teoretikere Flashcards

1
Q

Addis Tax Initiative (2020) ATI Declaration 2025.

A

ATI: betsår af 25 partner lande, 20 udviklings partnere og 18 støtteorganisationer.

Addis Tax Initiative (ATI); har en vision om at partner landene kan genere en signifikant indkomst fra intern beskatning - som de kan anvende til at levere essentielle offentlige goder, som er nødvendige for at SDGs kan nås. De tror på at skattessystemer har mange fordele for samfundet og økonomien, bla. ved at fremme investeringer og økonomisk vækst, styrke lighed mellem kønene og styrke minoriteters rettigheder, beskytte miljøet , og reducere ulighed (ATI 2020)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Moore et al (2018) -

A

En tax stat
- Primære indtægtskilde er skat
- Ustabil -> i usikre perioder - ydelser ( i bred forstand, kan også være infrastruktur, beskyttelse mm) mere usikre fordi
- Mere et historisk fænomen

En gælds stat: En propertionel stor del af statens indtægter stammer fra gæld - og staten har ikke umilbart udsigt til fremtidig høj vækst (som det er tilfældet med nogen tidlige (her forstås tidligt udviklings trin) stater hvor låne gives med henblik et uforløst vækst potentiale) men staten låner primært for at finansiere eksisterende gæld og ikke nødvendigvis for at investere

En rentier stat
- De låner ikke og indkræver heller ikke skatter
- Ustabil på langt sikt
- Afhængig
- Rent kan også være bistand (også en meget usikker rent)

Den fiskale stat:
En stat som har balance i sine lån mellem beskatning og lån, hvilket er bæredygtigt fordi at en god skattebase giver mere fordelagtige lån, og det at staten også optager lån og ikke kun finansieres gennem skatten gør at den indtægt er mere stabil fordi den kan låne penge i perioder hvor skatteindtægten er lav

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Levi (1988, )

A

hvad er hans overordnet argument omkring hvad der karakteriserer magthavere?

Regeringer maksimerer deres indtægter, men ikke så frit som de gerne vil.

De er begrænset af deres relative forhandlingsevne, som udgøres af deres mængder af 3 ressoucer:
-politisk: mulighed for mobilisering af befolkningen - afhænger af hvilken ideologi befolkningen tilhører
- tvang/tvingende: militær og politi
- økonomisk: kontrol med produktionsmidler, viden og handels veje

tager også højde for transaktions omkostninger når der skal maksimere indtægter: de omkostninger der er ved forhandling; måling af indtægts værdi, og håndhævelse af regler og overvågning om borgerne følger reglerne

discount rate: den tidshorisont som en beslutningstager forholder sig til:
har de en langsigtet eller kortsigtet horisont - fx hvis der er krig har de en kortsigtet horisont

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Levi (1988)

A

Quasi voluntary Compliance
Det er 1) frivilligt, fordi skatteydere vælger at betale, og
2) det er kvasi-frivilligt, fordi dem, der ikke vælger at yde, er underlagt tvang

  • er en måde at sænke transanktions omkostningerne på ( i modsætning til tvang, hvor alle borgere skal overvåges)

2 betingelser til stede for at det kan opstå:
- man ved andre skatteborgere også betaler
- hvis man ved at magthaverne leverer de goder man betaler til

ting der kan øge statens troværdighed
- pre-comitment: en beslutning der træffes i nutid for at begrænse agenters handling i fremtiden
- credible - commitment: man begrænser egen interesser fx ved valg løfter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Moore (2004)

A

Den fiskale kontrakt
En undren over hvorfor dårlig regerings førelse er udbredt i Afrika

mere afhængighed af beskatning som primær indtægtskilde > mere kvalitet af governance (indebærer bedre repræsentation og effektivisering)

Earned income: beskatning

unearned income: rents fra naturressoucer og bistand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Timmons (2005)

A

3 typer af statledelses paradigmer
- the state-autonomy paradigm (coercive taxation + arbitrært, hvordan staten bruger pengene)
- the state-capture paradigm (staten er et instrument for stærke grupper til at underkue svage grupper)
- and the fiscal contract paradigm)

jo flere indtægter staten henter fra grupper med lavere indkomst - jo mere vil de levere af offentlige ydelser og velfærd
jo flere indtægter staten henter fra de rigere grupper i samfundet - jo bedre beskyttes egendomsrettigheder

implikation: en pålidelig fiskal kontrakt er med til at overkomme skatte/tvang dilemmaet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Meagher (2018)

A

3 blindspots i undersøgelsen af den fiskale kontrakt:

  • beskatning er upopulært i Afrika pg kolonitidens beskatnings metoder
  • informel skat: mange betaler allerede en del i uformel beskatning
  • forstænkende effekt: dem som betaler uformel skat har ikke lige så stor indflydelse på staten som andre grupper

Definition af uformelle sektor?
- Dem som er uregistreret i systemet
- Det er en social forpligtelse -> du er nød til at betale den

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Ulriksen et al (forthcoming)

A

Revenue bargaining
- Eksterne og interne forhandlinger mellem staten og den førende elite

  • aftale mellem nogen som har revenue (som potentielt kan bidrgae med skat)
    og dem som sidder på magten(som potentielt kan give noget igen)
  • Kan være svært at observere for de nærmest er uudtalt
    • Mikro niveau/ mikro aftaler
    • Triggers: noget som kan sætte gang i forhandlingerne

Forholdet mellem revenue bargaining og den fiskale kontrakt

- Relativt til hinanden 
- Små mirko kontrakter 
- Mange små mikro kontrakter i stedet for makro nivaeu kan tilsammen føre til kontrakter på makro niveau
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Moore (2018) - naturressoucer

A

Den “extractive” sektor i Afrika er meget under beskattet, både på energi, men især på minedrift området (her indsamles kun 3% af den samlede revenue)

3 forklaringer til underbeskatningen af “extratives” i afrika
1. Det er meget risiko forbundet med den type forretning - det ville derfor sjældent fører til profit med mindre der nærmest ingen skat skulle betales
2. Afrikanske ledere som kontroller “extratives” foretrækker selv at tjene penge fremfor at indføre bred beskatning
3. Afrikanske regeringer er for grønne i skatteinkrævning i forhold til de multi nationale slevskaber

ting der kan gøres for at øge beskatningen af den “extrative sektor”
1. De kan lave en kontrakt med mine selskaberne – med en større eller mindre grad af autonomi for selskaberne, afhængigt af statens kapacitet
2. capital gains: hvis priserne stig vil vi gerne have skatten til at følge prisstigningen
3. Skabe mere åbne og offentlige transaktioner (transparens)
4. Ændre lovgivningen for skatte indkrævning - så det bliver nemmere at indkræve

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kjær et al (2021)

A

Ressource rige lande har tidligere ikke været i stand til at skabe gode skatte indkrævnings systemer
- Vil dog vise at det er muligt for eliterne at overkomme ressource forbandelsen

De ønsker derfor at skabe pockets of effectiveness
definition af POE: De er organisationer, der er relativt meget effektive til at udføre deres funktioner og til at tjene en vis opfattelse af det offentlige gode, på trods af operationer i omgivelser, hvor de fleste agenturer er ineffektive og udsat for alvorlig korruption, protektion og så videre. (mere sandsynlig hvis der produceres varer som er vigtig for regeringen/eliterne)

Artiklen argumenterer for at det kan lade sig gøre at skabe disse POE’s hvis 3 forhold er til stede
- En grad af konkurrence præget valg
- Generel tiltro til en fremtid hvor staten vil være rig på naturressourcer blandt vælgerne
- Fravær af en stor indlandsk virksomhed som er i stand til at undgå at betale skat

Artiklen undersøger, hvorvidt de herskende eliter i det nyligt ressourcerige Tanzania og i Uganda - der forventes at blive ressourcerige inden for en overskuelig fremtid - lært af ressourceforbandelsen: de søger at konstruere ‘lommer af effektivitet’ (POE’er) for at regulere og beskatte naturressourcer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Ross (2018)

A

Ressource forbandelsen: negative konsekvenser som et land for af at have naturressourcer

En siddende autokrati bliver stabiliseret af rents fra naturressoucer fordi penge kan øge ens magt (rentier effekten: en autokrat kan både sænke skatterne og derved holde middel og lav indkomst grupperne tilfreds
+ vedkommende kan betale patronage til eliten for også at holde dem tilfredse). Også større motivation for den autokratiske leder at blive siddende hvis han kan tjene flere penge

Skabe mere koruption
- Negativt for økonomisk vækst fordi alle eliterne vil forsøge at få fat i det her windfall, manglen på institutionel kvalitet i gør at pengene ikke bliver håndteret ordentligt og derfor ofte ender i korruption

- Det kan skabe voldig konflikt i lav og middel indkomst lande
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Smith, Gregory (2021).

A

fordele ved gæld:
- investere i infrastruktur projekter > kan være svære at finansiere alene gennem skatten.
- stabilisere økonomien under eksogene shock og naturkatastrofer

Ulemper
- mindre ansvarlig spending af gælden - som fx hvis den anvendes til at finansiere en masse “frynsegoder” som politikerne lover op til et valg

Gældsniveauer = usunde når:
- de ikke understøtter økonomien
- overstiger det økonomiske output de genererer

Begrænser for at de afrikanske regeringer kan låne i udlandet
- Mange arbejdere er ikke registreret (dvs arbejdsløsheden ser officielt større ud end den er i praksis)
- Mangel på opsparinger i bankerne - dels mangel på pensionopsparinger og dels fordi folk hellere vil investere i fast ejedom og husbyggeri
- Meget af den eksisterende velstand ender i korruption

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

smith, gregory (2021)

A
  • Hvorvidt en gæld er “farlig” afhænger af lånets sammensætning, og hvor stor gælden er relativt til eks. BNP eller indtægtsindkrævning
  • Kommer an på hvad renterne på den forskellige type gæld er
  • Forskel på risikoen ved den gæld et land har - selvom gældsration i forhold til BNP er den samme
  • Et andet brugbart mål er hvor meget afbetaling af gæld udgør af den samlede revenue som landende indsamler
  • Udenlandsk gæld kan også være problematisk hvis ens lokale valuta svækkes overfor dollaren = dyere at betale af på gælden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

smith, gregory (2021)

A

Forskellige typer af gældsgrupper
- Større nye markeder: syd afrika, Mauritius og marokko
- “frontier” markeder (markeder som ikke længere er afhængig af aid og som netop af blevet i stand til at finansiere “sig selv”): elfenbenskysten, ghana, kenya rewanda og senegal
- Fattige lande som er afhængige af aid: burundi, Sierra leone og Mali

Types of acceses on the global debt market
- Eurobonds (A bond isa debt security, similar to an IOU. Borrowers issue bonds to raise money from investors willing to lend them money for a certain amount of time. When you buy a bond, you are lending to the issuer, which may be a government, municipality, or corporation)
○ Eurobonds kommer i forskellige slags
○ Corporate bonds - private firmaer
○ Qausi-sovereign bonds - States ejede firmaer
○ Sovereign bonds - stats udstedte obligationer
○ Supra-national bonds - udsted af multilaterale banker
- Sukuk (an Islamic financial certificate, similar to a bond in Western finance, that complies with Islamic religious law commonly known as Sharia)
- Syndicated loans (A syndicated loan isa substantial loan provided to a large borrower ($1 million or more) by several lenders together. Each lender in the lending group (syndicate))
- Udenlandsk investering i lokale markeder (de afrikanske lokale markeder?)
- Også store internationale selvskaber som udsteder lån - firmaerne har i høj grad taget over for de multinationale banker - hvilket har betydet af nogle afrikanske lande har haft sværere ved at træde ind på det internationale marked

Fordele ved Eurobonds
- De er fordelagtige til at tiltrække andre investorer fordi er gode mål for den risiko som er indbygget ved a investere i det pågældende land

Kinas lån til Afrika
- Kina er det land der bilateralt niveau låner flest penge til de afrikanske lande
- Kina har historisk haft mange interesser til at have de afrikanske landes støtte = lånt mange penge til infrastruktur projekterne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

UNTAG(2022)

A

Flere udviklingslande har fået adgang til de internationale finansielle markeder, hvilket betyder adgang til at låne flere ressourcer, men også mulighed for flere risikable lån

Mange udviklingslande har taget lån på det internationale marked, fordi de er blevet vurderet bæredygtige lånere, men kan hurtigt blive vurderet ubæredygtige grundet kriser som krige og pandemier
Desuden siger teksten også at gælden er steget og at den type gæld som udviklingslandene har er blevet mere risikofyldt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

chandler, ben(2020)

A

Afrika har en lavere gæld, men har nogle unikke problemstillinger, der gør, at de er mere udfordrede ift. at betale af på gælden

Afrika er mere udfordret, fordi:
Problemer med indtægtsmobilisering
Stor afhængighed af råvarepriser
Volatile valutaer
Økonomien har ikke kapacitet til hjælpepakker, der kan hjælpe dem ovenpå efter coronakrisen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

collier, paul (2006)

A

Sammenligner statens indtægter gennem bistand og olie for at vurdere, hvilken indtægt, der mest effektivt omdannes til statsudvikling

afklaring af bistandskoncepter
* Collier: Olie ≠ aid
○ bistand har aftagende marginalnytte, hvorfor den ikke skal fordobles pt
○ mange vigtige begreber!

18
Q

Engel, Susan (2014)

A

Gennemgang af debatten om udviklings bistand

Forklarer de forskellige standpunkter inden for debatten og runder af med at der er for meget fokus på at måle den udvikling, som bistand gerne skulle fostre, alene ved at måle udviklingen i væskt

slutter af med at sige at aid ikke undgår sig det problem at den gives på giverens bekostninger

19
Q

Mille & Dorm (2018)

A

reform af skatte systemet:
Før gav internationale organisationer bare en one size fits all løsning til skattesystemer/reformer, hvor nu har man i højere grad øje for det specifikke politiske og institutionelle forhold

3 lektioner
- De ideer der har været fremherskende omkring bistand, primært saliens i udviklede lande - i stedet for de problemer som udviklingslandene står overfor.
- tage udgangspunkt i empirisk materiale fra udviklingslandene og undersøge deres outliere: fx hvorfor klarer nogen lande sig relativt godt i forhold til deres baggrundsfaktorer og hvorfor er der fx nogen “regioner” inden for det samme lande som klarer sig bedre end andre
- den internationale teknologiske assistance skal designes på en måde så den kan tage hensyn til det enkelte land og være mere langsigtet og suistaneble

20
Q

Khan (2017)

A

De institutionelle forhold afspejler den respons organisationerne under giver

Organisatorisk magt: defineret som “political settlement”. Distribution af magt på tværs af organisationer er typisk relative stabile og reproducerer over tid - reproduktion er et vigtige kriterie

Karakteristikken af “political settlement” kan blive ændret som følge af pludselige ikke-inkrementelle ændringer i institutioner og den associeret distribution af gevinster, men også som følge af lange perioder af inkrementelle ændringer

21
Q

Hassan og Prichard (2016)

A

The paradox of Bangladesh” → kombinationen af weak governance og høj økonomisk vækst. Årsagen til dette kan findes i eksistensen af a “political settlement”, som er karakteriseret af intens partisk konkurrence, høje niveauer af korruption og udstrakt patronage netværk.

  • Formelle og uformelle institutioners rolle i udformningen af ​​vedvarende træk ved skattesystemet.
  • Den politiske dynamik på mikroniveau, der styrer forhandlingerne om individuelle episoder af skattereformen.
    Ved at kombinere disse to perspektiver har det været muligt at forklare manges vedholdenhed
22
Q

Bak og Therkildsen (2022)

A

Et af de største problemer ved skattesystemer → skatteundtagelser.
undersøger skatte undragelse i Tanzania

Hvordan påvirker udbud og efterspørgsel af politisk finansiering skatundtagelse?
Øget efterspørgsel (efter kampagne finansiering) -> politikerne giver skatteundragelser som modbetaling

politisk liberalisering
mindre statstilskud og større konkurrence (både internt og eksternt)
Flere parti og mere konkurrencedygtig → øget efterspørgsel efter kampagne finansiering
→ større omkostninger ved politisk kampagne

23
Q

mascagni (2021)

A

Hvordan og hvorfor handler nogle firmaer modsat deres egeninteresse, jf. ‘self-enforcement’ mekanismen?

Den administrative byrde er for kompliceret, langsom process og nemmere at lade være → særligt små virksomheder har svært ved at claime deres VAT

større virksomheder har lettere ved at snyde → flytte profit ud af landet

Frygt for audit altså de er bange for at få et skattesmæk, så hellere være på den sikre side. Skatteadministration kan godt være en smule repressiv.

24
Q

Fjeldsted et al (2020)

A

Kunderne har ikke incitament til at sikre, at der bliver betalt moms.
Den self-enforcing mekanise brydes tit i sidste trin af produktionskæden, hvor et salg sker til en slutkunde, der ikke kan kræve fradrag på betale skatter og har ikke et incitament til at bede om kvitteringen, da dette vil normalt indebære en højere pris. Hvis der ikke udstedes en kvittering på det sidste trin, kan regeringen ikke overholde og håndhæve VAT-afgiften, sælgeren har ikke incitament til at bede om en kvittering på input fra leverandører, og manglende overholdelse løber op i forsyningskæden.
Når kunderne ikke for kvitteringen, kan staten ikke sikre sig, at der bliver betalt VAT.
Problemet: Køber har et incitament til at få kvitteringen, og sælger har et incitament til ikke at give det. Køberen er den endelige forbruger og har ikke incitament. Grunden til dette bliver et problem er, at det påvirker kæden hele vejen ned → at den sidste ikke betaler skaber en effekt hele vejen ned kæden, jf. trickle down effekt

25
Q

moore et al (2018)

A

Overordnet om kapitlet:
- VAT anvendes ineffektivt
- Det er signifikant at der eksisterer korruption i indkrævningen af skatter
- Den rette teknologi hvis anvendt kunne have modhjulpet nogle af disse problemer

Områder hvor der er tydelig evidens for underperformance
- De rigeste afrikanere betaler relativt lidt i skat
- Høje niveauer af korruption i skattesystemet
- Tax exemptions uden rimelig belæg til virksomheder og investorer

Framework for mere copperative compliance
- Skattesystemet skal i højere grad være funderet mere i at borgerne selv melder deres skat ind
- Systemet skal være mere gennemsigtig og nemmere for borgerne at forstå - og dermed bliver det nemmere for dem at holde øje med om de betaler det rigtige i skat
- Have specifikke strategier og analyser af hvilke borgere der er mest tilbøjelig til ikke tilslutte sig systemet og så target dem

Metoder til undgå yderligere korruption (historisk har direkte person til person kontakt været epicenteret for korruption)
- Estimeringen af forpligtelser (i økonomisk forstand) skal ske på baggrund af forskellige typer af rapporter især den type som kaldes “trejde part” rapporter, hvor det er en uafhængig enhed der har foretaget målingen og den skal via et mere systematisk tilgang fra et kontor
- Anvendelse af en “trejde” aktør - dvs en uafhængig aktør til indkrævelse af skatter
○ Hvilket er en del nemmere hvis systemet er digitalt

Evaluering af SARS systemerne
- Medarbejderne er noget højere lønnet end medarbejdere i andre lignende regerings organisationer
- Systemet lader til at have haft en positiv indvirkning i 1990’erne, men det ser ud som om at den effekt er forsvundet
Der er i praksis meget mindre autonomi i institutionen end på papire

26
Q

Resnick (2021)

A

Beskatning af den uformelle sektor - compliance og politiske preferencer case: urbane del af Zambia

Compliance-mekanismen varierer med markedstypen, dvs. hvem, du betaler markeds-tax til

Når du betaler til council, er det coercion, der driver tax compliance (fordi de har sanktionerings-muligheder)

Når du betaler til uformelle market leaders, er det reciprocity/gensidighed, der driver tax compliance, fordi du forstår, at du får noget til gengæld (social kontrakt) (NB! Mere fluffy, når større pøl, man betaler til via council i A)

27
Q

Van de Boogaard et al (2019)

A

Undersøger den uformelle beskatning i Sierra Leone og befolkningens holdning hertil
Forsøger at indfange det mest retvisende billede af den beskatning, der pålægges befolkningen i Sierra Leone - både formel og uformel beskatning

  1. Uformelle skatter er fremtrædende og institutionaliseret → fylder ca. en ⅓ af deres betalinger
    Bærende byrde for lokalbefolkningen at skulle betale uformel skat
  2. Finder positive holdninger til den uformelle skat relativt til formelle skatter (med henblik på skatterate, fiskal-kontrakten og accountability
    dog er uformelle skatter mere regressive, men også mere støttet af befolkningen hvilket er lidt modsigende
  3. de er mere positivt stemt overfor den uformelle skat, eftersom de føler, at de i højere grad får goder tilbage ved den uformelle skat.
    De fleste er positivt stemte overfor chiefdoms kontra staten, men chiefdoms anses stadig ikke som helt accountable
28
Q

Kangave et al. 2018

A

Hvad forklare Ugandas succes med HNWI?

Teksten lister seks overordnede grunde op til, hvorfor URA er en succeshistorie.
- URAs ledelse er aktive og committed til at beskatte de rige individer.
De handlede med det samme, når de fik info om en potentiel rig person. Og de lærte hen af vejen.

  • URA har ikke ladet sig skræmme af, at en stor andel af individerne er politikere eller politisk indflydelsesrige mennesker.
  • Merged HNWI-enheden med VIP under PSO, som allerede har erfaring med at beskatte de rige
    Tæt samarbejde mellem HNWI enheden og URA’s research enhed – tester anbefalingerne i praksis.
  • Der blev lagt vægt på at de ansatte havde gode kommunikative evner.
    Man henvendte sig til de rige med henblik på at ”uddanne” dem og få den til at commite sig til at betale skat, frem for at gå hårdt til dem ← ikke coercion men fokus på uddannelse og providing services i stedet
    De signalerer kraftigt, at de undersøger jeres skattepapirer. Hvis I ikke indvilliger, kan vi anvende coercive magt (quasi-voluntary compliance)
29
Q

Fjeldsted et al (2009)

A
  • Siden 1990’erne har mange sun- Sahara etableret SARA’s som organisatorisk er adskilt fra finansministeriet men en grad af autonomi.
    -> kan godt fungere til at øge statens skatte indtægter
    -> SARA’s faciliteret en række reformer af skatteadministrationen - dermed er skatteadministartion i høj grad forblevet statsligs og ikke blevet privatiseret
    -> Dog ikke meget evidens for at de her kontorer rent faktisk har øget den revenue der bliver indsamlet
    -> Man forsøger at omstrukturere skatteadministrationen ud fra et NPM perspektiv

3 hovedargumenter for etableringen af ARA’erne
1. Et signal om politisk autonomi
2. Skabe autonomi for manager
3. Facilitere reformer at skattesystemet

30
Q

Jeppesen (2021)

A
  • 3 grunde til at SARAs har potentiale til at forbedre skatte adminstrationen
    ○ SARA er bedre til at indsamle skat ind traditionelle skatte autoriteter under de ministerielle hierarki
    ○ I litteraturen er der argumenter for at det er nemmere at anvende direkte skatter til at beskatte progressivt end at anvende indirekte
    ○ Direkte skatter er ifølge teorien nødvendige for skabe en fiscal kontrakt

kritik: SARA’s kan potentielt være window dressing for donore

31
Q

Fjeldsted et al (2003)

A

Undersøger korruption i Tanzanias skatte administration

Det er ikke nok alene at give medarbejderne mere i løn og bedre arbejdsvilkår - selv her kan korruption stadig eksistere

Det er heller ikke hjælpsomt at have frihed til at hyre og fyre dem man vil - korrupte personer operer oftes i netværk - så når nogen fyres ansattes de i det privatte som “eksperter” i at omgås med skattesystemet

Hvordan kommer den dertil?
en reform er indført i tanzania hvor man bla. fyrede skatteadministrationens senior management og mange skatte “officers” og man ansatte ny. Desuden gav man bedre løn i håb om at det ville lokke kvalificerede med arbejdere til
Reformen virkede succesfuld i det første år den eksisterede

32
Q

Therkildsen (2004)

A

Tveæggede sværd: På den ene side kan politisk indblanding være godt, men på den anden side kan det forhindrer administration i at udføre deres arbejde og gøre noget godt

Definition af autonomi:

Her: Skatteadministrationens evne til at implementerer skattepolitik og lovgivning

Trade-off mellem autonomi og performance: Jo mere autonomi, des mere politisk og bureaukratisk opmærksomhed, des mindre performance ← vice versa

33
Q

Moore et al (2018)

A

Hvorfor er de svært for lav-indkomst lande at beskatte internationale virksomheder og andre meget rige aktører?
- Pga muligheden for frit at flytte kapital kan penge og velstand forholdsvis nemt flyttes rundt og gemme for nationale regeringer
- Der findes ikke et internationalt skattesystem - der findes en række overalppende internationale aftaler: bilaterale aftaler, OECD -> og deres effekt afhængier i høj grad af aktørenes interesse i at indgå i dem
- USA er den aktør der har mest magt til at skabe “compliance” til at få andre aktører til at overholde reglerne
- De internationale skattesystem er karakteriseret ved kompleksitet, ulige beslutnings muligheder -> hvilket potentielt kan have negative konsekvenser for udviklings lande

Resi-dence og soruce countries
Der hvor virksomheden opererer (dvs har sin produktion(i bred forstand- for kan også omfatte serviceydelser) og source hentyder til der hvor ejerskabet har registreret adresse

Offshore financial centers (OFC’s)
- Overordnet designet til at facilitere skatte unddragelse,
- Tilbyder meget lave skatter og enormt høj diskretion omkring ejerskabs informationer
- Tax avoidance er blevet faciliteret af fejlbare skatteregler i mange lande som dygtige advokater og rådgivere har kunnet udnytte
Kræver dygtige folk med store kompetencer at bekæmpe dette - noget som især de afrikanske lande har meget lidt af

34
Q

Moore et al (2018)

A

Hvad kan der gøres for i højere grad at beskatte HNWI’s?
- Flere og flere af verdens lande skal dele de informationer de har om virksomheder og individer med hinanden så man kan dele informationer om de her aktørers værdier og værdi tilførelser
- En OECD standard for AEOI’er (automatic exchange of information for tax porpuse) blev indført i 2014

35
Q

Christensen et al (2020)

A
  • Siden 2013 er der foretaget en ændring i forhandlingerne om internationale skatteregler - formelt set inviteres 137 lande som alle indgår i forhandlingerne - men i praksis er der stadig ulighed i deltagelse og det er svært for udviklings lande at trænge igennem og få indflydelse ved forhandlingerne
    ○ -> finder i deres undersøgelse at den formelle ændring i struktur ikke har ført til at udviklingslande får mere indflydelse
    ○ Skyldes den måde OECC operer på og dermed strukturelle barierer der gør det svæere for udviklingslandene
36
Q

Chimhowu et al (2006)

A

Customary vs private property rights

Customary/communal jord besiddelse: mindst 90% af land i sub-sahara er af den her type
- Betyder at land strukturerne i høj grad er påvirket af strukturer fra “gammel” og koloni tiden
Afrikanerne forbinder i høj grad den kollektive jordbesidelse som noget mere legitimt fordi de forbinder det med post-kolonist tiden i modsætning til mere lovbaserede strukturer som blev introduceret af europæerne
- Folkelige land markeder er ikke anerkendt når den officielle land fordelings politik udformes

- Costomary tenure: en form sædvande af hvem der har ret til jorden - traditionsbundet  - Umistelig - Re-allokering inden for slægten  - Relation til landet  - Ikke nedskrevet - legitimiteten er normbaseret   - Ofte konflikter omkring ejerskab 

Tiltag man kan gøre for at styrke sit eget ejerskab: bygge et hus, dyrke jorden, plante træer
- Vernacular land markets: (uoficielle/mundtlige land markeder)
- Privat ejendomsret:
○ Ukrænkelig
○ Mellemting mellem customary og privat ejendomsret
○ Kommodeficering (ofte udlejning, nogen gange salg) af customary tenure

Opståelse ad VLM
- Migration: migranter ejer ikke andet land, men vil ofte søge mod de her markeder for at købe land
- Hurtig urbanisering 
- Befolknings tilvækst 

Konsekvenser af VLM
- Problem for de fattige med lav købekraft
- Ben i hver lejer ift legitimitet
- Undersøtter dem som er magtfulde socialt
- Kvinder
○ Ikke nødvendigvis afgive jord
○ Modstand
○ Fattige

37
Q

Goodfellow et al (2020)

A
  • Puzzle: hvorfor er befolkningen i lagos så ivrige for at betale skat i form a “ land use charge” (LUC)
    • Ejendomsrettigheder er ikke et enten eller det kan eksistere i højere eller mindre grad
    • Ejemdomsrettigheder er ikke en enkelt ret som man kan have eller ikke have - det består bla af: en juridisk title, social anerkendelse, skal aktivt kunne gennemtrumfe, og der kan være materiel tilstedeværelse på jorden
    • Lovbundene rettigheder alene er ikke nok - det kræver social anderkendelse
      -> betalingen af ejendomsskat bruges som en claim af ens ejendomsrettigheder - virker effektivt fordi ejendomsrettigheden i forvejen er meget kompliceret
    • Institutional layering: hvem ejer og hvornår kan du vise at du har ejerskab
    • LUC’s er vigtig fordi de er et meget valid claim på at du ejer noget land
    • Certificat of ownership: svære at få fat i og ikke en garant for du faktisk 100% ejer det
    • Ome onile:
      ○ Slægtsbaseret system
      ○ Bestikkelse til dem
38
Q

jibao et al (2015)

A
  • Hvis fordelene ved decenatrlisering af skatteadministrationen skal opnås kræver det at den lokale skatteindkrævelse også er effektiv -

artiklen undersøger hvordan især de økonomiske eliter har været imod reform af skattesystemet - men også hvordan det at en større gruppe migranter i landet kan føre til at fragmentere eliterne og dermed øge sandsynligheden for et window of opportunity til at gennemføre reformerne
- Faktorer der har påvirket ejendomsskattereformen (specifikke for den her case)
○ Økonomiske og politiske eliter (eliterne har ikke noget incitament til at støtte lokale services fordi de ikke benytter dem)
○ Karakteren og omfanget af den etniske sammensætning (inden for eliten) (kan dog kritiseres her fordi man kan kritisere om det at beskatningen går bedre udelukkende er at udtryk for at man i høj grad er gode til at beskatte migranter - men stadig er lige så dårlig til at beskatte eliterne)

39
Q

Piracha og Moore (2016)

A
  • Regeringer vil i højere grad maksimere rule end de vil maksimere revenue
    • de vil i højere grad give skatteundragelser til politiske eliter til gen gæld for deres støtte frem for at indkræve skat frem dem og dermed opnå mest revenue til staten
    • Markarbejdere: revenue sacrifisers: skatten opkræves dog af markarbejderne som har andre incitamenter - nemlig deres forhold til locale chiefs, skatteydere og politikkere
    • tikere
      ○ Informations assymetri mellem markarbejdere og seniors
    • Seniors: revenue maksimizeres, de er meget present orienteret og det er dette års mål som betyder noget for dem, fordi det er en direkte vurdering af deres performance○Senior kan forfremmes, hvorfor de gerne vil imødekomme targets ovenfra
      Field level kan ikke forfremmes, hvorfor de hellere vil holde sig gode venner med befolkningen
40
Q

Lees og Mader (2022)

A

skabelige fund
- Viser at folk som mobile penge brugere er mindre udsatte overfor adverse økonomiske shock - fordi de har adgang til et større netværk som kan skaffe dem funding i de tilfælde
- Følger man den logi + det at beskatning af mobile money vil føre til øgede omkostninger for brugerne og dermed et fald i brugere fordi det er blevet dyere vil det altså føre til at nogle familier vil bliver mindre resilient overfor chok
- dog viser en anden undersøgelse at priselasticiteten for mobil money som sendes over en længere afstand er mindre end den for dem som sendes over en kortere afstand hvilket kan betyde at folk vil undgå at bruge mobilpenge på dag til dag produkter i nærheden af dem hvis de beskattes - men ikke holde op med at sende penge til deres nærmeste som bor længere væk