teoretikere Flashcards
Addis Tax Initiative (2020) ATI Declaration 2025.
ATI: betsår af 25 partner lande, 20 udviklings partnere og 18 støtteorganisationer.
Addis Tax Initiative (ATI); har en vision om at partner landene kan genere en signifikant indkomst fra intern beskatning - som de kan anvende til at levere essentielle offentlige goder, som er nødvendige for at SDGs kan nås. De tror på at skattessystemer har mange fordele for samfundet og økonomien, bla. ved at fremme investeringer og økonomisk vækst, styrke lighed mellem kønene og styrke minoriteters rettigheder, beskytte miljøet , og reducere ulighed (ATI 2020)
Moore et al (2018) -
En tax stat
- Primære indtægtskilde er skat
- Ustabil -> i usikre perioder - ydelser ( i bred forstand, kan også være infrastruktur, beskyttelse mm) mere usikre fordi
- Mere et historisk fænomen
En gælds stat: En propertionel stor del af statens indtægter stammer fra gæld - og staten har ikke umilbart udsigt til fremtidig høj vækst (som det er tilfældet med nogen tidlige (her forstås tidligt udviklings trin) stater hvor låne gives med henblik et uforløst vækst potentiale) men staten låner primært for at finansiere eksisterende gæld og ikke nødvendigvis for at investere
En rentier stat
- De låner ikke og indkræver heller ikke skatter
- Ustabil på langt sikt
- Afhængig
- Rent kan også være bistand (også en meget usikker rent)
Den fiskale stat:
En stat som har balance i sine lån mellem beskatning og lån, hvilket er bæredygtigt fordi at en god skattebase giver mere fordelagtige lån, og det at staten også optager lån og ikke kun finansieres gennem skatten gør at den indtægt er mere stabil fordi den kan låne penge i perioder hvor skatteindtægten er lav
Levi (1988, )
hvad er hans overordnet argument omkring hvad der karakteriserer magthavere?
Regeringer maksimerer deres indtægter, men ikke så frit som de gerne vil.
De er begrænset af deres relative forhandlingsevne, som udgøres af deres mængder af 3 ressoucer:
-politisk: mulighed for mobilisering af befolkningen - afhænger af hvilken ideologi befolkningen tilhører
- tvang/tvingende: militær og politi
- økonomisk: kontrol med produktionsmidler, viden og handels veje
tager også højde for transaktions omkostninger når der skal maksimere indtægter: de omkostninger der er ved forhandling; måling af indtægts værdi, og håndhævelse af regler og overvågning om borgerne følger reglerne
discount rate: den tidshorisont som en beslutningstager forholder sig til:
har de en langsigtet eller kortsigtet horisont - fx hvis der er krig har de en kortsigtet horisont
Levi (1988)
Quasi voluntary Compliance
Det er 1) frivilligt, fordi skatteydere vælger at betale, og
2) det er kvasi-frivilligt, fordi dem, der ikke vælger at yde, er underlagt tvang
- er en måde at sænke transanktions omkostningerne på ( i modsætning til tvang, hvor alle borgere skal overvåges)
2 betingelser til stede for at det kan opstå:
- man ved andre skatteborgere også betaler
- hvis man ved at magthaverne leverer de goder man betaler til
ting der kan øge statens troværdighed
- pre-comitment: en beslutning der træffes i nutid for at begrænse agenters handling i fremtiden
- credible - commitment: man begrænser egen interesser fx ved valg løfter
Moore (2004)
Den fiskale kontrakt
En undren over hvorfor dårlig regerings førelse er udbredt i Afrika
mere afhængighed af beskatning som primær indtægtskilde > mere kvalitet af governance (indebærer bedre repræsentation og effektivisering)
Earned income: beskatning
unearned income: rents fra naturressoucer og bistand
Timmons (2005)
3 typer af statledelses paradigmer
- the state-autonomy paradigm (coercive taxation + arbitrært, hvordan staten bruger pengene)
- the state-capture paradigm (staten er et instrument for stærke grupper til at underkue svage grupper)
- and the fiscal contract paradigm)
jo flere indtægter staten henter fra grupper med lavere indkomst - jo mere vil de levere af offentlige ydelser og velfærd
jo flere indtægter staten henter fra de rigere grupper i samfundet - jo bedre beskyttes egendomsrettigheder
implikation: en pålidelig fiskal kontrakt er med til at overkomme skatte/tvang dilemmaet
Meagher (2018)
3 blindspots i undersøgelsen af den fiskale kontrakt:
- beskatning er upopulært i Afrika pg kolonitidens beskatnings metoder
- informel skat: mange betaler allerede en del i uformel beskatning
- forstænkende effekt: dem som betaler uformel skat har ikke lige så stor indflydelse på staten som andre grupper
Definition af uformelle sektor?
- Dem som er uregistreret i systemet
- Det er en social forpligtelse -> du er nød til at betale den
Ulriksen et al (forthcoming)
Revenue bargaining
- Eksterne og interne forhandlinger mellem staten og den førende elite
- aftale mellem nogen som har revenue (som potentielt kan bidrgae med skat)
og dem som sidder på magten(som potentielt kan give noget igen) - Kan være svært at observere for de nærmest er uudtalt
- Mikro niveau/ mikro aftaler
- Triggers: noget som kan sætte gang i forhandlingerne
Forholdet mellem revenue bargaining og den fiskale kontrakt
- Relativt til hinanden - Små mirko kontrakter - Mange små mikro kontrakter i stedet for makro nivaeu kan tilsammen føre til kontrakter på makro niveau
Moore (2018) - naturressoucer
Den “extractive” sektor i Afrika er meget under beskattet, både på energi, men især på minedrift området (her indsamles kun 3% af den samlede revenue)
3 forklaringer til underbeskatningen af “extratives” i afrika
1. Det er meget risiko forbundet med den type forretning - det ville derfor sjældent fører til profit med mindre der nærmest ingen skat skulle betales
2. Afrikanske ledere som kontroller “extratives” foretrækker selv at tjene penge fremfor at indføre bred beskatning
3. Afrikanske regeringer er for grønne i skatteinkrævning i forhold til de multi nationale slevskaber
ting der kan gøres for at øge beskatningen af den “extrative sektor”
1. De kan lave en kontrakt med mine selskaberne – med en større eller mindre grad af autonomi for selskaberne, afhængigt af statens kapacitet
2. capital gains: hvis priserne stig vil vi gerne have skatten til at følge prisstigningen
3. Skabe mere åbne og offentlige transaktioner (transparens)
4. Ændre lovgivningen for skatte indkrævning - så det bliver nemmere at indkræve
Kjær et al (2021)
Ressource rige lande har tidligere ikke været i stand til at skabe gode skatte indkrævnings systemer
- Vil dog vise at det er muligt for eliterne at overkomme ressource forbandelsen
De ønsker derfor at skabe pockets of effectiveness
definition af POE: De er organisationer, der er relativt meget effektive til at udføre deres funktioner og til at tjene en vis opfattelse af det offentlige gode, på trods af operationer i omgivelser, hvor de fleste agenturer er ineffektive og udsat for alvorlig korruption, protektion og så videre. (mere sandsynlig hvis der produceres varer som er vigtig for regeringen/eliterne)
Artiklen argumenterer for at det kan lade sig gøre at skabe disse POE’s hvis 3 forhold er til stede
- En grad af konkurrence præget valg
- Generel tiltro til en fremtid hvor staten vil være rig på naturressourcer blandt vælgerne
- Fravær af en stor indlandsk virksomhed som er i stand til at undgå at betale skat
Artiklen undersøger, hvorvidt de herskende eliter i det nyligt ressourcerige Tanzania og i Uganda - der forventes at blive ressourcerige inden for en overskuelig fremtid - lært af ressourceforbandelsen: de søger at konstruere ‘lommer af effektivitet’ (POE’er) for at regulere og beskatte naturressourcer
Ross (2018)
Ressource forbandelsen: negative konsekvenser som et land for af at have naturressourcer
En siddende autokrati bliver stabiliseret af rents fra naturressoucer fordi penge kan øge ens magt (rentier effekten: en autokrat kan både sænke skatterne og derved holde middel og lav indkomst grupperne tilfreds
+ vedkommende kan betale patronage til eliten for også at holde dem tilfredse). Også større motivation for den autokratiske leder at blive siddende hvis han kan tjene flere penge
Skabe mere koruption
- Negativt for økonomisk vækst fordi alle eliterne vil forsøge at få fat i det her windfall, manglen på institutionel kvalitet i gør at pengene ikke bliver håndteret ordentligt og derfor ofte ender i korruption
- Det kan skabe voldig konflikt i lav og middel indkomst lande
Smith, Gregory (2021).
fordele ved gæld:
- investere i infrastruktur projekter > kan være svære at finansiere alene gennem skatten.
- stabilisere økonomien under eksogene shock og naturkatastrofer
Ulemper
- mindre ansvarlig spending af gælden - som fx hvis den anvendes til at finansiere en masse “frynsegoder” som politikerne lover op til et valg
Gældsniveauer = usunde når:
- de ikke understøtter økonomien
- overstiger det økonomiske output de genererer
Begrænser for at de afrikanske regeringer kan låne i udlandet
- Mange arbejdere er ikke registreret (dvs arbejdsløsheden ser officielt større ud end den er i praksis)
- Mangel på opsparinger i bankerne - dels mangel på pensionopsparinger og dels fordi folk hellere vil investere i fast ejedom og husbyggeri
- Meget af den eksisterende velstand ender i korruption
smith, gregory (2021)
- Hvorvidt en gæld er “farlig” afhænger af lånets sammensætning, og hvor stor gælden er relativt til eks. BNP eller indtægtsindkrævning
- Kommer an på hvad renterne på den forskellige type gæld er
- Forskel på risikoen ved den gæld et land har - selvom gældsration i forhold til BNP er den samme
- Et andet brugbart mål er hvor meget afbetaling af gæld udgør af den samlede revenue som landende indsamler
- Udenlandsk gæld kan også være problematisk hvis ens lokale valuta svækkes overfor dollaren = dyere at betale af på gælden
smith, gregory (2021)
Forskellige typer af gældsgrupper
- Større nye markeder: syd afrika, Mauritius og marokko
- “frontier” markeder (markeder som ikke længere er afhængig af aid og som netop af blevet i stand til at finansiere “sig selv”): elfenbenskysten, ghana, kenya rewanda og senegal
- Fattige lande som er afhængige af aid: burundi, Sierra leone og Mali
Types of acceses on the global debt market
- Eurobonds (A bond isa debt security, similar to an IOU. Borrowers issue bonds to raise money from investors willing to lend them money for a certain amount of time. When you buy a bond, you are lending to the issuer, which may be a government, municipality, or corporation)
○ Eurobonds kommer i forskellige slags
○ Corporate bonds - private firmaer
○ Qausi-sovereign bonds - States ejede firmaer
○ Sovereign bonds - stats udstedte obligationer
○ Supra-national bonds - udsted af multilaterale banker
- Sukuk (an Islamic financial certificate, similar to a bond in Western finance, that complies with Islamic religious law commonly known as Sharia)
- Syndicated loans (A syndicated loan isa substantial loan provided to a large borrower ($1 million or more) by several lenders together. Each lender in the lending group (syndicate))
- Udenlandsk investering i lokale markeder (de afrikanske lokale markeder?)
- Også store internationale selvskaber som udsteder lån - firmaerne har i høj grad taget over for de multinationale banker - hvilket har betydet af nogle afrikanske lande har haft sværere ved at træde ind på det internationale marked
Fordele ved Eurobonds
- De er fordelagtige til at tiltrække andre investorer fordi er gode mål for den risiko som er indbygget ved a investere i det pågældende land
Kinas lån til Afrika
- Kina er det land der bilateralt niveau låner flest penge til de afrikanske lande
- Kina har historisk haft mange interesser til at have de afrikanske landes støtte = lånt mange penge til infrastruktur projekterne
UNTAG(2022)
Flere udviklingslande har fået adgang til de internationale finansielle markeder, hvilket betyder adgang til at låne flere ressourcer, men også mulighed for flere risikable lån
Mange udviklingslande har taget lån på det internationale marked, fordi de er blevet vurderet bæredygtige lånere, men kan hurtigt blive vurderet ubæredygtige grundet kriser som krige og pandemier
Desuden siger teksten også at gælden er steget og at den type gæld som udviklingslandene har er blevet mere risikofyldt.
chandler, ben(2020)
Afrika har en lavere gæld, men har nogle unikke problemstillinger, der gør, at de er mere udfordrede ift. at betale af på gælden
Afrika er mere udfordret, fordi:
Problemer med indtægtsmobilisering
Stor afhængighed af råvarepriser
Volatile valutaer
Økonomien har ikke kapacitet til hjælpepakker, der kan hjælpe dem ovenpå efter coronakrisen