SPV eksamen Flashcards

1
Q

Hvad er de(n) hyppigeste hospitalsinfektion?

A
  1. urinvejsinfektion
  2. sårinfektion
  3. luftvejsinfektion
  4. mave-/tarm
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hånddesinfektion. hvordan og hvornår

A

Hvornår
- før rene procedurer
- efter urene procedurer
- efter håndvask
- efter handskebruge

hvordan
- 2 pumpeslag
- gnid til hænder er tørre (30 sek)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Håndvask. Hvordan og hvornår?

A

Hvornår
- synligt urene

hvordan
- 2 pumpeslag
- gnid i 15 sek.
- skyld grundigt
- tørres og hånddesinfektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke smitteveje?

A
  • Direkte kontaktsmitte
  • indirekte kontaktsmitte
  • dråbesmitte
  • luftbåren
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke patienter er særligt sårbare overfor infektioner?

A
  • gamle mennesker
  • nedsat immunforsvar
  • underernærede
  • nyopererede
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan tjekkes infusion (PVK og CVK)?

A
  • er der infektion ved indstikssted
  • er det løbet subkutant (boble)
  • løber droppet
  • er forbinding intakt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er normal diurese?

A

40-60 ml/timen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad kigger man efter ved urinudskillelse?

A

mængde
- anuri (lidt)
- polyuri (meget)

farve
- mørkegul (for lidt væske)
- porterfarvet
- lys (for meget væske)
- rød (blod)

konsistens
- grumset (blærebetændelse)
- skummende (nyren)

lugt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Urinvejsinfektion.
årsag, symptom og forebyggelse?

A

årsag
- KAD
- dårlig nedre hygiejne
- dehydrering

symptom
- ildelugtende
- hyppig vandladning
- svie
- plumret urin

Forebyggelse
- mere væske
- nedre hygiejne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad kigger man efter ved afføring?

A

farve (grøn = irriteret tyktarm)
konsistens
mængde
lugt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Opstipation. årsag, symptom og behandling?

A

årsag
- immobilitet
- for lidt væske

symptom
- forstoppelse
- tyndt sivende

behandling
- drik væske
- bevægelse
- medicin - laksantia

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Diarre. årsag, symptom og behandling?

A

årsag
- infektion
- antibiotika

symptom
- hyppig, tynd afføring
- klamtsvedende, feber
- nedsat appetit

behandling
- opretholde salt balance
- medicin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

opkast. årsag, observationer, behandling?

A

årsag
- medicin
- smerter
- lavt blodsukker
- madforgiftning

observationer
- grøn = galdetilblandet
- kaffegrumset = gammelt blod
- rød = frisk blod
- tabletter?

behandling
- lejring
- mundhygiejne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad kigger jeg efter ved den nyoperede patient?

A
  • dræn, kateter
  • infektion ved åbning
  • smerter
  • mobilitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kigges efter ved infektion?

A
  • hævelse
  • varme
  • rødme
  • smerte
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad gøres ved smerter?

A
  • vurder med NRS (1-10) eller VAS
  • allerede smertestillende?
  • reager
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad betyder det at patienten er immobil?

A
  • fordøjelse = obstipation
  • respiration = slim, besværlig
  • urinvejene = svært at tømme
  • kredsløbet = liggende stilling belaster hjertet mere
  • tryksår
  • psykisk
18
Q

tryksår. stadier?

A

1 - rødme aftager ikke ved let tryk. smerte
2 - delvis tab af hud, vabler. smerte
3 - tab af hudens lag, gennem subcutis. ikke smerte
4 - omfattende ødelæggelse af muskel og evt. helt ind til knogle. ikke smerte

19
Q

Hvilke patienter er i risiko for trykår?

A
  • nyoperede patienter
  • underernærede
  • overvægtige
  • diabetespt.
  • ældre
  • lammede
20
Q

Hvordan forebygges tryksår?

A
  • trykaflastningsmadras
  • lejring/mobilisering
  • vendeskema
  • hudpleje/hygiejne
  • væskebalance
21
Q

Hvad er min opgave ved respiratoriske/kredsløb patienter?

A
  • rolig adfærd
  • måle værdier, obs på ændring
  • viden om iltbehandling og andre hjælpemidler (PEP-fløjte eller CPAP)
  • reagere på akutte brystsmerter
22
Q

Hvad er venstre- og højresidig hjerteinsufficiens?

A

venstre (tilkald sygeplejrske ved forværring)
- blodophob i lunger
- dypsnø (åndenød)
- cyanose
- lungeødom

højre
- blodophob i vener
- ødemer (hævelse)
- blodpropper
- lave venepumpe øvelse
- kompressionsstrømper

23
Q

Hvad gør jeg hvis pt. har akutte brystsmerter?

A
  • tilkald sygeplejerske
  • mål BT, puls, sat og RF
  • elever hovedgæret
  • bevar ro
  • nitroglycering ved aftale med sp.
24
Q

Hvilke patienter kan have behov for sonde?

A
  • underenærede
  • kritisk småtspisende
  • bevidstløse
  • pt. med sygdom i hals, mave
  • pt. med synkebesvær (dysfagi)
25
Q

Hvordan tjekkes sonden?

A

placering
- 20-60 ml luft ind og høre om det bobler

type
- ventrikelsondes placering tjekkes hver gang
- PEG gør ikke

26
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved en diabetes patient?

A
  • kosten
  • blodsukker
  • stress
  • feber (øger behovet for insulin)
  • mobilisering (tryksår)
27
Q

Hvordan vurderes bevidsthed?

A

GCS (man kan score fra 3-15)

  • øjne (1-4)
  • verbal respons (1-5)
  • motorisk respons (1-6)
28
Q

Hvilke følger af apoplexi er der?

A
  • lammelse
  • neglect (ænser ikke)
  • afasi (ekspressiv eller impressiv)
  • apraksi
  • dysfagi (synke)
29
Q

Hvilke årsager er der til at være bevidsthedspåvirket?

A
  • luftvejsopstruktion
  • forgiftning (drug/alkohol)
  • infektioner
  • apoplexi
  • epilepsi
  • anafylaksi
30
Q

Hvilke vitale værdier er vigtigst ved den bevidsthedspåvirkede pt?

A
  • blodtryk og puls
  • pupillygte
  • bevidsthedsniveau
  • RF
31
Q

Hvordan er man omkring demente patienter?

A
  • rolig
  • afledning
  • afskærm dem
  • tal om gamle dage
  • hold dem i hånden
  • tålmodighed
32
Q

Hvordan er man omkring den udadreagerende patient?

A
  • basale behov ok?
  • rolige bevægelser
  • ligeværdig dialog
  • indrag patient, hvad har du brug for?
33
Q

Hvordan er man omkring den delirøse patient?

A
  • afskærm dem
  • må gerne virkelighedskorrigere
34
Q

Hvad ligger normalt blodsukker på?

A

4-6 mmol/L

35
Q

Hvad er hyperglykæmi og hypoglykæmi?

A

hyper = for højt blodsukker, giv insulin

hypo = for lavt blodsukker, giv noget juice eller glucagon

36
Q

Hvad er forskellgen type 1 og type 2 diabetes?

A

type 1 = for lidt insulin produktion

type 2 = resistent overfor insulin

37
Q

Hvordan skal blodtrykket ligge?

A
  • 120-140 mm Hg systolsk
  • 80-90 mm Hg diastolsk
38
Q

Hvordan skal pulsen ligge?

A

60-80 slag pr minut

39
Q

Hvordan skal RF ligge?

A

12-16 pr. minut

40
Q

Hvordan skal sat ligge?

A

95-100%

KOL-patienter er lavere acceptabelt.

41
Q

Hvordan skal temperaturen ligge?

A

normal: 36,5-37,5
subfebril: 37,5-38
febril: 38-39
højfebril: over 30
hypotermi: under 36,5