Sygdomslære Flashcards

1
Q

Trofii

A

Størrelsen på den enkelte celle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hyper

A

Større end normalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hypo

A

Mindre end normalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Plasi

A

antallet af celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hypertrofi

A

større væv pga den enkelte celle er større

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hypotrofi

A

mindre væv pga den enkelte celle er mindre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hyperplasi

A

Større væv pga flere celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hypoplasi

A

Mindre væv pga mindre celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Atrofi

A

Celletab/ celleformindskelse
- siger ikke hvorfor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Adpation

A

Celle tilpasning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Metaplasi

A

Ændre celletype
Stadig kontrol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Dyplasi

A

Ændre celletype
Ingen kontrol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Aplasi

A

Ufuldstændig udvikling af et organ - medfødte misdannelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Celleskade

A

Sygelige forandring i cellens funktion eller opbygning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Reverbile celleskade

A

Kan gå i sig selv igen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

irreverible/ retrograde celleskade

A

Kan ikke blive normal igen - permanent skade - den eneste mulighed er at kroppen erstatter det

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Degeneration

A

Forandringer der opstår i celler efter ikke dødelige celleskade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Fedtlever

A

Hepatisteratose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Autolyse

A

Når en celle gennemgår nedbrydning i forbindelse med nekrose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Resorption

A

Sårrendelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Deskvamation

A

Nekrose på overfladen og skraller af

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Apaptose

A

Programmeret celleselvmordsdato - helt normalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Mumifikation

A

Langsom udtørring af nektrotisk væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Indkapsling

A

Bindevlv om nekrotisk vvæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad kaldes det, når nekrose kompliceres af en bakteriel forrådnelse

A

Gangræn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Regeneration

A

gendannelse af vævstyper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilket organ er specielt god til regeneration ift celleskade

A

Leveren har en kirtel der er god til det

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Organisation

A

Nekrotiske væv erstattes af bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Årsager til celleskade og celledød

A

Iltmangel (hypoxi)
Fysiske årsager - varme/ kulde
Toxisiner
DNA skader - rgt/ hæmacolor
Medicin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilke 2 kræfter driver det parakapilære kredsløb?

A

Det hæmodynamitiske tryk ( blodtryk)
Det kolloidosmiske tryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Væske udenfor blodkar?

A

Interstilitellerum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

1/3 af kroppens væske

A

Extracellulære rum

34
Q

2/3 af kroppens væske

A

Er inde i kroppens celler

35
Q

Hvad sørger lymfesystemet for

A

At overskydende væske bliver presset ud og ikke ophobes i det interstillitellerum

36
Q

Hvornår opstår ødem?

A

Væskeophobning i det inerstillitellerum

37
Q

Er ødem farligt?

A

Kun lungeødemer, de kan ikke trække vejret
De andre er symptomerne bare ubehagelige

37
Q

Ødem inddeling

A

Lokale
Ødemer i kroppens hulrum
Univeriselle ødemer

38
Q

Årsager ødemer

A

Øget blodtryk
Nedsat kolloidomotisk tryk

38
Q

Fagudtryk blødning + hvad er det?

A

Hæmoragi
Blodet kommer udenfor blodkarbanen

39
Q

Hvornår sker shok ved blødning

A

20-40% af den totale blodvolume

40
Q

Hvornår i procent er alvorlige blødning hund og kat

A

Hund - 7-9% af kropsvægt
Kat - 6,5% af kropsvægt

41
Q

Hypermæi

A

Øget mængde af blod i væv eller organers kapilærer og venoler dvs. nlodet er stadig inden i blodbanen

42
Q

ç

A

Thormobose - blodprop dannet et sted
Emboli vandrende blodprop

43
Q

Hvad medfører thormobose og emboli begge

A

Ichæmi - lokal blodmangel i væv som bliver til hypoxi - lokal iltmangel som bliver til infrakt - vævsdød

44
Q

Hyperalgesia

A

Øget smerteopfattelse / wind up

45
Q

Allodynia

A

normalt ikke smertefuldt udløser smerte

46
Q

Det uspecifikke immunforsvar

A

medfødt - både ydre og indre

47
Q

Det specifikke immunforsvar

A

Erhvervet, altid indre, skal aktiveres

48
Q

Uspecifikke ydre

A

First line defens
Hud, fysiske barreiere

49
Q

Uspecifikke indre

A

De kæmper, de ved bare ikke imod hvad
Makrofager

50
Q

Cellens ID-kort på overfladen, som gør de kan skenle mellem om de hører til eller ej

A

Epitop

51
Q

Makrofager

A

Ædeceller
De første en bakterie støder på

52
Q

Hjælpe t-celler

A

De første som kommer, når makrofagerne indser de ikke er stærke nok
De finder ud af hvad det præcist er via antigen

53
Q

B cellerne

A

De kommer, når man ved hvad man skal bekæmpe
Producere antistoffer

54
Q

Dræber t-celler

A

Dræber

55
Q

Huske t-celler

A

De bliver til antistoffer, og er i nærheden, hvis det skulle komme igen, så kan de huske hvad de skal gøre

56
Q

Hvad indbære allergi

A

Makrofagerne angriber noget som er helt fredeligt

57
Q

Autoimmunsygdom

A

Makrofagerne , ved en fejl, angriber helt normale celler i kroppen

58
Q

Hvordan forkortes antistoffer

A

Ig - immunoglobulin

59
Q

Typer af antistoffer

A

IgA
IgD
IgE
IgG
IgM

60
Q

Hvilke Ig er der mest af

A

IgG - 75%

61
Q

Tumor

A

Hævelse

62
Q

Helingsfaser

A

Recoulation
Regeneration
Arvæv

63
Q

Resoulation

A

Gendannelse af normal flora, ingen celledød

64
Q

Regeneration

A

Gendannelse af normal død, celle død, erstattes af ny

65
Q

Arvæv

A

Bindevævsdannelse, det fungere ikke som den celle der var der før

66
Q

Allergi betegnelsen

A

Hypersenitivitet

67
Q

Allergen

A

Allergisk reaktion

68
Q

Hvilke typer af allergi er antistofmideret

A

1-3

69
Q

Hvad er type 4 af allergi

A

Intet med antistoffer at gøre men noget med t-celler

70
Q

Anafylaktisk reaktion og hvilken typer er det?
Behandling

A

Der dannes IgE istedet for IgG
Type 1
Antihistamin

71
Q

cytotokasisk reaktion og hvilken typer er det?

A

De rigtige aktiveres men binder sig til det forkerte mål
Type 2

72
Q

immunonkompelsmedierede reaktion og hvilken typer er det?

A

Langvarige tilstedeværelse af antigener, som danner klumper som sætter sig på ekstra følsomme steder og danner inflammationer
Type 3

73
Q

Cellemedierede reaktion og hvilken type er det?

A

Udvikles i 24/72 timer efter kroppen er blevet udsat for allergenet og symp.
Reagere med t celler, de aktiveres og cytokiner frigrives, som er det der dræber dem

74
Q

Neuroplasi

A

Svulstdannelser - ny vækst

75
Q

Beigne?
Hvad kendetegner dem

A

Godartede
De bliver hvor de er, og vokser ikke på tværs

76
Q

Maligne?
Hvad kendetegner det?

A

Ondartede
Spredning til andre steder i kroppen - metaaser

77
Q

Hvad er den subakutte inflammation?

A

Udvikler sig gradvist, hurtigt og kortvarigt

78
Q

Calor

A

Varme

79
Q

Rubor

A

Rødme

80
Q

Functio laeda

A