Sundhedspæd/psyk Flashcards
- Definer hvad samarbejde er, og redegør for hvilke kompetencer der er vigtige for at kunne indgå i og opnå et givtigt samarbejde.
- Flere personer arbejder mod et fælles mål
- Gruppemedlemmerne tilsammen har bredt vidensfundament
- Man kan supplere hinandens stærke/svage sider
- man er dynamisk og kan påtage sig forskellige/flere roller
Vigtige kompetencer:
- Man kan indgå i dialog med hinanden
- At gruppemedlemmerne har tillid og respekt for hinanden
- At man kan håndtere konflikter i gruppen (kender til konflikttrappen)
- At man kender til rollerne i gruppen (facilitator, tidtager)
- Forklar konflikttrappens 7 faser. Giv eksempler på, hvad der kan optrappe og nedtrappe en konflikt.
- Uoverensstemmelse - Er ikke nødvendigvis dårligt, bare et tegn på at parterne ser forskelligt på en sag.
- Personificering - Man går efter personen, og ikke emnet der er uoverensstemmelse omkring
- Problemet vokser - Problemet breder sig til nye områder eller gamle historier man har på hinanden
- Samtalen opgives - Hvis man taler sammen, så taler man meget lidt sammen. Oftest taler man ikke til hinanden, men om hinanden
- Fjendebilleder - Man får et fjendebillede af den anden. vi er de ‘gode’ , de er de ‘onde’, finder sig allierede
- Åben fjendtlighed - krigen er i fuld gang. Man bagtaler ikke kun længere hinanden, men man siger dårlige ting til hinanden direkte
- Polarisering - Man går hver til sit
Optrappende midler:
Anvende ‘du’ sprog
Afbryde den anden
Kaste skyld
Fokusere på fortiden
Fokusere på fejl/mangler
Nedtrappende midler:
Anvende ‘jeg’ sprog
Være i ‘nutid’
Gå efter problemet, ikke personen
Tale om egne følelser
- Redegør for indholdet i en samarbejdskontrakt der indgås ved gruppearbejde og studiegruppesamarbejde.
En samarbejdskontrakt er en overensstemmelse mellem parter for hvordan de vil arbejde i gruppen. Det er vigtigt at blive enige om følgende punkter
- Hvornår og hvor længe man vil mødes
- Hvad er acceptabelt og uacceptabelt i gruppesammenhæng
- Hvordan man kommunikere til hinanden på ved uenighed/konflikter
- Fortælle gruppen hvis man ikke kan komme enkelte dage
- Hvordan håndtere man konfliktoptrapning
- I forbindelse med gruppearbejde ”opstår og tildeles” forskellige roller til gruppemedlemmerne. En rolle i en gruppe bestemmes ud fra de forventninger og den forventelige adfærd, der stilles til den enkelte i gruppen.
Redegør for Belbins 8 rolletyper. Forklar hvad rolleforståelsen kan bidrage med i et gruppesamarbejde.
Belbins 8 rolletyper er beksrevet som roller der supplere hinanden, og burde være til stede i et velfungerende gruppearbejde
- Slideren
Gruppens arbejdsbi, er disciplineret og får arbejdet gjort - Ordstyreren
Denne person går foran og koordinere gruppen - rolig, udadvendt - Indpiskeren
Den dominerende opgaveleder, vil gerne have at ting skal ske - udadvendt, utålmodig, er tilbøjelig til at være på tværs og skændes - Ideskaberen
Den introverte kreative idemand - Kontaktskaberen
Søger primært hjælp/information indenfor og udenfor gruppen - ekstrovert - Analytikeren
Påtager sig rollen som specialist - kritisk, velovervejet, prioritere sund fornuft - Social mediatoren
Den sociale specialist der udjævner konflikter i gruppen - Afrunderen
Perfektionisten, der går i detaljer med en opgave inden den skal afleveres
- I forbindelse med studiegruppearbejdet har I anvendt forskellige redskaber som facilitering og udrettedagsorden. Forklar hvad udrettedagsorden og facilitering er og giver eksempel på, hvordan I har anvendt dette i jeres studiegruppearbejde?
Facilitering: Der er en facilitator (ordstyrer) som styrer tid og at man holder sig indenfor det man har aftalt.
Udrettedagsorden er at man på forhånd har lagt en dagsorden omhandlende hvad man skal nå igennem og hvordan man vil komme igennem dette (mindmap, lyt og byt, plukke i plenum osv.). Facilitator sørger for at man holder sig til dette, og står også for at holde tiden. Dette skaber en ramme for hvad man skal nå og hvor lang tid det skal tage, og skaber et overblik samt struktur i læringsprocessen.
Vi har brugt det ift. vores portfolieopgave i faget, hvor vi har lagt en udrettedagsorden, og fulgt denne. Vi har skiftevis været facilitator og benyttet os af forskellige former for processer i samarbejdet.
- Forklar hvad læringsstile er, og beskriv hvordan du har arbejdet med disse?
Læringsstile er måden hvorpå vi lære bedst - heraf hvordan vi koncentrerer os og husker nyt stof baseret på de 6 elementer i model for læringsstile (BE-testen)
VIGTIGT:
Perceptuelle:
- Auditivt (lytning)
- Billede/tekst
- Verbalt (snakke/diskussion)
- tekstilt/kinæstetisk (have noget mellem fingrene/bevægelse)
- Beskriv hvad et læringsmål er, og redegør for dine erfaringer med at arbejde med egne læringsmål. Redegør i øvrigt for, hvordan du kan sætte mål sammen med patienten ved brug af SMART modellen.
Læringsmål: Synliggørelse af det nye man skal lære, målet for viden og kunnen ved afslutning af forløb/opgave.
Læringsmål består af:
“Hvad er det jeg skal lære?”
“Hvordan er det, jeg skal lære det?”
“Hvorfor skal jeg lære det?”
S: Have et specifikt mål
M: Målbart. Målet skal være håndgribeligt og konkret. Man skal kunne se hvornår målet er opnået
A: Attraktivt. Målet skal være attraktivt/motiverende for personen
R: Realistisk. Målet skal kunne lade sig gøre/være realistisk
T: Tidsbestemt. Man skal kunne sætte en bestemt tidsramme for hvornår målet skal være opnået
(E): Evaluering. Hvordan målet kan evalueres undervejs, og i hvilken udstrækning man kan evaluere målet ved afslutning.
- Forklar Illeris` læringsmodel, og beskriv læringens tre dimensioner.
Når man skal lære noget sker der en tilegnelsesprocess, hvor ens drivkraft har indflydelse på det konkrete som man skal lære. og det man skal lære sker altid i et samspil som man indgår i med eksempelvis underviser eller medstuderende.
Indhold: Det man skal lære/konkret viden - eks. Anatomi. Eller praktisk færdighed i manuel væv
Drivkraft: Ens motivation/Om det er noget man rent faktisk har lyst til at lære om/Hvordan man har det følelsesmæssigt påvirker ens læringsprocess
Samspil: læring sker altid i relation til noget - læring kan ske i relation til at man lære noget fra en underviser/at man sidder i et klasselokale
- Forklar de fire typer af læring: kumulativ læring, assimilativ læring, akkomodativ læring og transformativ læring.
I hjernen ligger skemaer for alt det man lærer
- Kumulativ læring:
Hvis man ikke har nogen tidligere erfaringer og skemaer at trække på
Sker oftest i det allerførste leveår man lever
Når man skal lære noget motorisk - Assimilativ læring:
Tilføjende læring - man hæfter på det man i forvejen ved lidt af
Man laver nogle koblinger på den nye viden man får fra tidligere viden - Når ja det hænger sammen med xxx… - Akkomodativ:
Nogle af de forståelser man har, bliver man nødt til at bryde ned og bygge nogle nye
Eksempelvis hvis man får en ny viden inden for noget
Hårdere læringsform - koster mere energi - Transformativ:
Større omstrukturering - større end akkomodativ fordi den kræver en større opbygning
Vil opstå i voldsomme situationer
Eks. Amputationer
Eks. Man kan have fordomme om ting (racisme, misbrugere osv.)
- Forklar hvad læringsbarrierer er og uddyb fejllæring, læringsforsvar og læringsmodstand.
Læringsbarriere er noget som forhindre en i at lære noget. Heraf har vi 3 hovedformer:
Fejllæring:
Det man bliver lært er forkert - underviseren underviser i noget der er forkert
Man forstår noget forkert
Læringsforsvar:
Man kommer til at beskytte sig selv fra informationsstrømmen/man sorterer læring fra fx hvis man ikke vil høre mere om et emne som er meget prævalent i medierne
Man sorterer læring fra som understøtter ens egne holdninger - fordi ens identitet/holdning er på spil
Læringsmodstand:
Noget der sker i læringssituationen
Man bryder sig ikke om fx undervisningsformen/underviseren
- Forklar hvad didaktik betyder og handler om. Inddrag fx Hiim og Hippes didaktiske model.
Det betyder ‘kunsten’ at undervise
Didaktik omhandler planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
- Læringsforudsætninger: Hvilke læringsforudsætninger har gruppen/personen.
I Fysioterapeutisk sammenhæng, så kan man kigge på om patienten er en som ofte er aktiv eller en som aldrig er aktiv - Rammefaktorer: Hvilke ting har vi at gøre godt med
Lokale, udstyr - Mål: Hvad er målet med undervisningen
- Indhold: Hvad drejer undervisningen sig om - Hvad er indholdet i undervisningen rent fagligt
- Læreprocessen: Hvordan skal læreprocessen foregå?
Deduktion (styret undervisning)/Induktiv (dem som lære er med til at skabe læringsprocessen) - Vurdering: Evaluering/vurdering af undervisningen
Her kan man tage stilling til: Hvem skal evaluere? Hvordan skal evalueres? Hvad skal evalueres?
- Sundhedspsykologien har fokus på reaktioner og samspil mellem følelser, tanker og handlinger omkring sundhed, sygdom og funktion. Forklar denne sammenhæng og giv eksempler herpå.
De følelser, tanker og handlinger du foretager dig når du eks. er syg
Følelser: Føler ubehag
Tanker: Jeg er nok syg
Handlinger: Jeg bliver hjemme fra studie
Tanke: mit knæ har været skadet før, det kan blive det igen
Handling: droppper at tage til fodbold
Følelse: følelse af at være syg/ikke at kunne noget/ikke være tilstrækkelig
Sammenspillet med disse kan forklares vha. den Bio-psyko-sociale model
Hvis du i forvejen har det dårligt socialt eller psykologisk, så kan det være at du opfatter sygdom og smerter mere intensivt end en der ikke har de samme sociale og psykologiske problemer
- Faglig supervision er en metode man kan anvende i forskellige faglige sammenhænge. Forklar hvordan man organiserer en supervisions seance og reflekter over, hvad man kan lære af supervision og i hvilke sammenhænge man kan anvende det.
Supervisor (fyssen) interviewer supervisanden, som kommer med en problemstilling som man ønsker at udvikle sig i.
- Reflektør lytter og kan komme med input hvis supervisoren har brug for det.
- Observatøren lytter også, og kommer med feedback efter interviewet til supervisor og/eller supervisanden.
- Øve kommunikation, verbal (det der bliver sagt), nonverbal (kropssprog, tone, ansigtsudtryk, øjenkontakt) og aktiv lytning – Det her øver supervisor mest men til dels også observatør og reflektør.
- Øve sig i at observere, reflektere, give feedback – Dette øver observatøren til dels reflektøren
- Hvad forstås ved en asymmetrisk relation og hvilken betydning kan det have ift. patienten? Giv eksempler på, hvordan du kan påvirke denne relation.
En assymetrisk relation er en relation mellem to parter hvor:
- Den ene har mere magt og myndighed en den anden
- Parterne er ikke hinandens fortrolige og har ikke samme kompetencer
- Den der har mest ‘magt’ har størst ansvar for det der sker
- Den med mest magt kan komme ud for at skulle tage beslutninger for den anden
Hvis man har ‘jeg ved bedst’ holdning når man snakker med en patient, så kan patienten føle sig mindre værd og ikke hørt.
- Man skal undgå at være autoritær - lytte og forstå, have empati
- Afstem forventninger med patient, så begge parter ved hvad der skal ske
- Nogle patienter vil gerne have kontrol over samarbejdet, så de skal føle sig hørt og respekteret
- Gør rede for de vigtigste områder, der indgår i en anamnese optagelse. Hvad bruger vi anamnesen til i en fysioterapeutisk undersøgelse? Inddrag fx ICF/ og eller Calgary- Cambridge-Guiden
En anamnese er en samtale som udgør en del af den fysioterapeutiske undersøgelse
- Her redegør patienten for sin egen syghistorie (bio-psyko-sociale forhold).
En anamnese kan struktureres ud fra ICF hvor man kigger på:
- Kroppens funktioner og anatomi: her finder man det konkrete fysiske problem, men også andre ting patienten har døjet med
- Aktiviteter: Hvilke daglige aktiviteter kan patienten lave - støvsuge, handle ind, bevæge sig i hjemme
- Deltagelse: Kan patienten deltage i sociale arrangementer og sport - fodbold, gå ud med vennerne, fester
- Omgivelsesfaktorer: Hvordan bor patienten, har patienten hjælpemidler i hjemmet
- Personlige faktorer: Hvordan patienten selv har det med sygdomsforløbet, livsstil, vaner
Udover det verbale, så kan man også være opmærksom på nonverbale ting under anamnesen:
Kropssprog
Autonome reaktioner
Uro i kroppen
Respiration
