaber en æstetisk vision af ortodokse værdier, i kraft af et eksempel til formål at skabe en følelse af emulering, hvilket fører til efterligning. Som sådan instruerer og opfordrer retor dem til at deltage i en fejring af traditionen, at skabe en følelse af fællesskab. For at skabe denne form for erfaring, skal retors etos består af fem væsentlige egenskaber:

1) retors omdømme - Retors offentlige rygte, image, position i fællesskaber = initial ethos
2) retors vision – Retors evne til at fortolke og udlægge fællesskabets værdier, til at inspirere, fremsætte en vision
3) retors autoritet – Retors evne til, gennem talen, at manifestere sin position i fællesskabet = derived ethos
4) retors præsentation af gode grunde - Retors evne til at præsentere ”gode grunde”, til at fremstå som tillidsvækkende ”lærer”
5) oprettelsen af consubstantiality med publikum - skabelse af samhørighed med publikum, væsensenhed, acting-together

Question 27

Forensisk:

Answer 27

1: Indledning, exordium
Sikrer lærenemme, velvillige, opmærksomme tilhørere
2: Beretning, narratio
Præsentation af emnet og af sagens status som retor ser det
3: Opdeling, divisio
Opsummering af hvad der er enighed om, hvad striden står om og hvad man vil behandle i sin tale
4: Bevisførelse, confirmatio
Fremførelse af argumenter til støtte for talerens påstand
5: Gendrivelse, confutatio
Tilbagevisning/ gendrivelse af modpartens argumenter
6: Afslutning, conclusio
Opsummering og appel til dommernes velvilje
(rekapitulation, amplificatio, commiseratio)

Question 28

Genre:

Answer 28

En retorik genre kan defineres som en sammensat enhed eller en konstellation af indholdsmæssige, situationelle og stilistiske elementer egnet til en bestemt form for retorik funktion.

Politisk, rådgivende (deliberativ):
- Publikum beslutter, rettet mod fremtiden.
- Man tilskynder eller fraråder vedrørende ting, der hører fremtiden til
- Telos: det gavnlige eller det skadelige.
Juridisk (forensisk):
- Publikum dømmer, rettet mod fortiden
- Man anklager eller forsvarer i relation til noget, der er sket.
- Telos: ret eller uret
Lejlighedstalen (epideiktisk):
- Publikum er tilskuere, rettet mod nutiden.
- Man hylder eller dadler med henblik på noget foreliggende (dog inddrages fortid og fremtid)
- Telos: Hæder eller vanære

Question 29

Kommunikationssituationen

Answer 29

Har fem grundelementer:

Afsender, modtager, emnet, teksten og selve situationen (Cicero)

Question 30

Laswells formel
(kommunikationsmodel)

Answer 30

HVEM siger HVAD til HVEM om HVAD i HVILKEN ANLEDNING med HVILKEN HENSIGT med HVILKET RESULTAT?

Question 31

Persuasio

Answer 31

Det at overbevise samt overtale andre
- Adherence (tilslutning) Der kan være mange grader/måder man tilslutter sig på.
o Snæver: Politiker som holder en valgtale – overbevise en anden, som har en anden opfattelse
o Bred = Intentionel retorik: Retor forholder sig neutral – forklare hvordan en ting fungere – ikke overbevise

Question 32

Stilkvaliteter:

Answer 32

Elocutio – de egenskaber der sikrer god stil:

De fire klassiske stilkvaliteter:
• Puritas: sproglig korrekthed
• Perspicuitas: sproglig klarhed, enkle udtryk som den præcise og stringente fremstilling = tæt forbundet med logos, klarhed i tanken (modsat obscuritas = dunkelhed)
• Ornatus: udsmykning (misvisende oversættelse)- alle slags stiltræk der er virkemidler for den poetiske sprogfunktion; 1) arkisme = ordvalg, 2) numerus = ordenes sammenføring, 3) figurlæren
• Aptum: passende stil (jf. decorum, sømmelige) – skelnes ml. Intern aptum = talens dele skal være indbyrdes afstemt og Ekstern aptum = tekstens indhold og form skal være tilpasset hele situationen
• (brevitas: stram, økonomisk stil, modsat copia)
Aptum som overordnet pragmatisk kriterium.

Question 33

Stilfigurer

Answer 33

1) Troper – metafor, metonymi; Udskiftning af ord med forskelligt betydningsindhold – billedsprog.
2) Figurer – Der dannes et mønster i teksten gennem anafor = gentagelsesfigur, hvor flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens (I have a dream), epifor = Gentagelsesfigur, hvor flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens ()
Kiasme = Gentagelse i krydsstilling ( Gør drenge til mænd og mænd til drenge)
Antitese = Modsætningsforhold (lys – mørke)

Question 34

Syllogisme

Answer 34

Den traditionelle logiks argumentationsmodel for deduktive slutninger  logisk gyldighed
Et argument består af tre dele
- En konklusion og to præmisser (major-præmis og minor-præmis)
- Kendt eksempel med Sokrates:
o Præmis: Alle mennesker er dødelige
o Præmis: Sokrates er et mennesker
o Konklusion: Sokrates er dødelig
- Man kan udlede en konklusion, der med logisk tvingende nødvendighed er sand (hvis præmisserne vel og mærke er sande)
o OBS. Vigtigt at der er en form for relation mellem præmisserne
- Det ofte citerede Morlille-eksempel er ikke gyldigt, da der aldrig kan udledes en konklusion af to nægtende præmisser (Præmisserne er ikke relaterede)
- Syllogismen kan bruges til at beskrive og vurdere argumentation, der drejer sig om kendsgerninger og bevisførelse, hvor man undersøger og konstaterer om et udsagn er sandt eller falsk.

Question 35

Topik

Answer 35

Systematisk tilgang til inventio. Læren om at finde argumenter og stille de relevante spørgsmål i en sag.

Skelner mellem almen og specifik topik

• Almen = Abstrakt/ gælder for alle områder (eks. Modsætninger)
• Specifik = henvise til konkrete/tidligere situationer.

Topikken er således et redskab til at afsløre den måde, hvorpå fakta udvælges og vinkles af de enkelte debattører. Topikken kan bruges til kritisk at kortlægge en given debat – hvem vinkler, hvordan og hvorfor

Question 36

Argumentation (definitation)

Answer 36

Argument = påstand + begrundelse
Omhandler erkendelsesprocesser og kommunikation der involverer begrundelser:
Def. Ræsonnementer hvor der indgår mindst to dele, hvoraf den ene begrunder den anden.
Fokus på, hvorledes sprogbrugere retfærdiggør deres synspunkter for at påvirke andres opfattelser, beslutninger og handlinger.

Question 37

Retorisk Argumentation/

Answer 37

Def. Diskurs hvor retor søger at vinde publikums tilslutning til et begrundet synspunkt.

Tager sigte på offentlig beslutningstagning i sager der vedrører borgerne selv, og emnet er noget som vi mennesker selv har indflydelse på, en sag hvis udfald vi selv bestemmer.

Retorik er epistemologisk – dvs. at den har erkendelseseffekter og ikke blot er redskab for persuasiv formidling af forud eksisterende erkendelser.

Question 38

Aristoteles

Answer 38

Laver et forsvar for retorikken efter Platons anklager. Giver Retorikken en rolle der handler om at finde det mest sandsynlige, der kommer tættest på sandheden. (Etisk aspekt)
Retorikkens opgave er ikke bare at overbevise, men at pege på de overbevisende momenter. Retorik er en kunnen der mønstre de mulig overbevisende momenter i ethvert givende stof. ”Den fagmæssige fremgangsmåde bygger på bevismidlerne” (pisteis) ”(…) man bliver derfor nødt til at opbygge sine beviser og sin argumentation i det hele taget af alment acceptable forestillinger” (doxa)

Question 39

Isokrates

Answer 39

Han kritiserede både Platons idealistiske filosofi og sofisternes relativisme og grundlagde sin egen skole, som modvægt til Platons Akademi.
Isokrates så ikke filosofi og retorik som to adskilte størrelser, men som et hele:

Ingen kender sandheden derfor ingen anden vej frem end argumentation. Menneske har talens brug og kan ved hjælp af talen opbygge et god samfund. Retorisk uddannelse i samfund og uddannelse er eneste vej frem. Leve moralsk. Tale og samtale spiller en central rolle i samfundet.

Question 40

Cicero (Ukendt) rhetorica ad hermenium

Answer 40

Stofindsamling til den foreniske tales seks dele: exordium, narratio, divisio, confirmatio, confutatio og conclusio

Exordium (Indledning) Overvej de 4 typer:
• Den hæderlige type (doxa mener man skal forsvar eks. En helt)
• Den uhæderlige type (Kritisere en hæderlig, eller man forsvare en uhæderlig)
• Den tvivlsomme type (indeholder både element af hæderlig og uhæderlig)
• Den ubetydelige type (Når det er en ligegyldig sag)
2 indledninger:
• Den ligefremme (Når man med det samme sørger for at gøre publikum veloplagt og lydhøre)
• Den indirekte (tre situationer når man står med uhæderlig sag, når det ser ud til tilhørerne er overbeviste af modparten eller er trætte) (Man sørger for skjult at opnå samme resultat som den direkte)

Man skal stræbe efter lærenærmme, velvillige og opmærkomme.
4 måder udgangspunkt:
• Egen person (Egen pligtfølelse eller hvordan man har været overfor andre)
• Sine modstandere (Ved at gøre dem genstand for had, vil at spille på diverse værdier)
• Tilhørerne (roser dem og gør opmærksom på deres gode omdømme)
• talens emne. (Taler sin egen sag op og de andres ned)
En indlæg skal være kort, klar og sandsynlig

Beretning
Start fra begyndelsen og bevar kronologien. Jo kortere desto klarere. Sandsynlig når man kan undgå indvendinger fra modstanderen.

Opdeling
Fortæl hvad man er enig og fokusere på stridspunktet. Dernæst opregning (Maks 3) og fremførelse.

Confirmatatio og gendrivelsen:
Tre stridsspørgsmål: De faktisk begivenheder, fortolkning af lovene og om spørgsmål er skyld i straf.

Handler om at finde motiv og hovedargumentet. Motivet kan være det men hovedarguementet kan fjerne dens berettigelse.
Inventio fasen er den sværeste dette er måde at tænke det på i den forensiske tale.

Man kan godt springe i faserne og ikke inddrage det hele i alle taler.
Det stærkeste argument skal være i starten og slutningen.

Question 41

Topik (Talens magt)

Answer 41

En masse om topik til at finde argumenter:
Tematiske (eks. Økonomi, sundhed mm.)
Modsætning (eks. Individ/samfund)
Bevis (Undersøgelser, almene antagelser, erfaring)
Lukket argumenter hvor tænker på hvilke slags argumenter publikum vil stille sig tilfreds med. Ses her som en del af inventiofasen.

Question 42

Christian Kock Ordets magt

Retorikkens historie:

Answer 42

1. sofister (Lærde mennesker: Interesser sig for sandhed og sætter spørgsmålstegn ved det)
2. Protagoras: Alting kan diskuteres, der er et for og imod.
3. Gorgias: Sprogets magt gjorde at Helena ikke gøre kunne for de ting, som hun gjorde. (Bruger sproget til at forføre og håner sandhed – det som Platon anfægter)
4. Platon kritisere retorikken. Sandheden (episteme) kan nås gennem dialetik. De platoniske anklager:1. Retorikken er et fag, men det mangler indhold 2. Den handler ikke bare om ingenting den er bedrag. Men den rigtige og gode retoriker skal: 1. Kende ”sandheden” om sit emne 2.Kunne inddele sit dialektisk i kategorier og definere dem klart 3. kende til forskellig slags menneskesjæle 4. indrette sin tale efter tilhørernes sjælelig habitus og øjeblikkets konkrevet krav (kairos) – Retorikken må kende sin plads, men har en plads.
   Isokrates: Ingen kender sandheden derfor ingen anden vej frem end argumentation. Menneske har talens brug og kan ved hjælp af talen opbygge et god samfund. Retorisk uddannelse i samfund og uddannelse er eneste vej frem. Leve moralsk. Tale og samtale spiller en central rolle i samfundet.

Question 43

5 dyder politikere kører på ifølge kjøller:

Answer 43

Dyd 1: ærlig, åbenhed, dyd 2: idealisme og altruisme, dyd 3: teknisk dygtighed dyd. 4: indre sammenhold, dyd 5: Evne til selvkritik

Question 44

Kommunikationsform

Answer 44

Nær-/fjernkommunikation?
Samtidig eller forskudt?
Envejs-, tovejs-eller flervejskommunikation?
Enkel/kompleks?
Symmetrisk/asymmetrisk?

Question 45

Publikum

Answer 45

(tilhørere/modtagere): Størrelse
Faktisk/intenderet
Direkte/indirekte 
Homo-/heterogent 
Velvilligt/neutralt/modvilligt
Det indskrevne publikum; ’secondpersona’

Question 46

Kairos

Answer 46

Rette ord i rette tid

Question 47

Resignification

Answer 47

Ændre betydningen af et ord connotationer,.

Question 48

Eupheism

Answer 48

at bruge et ord i stedet for det reelle for undgå ubehagelig connotationer.

Question 49

Social sandhed

Answer 49

de meninger og værdier der ikke referere til en objektiv virkelighedmen til en social virkelighed. Publikum skal vurdere om en historie er sand og bruge standarder til at vurdere, hvilken fortælling der er bedst, hvis flere er i spil

Question 50

Narrativer

Answer 50

informere om folks personelige liv

Question 51

Subjektiv hukommelse

Answer 51

måden indivder husker deres fortid

Question 52

Offentlig hukommelse

Answer 52

en kollektiv hukommelse der kombinere minderne af den domierende kultur med fragmenter af marginaliserede gruppes hukommelse. Til at kunne forstå fortid, nutid og fremtid

Question 53

Ethos dyderne

Answer 53

Phronesis (Praktisk viden) ved at bruge sund fornuft. Arete hvis man deler værdier med publikum. Eunoia (goodwell) Man deler publikums interesser og vil dem godt, mere end man ønsker egen vinding

Question 54

Mystifikation

Answer 54

: Man er noget andet end publikum og skaber interesse på den baggrund

Question 55

Autoritet

Answer 55

når man har en socialt accepteret magt

Question 56

Social magt

Answer 56

Der gavnlig magt (Publikum kan vinde på det) Der er tvangskraft, ekspert magt, referent magt (baggrund af identifikation) og legitim magt (man har indflydelse i forhold til ens position i de sociale strukturere)

Question 57

De 4 personaer

Answer 57

1.persona er retor skabt gennem diskurser. 2. persona er det implicitte publikum en retor skaber symbolsk handling. 3. persona publikum der er neglicerede eller droppet gennem en talehandling. 4. persona folk der ved en retoris 1. persona ikke er helt rigtig men ikke afslører det.

Question 58

Deliberative topik

Answer 58

o Deliberative
Kan opdeles i to hovedkategorier:
Det værdige og det gode (det, der er godt i sig selv)
Det fordelagtige og det hensigtsmæssige (det, der er godt for os)
Valget af kategori afhænger af:
Emnet
Publikum