Svampe

Question 1

Apikal vækst

Answer 1

Spidsevækst: Hyfer vokser kun i spidsen ved at celleindholdet transporteres frem hertil.

Question 2

Woronin-legemet

Answer 2

Hos ascomyceterne har tværvæggenes porer i hyferne en kugleformet prop (Woronin-legemet), der kan lukke poren.

Question 3

Dolipore

Answer 3

Hos Basidiomyceterne har tværvæggenes porer i hyferne en læbeformet, fortykket kant og et membransystem på hver side af poren, der kan regulere kernernes bevægelse gennem hyferne.

Question 4

Hyfevæggen består af…

Answer 4

Inderst et lag af kitin og yderst et lag af proteiner. Plasmamembranerne indeholder desuden ergosterol.

Question 5

Et fysiologisk individ

Answer 5

Et sammenhængende mycelium.

Question 6

Et genetisk individ

Answer 6

Flere genetisk ens fragmenter af et mycelium.

Question 7

Frugtlegeme (opbygning og funktion)

Answer 7

Opbygget af hyfer med det formål at danne og sprede sporer.

Question 8

Sklerotier

Answer 8

Hvilestruktur hos nogle planteparasitiske og saprotrofe svampe, så de kan overleve en periode (vinter eller uden værtsplante). Den er hård og næringsfyldt, og består af fint grenede hyfer med mange tværvægge. Der er et højt indhold af energireserver i form af stivelse og fedtstoffer. Ofte er sklerotiet omgivet af et beskyttende lag af døde mørkfarvede hyfer. Når forholdene igen bliver favorable kan sklerotiet spire.

Question 9

Gær

Answer 9

Et éncellet vækststadium hos visse svampe, der er en tilpasning til vandigt substrat og som deler sig vha. knopskydning (en celle producerer efter mitose en dattercelle).

Question 10

Næringsoptag (transport-proteiner og ekstracellulære enzymer)

Answer 10

Næringsoptag ved hyfespidsen, hvor transport-proteiner i plasmamembranen aktivt transporterer nærringsstofferne (simple monosakkarider eller aminosyrer) ind i svampen. De ekstracellulære enzymer transporteres i vesikler til hyfespidsens cellemembran og frigives til miljøet. Enzymproduktionen reguleres af feedback mekanisme ift. mængden af substrat. Alternativt kobler de sig direkte til en monosakkarid kilde.

Question 11

Sapotrofe svampe

Answer 11

Lever af dødt organisk materiale

Question 12

Antibiotiske stoffer (funktion)

Answer 12

Produceres til at dræbe konkurrerende mikroorganismer, der også vil have den frigjorte næring. De produceres omkring hyferne, hvor den ekstracellulære fordøjelse jo også sker.

Question 13

Biotrofe svampe

Answer 13

Får deres næring fra en levende partner i symbiose, der enten kan være mutualistisk eller parasitisk.

Question 14

Plasmogami

Answer 14

Cytoplasma i to celler/hyfer med haploide kerner fusionerer. Dette er starten på svampenes kønnede livscyklus.

Question 15

Karyogami

Answer 15

Kernene fra to haploide individer smelter sammen til diploid. Herefter indtræder meiose.

Question 16

Dikaryotfasen

Answer 16

Kernefase, hvor der i de enkelte hyfeafsnit er to kerner, der ikke umiddelbart fusionerer til diploid kerne. I stedet deles de synkront tæt på hinanden (n + n). Ses hos ascomyceter og basidiemyceter.

Question 17

Heterothalli (parringstype)

Answer 17

Parringstyper. Genetisk set er et parringstypesystem et gen-locus, hvor der kan sidde forskellige alleler.

Question 18

Zygomycota

Answer 18

Har hyfer uden tværvægge med porer og er typisk saprotrofe. De har evnen til at kolonisere hurtigt og udnytte frie sukkerarter. De er generelt hurtigt voksende og producerer mange ukønnede sporer (mitosporer = sporangiesporer) i sporangier. (mug)

Question 19

Rhizomorfer

Answer 19

Nogle svampe spreder sig til rødder i jorden vha. 1-3 mm tykke, rodlignende myceliestrenge (rhizomorfer).

Question 20

Ascomyceter

Answer 20

• Kønnet stadie: Ascus (n, n+n, 2n, hvor n dominerer)
• Frugtlegemer: Apotesier, kleistotesier og peritesier.
• Ukønnet stadie: Konidier på fialider

Question 21

Basidiemyceter

Answer 21

• Kønnet stadie: Basidier (n, n+n, 2n, hvor n+n dominerer)
• Frugtlegeme: Padehat eller ingen (rust med vinterspore)
• Ukønnet stadie: Rust: Sommerspore

Question 22

Zygomyceter

Answer 22

• Kønnet stadie: Zygosporer (n og 2n, hvor n dominerer)
• Frugtlegeme: Ingen
• Ukønnet stadie: Sporangium

Question 23

Apotesier, kleistotesier og peritesier

Answer 23

Frugtlegemetyper hos ascomyceter.

• Apotesier: skåleformet med asci opad.
• Kleistotesier: lukket kugle med asci indeni (trøffel)
• Peritesier: pæreformet med åbning og asci indeni

Question 24

Symbiosetyper

Answer 24

• Parasitisk: Til gavn for den ene

- Mutualistisk: Til gavn for begge

Question 25

Mitose

Answer 25

Haploid celle, hvor kromosomet duplikeres til to kromosomer og adskilles i hver deres celle. Resultat: To genetisk ens haploide kerner.

Question 26

Kernefusion

Answer 26

To haploide celler smelter sammen ved kernesammensmeltning, hvad resulterer i en diploid kerne med homologe kromosomer (en fra far og en fra mor) = kromosompar.

Question 27

Meiose

Answer 27

FØRSTE DEL
- Diploid celle duplikeres, så der er to af hvert kromosom (4 i alt).
- Disse parres derefter og der sker en overkrydsning samt deling af kromosomerne.
ANDEN DEL
- De to par adskilles i to diploide celler.
- De diploide celler adskilles i to haploide celler.
RESULTAT: Fire genetisk forskellige haploide kerner.

Question 28

Meldug

Answer 28

• “Melet” er konidiesporer (mitosporer), der er tilpasset vindspredning.
• Obligat biotrofe ascomyceter.
• Hyfen hæfter til blad med appressorium (opsvulmet hyfespids)
• Herudfra udgår hyfer ind gennem cellevæggene og danner haustorier (med plantecellemembran rundt om).

Question 29

Rust

Answer 29

• Forskellige sporer afhængig af årstid: Forår: Basidiesporer (n), spermatier (n) og æcidiesporer (n+n). Sensommer: Uredosporer (n+n) og teliosporer (n+n, 2n).
• Mange værter: F.eks. Sortrust: Berberis til græsser til døde strå.

Question 30

Gråmuld

Answer 30

• Nedbryder cellulose og hemicellulose

- Kvælstof kræves, sker derfor på overfladen af veddet med jordkontakt

Question 31

Hvidmuld

Answer 31

• Sorte rander er toxiske nedbrydningsprodukter

- Nedbryder lignin, cellulose og hemicellulose

Question 32

Brunmuld

Answer 32

• Firkantede og brune
• Nedbryder cellulose og hemicellulose
• Sker inde i veddet