Svære dele

Question 1

Anklageprincippet

Answer 1

1) Det første led i det akkusatoriske princip er et organisatorisk princip om, at dommer og anklager ikke må tilhøre samme myndighed eller være forenet i samme person, jf. GRL § 3

2) Den processuelle del af det akkusatoriske princip fremgår af retsplejelovens § 718, om at retten alene træder i virksomhed inden for strafferetsplejen efter begæring af anklagemyndigheden (uden anklager, ingen dommer). Heraf følger, at det er anklagemyndigheden, der har ansvaret for efterforskningen og for at præsentere sagen for retten.

3) Det tredje led i det akkusatoriske princip (det materielle led) er princippet om, at retten ikke kan tage et forhold under påkendelse, som ikke er omfattet af tiltalen (uden anklage, ingen dom), jf. RPL § 883, stk. 3, men skal sammenholdes med bl.a. § 883, stk. 4 om hvad retten godt kan.

Question 2

Hvornår domsmand/ nævning?

Answer 2

686, stk 2: højere straf end bøde eller af særlig indgribende betydning for T eller af særlig offentlig interesse

686, stk. 4: nævningesag straf af fængsel i 4+ år (ANKL forventede strafpåstand, ikke strafferammen)

Mulighed for at fravælge nævningesag til fordel for domsmænd, 687, stk. 1

U: tilståelsessag, 831 - EN dommer

Question 3

Hvor mange stemmer skal til for skyld/ sanktion i byret?

Answer 3

891: nævningesag stemmer om skyldsspørgsmålet. Alle har 1 stemme hver. Skyldsspørgsmål til ugunst kan KUN vedtages med 4 stemmer fra nævningene og 2 stemmer fra dommerne.

894: sanktionsspørgsmålet. Nævninge 1 stemme og dommere tilsammen ligeså mange stemmer som nævninge. Ved lige stemmetal gælder mht strafudmålingen det for tiltaltes gunstigste resultat

Question 4

Hvad er domssammensætningen i landsretten?

Answer 4

§ 689: anke af domme i domsmandssager —> domsmandssag
Nævningesager (sanktion) —> domsmandssag
Nævningesager (bevis) —> nævning

• Domsmandssag i LR: 3 dommere og 3 domsmænd, jf. § 7, stk. 3
• Anke af dommen i nævningesager ved bevisanke: 3 dommere og 9 nævninger, jf. § 7, stk. 3

§ 931: afstemning —> skyld kræver til ugunst for T 6 nævninge og 2 dommere. Sanktion —> hvis nævningesag anket, da sanktionsspørgsmålet: nævninge 1 stemme og dommere samme antal stemmer som nævningerne (dvs. hver dommers stemme tæller for 3

Question 5

Hvordan sammensættes landsret ved anke?

Answer 5

• Anke af domme i domsmandssager: Landsrettens sammensætning af
• Anke af domme i nævningesager ved udmålingsanke: sættes som domsmandssag

§ 931 – afstemning
- Stk. 1: hvis domsmandssag anket da hver domsmand og dommer 1 stemme
- Stk. 2: hvis nævningesag anket, da skyldsspørgsmålet: hver dommer og nævninge 1 stemme

Question 6

Hvornår er dommer inhabil:

Answer 6

60; hvis FOU, beslægtet eller bwsvogret med sigtede/ FOU/ bistandsadvokat/ ANKL/ FORS. Tidligere behandlet HF, truffet afgørelse om varetægtsfængsling/ brevåbning/ standsning/ nægtelse af aktindsigt

61: andre omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl

Hauschildtsagen: varetægtsfængslet 4 år, retsformand stod både for HF og varetægtsfængslingnget

Question 7

Hvad er den primære retfærdiggørelse for dørlukning, navneforbud, referatforbud

Answer 7

En given persons personlige sikkerhed

Question 8

Hvad er et af de primære krav til lægdommere?

Answer 8

Uberygtethed

Question 9

Hvad er den nedre grænse for hvornår nogen kan sigtes?

Answer 9

Nedre grænse eksempel i anholdelsesbestemmelsen efter 755: med rimelig grund mistænkes for strafbart forhold

Question 10

Hvilke krav stilles til en afhøring efter 752 og 732?

Answer 10

• Sigtede skal udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og at han ikke er forpligtet til at udtale sig
• Må ikke stille kapitiøse spørgsmål. Løfter, løgne og trusler må ikke anvendes
• afhøringen må ikke forlænges alene for at opnå en tilståelse
• sigtede må ikke rådføre sig med sin forsvarer om den umiddelbare besvarelse af et spørgsmål
• ved højere straf end bøde skal politiet vejlede om adgangen til at begære en offentlig forsvarer beskikket, jf. 732

Question 11

Må forsvarer udlevere dokumenter til S efter 729 a?

Answer 11

Som UP ja, men ikke hvis der er givet pålæg om ikke at udlevere dokumenterne, § 729 a, stk. 2 eller hvis det er i strid med § 748 (tvangsindgreb mv.) eller § 856 (anonyme vidner)

Question 12

Hvad indebærer § 740 ift. relationen mellem forsvarer og S/T?

Answer 12

Forsvarerrelationen medfører ikke, at S/T ikke selv kan drage omsorg for sit forsvar, men forsvareren kan tage visse nødvendige processkridt uden Ts tilladelse

Question 13

Hvad er forskellen på § 731 og 732?

Answer 13

731: Offentlig forsvarer SKAL beskikkes, hvis SIGT ikke allerede har en, hvis varetægtsfængsling (grundlovsforhør), sager med lægdommere, sager om beslaglæggelse, ¨¨af formue, SIGT skal afhøres bag lukkede døre, + § 731 a inden en videoafhøring efter § 745 e

• Sager om højere straf end bøde + tilståelsessager bliver offentlig forsvarer un at beskikke, når sigtede begærer det

732: Forsvarer KAN beskikkes - begæring fremsættes af POL eller SIGT, hvis begrundet i sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt.

• Stk. 2: Højere straf end bøde –> politiet skal VEJLEDE om adgangen til at begære en offentlig forsvarer beskikket. Sker samtidigt med § 752-forpligtelsen til at gøre S bekendt med pligt til ikke at udtale sig

Question 14

Hvordan forholder det sig med inhabilitet for advokater?

Answer 14

§ 734: inhabilitet. Beskikkelse må ikke ske, hvis forsvareren selv er FOU eller relateret til FOU, §§ 60-61, er indkaldt som vidne, skønsmand, har handlet som anklager eller bistandsadvokat for FOU

Stk. 2 – flere sigtede: forsvaret kan kun udføres af samme person, når de sigtedes interesser under sagen ikke er modstridende. Der er en forhåndsformodning for at de er modstridende. Hvis dette skal modbevises, må der lægges vægt på, at der i den konkrete situation er en høj sandsynlighed for, at der ikke kan opstå modstridende interesser senere hen.

Der kan også være interessekonflikt som følge af kontorfællesskab, selvom ikke fremgår af bestemmelsen. Her kun en forhåndsformodning for interessekonflikt i sager om GROV kriminalitet begået af flere i forening.

Question 15

Var forsvarerens egen efterforskning utilbørlig i Plejerbo-sagen?

Answer 15

Nej, Forsvarers henvendelse til embedslæge om supplerende udtalelse var ikke utilbørlig. Hverken retsplejelovens § 746 eller andre bestemmelser i retsplejeloven fandtes at udelukke, at en forsvarer selv retter henvendelse til en offentlig myndighed, forudsat at forsvareren ikke herved modarbejder sagens opklaring

UP ift. forsvarerns efterforskning: hvis forsvareren ønsker efterforskningsskridt foretaget, skal politiet som UP foretage dem hvis de er hensigtsmæssige, jf. § 96, stk. 2, og hvis politiet nægter, kan F indbringe dette for retten, jf. § 746

Question 16

Hvad er forskellen på en dispositionsklage og adfærdsklage?

Answer 16

Adfærdsklager er f.eks. hvis politiet efter din mening har talt uhøfligt, har brugt unødvendig magt eller har misbrugt sin myndighed. Adfærdsklager behandles af DUP, § 1019.

En afgørelse af en adfærdssag kan medføre følgende mulige afgørelser: Ingen kritik, uhensigtsmæssigt, kritisabelt – stærkt kritisabelt. Rigspolitiet kan herefter træffe afgørelse om en evt. disciplinær sanktion i anledning af kritisabel adfærd.

Dispositionsklager behandles som udgangspunkt ikke af Politiklagemyndigheden, men i stedet af den enkelte politikreds. Det indebærer, at klager over f.eks. politiets beslutning om, at du skal anholdes, at din bopæl skal ransages, eller at nogle af dine effekter skal beslaglægges, ikke behandles af Politiklagemyndigheden.

Question 17

Hvad bidrog Melloni-sagen fundamentalt til?

Answer 17

Princippet om forrang. EUD afviste, at Spanien mht. en bestemmelse i den spanske forfatning kunne have en mere vidtgående beskyttelse af grundæggende rettigheder i visse udleverignssager end arrestordren tillader. Et sådant højere beskyttelsesniveau ville nemlig indebære en tilsidesættelse af principperne gensidig tillid og gensidig anerkendelse

Question 18

Hvad er betingelserne for en gyldig arrestordre?

Answer 18

1) At afgørelsen er korrekt udstedt og gyldig
- Kravet til strafferammerne (over 1 år) (og det skal være strafbart i DK)
- Ikke strafbart i DK, så skal det have en strafferamme på 3 år i udstederlandet og omfattet af en af de 32 lovovertrædelser, der fremgår af rammeafgørelsen art. 2

2) (forbud mod) dobbelt strafbarhed, jf. udleveringsloven (ne bis in idem).

3) krav om at sagen er tilstrækkeligt oplyst

4) at der er sket den efter omstændighederne nødvendige prøvelse af, om disse betingelser og afslagsgrunde foreligger.

Afslagsgrunde: I arrestordren er der opstillet en liste med udtømmende afslagsgrunde, som er nævnt i rammeafgørelsens art. 3, 4 og 4a,

Question 19

Hvad fastslog Aranyosi-dommen?

Answer 19

EUD åbnede op for (en ganske lille) adgang til at afslå udlevering med henvisning til fængselsforhold.

• Dokumentationskrav: afgørelser skal baseres på objektive, nøjagtige og behørige oplysninger. Domme etc.
• Karakteren af faren: hvis der er oplysninger, der tyder på en reel fare for nedværdigende behandling har myndigheden en pligt til at undersøge forholdene nærmere

Question 20

Hvad er hhv. den nedre og øvre grænse for agentvirksomhed?

Answer 20

§ 754 a, stk. 2 (nedre grænse): ikke agentvirksomhed, hvis politiet ikke hereved påvirker væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen eller hvis en sådan tilskyndelse alene består i politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller andet matereialer, der i et nærmere bestemt omfang er udbudt på internettet

§ 754 b, stk. 1 (øvre grænse): Agentvirksomhed må ikke bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed (provokationsforbuddet)

Stk. 2: Agenter skal være ansatte i politiet og være polititjenestemænd bortset fra beskeden ydelse fra civile, som er OK

Question 21

Hvornår må dokumenter kun med rettens tilladelse fremlægges?

Answer 21

§ 871, stk. 4: Dokumenter, som indeholder erklæringer eller vidnesbyrd
- Erklæringer: ok hvis alene beskrivelser af objektive bevisdata og ikke indeholder bevisvurderinger
- Vidnesbyrd: som UP nej, da krav om mundtlighed. Mindre restriktiv hvis T/V nægter at udtale sig (f.eks. forklaringer til politet)

Question 22

Må politirapporter oplæses i retten?

Answer 22

Reguleres af § 871

• For tiltalte: afgørende om afhøringen reelt er sket med/uden relevant vejledning om retten til tavshed eller forsvarerbeskikkelse. Hvis de nægter at udtale sig i retten, men gjorde det til politiet efter vejledning så ja
• For vidnepligtige: hvis parterne er enige herom, jf. § 871, stk. 5 og vidnet ville have vidnepligt, hvis den pågældende var blevet indkaldt.

Question 23

Hvad indebærer det, at et vidne er anonymt?

Answer 23

§ 856, stk. 2: Retten kan, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, på anmodning bestemme,
- 1) at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, eller
- 2) at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet.
-
stk. 4: Retten kan tillige bestemme, at T skal forlade lokalet i denne situation

• Stk. 3: = samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter.
• § 856, stk. 1: herudover kan retten beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås.
• § 856, stk. 6: navn + adresse på polititjenestemænd oplyses ikke, hvis særlige hensyn til Vs særlige tjenestefunktion
• § 856, stk. 10: Ts skal have oplyst hvem der har afgivet forklaring i Ts fravær + indholdet af forklaringen
• Stk. 11: træffes ved kendelse

Question 24

Hvilke regler gælder for anonyme agenter og meddelere?

Answer 24

Anonyme agenter:
§ 856, stk. 5: en polititjenestemand/ ansat i politiet, der har udført agentvirksomhed kan afgive forklaring uden oplyse sit eget navn eller bopæl

• Stk. 8: RET kan bestemme at T skal forlade retslokalet, hvis påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af polititjenestemandens/ansattes identitet og det må antages at være uden væsentlig betydning for tiltaltes forsvarer

Meddelere:
840: Meddeleren kan ikke indkaldes som vidne, hvis oplysninger om dennes identitet ikke indgår i sagen eller er undtaget forsvarerens adgang til aktindsigt