Sygdomsliste

Question 1

Adenoide vegetationer

Answer 1

Hyperplasi af de lymfoide væv i rhinopharynx, med eller uden infektion af det lymfoide væv i tonsilla pharyngea.

Særdeles hyppigt hos små børn, typisk 2-5-års alderen.

Ofte øvre luftvejsinfektioner.

Behandling: adenektomi kirurgisk fjerelse af vegetationerne, de skrabes væk.

Differentialdiagnose: angiofibrom, må IKKE skrabes væk. Kun hos drenge.

Question 2

Rhinopharynxcancer

Answer 2

Sjælden, kun 25 tilfælde pr. år. Ofte hos unge, ofte mænd.

Findes i tobak/alkohol-induceret (keratiniseret, sporadisk) form og non-keratiniseret type (EBV, genetik, miljø - grønlændere eller kinesere, endemisk).

Symptomer: gradvist. knude på halsen (metastase), ensidige symptomer på tubaokklusion med hørenedsættelse, tinnitus, nasalstenose, snøvlen, næseblødning, hovedpine og kranienerveudfald. Ca 60% har mellemøresymptomer.

Diagnose: transnasal biopsi, evt suppleret med MR/CT vejledt endoskopi med biopsi

Behandling: stråling og kemo.

Prognose: afh. af stadium

Question 3

Hypertrofia tonsillarum

Answer 3

Hyppigt - abnormt forstørrede tonsiller.

Ætiologi: kronisk inflammation

Indikation for behandling: apnø, mekaniske gener, (synkning, stemmeændring), afledte symptomer (væksthæmning, dårlige skolepræstationer, enuresis, uoplagthed mm.).

Behandling: tonsillektomi/tonsillotomi.

Differntialdiagnostik: lymfom eller anden tumor

Diagnose: obj.us

Question 4

Tonsillektomi

Indikationer i prioriteret rækkefølge efter incidens

Answer 4

Hypertrofiske tonsiller med symptomer
recidiverende akut tonsillitis
abcessus peritonsillaris
mistanke om tumor
kronisk tonsillitis
PFAPA
psoriasis
tonsilsten
lgA nefropati, mononucleose

Question 5

Pharyngitis cronica

Answer 5

Def.: langvarigt ubehag i pharynx uden fund af specifikke ætiologiske faktorer.

Symp.: ubehag med tørhed, kradsen, svien, brænder, globulus, drømmen, harken, hoste. Ofte udtalte symptomer om morgenen. Der kan være let symmetrisk lymfadenit.

Diagnose: vigtigst er det at udelukke malign diffentialdiagnotik. Fiberskopi af pharynx og larynx

Obj: hypertrofisk og atrofisk form (ikke altid i praksis).

Ætiologi: mundrespiration, allergi, tobak og alkohol, reflux, recidiverende akutte pharyngitter, efter tonsillektomi, fonasteni, tumor, DM, uræmi

Behandling: afh af ætiologi. Dispositioner forsøges elimineret og behandling af evt nasalstenose, allergi og rhinosinuitis. Optimering af tandstatus.

Question 6

Pharyngitis/tonsillitis acuta

Answer 6

Symptomer: er overlappende
pharyngitis slimhinde hyperæmi og øm lymfadenit. Kradsende ruhedsfornemmelse, let feber

Forekomst: hyppigst hos børn og unge

Tonsilitis: akutte synkesmerter og besvær, feber, hovedpine, almen utilpashed, otalgi, grødet tale. Dårlig ånde, ømme lymfeknuder på halsen. Feber (38-40)

Ætiologi: virus, bakterier (ofte strep. A/C/G), non-infektiøse (tør luft, rygning, reflux, ALL, agranulocyotse). Tonsillitis kan også skyldes mononucleose, scarlatina, morbili, difteri og agranulocytose/ALL. Oftest anvender man begrabet “tonsilitis acuta” om bakteriel (strep A) isoleret tonsilit, mens pharyngitis acuta skyldes en diffus pharyngeal viral infektion.

Diagnose: Centors kriterier:
- feber over 38,3
- Tonsilbelægninger
- øm angulær lymfadenit
- fravær af hoste
Des højere score, des højere risiko for pos. strep. A. Ved score 2-4 => laves test.

Behandling: penicillin 7-10 dage ved pos. strep. A-test, påvirket patient (feber, svære smerter, synkesmerter) eller peritonsillær phlegmone.

Instruks: fleste får ingen behandling, nogle skal have penicillin, alle anbefales paracetamol/NSAID, afholdenhed fra tobak.

Forløb: normalt selvlimiterende efter 5-7 dage. Risiko for udvikling af abcess. Ved recidiv med mere end 3 tilfælde årligt i to på hinanden følgende år, tilbydes tonsillektomi.

Komplikationer: suppurative (peritonsillær abcess) immunologiske (febris rheumatica, glomerulonefritis acuta), lemierres syndrom
Henvis til ØNH-afd.!

Question 7

Abcessus peritonsillaris

Answer 7

2.000 tilfælde/år, ofte unge voksne. Hyppigste komplikation til akut tonsilit.

Symp.: grødet tale, otalgi, ofte ensidigt, mm.

Obj: tonsillen/uvula er forskudt mod midtlinjen, hørelse, rødme og induration (fast) af peritonsillære væv. Trismus. Dårlig AT. Dette opstår sædvanligvis som en forværring efter akut tonsilitis.

Diagnose: punktur svt. maksimum. Hvis negativt svar kan der foretages diagnostisk tonsillektomi eller CT.

Beh: drænage ved aspiration, incision og penicillin.
Akut tonsillektomi ved unge under 20 år.

Question 8

Abcessus parapharyngealis

Answer 8

Mere sjælden, måske 40/år.

abeccss lateralt for m. constrictor pharyngis.

Ætiologi: lokal spredning

Obj: hævelse, forskydning af laterale svælgvæg, øm hævelse udvendigt på halsen.

Behandling: AKUT incision, sanering, tonsillektomi, penicillin iv + metronidazol.

Komplikationer: spredning.

Question 9

Retropharyngeal abcess

Answer 9

Forekomst: omkring 25 tilfælde/år.

Obj: abcessen ligger mellem fascia prævertebralis og svælgvæggen. Udgår oftest fra lymfeknuder beliggende i området.

Symptomer: febrilia samt respirations og synkebesvær. Der kan være nakkestivhed.

Diagnose: inspektion og palpation af pharynx bagvæg. CT hals.

Behandling: incision med podning og biopsi. Bredspektet iv antibiotika. Alvorlig prognose hvis ikke opdaget.

Question 10

Candidiasis oris

Answer 10

Hyppig lidelse hos patienter med proteser og immunsuppresion, maligne lidelser, anæmi, diabetes mv.

Risikofaktorer: langvarig behandling med bredsporet antibiotika, cytostatika og kortikosteoider.

Symptomer: Kan variere fra ingen gener til svær irritation. Den kroniske kan være atrofisk (øm og erythematøs slimhinde) eller hyperplastisk.

Diagnose: inspektion, evt skrab.

Behandling: antimykotisk, enten lokalt eller systemisk.

Question 11

Stomatitis

Answer 11

Hyppig lidelse, der betegner en irritationstilstand i hele mundhulen.
Ætiologisk er der talrige faktorer, herunder traumer, infektioner, intoksikationer, allergi og diverse systemiske lidelser.
Diagnose: inspektion af cavum pris og evt biopsi/skrab. Præmaligne forandringer skal overvejes.
Behandling: ved herpesinfektion behandles der antiviralt.

Question 12

Gingivitis

Answer 12

Inddeling: akut (herunder nekrotiserende) og kronisk form. Begge er tandlægelige opgaver.
Ætiologi: mangelfuld hygiejne og alkohol- og tobaksmisbrug.
Symptomer: superficiel betændelsestilstand. Der er lette smerter og svie ved akut og kronisk form, mens der er stærke symptomer med febrilia, ulcerationer og nekrose ved den nekrotiserende form.
Diagnose: hyperæmi af slimhinden, ødematøs slimhinde med tendens til blødning eks ved tandbørstning.
Differentialdiagnostisk er det vigtigt at udelukke agranulocytose samt maligne hæmatologisk lidelser.
Behandling: foregår i tandlægeregi, ved den nekrotiserende form ordineres antibiotika og depuration.

Question 13

Halsens cyster og fistler

Brankialfuredefekter

Answer 13

Forekomst: omkring 250/år

Ætiologi: skyldes principielt 3 embryonale defekter: 1) fistel, 2) kun ydre eller indre åbning/sinus, 3) igen ydre eller indre åbning, men persisterende hulrum = cyste.
Fra første brankialfure ses oftest den præaurikulære sinus. Fra anden brankialfure ses ofte laterale halscyster og fistler/sinus.

Symptomer: lateral halscyste,

Diagnose: UL-vejledt FNA

Behandling: kirurgisk fjernelse

Prognose: risiko for abcedering

Question 14

Læbe-gumme-gane-spalte

Answer 14

forekommer hos ca. 2 promille af alle nyfødte.

Symptomer: læbespalten kan være en- eller dobbeltsidig. Den kan være inkomplet eller komplet, ofte er der også deformering af septum og ala nasi.
Der kan være svære forstyrrelser i die- og synkemekanismer, og der er åbent snøvl. Hyppige infektioner.

Diagnose: klinik.

Behandling: plastikkirurgi. I øvrigt tværfaglig behandling med ØNH-læge, tandlæge, audiologopæd, og plastikkirurg.

Question 15

Udfyldning i larynx
Symptomer,
Forløb

Answer 15

Symptomer: stemme, respiration, smerter, globulus, dysfasi

Forkløb: akut, subakut, kronisk, udvikling

Pt-karalteristika: køn, alder, komorbiditet, tobak/alkohol

Vurdering af alvorlighedsgrad: mentalstatus, respirationsmønster, positionering, respirationslyde, indtrækninger, farve, puls, saO2, temperatur
alvorlige symptomer: bevidsthedstab/fatique, aftagende stridor, tiltagende indtrækninger, cyanose, bradykardi, faldende SaO2.

Årsager til stridor: se slides

Gevækster: polyp, sangerknuder, cyste, recurrensparese, papillomer,

Question 16

Akut epiglottitis

Answer 16

Def: betændelse af strubelåget.

Ætiologi: skyldes oftest invasiv infektion med H.influenzae (børn), hos voksne ofte anden ætiologi, ofte streptokokker.

Symptomer: hurtigt udviklende febril tilstand med synkebesvær, -smerter og grødet stemme. Truende respiration med inspiratorisk stridor kan udvikles i løbet af 6-12 timer.

Diagnose: lægeledsaget ambulance til nærmeste skadestue. Fiberlaryngoskopi i trakeostomiberedskab.

Behandling: voksne indlægges på intensiv i intubationsberedskab, iv antibiotika + steroid. Børn intuberes. Observation på intensiv afsnit.

Question 17

Oropharynxcancer

Answer 17

Stiger pga. HPV 16, alkohol og tobak. Ofte mænd.
Hyppig cancerform, over 400 tilfælde/år i DK.

Ætiologi: alkohol og tobak.

Sidder i tonsiller, tungebasis eller bløde gane.

Fund: gradvis udvikling. klager over konstante halssmerter, især ved synkning, otalgi, trismus, dysfagi. Der kan være (lymfe-)knude på halsen.

Obj: tumor, forstørrede lymfeknuder

Diagnose: ulceration eller eksofytisk tumor. Palpation af tonsiller og tungebasis. Biopsi = diagnose. CT/MR til vurdering af spredning.

Behandling: stråling, evt suppleret med kemoterapi. Ny behandling er TORS: trans oral robotic surgery.

Prognose: 5-års overlevelse afhængig af HPV status, hvis den er positiv er der >70% femårsoverlevelse, hvis negativ er der 50%,f

Question 18

Hypopharynx cancer

Answer 18

Ret sjældne. Kun tobak- og alkoholinduceret. Mænd(3:1) ofte omkring 80 år.

Oftest mænd!

Ensidigt halsondt, synkesmerter. Senere hæshed, otalgi, vægttab.

Diagnose: biopsi foretaget i GA med pharyngo-, laryngo og øsofagoskopi. CT/MR mhp. spredning.

Tumor bliver ofte stor før opdagelse

Strålebehandling. Evt. kombineret med kemo.

Dårlig prognose; 20% overlevelse efter 5 år. Opdages ofte sent.

Question 19

Snorken og søvnapnø

Answer 19

Snorken
ca. 30% snorker habituelt, ca. 60% gør det intermitterende. Oftere mænd, overvægtige, og ældre alder
Ætiologi: forsnævring af de øvre luftveje med opståen af turbulens under respirationen. Bløddelene vibrerer, hvilket giver en snorkelyd. Søvn, sedativa, alkohol, hypothyreose, snæver anatomi og muskelsygdomme samt overvægt er alle ætiologiske faktorer.
Symptomer: snorken, urolig søvn, insomni, refluks, nykturi, nedsat libido, impotens. I vågen tilstand er der ofte træthed, dårlig koncentration (+andre kognitive forstyrrelser) eller somnolens.
Diagnostik: søvnmonitorering, grundig anamnese, ØNH gennemgang
Behandling: vægtreduktion, lejring, undgå alkohol og relakserende medikamina, snorkeskinne, CPAP, sjældent kirurgi. Behandling rettes primært mod snorkere med apnøperioder.

Søvnapnø, obstruktiv
Følges ofte med snorken. Der er ophør af luftflow i mindst 10 sekunder men fortsat thorax bevægelser. Efterfølgende er der fald i saturationen på mindst 3%.
Prævalens: mænd 4%, kvinder 2%. Stigende med alder.
Inddeling i 3 grader, AHI afh. af antallet af apnøer pr. time.
Symp.: urolig søvn, opvågninger, refleks, nykturi
Træthed om dagen, irritabilitet, depression, koncentrationsbesvær.
Komplikationer: ulykker, hypertension, hjertehypertrofi og -infarkt, cerebralt infarkt, DM, impotens.
Diagnose: søvnmonitorering, TSH, EKG,
Behandling:
- Konservativ: vægtreduktion, sanering af alkohol og sedativa. Sove på siden.
- mekanisk: CPAP, skinne,
- kirurgisk: hos børn tonsillektomi, UPPP, nasal kirurgi

Question 20

Hørenedsættelse

Answer 20

Konduktivt: øregang, trommehinde, mellemøre (til foramen ovale)

Sensorineuralt: cochlea, retrochochleært

Kan også være blandet.

Ætiologi:
Konduktivt: typisk infektiøs.,

Question 21

Akut Otitis media, AOM

2-3 dage.

Answer 21

Def.: Infektion i mellemøreslimhinden med ansamling af pus i mellemøret.

Ætiologi: Startet som øvre viral luftvejsinfektion, bakterier fra rhinopharynx har spredt sig og okkluderet tuba auditivae med akut (timer) infektion af mellemøret.

Symp.: catarrhalia (nasalstenose og sekretion og evt subfebrilia), otalgi, irritabilitet, spisevægring, opkast, diarré, øreflåd,
Små børn: ofte feber og påvirket AT.

Meget hyppig, ofte små børn (10-12 mdrs alder).

85% har bakteriel ætiologi: pneumokokker (mindre børn) eller h. influenza (større børn).

Diagnose: anamnese med akutte øresmerter hos et iforvejen catakrrhalsk barn + otomikroskopi.

Behandling: Ofte kun behov for behandling ved protraheret forløb (>3-5 dage) eller ved væsentlig komorbiditet pga. selvilimiterende og kort varighed.
I alle tilfælde gives der analgetika (paracetamol). Antibiotika gives i tilfælde af toksiske symptomer (sekretion over 2 døgn) eller langvarigt forløb. incision/paracentese (småt og medtaget barn), evt. vaccination. Social profylakse.

Tendens til recidiv.

Question 22

Sekretorisk otitis media

uger-mdr.

Answer 22

Def.: Inflammation i mellemøret med obhobning af mucinholdigt sekret. Hyppigt - 80-85%, oftest selvlimiterende. Ofte efter AOM eller tubadysfunktion.

Symp.: børn accepterer det, hvorfor der ofte ikke er symptomer udover påfaldende sprogudvikling. Ofte tilfældig diagnose. Der kan være påvirkning af balancen eller trivselsproblemer.

Disponerende faktorer: ansigtsanomalier, rhinofarynx tumorer og som ved AOM

Diagnose: anamnese, otomikroskopi, rhinofaryngosjkopi, tympanometri (undertryk og væske), audiometri.

Behandling: afvente med observation ca. 1 md intervaller, vasalva (evt. otovent) detumescerende næsedråber, nasal saltvandsspray, adenotomi.
Ved manifest hørenedsættelse eller sprogvanskeligheder tilbydes tubulation (dræn) eller paracentese. Miljøsanering (rygning,allergi),

Forløb: uforudsigeligt. Hos 1/3 selvlimiterende indenfor 3 mdr. Kan være langvarigt.

Question 23

Kronisk otitis media, COM

Answer 23

Def: Irreversible forandringer i mellemøre og trommehinde, der ses myringosklerose (kalkafleringer og arvævsdannelse). Inddeles i aktiv form med flås (suppurerende COM) og inaktiv form uden flåd.

Ætiologi: længerevarende inflammation, iatrogent (dræn - ses hos omkring 2/3 af tubulerede børn.), typisk forårsaget af s.pneumoniae og h.inflauenzae

Symp: ofte ensidig, permanent flåd (otorrhoea) i mindst 8 uger, klager over okklusionsfornemmelse, evt smerter ifbm øvre luftvejsinfektioner med infektion af mellemøreslimhinden. Balanceproblemer og tinnitus

Diagnose: otomikroskopi, podning, audiometri (konduktivt høretab). Der vil ses permanente forandringer på trommehinden.

Behandling: øredråber + oprensning ved pågående suppurende COM, adenotomi (ved tubadysfunktion), kirurgi med myringoplastik, miljøsanering

Question 24

Cholesteatom

Answer 24

Def.: Der er keratiniserende flerlaget pladeepitel i mellemøret.

Ætiologi: Kan være kongenit eller (oftest) erhvervet som senkomplikation til multiple infektioner (refraktion/undertryk), flere årsager… iatrogent

Komplikation: Kan erodere af knogle (ossikler, mastoid, kranie)
Svære: mastoiditis acuta, facialisparese, døvhed, meningitis, abcess

Obj: gul/hvidligt punkt på trommehinden, evt med skorpe

Symp.: intermitterende flåd (infektion), der kan være hørenedsættelse (konduktiv), evt. smerter (ostitisiske processer i temporalbenet).

Diagnose: otomikroskopi, audiometri (viser konduktivt høretab), MR

Behandling: kirurgi med fjernelse af patologisk væv og rekonstruktion af ossikelkæden mhp. høreforbedring.

Question 25

Otosklerose (ikke pensum)

Answer 25

Ætiologi: remodellering i benet labyrint. Oftest kvinder

Symp: Progredierende høretab, tinnitus, svimmelhed,

Behandling; høreapparat og stapedotomi.

Question 26

Konduktivt høretab

Diagnose

Answer 26

Luftledningstærskler er forhøjet
Air-bone gap,
Intakt skelneevne,
Weber mod syre øre, negativ Rinne
stapediusrefleks?

Question 27

Sensorineuralt

Answer 27

Presbyacusis, støjskade, arveligt høretab, morbus meniere

Behandling: høreapparat

Question 28

Morbus Meniere

Answer 28

Ætiologi: Ophobning af endolymfe i indre øre. I bogen står der ukendt.

Symp: recidiverende anfald (4-12 timer) med høretab, svimmelhed og tinitus, følelse af fylde i øret (osteklokkefornemmelse). Der kan være dårlig balance imellem anfald, kvalme og opkast.
Flere år. Hos 40% bilateral.

Diagnose: Audiometri viser sensorineuralt høretab af kokleær type og dårlig skelneevne, kanalparese ved kalorisk prøve

Behandling: ingen kausal.
Ved nystagmus anbefales sengeleje og evt antihistamin/antiemetika (supp.), tubulation. Ved behandlingsresistens forsøges med intratympanisk steroid og eller gentamicin.
Forløb: individuelt, dog selvlimiterende med tiden. stationært høretab og dårlig skelneevne.

Question 29

Sensorineuralt høretab

Answer 29

Forhøjet benledningstærskel,
Nedsat skelneevne
Weber mod bedste øre (indre)
Rinne positiv (obs. fast negativ hvis man er døv).

Question 30

Vertigo

Answer 30

Vestibulærapparatet består af en central og en perifer del.

Obj.: nystagmus
Perifert udløst - horisontal/rotatorisk. Latenstid (>15 sek.). Trætbar. Skifter ikke retning. Svimmelhed.

Centralt udløst - vertikal/ren horisontal. Umiddelbar. Ikke trætbar, kan skifte retning. Kun let svimmelhed.

Question 31

Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)

Answer 31

Forekomst: Hyppigt! 50% af 80-årige. Oftest ældre kvinder, men forekommer i alle aldre. 25% af al svimmelhed.

Ætiologi: øresten/debris/otokonier. Otolitter har flyttet sig til buegang.

Symp: Svimmelhed ved stillingsændring = kardinalsymptom. Varighed op til 1 min, står på uger-mdr. Kvalme, forværring ved siddende stilling, pludselig voldsom svimmelhed.

Obj.: kortere nystagmus.

Diagnose: lat. buegangstest, dix-hallpikes test (posterior BPPV), impulstest.

Behandling: Selvlimiterende oftest. Epley’s manøvre. (antihistamin).

Prognose: spontan remission, Recidivfrekvens på omkring 50%.

Question 32

Neuritis vestibularis

Answer 32

Forekomst: 7% af al svimmelhed.

Patogenese: ukendt, muligvis viral

Symptomer: akut rotatorisk svimmelhed som varer timer-dage, herefter aftager den. faldtendens mod syg side, kvalme/opkast. Sengeliggende. I starten er der horisontal ikke trætbar nystagmus.

Diagnose: anamnese, klinik, impulstest (drej hoved i hænderne), kalorisk prøve (skylning med vand, skal udløse nystagmus. Ophævet funktion på syg side).

Behandling: steroid, antiemetika, antihistamin (kun første par dage), vestibulær rehabilitering (bevægelse).

Prognose: remission over uger-måneder, 50% normalisering,
Sequelae: kanalparese

Question 33

Facialisparese, perifer

Answer 33

Udgør den næsthyppigste intratemporale otitkomplikation.

Ætiologi: ifbm AOM, kolesteatom eller idiopatisk. Kan være på infektiøs baggrund eller skyldes tumor.
Bells palsy (idiopatisk facialisparese) er den hyppigste, men eksklusionsdiagnose. Bells udgør ca .75% af alle akutte facialispareser. 

n. facialis forløb: se ana-bog. Identificer 5 grene.
Funktion: Motorisk, parasympatisk (tåresekretion), sensorisk (smag forreste 2/3 tunge, følesans membrana tympani, meatus acustics)

Symp: Bell’s fænomen: opaddrejning og åbent øje ved forsøg på lukning.
Central (supranukleær, kan godt bevæge panden pga. dobbelt kortikal innervation af ansigtsmuskulaturen i panden) vs perifer (infranukleær, kan ikke bevæge panden pga ensidig innervation).
Der er smerter i øreregionen, udvikles over timer-dage, herefter begyndende parese evt udviklende til paralyse. Påvirket smagssans, hyperacusis/fonofobi, normal tåresekretion.

Diagnose: anamnese + obj us:
US: ØNH-US (otomikroskopi, UL+palpation af parotis) , audiometri, billeddiagnostik, mimisk muskulatur, bells-fænomen.
Schirmerst test (tåresekretion), stapediusrefleks, sensorik
CT ved kompliceret form (påvirket AT, traume, infektion, kolesteatom, bilat. perifer faciliasparese).

Facial Nerve Grading scale (s. 113).

Behandling: afh. af ætiologi.
idiopatisk: hurtig initiering af predniszolon 50mgx1 dagl. i 10 dage. Ved manglende øjenlukning - urglasforbinding og øjensalve, mimiske øvelser, Z-plastik (savlen).
Ved AOM: tubulation + iv antibiotika.
Ved kolesteatom: subakut kirurgisk intervention

Prognose: god ved idiopatisk form

Question 34

Presbyacusis

Answer 34

“aldersdøvhed”. Starter i 25-årsalderen med tab af højfrekvente toner, bliver behandlingskrævende omkring 80-års alderen (ses hos 50% af alle 80 årige).

Symptomer: bilateralt høretab, især ved baggrundsstøj

Diagnose: symmetrisk sensorineuralt høretab involverende diskanten. Diskriminationen testes også.

Behandling: ingen kausal. Høreapperat.

Prognose: individuel, derfor jævnlige kontroller.

Question 35

Ydre næsedeformiteter

Answer 35

Ætiologi: kongenit (læbe/købe/ganespalte, fistler, cyster, dermoidcyster) eller erhvervet.

Symptomer: kosmetiske klager over skævhed eller størrelse. kronisk rhinosinuitis og/eller hovedpine, nedsat lugtesans

Diagnose: obj.us. af næsen set fra flere vinkler, udefra.

Behandling: hovedparten af mindre kongenitte deformiteter remitteres spontant. Alternativt kan de korrigeres senere med rhinoseptoplastik.

Question 36

Morbus Osler

Answer 36

Ætiologi: autosomalt dominant arvelig tilstand der giver strukturelle ændringer i blodkarrene.

Symptomer: 95% af patienterne oplever epistaxis i varierende omfang. Der kan også være gastrointestinale blødninger, og pulmonale AV-shunts, samt cerebrale AV malformationer.

Diagnose: recidiverende epistaxis, telangiektasier ved læbe, mundhule, fingre og næse., AV malformationer i indre organer, samt familiært tilfælde af sygdommen i form af førstegradsslægtning.

Behandling: symptomatisk.

Question 37

Septum hæmatom/abces/deviation

Answer 37

Septumhæmatom: ses ifbm. traumer og iatrogent efter kirurgi. Der er læderede kar under septumslimhinden, og hæmatomer kan være uni- eller bilateralt (hvis næseryggen er brækket). Der vil være smerter og et breddeøget septum. Skal mistænkes ved nasalstenose efter traume. Diagnose: hævelse der føles blød og svampet ved palpation med vatpind. Der palperes efter fluktuationer. Behandles akut med incision og komprimerende sutur eller tamponade og antibiotikaprofylakse.

Ved abcedering suppleres der med podning og anlæggelse af dræn i kaviteten. Abcedering vil ubehandlet medføre nekrose af septumbrusken og følgende deformering af ydre næse.

Deviation: kan være erhvervet eller kongenit. Meget hyppig. Patienten klager over en- eller dobbeltsidig nasalstenose. Der kan være udtalt snorken og evt. kronisk pharyngit. Obj. er der problemer med irritation, skorpedannelse og epistaxis. Der kan være kronisk rhinosinuitis eller hovedpine. Den nasale respiration undersøges, efterfulgt af anterior rhinoskopi og endoskopi. Behandling er kirurgisk.

Question 38

Ansigtsfrakturer
Nasalfraktur
Mandibelfraktur
Zygomaticusfraktur
Maksilfraktur
Blow-out fraktur
Overansigtsfraktur

Answer 38

Nasalfraktur
En af de hyppigste frakturer overhovedet. Skyldes traume.
Symptomer: blødning samt synlig deformitet af ydre næse ledsaget af nasalstenose.
Diagnostik: de første 4-5 døgn afhævning, Herefter diagnose og behandling, medmindre der er tale om en komminut fraktur hvor der skal interveneres akut. Der inspiceres for deformitet, septumhæmatom og -fraktur, samt strepitus og undersøges for øvrige frakturer.
Behandling: Der er indikation for kirurgisk behandling ved ny fraktur, deformering af ydrenæse og/eller septumfraktur med kompromitterende luftpassage.

Mandibelfraktur
Corpus eller collumfraktur. Der er klager over trismus samt påvirket okklusion. Der kan være læsioner af gingiva, tandskader og manglende sensibilitet svt. underlæben (n.mentalis). Diagnose: inspektion, palpation og CT. Behandling: bør foregå indenfor 3 døgn. Overses ofte.

Zygomaticusfraktur
arcusfraktur. Ses ved direkte slag mod ansigtet. Der er trismus, hævelse og misfarvning svt. kindbenet samt episkleral blødning lateralt i øjet. N. infraorbitalis innervationsområde palperes. CT. Behandling: kirurgisk.

Blow-out fraktur
Læsion af nedre væg i orbita. Opstår ved direkte traume mod bulbus, symptomer er dobbeltsyn og enopftamus. Der kan være nedsat sensibilitet i kinden. Diagnose: øjenakser og bevægelighed inkl sensibilitet svt. n.infraorbitalis undersøges.
Behandling = kirurgisk. Kun akut end synspåvirkning eller skade svt. bulbus.

Maksilfraktur
opstår ofte ifbm trafik og faldulykker. Mange frakturtyper. Symptomer efter type, f.eks. at “tænder ikke passer sammen”, at der er udtalt ødem med blødning fra næse/bihulr og trismus. Ved svære tilfælde bevidstløshed.
Diagnose: palpation og CT. Behandling: sikre frie luftveje ved aspirationsmistanke og hævelser.

Overansigtsfraktur
Inddeles i nasoetmoidalfrakturer og os frontale frakturer. Ofte ifbm trafik eller faldulykker. Der vil ofte være bløddelslæsioner med betydelig hæmatomdannelse. Der foretages CT. Behandling: udiscloceretm fraktur -> konservativt. I øvrigt, kirurgisk.

Question 39

Rhinosinuitis

Allergisk

Answer 39

Allergisk: kronisk/helårs inflammatorisk tilstand i næseslimhinden og bihulerne betinget af allergenpåvirkning.
Ætiologi: husstøvmider, pelsdyr og andre helårs allergener. Risikofaktorer er atopi, forurening med luftbårne partikler og dårligt indeklima.

Symptomer: forkølelse med snue og nyseture, nasalstenose, mundrespiration, snøvlet tale og nedsat lugtesans. Der kan være recidiverende bihulebetændelse, rødme og kløe i øjnene.

Inddeling: intermitterende og vedvarende samt efter sværhedsgrad.

Diagnose: anamnese, provokerende faktorer

Undersøgelse: hudpriktest, specifikt igE i serum (allergi),

Behandling: miljøsanering: undgå eksposition, kortikosteoid, antihistamin (milde tilfælde), hyposensibilisering,

RHINOSINUITIS, ikke-allergisk
akut (under 3 mdr): viral øvre luftvejsinfektion
kronisk (over 3 mdr): spektrum af tilstande

Akut: viralt betinget (ofte rhino- og influenza), dråbeinfektion. Opstår pludseligt med irritation i svælget, herefter nasalstenose, næseflds og nysen. Der kan være hovedpine, nedsat lugtesans, febrilia. 8-10 dage.
Behandling: analgetika og detumescerende næsedråber (viral).

Ved bakteriel bihulebetændelse tiltager symptomerne med tryk og tandsmerter, forværring ved foroverbøjning og smerter i panderegionen. Ved unilaterale tilstand, forværring efter 5 dage eller uændret tilstand over 10 dage -> mistanke om sinuit.
Behandling: steroid + smalspektret antibiotika. Ved udtalte smerter kan kæbehulepunktur eller dræn være indiceret.

Kronisk: med eller uden polypper.
Med - Der er rhinosinuitis i mere end 12 uger med samtidig tilstedeværelse af bilaterale næsepolypper. Symptomer er nasalstenose og -sekretion og svigtende lugtesans. Diagnose ved rhinoskopi+biopsi. Behandling er i første omgang steroid eller dråber, ved manglende effekt foretages kirurgisk polypektomi.

Uden polypper: vifte af tilstande med infektiøs rhinosinuitis af forskellig ætiologi. Som ovenfor, bare uden polypper. Kan variere og være uni-eller bilateral. Behandling er saltvandsskylning suppleret med steoidspray. Kirurgi ved svære tilfælde.

Question 40

Pyo og mucoceler

Answer 40

Retention af mucus pga okklusion af det naturlige bihuleostium. Mucocelet kan omdannes til pyocele ved infektion.

Symptomer: oftest ingen. Debut ofte i form af dobbeltsyn eller exoptalmus og efterhånden synsnedsættelse.

Diagnose: CT, oftalmologisk tilsyn

Behandling: FESS.

Question 41

Epistaxis

Answer 41

Ætiologi: kan forekomme spontant, pga. lokale forhold i næsen eller pga. universel sygdom.

Symptomer: anterior (kan ses ved anterior rhinoskopi) eller posterior blødning. Førstnævnte er hyppigst og ofte selvlimiterende. Alternativt kan blødningen behandles ved kompression. Den posteriore vil ofte kræve ØNH-læge.

Diagnose: anamnese, inspektion med anterior rhinoskopi, detumescering med lidokainphenylephrin eller lidokain-adrenalin samt nasal endoskopi. Ved recidiverende blødninger kontrolleres blødningsparametre og evt. CT for at udelukke malignitet.

Behandling: frarådes at synke blodet, detumescering. Blødning kan ætses med lapis eller foretage bipolar elkoagulation ved pågående blødning. Ved manglende effekt foretages tamponadebehandling (vigtigt med plaster fortil ved anterior blødning pga risiko for displacering). Sidste udvej er kirurgi.
Medicinsk kan tilbydes tranexamsyre

Question 42

Pseudocrup

Answer 42

Def: laryngitis acuta stridulans.

Ætiologi: hævelse af slimhinden i det subglottiske rum. Opstår i tilslutning til øvre luftvejsinfektioner.

Forekomst: ofte hos småbørn op til skolealderen.

Symptomer: søløvehoste, akut, med inspiratorisk stridor hos et i forvejen forkølet barn. Ingen eller let feber, ofte ifbm indsovning. Der kan være hurtig respiratorisk påvirkning med cuanose.

Diagnose: anamnese og symptomer. Ved tvivl - fiberlaryngoskopi.

Behandling: kølig luft, ved indlæggelse kan der gives steoidinkektion, adrenalininhalation og evt intubation.

Question 43

Laryngitis
acuta
chronica

Answer 43

ACUTA
Def: inflammation i larynx af irritation og infektiøs (viral) karakter.

Forekomst: meget hyppig, rammer hele befolkningen flere gange årligt. Hyppigst årsag til hæshed.

Symptomer: hæshed, stemmetræthed, dyb stemme, ømhed, hoste. Ofte forudgået af forkølelse. Ellers upåvirket pt.

Diagnose: anamnese + hæshed. Indirekte laryngoskopi.

Behandling: seponering af tobak, begrænset tale og rømning. Behandling af refluks med protonpumpehæmmer. Ampencillin ved bakteriel infektion. Smerter - NSAID og kamillete-inhalation.

CHRONICA
vedvarende uspecifik inflammatorisk tilstand i larynx med celleforandringer som ved leukoplaki.
Meget hyppig, debut ofte efter 50 års alder.
Ætiologi: Forårsages af tobak og alkohol og mindre grad stemmemisbrug. Multifaktoriel.
Symptomer: langvarig hæshed, fonasteni, hoste, dybere stemme.
Diagnose: Direkte laryngoskopi i GA med biopsi sikrer diagnosen.
Behandling: hvis der er leukoplaki, reseccemres dette, sanering af udløsende faktorer.

Question 44

Wegeners granulomatose/granulomatose med polyangiitis

Answer 44

Ætiologi: idiopatisk, muligvis autoimmun, systemisk småkarsvaskulit ned nekrotiserende granulomer i luftveje og fokal eller prolifererende glomerulonefritis.

Symp.: debut ofte med influenzalignende symptomer. Herefter tiltagende blodigt/purulent sekret fra næsen. Mellemøre, næse- og bihuler og subglottiske rum er oftest afficieret. Som ved otitis media: Der kan være konduktivt høretab med okklusionsfornemmelse, evt. øreflåd. På huden kan der ses vaskulit, efterhånden inddrages nyrerne også med nekrotiserende glomerulusnefrit. Forløb varierer meget. Der kan være subakut stridor og hæshed.

Diagnose: mistanke fås ofte på det multifokale sygdomsbillede. biopsi + serologi (ANCA). Opdages ofte fordi man behandler for otitis media, uden respons på behandlingen.

Behandling: steroid kombineret med cytostatikum. Varierende prognose.

Question 45

Fremmedlegemer i øregang, næse, svælg og øvrige luftveje

Answer 45

Øregang: symptomer er momentan irritation og kløe, der kan være betydelige smerter. Diagnose: otomikroskopi. Behandling: relativt hurtig evakuering af fremmedlegemet for at undgå sekundær infektion. Ved lateral placering fjernes med tang eller sug, ved medial placering anvendes otomikroskop.

Næse: hyppigt især hos 2-4 årige. Der kan være hindret luftpassage, men små objekter giver ikke symptomer i begyndelsen. Senere vil der omme ensidig nasalstenose og purulent sekretion. Diagnose: anterior rhinoskopi. Ved posterior beliggenhed detumescreres der, hvorefter man undersøger med optik. Behandling: ‘parents kiss’. Alternativt benyttes tang. Evt kortvarig anæstesi.

Larynx: ofte under fødeindtagelse. Der opstår pludselig voldsom hoste der efterhånden aftager, dyspnø, stridor. Efterfulgt af hæshed og smerter, risiko for kvælning. Behandling: akut fjernelse ved laryngoskopi i GA. Der foretages nødtcacheostomi ved behov.

Pharynx: ofte fødebolus, og ofte børn og ældre. Symptomer afhænger af graden af luftvejsobstruktion og strækker sig fra inspiratorisk stridor, dysfagi og spytflåd til halssmerter. Inspektion af oropharynx, indirekte laryngoskops eller fiberskopi. Behandlingen er at sikre frie luftveje. Behandling: sikre frie luftveje - børn, løft op i ben, så hovedet hænger ned. Voksne, Heimlichs manøvre. Sidste udvej er nødtracheostomi.

Trachea og bronchier: ofte børn under 4 år. De fleste fremmedlegemer er vegetabilske hos små børn, hos ældre oftest kødstykker. Symptomer er voldsomme hosteanfald, nogle har stridor og cyanose. Der foretages rtg.thorax. Hvis der er atelektatiske afsnit mistænkes fremmedlegeme og der bør foretages trakeo/bronkoskopi med endoskopisk fjernelse. Vigtigt at udføre skopien på vide indikationer pga uspecifikke symptomer og prognose er afhængig af diagnosetidspunktet.

Question 46

Vestibularis schwannom

Answer 46

Def: benign tumor fra schwannske celler omkring kranienerve VIII, i den cerebellopontine vinkel og/eller intrakanalikulært.

Ætiologi: sporadisk form udgør 85%.

Symp.: i starten få symptomer pga. langsom progrediering. Typisk ses unilateralt langsomt progredierende sensorineuralt højtonehøretab og skelnetab. Der kan være ensidig tinnitus og evt initialt lettere nautisk svimmelhed. Ved større tumor kan der også være facialisparese og trigeminuspåvirkning eller forhøjet ICP.

Diagnose: asymmetriske sensorineurale høretab og skelnetab ved audiometri skal udløse MR.

Behandling: operation, stråling (<25mm). Pga. langsom progredierende anvendes ofte “wait and scan” i 5-10 år.

Question 47

Labyrintitis

Answer 47

Def: infektion i indre øre, kan være relateret til AOM, COM og kolesteatom. Kan også ses som iatrogen komplikation eller efter penetrerende traume.

Inddeling: serøs reversibel form (inflammation uden pus, god prognose, selvlimiterende) og permanent suppurativ form (infektion med pus, dårlig prognose, permanent høretab, sjælden).

Symptomer:
suppurativ: svær vestibulær svimmelhed med vegetative symptomer, nystagmus og sensorineural høretab.
Serøs: svimmelhed, højfrekvent sensorineuralt høretab.

Diagnose: otomikroskopi, fokus på us af spontan nystagmus. Initialt er der nystagmus mod syg side, senere i forløbet ses der paralytisk nystagmus mod rask side.
Fistelprøve. Nedsat funktion ved kalorisk prøve. MR, CT.

Behandling: afh. af ætiologi.
Ved AOM: tubulation + iv antibiotika.
Ved suppurerende COM og kolesteatom: mastoidektomi.
Evt. supplering med systemisk steoid.

Question 48

Otitis externa

Answer 48

Def: symptomgivende irritation af huden i ydre øregang pga. eksem eller infektion (også kaldet swimmers ear).

Meget almindeligt forekommende, især relateret til badning.

Symptomer: der er ikke altid symptomer. Der kan være kløe eller smerte. Ofte er der ekssudation og detritus ophobning. Der vil være normal hørelse.

Diagnose: otoskopi. Der foretages podning og oprensning. Ved otitis externa nekroticans (pseudomonas) udføres CT.

Behandling: afh. af ætiologi. Oprensning hvis der ikke er infektion, evt. med steoiddråber. Alternativt podning og lokal antibiotisk behandling 7 dage med fx ciprofloxacin.

Question 49

Commotio labyrinthi

Answer 49

Ætiologi: hovedtraume med labyrintbeskadigelse uden foreliggende fraktur.

Symp.: domineret af vestibulære symptomer med nystagmus og svimmelhed i visse positioner. Der kan være sensorineuralt høretab.

Diagnose: otomikroskopi inkl. otoneurologisk undresøgelse. Udførelse af vestibulære undersøgelser af afgørende. CT.

Behandling: rehabilitering med fysioterapi. Balanceproblemerne persisterer ofte, mens høretabet er forbigående.

Question 50

Perilymfatisk fistel

Answer 50

Forekomst: ofte efter hoved- eller barotraume.

Ætiologi: ruptur svt. ovale vindue eller det runde vindues membran.

Symptomer: fornemmelse af ubalance/usikkerhed, især i bestemte positioner. Svimmelhed er ofte ledsaget af et sensorineuralt høretab og tinnitus.

Diagnose: positiv Rombergs test. Sensorineuralt høretab. Afgørende for diagnosen er udløsning af svimmelhed vasalva eller tympanometri. Endelig diagnose = kirurgisk eksploration med påvisning af perilymfelækage omkring det ovale eller runde vindues membran.

Behandling: konservativt med eleveret hovedgærde og sengeleje omkring 7 dage. Alternativt kirurgisk afdækning af fistlen.

Question 51

Barotraumer

Answer 51

Def.: pludselig opstået større undertryk i otitis media ifbm hurtigt øget omgivende lufttryk. Ses f.eks. ifbm. flyvning og dykning.
Symp.: smerter, okklusionsfornemmelse, nedsat hørelse. Ruptur (membrana tympanica eller fenestra) med akut indsættende vestibulær svimmelhed kan forekomme.
Diagnose: otomikroskopi, audiometri (viser konduktivt høretab), tympanometri (flad kurve).
Behandling: vasalvas manøvre, evt. inkl. nasalt saltvand og detumescerende næsedråber. Ved manglende bedring indenfor få dage foretages paracentese.

Question 52

Trommehinderuptur

Answer 52

Traumatisk perforation: kan opstå pga. store trykændringer eller penetrerende traumer med fremmedlegeme. Symptomer er blødning fra øregangen, lokale smerter og okklusionsfornemmelse samt mindre hørenedsættelse og tinnitus. Diagnose: otomikroskopi. Obs. undersøg mulighed for ledsagende traumer, især ved otoliquorrhoea. Behandling: oftest ikke nødvendig (skal være vokset sammen indenfor 3 mdr, ellers myringoplastik).

Question 53

Tinnitus og sudden deafness

Answer 53

SUDDEN DEAFNESS: paraplybegreb for sygdomme med akut unilateralt indsættende sensorineuralt høretab.

Ætiologi: idiopatisk (flere mulige mekanismer, herunder viral labyrintitis, vaskulære betinget labyrinter hypoxi, immunmedieret og intrakokleær membranruptur).

Symp: akut indsættende unilat.høretab ofte efterfulgt af tinnitus, der kan være vertigo

Diagnose: akut henvisning til otologisk afd.

Obj: fistelprøve, otomikroskopi, komplet otoneurologisk us og audiometri og tympanometri. MR. Blodprøvescreening.

Behandling: 25mg prednisolon x2 i 10 dage. Spontan remission hos ca. 50%.

TINNITUS
hos 5% af befolkningen er tinnitus konstant og hos 0,5-1% er den invaliderende.

Ætiologi: stort set alle øresygdomme, hyppigst støj

Symp.: lydoplevelser på trods af mangel på reel lydkilde i omgivelserne, ofte højfrekvent og monofrekvent.

Diagnose: anamnese, audiometri, MR ved mistanke om tumor

Behanding: afh. af ætiologi., høreapparat, tinnitus-masker, beroligelse,

Question 54

Medfødte misdannelser af ydre øre og øregang
Auris laltae
Mikroti
Præaurikulære anomalier
Øregangsatresi

Answer 54

Ca. en tredjedel af øremisdannelser er forbundet med syndromfer, f.eks. treacher collins. Non-syndromale øremisdannelser er hyppigst autosomalrecessive.

Auris alatae: stritører. Vinklen mellem ører og området bag øret vil være over 30 grader. Behandles med kirurgisk korrektion hen mod skolestart.

Mikroti: forholdsvis sjælden. Der kan ud over den kosmetiske problematik være hørenedsættelse (afh. af øregangsstenose eller -atresi). Mellemøreknoglerne kan være affilieret.
Behandling: protese eller autolog øretransplantation.

Præaurikulære anomalier: fistler, vedhæng

Øregangsatresi: alm. ifbm. mikroti. Ses også ved Downs. Symptomer: problemer med selvrensning (ekstern otit). Diagnose: audiometri, CT. Behhandling: kirurgi er kontroversielt. BAHD (bone anchored hearing device) = velegnet alternativ.

Ossikelfiksationer: fikserede øreknogler giver anledning til varierende grad af konduktivt høretab. Diagnose: klinisk us, audiometri inkl. tympanometri + CT. Behandling: ved bevaret kokleær funktion -> BAHD.

Question 55

Lymfadenitis

Answer 55

Akut uspecifik lymfadenit

Ætiologi: Kan skyldes multiple mikroorganismer, og ses næsten ved alle øvre luftvejsinfektioner.

Symptomer: monosymptomatisk forstørrelse af en eller flere lymfeknuder, ofte subangulært og langs n. accesorius. Der er nogen ømhed.

Diagnose: Rødme, varme, hævelse svt. området omkring lymfeknuderne. Disse er forstørrede, ømme og velafgrænsede.

Behandling: oftest selvlimiterende innenfor 2-3 uger. Differentialdiagnostisk skal flegmone og abces udelukkes, idet flegmonen behandles antibiotisk og abcessen incideres eller aspireres.

Question 56

Mononucleosis infectiosa

Answer 56

Ætiologi: EBV.

Symptomer: langt de fleste forløb er asymptomatiske og optræder under barndommen. Den symptomatiske ses ofte hos 14-25 årige med influenzalignende symptomer (feber, muskelømhed og træthed), Alt lymfoidt væv er påvirket, der kan være hepatosplenomegali, og vanskelig fødeindtagelse og vejrtrækning pga. betydelig tonsilhypertrofi.

Diagnose: monospot hurtigtest med påvisning af heterofile antistoffer. Seroligisk kan påvisning af igG (tidligere) og igM (akut) infektion.

Behandling: selvlimiterende, ingen kausal. Rigelig væske og analgetika.

Question 57

Thyroiditis

Answer 57

Def.: infektion i gl. thyroidea

Sjælden.
Ætiologi: persisterende ductus thyroglossus eller fistel fra sinus piriformis.

Symptomer: ømhed i halsen, rødme og hævelse. Der er påvirket AT og febrilia.

Diagnose: inspektion, palpation, infektionstal, thyroideatal,

Behandling: ved lettere tilfælde - analgetika, ved svære tilfælde iværksættes systemisk steoidbehandling.

Question 58

Slimhindeforandringer i cavum oris
Benigne tumorer
Lichen planus
Leukoplaki
Erythroplaki

Answer 58

Benigne tumorer:
hyppigste former er lymfangiomer og hæmangiomer. Tumorer lokaliseret til tungeryggen er yderst sjældent maligne. . Der ses en glat monosymptomatisk udfyldning. Der skal altid tages biopsi.

Iichen planus: inflammatorisk hud og slimhindelidelse af ukendt ætiologi. Potentielt præmalign tilstand. Symptomer er brændende eller strammende fornemmelse i kindslimhinaden, og obj. ses der hvide striae der danner netagtige tegninger. Diagnose ved inspektion og biopsi. Behandles med kortikosteoid.

Leukoplaki: skal opfattes som en præankrose. Usikkert med ætiologi, men irritation af slimhinden menes at spille en rolle. Symptomer er homogen gråhvid perlemorsagtig uafskrabelig slimhinde. Særlig opmærksomhed på leukoplaki med modulære eller erytematøse områder.
Diagnose: klinik + biopsi. Behandling er tobakophør, elimination af traumatiserende faktorer, muligvis ekstirpation

Erythroplaki: sjælden, fremstår klinisk som en uafskrabelig rød slimhindeforandring. Diagnose ved inspektion og biopsi, behandling er ekstirpation og rygeophør.

Question 59

Papillomer

Larynx, pharynx

Answer 59

opdeles i juvenile og adulte afhængigt af debuttidspunktet.

Obj: papillomer på stemmelæber, men også resten af endolarynxk eller pharynx inkl epiglottis kan være affilieret.

Ætiologi: HPV type 6 eller 11.

Symp.:
Larynx: tiltagende hæshed = primært symp., lidt irritationshoste og fremmedlegemefornemmelse. Ved børn ses først inspiratorisk, herefter ekspiratorisk stridor. Ingen smerter.
Pharynx: Ofte tilfældigt fund, kan give symptomer som ved mekanisk irritation (hoste, fremmedlegemefornemmelse).

Diagnose: indirekte laryngoskops eller fiberlaryngoskopi. Histologisk påvisning af HPV ved direkte laryngoskopsi = diagnostisk.

Differentialdiagnostisk: skal maligne tumorer og benigne lidelser som fibrom og cyster overvejes

Behandling: fonomikrokirurgi med anvendelse af CO2-laser. Ved placering i pharynx tilrådes kirurgisk fjernelse. Spontan remisson ses. Vaccine til profylakse.

Question 60

Sjögrens sygdom

Answer 60

Forekomst: 2% af personer over 30 år, 90% er kvinder

Inddeling: primær og sekundær form (med andre autoimmune lidelser).

Ætiologi: autoimmun

Diagnose: øjen- og mundtørhed med generaliserede symptomer. Der er sårdannelser i cavum pris og keratit som følge af tørheden.

Differentialdiagnose: sialoser/ikke infektiøs hævelse af spytkirtel samt andre autoimmune lidelser med afficiering af tåre- og spytkirtler.

Symptomer: 4 ud af 6 følgende

• følelse af tørre øjne
• objektive tegn på tørre øjne (Shirmers test og rose bengal-farvning)
• følelse af mundtørhed,
• objektive tegn på mundtørhed
• > 50lymfocytter/4um v. biopsi
• positiv anti-SSA og/eller anti-SSB

Behandling: viskøse øjendråber, kunstigt spyt og væske, spytstimulerende tyggegummi og bolcher, mundhygiejne, fugtig luft om natten. Hos reumatolog kan der behandles med systemisk steroid og immunsuprressiva.

Prognose: tiltager med alderen.

Question 61

Akutte spytkirtelinfektioner

Answer 61

Parotitis acuta
Ætiologi: bakteriel ascenderende infektion af gl. parotidea vha udførselsgangen.
Symp: rødme og hævelse af kirtlen, feber
Diagnose: der kan presses pus ud af ductus stenoni, dette er smertefuldt
Behandling: antibiotika, rigelig væske og syrlige drops til stimulation af spytsekretion

Question 62

Spytsten, sialolithiasis

Answer 62

Forekomst: hyppigt, oftest hos voksne, flest i gl. submandibularis, resten i gl. parotidea. Oftest unilaterale.

Ætiologi: ukendt, flere hypoteser. Risikofaktorer er rygning og medikamina med nedsat spytsekretion.

Symp: måltidsrelaterede smerter, hævelse af affilieret kirtel, evt infektion med rødme og hævelse,

Obj.: palpation af sten bimanuelt

Diagnose: typisk sygehistorie, grundig palpation, rtg. eller UL

Behandling: kan afgå spontant, alternativt kræves kirurgisk fjernelse.

Prognose: god, kan blive kronisk ved længerevarende symptomer eller gentagne infektioner. Ved kronisk form opstår der atrofi og interstitiel fibrose, og det kan opstå på lokal såvel som systemisk basis.

Question 63

Spytkirteltumorer
Benigne
Maligne

Answer 63

BENIGNE
Forekomst: ca. 200 benigne om året, heraf udgøres 2/3 af pleomorft adenom. Næsthyppigste benigne tumor er papillært cystadenolymfom. Ses hyppigst hos voksne, og hyppigst i gl. parotidea.

Ætiologi: ukendt

Symptomer: ofte tilfældigt fund. Tumor er typisk placeret under øret og bag angulus mandibulae, og føles fast, glat, uøm og velafgrænset. Kan få betydelig størrelse før det diagnosticeret pga. få gener. Langsom vækst.

Pleomorft adenom: 20% bliver maligne
Papillært cystadenom: forbliver benigne

Diagnose: finnålsaspiration med cytologi. UL/CT kan være nyttig.

Differentialdiagnostisk: maligne spytkirteltumorer, lymfomer og metastaser fra hudcancer

Behandling: fjernes pga. risiko for transformation.

MALIGNE
ca. 60 tilfælde om året. Ofte ældre mænd med medianalder på ca. 60 år. Adenokarcinom.
Hyppigheden af maligninitet er omvendt proportional med spytkirtlens størrelse (gl. partoidea, submandibularis, gane, sublingalis).
Ofte inuitter.

Ætiologi: tidligere bestråling, EBV ved inuit herkomst, pleomorft adenom

Symp.: nyopdaget hurtigtvoksende tumor, smerter, facialisparese. Knude, hudaffektion

Diagnose: anamnese, klinik, atypiske ansigtssmerter, diagnostisk kirurgi, UL/CT mhp. stadie

Behandling: operation. Stråle ved manglende radikalitet.

Prognose: 70% femårsoverlevelse

Question 64

Spytkirtelcyster

Answer 64

Def: cyster kan optræde overalt hvor der er spytkirtelvæv, men er særlig hyppig i underlæben.

Ætiologi: erhvervet eller kongenit. De er tyndvæggede (retentionscyster) eller uden væg (ekstravasationscyster/pseudocyster).

Obj: blød, uøm, ofte blålig hævelse på læber (mukocele) eller i mundbunden (ranula).

Symp: gener ved fødeindtagelse eller kosmetisk.

Diagnose: klinik, aspiration af sejt, slimagtigt klart spyt. UL kan have værdi.

Behandling: excision eller bred åbning.

Prognose: god ved fuldkommen fjernelse, ellers tendens til recidiv.

Question 65

Sino-nasalcancer

Answer 65

Def: cancer i næsekaviteten og bihuler (maxillaris, ethmoidalis, frontalis og sphenoidalis).

Patologi: 60-80% er planocellulære karcinomer, 10-20% er adenokarcinomer.

Symptomer: de fleste opstår i sinus maxillaris eller næsehulen eller sinus ethmoidalis. Ofte fremskredent stadium ved diagnosetidspunkt pga stumme og diffuse symptomer (epistaxis og nasalstenose). Der kan tilkomme øjensymptomer pga displacering af bulbus. Ensidigt recidiverende rhinosinuitis og epistaxis skal føre til mistanke.

Ætiologi: rygning, kan være arbejdsbetinget

Behandling: operation og stråling.

Question 66

Larynxcancer og præmaligne tilstande

Answer 66

Præmaligne forandringer: keratose uden dysplasi, let moderat og svær dysplasi, carcinoma in situ.

Obj: der er keratose, hyperkeratose, leukoplakia og pakydermi over en hvidlig fortykket slimhinde på stemmelæberne.

Ætiologi: tobak, alkohol, muligvis reflux. Multifaktoriel. Gennemsnitsalder 50.

Symptomer: hæshed, dybere stemme, fonasteni og hoste i varierende sammensætninger.

Diagnose: Leukoplaki. Der er svækket randkantsbevægelse af slimhinden.

Behandling: direkte laryngoskops i GA med resektion. Følges med stroboskopiske undersøgelser efterfølgende.

Malignt cancer laryngis: 95% =planocellulære karcinomer.
Inddeling efter beliggenhed; supra-, glottisk og subglottisk. Gennemsnitsalder 60.

Forekomst: ca. 300/år, relativt hyppigt.

Ætiologi: tobak, alkohol,

Symptomer: hæshed, globulusfornemmelse, dysfagi, ensidig otalgi, stridor ved fremskredent stadium

Diagnose: direkte laryngoskops i GA m biopsitagning. MR/CT til vurdering af udbredning. Rtg-thorax.

Behandling: endoskopisk laserresektion. Efterfult af stråleterapi. Ved recidiv laves der laryngektomi med følgende tab af tale og lugtesans.

glottiscancer: Prognose: god! Pga. tidlig diagnose pga tidlige symptomer. 5 års overlevelse over 90%.
supraglottiscancer: dårligere prognose pga senere symptomer, behnadling er stråleterapi.

Question 67

Ukendt primær tumor

Answer 67

def: metastase uden kendt primær tumor. Udgør 3% af alle maligne neoplasier, og er en meget heterogen gruppe. Hos 10% af alle ukendte primære tumorer findes metastasen på halsen.

Prognose: Bedre når metastasen sidder på halsen

Ætiologi: ofte planocellulært karcinom når lokaliseret højt på halsen, adenokarcinom når lokaliseret lavere.

Symptomer: solitær metastase på halsen uden organspecifikke symptomer.

Diagnose: finnålsaspiration eller aspiration viser karcinommetastase. Der foretages grundig udredning.

Behandling: halsdissektion evt. suppleret m stråleterapi.

Question 68

Benigne stemmelidelser , s. 228

Hæshed

Answer 68

Hyperfunktionel dysfoni: dårlig stemmeteknik. Behandlingen er logopædisk.

Fonasteni: uhensigtsmæssig stemmebrug med kroniske muskulære spændinger.

Question 69

Thyroideacancer

Answer 69

ca. 170 tilfælde om året, oftest kvinder. Cancer inddeles efter histologisk type, der har betydning for ætiologi, behandling og prognose.
- papillært thyroideakarcinom: mest prævalent, gennemsnitsalder 46 år, skyldes bl.a. genetik og stråling, finnålsaspirat, kirurgi og radioaktivt jod. god prognose
- follikulært: gennemsnitsalder 55 år, 2. hyppigste, endemiske strumaområder med lavt jodindhold i kosten. kirurgi og radioaktivt jod.
- medullært: sporadisk og arvelig type, skyldes genetik, behandling er total thyroidektomi. God prognose.
- udifferentieret: gennemsnitsalder 71, ukendt ætiologi, meget aggressiv, behandling er primært kirurgisk, dårlig prognose

Ætiologi: stor geografisk variation, forskelle i jodindhold, radioaktiv bestråling, genetisk disposition.

Symp: voksende knude med globulus, vækst i kendt struma, respirationspåvirkning, hæshed og synkebesvær. Der kan være n. recurrens parese.

Diagnose: UL

Question 70

Benigne thyroidealidelser, inkl struma

Answer 70

Struma
Symptomer: ofte tilfældigt fund, der kan være globulusfornemmelse, påvirket vejrtrækning, hæshed. Mistanke om cancer ved hæshed, hurtig vækst samt hård immobil knude.

Obj: gl. thyroidea kan normalt ikke ses eller palperes.

Diagnose: der foretages skintigrafi og eller UL med finnålsaspirat samt blodprøver til afdækning af typen af struma (normothyroid, toksisk eller hypothyroid. Kan også være diffus eller nodøs).

Behandling: medicinsk (radioaktivt jod eller thyroideasuppresion), eller kirurgisk (hemi-, subtotal eller total tyroidektomi).

Prognose: god pga. sjælden malign transformation

Question 71

primær hyperpararthyroidisme

• kongenit
• sporadisk adenom

Answer 71

Forekomst: størst incidens blandt 50-70 årige.

Ætiologi: hyppigste årsag er sporadisk parathyroideaadenom, andre årsager kan være kongenitte.

Symptomer: kan variere men inkluderer polyuri, træthed, koncentrationsbesvær, svaghed i muskulatur, knoglesmerter, mavesmerter, dyspepsi, kvalme og opkast.

Diagnose: påvisning af forhøjet s-calcium og s-PTH. Ofte suppleres nyre- og væsketal. Der foretages UL og radioisotopskintigrafi kombineret med CT af gl. parathyroideae.

Behandling: kirurgisk fjernelse af adenom med tilhørende gll. parathyroideae.

Prognose: god efter kir fjernelse

Question 72

N. recurrens-parese

Answer 72

Def.: nedsat mobilitet af den ene eller begge stemmelæber.

Ætiologi: tryk på nerven, traume, cancerindvækst, neuritis, iatrogen eller idiopatisk
Ensidigt: årsagen kan være lokaliseret i mediastinum, på halsen eller i hjernestammen. Obs. forskellige anatomiske forløb på hhv. højre og venstre side.
Dobbeltsidigt: hjernestamme, nedre del af collum eller øvre mediastinum.

Parese af n. laryngeus superior ses som traumatisk læsion ifbm thyroideakirurgi. Der vil være monoton stemme.

Symp:
ensidig parese: pludselig udtalt hæshed, nedsat talestyrke, manglende evne til at øge denne, anstrengelse ved tale, løber tør for luft. Svag hostekraft. Symptomer er varierende efter hvor den lammede stemmelæbe er fikseret - medialt eller lateralt. Svag, luftig stemme og hoste/aspiration.
Dobbeltsidig parese: ofte mere snigende debut. der er dyspnø, evt. med inspiratorisk stridor.

Diagnose: anamnese, ØNH-us, kranienerve 9-12. UL-hals, CT/MR af hals og thorax. Skopi i GA.

Behandling: afh. af ætiologi. Logopædi. Operation. Stemmeforstærker. Kirurgi med tyeroplastik.
Dobbeltsidig: ved respiratorisk truet - trakeostomi m. talespjæld. Alternativt kirurgi.

Question 73

Mundhulecancer

Answer 73

CANCER LABII

Forekomst: sjælden, 70 tilfælde om året. Der er faldende incidens. Hyppigst ældre mænd og 95% er planocellulære karcinomer.

Ætiologi: sollys, tobak

Symptomer: ofte langsom udvikling, debut er tørt skællende område der bliver til et skorpebelagt sår. Kan udvikles til palpabel udfyldning i læben.

Diagnose: biopsi fra kanten af læsionen. Suppleres med UL, CT eller MR.

Behandling: lokal stråle eller kirurgisk resektion.

CANCER CAVI ORIS
Obj: lokaliseret til mundbund, tunge, kindslimhinde, gingiva, hårde gane og trigonum retromolare. Oftest planocellulært karcinom.

Forekomst: 310 tilfælde om året, ofte mænd i alderen 40-60. Dvs. relativt hyppigt.

Ætiologi: tobak og alkohol. Der kan være relation til HPV 16, dårlig mundhygiejne, kronisk svampeinfektion, fejlernæring.

Symptomer: kan opstå uden erkendte forstadier som erythro- eller leukoplaki. Gradvis udvikling, starter ofte som superficielle sår med senere indvækst i BV, knogle og muskulatur. Senere kan tungens bevægelighed reduceres/trismus og der kan være otalgi.

Obj: tumor/ulcus, induration, påvirket funktion, LK-metastase

Beliggenhed: oftest mundbund og siderande

Diagnose: overfladiske sår eller tumorer med varighed over 2 uger biopteres på malign mistanke. Metastaser er sjældne på diagnosetidspunktet (1%), og da primært lunge.

Behandling: efter TNM, tidlige stadier kirurgisk, sene tillægges strålebehandling.

Prognose: lavt stadie: >80%, højt stadie: <40%.