Teori Flashcards

1
Q

Hvad er kausalitetskriteriet?

A

Kausalitet mellem teori, definerede variabler og empiri.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er målingsvaliditet/begrebsvaliditet?

A

Er teorien gjort målbar i variabler og indikatorer, så målinger vil give os den fornødne viden om problemet?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er intern validitet?

A

Hvor sikker er du på, at din måling skaber en rød tråd i det, du undersøger?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er objektivitetskriteriet?

A

Overvejelserne skal sikre, at data er så objektivt indsamlet som muligt, og at data ikke forurenes af, at konteksten, personerne eller forudsætningerne ændrer sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er ekstern validitet?

A

Efterprøver analysens resultater i den samlede population for at sikre, at gyldigheden holder stik uden for den undersøgte population.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er prædiktiv validitet?

A

Kan bruges, hvis analysens hypotese kan forudsige et fremtidigt udfald gennem en årsagssammenhæng.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er høj standardiseringsgrad?

A

Alle respondenter modtager samme spørgeskema

Høj standardiseringsgrad sikrer ensartethed i dataindsamling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er lav standardiseringsgrad?

A

Spørgeskemaets spørgsmål kommer i forskellige rækkefølge eller udgår i grupper alt efter relevans for respondenten

Lav standardiseringsgrad kan føre til variation i dataindsamling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

What is ‘bevidst naivitet’?

A

Bevidst naivitet kan sikre induktiv tilgang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er respondentvaliderende spørgsmål?

A

Spørgsmål, der skal give viden om egenskaber ved den enkelte respondent.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er vidensspørgsmål/emnespørgsmål?

A

Spørgsmål, der skal give viden om de egenskaber/parametre, der er formålet med din undersøgelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

What is ‘empiri’?

A

Empiri er erfaringer udtrykt gennem data/materiale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er ekstern bortfaldsanalyse?

A

Manglende afleveringer af spørgeskema

Ekstern bortfaldsanalyse refererer til de spørgeskemaer, der ikke er blevet indsendt af respondenterne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er intern bortfaldsanalyse?

A

Afleveringer af spørgeskema, som kun delvist er besvaret

Intern bortfaldsanalyse omhandler de spørgeskemaer, der er sendt ind, men ikke er fuldt udfyldt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er Det interne perspektiv

A

handler om den konkrete analyse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er Det eksterne perspektiv

A

handler om forholdet mellem videnskab og samfund

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er formålet med confirmabilitet?

A

Confirmabilitet skal hjælpe dig til at sikre en åbenhed omkring dine værdier og forudintagelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan påvirker værdier og forudintagelser analysens evne?

A

De kan påvirke din analyses evne til at levere en logisk følgende konklusion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

What is the realist paradigm?

A

Man hører sandheden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

What is the constructivist paradigm?

A

Man hører en version af sandheden, skabt i øjeblikket

22
Q

Hvad er Respondenter

A

Mennesker der indgår i en spørgeskemaundersøgelse

23
Q

Hvad er Informanter

A

Mennesker der indgår i observationer, interview eller fokusgrupper

24
Q

Høj struktureringsgrad

A

Et spørgeskema med lukkede svarkatagorier givet ved skalaer

25
Q

Semistruktureret

A

Et spørgeskema med lukkede svar katagorier givet ved skalaer samt tekstfelter

26
Q

Lav struktureringsgrad

A

Et åbent spørgeskema udelukkende med tekstfelter

27
Q

Hvad er kritisk lytten?

A

Kritisk lytten er en metode, hvor intervieweren fremhæver konflikter, tvetydighed og uretfærdighed for at forstå den dominerende diskurs.

28
Q

Hvad er formålet med kritisk lytten?

A

Formålet er at forstå magtstrukturer, der er en del af informantens sociale hverdag.

29
Q

Hvad er ontologi?

A

Ontologi: de grundlæggende antagelser om, hvordan man betragter den virkelighed, problemstillingen befinder sig i.

30
Q

Hvad er epistemologi?

A

Epistemolog: Hvordan skal du finde viden ud fra den måde, du betragter den virkelighed, problemstillingen befinder sig i.

31
Q

Hvad er metode?

A

Metode: Hvordan skal data og empiri indsamles.

32
Q

What does the ‘S’ in SMART stand for?

A

Specific/Præcist

33
Q

What does the ‘M’ in SMART stand for?

A

Measurable/målbart

34
Q

What does the ‘A’ in SMART stand for?

A

Achievable/opnåeligt

35
Q

What does the ‘R’ in SMART stand for?

A

Relevant/Relevant

36
Q

What does the ‘T’ in SMART stand for?

A

Time-Based/Tidsbaseret

37
Q

Hvad er en surveystudie?

A

En surveystudie er et undersøgelsesdesign, som undersøger et enkelt fænomen eller få egenskaber hos mange undersøgelsesenheder med henblik på generaliserede konklusioner.

38
Q

Hvilke fordele har film som datalagringstype?

A

Stor detaljeringsgrad (f.eks. kropssprog, gruppedynamikker).
Mulighed for stemmeanalyse (sprog/fonetisk).

39
Q

Hvilke ulemper har filmoptagelse?

A

Informanter kan blive tilbageholdende pga. bevidsthed om optagelse.
Svært at skelne talere, hvis mange taler samtidigt.

40
Q

Hvad er en fordel ved noteskrivning?

A

Simpel og hurtig at anvende (lille detaljeringsgrad).

41
Q

Hvilke risici er der ved at bruge noter?

A

Noteskriverens forforståelse kan påvirke, hvad der nedskrives/fravalges.
Kan distrahere fra selve interviewet, hvis interviewer selv skriver noter.

42
Q

Hvornår bør man foretrække film frem for noter?

A

Når detaljer (kropssprog, stemmer) er afgørende. Noter er bedre til hurtig dokumentation, hvor høj detaljegrad ikke er nødvendig.

43
Q

Hvad er fordelene ved et struktureret interview?

A

Intervieweren kan styre samtalen mod konkrete spørgsmål/emner.
Lettere at sammenligne svar på tværs af informanter.

44
Q

Hvad er ulemperne ved et struktureret interview?

A

Begrænser informantens mulighed for at bringe nye emner op.
Interviewerens egen forforståelse dominerer (risiko for bias).

45
Q

Hvad adskiller et semistruktureret interview fra et struktureret?

A

Informanten kan afvige fra planlagte emner, men intervieweren styrer hovedspørgsmålene.
Mindre dominerende forforståelse fra interviewerens side.

46
Q

Hvilken ulempe er der stadig ved et semistruktureret interview?

A

Interviewerens forståelse af emnet styrer dog de oprindelige spørgsmål.

47
Q

Hvornår bør man vælge et åbent interview?

A

Når man ønsker at udforske ny viden med minimal egen indflydelse.

48
Q

Hvad er risici ved åbne interviews?

A

Svært at forudsige retning eller holdninger.
Vanskeligt at forberede sig, da korrekte opfølgende spørgsmål ikke altid kan planlægges.

49
Q

Hvilken interviewtype har mest fleksibilitet for informanten?

A

Åbent interview (lav struktureringsgrad).

50
Q

Hvilken type giver bedst sammenlignelighed af data?

A

Struktureret interview (høj struktureringsgrad).