Teleselskaber og blokering af ulovligt materiale Flashcards
Kan rettighedshavere kræve oplysninger om kunders identitet udleveret af teleselskabet?
I Landsrets dom fra 2018 kom det frem, at rettighedshavere som UP ikke kan kræve, at et teleselskab skal udlevere oplysninger om deres kunders identitet, selvom kunderne har foretaget ophavsretskrænkelse.
Hvad er problemstillingen ved den brede adgang til internettet og distrubuering af ulovligt indhold?
Det er et problem, at der på internettet kan distribueres ulovlige produkter fra lande med mildere regler på området. Selvom krænkeren kan identificeres, kan det være svært at retsforfølge en krænkelse i f.eks. Rusland.
Dette har resulteret i en praksis, hvor man i højere grad blokerer danskernes adgang til ulovlige hjemmesider. Dette sker i praksis ved at nedlægge forbud mod at danske teleselskaber giver adgang til hjemmesiderne.
Hvilken rolle har teleselskaberne ift. E-handelsloven?
Ift. e-handelsloven, så er teleselskaberne bindeleddet mellem afsender og modtager, og er dermed ikke direkte afsender af materialet.
Spørgsmålet er dermed om teleselskabet kan have et medvirkensansvar. Hvis selskabet giver sine kunder adgang til internettet, og indholdet bliver kopieret på deres servere.
Såfremt dette var tilfældet, ville teleselskabet kunne ifalde ansvar for ulovlige samtaler over deres telefonforbindelser. Hvilket ville være utroligt indgribende og en næsten umulig opgave for teleselskabet.
Hvad er reguleret i E-handelslovens § 14?
Det er dermed reguleret, at i e-handelslovens § 14, at teleselskaber ikke kan ifalde ansvar såfremt de opfylder følgende betingelser: 1) ikke selv tager initiativ til transmissionen 2) ikke udvælger modtageren af transmissionen, og 3) hverken udvælger eller ændrer den transmitterede information. Dette betyder, at teleselskabet alene må have en teknisk, automatisk og passiv funktion til transmissionen af data. Kravet om ændring gælder alene for indholdsmæssige ændringer, da de gerne må komprimere indholdet.
Hvad omhandlede TDC-dommen?
- Højesteretsdom om TDC var den første i verden. Den omhandlede, hvorvidt man kunne nedlægge forbud mod et teleskab som alene foretager videreformidling af data.
- Dommen omhandlede to af TDC’ kunder, der distribuerede en omfattende mængde af piratkopier. Højesteret vurderede først, om TDC havde et ansvar for transmissionen. Det havde de objektivt, fordi de medvirkede til krænkelserne. Dette er fordi, at i praksis foretages der små kopier af materialet på teleselskabets servere. Det er som UP i strid med § 2, men § 11 a, tillader at foretage sådanne kopier. Dog fremgår det af § 11, stk. 3, at undtagelsen alene finder anvendelse med lovlige filer. Teleselskaberne kan dermed ikke påberåbe sig undtagelsen ved ulovlige filer. Dog kan de påberåbe sig e-handelslovens § 14, hvilket blev fastslået i TDC-dommen.
Hvad gik allofmp3-dommen ud på?
• Byretssag (allofmp3), som var den første egentlige blokeringssag. Sagen vedrørte en russisk hjemmeside som udbød ulovlige kopier af musik til download. Retten pålagde teleselskabet at blokere for adgangen. Teleselskabet krænkede således objektivt rettighedshaverne. Det blev også vurderet at kunderne rent faktisk brugte den russiske hjemmeside.
Dommen gik ud på, hjemmesiden selv udbød det ulovlige materiale. Hvor det i TPB blev taget stilling til det tilfælde, hvor hjemmesiden ikke selv udbød det ulovlige indhold.
Hvad blev klart med Kino-dommen?
At det ikke kan kræves, at det dokumenteres eller sandsynliggøres, at kunderne rent faktisk anvender den ulovlige hjemmeside. Da blokering også kan ske for at forebygge krænkelser.
Blokering af hjemmeside, der stillede piratkopier til rådighed. Det kan ikke kræves, at det dokumenteres eller sandsynliggøres, at kunderne rent faktisk anvender den ulovlige hjemmeside. Da blokering også kan ske for at forebygge krænkelser. Teleselskabet behøvede ikke præcisere den tekniske blokeringsmetode, men det var nok for at undgå straf, at de havde truffet alle rimelige foranstaltninger. Det blev også gjort klart, at blokeringsmetoden ikke behøvede at være 100 % effektiv, men det er tilstrækkeligt, at det i høj grad forhindrer brugernes adgang til hjemmesiden. Dette resulterede i forbud og foretaget blokering.
Hvad blev afgjort i Grooveshark-dommen ift. et Notice and take-down-system?
I Højesterets kendelse (Grooveshark), hvor en ulovlig musikstreamingstjeneste skulle blokeres, på trods af, at hjemmesiden havde et notice and take-down system.
Hvad omhandlede Voga-dommen?
(Voga) drejede sig om hjemmeside, der solgte kopier af danske design møbler. Det fremgik af hjemmesiden, at der var tale om kopier. Dette var ikke ulovligt i England, da den ophavsretlige beskyttelsestid er kortere. Landsretten pålagde ikke TDC at blokere hjemmesiden, da indholdet ikke kunne anses som åbenlyst ulovligt, hvilket en proportionalitetsvurdering kræver. Dog blev denne dom efterfulgt af en forbudssag direkte mod Voga, og de fik forbud fra ØL. Derefter brugte rettighedshaverne forbuddet til at få TDC til at blokere Vogas hjemmeside.
Hvad handlede Dominidesign og Interior Addict-dommene om?
Interior Addict, hvor hjemmesidens salg af kopimøbler var ulovligt jf. S&HR. Og derefter brugte dommen som fundament til blokeringssag. Dermed blev Telia påbudt at blokere hjemmesiden.
• Dominidesign-sagen drejede sig også om salg af kopimøbler fra Irland. Der skulle foretages vurdering, selvom der ikke først var anlagt sag direkte mod krænkeren, dog blev Domini oplyst om sagen, og indtrådte i sagen, hvorfor S&HR kom frem til, at aktiviteterne var ulovlige, og dermed skulle der foretages blokering.
• Dette betyder, at hvis sagerne med sikkerhed kan anses som åbenbart ulovlige, så behøves der ikke en forudgående dom mod krænkeren.
Kan et teleselskab være erstatningsansvarlig for blokering af en hjemmeside, der resulterer i, at forbrugere ikke modtager deres bestilte ulovlige varer?
Hvis et teleselskab er pålagt blokering, så er teleselskabet ikke erstatningsansvarlig over for forbrugere, der har foretaget køb på hjemmesiden, men endnu ikke modtaget varen. Hvilket fremgår af teleankenævnets afgørelse, hvor en forbruger havde købt kopilamper og endnu ikke modtaget dem, da blokeringen skete, og kunne dermed ikke få oplysningerne om afhentning.
Inden for hvilke andre områder kan der også ske blokeringer?
- Blokering ved krænkelse af varemærker og patenter gælder også jf. Retshåndhævelsesdirektivet art. 11 (forbud mod mellemmand)
- HOME sag, hvor byret gav forbud mod udenlandsk selskab, der krænkede HOME’s varemærke ved brug af hjemmesiden homelifespain.com
- Ingen sager om patent, men må være det samme
- Blokering af hjemmesider, der forhandler lægemidler i strid med lægemiddelloven kan blokeres. Ses i byretssag, hvor 24H diet blev blokeret.
- Ved Gambling har Spillemyndigheden hjemmel til at nedlægge forbud over for teleselskaber, der giver adgang til ulovlige spil i Danmark (hjemmesiden skal rette sig mod DK), f.eks. ved at hjemmesiden er på dansk, kan betale med danske kroner, dansk kundeservice, fokus på danske begivenheder, betalingsmetoder, der alene virker i DK osv.
