Studiespørgsmål nyrer og urinveje 1-3 Flashcards
Hvilke hovedfunktioner har nyrerne?
- Regulere kroppens væskeindhold
- Regulere kroppens syre-base-balancen
- Regulere kroppens indhold af ioner
- Udskille affaldsstoffer
Hvor er nyrerne placeret i abdomen?
Øverste del af abdomen. Nyrerne siges at være placeret ved 12 costae
Hvad er nyrernes størrelse og form?
10-12 cm høj
5 cm bred
4 cm tyk
Bønneformet
Hvorledes er en nyre opbygget (navngiv de enkelte strukturer)?
Nyren er opbygget af pelvis renalis, calcyx, pyramider, medulla renalis, cortex renalis og yderst capsula fibrosa.
Hvilken funktion har pyramidespidserne?
Pyramidespidserne samler samlerør, hvor præurinen gennemstrømmer til pelvis renalis gennem calyx.
Hvad er et nefron?
Et nefron er nyrens funktionelle enhed, hvori væske og affaldsstoffer udskilles fra blodet.
Hvad er ureteres funktion?
Ureteres funktion er at lede urinen væk fra pelvis renalis og ned i vesica urinaria.
Hvad består ureteres af?
Ureteres består af tre lag:
• Yderst et lag bindevæv
• I midten et lag glat muskulatur
• Inderst en slimhinde som består af overgangsepitel.
Hvad er det specielle ved overgangsepitel?
Overgangsepitel har den evne at kunne tåle vekslende indhold af syre og base og den vekslende udspilling der forekommer.
Hvordan sker transporten af urin fra pelvis renalis til vesica urinaria?
Transporten sker rytmisk ved peristaltik i den glatte muskulatur. Urinen presses ned i vesica urinaria fra pelvis renalis ved en peristaltisk bølge.
Peristaltisk bølge = forestil at man presser det sidste ud af tandpastaen
Hvad kaldes muskulaturen i blærevæggen?
m. detrusor vesicae
Hvor munder ureteres ind i vesica urinaria og hvad benævnes det?
Ureteres løber ind på posterior side i bunden af vesica urinaria, og dette benævnes Ostium ureteris. Her benævnes det at dette er hensigtsmæssigt, da buden af vesica urinaria og dens bagvæg ligger fast og flyttes ikke med varierende blærefyldning.
Hvilken funktion har m. sphincter vesicae
Holder urinrøret lukket, så urinen ikke løber direkte videre ned i urethra. M. sphincter vesicae er en ringmuskel som har en vis tonus, som gør at adgangen til urinrøret holdes lukket.
Hvilken funktion har m. spincter urethrae?
Det er en lukkemuskel, som er viljestyret. Denne muskel gør det muligt for os at holde på urinen indtil vi når ud til toilettet.
Hvilke to funktioner har mictionscentret?
- At modtage impulser fra vesica urinaria strækreceptorer og videregive dem til hjernen.
- At give signaler fra hjernen til vesica urinaria om man skal holde sig eller lade vandet.