SUM Flashcards

1
Q

Hvad er definitionen på kvalitet?

A

Et individuelt begreb afhængig af oplevelse og behov.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad snakker man om når man snakker om produkt i en systemudvikling kontekst?

A

Et produkt er det som du igennem systemudviklingsprocessen arbejder hen imod at lave

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad snakker man om når man snakker om proces i en systemudvikling kontekst?

A

En proces er alt hvad der går ind i at udvikle et produkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er kvalitetsmål i et produkt?

A

Kravsspecifikation, både funktionelle krav og ikke funktionelle krav.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er kvalitetsmål i et proces?

A

Det er tiltag som man tager for at forbedre oplevelsen af processen ved at imødekomme behov fra teamet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er kvalitetssikring i systemudviklings kontekst?

A

Aktiviteter og processer som sikre opnåelse af kvalitetsmålene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er kvalitetskontrol?

A

Måle og veje produkt og proces.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er kvalitetsforbedring?

A

Sørge for at kvalitetsmål, sikring og kontrol kontinuerligt forbedres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er De tre styringniveauer?

A
  1. Det strategiske niveau
  2. Det taktiske niveau
  3. Det operationelle niveau
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er det strategiske niveau i de tre styring former?

A

Er hvor der fastlægges visionen for projektet samt de overordnede rammer, politikker og værdier.
Dette er også styring niveauet hvor man snakker om lederskab og strategi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvad er det taktiske niveau i de tre styringsformer?

A

Det er niveauet hvor man omsætter strategi til aktiviteter i praksis.
Det kan være mål, organisering, planlægning og opfølgninger.
Her snakker man om ledelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er det operationelle niveau i de tre styringsformer?

A

Det er her hvor aktiviteterne fra det taktiske niveau bliver gennemført.
Her snakker man om kontrol/ledelse af folk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad ses på dette billede?

A

De tre styringsniveauer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er styringstrekanten?

A

Et middel til styring af det taktiske og operationelle niveau fra de tre styringsniveauer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er de tre værdier som styringstrekanten indeholder?

A
  1. Tid
  2. Omkostninger
  3. Funktionalitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Forklar styringtrekanten.

A

Her kan man via modellen illustrere hvordan de tre værdier skal være i balance da de alle har en kompleks effekt på hinanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er definitionen på projektledelse?

A

At sikre projektets mål bliver opfyldt inden for givne rammer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er PIP modellen?

A

En model som modellere projektledelse og viser hvordan produktet, interessenterne og processen skal spille sammen for at få en mere optimal ledelse af et projekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er hovedelementerne i systemudvikling helt generelt?

A
  1. Det produktrettede kontra det procesrettede.
  2. Det reflekterende kontra det forandrende.
  3. Visionerne kontra det eksisterende ift. det produktrettede
  4. Visionerne kontra det eksisterende ift. det procesrettede
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er definitionen på et projekt?

A

Et projekt er en midlertidig, skræddersyet organisation, som løser en afgrænset, vanskelig opgave.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad står MUST for?

A

Metode til forundersøgelse i Systemudvikling - og Teori herom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er udgangspunktet for forundersøgelsen?

A
  1. Forretningsmæssige mål
  2. Oplevede problemer
  3. ide om anvendelse af IT
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er resultatet efter en forundersøgelse helt generelt?

A
  1. En samling af løsningsforslag - visioner, som ender du i en valgt vision
  2. Konsekvensvurderinger til hver vision (Både økenomisk og bredt)
  3. Plan for realisering/anskaffelse pr. vision
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er de fire faser i MUST?

A
  1. Forberedelse - projektetablering
  2. Fokusering - strategianalyse
  3. Fordybelse - dybdeanalyse
  4. Fornyelse - visionsudvikling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke fire principper er der i MUST?

A
  1. En samlet vision
  2. Reel brugerdeltagelse
  3. At arbejdspraksis skal opleves
  4. Forankring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er 3 kendetegn ved MUST?

A
  1. MUST metoden tilbyder værktøjer hvor man ser bredt på IT-anvendelse
  2. Høj grad af deltagelse fra aktører fra virksomheden
  3. Tager ikke virksomhedens umiddelbare løsning men ud fra forundersøgelsen giver gruppens bedste vision for systemet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er forankring?

A
  1. Informere og skabe forståelse og opbakning til forundersøgelsens mål, visioner og planer
  2. De 3 grundlæggende forankringregler
    • Adskillelse af formodninger fra facts
    • Afprøvning af deltageres overvejelser, antagelser
      og hypoteser.
    • Giv visionerne et anvendelsesorienteret
      perspektiv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er formålet med forberedelsesfasen?

A
  1. Kortlægge ambitionsniveau, økonomiske, tidsmæssige og tekniske betingelser.
  2. Præcisere forundersøgelsesopgaven, afgrænsning.
  3. Organisere arbejdet - fx uddelegere roller i forundersøgelsen.
  4. Planlægge forundersøgelsen - lave referencelinjeplaner for de fire faser.
  5. Social etablering - teambuilding.
  6. Udform projektgrundlag.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er de tre typiske situationer for forberedelsesfasen?

A

Situation 1: Rutine
Situation 2: Gensidig introduktion
Situation 3: Tøven, uenighed eller konflikt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan præcisere man opgaven i forberedelsesfasen?

A

Ved at identificere kritiske succesfaktorer - altså mål som er forudsætning for opgavens succes.
Samt Kritiske forudsætninger for forundersøgelsen - grundlæggende præmisser som grundlægges som det første.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvordan kortlægger man interessenter i organiseringen delen af forberedelsesfasen?

A

Ved brug af en interessentanalyse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvornår laver man en referencelinjeplan?

A

I forberedelsesfasen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er formålet med fokuseringsfasen?

A
  1. Finde frem til virksomhedens situation og forretningsstrategi
  2. Afklare virksomhedens eventuelle IT-strategi
  3. Tjekke sammenhængen mellem forretningsstrategi og IT-strategi
  4. Sikre, at mulige IT-anvenderler stemmer overens med strategierne.
  5. Lave beslutningsgrundlag for forundersøgelsen - udarbejde relevante arbejdsområder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er en forretningsstrategi?

A

Hvad er målet for virksomheden fremtid og hvad skal sikre deres overlevelse i fremtiden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er en IT-strategi?

A

Hvordan man bruger IT til at realisere og styrke forretningsstrategien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilke fire situationer er der i fokuseringsfasen?

A

Situation 1: Irrelevant - fasen udlades
Situation 2: Rutine - aktivitet reduceres til forberedelsesfasen
Situation 3: Ansvaret uddelegeret - kan evt. reduceres til aktivitet i forberedelsesfasen med fokus på forankring
Situation 4: Strategisk afklaring - evt. en ambitiøs fokuseringsfase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvilke aktiviteter kan der laves i fokuseringsfasen?

A
  1. Analyse af omgivelser - markedssituation, lovgivning, kunder, leverandører, konkurrenter osv.
  2. Analyse af forretningsstrategi - SWOT-analyse
  3. Analyse af eksterne tendenser indenfor IT - innovative teknologierne som kunne have indvirkning på projektet
  4. Analyse af IT-strategi - Undersøge om IT-strategien holder ift. forretningsstrategien og om det er noget man skal tage højde for senere hen
  5. Afgrænsning for fokuspunkter for fordybelsesfasen
  6. Rapport
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er formålet med fordybelsesfasen?

A
  1. Etablere grundig forståelse af den nuværende arbejdspraksis - ved selv at opleve den som en del af opnå forståelse.
  2. Konstatere problemer og mål
  3. Kortlægge behov og ideer - til løsning af IT-relevante, organisatoriske og uddannelsesmæssige problemer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvorfor skal man kende den nuværende arbejdspraksis?

A

1.Da projektets design skal respektere
grundlæggende holdninger og traditioner på
samme tid med at være nyskabende
2. Da arbejdspraksis ikke altid er bevidst hos
ledelse og ansatte - arbejdsgange kan ske
automatisk hos de ansatte og tænker ikke
længere over hvad de gør i detalje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilke 4 situationer kan man stå i ved fordybelsesfasen? ikke done

A

Situation 1: Komprimeret fase - Dataindsamling er primært interviewbaseret. evt. undlades analyse rapport.

Situation 2: Omfattede analyse - Dataindsamling primært interviewbaseret. Observation sker i få koordinerede aktiviteter som kortlægger centrale aktiviteter.

Situation 3: Bred analyse - Dataindsamling omfatter observationer og interview af alle interessenter.

Situation 4: Omfattende analyse - bla. diagnostisk kort med IT-relaterede, organisatoriske og uddannelsesmæssige problemer og behov

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvilke aktiviteter er der i fordybelsesfasen?

A
  1. Dataindsamling
  2. Analyse - Strategianalyserapport og en normal analyse rapport
  3. Beskrivelser af arbejdspraksis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvilke teknikker er der til dataindsamling i fordybelsesfasen?

A
  1. Observation - fx opleve arbejdsgangen
  2. In-situ interview
  3. Dokumentanalyse - fx beskrivelser af arbejdsgange
  4. Workshops
  5. Prototyper
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke teknikker er der til produkter i fordybelsesfasen?

A
  1. Rige billeder
  2. Tekstuelle beskrivelser af arbejdspraksis
  3. Aktører - scenarier/use cases
  4. Diagnostiske kort
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er et diagnostiske kort?

A

Er en tabel hvor man laver en tabel med problemet og årsagen samt konsekvenserne ved problemet og ideer til løsninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad er et Virtuelt kort?

A

Det er en tabel hvor man analysere på ideer til løsninger og hvilke handlinger man vil tage og konsekvenser det løsningerne ville skabe og til sidst en samlet vurdering.

46
Q

Hvad er formålet ved Fornyelsesfasen?

A

Visionsudvikling - Skabe flere samlede visioner for hvordan man kan indfri mål, behov og muligheder fra fordybelsesfasen.

47
Q

Hvad indebærer den samlede visioner i Fornyelsesfasen?

A

Visionen skal omhandle:
1. Systemernes funktion
2. Systemernes grænseflade
3. Tekniske platform
4. Arbejdets organisering
5. Uddannelse af brugere

48
Q

Forklar de 4 situationer i Fornyelsesfasen.

A
49
Q

Nævn nogle forskellige Aktiviteter og produkter i fornyelsesfasen.

A
  1. Udvikle og samle ideer
  2. Markedsundersøgelse
  3. Mock-ups og prototyper
  4. Konsekvens analyser
  5. Kortlægning af kvalifikationsbehov
  6. Strategi og plan for realisering
  7. Udarbejdelse af rapport
50
Q

Nævn nogle teknikker til at udvikle og samle ideer til IT-systemet.

A
  1. Workshops
  2. Eksperimenter
  3. Mock-ups
  4. Brainstorming
  5. Fremtidsværksted
  6. Virtuelt kort
51
Q

Hvordan foregår en gruppes livscyklus?

A
  1. Forming(Mødes)
  2. Storming(brydes)
  3. Norming(Enes)
  4. Performing(ydes)
  5. Adjourning(skilles)
52
Q

Hvad er formålet med en projektetablering af udviklingsprojektet?

A

Det primære mål med projektetableringen af udviklingsprojektet er at formalisere processen, og skabe rammerne om projektet. Det indebærer konkret:

  1. At udviklergruppen opnår fælles forståelse for projektet.
  2. Social etablering i gruppen, og organisering af gruppearbejdet.
  3. Analyse af interessenter, projektstrategi og risici.
  4. Metodevalg.
53
Q

Hvorfor laver man en interessentanalyse i udviklingsprojektet, når man i forvejen har lavet en i forundersøgelsen?

A

Fordi udviklingsprojektet og forundersøgelsen er to individuelle projekter, der selvfølgelig alligevel spiller sammen. Men derfor kan der være flere, eller andre, interessenter i udviklingsprojektet end der var i forundersøgelsen.

54
Q

Hvad siger en projektstrategi i udviklingsprojektet noget om? Hvad bruger man til at lave en projektstrategi?

A

Projektstrategien beskriver den overordnede fremgangsmåde i projektet. En TURBO analyse bruges til at udarbejde strategien.

55
Q

Hvad kan en TURBO projektstrategi være med til at antyde?

A

Den kan ANTYDE hvilken udviklingsmodel der passer til projektet.

56
Q

Hvad tager TURBO analysen udgangspunkt i?

A

Særlige styrker eller svagheder ved teknikken, udviklerne, resultatet, brugerne og omgivelserne. Der defineres strategielementer på baggrund af svagheder og styrker.

57
Q

Hvad går risikostyring ud på i udviklingsprojektet?

A

At identificere, vurdere og og imødegå risici.

58
Q

Hvad er formålet med estimering? Hvad estimerer man på?

A

Formålet er at sikre, at planen er realistisk med hensyn til personressourcer. Der estimeres i tidsforbrug.

59
Q

Hvorfor styrer man et projekt på tid og ikke bare på kvalitet?

A

Fordi:
- Omgivelserne har ret til et tidligt estimat

  • Markedet kræver ofte fast tid og fast pris
  • Ledelsen skal prioritere knappe ressourcer
60
Q

Hvad bygger et estimat af tidsforbrug helt grundlæggende på, uanset valget af estimeringsteknik?

A

Erfaringer fra tidligere projekter. Er på mange måder et kvalificeret gæt.

61
Q

Hvilke estimeringsteknikker beskæftiger vi os med?

A
  • Analogi
  • Trepunktsestimering (Successiv kalkulation)
  • Use case points
  • Planning Poker
62
Q

Hvad går analogi teknikken til estimering ud på? Hvornår bruges denne teknik?

A

Sammenligning af projektet med
et lignende velkendt projekt.
Teknikken kan bruges enkeltstående, men bliver samtidig implicit brugt i alle de andre estimeringsteknikker.

63
Q

Hvad går trepunktsestimerings teknikken ud på?

A

Der estimeres 3 tal for hver aktivitet i projektet:
- Den korteste tid man mener at kunne gøre det på.
- Den mest sandsynlige tid.
- Den længste tid.

Herefter beregnes middelværdi, standardafvigelse og varians. Hvis standardafvigelse og varians for en given aktivitet er høj, er estimatet usikkert. I det tilfælde splitter man aktiviteten op i mindre dele og estimerer igen.

64
Q

Hvad går use case points teknikken til estimering ud på?

A

Her estimeres der for hver use case på:
- Antal transaktioner i use casen (UseCaseFaktor)
– Antal og kompleksitet af aktører (AktørFaktor)
– Tekniske krav til use casen, eks. sikkerhed, performance osv. (TCF-
Technical Complexity Factor)
– Eksterne forhold, eks. udviklernes erfaring, valg af metode, kundens
involvering osv. (ECF-Environment Complexity Factor)

65
Q

Hvad går Planning Poker teknikken til estimering ud på?

A

Der estimeres ved at hver gruppemedlem byder ind med deres personlige vurdering af hvor lang tid en user story, eller task, tager at udføre. Hvis gruppens estimater er meget forskellige diskuteres der for og imod, og der estimeres igen. Sådan fortsætter det indtil gruppens estimater er nået så tæt på hinanden som muligt.

66
Q

Hvad er en udviklingsmodel? Hvordan adskiller det sig fra en udviklingsmetode? Nævn nogle forskellige udviklingsmodeller og udviklingsmetoder.

A

En udviklingsmodel siger noget overordnet om tilgangen til projektet, hvorimod en metode definerer konkrete værktøjer og specifikke arbejdsgange for et projekt.

Eksempler på modeller:
- Iterativ
- Eksperimentel
- Sekventiel

Eksempler på metoder:
- Scrum
- XP
- UP

67
Q

Hvad er det for nogle overordnede principper agil udvikling baserer sig på?

A
  • Mennesker og interaktion over processer og værktøjer
  • Arbejdende software over omfattende dokumentation
  • Kunde samarbejde over kontrakt forhandling
  • Reagere på forandringer over følge en plan
68
Q

Hvordan kommer det konkret til udtryk, at agil udvikling prioriterer mennesker og interaktion over processer og værktøjer?

A

Der arbejdes i teams hvor der er fokus på fælles ansvar og ejerskab over det der produceres. Alle hjælper alle. Der kan også arbejdes med praktikker som “pair programming”

69
Q

Hvordan kommer det konkret til udtryk, at agil udvikling prioriterer arbejdende software over omfattende dokumentation?

A

Systemet leveres inkrementelt - altså i hver iteration søsættes ny kørende funktionalitet i systemet.

70
Q

Hvordan kommer det konkret til udtryk, at agil udvikling prioriterer kunde samarbejde over kontrakt forhandling?

A

Der arbejdes tæt sammen med kunden, eksempelvis ved hjælp af demonstrationer, prototyper og accepttest. På den måde kan kunden hele tiden have en finger på pulsen og være med til at stille og rette i kravene.

71
Q

Hvordan kommer det konkret til udtryk, at agil udvikling prioriterer at reagere på forandringer over at følge en plan?

A

Der planlægges selvfølgelig også - men mere løbende, og med øje for, at ting kan forandre sig jævnligt. I sådanne tilfælde justeres planen.

72
Q

Under hvilken omstændigheder egner agil udvikling sig, som udgangspunkt, bedst?

A

I mindre teams, hvor projektet ikke er yderst kritisk, hvor team kulturen og det enkelte gruppemedlemmer trives med omskiftelighed, og hvor teamet generelt har erfaring med agil udvikling.

73
Q

Under hvilke omstændigheder er plandreven udvikling som udgangspunkt bedre?

A

I større teams, hvor projektet er af kritisk karakter, hvor team kulturen og det enkelte gruppemedlemmer trives med stabilitet, og hvor teamet har lille erfaring med agil udvikling.

74
Q

Hvorfor egner større teams sig, som udgangspunkt, ikke til agil udvikling?

A

Større teams giver større behov for møder, modeller og dokumentation.

75
Q

Hvorfor er det ønskværdigt at kommunikationen i et agilt team foregår face-to-face fremfor gennem dokumentation osv?

A

Fordi face-to-face kommunikation er både hurtigere og billigere.

76
Q

Hvilke modeller gør vi brug af for at lave metodevalg i et projekt?

A

TURBO analyse til at definere udviklingsmodellen. Boehm til at definere metoden.

77
Q

Hvad er en CRACK kunde? Hvad betyder en kundes karakteristika for valget af metode?

A

CRACK står for: Collaborative, Representative, Authorized, Committed, Knowlegeable, og siger noget om kundens karakteristika.

For at kunden passer til agil udvikling, skal denne helst være af typen CRACK, og samtidig tilgængelig.

78
Q

Hvordan vurderer man en udviklers kompetenceniveau med den agile metode? Hvor lå vi før projektet? Hvor ligger vi efter?

A

Vurderes ved at give en karakter for videns- og erfaringsniveau. Før projektet var vi omkring level 1A, nu er vi nok omkring level 2

79
Q

Hvad hedder modellen? Hvad bruges den til?

A

Boehms model. Bruges til at vælge udviklingsmetode.

80
Q

Hvad hedder modellen? Hvad bruges den til?

A

Cockburn scale. Bruges til at vælge metode (hvis man ikke bruger Boehm)

81
Q

Hvilken model viser billedet? Hvad bruges modellen til?

A

TURBO modellen. Bruges til at definere projektstrategi, og til at antyde valget af udviklingsmodel.

82
Q

Nævn nogle praktikker som XP stiller til rådighed

A
  • Sit together
  • Whole team
  • Pair programming
  • Test first
  • Slack
  • Continous integration
83
Q

Nævn nogle af XP´s værdier.

A
  • Communication
  • Simplicity
  • Feedback
  • Courage
  • Respect
84
Q

Nævn nogle Scrum artefakter.

A
  • Product backlog
  • Release backlog
  • Sprint backlog
85
Q

Nævn nogle Scrum praktikker.

A
  • Sprint Planning
  • Daily Standup Meeting
  • Sprint Review
  • Sprint Retrospective
86
Q

Nævn nogle Scrum roller.

A
  • Scrum master
  • Product owner
  • Scrum team
87
Q

Hvad er Product Backlog i Scrum?

A

Samling af alle user stories for systemet.

88
Q

Hvad er Release Product Backlog i Scrum?

A

Udvalgte user stories fra Product Backlog som skal udvikles i releaset.

89
Q

Hvad er Sprint Backlog i Scrum?

A

Udvalgte user stories fra Release Product Backlog som skal udvikles i sprintet.

90
Q

Hvad er tasks i Scrum? Hvor kommer de fra?

A

En user story i sprintets backlog splittes ud i mindre tasks.

91
Q

Hvad er en Epic i Scrum?

A

En stor user story. Består ofte af flere user stories der hænger sammen, og som helhed giver værdi for kunden.

92
Q

Hvad er accept kriterier?

A

Accept kriterier defineres for user stories, og agerer pejlemærke for, hvornår en user story lever op til kundens krav.

93
Q

Hvad er Done kriterier?

A

Der defineres ét Done kriterie som alle user stories skal leve op til før de kan defineres som færdige.

94
Q

Hvad indebærer test-first praktikken i XP?

A

At unit- og integrationstest defineres og kodes før der programmeres.

95
Q

Hvad skal man som udgangspunkt have på plads for at kunne estimere en user story?

A

Accept kriterier og Done kriterier.

96
Q

Hvordan estimeres user stories?

A

Med Planning Poker.

97
Q

Hvad er velocity?

A

Velocity definerer hvor meget et team eller et gruppemedlem kan yde.

98
Q

Hvad bruges teamets velocity til?

A

Til at sætte rammerne for hvor mange story points der må være i et sprint eller release.

99
Q

Hvad er formålet med et Sprint planning meeting?

A

Den højest prioriterede US fra Release Product Backloggen nedbrydes til tasks og estimeres.

100
Q

Hvad er principperne til det daglige Scrum møde?

A
  • Foregår samme tid hver dag
  • Foregår stående
  • Tager ikke mere en 10-15 minutter
  • Styres af Scrum Master
  • Alle byder ind med status på hvad de har lavet siden sidst, og hvad de går i gang med nu.
101
Q

Hvad er et sprint review? Hvad bruges det til?

A

Efter hvert afsluttet sprint laves der et sprint review hvor udviklerne demonstrerer og kunden afprøver det der er lavet i sprintet.

Målet er at få kundens feedback på det der er lavet.

102
Q

Hvad er et sprint retrospective? Hvad bruges det til?

A

Efter hvert sprint opsummeres teamets erfaringer fra sprintet. Det diskuteres hvad der gik godt, og hvad der gik dårligt. Bruges til at forbedre det næste sprint.

103
Q

Hvad er formålet med Scrum Master rollen?

A
  • Ansvarlig for at Scrum metoden følges
  • Sikre at processerne holdes igang
  • Fjerne forhindringer (hovedansvaret)
104
Q

Hvad er formålet med Product Owner rollen?

A
  • At vedligeholde Product Backloggen sammen med kunden
  • Ansvarlig for Release planen
105
Q

Hvad karakteriserer Scrum Teamet som rolle?

A
  • Typisk 5-10 personer
  • Består af blandede kvalifikationer (programmører, designere osv)
  • Deltagere arbejder fuld tid
  • Teamet er selvorganiserende
106
Q

Er en Scrum Master det samme som en projektleder?

A

Nej, Scrum benytter sig ikke af en klassisk projektleder. Scrum teamet er selvorganiserende, derfor er der ikke en egentlig leder.

107
Q

Benytter Scrum sig af projektledelse?

A

Ja, der er mange elementer af projektledelse, selvom der ikke er en decideret projektleder.

108
Q

Hvad er en Burndown Chart? Hvad siger den noget om?

A

En graf der viser fremgangen i sprintet. Viser story points af y-aksen, og tid i sprintet af x-aksen.

109
Q

Hvad viser billedet?

A

En Burndown chart/graf

110
Q

Hvorfor kan test-first være et godt værktøj?

A
  • Man tvinges til at tænke funktionaliteten igennem inden man koder
  • Man tvinges til at lave kode som rent faktisk er testbar, og dermed også til at forklare (og forstå)
  • Da konsekvensen af rettelser er testbar, er det ”mindre farligt” at lave refaktorering