Sportsjura - alt Flashcards
1
Q
Sport - er der en lov?
A
- Nej - der er ingen lov overhovedet
- Man kan ikke slå op i en lov og sige, at de her regler gælder for idrætten
Grundloven
- Man kan ikke slå op i en lov og sige, at de her regler gælder for idrætten
2
Q
Pyramidestruktur (kort fra 1. lektion)
A
Befinder man sig inde i pyramiden, så kan ingen sige, at man har gjort noget forkert - da der ingen lov er, der regulerer det
Så udgangspunktet er autonomi, med visse fravigelser
3
Q
Kan man påberåbe sig grundloven, hvis man sidder inde i pyramidestrukturen? For idrætten? Gælder den reelt?
A
○ Det er Jesper ikke sikker på - fordi vi har noget, der hedder autonomi - sportens autonomi - betyder, at i princippet så gælder der et princip om uafhængighed for sportens organer - båder internationalt og nationalt
○ I tvivl, fordi i visse sammenhænge kan man ikke påberåbe sig sportens uafhængighed og autonomi, men så skal man nok op i en situation, hvor det er de grundlovssikrede rettigheder, eller menneskerettighederne eller lignende, som man skal påberåbe sig
○ Hvilke retsregler vil man altid kunne påberåbe sig - enten som funktionær, forurettede, eller arbejdsgiver eller lignende? Det kan aldrig fraviges? Altså præceptive regler?
I funktionærloven er der nogle retsregler, som man altid som arbejdstager kan påberåbe sig - de er præceptive og kan derfor ikke fraviges
4
Q
Hvis samfundet skal sige, idrætten må gerne passe sig selv - vi respekterer sportens autonomi, hvad vil de så sige skal gælde? Altså hvad vil man stille krav om? Der er ingen retsregler, så man falder tilbage på almindelig sund fornuft. Og hvis samfundet skal falde tilbage på sund fornuft, hvad vil de så kræve?
A
○ Typisk kræve, at dem, der er inden i pyramiden, de opfører sig ordentligt - det er det, det drejer sig om - grundloven og menneskerettighederne er et udtryk for, at man opstiller nogle normer for, hvordan man opfører sig og behandler andre i samfundet
§ Sportens organer skal derfor opfører sig ordentligt, for at samfundet respekterer autonomien og ikke griber ind
§ Når regeringen rejser et advarselsflag, så er det fordi, at der er noget inde i pyramiden, der ikke opfører sig ordentligt
○ Korruption, snyd, bestikkelse - her vil samfundet ikke accepterer det, selvom der er autonomi - så vil de gennembryde strukturen og sige, hvad der skal være - så kan samfundet gribe ind
Typisk straffelovsbestemmelser - så kommer samfundet med den store hammer
5
Q
Kan man altid sige, at samfundet kommer og blander sig?
A
§ Eksempler: En ishockeykamp, hvor en spiller udsætter en anden spiller for, hvad man efter straffeloven vil betegne som vold - simpel eller grov - der vil man normalt sige fra samfundets side, at hvis man giver en anden person bank, spytter på en person, eller lignende, så er det vold
§ Så skal man kigge på, hvilken sportsgren, der er tale om - om det er i orden
§ Ved håndbold, der hvis man spytter en spiller i ansigtet, der vil man kunne anmelde det til politiet - for det må man ikke
□ Hvis det på en dommer - så er det lidt værre
§ Men det vil aldrig ende hos politiet - for ingen politianmelder det
§ Hvis en håndboldspiller slår en anden i hovedet med en knytnæve - vil der blive rejst tiltale? Nok ikke - men måske tæt på, hvis det er en håndboldkamp og afhængig af omstændighederne
§ Hvis det i stedet er i ishockey, der gives en knytnæve - kommer der en straffesag ud af det? Nej, det gør der ikke (praksis på det)
§ Tenniskamp eller gymnastik, så vil det nok nærmere ligne en straffesag
§ Måske kan et slag i hovedet i fodbold lede til en straffesag
§ Er der situationer i ishockey, hvor det vil være for hårdt? Ja
□ Fx hvis en spiller mister sin hjelm, og den anden smider handskerne og slår med hænderne - en 10-15 gange, så vil det udløse en straffesag (konkret sag)
Så samfundet blander sig ikke - medmindre det er straffelov eller præceptive regler
6
Q
Organiserede idræt i DK?
A
- Hvordan finder man ud af det?
○ Idræt i Danmark (Europa) er foreningsstruktur - koblet til Grundloven - foreningsretten gælder
§ Man tager selskabsloven og lov om virksomheder og bruger dem lidt analogt på en måde, føler jeg, at han sige- DIF
Dansk Idrætsforbund - organiserer idrætten i Danmark
- DIF
7
Q
Den danske pyramidestruktur
A
IOC
DIF (NOC)
- 62 specialforbund
Team DK
ADD/WADA
DGI
SPORT EVENT DANMARK
FIRMAIDRÆTTEN
SPECIALFORBUNDENE (DBU)
Divisionsforening - DBU Bredde
Klubber/foreninger - ca. 1600
* IOC ○ Internationale Olympiske Komité ○ Alt, der er med i OL ○ Sommer, vinter og paraolympiaden ○ Her har vi et charter som regler § Gælder for den måde, som IOC udøver sine aktiviteter * DIF (NOC) ○ 62 specialforbund § Hvis man gerne vil ind under DIF-paraplyen, så skal man ind under en af de forbund § Så det afgrænses til nogle af de store sportsgrene her i undervisningen ○ NOC - national olympisk komité ○ Paddel er ikke medlem af DIF - hvorfor ikke? § De vil gerne være medlem - men det kan de ikke få lov til, da man skal opfylde nogle betingelser for at være med § Hvem har interesse i at stoppe dem fra at komme med som selvstændigt medlem? Tennis ○ En forening med mere end 30 medlemmer har ret til tilskud og anvist til et klublokale - folkeoplysningsloven § Hvis det er kommercielt, kan man ikke få støtte - så der er mange, der gør det mere bredt ○ Har udviklet et regelsæt for dem * Team Danmark ○ Støtter dem, der må formodes at kunne gøre sig så dygtige, at de kan kvalificere sig til OL ○ Oprettet af regeringen ○ Kulturministeren udpeger 4 til bestyrelsen ○ Og de resterende 4 er fra idrætten ○ Skal stå ved siden af DIF mv. ○ Regeringen har i dette års finanslov forhøjet støtten til Team Danmark på 80 mio. kr. ○ Særskilt organisation på siden af DIF * Sport Event Danmark ○ En organisation, som skal hjælpe idrætten med at skaffe store sportsevents til Danmark § VM og EM - cykelløb (80 mio. kr. i år til cykelløb) ○ Hjælper med ansøgninger mv. * DGI ○ Danske gymnastik- og idrætsforeninger ○ Vil nok helst betegnes som en breddeorganisation, som organiserer gymnastik og breddeaktiviteter ○ Så de skal stå uden for DIF - udenfor pyramiden på samme niveau * Firmaidræt ○ Sport for firmaer ○ Står også ved siden af DIF og DGI * ADD ○ Anti Doping Danmark - står også ved siden af DIF og DGI ○ Laver dopingkontroller ○ Regelsæt for det - udstedt af WADA (international organisation for doping) § Så ADD er den danske implementering af WADA § Regulerer, hvad der er forbudte stoffer - WADA-liste * Specialforbundene ○ Kan ikke både være medlem af DGI og DIF ○ 62 stk. ○ De største her er fodbold, håndbold, ishockey - så pensum tager udgangspunkt i det § Mest fodbold § Når det gælder kontrakter og medierettigheder, så er det alle tre forbund ○ DBU - 360.000 aktive fodboldspillere § Der er en anden struktur i DBU's love § Der er to medlemmer, der er med i DBU □ Divisionsforeningen □ DBU Bredde § Fodboldspillerne er i princippet hverken medlem af DIF eller DBU eller af medlemmerne af DBU § De er i stedet medlemmer i klubberne - altså i foreningerne * Divisionsforeningen / DBU Bredde * Klubber/foreninger ○ Cirka 1600 fodboldklubber ○ De er ikke medlem af
Nederst er de 360.000 aktive fodboldspillere
8
Q
Fodboldstrukturen på national plan (europæisk)
A
FIFA
UEFA
Danmark DBU
Divisionsforening - DBU Bredde
48 klubber (kontraktklubber) - 1600 klubber
* FIFA ○ Antal lande, der er medlem af FIFA - 211 lande ○ Det største fodboldland i verden er Tyskland med næsten 7 mio. kr. fodboldspillere ○ Har en præsident og et council ○ Har udarbejdet et omfattet regelsæt * UEFA ○ Europa ○ Ledes af EXCO ○ UEFA er ikke formelt medlem af FIFA - men er den paraplyorganisation, der samler de europæiske lande ○ Antal medlemslande - 55 lande § Det kræver en FN godkendelse at være en selvstændig stat § De sidste godkendte er Gibraltar og Kosovo □ Gibraltar gik til sportsdomstolen og fik en godkendelse § Grønland vil gerne være med - men det kan de ikke, da de ikke er en selvstændig stat godkendt af FN □ Det er Færøerne heller ikke, men de nåede at komme med, før reglerne blev lavet om ○ Alle verdensdele har deres eget forbund for fodbold ○ Har udarbejdet et regelsæt * Danmark ○ Medlem af både FIFA og UEFA ○ Her hedder organisation DBU - har sit eget regelsæt også § Så er der to medlemmer af DBU - Div. For. og DBU Bredde ○ Ledes af repræsentantskabet (145), som vælger 7 til bestyrelsen § Dette fortsætter nedad - normalt valg til bestyrelse (repræsentativt demokrati) * Divisionsforeningen og DBU Bredde ○ DBU Bredde - består af 6 lokalunioner § De 1600 klubber - medlem af en lokalunion - fx DBU Jylland, DBU Bornholm, DBU Fyn - alt efter ens geografiske område § De 6 lokalunioner udgør så DBU Bredde, som så er medlem af DBU § Alle klubber SKAL være medlem af en lokalunion § Men alle er ikke medlem af divisionsforeningen ○ Divisionsforeningen (herre) § 48 medlemmer § Superliga, første division, anden division og tredje division § Så man kan både være medlem af en lokalunion og en divisionsforening § Er også arbejds…foreningen - varetager klubbernes interesser (måske) - Spille fodbold i Danmark § Man skal melde sig ind i den lokalunion efter ens geografiske område - fx DBU Jylland □ Alle starter her i serie 5 - op til jyllandsserien - op til danmarksserien - divisioner - superliga
9
Q
Kan man starte en ny klub og sige, at man vil spille i superligaen fra dag 1?
A
□ Nej - det kalder man den danske sportsmodel - man starter i serie 5, og så må man spille sig op - der er ikke noget med at springe et trin over
® Der er nedrykning og oprykning
® Det kalder vi den europæiske sportsmodel - hvor man skal spille sig op - solidaritet
Modsat den amerikanske sportsmodel, hvor man har nogle penge og kan købe sig ind efter en franchisemodel
10
Q
Hvor er kvinderne henne i systemet?
A
§ Det er herreklubberne, der er medlem af divisionsforeningen - de 48 klubber
§ Har vi en liga for kvinderne? Ja, det har vi - Gjensidige liga, hvor der er 8 hold
§ Kvindedivisionsforeningen - KDF - er ikke med i strukturen - har repræsentantionsmedlem i DBU, men er eller ikke med - de ligger uden for Div. for. Og DBU Bredde
11
Q
Fodboldspillerne (i forhold til pyramidestrukturen)
Der er rigtigt meget, og det er fra 1. lektion, så det er noget rod
Noget med opdeling i A/S og forening og standardkontrakter
A
- Spiller man fodbold i AAB - 1000 medlemmer - de er medlem af AAB
- AAB har 40 hold, der spiller
§ Og så har man nogle kvindespillere, der spiller i kvindeligaen
- AAB er opdelt i A/S
§ Alle topklubber er organiseret på samme måde
§ I AAB er amatørklubben AAB af 1885 og så AAB A/S
§ Alle fodboldspillere - uanset om man spiller på serie 5 holdet eller i 1. divisionen eller danmarksserien, der skal alle være medlem af fodboldklubben, altså AAB af 1885
§ Ud af de 1000 medlemmer, vil 40 være spiller på førsteholdet - 1. division eller superliga
□ De 40 er kontraktspillere
□ Men alle uanset status er medlem af amatørklubben og betaler kontingent - det er vores danske model
§ AAB A/S i 1. division - hvordan, når alle rettigheder ligger i moderklubben/amatørklubben?
□ Aktieselskab . Begrænset hæftelse - selskabsretlig - fra 1987
□ AAB af 1885 er en forening - foreningsretligt baseret - fra 1885
□ Hvorfor er det ikke foreningen (juridisk enhed), som driver det på foreningsretlig basis, men i stedet aktieselskab, som indtager pladsen i superligaen?
® Grunden skal findes for 50 år siden, hvor man begyndte at skrive kontrakter, og der blev åbnet op for, at man måtte drive sin aktivitet i selskabsform - betingelsen er, at der ligger en aftale (samarbejdsaftale med moderklubben), så AAB foreningen har stillet retten til at spille i superligaen til AAB A/S i henhold til samarbejdsaftale - hvor det direkte står, at de har retten
® Alle 12 hold i superligaen og de andre hold i 1. divisionen har en samarbejdsaftale med moderklubben til at må spille der
® Hvis der opstår uenighed mellem klubben og selskabet, så vil klubben efter omstændighederne kunne ophæve samarbejdsaftalen og tage retten til at spille i rækken tilbage
® Alle danske fodboldklubber har det system her
® Der er ikke nogle, der siger, at man skal vælge den her struktur - foreningen må også gerne spille sig op i superligaen på foreningsretlig basis
◊ Der findes ingen nu
◊ Men indtil for ikke så lang tid siden, så gjorde Hobro det - de spillede sig helt op i systemet
} Men de har valgt konstruktionen alligevel nu? Hvorfor? For at afdække risikoen fra personlig ubegrænset solidarisk hæftelse til en begrænset hæftelse - + man får mulighed for at sælge aktier, der kan gå på børsen
} Der er børsnoteret fodboldklubber - AGF, FCK, Brøndby, AAB
} Hvis klubben går konkurs, så er det hele klubben fra serie 5 og ned - men hvis A/S’et går konkurs, så betyder det kun, at retten til at spille i superligaen går tilbage til klubben - så rykker med ned i en eller anden række, så man må spille sig 3 rækker op igen (eller noget)
® Udover samarbejdsaftalen og for at skrive kontrakter (kontrakttilladelse), så skal man også have en DBU licens - og det er reelt en UEFA licens - der er licenskrav - tilskuerpladser, lys mv. - der er licensregler
◊ Vil man spille i UEFAS turneringer, skal man opfylde deres regler for licens
® Der er en kontrakt mellem spillerne og A/S’et
◊ Der er krav til kontrakten - der er en standardparadigme, som alle spillerne skal skrive under på - DBU-standardkontrakt
} Er der andre regelsæt, der gælder for spillernes rettigheder? Ja, der er en overenskomst
– Spillerne er ansatte hos A/S - spillerforeningen er en fagforening
– Divisionsforeningen er arbejdsgivers forening
– Der er en overenskomst mellem spillerforeningen og divisionsforeningen
◊ Hvem varetager kontraktspillernes interesser? Det gør spillerforeningen
} Divisionsforeningen varetager klubbernes interesser
□ Dom fra højesteret
® Man diskuterede sportens autonomi
◊ Diskussionen blev - man havde pyramiden, så havde man DBU’s standardkontrakt, og så har man overenskomsten
◊ Hvad hvis der var uoverensstemmelser?
} I forhold til autonomi, så har man funktionærloven, der er præceptiv
◊ Sagen angik feriepenge - det er reguleret i funktionærloven
◊ Spillerforeningen ville også høre, hvad der så gælder - om det er overenskomsten eller kontrakten - spillerforeningen ville have, at overenskomsten skulle gælde
◊ Dog er DBU-kontrakten en gennemførelse af FIFA
◊ Højesteret kom frem til, at det er FIFA’s og dermed DBU’s regler, der har forrang
◊ Så standardkontrakten gælder - og så må overenskomsten tilpasses
} Fordi vi er en del af sportens autonomi, så her kunne lovgivningen ikke fortrænge det
12
Q
Hvorfor er det ikke foreningen (juridisk enhed), som driver det på foreningsretlig basis, men i stedet aktieselskab, som indtager pladsen i superligaen?
A
kontrakter, og der blev åbnet op for, at man måtte drive sin aktivitet i selskabsform - betingelsen er, at der ligger en aftale (samarbejdsaftale med moderklubben), så AAB foreningen har stillet retten til at spille i superligaen til AAB A/S i henhold til samarbejdsaftale - hvor det direkte står, at de har retten
® Alle 12 hold i superligaen og de andre hold i 1. divisionen har en samarbejdsaftale med moderklubben til at må spille der
® Hvis der opstår uenighed mellem klubben og selskabet, så vil klubben efter omstændighederne kunne ophæve samarbejdsaftalen og tage retten til at spille i rækken tilbage
® Alle danske fodboldklubber har det system her
® Der er ikke nogle, der siger, at man skal vælge den her struktur - foreningen må også gerne spille sig op i superligaen på foreningsretlig basis
◊ Der findes ingen nu
◊ Men indtil for ikke så lang tid siden, så gjorde Hobro det - de spillede sig helt op i systemet
} Men de har valgt konstruktionen alligevel nu? Hvorfor? For at afdække risikoen fra personlig ubegrænset solidarisk hæftelse til en begrænset hæftelse - + man får mulighed for at sælge aktier, der kan gå på børsen
} Der er børsnoteret fodboldklubber - AGF, FCK, Brøndby, AAB
} Hvis klubben går konkurs, så er det hele klubben fra serie 5 og ned - men hvis A/S’et går konkurs, så betyder det kun, at retten til at spille i superligaen går tilbage til klubben - så rykker med ned i en eller anden række, så man må spille sig 3 rækker op igen (eller noget)
® Udover samarbejdsaftalen og for at skrive kontrakter (kontrakttilladelse), så skal man også have en DBU licens - og det er reelt en UEFA licens - der er licenskrav - tilskuerpladser, lys mv. - der er licensregler
Vil man spille i UEFAS turneringer, skal man opfylde deres regler for licens
13
Q
Der er en kontrakt mellem spillerne og A/S’et
A
◊ Der er krav til kontrakten - der er en standardparadigme, som alle spillerne skal skrive under på - DBU-standardkontrakt
} Er der andre regelsæt, der gælder for spillernes rettigheder? Ja, der er en overenskomst
– Spillerne er ansatte hos A/S - spillerforeningen er en fagforening
– Divisionsforeningen er arbejdsgivers forening
– Der er en overenskomst mellem spillerforeningen og divisionsforeningen
◊ Hvem varetager kontraktspillernes interesser? Det gør spillerforeningen
Divisionsforeningen varetager klubbernes interesser
14
Q
Håndbold og ishockey minder om fodboldens struktur - den europæiske sportsmodel
A
® Alle skal meldes ind i en forening - man kan ikke springe over, som man kan i USA
® Solidarisk system - den europæiske sportsmodel
◊ Kendetegnes ved, at man spiller sig op nedefra
◊ Sportslig merit - skal starte i bunden af pyramiden og så spille sig op
◊ Sportslig oprykning
Den anden retning - der skal vises solidaritet fra top (FIFA) til bunden - og det er ved at give penge - til gengæld har alle mulighed for at få en andel af det
15
Q
I dansk fodbold diskuteres lige nu konstruktionen med klubberne og spillerne
A
□ I dansk fodbold diskuteres lige nu konstruktionen med klubberne og spillerne (for udlændinge har svært ved at forstå systemet, fx hvis man køber alle aktier i A/S’et, men man skal stadig respektere samarbejdsaftalen med moderklubben, og så er der alle de regler med kontraktspillere og medlemmer)
® Regeringen kan ikke lide dem, der kommer udefra og vil købe danske klubber
® I Sverige eller Tyskland kan man ikke købe klubberne, fordi de har specielle regler - i Sverige skyldes det 50+1-reglen
® FC Midtjylland fx er lige blevet købt af en dansker fra en englænder
® Folketinget diskuterer, om man skal indføre en 50 + 1 regel - herefter skal moderklubben med alle rettighederne skal sikres minimum 50 % af stemmerne + 1 i aktieselskabet
® I Danmark har vi en speciel konstruktion med moderklub og aktieselskab
Der er frit spil med at gå på børsen og salg af aktier, men det vil folketinget diskutere
16
Q
Regelsæt (1. lektion)
A
- Hvad kalder man det regelsæt, som skal sørge for, at idrætten beholder sin autonomi? Det hedder LEX SPORTIVA
- Samlebetegnelsen for alle sportslige regler
- Hvad gælder for sporten? Autonomi. Hvorfor? Pga. Lex Sportiva. Hvad er det så?
§ Hvilke områder skal vi have reguleret for at sige, at nu har vi styr på idrættens verden?
□ SPILLEREGLER
® Måden, vi spiller på
® Hvem har bestemt, at der er 11 spillere i fodbold? Det helt grundlæggende for sporten, Offside, mv.
◊ The Board - dem, der opfandt fodbold - de britiske lande (England, Skotland, Wales og Nordirland) - de udgør The Board
◊ Ændringer i reglerne skal godkendes af dem - det er ret udemokratisk - så nu er der er lavet et samarbejde mellem FIFA og The Board - men det er stadig det gamle system, hvor The Board skal godkende ændringer
◊ FIFA mv. kan så udfylde reglerne
◊ Det samme gælder for Golf - ellers findes dette system ikke for andre sport
□ KONKURRENCEREGLER
® Hvor lang tid skal kampen vare? Hvornår er der mål?
® Hvor mange deltager i den pågældende række? Skal der være 12 hold eller 14 hold i superligaen? Hvem rykker ned eller op?
◊ Det fastsætter fodboldforbundene nationalt
® Hvis det ikke går som planlagt?
◊ Det kunne være sanktioner - hvis en atlet gør noget forkert, det kan ske i alle sportsgrene
} Sanktionsmæssigt, benytter man samfundet eller sportens? Sportens - det er regelsættet om udvisninger, gule kort og røde kort
} I samfundet er der den lovgivende, dømmende og udøvende magt - findes det også i sportens autonomi? Kan man i idrættens verden være alle slags på én gang? Ja, det kan man - det er en del af sportens autonomi
– Men det er ikke smart
– Under halvdelen af de 62 specialforbund har delt det op i lovgivende, dømmende og udøvende magt
– Det er ikke smart, hvis man vil opretholde autonomien ,hvis man ikke respektere de grundlæggende rettigheder
– Fodbold, håndbold og ishockey har opdelt i lovgivende og dømmende
} Hvem uddeler straffen? I praksis
– I samfundet er det politiet
– I sporten er det dommeren - han starter med at finde ud af, at der er en forbrydelse
w Han udsteder så også en straf
w Det er sjældent, at politiet og giver straffen (bortset fra fartbøder og lignende)
w Gult eller rødt kamp udstedt af en dommer kan ikke påklages eller efterprøves
w Der er et princip inden for LEX SPOTIVIA, at dommerens skøn på banen er endeligt - medmindre dommeren har anvendt reglerne forkert
w Bortset fra VAR, hvor man kan efterprøve det
w Udover det skal det skøn, som dommeren udøver på banen, det er endeligt
} Man kan påklage en afgørelse til disciplinærinstanser - i sidste instans til CAS
} CAS - internationale sportsdomstol
□ FORENINGSRETLIGE REGLER /KLUBREGLER
® Hvem fastsætter dem? Grundloven - princip om foreningsfrihed
◊ Er der formkrav i DK for at stifte en forening? Nej - så man kan stifte en forening bare på papir
□ Det er LEX SPORTIVA
□ Så er det dækket, hvis vi har de regler
□ Hvis vi er til OL
} Her er der også regler - hvem fastsætter her reglerne?
– Som udgangspunkt IOC - men i praksis er det de enkelte idrætter, der spiller efter deres egne LEX SPORTIVA - ellers ville det helt sejle, hvis de pludselig siger, at der skal være 13 spillere til fodbold
w Men for eksempel tøj - her bestemmer IOC hvis der problemer med tøjmærke
□ Kan man påberåbe sig nogle nationale regler?
® Funktionærloven, ja, men ellers ikke
□ Hvis man får tre års karantæne, kan man så gå til domstolene eller den internationale menneskerettighedsdomstol? Ja, det kan man godt, men man skal helt op der, hvor det er ens levebrød
□ Men udgangspunktet er, at sportens autonomi gælder, hvis vi har LEX SPORTIVA; der sikrer, at de opfører sig ordentligt
Elastikregler (ligger i gråzone, når det er vejledende regler) gælder som LEX SPORTIVA - hvad så med fortolkningsbidrag? Man kan ikke bruge national retspraksis - i stedet skal man finde i CAS eller disciplinærsystemet inden for den pågældende sport
17
Q
IOC
A
- Skal vide, at IOC er øverst i pyramiden - de olympiske idrætter (26) - tre slags olympiader - reguleres af et charter - når man rykker ind i den olympiske by, så er det IOC’s regler
- Udtagelseskriterier eller ytringsfriheden kan give problemer
- DIF fastsætter nationalt nogle udtagelseskriterier for de enkelte idrætter, fx svømning - mens de andre sportsgrene gælder der et kvalifikationsprincip, fx fodbold, håndbold
- Det er de nationale olympiske komiteer, der bestemmer det, og det kan som UG ikke påklages - kriterierne
- Ytringsfriheden
- Enhver form for propaganda og politik er bandlyst, når man træder ind i den olympiske by - så der er ikke ytringsfrihed for atleten her
- Det er fastsat i chartret - at så snart man flytter ind, ellers så smides man hjem eller sanktioneres
- Ruslands udelukkelse
- Det er en sanktion, som kan påklages til CAS - som har stadfæstet den
IOC beslutter det ,men det kan så påklages til CAS som i sidste ende afgøre det endeligt
- Det er en sanktion, som kan påklages til CAS - som har stadfæstet den
18
Q
SPORTENS AUTONOMI (Jespers stikord)
A
- Organisationer, strukturer m.v.
- Autonomi
- Lex Sportiva
- spilregler
- konkurrenceregler
- klubregler/foreningsregler
- Autonomi i f.t. samfundets alm. regler
- International, europæisk og rationel ret
- Autonomi i f.t. sporten
- IOC og Det Olympiske Charter
- Anerkendelse og autonomi
- myndighederne, EU m.v.
- domstolene, praksis m.v.
- CAS m.v.
- Offentlig støtte
- DIF, DGI, Team DK, ADD osv.
19
Q
SPORTENS FORENINGSRET (Jespers stikord)
A
- Foreningsretten
- Lex Sportiva
- Organisationer, pyramidestruktur, CAS
- Retssystemer, retskilder, praksis
- Sportens globale organisation
- Den Europæiske Sportsmodel
- FIFA, UEFA, DBU
- Den Amerikanske Sportsmodel
- Foreninger
- Værdigrundlag, regelsæt m.v.
- Staten, sporten, EMRK og CAS
- Fortolkningsprincipper
- kontraktsret
- CAS, praksis m.v.
- Alm. retsprincipper
- CAS
- Lex Sportiva, Lex Ludica
- ”Field-of-Play”
- Offentligretlige principper
- Legalitetsprincippet
- Disciplinære ct. strafferetlige
- Proportionalitet og lighed
- Lex Sportiva, Lex Ludica
20
Q
DEN OLYMPISKE BEVÆGELSE (Jespers stikord)
A
- Struktur m.v.
- IOC
- Det Olympiske Charter
- Retlig status m.v.
- Organisationen
- IOC, NOC m.v.
- De Olympiske Lege
- Udtagelseskriterier
- Ytringsfrihed
- Boykot
21
Q
Idrættens pyramidestruktur - gælder for alle idrætter (Lektion 2)
A
IOC
Styrer alt, der har med vinter-OL og sommer-OL at gøre
Opererer på baggrund af et olympisk Charter - handler om, hvilke produkter spillerne skal iføre sig (Adidas, Nike), og hvad må de sige og promovere i den olympiske by - UG, intet - og hvad må man sige på skamlen med medaljen - UG, intet - ingen ytringsfrihed, når OL er startet
Udvælgelsesmetode i den olympiske komite - sidste medlem var Kronprins Frederik
IOC’s hjemsted: Schweiz - hvilken kanton? Lausanne
DIF (NOC)
Også kaldet NOC
62 specialforbund.
DIF repræsenterer i princippet alle de 62 idrætter, men når de skal repræsentere dem til OL, så er det kun de 24-26 stk.
Skærpet dopingregler, når vi snakker om de olympiske idrætter - og så er det mildere, når vi kommer ned i breddeidrætterne
Team Danmark
Halv statslig og halv idrætslig - uafhængig af DIF - understøtter de atleter, som skal til OL
Har lige fået bevilget en del penge for at sikre, at de kvindelige atleter kan få børn og barsel
Sport Event Danmark
Skal tiltrække stor sportsbegivenheder til DK og understøtte med sponsorater og ansøgninger
Halv offentlige også, ligesom Team Danmark
ADD/WADA
Ligger på siden, da de i princippet er uafhængige
Specialforbund
DBU - DHF - DIU
Ikke alle har delt lovgivende, dømmende og udøvende magt - hvis det er meget lille
Ikke alle specialforbund er med til OL - 24-26 idrætter er de olympiske
22
Q
Fodboldens pyramide
Lektion 2
A
FIFA
211 lande er med i FIFA
6 konføderationer (verdensdele), er den delt op i
Vores er så UEFA (den europæiske)
Delt op på samme måde som håndbold og næsten Ishockey, der bare ikke har en europæisk del
UEFA
55 lande er med i UEFA
DBU
1550 klubber
Divisionsforeningen
48 klubber
Bredde
6 lokal unioner
Fx DBU Jylland
Det er de to medlemmer af DBU
Spillerne eller klubberne er ikke medlem af DBU - de er i stedet medlem af enten Bredde eller Division, som så er medlem af DBU
Der er 280.000 mænd af de 360.000 spillere - og det er spillerne, der har stemmeret
Hvor er kvinderne?
- De er en del af 1550 klubber, men ikke en del af divisionsforeningen
- Det diskuteres, om kvindedivisionsforeningen skal være medlem af DBU
- Klubben er medlem af kvindedivisionsforeningen
23
Q
De 360.000 spillere - krav til dem
A
De 360.000 spillere - krav til dem
- Medlem af klubben
- Spillercertifikat - for man kan ikke bare skifte klub undervejs i sæsonen
○ De ligger ultimativt hos FIFA
- Alle spillere er i et TMS-system, så FIFA kan holde styr på dem
- Hvorfor er det vigtigt for amatørspillerne også?
○ Beskyttelseshensyn - for børnene, så der ikke sker traficking (kan ikke skifte verdensdel, når man er under 15 år)
○ Så hvis man skifter til en storklub, så vides det, hvor man har været før? Måske?
24
Q
Når man udfylder et spillercertifikat:
A
Når man udfylder et spillercertifikat:
- Man skulle udfylde, om man var mand eller kvinde - og der har så været ligebehandlingssager over det, så det blev skiftet til, at man også kan udfylde “andet”
○ Men det diskuteres også, om det er ok
○ Og det diskuteres, hvad det kommer til at have betydning for at spille professionel fodbold på sigt
○ Der er altså stor diskussion om køn
§ Også i forhold til transkønnet
○ Nu kan de rigtig dygtige piger spiller på drengehold op til en vis alder
- Det her skal opfylde de almindelige regler i Danmark - ellers vil en person af et andet køn kunne gå til Ligebehandlingsnævnet
25
Fodbolden - konstruktion ift. foreninger og klubber samt problem
2. lektion
Selve denne konstruktion er rimelig stationær
De to enheder - de to juridiske enheder - AAB 1885 og AAB A/S er stationære
Samarbejdsaftalen er også stationær - den er fra 1998, og før den kan ændres, så skal den på GF og godkendes, og den skal også til godkendelse hos DBU og Divisionsforeningen - hvorfor skal det det?
Det skyldes, at der er nogle regler, som skal overholdes - licensreglerne fra UEFA, DBU og Divisionsforeningen - dem skal man sørge for er overholdt, og det skal så være overholdt i samarbejdsaftalen
Der er aftalefrihed - så man kan næsten aftale alt i samarbejdsaftalen
Problemer med konstruktionen?
- Ja, udlændinge kan overtage aktieselskaberne - kapitalejerne ejer selskaberne
- Der er en diskussion om, hvorvidt vi skal have en regel, der hedder 50+1 - simpelt stemmeflertal (fra Tyskland og Sverige)
- Husk på, at alle rettighederne ligger i foreningen - det skal starte som en forening, som så overfører rettighederne til aktieselskabet ifølge en samarbejdsaftale
○ Man kan kun komme højere op i ligaen ved at spille sig op = økonomisk solidaritet ned ad i pyramiden, og mulighed for at spille sig op => europæisk sportsmodel
○ Så der er overhovedet ikke behov for den 50+1-regel - for det hele ligger i foreningen, altså AAB 1885, og de har rettighederne, og de har bare lavet en samarbejdsaftale med A/S
○ Hvis vi laver en 50+1-regel, så kommer det til at gælde for håndbold og ishockey også, fordi man kan ikke bare lave en specifik regel for kun én af foreningstyperne, da det jo er en rettighed fra grundloven - overholde forvaltningsloven
○ I stedet kan man lave reglerne om i DBU's regler, så man siger, at det kun må være danskejede klubber, der må spille i superligaen - eller man kan skrive det i samarbejdsaftalen
Problemet er så reglerne om fri bevægelighed fra EU, så vi kan ikke bare sige, vi kun vil have danskere i Danmark
26
Hvad er minimum for medlem af en klub?
En klub er en forening, og der kan man godt bare være én person - og der er ingen formkrav til at stifte en forening - kræver vedtægter og vælge en bestyrelse. Der er heller ikke kapitalkrav.
Men hvis vi ser på en forening præciseret som en fodboldklub, hvad er så minimumsantal i klubben i DK?
* Hvad vil man kigge på, hvis man vil stifte en ny forening i DK? Man vil se, om der er en lov (vi har altid Grundloven) - det er i Grundloven, at vi har foreningsfrihed - det kan alle i DK
* Hvis vi nu ikke ser på Grundloven, hvilken lov vil vi så se over mod? Folkeoplysningsloven - gælder for foreninger - der står nogle rettigheder - fx hvis man har en forening med minimum 30 medlemmer, så kan man få anvist et klublokale og faciliteter til at udøve sin foreningsmæssige aktiviteter (for fodbold, fodboldbane og omklædningsrum, ved håndbold, hal) og man vil kunne få et medlemstilskud pr. medlem.
○ Er man under 30 medlemmer, så vil man have nogle udfordringer
Offentlig støtte er folkeoplysningsloven, at det er reguleret
27
Der er nogle regler mellem DBU og en klubs selskab - hvad kan det være?
- Love
- Tilladelser
- Licens
○ UEFA's licenser - de har krav om licens for deltagelse i deres turneringer
§ CL
§ Conference League
§ European League
○ Der er licenskrav
○ 4 eller 5 klubber kan komme med i UEFA - så her vil UEFA's regler gælde, men vi ved ikke, hvem der vil være de 5 klubber, så derfor har man bestemt, at de skal gælde for alle hold i Superligaen
§ Det er noget med størrelsen på fodboldbanerne, antal tilskuere mv.
○ Hvis en klub rykker op fra 1. division til superligaen, så er der mulighed for dispensation for fx stadionkrav det første år
Man kan aldrig få dispensation for sikkerhedskrav og kravene til lys, så kan man ikke få pengene, fordi især lys har betydning for, hvordan det ser ud på TV
28
AAB A/S figur
AAB
1885
>1000 medlemmer
Samarbejdsaftale med AAB A/S
AAB A/S
Børsnoteret
Lovkrav - GF, ledelse, direktion osv.
Bestyrelsesansvar, kapitalkrav, formkrav, mv.
Samarbejdsaftale
Ligger offentligt
Regulerer samarbejdet mellem moderklubben og tredjemand (A/S) - så den ret, som moderklubben har til at spille i en række, den får aktieselskabet ret til at udøve mod betaling
Der er så DBU kontraktspillere ud af de 1000 medlemmer, som er med i AAB A/S
AAB 1885 er medlem af DBU Jylland, der er medlem af DBU Bredde, der er medlem af DBU
DBU kontraktspillerne er medlem af spillerforeningen, som har en overenskomst med Divisionsforeningen, som er medlem af DBU
Der er så nogle regler mellem DBU og AAB A/S
29
Det omgivende samfund respekterer de her strukturer - hvorfor?
- Hvis vi respekterer principperne i grundloven - legalitet, transparens og magtens tredeling, proportionalitet - hvis sporten overholder det, så bryder samfundet ikke ind i det
Og hvis der også er sanktioner med i systemet
De andre idrætter har samme system (cirka) som fodbold
Det vil ikke blive lavet om, de pyramidestrukturer her - men man frygter lidt EU-domstolen, om de vil komme og sige, at det skal laves om
30
Disciplinær pyramide (for fodbold)
Højesteret i Schweiz
CAS
Voldgiftslignende institut, som er uafhængigt placeret samme sted som OL, og de afgør som sidste instans de sager
Forholdsvis nyt, efter at der skulle indføres magtens tredeling - før var det bestyrelsen i fx DBU i en superligakamp, som sanktionerede - først i 2010 kom CAS - de kom på grund af doping - der var behov for en instans til at efterprøve dopingafgørelserne
Hele idrættens pyramiden skal anerkende CAS som ultimative domstol (eller noget) - implementering i de nationale love - man kan ikke deltage i international sport uden at anerkende CAS
FIFA
1. Disciplinær
2. Appel
Sagen kan komme i CAS
UEFA
1. Disciplinær
2. Appel
Sagen kan komme i CAS
DIF
DIF har et appelsystem - og så lukker sagen der på nationalt plan, og man kan ikke komme videre
DBU
DBU's disciplinærudvalg - advokat er formand for det - uafhængigt - det hedder egentlig "fodboldens disciplinærudvalg"
1. Disciplinær
2. Appel
I ekstraordinære situationer kan bringes videre op til DIF
LOKALUNIONER
Har sit eget disciplinærudvalg og appeludvalg
Hvis det er en serie 3 kamp, så skal den anlægges her - så vil den nok maks komme til DBU's disciplinærudvalg
1. Disciplinær
2. Appel
Kun i helt ekstraordinære kan man få lov at få sin sag bragt op i systemet til DBU - ellers stopper det her
Første instans er udvalget, og hvis man er utilfreds, så kan appellere, og så lukker den der
Mellem DBU og UEFA er der Licens
*Licens - for at spille i visse turneringer, skal man have licens - så er det ikke nok bare at spille sig op.
I de situationer, hvor en klub ikke opfylder licenskravet, så er der en 1. instans og en 2. instans både i DBU og UEFA
Hvis det siges, at man ikke opfylder licenskravet, så kan man appellere til licensudvalget - alt efter, hvem der har afvist en - og det kan derefter tages til CAS
- Kun hvis det er afslag ved UEFAS licensudvalg
- Hvis det er DBU's licensudvalg, så stopper den der, hvis man får afslag - helt ekstraordinært kan man gå til DIF
Financial Fairplay - man må ikke købe spillere for virkelig mange penge - så bliver man smidt ud - så kan man gå til CAS
31
Disciplinær pyramide (for fodbold) - prosatekst om det fra 2. lektion
Skal være uafhængigt
Dette system er ikke sammenhængende, som ellers - hvor man går ind i 1. instans og bevæger sig op - det er ikke tilfældet i sportens verden
- Det er to instanser, og så i visse tilfælde kan man få den bragt et ekstra skridt op
Her gælder et princip om Lex Sportiva
- I hele idrættens system gælder det, uanset hvilken idræt vi taler om
Hvor starter sagerne henne?
- På banen
Først skal man finde ud af, hvilken idræt er der tale om
Så skal man finde ud af, hvor henne i pyramiden er vi med den her situation - og det kan godt være lidt besværligt. Men det er væsentligt at finde ud af, hvor man er henne i pyramiden, så man går det rigtige sted hen
Man går hen og ser, hvor er kampen blevet spillet henne - altså hvilken række
- Hvis det er Bredde - så går man til lokalunionerne
- Er det divisionsforeningen, så går man til DBU
Man skal også tænke på, at hvis man klager over en sanktion, fx noget med pointfratagelse, og turneringen er i gang, så kan det jo gå helt galt, og kan få betydning for turneringen og de andre klubber, hvis man frifindes i sidste ende
- Derfor er der meget korte frister for at appellere - af hensyn til turneringens integritet - det er vigtigt
Systemet er transparent nok - det er gennemskueligt - så systemet er godkendt og beskrevet - det har taget 15 år
- Man skal kunne slå op i et regelsæt ud fra legalitetsprincippet og se, at det her er en forseelse, der kan sanktioneres - så der skal være et sanktionskatalog og en strafferamme
- De skal være klart og tydeligt beskrevet - så man kan finde ud af, om man har lavet en forseelse
Hvis ikke det er beskrevet klart nok i reglerne, så når sagen
CAS-praksis har flyttet sig ned gennem systemet
- Det er CAS-praksis og international praksis og national praksis, som udgør retssystemet
○ Så der er mange afgørelser
- Ofte kan der ske en mildning ved, at sagen kommer til CAS - så der sker ofte frifindelse der, hvis sagen ender der
- Husk, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist - det gælder også her!
- Det er CAS, der egentlig styrer praksis
- Rusland er udelukket helt fra idrætten, men der er bare det problem, at der er tale om en sanktion, så den skal begrundes, og der skal være transparens - Rusland går hele tiden til CAS for at få det prøvet - og det har de ret til, da CAS skal sørge for, at der er proportionalitet ved sanktionerne
○ Det er fx CAS-praksis, at russerne kan stille op enkelt - under intet flag
- IOC afgør, om russerne kan være med til OL, men der er så appel til CAS - og de vil nok sige, at de individuelle spillere kan deltage under neutralt flag
Det er også CAS, som kan vurdere, om russerne kan have et Z på deres tøj
Opsættende virkning bestemmer disciplinærudvalget selv - altså så vil turneringen stoppes - og det vil DIF helst ikke
32
Appel af en CAS-afgørelse?
- Deres afgørelse kan godt appelleres i ekstreme situationer - til Schweiz' højesteret - derfor er det vigtigt at vide, hvor de ligger henne
○ Hvis det er særligt indgribende sanktion
○ Hvis Højesteret finder, at CAS' afgørelse er i strid med ordre public eller noget andet i strid med Schweiz' ret, så kan de ændre den, tilsidesætte eller hjemsende den
- Der er også mulighed for at gå til Menneskerettighedsdomstolen
Det kan russerne også
33
Disciplinærpyramiden passe sig selv
Udgangspunktet er, at pyramiderne kan passe sig selv - lex sportiva - så længe samfundets regler overholdes
- De sager, som opstår, som følge af sporten, de SKAL så afgøres inden for sporten
- Hvis en klub går til en almindelig domstol for at få prøvet sin sag, så vil der være dårlig stemning - der er en generel forståelse for, at man skal prøve tvisterne inden for sit eget system
Hvis et forhold er omfattet af en af lovgivningens præceptive regler, så vil man kunne gå til de almindelige domstole, og hvis straffelov så kan man få anklagemyndigheden til at følge sagen
34
CAS-praksis har flyttet sig ned gennem systemet
- Det er CAS-praksis og international praksis og national praksis, som udgør retssystemet
○ Så der er mange afgørelser
- Ofte kan der ske en mildning ved, at sagen kommer til CAS - så der sker ofte frifindelse der, hvis sagen ender der
- Husk, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist - det gælder også her!
- Det er CAS, der egentlig styrer praksis
- Rusland er udelukket helt fra idrætten, men der er bare det problem, at der er tale om en sanktion, så den skal begrundes, og der skal være transparens - Rusland går hele tiden til CAS for at få det prøvet - og det har de ret til, da CAS skal sørge for, at der er proportionalitet ved sanktionerne
○ Det er fx CAS-praksis, at russerne kan stille op enkelt - under intet flag
- IOC afgør, om russerne kan være med til OL, men der er så appel til CAS - og de vil nok sige, at de individuelle spillere kan deltage under neutralt flag
Det er også CAS, som kan vurdere, om russerne kan have et Z på deres tøj
35
U 2009.3048 H DBU og spillerforeningen
- Afklaret et spørgsmål anlagt af spillerforeningen vedrørende kontraktrettigheder - diskussion var forståelsen af DBU's standardkontrakt og overenskomsten
- Når man er kontraktspiller, så underskriver man DBU's standardkontrakt, men man er også omfattet af en overenskomst
- Hvad så hvis der er uoverensstemmelse mellem de to?
○ DBU's standardkontrakt går forud
○ Det forudsætter, hvis DBU skal have forrang, så skal man sørge for, at det er proportionalt og i overensstemmelse med legalitetsprincippet
- I princippet er spillerforeningen ikke en del af pyramidestrukturen - hvad så? Skal man så respektere systemet? Det skal man, når man er spiller - det siger dommen/en dom
○ Spillerne er på en eller anden måde repræsenteret - da de er medlem af klubberne, der er medlem af noget i pyramiden
○ Hvem kan ellers sidde på siden af strukturen?
§ Agenterne
□ Mellemmænd mellem købende klub og sælgende klub
□ FIFA har besluttet, at agenterne skal reguleres - så der laves loft over, hvad de må tjene, og at de ikke må repræsentere både sælgende og købende klub
® 1/10-2023 træder der et nyt regelsæt i kraft for agenterne
® Advokater kan også være agenter
□ Hvad kan agenterne så gøre ved utilfredshed?
® De kan ikke gå til DBU, UEFA eller FIFA disciplinærsystem
® De kunne i princippet gå til CAS, som kan se, om reglerne er i overensstemmelse med proportionalitet mv.
® Agenterne vil typisk gøre det samme som spillerforeningen, og så gå til de almindelige domstole
◊ Måske en anerkendelsespåstand - om at DBU, UEFA og FIFA skal anerkende, at de regler der er ugyldige
} Men Jesper er måske lidt i tvivl, om det kan være i CAS
◊ De vil nok helst anlægge et erstatningssøgsmål - men mod hvem?
} FIFA - for reglerne kommer derfra - men kan man det?
– Jesper gætter bare - og han vil lægge sag mod DBU, som jo er nationalt, og så måske inddrage FIFA og UEFA (for hvis man vinder, hvordan kan man så gennemføre det på nationalt plan), men han vil nok have svært ved at gøre tabet op
I Danmark har vi den fordel, at vi har den dom her, der siger, hvem der har kompetence - at hvis DBU vil gennemføre et regelsæt (fra FIFA), så kan de det
36
DET DANSKE SYSTEM (Jespers stikord)
* DIF Idrættens Pyramidestruktur
- DIF’s love: magtens 3-deling
- appelsystem
- frivillighed og lave omkostninger
* DIF Idrættens højeste appelinstans
- ”højesteret”
- kompetence, f.eks. 7/13 B1909 vs. DBU
- ikke af egen drift – DIF’s love § 24
- afviser som udgangspunkt 3. instans-behandling
- afviser civile sager
* Endelighedsbestemmelser?
- DIF Regler er lex superior
- Specialforbund kan ikke begrænse retssikkerheden
- sag 7/13 B1909 vs. DBU
* Retsplejen
- formløs og konkret
○ Retsplejeloven er ikke implementeret i pyramidestrukturen, for det ville være umuligt, for det er lidt en mellemting mellem civilretsplejen og strafferetsplejen
○ Man skal først finde ud af, hvem er part - den, der har fået sanktionen - enten enkelt atlet eller klubben
* Partsbegreb og appelkompetence
- afledte konsekvenser
- DIF lovregulativ 11, § 1
- part i tidligere instans
- specialforbund må regulere
○ UG er, at det er specialforbundet selv, der kan regulere, hvem der er part
○ Hvis nu en klub har brugt en ulovlig spiller
§ Så får man typisk en straf af DBU's disciplinærsystem
§ Det er det, som dommene nedenfor angår
§ Konsekvensen er typisk, at man taber kampen 3-0 - men hvis nu udvalget finder ud af, at man ikke skulle have tabt alligevel, så kan det få nogle betydninger for stillingen i ligaen
§ Så er spørgsmålet, har de andre hold i turneringen så appelmulighed - og så ruller hele ligaen
§ Her har man sagt, at det kun er dem, der er sanktioneret, som kan anke - altså for dem, der har en konkret negativ betydning - KIF vs. DHF
- sag 19/2011 – Randers vs. DBU
- sag 4/2016 – KIF vs. DHF
- ”konkret negativ betydning”
- ”væsentlig og individuel betydning”
- sag 26/2015 Hobro vs. AGF
- ”direkte modstander”
37
NATIONAL LEX SPORTIVA (Jespers noter)
* Fra praksis i DIF, DBU og DHF
○ Vi har ikke mange afgørelser fra de andre idrætter
Regeludstederne
- DBU på nationalt plan
- UEFA på europæisk
- FIFA
- DIF for idrætten
The Board
38
DBU’s TVISTLØSNINGSSYSTEM (Jespers stikord)
* Baseret på magtens 3-deling
* Nationale ctr. regionale
* 4 søjler
- landsdækkende turneringer
- regionale turneringer
- licensområder
- fodboldens voldgiftsret
Sager af ren økonomisk karakter
* Disciplinær- og appelinstanser
- endelighedsbestemmelser
At når DBU har behandlet en sag i to instanser, så er det DBU's opfattelse, at DIF skal holde sig væk - og det samme for lokalunionerne
Så der skal noget ekstraordinært til, før man går op i tredje instans
* Fodboldens disciplinærinstans
- uafhængigt i h.t. DBU’s love
Lovgivende, dømmende og udøvende er indført ved lov nu
- alle disciplinærsager, egen drift
- processuel partsproblematik
○ Det kan godt være lidt svært at gennemskue, hvem der så har den lovgivende, dømmende og udøvende magt i en sag
- DBU’s rolle?
- sag 4/2013 BIF vs. DBU
○ BIF har mange disciplinærsager på grund af deres tilskuere - man får en bøde af DBU's disciplinærudvalg, når ens tilskuere er trælse - og jo flere gange, det sker, jo højere blev bøden for hver gang
○ Spørgsmålet er så, at hvis man får en stor bøde fra DBU's disciplinærudvalg - så anker man den nok op til appeludvalget, hvem er så part der? BIF, men hvad så med 1. instansen? Hvem varetager 1. instansens interesse?
§ Dommeren er "politiet" her - kan en fodbolddommer optræde i en disciplinærsag? Nej, for fodbolddommeren er ikke part i en disciplinærsag (ligesom politibetjenten heller ikke er)
□ Hvad hvis dommeren har fået et slag i hovedet - nej, så er dommeren ikke part, så er dommeren forurettet. Og det er ikke forurettede, som bestemmer, om der skal være en straffesag
□ Det er dommeren, der indberetter sagen - og kun dommeren, der bestemmer, om der skal være en sag - og så bestemmer disciplinærudvalget
□ Men hvem varetager så interessen?
® Normalt er det anklagemyndigheden
® Det er der reelt ikke i idrættens system - og det er lidt et problem
® Der er ikke nogen til at varetage systemets interesse
◊ I 1. instans er det vist DBU's udvalg selv
◊ Men der er ingen bestemt til 2. instans
} Det vil være en advokat måske
◊ I 2. instans normalt er det statsadvokaten, der så varetager statens interesse
* Fodboldens appelinstans
- 2 kamre
- sager fra LU og DBU
- kompetence i h.t. DBU’s love
- bøder over 5.000 kr.
- udelukkelse over 8 runder
- udelukkelse over 6 mdr.
- appel til DIF
- DBU endelighedsbestemmelser
- evt. tilsidesættelse
39
INDDRAGELSE AF CAS PRAKSIS
INDDRAGELSE AF EU-RET
INDDRAGELSE AF ALM. LOVGIVNING
(Jespers stikord)
INDDRAGELSE AF CAS PRAKSIS
* Ikke afklaret, dog doping
* CAS Højesteret = Forbundsdomstolen hedder den egentligt
INDDRAGELSE AF EU-RET
* Tilbageholdenhed, men
- sag 2/2016 Herlev vs. DBU
* Hvad kan problemet være med at inddrage EU-ret - hvis vi ser på fodbold?
○ 26-27 medlemmer af EU - så ikke 55, som der er i UEFA
○ De medlemslande, som så ikke er med i EU, er fuldstændig ligeglade med de regler fra EU - så derfor er det en udfordring at påberåbe sig EU-reglerne
§ FIFA skriger af grin, hvis man prøver at påberåbe sig EU-reglerne
○ Vi kan ikke have to hold i UEFA, hvor EU-landene stiller strengere krav end de andre lande
○ Financial Fairplay kan ikke trækkes op og gælde for landene uden for UEFA - og der er ingen interesse i de resterende 155 lande i FIFA til at indføre de regler
○ Derfor skal man være opmærksom på, hvilke regler man kan påberåbe sig
INDDRAGELSE AF ALM. LOVGIVNING
* Sag 21/2011 Aalborg Håndbold vs. DHF
○ Aalborg Håndbold var tidligere medlem af AAB - og ændrede så navn til Aalborg Håndbold ApS og spiller så på Vadums licens - kunne man tage navnet Aalborg Håndbold?
§ Der er en udfordring i forhold til navnerettigheder
§ Aalborg Håndboldklub i Vejgaard syntes, at det var en dårlig idé, at de fik det navn - men det fik de lov til
Så her var de almindelige regler - immateriel ret - i spil
40
DOMSTOLSPRØVELSE
EUROPÆISKE TVISTLØSNINGER (Jespers stikord)
DOMSTOLSPRØVELSE
* Reelt op til parterne
Absolut undtagelse
EUROPÆISKE TVISTLØSNINGER
* IOC, UEFA, EHF
* Internt system
* Samt voldgiftssystem: CAS
* UEFA
- disciplinær og appel
- inspektører
- Club Financial Control Body
- CAS
- retssikkerhed og Lex Sportiva
- Skenderbeu.sagen
- England-Norde U 19-kamp
* IOC
- ikke magtens 3-deling
- eksekutiv com.
- ad hoc (under CAS)
- OL i Rio, doping, Rusland
* Tennis
- Individuelle atleter
- kommercielle turneringer
Ligger udenfor, da det er privat - amerikansk sportsmodel, hvor det er franchising - så sanktionerne er også særskilt
Vi kan ikke trække tvistløsningen fra IOC og trække det ned over alle idrætter - man skal se, hvor man er i systemet og hvilken idræt
Storbritanien og USA
41
SPORTENS INTERNATIONALE VOLDGIFT (Jespers stikord)
Uanset, hvor man er i idrætten, så skal man respektere CAS
* CAS, Lausanne, Schweiz
* Procesregler, CAS CODE
* 2 afdelinger
- ordinære, første instans
- appel
* Endelige og bindende afgørelser
* Afgørelser har præjudikatværdi
* Fordele og ulemper ved voldgift
* CAS’s historie
- reform i 1994: ICAS
- herefter uafhængig international voldgift
ICAS og CAS
- ICAS, øverste organ
- CAS, nedsætter paneler m.v.
CAS OG SCHWEIZISKE FORBUNDSDOMSTOL
* Schweizisk lovgivning
* Efterprøvelse
* Schweiziske procedureregler
* Schweizisk praksis
* Kendelser må ikke stride mod ”public policy”, grundlæggende retsprincipper
- f.eks. Matuzalem-sagen
- 558/2011 og 27/3 2012
SKAL vi kunne til eksamen - vedrører kontraktrettigheder - den røg gennem hele systemet
CAS OG EMRK
* Alene indirekte anvendelig
- CAS 2011/A/2426: ADAMUS vs. FIFA
- public policy
- retfærdig rettergang. Art.b.
Pas på med, om man overhovedet er i et land, der ser sig forpligtet af EMRK
- CAS 2011/A/2384: CONTADOR
- anonymt vidne savnede proportionalitet
CAS OG LEX SPORTIVA
* Fortolker, udvikler, harmoniserer
* Dvs. Lex Sportiva er:
- spilregler
- konkurrenceregler
- klubregler
- dommerskabte fra CAS
42
CAS proces (Jespers stikord)
VOLDGIFTSBESTEMMELSER
* Vedtagelse og gyldighed
- iht. love og regler
- konkret vedtagelse
- ved indmeldelse
* Fortolkning
- alm. Regler
- schweiziske forbundsdomstol
- restriktiv, indskrænkende
CAS CODE – APPELVOLDGIFTSRETTEN
* Indbringelse
- kommunikation
- fax, mail, kurér
- appelskrift (appellant)
- svarskrift (respondent)
- yderligere processkrifter
- amicus curiae
- intervention, kumulation
VOLDGIFTSDOMMEREN
* 3 dommere (evt. 1)
KOMPETENCE
* Afgør selv
* Evt. foreløbige retsskridt
LOVVALG
* Organisationernes love og regler
* Evt. schweizisk ret
SAGSBEHANDLING
* Skriftlig og høring (evt.)
- sandhedsopfordring
* De Novo-princip
- efterprøve alle fakta og Jus
- nye anbringender m.v.
- omfattende prøvelsesret
VOLDGIFTSKENDELSEN (AWARD)
* Art. R. 59: flertalsbeslutning
- minus dissens
* Endelig og bindende
* Håndhæves efter New York-konventionen
* Offentliggørelse
OMKOSTNINGER
* Regelsæt og skema
* Kommercielle sager
* Disciplinærsager
* Evt. retshjælp
CAS AD HOC DIVISION
* Olympiske Lege m.v.
- EM og VM i fodbold
* Hurtige afgørelser
- CAS 2008/OG/08/008
CAS ANTI-DOPING DIVISION
* OL
CAS OG PRÆJUDIKATVÆRDI
* Betydelig værdi for fremtidige sager
* Sportsverdenen indretter sig
* Forudsigelighed
* Retssikkerhed
43
Konkurrencereglerne (overordnet fra lektion med doping)
- er regler for rammen omkring sportskonkurrencer – i modsætning til spillereglerne for en sport
Almene konkurrenceregler (for alle idrætsgrene):
* Doping
* Gælder for alle sportsgrene
* Handle mod sportens integritet
* Matchfixing
* Gælder i alle sportsgrene
* Handle mod sportens integritet
* Generelle regler, der kan udledes af retskilderne (Kapitel 4)
* Disciplinærregler
* Eksklusion fra foreninger
* (Procesreglerne)
Specielle konkurrenceregler (særlige for den enkelte idrætsgren)
* Indhold og fortolkning af love / regulativer for den pågældende sport
* Hvis den samme regel er gældende i to eller flere specialforbund, kan der være tale om en almindelig regel, der kan anvendes i mangel af modstående
* Hvis der ikke er en regel i en anden sport, så hvis der er den samme regel, der gælder i to eller flere sportsgrene, så kan det være, at det er en almindelig regel, som så kan anvendes
§ Lidt ligesom obligationsretten, som kan gælde på mange retsområde
Spillereglerne
* Fx hvor mange personer på et hold, hvornår der er offside - de administreres af dommeren
* Det skal vi ikke igennem
Foreningsreglerne/klubreglerne
* Hvem bestemmer, hvem er i bestyrelsen?
Eksklusion fra klubben
44
Hvad er doping?
* Europarådets definition (1963): ”Atleters tilførsel eller brug af en hvilken som helst substans, der er fremmed for kroppen, eller en hvilken som helst fysiologisk substans, taget i abnorme mængder eller på abnorm vis, med det ene formål på kunstig og uretfærdig vis at øge præstationen i konkurrencer”.
* Problemer: Bevis for formålet med indtagelse? Hvad er en ”abnorm” mængde?
Vanskeligt at bevise - man kan ikke rigtigt bruge definitionen til så meget derfor, end bare at sige, hvad vi allerede ved, at man ikke må bruge doping for at snyde i sporten
45
Definition af doping
* WADAs definition: ”Doping er forekomsten af overtrædelse af en eller flere af de regler, der findes i WADC artikel 2.1 – 2.11”.
* Definitionen mere præcis end Europarådets definition - her skal vi ikke tale mere om, hvad der er abnorm, uretfærdig mv. - det er mere kontant her
* Det handler delt om, hvilken metode man bruger, eller om hvilke stoffer man bruger
De stoffer og metoder, der er forbudt, vælges efter de følgende kriterier:
* Præstationsfremmende
* Sundhedsskadelige
* Imod sportens ånd (jf. præamblen til WADC)
2 ud af 3 kriterier er nok til at stoffer/metoder kan komme på listen
Hvis stoffet opfylder to af de tre kriterier, så er det et muligt stof, der kan komme på listen
Eksempler på ”grænsen”
* Nikotin? Kom på WADAs observationsliste i 2012 (snus)
* Er vist ikke omfattet af listen i dag
§ Det er kun på observationslisten - så det er på "prøve" - de holder øje med, om det bruges mere og mere
* Kan virke opkvikkende - øge sanserne - virke stimulerende
* Koffein? Lovligt siden 2004.
* Doping med eget blod? Forbudt.
* Mængden af røde blodlegemer øges, så iltoptagelse øges
* Kreatin? Lovligt.
* Højdekammer? Lovligt siden 2006.
* At tage op i højden, så forøges de røde blodlegemer
* Har været forbudt før, at man måtte gå ind i et kammer, hvor højden var lavet kunstigt - men det må man gerne nu
* Efedrin? Virker slankende..
* Forbudt - det er på listen
* Vægtpineri?
* Må man gerne
Der er andre præstationsfremmende ting, end bare doping - fx specielle løbesko, eller andet udefrakommende, men det er ikke opfattet som doping
46
Anti doping før 1998
1928: Første regler om doping – IAAF atletik
Populære dopingmidler: Amfetamin
* Var lovligt helt op til 60'erne generelt - altså amfetamin - det kunne man bare købe - det øgede ens præstation og gjorde, at man skulle sove mere
1963: IOC nedsætter medicinsk komité
Første tests af atleter: OL i 1968 (Genoble og Mexico).
* Stadig på meget primitiv plan - kan kun spore de helt store mængder
Populære dopingmidler: Anabole steroider. Andre hormonpræparater.
* Steroider er til idrætter, der kræver styrke - hvis man har brugt det, så kan man blive udelukket i 5 år, men effekten vil stadig være der derefter, så det er lidt straf, man tager for så at have effekten stadig senere
1963 – 1974: Statsstøttet doping i Østeuropa: Svømning, atletik, gymnastik og vægtløftning. Pålidelig test mod steroider indfaset efter 1974.
* Forskubbede sporten - der var mange fra Østeuropa, der vandt medaljer til OL i den periode
* Det var meget tydeligt for de andre, at de var dopet - for de andre atleter
Populære dopingmidler: Anabole steroider. Bloddoping.
1974 – 1988: Doping udbredt i idræt baseret på styrke og udholdenhed.
Ben Johnson: OL i Seoul 1988 (steroider). UCI indfører biometrisk pas (”blodpas”) mod bloddoping.
* Vinder 100 m løb for herre og tages dagen efter i dopingkontrollen - canadier
Populære dopingmidler: EPO
* Virkelig en gamechanger, at der kom EPO
* Medicin til bl.a. nyrepatienter - kroppen øger de røde blodlegemer og det kan meget vanskeligt spores
Det er et kæmpeproblem
47
EPO – doping der virker!
* EPO (Erythropoietin) som ”gamechanger” ca. 1990
* Tradition for doping i (professionel) cykelsport: Tidlige eksempler i Tour de France, Knud Enemark Jensen OL 1960, Tom Simpson på Mont Ventoux 1967
* Sidste ”rene” vinder af Tour de France før EPO formentlig Greg LeMond
Gennemsnitshastighed i Tour de France:
* 1978-1987: 36,3 km/t
* 1988-1998: 38,9 km/t
* 1999-2009: 40,3 km/t
Nu er den også højere - men det kan sagtens være på andre grunde - materialer og træningsmetoder er blevet bedre
* Stoffet stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. Forøget iltoptagelse – bedre præstation i udholdenhedsidræt
* Man kan arbejde længere på maksimum uden at blive udmattet
* Man har ikke en chance, hvis man skal kæmpe mod en, der atger EPO
* Maksimal iltoptagelse kan øges 8% – 12%
* Ved arbejde med 80% af max belastning øges tiden til udmattelse med ca. 50%
* Hæmatokrit-værdi: Procentvise andel af røde blodlegemer i blodet. Raske mennesker: Ca. 45 M og 40 K.
* HV falder ved intensiv træning (men stiger ved højdetræning)
* Cykelholdet Gewiss-Ballan, december 1994 – maj 1995: Blodprøver viste forøget gennemsnitlig HV fra 41,1 til 53,7
* Havde blandt andet Bjarne Riis
* HV-værdi over 50 burde nærmest have dræbt dem - det giver stod risiko for at få blodpropper - måtte vække dem flere gange om natten for at få dem til at gå rundt for at undgå blodpropper
HV over 50 giver startforbud i cykelløb
48
Dopingbekæmpelse efter EPO
* Festina-skandalen i 1998 – begyndelsen til det moderne anti doping-arbejde
* En af massørerne bliver stoppet i bilen ved tolden mellem England og Frankrig, da de følgende etape skulle køres i Frankrig, som var propfuldt med dopingmidler - så Festina-holdet blev udelukket
* IOC initiativ til oprettelse af WADA
* Det var på IOC's foranledning, at WADA blev oprettet
* Stor politisk bedrift - virkelig mange lande og idrætsforbund, der arbejder sammen her
* Oprettelse af nationale anti doping-organisationer (NADO) med forskellig organisation og finansiering
* Investering i moderne test- og analysemetoder
* Operation Puerto: Dr. Fuentes, spansk undersøgelse
* McLaren-rapporten (1) og (2) om doping ved OL i Sochi og om statsstyret doping i Rusland
Populære dopingmetoder: Genmodificerede celler - mikrodoping
* Nærmest umuligt at spore
* Tager kroppens egne celler ud og stimulere dem på forskellig vis, og så inficerer man dem igen - kan ikke spores endnu, da det jo lidt bare er kroppens egne celler
* Mikrodoping: Giver EPO i meget, meget små doser, så det ikke kan spores
WADA er sat i verden for at sikre, at reglerne overholdes - ikke så meget at udrydde doping på den måde, mere bare at sikre, at reglerne overholdes, og at sporten foregår fair - eller noget i den stil, som han sagde
49
Hvorfor bekæmpe doping?
* Folk vil miste interessen for sport, hvis man ved, at alle er dopet -
Firmaerne, der er sponsorer for eliteidrætter, har været meget skarpe om, at de vil ikke have noget at gøre med doping - og det kan være det, der har stor betydning for, at sporten holdes ren
* Sundhedssynspunktet – hvor langt rækker det? Elitesport er ikke sundt. Motionister skal beskyttes?
* Bekæmpe snyd i elitesport – specialforbund har været ligeglade?
* Baseball, NFL er ikke under WADA - de har så deres egne regler
* De forbund, der ikke er under IOC, der finder man sport, der ikke har dopingregler - USA for det meste
* Offentlig interesse i at bekæmpe kriminelles fortjenester på handel med doping
* Indtil for nylig var strafferammen ikke så stor, så risikoen for at blive nappet var ikke så slem
* Offentlig interesse i ”ren” sport – da sport regnes for en del af kulturlivet
Eliten som forbilleder for unge
50
Regelgrundlag - oversigt
Doping
Privatretlige og offentligretlige regler spiller sammen på det område her - ligesom ved matchfixing
- Der er to konventioner - det må vi gerne huske
Offentligretlige regler:
* Europarådets konvention (1989)
* De 50 lande i Europa - dem, der har underskrevet EMRK
* UNESCO – konventionen 2005 (aftalt på Københavner-konferencen 2003)
* WADA blev stiftet der også - det kan alle lande i verden egentlig tiltræde, hvis de vil
* Lov om forbud mod visse dopingmidler
* Lov om fremme af integritet i idrætten
* Det er reglerne i Danmark
Privatretlige regler:
* WADA-koden (WADC), København 2003
* Hvilke metoder er forbudte, hvordan laver man prøver, hvilke stoffer mv., som er fastsat heri
* Nationale antidopingregler (WADA-koden) – elite- og konkurrenceidræt
* Sådan som ADD og DIF har indført WADA-koden i Danmark, dog med flere tilføjelser, så det er ikke en afskrift, men det er i vidt omfang WADA-koden, der er blevet implementeret
* Dopingreglement for motionsidræt – medlemmer af DIF, DGI og DFIF
* Fitnesscentre mv., som er under en af de tre forbund der
* Samarbejdsaftaler ADD – Motionscentre
* Sanktionen er at blive udelukket fra at komme i motionscentrene - og hvilken straf er det så? Det er i hvert fald bedre end ingenting :-)
* Der er motionscentre, som ingen aftale har med ADD, eller der er motionscentre, hvor man selv kan lukke sig ind, så det er meget muligt for folk at tage steroider alligevel
* Internationale regler i særlige sportsgrene/forbund i og udenfor WADA
51
Lovregler om doping
Lov om forbud mod visse dopingmidler
* Implementerer Europarådets konvention i dansk ret.
* Dopingloven er en implementering af Europarådets konvention
* En konvention er jo bare en aftale mellem stater, som skal implementeres for at gælde
* Forbud mod at fremstille, indføre, udføre, forhandle, besidde mm. visse dopingmidler (før indtagelse)
* Ikke strafbart at indtage - men alt andet håndtering af doping er strafbart
§ Tanken er, at den, der tager det, er en stakkel, der skal hjælpes, mens den, der sælger det, er en kriminel, der skal i fængsel
* Loven indeholder et bilag med listen over de stoffer, der er forbudte
* Opbygget ad modum lov om euforiserende stoffer
* Handel med dopingmidler er strafbart
* Straframmen er på 6 års fængsel - politiets adgang til fx telefonaflytning, ransagning mv. den er der, når strafferammen er på 6 år eller mere
* Det er ikke strafbart at snyde ved at dope sig i professionel sport (i Danmark)
* Det angiver dopingloven ikke
* Er der lande, hvor det er strafbart? Ja, Østrig, Tyskland, Italien, Belgien - det er også en sag for politiet, hvis man doper sig
§ Det har man så valgt i Danmark, at det ikke er - her har man sagt, at det er idrættens verden, der må håndtere det
§ Der er en dom, hvor man overvejede, om politiet måtte ransagde idrætsudøvers hotelværelser til OL - det måtte de, hvis de lovede ikke at retsforfølge dem - de fandt doping
Efter dopingloven er det anabolske steroider og EPO mv., der er ulovligt - mens der er mange andre stoffer nævnt i WADA - så det er ikke det samme
Lov om fremme af integritet i idrætten
* Implementerer UNESCO-konventionen
* Opbygning, opgave og rammer for ADD
* ADD har en bestyrelse på 6 medlemmer - 4 udpeget af kulturministeren og 2 udpeget af idrætsorganisationerne
* Det er en offentlig myndighed, men den opfatter sig som en del af idrætsorganisationerne - men det er stadig en offentlig myndighed
* Hjemmel til at fratage tilskud fra idrætsforeninger, der ikke samarbejder om at bekæmpe doping og matchfixing
* Der er rigtig mange sportsgrene, som er udenfor DIF - man tvinger dem så til at acceptere dopingreglerne ved at sige, at de ingen penge får, hvis de ikke følger dem
Kriminaliserer matchfixing udenfor strl. § 279
Bekendtgørelse om fremme af integritet i idrætten
* Implementerer WADA’s dopingliste og WADA-koden (WADC)
* Implementeringen i dansk ret
* Hjemmel til at fratage tilskud og registrering af dopingsyndere
* Bestemmelser om Matchfixing-sekretariatet
* Enhed i Danmark, der koordinerer kampen mod Matchfixing - ligger under spillemyndigheden (måske)
§ 1: Som doping betragtes de stoffer og metoder, der fremgår af bilag 1, som er en oversættelse af World Anti-Doping Agencys (WADA’s) dopingliste for 2021 (…).
§ 2: Det er en forudsætning for ydelse af tilskud i medfør af lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri til Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund, at organisationerne indfører og håndhæver regler om dopingkontrol og -sanktioner i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bilag 2, som er en oversættelse af World Anti-Doping Code (…)
* Lov om euforiserende stoffer
* Straffelovens § 191 (grove overtrædelser af lov om euf.)
* Straffelovens § 191a (grove overtrædelser af dopingloven)
* Straffelovens § 279 (bedrageri – snyd i sport for at opnå økonomisk vinding ved at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse hos forurettede)
* Udlodningsloven og folkeoplysningsloven
Bekendtgørelse om overskud fra lotteri mm (”tipsmidlerne”)
52
Idrættens egne regler for doping
Internationale regler
World Anti-doping Program (WADP), herunder WADA-kodekset (World Anti-Doping Code - WADC)
Hvad er doping, beviskrav, sanktioner, mv.
WADAs internationale standarder:
* Beskriver, hvordan det rent praktisk skal håndteres i virkeligheden
* Dopinglisten
* Fastsat af folk med lægelig, sundhedsfaglig ekspertise
* Regler om fremgangsmåden ved prøvetagning
* Blodprøve eller urinprøve eller som det tredje, noget der hedder dried blood spot - hvor man tager en dråbe blod ved at prikke i fingeren
* Der er mindst tre folk fra ADD, der møder op til fx en fodboldkamp for at tage dopingkontrol
§ Tre spillere fra hvert hold i fodbold udtages så til kontrol - i halvlegen - ofte tilfældigt, medmindre der måske er en, som er kommet tilbage fra en skadesperiode, eller en der er blevet ekstra god på det sidste
□ Hele proceduren filmes, og kun spilleren må håndtere prøven - det skulle hældes over i to reagensglas - kontrollanten skulle vist også se urinen forlade kroppen
□ Sendt til Oslo, hvor det analyseres
* Analyse af dopingprøver – krav til laboratorier mv
* Regler om dispensationer fra Dopinglisten (TUE – international standard for Therapeutic Use Exemption)
* Fx dem, der har Astma kan få lov til at tage medicin for det
* ADD har udviklet en App, så man kan scanne medicin, og så vil den fortælle, om der er noget på dopinglisten
* Er man international eliteudøver eller deltager i internationale elitekonkurrencer, så skal man have en TUE på forhånd
§ Modsat hvis det er på lavere niveau, så kan man godt komme med den bagefter
Persondatabeskyttelse
53
Nærmere om WADA
* WADA er en stiftelse, organiseret i Lausanne efter schweizisk lov, hovedsæde i Montreal, Canada
* Organiseret efter schweizisk ret -
* Schweiz er et neutralt land, så det er egnet til at huse alle de der organisationer, fx også FN og de andre organisationer fra sporten, som har hovedsæde i Schweiz
* IOC (19) og deltagende regeringer (19 – heraf Europa 5) udpeger WADAs ”Foundation Board” – (38 medlemmer)
* Foundation Board udpeger flertal i bestyrelse på 12. Præsident vælges på skift af IOC og regeringer.
* Vedtager WADC mm
* Regler vedtaget af WADA er ikke umiddelbart anvendelige, men skal implementeres nationalt.
* Er der konflikt, så er det de nationale regler, der går forud
* I Danmark er dette sket gennem de Nationale Antidopingregler, der er udarbejdet af ADD og DIF
Andre lande har implementeret WADC på andre måder
54
World Anti-doping Code (WADC)
Ny WADC (nr. 4) vedtaget på kongres 2019, i kraft 1/1 2021.
Binder de parter, der underskriver:
* IOC + Paraolympisk org.
* Da de har accepteret at være bundet af det, så betyder det, at alle lande, der vil have deres atleter til OL, de er forpligtet til også at være med i det
* Nationale OC (i Danmark DIF)
* Internationale idrætsorganisationer (fx FIFA, IAF, FINA)
* Når FIFA, der har underskrevet, så betyder det, at de lande, der vil have deres lande med til VM, er forpligtet til at også at være med - god motivation
§ FIFA havde en sag mod Malta, da de havde sagt i deres ret, at der kun var karantæne i 1 år, når man havde et mildt dopingstof - i stedet for de påkrævet 2 år - her sagde CAS, nej, det er de nationale regler, der gælder
* Arrangører af store idrætsbegivenheder (fx Tour de France)
* Det er en privat begivenhed - de er ikke nødvendigvis forpligtet af de internationale cykelregler (IOCE) - men de kan forpligte sig, hvis de vil, og det har de gjort
* Nationale Anti-doping organisationer
* Andre idrætsorganisationer, fx professionel liga uden for IOC-systemet, Formel 1 mv
* WADA gælder ikke for fx Formel 1 - de har andre dopingregler
WADC er privatretlige regler (lex sportiva) – konkurrenceregler, dvs. regler for afviklingen af en sportsbegivenhed
55
De nationale anti-dopingregler omfatter regler om
De nationale anti-dopingregler omfatter regler om:
Gennemfører de samme bestemmelser som i WADA
* Dopingkontrol
* Bevis og bevisbyrde
* Prøvetagning og analyse
* Sanktioner: Foreløbig suspension, ret til en høring, diskvalifikation, udelukkelse, regler for hold og organisationer
* Appel, forældelse mm.
* Oplysning og forskning
Dopinglisten
56
De nationale anti-dopingregler
Omfatter elite- og konkurrenceidræt, opdelt i 3 grupper:
1)ADDs prioriterede testgruppe:
Team Danmark-støttede atleter, OL-deltagere, andre i international elite
* Dem, man først og fremmest tester, er dem, som er på internationalt eliteniveau - OL-deltagere mv. - så laver man hvert år en liste, der udgives 1. januar
* 74 stk. lige for tiden
* Jonas Vingegaard er der ikke, for han vil være på en international liste - IOCE's liste over prioriterede testgruppe
2)National elite, særlig liste for hvert af de 62 DIF-forbund, fx
Dem, der konkurrerer på nationalt plan - dem, der spiller i noget, hvor der er nationale konkurrencer
- Fx Superligaholdene, landsholdsspillere
DBU: A-landshold (M&K), Superliga og 1. division (M), U 21 og U 19 (M), Liga (K)
DHF: Landshold (M&K), U-landshold (M&K), deltagere i ligarækker (M&K)
Dansk Kegle Union: Ingen.
3)Øvrige deltagere i DIF konkurrenceidræt, fx fodbold 2. division, deltagere i nationale mesterskaber mm, men ikke ”super-motionister”
Forskellen for, hvilken gruppe man er, er hvilket testprogram man bliver udsat for - dem i den øverste, de skal op i whereabouts
57
Prioriteret testgruppe
* Hvem er omfattet: Danske sportsfolk under DIF – og danske sportsfolk under IF
* Hjemlige: Besluttes af ADD efter samråd med DIF
* Udenlandske: Besluttes af IF.
* Oversigt pr. september 2023 findes på ADD’s hjemmeside (74 stk.) og på internationale forbunds hjemmesider.
* Alle bliver testet regelmæssigt uden for konkurrence (og ved internationale stævner)
* Regler om ”whereabouts”: Bopæl, træningssteder, konkurrenceplan, 60 min. træffetid hver dag inden for 3 måneders periode
* Det kan man sige, at det er et indgreb i privatlivets fred, men det er vilkårene for at være med i elitesport
* Overtrædelser af regler (”filing failiure” eller ”missed test”) giver advarsel
* Enten hvis man ikke opgiver adresse, eller man ikke er der, når kontrollen er, så får man en advarsel
3 advarsler inden for 12 måneder: Sag med op til 2 års udelukkelse
58
Motionsidræt og doping
Har deres eget reglement
Der er rimelig ofte kontrol i fitnesscentre
- Udelukkelse, hvis man siger nej, eller hvis man er positiv
- Sådanne sager kan ankes til et nævn og bringes endnu højere op
Dopingreglement for motionsidræt
Danske regler (ikke WADA).
Idrætsudøvere organiseret under DGI og DFIF samt DIF-medlemmer, der ikke er omfattet af de nationale antidopingregler
Motionscentre under disse organisationer.
Sanktioner
Sager føres for Motionsdopingnævnet. Appelmulighed til DIF’s Appelinstans.
Mulighed for udelukkelse op til 2 år (fra deltagelse og fra lønnede hverv)
Kommercielle motions- og fitness-centre
Samarbejdsaftaler med ADD? Mærkningsordning. Udelukkelse fra godkendte centre.
ADD’s opsøgende og forebyggende indsats.
- Især for at snakke med unge mennesker og fortælle og risici med at tage stofferne
Der kan være mange problemer med at tage doping - både på kroppen, men også på psyken - også når de begynder at bruge hjemmelavet metoder, så kan det gå helt galt
59
De 11 typer af dopingsager
* Positiv dopingprøve
* Anvendelse af forbudt stof eller metode
* Unddrage sig prøvetagning
* Whereabouts-overtrædelser
* Snyd med dopingkontrollen
* Besiddelse af forbudt stof
* Sager vedr. medhjælpere/støttepersoner
* Salg, indsmugling mv
* Bistand ved ”administration” (sundhedspersoner mv)
* Andre former for medvirken
* Forbudt tilknytning (til tidligere dømte)
Påvirkning af vidner
60
Sanktioner ved doping
Systemet er, at er der en overtrædelse af en af de 11 forseelser, så får man en sanktion - der er en sportslig sanktion, først diskvalifikation i forhold til den pågældende sportsgren og 4 års udelukkelse af al konkurrencesport
Hovedregler ved overtrædelse af dopingreglerne
* Diskvalifikation i aktuel konkurrence (evt. også tidligere konkurrencer i et stævne, fx OL eller VM)
* HR: 4 års udelukkelse
* Det er udgangspunktet, at der er udelukkelse i 4 år fra al konkurrencesport
* Advarsel (”reprimande”) eller kortere udelukkelse (op til 2 år) fx for overtrædelse af regler om whereabouts, medvirken mv., undskyldende omstændigheder (fx ung alder)
* I særlige tilfælde kan der ske kortete udelukkelser
* Konkret vurdering og hvilken forseelse
* Tager fx hensyn til udøverens unge alder
* Mere end 4 år (op til livstid) ved ulovlig handel mv., gentagelsestilfælde, andre skærpende omstændigheder
* Fx i medhjælpersagerne - hvor det er læger, der har købt dopingen - de får typisk 8 års udelukkelse eller livstid
Nationale Antidopingregler, artikel 10.
61
Artikel 2.1. Positiv prøve
Prøvetagning
Prøvetagning:
* Store idrætsbegivenheder, fx VM i Ishockey, danske mesterskaber og store stævner lignende: Arrangøren bestiller tests (i Danmark – hos ADD eller private leverandører)
* Der kan ske tests til store idrætsbegivenheder, men det kan også være under træning, at de dukker op
* Specialforbund under DIF kan bestille tests uden for konkurrence
* ADD’s testprogram: International og national elite testes efter særlig plan, i konkurrence (fx efter kamp i is-ligaen) eller ved træning
* Test af motionister – DGI, DFIF, DIF-motionister mv
* Test af private motionscentre uden for DIF mv efter særlig aftale
Prøvemetoder: Urinprøve, blodprøve, Dried Blood Spots
62
ADD’s testprogram
Der testes mere i nogle sportsgrene end i andre - og det er der, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der kan være snyd der, fx triatlon, cykling, svømning
International elite (prioriteret testgruppe) - testes intensivt
National elite - testes en eller flere gange hvert år uden for og ved konkurrence
Gruppe 3 – øvrige konkurrence – testes ved stikprøver efter en risikovurdering
__
Motionister under DIF, DGI og DFIF testes efter risikovurdering
Private motionscentre: Efter særlig plan (opsøgende arbejde)
Mest testede sportsgrene: Vægt- og styrkeløft, triatlon, cykling, svømning
Mindst testede sportsgren: Softball og svæveflyvning.
63
Dopinglisten
Revideres årligt. 3 typer af forbudte stoffer og metoder:
Bindende for enhver, der udøver sport, som er bundet af listen - uanset om man er bekendt med det - så man skal orientere sig i den som sportsudøver
Forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence): S1 – S5, M1 – M3.
Fx anabole stoffer, væksthormoner, EPO, sløringsstoffer, eget blod til blod-doping, genmodificerede celler
Dem, der giver mere udholdenhed - de er altid forbudt
Forbudt i konkurrence: S6 – S9
Stimulerende stoffer (fx amfetamin og kokain – men ikke koffein og nikotin), narkotika (fx heroin og canabis)
Dem, der giver en effekt her og nu
Forbudt i visse idrætsgrene (men ikke i andre)
Beta-blokkere er forbudt i fx bueskydning, skydning, automobil-sport, billard, golf, visse typer af skisport.
* Sænker ens puls, hvilket er godt i nogle sportsgrene, men fx i fodbold gør det jo ingenting, så der er det ikke forbudt
Alkohol er forbudt i fx motorsport (!) og bueskydning (!) men ikke generelt
64
Specificerede og ikke-specificerede stoffer
Inden for hver gruppe af stoffer (dem, der er ovenfor), de kan også kategoriseres i nedenstående
Ikke-specificerede
”Hårde” dopingstoffer, dopinglistens S1, S2, S4(4), S4(5) og S6(a), samt de forbudte metoder M1 – M3
Mere alvorlige end de andre
Testes man positivt - så er det obligatorisk, at man udelukkes fra den konkurrence, man er med i, samt at straffen/sanktionen er hårdere for dem (end ved de specificerede)
Specificerede
Dopingstoffer, der typisk også findes i medicin
Betydning bl.a:
Midlertidig udelukkelse: Altid ved positiv prøve for ikke-specificerede stoffer
Hårdere sanktion ved ikke-specificerede stoffer
Alle stimulerende stoffer er forbudte
- De ikke specificerede stimulerende stoffer er de hårde stoffer, fx amfetamin, kokain mv.
65
Ansvar og bevis ved doping og positiv prøve
Hvornår kan man sanktionere for indtagelse af stofferne
Der er forskel på reglerne for ansvar og bevis - eller noget - i forhold til almindelig ret
Dansk strafferets ansvars- og bevisregler gælder ikke direkte i en sag i idrættens system
Ansvar:
Dansk ret:
- Objektivt ansvar
Speciallovgivningen
Arbejdsmiljøloven (AG ansvarlig, hvis der kommer en arbejdstager til skader)
- Forsæt (direkte, sandsynlighedsforsæt, dolus eventualis)
- Uagtsomhed (grov uagtsomhed – simpel uagtsomhed)
- Hændelig begivenhed
Man har valgt et andet ansvarsbegreb ved doping
Nationale Antidopingregler 10.2.3: Ansvar
* Adfærd som X vidste udgjorde en overtrædelse af antidopingreglerne, eller
* Det svarer næsten til direkte forsæt
* X vidste, at der var en betydelig risiko for, at denne adfærd kunne udgøre eller resultere i en overtrædelse af antidopingreglerne, og åbenlyst ignorerede risikoen.
* Minder om sandsynlighedsforsæt - man kender risikoen, og man accepterer risikoen - men man er nok mere nede og sige, at det er grov uagtsomhed
Så grov uagtsomhed er som udgangspunkt også omfattet af de danske dopingregler
66
Ansvar for positiv prøve
Positiv prøve (artikel 2.1):
* Hovedregel: Idrætsudøveren er objektivt ansvarlig for tilstedeværelsen af forbudt stof i kroppen
* Man har ansvar, selvom man ikke vidste, at man havde indtaget et ulovligt stof, eller ikke ved, hvordan det kom ind i ens krop
* Ansvar for medhjælperes handlinger (herunder familie mv)
* Man er også ansvarlig for en medhjælpers handlinger
* De to steder er de eneste i dopingreglerne, at man har et objektivt ansvar
* Man er nødt til at have den afvejning her - for det vil jo være umuligt at finde ud af, hvordan et vist stof er kommet ind i kroppen som ADD, hvis udøveren siger, at det ikke var ham
* Så kun ved artikel 2.1 er der et objektivt ansvar
* Automatisk diskvalifikation i den aktuelle konkurrence
Ved udmålingen af sanktionen og evt. fratagelse i tidligere konkurrencer har det betydning, om idrætsudøveren har handlet forsætligt eller uagtsomt, evt. om der er tale om en hændelig begivenhed.
Andre overtrædelser (Artikel 2.2 – 2.11)
* Ansvarlig for forsætlige og groft uagtsomme handlinger. (Simpel uagtsomhed – formentlig ikke)
* Her skal man se på, om der har været et forsæt eller grov uagtsomhed
* Simpel uagtsomhed straffes som UG ikke ved disse regler
* Simpel uagtsomhed foreligger, når der er en norm på området - så hvad vil en almindelig sportsudøver have gjort her
Grov uagtsomhed - det er mere hensynsløst
67
Bevis
Artikel 2.1 Positiv prøve
* ADD har bevisbyrden for tilstedeværelse af forbudt stof eller anvendelse af ulovlig metode: Prøvetagning (1) eller andre beviser (2 – 11)
* ADD har bevisbyrden for, at prøven er positiv
* Når man har en prøve, så skal man først se, om det er et specificerede stof eller et ikke specificerede stof
§ Er det ikke specificeret, så er UG, at der er udelukkelse i 4 år, medmindre idrætsudøveren kan sandsynliggøre, at det ikke var for at snyde i sporten - beviskravet er her "overvejende sandsynligt"
§ Ved specificeret stof er det UG, at der er udelukkelse i 2 år, medmindre ADD kan bevise (stærkere beviskrav), at der er handlet forsætligt af idrætsudøveren - så er det 4 år
* ADD bevisstyrkekrav: ”tilfredsstillende” – ”comfortable satisfaction” (praksis CAS)
* Beviskrav:
§ Fuldt bevis = ingen rimelig tvivl - det krav, der er i dansk strafferet - der skal ikke være tvivl om skyld
§ Comfortable satisfaction
□ Det ADD har af bevisstyrkekrav
□ Praksis fra CAS er, at vi skal op på et beviskrav for det samme som ved afskedigelsessager for fx tjenesteforsømmelse
§ Overvejende sandsynlighed = når det ene resultat er mere sandsynligt end det andet - over 50% - der, hvor vægtskålen tipper til det enes favør
□ Det er det atleten skal ved ikke specificeret stof - at de ikke har handlet forsætligt
§ Ikke bevist
* Ikke specificeret stof/metode: Udelukkelse i 4 år medmindre atleten kan sandsynliggøre (”overvejende sandsynligt), at der ikke er handlet forsætligt
* Man skal helst kunne påvise kilden til stoffet så for at løfte sin bevisbyrde
* Specificeret stof: Udelukkelse i 2 år, medmindre ADD kan bevise (”comfortable satisfaction”), at der er handlet forsætligt.
* Så kan det bevises, at det skal op til 4 år
* Fejl i prøvetagningen eller ved analysen vender bevisbyrden
* Positiv prøve: Idrætsudøveren siger ofte, at han/hun ikke har snydt, og ikke ved, hvor stoffet kommer fra. Efter praksis kræves det, at den tiltalte kan udpege kilden til det ulovlige stof – ellers anses forholdet at være forsætligt
* Vidneforklaringer er gyldigt bevis
Procesregler fra straffesager kan i et vist omfang anvendes (vidner, kontradiktion, aktindsigt mv).
68
Bevis
Bevisbyrde: Hvem skal føre beviset (Hvem kommer det til skade, at beviset ikke er ført)?
Bevisstyrkekrav: Hvor meget skal der til, før noget er bevist?
* Fuldstændigt bevis (andre muligheder kan udelukkes)
* Bevist ”uden rimelig tvivl”
* ”Comfortable satisfaction” (tilfredsstiller den dømmende myndighed)
* ”Overvejende sandsynligt” (mere sandsynligt end det modsatte) eller ”bevisovervægt”, dvs. mere end 50%
”Kan ikke udelukkes”
69
Richard Gasquet – artikel 2.1
+ sag med speedway-kører + Contador
Efter en kamp ved French Open testet positiv for kokain - han nægter, at han har taget det stof - der er en positiv prøve, så han er objektiv ansvarlig for det - 4 års udelukkelse, medmindre han kan godtgøre med overvejende sandsynlighed for, at det ikke er forsætligt, at det er i kroppen - hvis det kan lade sig gøre, så er det UG, at det er 2 år
- Han beder om en B-prøve - det viser også, at der er kokain
- Så siger han, at natten før havde han kysset en, som havde taget kokain - og man finder hende, som siger det samme - og man tager blodprøver, der viser, at hun tager kokain og har gjort det længe, og det har han ikke - og der var så meget lidt kokain i hans blod
- CAS må så overveje, hvilke andre muligheder der kan være til det - og de kommer frem til, at den mest sandsynlige grund til det
- Da det er så lidt kokain kommer de frem til, at det havde så lidt betydning for konkurrencen, at han ender med bare at få en reprimande
Lidt det samme som med Astma-kysset, hvor hendes kæreste havde Astma, og de havde kysset inden kontrollen og her kom man frem til, at det måtte også være den mest sandsynlige grund
Ny regel om misbrugsstoffer – artikel 10.2.4
- I forhold til det nævnte i bogen (måske)
- Hvis der er tale om et misbrugsstof - og man tager det i forbindelse med sociale sammenhæng og ikke for at snyde i sporten, så kan man nøjes med udelukkelse i 3 måneder, og hvis man godtager at deltage i et misbrugsprogram (afvænningsprogram), så kan det nedsættes til 1 måned
Ny sag fra DIF's appelinstans - 20/2022
- Speedway-kører testes positiv for hash
- Han siger, at han ikke havde gjort det for at snyde og helt uden for nogen sammenhæng med den her konkurrence, så han ville have karantænen sat ned
- Som tommelfingerregel siger man, at hvis man har en værdi på mindre 180 nl/g, så er der en formodning for, at det er lang tid siden, at man har taget det
- ADD havde målt koncentrationen i hans blod til 2570 nl/g, så langt over grænseværdien - så han fik en udelukkelse på 2 år - han kunne ikke vise, at det var sandsynligt, at det ikke var taget for kort tid siden
Contador-sagen også kunne man nævne
Her måtte CAS også afveje, hvad var sandsynligheden for, at han havde fået det via bøffen modsat andre måder, altså at han var dopet - og her fandt CAS det ikke sandsynliggjort
70
TUE
* Tilladelse til at bruge forbudt stof pga. helbredsforhold
* Medicinen må ikke give atleten en fordel i forhold til raske atleter
* Berger-sagen (CAS 2009/A/1948): Atleten har bevisbyrden for, at stoffet ikke give en fordel
* Eliteidrætsudøvere skal søge TUE på forhånd (inden stævne/konkurrence)
* Andre kan søge TUE efterfølgende (på anmodning fra ADD)
Vigtig betydning, om man er international udøver eller national udøver - i forhold til, hvornår man skal have en TUE, men også i forhold til appelinstansen
International eliteidrætsudøver:
* udtaget til et internationalt specialforbunds prioriterede testgruppe, eller
* skal deltage ved et arrangement/konkurrence, der rangerer som international begivenhed hos det internationale specialforbund
National eliteidrætsudøver:
* udtaget til ADD's prioriterede testgruppe, eller
* dyrker idræt på et niveau, der er på ADD's forbundsoversigt over national elite
71
Michael Rasmussen – artikel 2.2: Benyttelse af forbudt stof
5. etape Tour de France, 2005
Ikke nogen positiv prøve
Men der var vidneforklaringer fra hans læge, og der var problemer med hans whereabouts
Minder lidt om måske en straffesag
Han har senere erkendt, at han havde brugt doping - han endte med at samarbejde med ADD og fortælle alt, hvad han vidste om doping i cyklingen og også om hans konkurrenter
En afgørelse i CAS, hvor man har udelukket de russiske atleter i to år som følge af doping
Artikel 2.2
DIF’s Appelinstans, sag nr. 08/2023, kendelse 23. august 2023
Benyttelse af doping - disciplinærsag uden positive dopingprøve
En vægtløfter - var væk på efterskole i et år, og da han kom tilbage var han fænomenalt - så meget, at vægtløftningsforbundet testede ham for doping - alle prøver var negative - men de var sikker på, at han var dopet alligevel og valgte at udelukke ham i to år
Problematisk, da der ingen beviser er, for at han er dopet - forbundet i vægtløftning er slet ikke kompetent til at træffe dopingsager, da de er under DIF, hvorfor det falder til ADD
72
Sun Yang – svømning
Artikel 2.3: Unddrage sig prøvetagning
- Dygtig svømmer - har vundet OL og VM adskillige gange
- Hans udsættes for en uvarslet dopingkontrol fra svømningsforbundet - den ene af personerne, der er der - en sygeplejerske - har ikke legitimation med
- De kontakter det kinesiske svømmeforbund, og de kommer, og hans bodyguard kommer, og de ender med at ødelægge prøven, da de mener, at de der kontrollanter ikke har lov til at være der
- Han får lov til at svømme ved VM, der kommer - hvor han vinder
- Han får derudover en udelukkelse på 4 af FINA (svømmeforbundet)
- I CAS får han 8 år for den her forseelse
* Han mener, at det er procedurefejl, så derfor måtte de gerne ødelægge det
* CAS siger, nej, udelukkelse i 8 år
- Sun Yang møder så op i Menneskerettighedsdomstolen
* Hans advokat opdager, at en af dommerne i CAS har udtalt sig lidt racistisk mod kinesere - så de mener, at dommen er ugyldig på grund af inhabilitet
* CAS siger nej, men så tager de til appelinstansen for det - som man kan ved procedurespørgsmål, og de siger, ja, der er er inhabilitet - så de kasserer dommen, så nu skal det hele starte forfra
- Han kan derfor være med til OL
Der er kun 4 års udelukkelse, da der er sket regelændring (eller noget)
73
Mikael Ymer – artikel 2.4
Overtrædelse af bestemmelser om whereabouts
Uagtsomhed?
Han er nr. 67 i verden på ATP-listen - den bedste tennisspiller i Sverige - han er på den prioriterede liste - så han er omfattet af whereabouts
Han har så fortalt, at han er på det her hotel til en tennisturnering - da han så skal tjekke ind, så er der ikke mere plads, så han kommer hen på et andet hotel
Så vil skæbnen, at dopingkontrol kommer på besøg - han er der ikke - så ringer kontrollanten til ham med et spansk telefonnummer kl 5 om morgenen - den tager han ikke, da han ikke lige tænker, at han kender nogen fra Spanien, der vil ringe på det tidspunkt
Tredje gang, at han har problemer med whereabouts
HR: tre gange, så er det 4 års udelukkelse
I denne sag siger den første instans, at der godt nok er en overtrædelse af whereabouts-reglerne, men da han ikke har handlet uagtsomt, så er der ikke overtrædelse
WADA indbringer så det for CAS, og her kommer de frem til, at det er uagtsomt, at han ikke opdaterer om sine whereabouts - problemet er her, at han ikke selv sørger for at opdatere om sine whereabouts - så han røg ud i fire år
74
Artikel 2.5
Snyd med dopingkontrol
OL I Sochi 2014 og afledte sager, bl.a.:
* WADA mod RUSADA, CAS 2020/O/6689
* Systematisk snyd - russerne udvalgte de sportsfolk, som de mente var risiko for at blive taget til dopingkontrol - så et år før tog de dopingprøver, hvor de så ikke var dopet, og så dopede man dem, og da man så kom til OL, så byttede de prøverne ud med de rene
* En whistleblower fortalte WADA om det her - de ville udelukke alle dem, der stod på listen - det var mistænkeligt
§ Det ville CAS ikke - de ville have noget mere til, før man kunne udelukke atleterne - her var der ikke sikkerhed for skyld
* CAS 2021/ADD/21
Pound- og McLaren Rapporterne 1 og 2
75
Artikel 2.6 – besiddelse af forbudt stof
Forsøg og tilbagetræden fra forsøg
* Fx bestilt en pakke, der tages i tolden eller noget
* Mange af de sager her om året - for enhver kan gå ind på internettet og købe dopingmidler - endda på apoteket i nogle lande
* Sag:
* Man kan træde tilbage fra forsøg, hvis man gør det frivilligt - og man skal kunne bevise, at man gør det
* I denne sag, at alene forklaringen om, at de havde afbestilt, fordi de havde fortrudt det, det var ikke bevis nok
Måske sagde han mere om det…
76
Dopingsag efter de nationale dopingregler
* En sag for dopingnævnet starter typisk med en positiv dopingprøve
* Det første ADD så vil gøre er at undersøge, om der er en TUE
* Er der ikke en TUE, så vil man oplyse idrætsudøveren om, at der er en positiv prøve
§ Dertil vil man oplyse en række andre: Det idrætsforbund, der er tale om, og måske det internationale idrætsforbund, hvis det er internationalt
* Dopingsagen åbnes
§ Eventuel midlertidig udelukkelse
□ Det er obligatorisk ved de uspecificerede stoffer
* Vedkommende indkaldes til interview (afhøring)
§ Man har pligt til at medvirke til efterforskning
§ Eneste undtagelse er, hvis man kan komme til at inkriminere sig selv
□ Det er ikke strafbart at have stoffet i sin krop, så udgangspunktet er, at politiet ikke inddrages
§ Man informeres om, at man kan få en B-prøve - hvis den er negativ, så stoppes sagen der
* Test i eller uden for konkurrence: Regler om prøvetagning og opbevaring/transport af prøven.
* Prøven sendes til laboratorium (i Oslo)
* Positiv dopingprøve: ADD undersøger, om der er en TUE?
* Hvis ingen TUE – eller nægter at medvirke i test? ADD åbner dopingsag.
* Dopingsagen åbnes: Besked til atlet, klub og specialforbund
* Eventuel midlertidig udelukkelse (mens sagen undersøges)
* Interview hos ADD: Indsigelser? Orientering om mulighed for analyse af B-prøve. Anden efterforskning.
Sagen lukkes – eller indstilling til sanktion ved Dopingnævnet (anklage)
77
Procedureregler - oversigt - doping
ADD er undersøger (=anklager)
Formanden for Dopingnævnet er en dommer, og de to andre medlemmer er typisk udpeget af DIF
En afgørelse fra ADD om at indstille sagen til nævnet, det er ikke en forvaltningsakt, så det kan ikke klages
- Men de optrådte vist alligevel som forvaltningsmyndighed…
Hvis man har en positiv dopingprøve, men ADD vælger ikke at indbringe sagen for nævnet, fordi der snart er OL - her kan WADA vælge at tage sagen op, hvis ADD ikke gør noget ved det - hvis håndhævelsen af reglerne ikke sker effektivt
- WADA bliver altid oplyst om, hvis der er en positiv dopingprøve
Matchfixing er sammensat på samme måde som dopingnævnet
78
Dopingnævnet
* ADD er ”anklager”
* Den tiltalte kan være bistået af en forsvarer (HR: Egen regning)
Foregår nærmest som en retssag - der er et anklagerskrift, hører forklaringer, og så er der procedure til sidst
* Skriftlig forberedelse af sagen i Dopingnævnet
* Evt. mundtlig forhandling i Dopingnævnet
* Officialprincippet gælder som udgangspunkt
* Det er forvaltningsretlig sag, om man vil
* Straffeproces-regler gælder ikke (HR)
* Formanden for nævnet er en dommer, så derfor vil de være tilbøjelige til at anbringe de regler, der gælder
Det skal vurderes
* Kendelse: Advarsel, udelukkelse
* Tidspunktet for udelukkelsens begyndelse (prøve – dom)
Diskvalifikation i den aktuelle konkurrence.
79
Appelmuligheder fra dopingnævnet
Dopingnævnets kendelse kan appelleres
* til DIF’s Appelinstans - af udøveren, specialforbundet, IF, ADD og WADA. (IOC). Frist: 28 dage.
* Alle parter, der er interesseret i denne sag, kan egentlig appellere en sag fra Dopingnævnet til DIF's Appelinstans
* Appelfristen er 28 dage
* Til CAS: Sager vedr. atleter i international elite og deltagelse i en international konkurrence kan appelleres direkte til CAS. Frist: 21 dage.
* Der er derudover mulighed for direkte appel til CAS - det er de atleter, som er i den internationale elite eller ved deltagelse i en international konkurrence, før man kan appellere
§ Så man skal lidt op, før man kan komme i CAS - det er ikke deltagere i Copenhagen Maraton
§ WADA kan appellere en sag fra dopingnævnet direkte til CAS, hvis ingen andre vil - fx hvis de finder, at de bliver beskyttet af landet
* Omfatter prioriteret testgruppe + evt. andre efter ADD’s beslutning, eller deltager i internationale stævner for eliten (IF vurdering)
* CAS: Forhandlingsprincippet (modificeret)
___
DIF’s Appelinstans’ kendelse kan appelleres
* Til CAS: Af WADA og IF – men ikke af andre
* Det vender han lige tilbage
* IF - samlebetegnelse for international idrætsforbund - så det internationale DIF
CAS’ kendelser kan ikke appelleres.
* Domstolsprøvelse? Forbundsdomstolen i Bern kan prøve formalia/ordre public i kendelser fra CAS.
* CAS er voldgift, som opererer efter schweizisk ret - og det kan appelleres, hvis der skal ske prøve af formelle fejl eller noget i strid med ordre public
* Vist kun to sager nogensinde, der med succes er blevet appelleret til Forbundsdomstolen
Evt. fratagelse af tidligere vundne medaljer (titler) afgøres i sagen eller af det relevante specialforbund / organisation, fx Tour de France
80
Valieva – OL Beijing – artikel 2.1: Positiv prøve, bevisbyrde, bevisstyrkekrav.
Gangen i en international dopingsag
Særlige regler for unge under 18 år
Hun er til de russiske mesterskaber, der starter den 23-12-2021, hvor hun vinder guld - stævnet varer to dage
Den 25-12-2021 får hun taget en dopingprøve
Den 7-2-2022 vinder hun guld sammen med sit hold til Vinter-OL
Den 8-2-2022 kommer resultatet på dopingprøven - det er for en af de hårde dopingstoffer - hjertemedicin (uspecificerede) - så her er det obligatorisk at blive udelukket for og diskvalificeret i konkurrencen
Den 9-2-2022 bliver hun udelukket af RUSADA - den bliver så omgjort efter hendes protest
Sagen indbringes så for CAS - OL - afdelingen etableres en måned før OL - de fleste sager angår atleter, der ikke er blevet udtaget til OL, og som mener, at de bør kunne være med
- CAS stadfæster, at hun kan skøjte videre - de lægger vægt på, at prøven er taget fra før OL, og at hun er under 18 år, hvor der er lempeligere regler
- Hun får derfor lov til at konkurrerer videre til OL
IOC beslutter ikke at give medaljer i konkurrencen til medaljeceremoni, mens sagen bliver efterforsket - det klager USA (sølv) over, da de vil have deres medalje, til CAS - men det fik de ikke medhold i
Efter OL pålægger WADA, at RUSADA skal tage sagen op - eller noget
I Januar 2023 indbringes sagen for det russiske dopingnævn - de beslutter, at hun skal slippe med en reprimande - de tror på, at det var en fejl, at hun fik stoffet
Da det er en international konkurrence, kan sagen påklages af flere
- RUSADA appellerer og siger, at der var en overtrædelse af dopingreglerne, som burde sanktioneres
* Uden at sige, hvad sanktionen skulle være - det var nok fordi, når nu de to andre havde appelleret, så kunne de ligeså også, så sagen kunne blive til noget
- ISU (international skøjte union) siger, at hun skal udelukkes i 4 år (2år) - fra dagen fra dopingprøven
- WADA siger, at hun skal udelukkes i 4 år fra dagen, hvor kendelsen afsiges
USA ville også klage, men de havde ikke partsstatus, selvom det havde betydning for dem i forhold til deres medaljer, så de kunne ikke klage
81
Dopingloven og straffeloven
Danmark kan komme WADA ind i lovreglerne på den måde, vi vil, og vi kan lave alt muligt ekstra også (vist)
1 Positiv prøve under træning
2 Fund af dopingmiddel på hotelværelse
3 Brug af bloddoping
Nationale Anti-doping regler
1 Positiv prøve under træning: Ja, artikel 2.1
2 Fund af dopingmiddel på hotelværelse: Ja, artikel 2.6 (besiddelse)
3 Brug af bloddoping: Ja, forbudt metode, artikel 2.1
Alle tre tilfælde er omfattet af de nationale anti-dopingregler
Der er dog et men - det er ikke altid, at et hotelværelse fyldt med stoffer betyder en sanktion - det er, hvis det er stoffer, som kun er forbudte under konkurrencen, og i det tilfælde er det ikke en overtrædelse af nationale anti-dopingregler
Dopingloven
1 Positiv prøve under træning: Nej, indtagelse ikke omfattet af dopingloven.
2 Fund af dopingmiddel på hotelværelse: Ja, forudsat middel er omfattet af loven og fundet er i Danmark. Mulighed for strafnedsættelse hvis også sanktion i idrættens system, STRL § 82, nr. 5.
Ved store mængder/forhandling: Evt. straffelovens § 191a.
Lov om euforiserende stoffer og straffeloven
1 Positiv prøve under træning: Nej, indtagelse er ikke omfattet af lov om euf.
2 Fund af dopingmiddel på hotelværelse: Ja, hvis middel også er omfattet af lov om euf (fx kokain). Stor mængde eller besiddelse med henblik på videresalg – straffelovens § 191. Det er i øvrigt ikke strafbart at snyde i elitesport (i Danmark) mm matchfixing.
3 Brug af bloddoping: Nej, det er ikke strafbart at snyde i elitesport (i Danmark).
Her er der også en liste over forbudte stoffer
Igen, hvis man tager et stof, der er omfattet af loven, så vil man ikke blive straffet for det - medmindre man fx kører bil
Lov om euforiserende stoffer har universel virkning, så vi kan godt straffe noget uden for Danmark, hvis det er en dansker (måske)
3 Brug af bloddoping: Nej, forbudt metode er ikke omfattet af dopingloven
Det er her, at det skal være på dopinglisten, før det er forbudt
Forbudte metoder er ikke omfattet af dopingloven - fx bloddoping, tilføring af saltvand, gendoping
Saltvand - afgørelse fra nævn: en 16-årige pige havde svært ved at restituere efter konkurrence, og så tager hun drop med saltvand - det er en forbudt metode, så det giver 4 års udelukkelse fra nævnet, men det blev så nedsat på grund af ung alder
- I 2012 blev det en forbudt metode - det var så ikke alle, der var klar over det
Det var hendes mor og træner, der havde hjulpet hende med det, så de fik også en sanktion
82
1 Hvem udpeger bestyrelsen i WADA?
1. De deltagende regeringer og IOC
83
3 Kan en dansk cykelrytter straffes i Danmark for at teste positiv for dopingmidler, mens han deltager i et løb i Italien?
1. Ja, men kun efter sportens regler
Italien vil sende sagen til ADD og bede dem overtage processen
Det er overtrædelse både af Italiens dopingregler og af Danmarks dopingregler - altså WADA
Det er ikke en overtrædelse af den danske dopinglov, hvis man testes positiv for det i Italien
84
4 Kan en russisk ishockeyspiller, der deltager ved VM i Ishockey i Herning, straf- fes i Danmark for at være i besiddelse af dopingmidler på sit hotelværelse?
2. Ja, både efter sportens regler og dopingloven
85
5 Hvem udpeger dommerne i dopingnævnet?
2. DIF's bestyrelse
86
6 Kan en afgørelse fra dopingnævnet appelleres?
2. Ja, alle afgørelser kan appelleres
87
7 Hvad hedder det nævn, der afgør dopingsager i motionsidrætten?
1. Motionsdopingnævnet
88
8 Kan DBU tildele en dopet fodboldspiller en afgørelse fra dopingnævnet?
3. Nej, DBU har ikke jurisdiktion i dette tilfælde
89
9 Hvad er en TUE?
2. Medicinsk begrundet tilladelse til at bruge et forbudt stof
90
10 I hvilken gruppe af atleter er et ishockeyhold i Metal Ligaen (den bedste række), fx Aalborg Pirates?
2. National Elite
91
11 Skal en fodboldspiller i superligaen orientere ADD om sine "whereabouts" (op- holdssted og træffetider)?
3. Nej
92
12 Hvilken straf udmåler dopingnævnet som udgangspunkt, hvis en atlet første gang er testet positiv for et af de ikke-specificerede ("hårde") forbudte stoffer?
3. Karantæne i 4 år
93
13 Hvis en atlet er testet positiv for et af de "specificerede" stoffer, anses forseel- sen for at være sket forsætligt, hvis ADD kan godtgøre dette med en høj grad af sandsynlighed. Hvilket bevisstyrkekrav gælder for atleten, hvis den pågældende skal føre modbevis?
2. Overvejende sandsynligt
94
Disciplinærpyramiden - fodboldens disciplinærsystem (4. lektion)
CAS
- ETHICS
- The Board
FIFA
UEFA
DIF
DBU
DIV.FOR.
- KLUBBER/FORENINGER
360.000 fodboldspillere
BREDDDE
- pillere
130.000 frivillige
- 1550 klubber i 2023-tal - 360.000 fodboldspillere i 2023 er organiseret heri
○ Hvem har vi udover fodboldspillere i vores klubber?
§ Frivillige ledere > det er dem, vi mest kommer efter, når vi taler matchfixing
§ I fodbold er der 130.000 stk. - frivillige
§ De er også omfattet af disciplinærsystemet
§ Fx brug af intern viden, fx at spillere er syge - så må de nok ikke spille på den kamp, der kommer
- Her er Divisionsforeningen med i pyramiden (hvilket vist ikke var i den til den anden lektion)
○ Ikke en disciplinærinstans
○ DBU Bredde er en disciplinærinstans - de har en 1. instans og så appelinstans
§ I visse situationer kan det ryge op i disciplinærinstansen i DBU - og de har så også en appelinstans
§ Uafhængigt valgt og uafhængigt udpeget
§ En uafhængig advokat er formand for disciplinærinstansen i DBU
□ Alt fra Danmarksserien og op skal i DBU
□ Alt under skal i DBU Bredde disciplinærinstans
○ Princippet er to prøvelser - og så i helt ekstraordinære tilfælde (typisk længden af sanktion), så kan det bringes op i DBU's appel
Der er to kamre i DBU's appelsystem - i begge kamre er der en landsdommer, som er formand
- Emner, der ligger udenfor - korruption og beskikkelse - det vil typisk blive prøvet i et etisk system - og det ligger ud for FIFA i pyramiden - den spanske landstræner, der kyssede en spiller, det endte i ETHICS, og det var en FIFA-turnering
For at kunne sanktionere, så skal man vide, hvilke regler vi har at arbejde med - det vigtigste er begrebet Lex Sportiva
95
Hvad med doping? Hvor skal det indbringes? (I forhold til disciplinærpyramiden)
○ Hvis en serie 1 spiller i Jylland tages for doping, hvor starter den så henne?
§ Vi mangler en enhed i pyramiden - det er DIF - det er idrættens højeste appelinstans = "Højesteret"
§ Grunden til, at den kun har en appelinstans - og altså kun én instans, er fordi at sagerne typisk kommer nedefra og bliver afprøvet i DIF instansen - så de har været igennem flere instanser, inden de kommer hertil
§ Men hvor starter en dopingsag?
□ Ved Dopingnævnet - de behandler dopingsagerne
§ Matchfixingsagerne skal til Matchfixingnævnet
○ Hvem faciliterer nævnene?
§ Doping: Reglerne om doping står i WADA, og det er ADD, der står for det på nationalt plan, så de faciliterer Dopingnævnet
○ Afgørelserne fra nævnene kan ankes til CAS
§ Hvorfor kan de det? Som en del af WASA-kodekset, der skal samtlige idrætter i verden skal ultimativt anerkende at være omfattet af WADA-kodekset - og det betyder i princippet, at hvis der er tale om doping eller matchfixing, så er klubberne, spillerne og de frivillige omfattet af den pyramide her, så de kan ultimativt ende i CAS med sådanne sager
Generelt når man ikke i CAS på normalt niveau - efter de normale disciplinærsager - man når sjældent længere end til appelinstansen i sin lokalunion - men man kan jo ende i DIF Højesteret
96
SPORT og EU- RET
Lex Sportiva
- Væsentligt at kende det begreb, da der ved sportsret gælder princippet om sportens autonomi
○ Sporten har sin egen opbygning og sine egne regler
○ Sportspyramiderne - det er det, der kaldes sportens autonomi
○ For at sikre sportens autonomi i forhold til samfundet almindelige regler, så er det nødvendigt at have nogle sportslige regler - og samlebegreb for sportens regler er Lex Sportiva
§ Reglerne skal være klare og transparente
Lex Sportiva består af nogle undergrupper
Konkurrenceregler
Disciplinærregler
Klubregler
Spilleregler
- Det kan godt være, at spilleregler nøje hænger sammen med konkurrencereglerne for den enkelte idræt, og det er svært at skille ad
97
Konkurrenceregler
Fra Jespers lektion om Sport og EU-ret - så det er lidt rodet
§ Siger normalt, at det er noget, der gælder for det hele (måske alle sportsgrene?
□ Nok dele det op i, hvad foregår på banden, og hvad foregår udenfor banen
□ Det er rammerne - kan man sige
§ Afhænger af den enkelte idræt - 62 idrætter (så kan man snævre det ved OL)
□ Der vil typisk være et sæt konkurrenceregler for hver idræt (og et sæt spilleregler)
□ Fx ved fodbold
□ Antal hold i en række, antal point for en vundet kamp og for en uafgjort kamp (men det er forskelligt ved nogle turneringer, så det gælder ikke helt for det hele)
□ The Board bestemmer reglerne for fodbold - de ligger mellem FIFA og CAS (det er ikke en disciplinærenhed)
□ Hvor stor skal banen være, hvor stort skal målet være, hvor skal midtercirklen være, hvornår er der offside, hvornår er der mål mv.?
◊ Mål og offside - foregår jo på banen - er det konkurrenceregler eller spilleregler? (Jesper siger, at man ikke kan svare forkert til eksamen :-))
◊ Det er spilleregler, fordi det foregår på banen
◊ Hvorfor har det betydning, om det er konkurrenceregler eller spilleregler?
} Spilleregler kunne man godt kalde Field of Play (det, der foregår på banen)
} Det er forskellige enheder, der regulerer det, og som skal disciplinære det - altså administrerer dem
} Spilleregler - dommeren administrerer dem
} Konkurrenceregler - FIFA og UEFA efter om det er VM eller EM - på nationalt plan vil det være DBU - henholdsvis Danmarksforeningen (eller noget) og ellers lokalunionerne, som administrerer fx børnefodbold mv.
– Man kan klage over beslutninger her
– Modsat spillereglerne - det er dommerens skøn, som står ved - kun i helt ekstreme situationer kan det tilsidesættes
◊ Vi har ikke dommeren i pyramiden - hvor er han? Han er den turneringsansvarliges forlængede arm, kan man sige - så dommeren er egentlig politibetjenten på banen
} Når dommeren har truffet en afgørelse på banen, kan man så klage til divisionsforeningen?
– Ja, det kan man godt (48 timer efter), men får man noget ud af det?
– Man kan klage over karantæne som følge af røde/gule kort
– Men det er svært at klage over fx, at man bliver smidt ud af kampen eller offside eller straffespark eller mere - det kan man ikke rigtigt lave om på i kampen - er der så mulighed for at få det trukket det tilbage alligevel?
w Hvis en spiller smides ud i 62. minut ved en fejl - kan man så ved at klage få kampen genoptaget senere
w Det er Field of Play - kan man rulle det tilbage? Nej, det kan man som udgangspunkt ikke
w Det ville være noget værre råd
– Dommerens skøn står ved magt - ved Field of Play - det kan man ikke lave om på
w Det gælder i princippet også alle andre dommerafgørelser
w Er der så en undtagelse? Ja, hvis dommeren har anvendt fodboldens regler forkert, så der ikke er tale om et skøn - det er en objektiv fejl, så kan man få en situation, hvor kampen kan genoptages
– Hvad hvis det ikke er dommeren, der har udvist skønnet, men VAR? Er det så en Field of Play-afgørelse? Ja, det er bare en hjælpende hånd, som dommeren får - så det er et udtryk for dommerens skøn, og så er praksis, at vi ikke kan gøre noget ved - der skal være tale om forkert anvendelse af fodboldreglerne
◊ CAS og DIF-praksis - bevis - selv to graverende fejl fra dommeren i håndbold var ikke nok til at tilsidesætte kampen
□ Turneringsudbyderne har ansvaret for at fastsætte konkurrencereglerne
◊ Når reglerne fastsættes, skal man sørge for, at der er sportslig korrekt afvikling af turneringen - går både på kampen og på turneringen
} Hvis man bestemmer, at der skal være en ny kamp, så kan det få ændring på turneringen resultat og få betydning for de andre hold i turneringen - kun de to hold i den kamp er parter i sagen
} I afgørelserne kan man se, at spillerne er sure under kampen men bagefter ikke så meget - det er mere tilskuere, trænere mv., der er sure bagefter også
} Det er ikke set, at der i stedet er givet erstatning - ikke for field of play
98
Klubregler
§ Formkrav til at stifte en forening? Nej, bare der er vedtægter og et stiftelsesdokument
□ For at foreningen er omfattet af selskabsloven, så skal det være en overbygning/sidebygning, efter den danske model, hvor foreningen laver en aftale med selskabet om, at de må bruge deres rettigheder - og så er vi inde i selskabsloven og skal følge reglerne der - registrering i ES og betaling af kapital mv.
® Er der krav om direktion i et anpartsselskab? § 111 - man skal have en direktion, og så kan man fravælge en bestyrelse
® Hvis det er et aktieselskab, så skal man have både direktion og bestyrelse
§ Fungerer klubbens regler efter Lex Sportiva?
□ Som en del af Lex Sportiva er der klubregler, for vi skal have en klub/en forening, medmindre det er individual-sport, men de er også medlem af en forening for det meste
□ Er det samfundets almindelige regler, der gælder? Ja - så her skal vi overholde de almindelige regler
® Selskabet og klubben skal respektere samfundets almindelige regler - så de kan ikke sige det - de kan ikke påberåbe sig Lex Sportiva
□ Hvis det er en forening, hvilken regel er det så, man overordnet skal overholde?
® Sig ikke, at de ikke skal rette sig efter nogle regler!!
® De skal efterleve et regelsæt som forening - GRUNDLOVEN!
◊ Ellers EMRK kan man prøve at påberåbe sig
◊ Ellers aftalelovens § 36
§ Disciplinærsager her - det vil typisk være eksklusionssager
□ Hvor klubben vil af med et medlem
□ Fx især ved doping eller matchfixing - hvor man får en karantæne som sanktion, men det er måske ikke nok for en klub - de vil helt af med dem
Andre sager kan være pædofilisager - krænkelser - hvor man også vil af med medlemmet
99
Internationale regler og praksis.
- IOC
○ Gælder for afvikling af OL
- Internationale forbund
○ Fx the Board - som har betydning helt ned til bredderækkerne jo, som også følger de fleste af de regler
§ Banens størrelse i ungdomsrækkerne er jo så anderledes - og så er der også fastsat særlige regler for serierækkerne angående det gule kort med 10 minutter karantæne
□ Uden for § 3-turneringerne - så kan man egentlig lave sine egne regler i strid med The Board
§ Det kræver dispensation fra The Board, at man kan lave en regel i strid med deres regler
§ Det er også bestemt nu, at vi kan have blandet hold - og det krævede ikke dispensation
- IFAB
○ Det her er vist The Board
○ Der er gået noget galt med punkterne - se i pdf'en
- WADA
○ Præceptive regler - skal respekteres
- CAS
○ Håndterer typisk internationale afgørelser - FIFA og UEFA-afgørelser - alternativt doping og matchfixing-afgørelser på nationalt niveau, som kan komme op til CAS
- Schweizisk ret.
○ CHF - Schweiz højesteret
CAS er et voldgiftsorgan, så afgørelser herfra er endelig og kan ikke ankes, men da CAS er hjemmehørende i Lausanne, og det gør, at CAS skal respektere schweizisk ret, og hvis man så mener, at der er sagt en kendelse i strid med det, så kan man indbringe den for schweizisk højesteret - det er domstolen selv, der vurderer, om de vil tage sagen
100
Almindelige retsregler EMRK - for sport og EU-ret
- EMRK - art. 6:
○ retfærdig rettergang
○ sikker hjemmel
○ proportionale
○ konkrete (afgørelser)
○ De helt fundamentale retsprincipper skal afspejles i Lex Sportiva og i de afgørelser, som træffes i disciplinærpyramiden - hvis ikke, så vil CAS kunne omgøre afgørelserne
○ Fodbold, håndbold og ishockey har de mest udviklede Lex Sportiva
§ Så de har meget detaljerede regler - og de har meget opmærksom på de her principper
○ Der er ikke mange sager, der kommer til EMRK
§ De sager, der kommer så langt, det er typisk spillere, som kommer i en konflikt med en klub i forhold til kontrakt
§ Ellers kan det være de klubber, der rammes af de regler om financial fairplay (eller hvad det hed)
Men det stopper reelt set i CAS - og man kan se i praksis, at CAS faktisk ændrer mange afgørelser - så sagerne når ikke så langt længere
101
Praksis Sport og EU-ret
- Matuzalem - EMRK art. 8. (HUSK DEN TIL EKSAMEN)!!
○ Vedrører en sag, der kom hele vejen igennem systemet
○ Konflikt mellem to klubber angående transfersummen for fodboldspilleren
○ Første gang, vi fik en afgørelse, hvor afgørelsen kom fra FIFA, som ankes op til CAS, og den ankes så videre op i systemet til den schweiziske forbundsdomstol - det kunne i princippet ikke kunne lade sig gøre, men forbundsdomstolen tog den, og sagen endte helt henne ved EMRK-domstolen
○ Til eksamen: Er der en sag, hvor vi ved, at den kan bringes helt op gennem EMRK og forbundsdomstolen, så er det den her sag, vi skal svare
○ Forbundsdomstolen 27/3-2012
○ CAS 2008/A/1519
- DIF Appelinstans
○ DHF, 12/2020 - hjemmel.
§ Har taget stilling til, om DHF havde den fornødne hjemmel
§ Indendørs idrætter blev hårdt ramt af corona - så sæsonen, der var i gang der, blev lukket ned - havde man den fornødne hjemmel til det? Det mente DIF appelinstans ikke, at man havde > så der skulle afholdes en ny turnering, og så var der hjemmel (det giver ingen mening…)
○ også 17/2020
- CAS
○ 2017/A/5324 - hjemmel.
§ Er der fornøden hjemmel i det pågældende regelsæt eller ikke?
§ Første gang vi en CAS-afgørelse på begrebet, at turneringen skal være sportsligt korrekt afviklet
§ Man nåede frem til, at det øverste organ er dem, der definerer, hvad der er sportslig korrekt afvikling - hvad der er fair (måske?)
○ FIFA
sportslig korrekt afvikling
102
Public policy - den schweiziske forbundsdomstol
- For at en CAS-afgørelse skal kunne indbringes, så skal der være tale om et emne, som kaldes public policy/ordre public - hvis vi bliver spurgt, hvad er det typisk for retsområde, som kan begrunde indbringelse for den schweiziske domstol, så er det hvis forbundsdomstolen kan se, at her er noget, som omhandler schweiziske regler angående public policy
- De regler kender vi også i forvaltningsretten
- Det er det samme, der gør sig gældende, når man skal op til EMRK-domstolen
- Proportionalitet
- lighed
- ligestilling
- ikke tilbagevirkende kraft
○ Fx hvis forbundet (dem, der fastsætter konkurrencereglerne, reglerne for turneringens afvikling), ændrer i turneringsreglerne/konkurrencereglerne undervejs i en turnering - det vil jo så i så fald være med tilbagevirkende kraft
○ Der er ikke nogle nedskrevne regler om, at man ikke må det, men det følger af de principper her, at man aldrig ændrer i konkurrencereglerne i en igangværende turnering
§ Og det var det, der kom på banen, da man lukkede ned for turneringen pga. corona - så det var problemet
§ Men man gik ind og sagde, at man ikke kunne afholde en sportslig korrekt afvikling af turneringen, når den ikke kunne spilles, så man måtte gå med, hvad var mest fair
- kontrakter bindende
ugyldighedsregler
103
Almindelige regler (i forhold til sport og EU-ret)
- sportens autonomi
○ Samfundet kan ikke gribe ind i pyramiden, medmindre vi finder noget fra det omliggende samfund, og det kan fx være public policy, men ellers kan samfundet ikke gribe ind
○ Det er bekræftet i de sager her
- DIF Appel 21/2011
○ Navneretssag her fra Aalborg - da håndboldklubben skiftede navn til Aalborg Håndbold (fra AAB Håndbold), men der er en anden håndboldklub i Vejgaard, der hedder Aalborg HK - problemet er så, at der er regler om navne i selskabsloven. Aalborg HK klagede så til DIF - der fik Aalborg Håndbold medhold efter almindelige retsregler, at det kunne de godt
- U 2009.3048 H
○ Eneste Højesteretsdom på sportens område
○ Involverede parter - sagen, som spillerforeningen lagde mod DBU - spørgsmål om rangorden mellem DBU standardspillerkontrakt og overenskomsten, da der var uoverensstemmelser herimellem
○ Spillerforeningen gjorde gældende, at overenskomsten havde forrang for standardspillerkontrakten
○ Så diskussionen blev, om almindelige regler har forrang for Lex Sportiva
○ DBU vandt - så man kan ikke aftale noget uden for pyramiden og så påberåbe sig inden for pyramiden
○ Betingelse, at afgørelserne skal være proportionale, lighed, ligestilling mv. fra ordre public
§ Hvis det ikke er tilfældet, så vil domstolene gribe ind
Lex sportiva contra national ret
104
Sport og EU
- Udgangspunktet med EU-ret er, at den ikke beskæftiger sig med nationale forhold eller med amatørsport
○ Lidt det samme som med The Board, hvor jo længere ned i pyramiden, man kommer, jo mere fleksibilitet bliver der, hvad for nogle regler, man spiller efter
○ Og det samme med EU - de ser på det overordnede
- Som hovedregel:
○ ikke Nationale forhold
○ ikke amatørsport
- Lissabon-traktaten. Artikel 165.
○ Først her kom der regulering af sport ind i EU-retten
- Soft law frem til 2007.
○ Andonino-rapporten i 1985.
○ Larive i 1994
○ Tillæg til Amsterdam-traktaten i 1997
○ Pack- rapporten i 1997
○ Helsinki i 1999
○ Nice-erklæringen i 2000.
§ Det fremgår direkte heraf, at EU anerkender sportens autonomi
- Status:
○ EU anerkender Sportens Autonomi (Nice-erklæringen), men EU reglerne har betydning for professionel sport på en række områder:
§ arbejdskraftens frie bevægelighed
□ Her tænker vi ikke på Serie 3 spillere - det drejer sig om de spillere, der skifter som en del af deres erhverv - som en del af DIF-transferregler
§ konkurrenceretten
§ misbrug af dominerende stilling
□ Det skal man passe på med - fx FIFA eller UEFA eller DBU, der misbruger sin dominerende stilling - de har monopil - sportens pyramidesystem er udtryk for et monopolsystem
Det var lidt det, der også blev gjort gældende i sagen med spillerkontrakterne
- Righoldig praksis.
○ Begrænset til den mundtlige eksamen
○ "hvor har vi det fra" - sig, at der er righoldig praksis, og så kan man nævne en af dem
- DIF vejledning.
DIF har udgivet en vejledning om EU-domstolens praksis - men den er vist tilbage fra 2014 - kan godt søge inspiration deri
105
Hvad er udfordringen, hvis EU vil komme og sige, at FIFA misbruger sin stilling?
- Der er mange lande i FIFA, der ikke er medlem af EU
- 211 medlemmer i FIFA og 55 lande i UEFA
- Serbien - hver eneste gang nogle nævner EU i UEFA, så er de fuldstændig ligeglade
- FIFA er også fuldstændig ligeglad med EU
- Det får betydning i nogle sager
○ I UEFA - financial fairplay-regler gælder kun for medlemslandene i EU, og det er kun halvdelen - så det er lidt et problem
○ Agent-reglerne mere restriktive - er det i strid med konkurrenceretten og varernes fri bevægelighed? Det vil ikke være bindende for fx Serbien eller Tyrkiet, hvis der kommer en afgørelse fra EMD angående det - hvad så?
§ En række agenter har i Tyskland vundet en sag, at de nye regler fra FIFA er i strid med EU-retten
§ Hvad så? Ja, så vil alle agenter nok lade sig registrere sig i Tyskland
□ Men måske kommer FIFA alligevel og siger, at så tager de deres licens
Så må de gå til CAS - og hvis de ikke får ret der, så må de gå til den schweiziske forbundsdomstol og vinde og få deres licens tilbage, men det kan tage 20 år, og de har ikke deres licens i mellemtiden
106
Fra praksis - tre vigtige domme fra sport og eu-ret
- Bosman, EF domstolen i 1992
○ Side 104 i bogen
○ Sag fra 1990 - afgørelse fra EMD dengang
○ Dengang var kontraktsreglerne skruet sammen på en sådan måde, at klubben 6 måneder før udløbet af en kontrakt kunne tilbyde forlængelse med en bestemt kontrakt, og så skulle man sige enten ja til kontrakten eller også røg man på transferlisten
○ I sagen tilbød klubben forlængelse med dårligere løn, det sagde han nej til, så røg han på transferlisten til en meget høj pris, som ingen ville betale - så han sad fast - han kunne ikke blive i klubben, men de ville ikke af med ham - og spillercertifikatet følger spilleren (eller noget), det blev ikke udleveret
○ Han gik til EM-domstolen, som gav ham medhold i, at det var i strid med noget
○ Der kom et nyt transfersystem nærmest på baggrund af den sag her
§ Mere frihed - spillerne bestemmer frit, om de vil blive eller flytte
§ Arbejdskraftens frie bevægelighed
□ Hvis man får et tilbud, kan man acceptere
- Bernard, ECJ i 2008
○ Domstolsafgørelse i første omgang - handlede om, hvorvidt den kompensation, der gik til klubber i forbindelse med talentudvikling, om den var saglig (?), og om kompensationen var proportionalt
○ Her var det okay med kompensation efter princip om uddannelse - men beløbet var for højt
- MECA-MEDINA i 2002+2004.
○ To svømmere blev testet positiv for et forbudt stof - fire år til at starte med, nedsat til to år
○ Her gik de til domstolene med det, at de blev forhindret i at udøve deres erhverv
Her sagde domstolen, at det var i orden, det her - det var lex sportiva, og der er regler om doping, og det var legitimt formål at have de regler - sportens korrekthed
107
Områder - hvor EU griber ind - typiske områder
- transferreglerne
- agent området
○ 1/10 - 2023 er der kommet nye regler i FIFA
- offentlige støtteordninger
- WADA-code
- udlændinge klausuler/homegrown
- ejerskabsregler - grænseoverskridende aktiviteter/flytning
○ Angående fx udlændinges opkøb af klubber
- licenssystemer
- financial fair play
○ Bæredygtighed og balance i klubbens økonomi
OG
- misbrug af dominerende stilling.
Højesteretsdommen
108
EUROPEAN SUPER LEAGUE - UEFA/FIFA.
- Sag anlagt af bl.a. Barcelona og Real Madrid mod det spanske fodboldforbund - de er gået til en spansk domstol , og så er der stillet et spørgsmål til EU-domstolen angående nogle af de principper - misbrug af dominerende stilling mv.
- Går ud på, at der på et tidspunkt er nogle klubber, som ønskede at bryde ud af UEFA'S turneringssystem og etablere en ny turnering i stedet for Champions League
- Sagen går ud på, om de kan få ret til det? Det må de nok godt, men hvad betyder det for deres situation i forhold til den pyramide, de så vil forlade - kan de spille en turnering ved siden af pyramiden men samtidig være med i pyramiden i andre turneringer
○ Næppe
- De diskuterer, hvordan kan vi håndtere den situation her mv.
- ECJ 333/21- præjudiciel sag
○ høring 11-12 juli 2022
§ Den danske regering har udtalt sig til støtte for UEFA og FIFA
○ Advocate Generals Opinion 15/12-2022
§ Også til støtte for UEFA og FIFA har han udtalt sig - altså en beskyttelse af pyramiden
§ Vi skal have solidaritet nedad i pyramiden, og skal der opad være oprykning på baggrund af sportslige meritter - så penge sendes nedad, og så nedefra er der en drøm om at spille sig op
§ Det har EU-kommisionen og Generaladvokaten støttet
○ ECJ Judgement Q1/Q2 2023.
§ Der er ikke kommet en afgørelse endnu - den burde komme
Indlæg i sagen - dem, der har udtalt sig i sagen - alle indlæg går i retning af sportens autonomi
- Regeringer (DK)
- EU Kommissionen 22/11-21
- Parlamentet 23/11-21
- Council 30/11-21
- Kommissionen og UEFA 6/10-22.
Vi skal vide noget om det til eksamen - han sender den ud, hvis den kommer - det er en afgørende dom
109
Traktater - internationale - hvad med dem?
- Med EU får vi ikke meget gennemslagskraft
- Hvad med fx FN-konventioner?
○ Fx VM i Qatar - hvor man prøvede at overbevise Qatar og FIFA om, at det skulle overholde FN-konventionen om Human Rights
§ Kunne man kræve, at VM skulle afholdes i overensstemmelse med FN-konventionen? FN-konventionen er kun bindende for de lande, der har underskrevet den - og det har FIFA ikke - de er ikke engang et land, det er ikke en anerkendt nation
§ Så problem, når FIFA ikke har sagt, at de ikke anerkender FN-konventionen
§ Hvad så hvis FN-konventionen de facto underskrives og anerkendes af FIFA (det har de rent faktisk gjort) - er konventionen så bindende? Ja, for FIFA , men skal de 211 medlemslande i FIFA så rette sig efter det?
□ Hvis FIFA har vedtaget det og indbragt det til deres regelsæt, så er der ingen tvivl om, at medlemslandene skal rette sig efter det, for hvis et land ikke retter sig efter FIFA-reglerne, så kommer FIFA og siger, at det skal man, for landet har tiltrådt FIFA-reglerne, så kan FIFA jo bare sige, at så kan de ikke deltage i deres turneringer (VM)
® Hvad kan landet så gøre? De kan ikke deltage i nogle FIFA-turneringer i fire år måske - så kan man prøve at gå til CAS - og så er vi tilbage i de her retssikkerhedsprincipper fra public policy, proportionalitet og måske og EMRK
◊ Nok lidt et problem med at påberåbe sig EMRK, da det heller ikke er alle lande, der er med i den selvfølgelig - så lande udenfor kan ikke påberåbe sig, og man kan ikke påberåbe sig den overfor lande udenfor
◊ Problem: Organisationerne i pyramiden kan ikke bryde ud af pyramiden og sige, at samfundet skal efterleve deres regler - altså så hvis regeringen ikke vil efterleve EMRK, så kan fodboldorganisationen ikke gøre noget - de kan ikke få landet til at overholde det - og FIFA har sagt, at det skal overholdes for, at man kan være med
◊ Hvad kan FIFA gøre, hvis de er tvivl om, om de kan få landene til at makke ret?
} Eks. FIFA ønsker, at EMRK skal overholdes til VM i 2024 i USA, Mexico og Canada - hvis de bekymret for menneskerettighederne i Mexico, og Trump prøver at bygge en mur - skal landene i det tilfælde overholde EMRK? Kan FIFA kræve det? De kan skrive det ind i den aftale, der er, i forbindelse med, at de skal afholde VM der - man kan bygge den i udbudsgrundlaget, at konventionerne skal overholdes
} Hvad er forskellen på USA mv., og så Qatar?
– Den juridiske forskel? Da Qatar fik tildelt værtskabet, så var EMRK ikke implementeret i FIFA's regelsæt - de har derefter haft det med i udbudsgrundlaget
– Hvem afgør, om noget i overensstemmelse med FN-konvention? I første omgang vil det være den øverste demokratiske enhed i FIFA, som skal stemme om det - det er en politisk afvejning - kongresniveau
w Bliver man stemt ned her, så kan mam tage det til CAS mv.
○ Hvad rangerer højest? Konventioner eller regler?
§ Det gør reglerne
§ Der er mange lande i FIFA, som ikke har tiltrådt FN-konventionen
110
LEX SPORTIVA oversigt
- KONKURRENCEREGLER
- DISCIPLINÆR
- KLUBREGLER
- SPILLEREGLER
○ FIELD OF PLAY
§ => DOMMEREN
=> SPORTSLIG KORREKT
111
Oversigt konkurrenceregler
Doping
* Sportsretlige regler: Nationale Antidopingregler – Motionsdoping
* Almindelige retsregler: Dopingloven – straffeloven
Matchfixing
* Sportsretlige regler: DIF’s lovregulativ – specialforbunds disciplinærregler
○ DIF's lovregulativ er rimelig nyt - de bad to juridiske professorer om at lave et udkast til reglerne, og udkastet er lavet på baggrund af de internationale regler og med inspiration fra dopingreglerne
* Almindelige retsregler: Lov om integritet i idrætten – straffeloven
○ På tilfælde, hvor der er et økonomisk motiv for at fixe kampen
Specielle konkurrenceregler
* Sportsretlige regler: 62 specialforbunds love – almindelige regler ”lex sportiva”
Almindelige retsregler: Se kapitel 4, EMRK og EU-ret
112
Doping og matchfixing
Matchfixing
Snyd for at tabe (eller vinde)
Stor mulighed for at lykkes
Ofte organiseret af gruppe af kriminelle
Meget vanskeligt at opdage
Sportsfolk har vanskeligt ved at komme ud af matchfixing, hvis de først er begyndt (organiserede kriminelle)
Direkte virkning på fans
Medfører økonomisk tab på udenforstående
Doping
Snyd for at vinde
Lille mulighed for at lykkes
Individuel overtrædelse (evt. med hjælpere)
Vanskeligt – men ikke umuligt - at opdage
Det er let at stoppe med at tage doping
Indirekte virkning på fans
Medfører ikke økonomisk tab for udenforstående (?)
113
Matchfixing – ikke et nyt fænomen
* Olympiske Lege år 388 bc: Nævekæmperen Eupolos Thessalia – bestikkelse af modstandere for at vinde
○ Antikken - her fandtes det allerede
* The Morning Cronnicle, London, 1774: ”The game of cricket has too long been perverted (…) to the excessive gaming and public dissipation”.
* 2. april 1915: Manchester United – Liverpool på Old Trafford, 2-0. Kampen var fixet til sejr for United, der vandt og undgik nedrykning, mens spillere på begge hold havde bettet på resultatet
1919 World Series: Chicago White Sox vs Cincinnati Reds, Chicago tabte med vilje serien i protest mod bl.a. manglende løn, og spillede på resultatet (“Black Sox scandal”)
Matchfixing – mest ”påvirkede” sportsgrene
Europa: (andel af rapporterede tilfælde af matchfixing, jf. French Lottery 2013):
* Fodbold – 71%
○ Hvis man kan købe fire spillere på holdet (helst målmanden skal med), så kan man bestemme udfaldet af en fodboldkamp
* Cricket – 11%
* Tennis – 9%
* Boksning – 4%
* Baseball – 2%
* Håndbold – 2%
Asien desuden:
Badminton, squash, hestevæddeløb
114
Eksempler på matchfixing – 3 ”niveauer”
Individuel Matchfixing
* Tennis og badminton, cricket
* Rimelig let at matchfixe
Organiseret matchfixing i sporten
* Bundesliga 1970: Canellas-skandalen: Armenia Bielefeld, Kickers Offenbach og Hertha Berlin
* Fodbold i Grækenland, Tyrkiet, Cypern.
Matchfixing organiseret af kriminelle organisationer uden for sporten
* Tyrkisk og albansk mafia. Triader fra Asien
* Interpol, Operation Veto 2013, mere end 425 personer fra 15 lande mistænkt for matchfixing.
Det findes også i Danmark, at nogle udefrakommende forsøger at matchfixe kampe
115
Hvorfor er matchfixing udbredt?
* Vanskeligt at bekæmpe
* Meget stor profit for ”fixerne”
* Benyttes til hvidvask af kriminelle indkomster – andre metoder er blevet vanskelige at bruge
○ Det er en metode til at vaske kontanter
○ Gevinsten, man får ud, kan så forklares
* Relativt lave straffe (sammenlignet med fx narkotika)
Sportsfolk kan være nemme at rekruttere – særligt hvis de har problemer med spil, alkohol, stoffer, doping eller penge
116
Hvordan er matchfixing reguleret?
Sportens regler -> DIF's Lovregulativ --> særregler i specialforbund under DIF --> Ingen samlede internationale regler - de forskellige IF har egne regler --> praksis fra CAS (Bevisbyrde, bevisstyrkekrav, sanktioner) - CAS har ikke kompetence i forhold til kendelser fra matchfixingnævnet/DIF
De enkelte specialforbund under DIF er forpligtet af lovregulativet - deres særregler kan være mere skrappe
Der er ikke et samlet internationalt sæt regler på samme måde som WADA
Man kan ikke appellere en sag fra nævnet til CAS, som man ellers har mulighed for ved doping
Samfundets regler:
* Straffelovens regler om bestikkelse og bedrageri
* Lov om integritet i idrætten
Internationalt:
* Berlin-deklarationen, vedtaget på UNESCO-konference MINEPS V, 2013, afsnit 3 (Indsatsen mod manipulation af sportsbegivenheder – omfatter hensigtserklæringer om bl.a. doping og matchfixing).
○ FN
* Europarådets konvention om manipulation af sportsbegivenheder, 2014 (undertegnet, men endnu ikke ratificeret af Danmark) – ”Macolin-konventionen”.
48 lande har underskrevet denne konvention - men kun 9 lande har ratificeret den
117
Matchfixing – sportens regler - Definition af matchfixing
Definition af matchfixing
DIF Lovregulativ artikel 5: s. 163: Uregelmæssig ændring eller påvirkning af forløbet og udfaldet af idrætskonkurrence for at opnå en økonomisk fordel, fx
Formålet skal være at opnå en økonomisk fordel - indirekte økonomisk fordel er også omfattet fx store præmiepenge (der var tale om, om det også skulle være ved sportslig fordel, og her er det kun beskikkelse, trusler o. lign. som er omfattet)
* Forsætlig manipulation af resultatet eller begivenheder i kampen
* Forsætlig underpræstation
* Forsætligt nederlag
* Forsætlig fejlanvendelse af reglerne (dommer)
* Uberettiget indgriben i eller ændring af udstyr
* Uberettiget indgriben i de fysiske rammer
* Bestikkelse, trusler mv overfor deltagere/dommere
Matchfixing er også;
* Enhver manipulation af konkurrence for at opnå økonomisk vinding (på betting eller på anden måde) (5,1)
* Bestikkelse, trusler o. lign. for at opnå en sportslig fordel (artikel 5,2 og 5,3)
* Misbrug af insider-viden (artikel 6, odds-sættere, artikel 7a)
* Spil på egen konkurrence (artikel 7)
* Gaver (artikel 8)
* (Manglende rapportering – modarbejde opklaring)
Men ikke:
* Misbrug af præstationsfremmende midler (doping)
* Tilskuere der griber ind i konkurrence (hooligans)
○ Heller ikke selvom det kan være noget, der aftalt - hvis en tilskuer påvirker konkurrencen, så er det ikke omfattet af DIF's lovregulativ
118
Forsætlig manipulation af resultat eller begivenheder
Mest normale at fixe en kamp på
-- beskikkelse er det normale af spillerne mv.
* Snyd for at opnå en direkte økonomisk fordel: Typisk i forbindelse med betting
* Snyd for at opnå en indirekte økonomisk fordel: For at kunne få del i præmiepenge eller andre midler på bekostning af konkurrenterne
* Snyd alene for sportslig prestige
Gennemføres ved bestikkelse, trusler eller overtalelse af konkurrent/medspillere/dommere
119
Bevisstyrkekrav ved Forsætlig manipulation af resultat eller begivenheder
Det er et problem i den virkelige verden, for hvordan beviser man, at kampen er fixet
- Rigtig mange sager startes med, at man konstaterer et usædvanligt spillemønster - fx der spilles et stor beløb på en kamp
- Der er praksis fra CAS, at et udsædvanligt mønster i væddemål ikke er nok - der skal mere til
Overvejende sandsynligt – ”comfortable satisfaction” – uden rimelig tvivl
Usædvanligt mønster i væddemål er ikke nok – der skal mere til. (Men ikke ret meget mere).
* Næstved – Roskilde 8. maj 2019
○ Der kommer rygter om, at Roskilde kunne købes til specielle resultater - træneren gik frem og sagde, at det var uacceptabelt, så han mente, at der var noget om snakken
○ Der var kampe, som havde meget usædvanlige resultater - især kampen mod Næstved
○ I fem kiosker i Tyskland blev der indgået store indsatser på væddemål med høje odds om, at Næstved skulle vinde 2-0 - hvilket gik hjem
○ Der var ikke andet end det usædvanlige spillemønster, så her turde DBU ikke at gå videre med sagen - selvom det så meget mærkeligt ud
* CAS 2016/A/4650: SK Skenderbeu
○ Albansk fodboldklub - helt forfærdeligt hold - har flest indberetninger om mulig matchfixing - 50 stk. over en kort periode
○ I 2014 kvalificerede de sig til Champions League - det ville UEFA ikke have, så de udelukkede dem, fordi de mente, at der var meget, der tydede på, at der var noget galt
○ Den gik i CAS, som stadfæstede den - det var OK at udelukke dem
* CAS 2009/A/1920: FK Pobeda
○ Spillerne på holdet havde spillet på, at de ville tabe en bestemt kamp - derudover var der vidner om, at de havde spillet på deres eget nederlag
○ Her accepterede CAS også, at de blev sanktioneret - her var der lidt mere end bare spillemønsteret - der var vidnerne
* CAS 2018/A/6075: Igor Labuts
○ Målmanden laver nogle mærkværdige fejl under kampen - fx et frispark, som går i mål
○ I den her kamp fik man nogle eksperter til at se kampen igennem - deres erklæringer sagde, at der var matchfixing, men problemet var, at målmanden også havde lavet nogle meget gode redninger i kampen - ved gennemgangen viste det sig også, at der var to forsvarer, der spillede dårligt
○ Man frikendte målmanden, da man ikke med sikkerhed kunne sige, at han havde manipuleret kampen
* CAS 2011/A/2490: Daniel Köllerer (anden bevisregel i forbundets regler)
○ Et bestemt idrætsforbund kan have en anden bevisregel end den, der gælder for CAS
○ Tennisforbundet havde regler, der sagde, at det bare var overvejende sandsynligt, at der var matchfixet, før der kan sanktioneres
○ Det har de nok fordi, det er meget svært at bevise i tennis
○ CAS accepterer, at tennisforbundet havde en anden bevisregel - så det anerkendte de, så han blev sanktioneret
* Eksempel på grænsen: CAS 2016/A/4783 Bridge – Fantoni & Nunes: Evt. aftalt spil. Bevisspørgsmål.
○ En fan opdager, at de to spillere her virker til at signalere til hinanden, hvad for nogle kort, de har - hun opdager deres mønster i deres signalering af, hvordan de ligger kortene
○ Hvilken form for matchfixing kan det være?
§ Det er snyd, hvis man ønsker at få en stor pengepræmie, selvom der ikke er nogen, der har spillet på det
○ Man kunne ikke bevise det med comfortable satisfaction, at det var aftalt spil - så der blev ikke gjort mere
* Det er mest der, hvor nogle tilstår, at de har matchfixet, at man får det bevist
120
Forsætligt nederlag i konkurrence eller dele af konkurrence
* CAS 2020/A/7596 Tennis – Alexandrina Naydenova
○ I flere år afhøres hun meget, fordi der er meget usædvanlige væddemål på hendes kampe, og hun taber nogle sæt nogle gange
○ Da man så beder hende om at aflevere hendes telefon, så modarbejder hun det - hun afleverer en ny telefon, og da hun så afleverer den gamle, så har hun slettet en masse beskeder - måske fra dem, der sagde, hvordan kampene skulle være
○ Det var nok bevis, så hun udelukkes i 15 år
○ Modtaget bestikkelse for at tabe. Modarbejde kontrollen.
* Cricket: Enkelte begivenheder i cricketmatch kan være genstand for væddemål
○ CAS 2011/A/2364: Pakistansk landsholdspiller Mohammad Asif tilbudt 140.000 GBP af bookmaker for med vilje at kaste ”no ball” på bestemte tidspunkter i en test-match mod England på Lords’ i London – udelukket i 7 år, samtidig dømt i straffesag i UK.
121
Forsætlig under-præstation
CAS 2014/A/3832
* Vanessa-Mae, violinist fra Thailand
○ Deltog ved vinter-OL i Sochi 2014 i storslalom.
§ Det lykkedes for hende at få den mængde point, der var nødvendigt, over en weekend, da der blev afholdt nogle stævner der, hvor de havde købt alle deltagerne, så hun vandt - hun deltog også i juniorslalom, selvom hun var 35 år.
○ Sluttede sidst af de 67 deltagere.
○ Udtagelsesstævne: Alle modstandere betalt for at underpræstere.
○ I CAS siger man, at det var hendes medhjælpere, der havde stået for det - og at hun langt hen af vejen måske ikke var klar over - så hun blev ikke udelukket fra OL
* MFN 1/2014 Esbjerg Energy, ishockey
* CAS 2019/A/6636 Basketball – FC Arsenal (Rusland, 2. division)
○ FC Arsenal fører med rigtig mange point - med 8 minutter igen begynder begge hold at lade være med at score - ingen aner hvorfor - det er uoplyst, hvad motivet var
Her siger man, at selvom man ikke kan finde et motiv, så forelå der forsætlig underpræstation, som kan sanktioneres
122
Case – forsætligt nederlag
* Superligaen, 18. marts 2018
* FC Midtjylland - SønderjyskE
* Nedrykningsspil - inden man delte holdene i grupperne, så spillede FCM mod Sønderjyske
Stillingen i Superligaen efter 26. runde
2018 – nedrykningsspil
Situation 1: Sønderjyske spiller uafgjort mod FCM
Stillingen i Superligaen efter 26. runde
2018 – nedrykningsspil
Situation 2: Sønderjyske taber sidste kamp mod FCM
Man kan se, at Sønderjyske skal tabe eller vinde kampen - så de skal helst ikke spille uafgjort
Der kom til at stå 1-1 efter 1-0 til FCM - man kan se på deres reaktion, at de ikke havde ønsket at score - og de holder helt op med at spille derefter - de løber ikke hjem - de lader FCM score
En af spillerne gik frem og sagde, hvordan det havde foregået - at hvis en bestemt spiller blev skiftet ind, så skulle de holde op med at spille - men han mødte ikke op til et møde, hvor de ville optage hans forklaring - så der skete ikke mere
123
Forsætlig fejlanvendelse af regler, foretaget af dommere eller officials
Doktrinen om ”field of play” – dommerens beslutninger på banen kan ikke ændres efterfølgende
Undtagelse: Ond tro – forsætlig manipulation
TV2 – dokumentar om håndbold-dommere, 2023:
Sportradar undersøgte 26 kampe (CL og landshold) fra september 2016 til november 2017.
Mistænkeligt spille-mønster: Store beløb satset på lav målscoring eller på uafgjort ved pausen.
Kampene kendetegnet af mærkelige kendelser fra dommerne.
8 dommer-par involveret i de 26 kampe.
Juventus – sæson 2005/2006 – ”Calciopoli”
* Juventus direktør Luciano Moggi påvirker dommerpåsætningen af Juventus’ kampe 2004-05 og 2005-06 – anmeldt til politiet af bl.a. Inter Milano
* Klubben frataget mesterskabet i de to sæsoner samt CL-deltagelse, tvangsnedrykket til Serie B og startede med – 9 points. Stillede op i Serie B med bl.a. Buffon, Del Pierro,Nedved og Trezeguet på holdet
* AC Milan, Fiorentina og Lazio også frataget points.
* Atalanta, Bologna, Brescia og Lecce anlagde sag mod Juventus med påstand om erstatning – afvist af appeldomstol da ikke bevis for konkret fixing af kampe 2004
○ De hold havde lidt under, at Juventus havde snydt - de tabte sagen om erstatning ved domstolene - det fandtes ikke bevis, at der var matchfixing i netop de kampe
Juventus sagsøgte derefter Inter Milano og FIGC med påstand om erstatning €551 million og anerkendelse af mesterskabet 2005 – afvist af appeldomstol pga. kompetence (da det var inden for sportens verden?)
124
Snyd med udstyr – unddrage sig kontrol
* Cykelcross: Belgisk U23-europamester
Hun havde en motor indbygget i cyklens stel - det blev bevist
125
Gaver (matchfixing)
MFN 6/2014 og 7/2014:
* 2014: Skanderborg – Sønderjyske, håndboldligaen
* BSV’s spillere udlover 15.000 kr. til Sønderjyskes ”bødekasse”, hvis de vinder kampen.
* 8 spillere fra BSV sanktioneret for at give, og 18 spillere fra Sønderjyske for at modtage pengene.
○ En spille dags karantæne - og det fik de lov til at gøre forskudt, så man kunne fortsætte turneringen
Hobro IK på ”X”:
* Vi har en lille besked til vores kollegaer fra Randers, Lyngby, Hvidovre og Odense 👇#HobroIK #Sldk @Odense_Boldklub @Randers_FC @HvidovreIF @LyngbyBoldklub @SilkeborgIF pic.twitter.com/ACw3bj1sfA
* — Hobro IK (@hikfodbold) September 28, 2023
Det var ikke ulovligt - man må gerne have humor…
126
Manglende rapportering af tilbud om matchfixing
CAS 2010/A/2172:
* Fodbolddommer O blev af UEFA (stadfæstet af FIFA) udelukket på livstid for at undlade at rapportere, at han var blevet kontaktet af kriminelle og tilbudt bestikkelse.
○ Tysk politi efterforskede ham og lavede telefonaflytning - og her kunne man vise, at han var blevet kontaktet og tilbudt penge på fx, at FC Basel skulle score andet mål på straffespark
○ Han havde pligt til at rapportere dette - så han blev sanktioneret, selvom det ikke kunne bevises, at han faktisk havde taget imod pengene og fixet kampen
* Telefonaflytning viste, at O skulle fixe en kamp i Europa League mellem FC Basel og CSKA Sofia, sådan at FC Basel vandt med to mål. Kampen sluttede 3-1 til FC Basel.
* Det fremgik, at O bl.a. var blevet lovet en bonus på 50-60.000 euro, hvis FC Basel scorede sit andet mål på straffespark, hvilket skete.
* CAS stadfæstede sanktionen, selv om der ikke var bevis for, at O havde accepteret og modtaget pengene
Efter UEFA's regler - som har en tilsvarende bestemmelse som DIF's lovregulativ - der er ikke noget samlet internationalt regelsæt
127
Samarbejde om bekæmpelse af matchfixing
Man skal have samlet en del organisationer for samarbejde om bekæmpelse af matchfixing
Dem, der går mest op i det, er spilleselskaberne - de har også overvågning - der var vist også et lovkrav om at sørge for ordentlig sport
Indsamling af oplysninger
Politiet som forvaltningsmyndighed kan ikke bare uden videre dele oplysninger med private ==> problem
Myndigheder:
* Omfattet af forvaltningsloven og almindelige regler om tavshedspligt (bl.a. straffelovens regler, § 152 m.fl.).
* Politiet - tillige omfattet af retsplejelovens regler.
* Andre myndigheder (herunder ADD) kan efterforske, men skal overlade efterforskning til politiet, når der er grund til at tro, at der foreligger et strafbart forhold (retssikkerhedsloven).
○ Problem, da politiet nok har for mange sager til at få efterforsket det ordentligt
Whistleblower-ordning: Skal anmeldes til Datatilsynet
128
Procesregler ved matchfixing
Stort set som dopingsagerne
Der kan ikke appelleres som ved dopingsager til CAS
* Sager efterforskes af Matchfixingsekretariatet i DIF (ikke Anti Doping Danmark)
* Indbringes for Matchfixing-nævnet
* Fremgangsmåden nogenlunde som i dopingsager
* Nævnet har 3 medlemmer, dommer er formand
Afgørelser kan indbringes for DIF-idrættens Højeste Appelinstans
129
Straffesager - retspraksis - matchfixing
* Sportens regler er meget mere omfattende end samfundets regler
○ Det er en civilretlig afgørelse, der træffes - så det skal træffes uafhængigt af politiet
* Ingen sager om bestikkelse i elitesport (§§ 122, 144 og 299,2)
* UfR 1970.254 Ø: Aftaler i cykelløb for at vinde på totalisatorspil var bedrageri, § 279
○ Cykelrytterne aftalte, hvem der skulle vinde det bestemte løb - og det var der to, der kendte til, som spillede på det
○ Landsretten sagde, når der er to, der har spillet på resultatet, og der dermed er andre, der taber, som er ærlige og tænker, at det går efter bogen, derfor er der bedrageri - der var vildfarelse for økonomisk gevinst
○ Hvis det kun var cykelrytterne, der havde aftalt det, og der ingen tilskuere var, der spillede på det, så havde det ikke være bedrageri
* UfR 2016.3121 Ø: Hvidovre-sagen. Aftaler på et fodboldhold, der udsatte Danske Spil for tab eller risiko for tab, var bedrageri, jf. § 279
○ Der var fem spillere, der havde aftalt noget - der var en af dem, der tilstod - politiet rejste så tiltale mod ham - han trak så sin tilståelse tilbage
○ Landsretten sagde, at helt undtagelsesvis, så brugte de politirapporten som bevis (det er lidt problematisk), men der var så to afhøringer, hvor han havde forklaret, og der var også et usædvanligt spillemønster - så han blev dømt for bedrageri
○ De resterende fire spillere skete der ikke noget med, da der ikke var bevis - det synes Poul var forkert
* Bestikkelse givet og modtaget for at skaffe sportslig fordel? Fx betaling til modstander for at tabe, så klubben ikke rykker ned - vildfarelse?
* Fixing af kampe uden økonomisk motiv – berigelse?
Spil på egne kampe - vildfarelse?
130
Lov om integritet i idrætten
Bestikkelse i sport der ikke er omfattet af § 279:
* § 10b, stk. 1: Aktiv bestikkelse (giveren)
* § 10b, stk. 2: Passiv (modtageren)
Kan straffes, selvom det eneste, man vil vinde, er sportslig prestige
Dette gælder i ”idrætskonkurrencer på højere niveau”
Straf: Bøde eller fængsel i 1 år – kan stige til 2 år når ”særlig grov beskaffenhed”
Beskikkelse i privatretlige forhold blev først strafbart i 2001 - det er en slap bestemmelse - det eneste, der kan straffes, er egentligt returkommission - beskikkelse af indkøbschef
Derfor var de bestemmelser der i Lov om integritet i idrætten nødvendigt
131
Specielle konkurrenceregler
Hvad der gælder på tværs af sportsgrene, når vi ikke taler om doping eller matchfixing - sætter rammerne for afholdelse af
- Hvad siger det pågældende specialforbunds regler? Det er der, vi starter!
○ Vi starter altid med, hvad specialforbundets regel siger
- Skal man fortolke sportsretlige regler, så er HR, at man går efter den korrekte sportsretlige afvikling af konkurrencen
○ Det handler ikke om, hvem der har den bedste advokat - her handler det om, at vi når det sportslige rigtige resultat
- Anden fortolkning er: Reglerne er fastsat på forhånd - det er aftalt på forhånd, så er vi ude over det med, hvad der er fair (?) for begge parter - så man må nogle gange komme til et resultat, der er urimeligt for den ene part
Ingen samlede regler for alle DIF-forbund (bortset fra doping og matchfixing)
Hvis en speciel regel er gældende i to eller flere forbund, kan den være udtryk for en almindelig sportsretlig regel
Praksis fra DIF’s Appelinstans og CAS kan udtrykke almindelige regler, fx om:
* Revision af afgørelser i en sportskamp (”field of play”)
○ De situationer, der skal regulere, kan en part senere anfægte dommerens beslutning på banen
§ I andre tilfælde er dommeren på banen en jury, der er nedsat, der kan træffe afgørelse på stedet, fx tyvstart i løb
□ En afgørelse af en jury truffet på stedet er også en field of play afgørelse
§ UG er jo, at de afgørelser står ved magt - det vil sige, at fejl begået af dommeren, det er en del af charmen - selvom beslutningen er forkert, så står den ved magt
□ Det er for, at deltagerne har krav på at få resultatet af kampen, når den slutter
□ Også fordi, hvis man kunne påklage en dommers beslutning, så ville det jo vælte med klager
□ Stort set opretholdt af alle specialforbund
○ Tottenham mod Liverpool: Liverpools mål bliver annulleret af dommeren - VAR-dommerne ser, at der ikke var offside - de tror, at dommeren havde anerkendt målet, så de sagde bare, at de var enige i dommeren
§ Nu mener Liverpool, at den skal spilles om -> kan man det?
□ For at afgøre det skal vi have fat i de almindelige regler - hvad siger specialforbundets regler? De har ikke en regel, der siger, at en kamp skal spilles om ved dommerfejl (det kunne være, og så skal man følge det)
□ Så må vi se på de almindelige regler - og den er jo, at selv klare dommerfejl kan ikke gøre, at en kamp skal spilles om
○ Eksempler:
§ Det er en field of play afgørelse, om en svømmedragt skal godkendes
§ Det er også en field of play afgørelse, om et slag i boksning er i orden
○ Field of play-reglen er udviklet på baggrund af praksis fra CAS
§ Hvis en fejl af dommeren ikke er lavet i ond tro eller hvor dommeren har været biased, så er praksis, at dommerens beslutning står ved magt
○ Regelbrud på banen af dommeren gør, at det kan revideres (måske)
* Regler om udstyr
* Spilleberettigelse
* Udtagelse og kvalifikation
* Op- og nedrykning
132
Eksempler - praksis
Field of play-afgørelser:
* Hvilken regel er der tale om: Spilleregel eller konkurrenceregel?
* Dommeren på banen/stævnejury afgør (som hovedregel) alt vedr. spillereglerne
* Dommeren skal følge reglerne/må ikke være i ”ond tro”
* Dommerskøn ctr. Regelbrud: Hvad siger specialforbundets regler?
* Praksis fra Danmark følger CAS: Selv klare dommer-fejlskøn kan ikke tilsidesættes efterfølgende
* Nyere praksis: Undtagelse for helt åbenlyse fejl, der er afgørende for resultatet
Field of Play – afgørelser kan ikke ændres
* Hovedreglen
* Case – MLS, mål fejlagtigt dømt som hjørnespark
* CAS 2021/A/8186: Saipa FC – Peykan FC, indskiftning af 6. spiller (iransk superliga)
○ Undervejs i kampen kommer Peykan 2-1 foran, og den stilling holder til 7 minutter ind i overtiden
○ Peykan skifter ud, og det godkendes af dommerne, selvom Peykan har skiftet ud 5 gange - 1,5 minut senere ender kampen
○ Saipa ligger på grænsen til at skulle rykke ned
§ De gør gældende, at de skal have stillingen 3-0, fordi der er blevet brugt en ulovlig spiller (det gør man i DK, når der bruges ulovlige spillere)
§ Første instansen: De giver Saipa ret - så de vinder 3-0, og det betyder, at et andet hold rykker ned
□ De kan ikke klage, da de er indirekte berørt af sagen - og kun de direkte berørte parter kan klage en sådan afgørelse
§ Peykan klagede til CAS over afgørelsen - at de blev dømt som tabere nu
□ CAS starter med at se, om der er en regel i det iranske fodboldforbund, der regulerer det her - det er der ikke
□ Så ser CAS på de almindelige regler med field of play, hvor det kun kan revideres, hvis dommerens beslutning har være i ond tro, eller det er helt arbitrært
□ CAS ser beslutningen som en field of play-beslutning (selvom Poul mener, at det måske godt kunne være et regelbrud)
□ Så CAS siger, at det kan ikke laves om - den beslutning, som dommeren lavede
□ Så siger de også, at de alligevel ikke havde lavet det om, da de ikke fandt, at den korte tid, at spilleren var inde, havde nogen betydning for kampens udfald
* DIF’s Appelinstans, sag 14/2021: Sønderjyske – TMS Ringsted, fejlagtig registrering af scoring
○ 14/2021:
§ Håndboldkamp - Sønderjyske mod Ringsted
§ Kampen er rimelig lige
§ Ringsted får en udvisning - ved en fejl registreres der et mål til Ringsted
§ Sønderjyske opdager det senere i kampen og protesterer, men dommerne kan ikke se, at der er begået en fejl, så kampen spilles færdig - Ringsted vinder med 1 mål
§ Hvad så?
□ Er det en field of play-afgørelse? Det er jo ikke nødvendigvis det, der står på tavlen, som er det rigtige - det skal være dommeren, der markerer mål - men dommeren godkendte jo den slut-stillingen
® På den ene side, så kan man ikke bare fjerne målet, da det måske ville have betydet, at kampen var blevet spillet på en anden måde til sidst
® På den anden side, så kan man ikke sige, at kampen blev afgjort allerede efter 36 minutter på grund af det mål - det kan ske meget i en håndboldkamp
□ Første instans: Da det ikke kunne dokumenteres, at det havde afgørende betydning for kampens udfald, så ville de ikke pille ved det
□ DIF's Appelinstans: Kampen skal spilles om - det var forkert anvendelse af reglerne (eller noget)
133
Udstyr - specielle konkurrenceregler
* Der skal være lige vilkår mellem konkurrenterne
* Udstyr i strid med reglerne – for at snyde: Matchfixing
* Udstyr der ikke opfylder specifikationerne: Konkurrencereglerne
(OL 2008 - Kirketerp og Warrer)
○ De danske 49'er låner kroaternes båd, da deres egen båds mast knækker
○ Den kroatiske båd opfyldte ikke reglerne, fordi der blandt andet ikke var et kamera
○ Her kommer CAS frem til, at alt var i orden, da det er den sportslige korrekte beslutning, at de ikke skulle diskvalificeres - de roste endda Kroatien for deres sportsmandship
* Udstyr der giver en sportslig fordel men som ikke er i strid med regler
(Pistorius – Nike)
○ Vendte bevisbyrden om - det var sportsudøveren, der skulle bevise, at han ikke fik en fordel på bekostning af de andre deltagere
Det fandtes ulovligt, at han havde de kunstige ben - eller noget
134
Spilleberettigelse
* Fremmøde til tiden - med fuldt hold
○ Objektivt ansvarlig for at være der til tiden
* Krav til køn, alder og handicap
(Caster Semenya-sagen)
○ Mellemdistanceløber - født med ekstra mandlige kønshormoner - det gør, at hun er ekstra muskuløs
○ Spørgsmålet var, om hun havde ret til at deltage i kvindeidræt
§ Atletikforbundet har lavet regler om, at man skal dokumentere, at man har det almindelige niveau af mandlige kønshormon for at kunne deltage i kvindesport - det opretholdte CAS, det regelsæt, selvom det måske kunne siges at være i strid med noget, men det var for at beskytte kvindeidrætten
○ Også noget med en kvindelig svømmer, der er født som mand og gennemgået et kønsskifte - og før var personen virkelig dårlig, og herefter dominerer hun svømmeverdenen
○ De enkelte specialforbund kæmper med at finde ud af, hvad der skal gælde for dem
* Nationalitet (skift af statsborgerskab)
* Uafhængighed mellem klubber/hold i samme turnering
○ Meget op i tiden i fodbold - hvor nogle opkøber flere klubber i forskellige ligaer/lande - så er der ingen konflikt som udgangspunkt
§ Man kan ikke have flere hold med samme ejerforhold i den samme liga
§ Flere hold må gerne have den samme sponsor
§ Financial fairplay regler
□ Manchester City
* Brug af ulovlige spillere (klubskifte, karantæne, registrering, forkert ”rating”)
(Legia Warszawa)
○ Afgørelse, hvor Legia Warsczawa kommer til at bruge en ulovlig spiller, selvom de troede, at han var lovlig - han havde vist noget karantæne - så de blev dømt som tabere af kampen
* Udtagelse og kvalifikation til landshold/mesterskaber
Op- og nedrykning
135
Juridiske udfordringer ved specielle konkurrenceregler
Oplysning af sagen
* DIF’s ordensudvalg arbejder ”inkvisitorisk”
○ Forskel på, hvem der sidder i ordensudvalg i specialforbundene - så nogle gange kan det være nogle mærkelige afgørelse
○ Problemet med ordensudvalget er, at de både er anklager og dommer på samme tid
* Manglende retssikkerhed?
Materielt:
* Fortolkning af det relevante regelsæt – principper fra lovfortolkning og aftalefortolkning
* Udfyldning af reglerne, hvis de er tavse: Hvilke baggrundsregler gælder?
Processuelt:
Hvem er part i sagen: Kun den direkte berørte idrætsudøver/hold
* Praksis fra DIF’s Appelinstans
Praksis fra CAS
136
Disciplinærsager – vold i forbindelse med sport kan være:
Sportshandlinger
* Sondring: Disciplinærsager i idrættens system er typisk angående vold - og det er opdelt i sportshandlinger og ikke sportshandlinger
* Reglementerede sportshandlinger (spillereglerne i pgl sport er overholdt)
○ Fx boksekamp, hvor det er tilladt at slå den anden person - det er lovligt
* Ureglementerede sportshandlinger (overtrædelse af spillereglerne, men handlingerne forekommer ofte som en del af spillets kultur)
○ Adfærd går ud over det, som er det, reglerne siger, man må - fx voldsom tackling, eller slå en spiller i hovedet i håndboldkamp
§ Det forekommer som en del af spillet - så det er dommeren, der giver en straf herfor i kampen, fx udvisning
Ikke sportshandlinger
* I høj grad utilladelig spillemåde (”serious misconduct”) – falder uden for hvad en deltager alt andet lige må regne med
○ Falder uden for det, man kan regne med
○ Det er i høj grad utilladeligt
○ Fx vold i forbindelse i fodbold, hvor man slår en fodboldspiller i hovedet (ikke at man kommer til at give en albue i hovedet i forbindelse med tackling)
Strafbar vold efter straffelovens § 244 (efter praksis: Personskade?)
137
Ureglementerede sportshandlinger
Reglementerede:
* Slag i boksning, kast i brydning mv
Ureglementerede:
* Slag under bæltestedet i boksekamp
○ Det er ikke ud over det, man kan regne med som bokser
* Slagsmål i ishockey (med bare næver)
○ Igen ikke 244-vold - det er ikke ud over, hvad, man kan regne med, sker i en ishockeykamp
○ Slag uden handske kan være vold, men det er det ikke - det ligger lige på grænsen til at være en sportshandling og en ikke sportshandling
* Ureglementeret tackling i fodbold
○ Er der givet en karantæne på banen, så kan antallet af karantænepoint godt blive justeret op/ned efterfølgende
Pådømmes af dommeren på banen (”field of play”).
Kan ikke efterfølgende sanktioneres af et ordensudvalg, mm. særlige regler om dette (fx justering af karantænepoints)
På samme måde som field of play doktrinen
138
Sportsvold
Sportsvold - ”Serious misconduct”:
Voldshandlinger, der ikke erfaringsmæssigt indgår i sporten (går ud over det stiltiende ”samtykke” til knubs, der ligger i sporten).
* Vi er ude over det, man må regne med, når man indgår i en sportskonkurrence
○ Det er de almindelige regler angående samtykke - som fodboldspiller har man givet stiltiende samtykke til, at man bliver skubbet til fx
○ Men man har ikke samtykket til at blive fx bidt
* Spyt eller bid, afrivning af hår
○ Går ud over, hvad der bare giver et rødt kort i kampen
○ Suarez - man går bagefter ind og ser, at han har bidt, så der fik han en karantæne på 4 måneder - der skete ikke noget i kampen for ham
* Slag med redskab (stav i hockey mm), kast med genstande
○ Hvis man bruger sin stav til at skubbe en ishockeyspiller med, det er ikke ud over, hvad man har givet samtykke til - men det er slag
* Andre abnorme handlinger
Kan straffes (1) af dommeren på banen og (2) i et ordensudvalg (hvis reglerne i pgl forbund giver basis for det).
Kan formentlig ikke straffes i det almindelige retssystem
Det afgørende er, om der er sket personskade (måske)
kan sanktioneres i ordensudvalg
139
Serious Misconduct – kan sanktioneres i ordensudvalg
Eksempler
* Fodboldspiller scorer mål med hånden? (Maradona – T. Henry)
○ Ligger inden for de grænser, der må forekomme - så nej, det kan ikke sanktioneres bagefter i ordensudvalg
* Fodboldspiller ”filmer” sig til et straffespark?
○
* Slag med albuen mod modstanderens ansigt i hovedstødduel?
○ DIF's disciplinærudvalg har mange sager med det - der er forskel på, om man faktisk slår modspilleren med albuen, så er det ikke bare rødt kort, så kan det også give karantæne i ordensudvalget
* Målmand springer direkte ind i modstander for at skade denne? (Battiston - Schumacher)
○ Målmanden løber direkte ind i angriberen, der blev bevidstløs og brækkede alt muligt - og han fik ikke engang en advarsel i kampen
* Fornærmelser overfor modstanderen på banen (fx karakteristik af dennes mor - Zidanne)
○ Nikker modstanderen en skalle på baggrund af fornærmelserne - at give fornærmelser mod modstanderen kan være serious misconduct, især hvis det er racistisk
§ Der er en sag, hvor der måde rejses en sportsretlig sag, og der rejses straffesag, efter at en person har udtalt sig racistisk
□ I den almindelige straffesag blev det ikke fundet bevist, at han havde været racistisk
□ I modsat til den sportsretlige sag, der fandtes det bevist, at han havde udtalt sig racistisk
* Fornærmede udsagn om modstander på Twitter
* Flere slag i maven i forbindelse med nærkamp (Christian Poulsen)
○ Slår en spiller flere gange i maven, og det ligger ud over det, som man kan forvente - han fik efterfølgende også en karantæne, men politiet rejste ikke en sag, men der var heller ikke personskade på svenskeren
(det var i den kamp, hvor der var en baneløber fra DK)
140
Sportsvold – i det almindelige retssystem
Anklagemyndighedens tiltalepraksis: Sportsvold påtales kun, når
* volden kan siges at være abnorm i forhold til ”spillets kultur”
* der er opstået personskade
* Hvad der foregår i kampens hede, det er en ting, så der skal en del til, før der sker en straffesag med dom
○ Folk hidser sig op i kampens hede, så det skal der være plads til
Retspraksis: Bogen s. 241
Også andre strafbare handlinger begået under sport: Fx racisme, straffelovens § 266b
Disse handlinger kan straffes (1) af dommeren på banen, (2) af et ordensudvalg, og (3) af byretten.
141
Andre disciplinærsager uden vold
* Usportslig optræden (der ikke er doping eller matchfixing) – ex CAS 2015/A/2525
○ Kan sanktioneres efter i et ordensudvalg, hvis det er tilstrækkeligt groft
○ CAS 2015: Der er en triatlon-deltager, der forsøger at drukne en anden deltager - det går ud over, hvad man kan regne med, så det kan efterfølgende straffes
* Økonomisk snyd (amatørregler – Financial Fair Play) – Fra Middelfart til Manchester City
○ Amatørreglerne i fodbold siger, at hvis man ikke har en kontrakt, der dækker løn (eller noget, der giver mening) - så er man amatør
§ Så kan man få godtgørelse i form af kilometerpenge
§ Der dukkede sager op, når SKAT var på besøg, da de opdagede, at spillere uden bil havde fået op til 70.000 kr. i skattefri godtgørelse - fordi de havde kørt sammen eller noget, og så havde alle modtaget godtgørelsen eller noget
□ Disciplinærstraf fik de også oveni - enten tvangsnedrykning eller taget mange point fra dem
® Fx Middelfart fik en straf at starte med -12 point næste sæson
* Protester mod dommeren (Bo Spellerberg og Kung Fu)
○ Bo: Han er utilfreds med dommeren efter kampen og råber "ej, hvor er I ringe, mand." - det er jo i sig selv ikke særlig groft, men man kunne så høre det på TV, så han fik en dags karantæne - men det blev vist senere trukket tilbage
○ Kung Fu: En kæmper havde revet sit deltagernummer af sit tøj og kastet med det, fordi han var sur over dommeren - der fik han karantæne, men der gik CAS ind og sagde, at det var ude af proportioner - så de kan godt gøre afgørelser fra ordensudvalg om
○ Neymar: Uenig i et mål (er kun tilskuer til sit holds kamp) og skriver senere på sociale medier/eller i en besked, at det var en disgrace, det dommeren havde lavet, og der fik han karantæne for det - fodboldspillerne bliver behandlet ret hårdt, når det kommer til sådan noget - de får mange bøder - og her er det lidt specielt, for han var slet ikke med i kampen
Handlinger overfor publikum
* Partiske dommere
○ To domme fra hestesport
§ Sag 1: en engelsk dommer bliver i frokostpausen opsøgt af en ukrainsk dommer, der beder dommeren om at bedømme ukrainerne godt - det var nok til at få en disciplinærstraf, at man beder dommeren om sådan noget
* Hændelser uden for konkurrence: Hvor langt rækker sportens regler?
○ Sag om amerikansk speedskater: Han er med det amerikanske hold til det her stævne - han er ikke med i konkurrencen. De bor på samme hotel som det hollandske hold. Den hollandske landstræner synes, at de larmer for meget en aften, og det ender med, at de kommer på og slås på hotellet
§ Vi er altså uden for skøjtebanen, men det er i forbindelse med en konkurrence - men det er lidt en privat sag
§ Der laves en disciplinærsag - det er vist ydergrænsen for, at noget kan komme til at blive en sportslig disciplinærsag
§ Så her trækkes sportens regler til at gælde til en privat konflikt
○ En anden sag var en atlet, som havde skrevet noget om en anden - og det var også en privat konflikt, men han blev også sanktioneret i en sportslig disciplinærsag
* Professionelle sportsfolk – bøder fra arbejdsgiveren (se også kapitel 11.3)
* Eksklusion fra foreninger - domstolsprøvelse
Afgørelse skal være hjemlet i forbundets vedtægter, for det andet skal der være givet en advarsel, og for det tredje skal afgørelsen være proportional
142
Ansvar for arrangøren af sportsbegivenhed
Offentligretlige regler (beredskabsloven mv)
* Præsumptionsansvar for skader på publikum mv (culpa med omvendt bevisbyrde)
* Ved almindelige arrangementer, hvor der kommer mange mennesker - der gælder er præsumtionsansvar, fx Roskilde Festival
Sportsretlige regler (Sikkerhed og Orden på stadions mv)
* Objektivt ansvar for uroligheder (vold, fyrværkeri, racistiske ytringer mv) på og omkring stadion
○ Hvis det er fastsat i reglerne, at der er objektivt ansvar - og det er det for det meste
○ Så arrangøren er også ansvarlig for, at der er uro eller lignende
Ansvaret gælder for uroligheder begået af alle i publikum, mm særlige regler om ”udebaneansvar”
143
Hooligans
Hovedregel: Kun arrangøren er ansvarlig (på objektivt grundlag)
* Hvis udeholdet har fået en speciel afgrænset område, så er det, der sker der, det er udeholdet ansvarlig for (gælder kun fodbold)
* Ellers så er arrangøren også ansvarlig for det, som udeholdet laver
Undtagelse: Særlige regler i fx fodbold: Udeholdet er ansvarlig for ”egne” fans.
Danske regler:
* DBU Cirkulære om Sikkerhed og Orden på Stadion
* Praksis fra Disciplinærinstansen
Praksis fra CAS om udeholdets ansvar:
* CAS 2002/A/423 (PSV Eindhoven) – ansvar for egne fans i udeholdets afsnit på stadion
○ Første afgørelse, hvor CAS går ind og siger, at udeholdet var ansvarlig for sine fans, der befandt sig i udeholdets afsnit på stadion
* CAS 2007/A/1217 (Feyenoord) – ansvar for egne fans uden for udeholdets afsnit
○ Her trækker man reglen længere ud - udeholdet havde ved en fejl fået købt billetter til hjemmeholdets afsnit, så der skete slagsmål
○ Her sagde CAS, at hvis man kunne lægge til grund, at det var udeholdets tilskuere, der havde forårsaget det, så ville klubben være ansvarlig for dem, selvom de ikke var på deres eget afsnit
* CAS 2008/A/1688 (Atletico Madrid) – ansvar for egne fans optræden uden for stadion
○ Næste udvikling - her godkendte CAS, at der var givet bøde til Madrid for det ballade, som deres fans havde lavet i køen for at komme ind
○ Så her trækkes det endnu længere - næste skridt vil jo næsten være, at klubben er ansvarlig for det, som deres fans laver på baren - men det kommer nok ikke til at ske
* CAS 2015/A/3874 (Albanien) – ansvar for ukendte personers optræden uden for stadion
○ Undervejs i første halvleg, der er en, der sender en drone ind over stadion med albansk flag - det gør serberne rasende, og det giver et kæmpe slagsmål på stadion
○ Her siger man bagefter, at det er det albanske fodbold forbund, der er ansvarlig for det, fordi det havde relation til deres forbund
○ Her synes Poul, at vi må være nået grænsen for
CAS siger i afgørelser, at de ikke præcist vil definerer, hvilke tilskuergrupper, klubben kan være ansvarlige for, for det vil de bestemme fra gang til gang
144
Sportsretlige sager ved almindelige domstole
- HR: Kan ikke gå til en almindelig domstol, hvis man er utilfreds med en beslutning på banen
○ Medmindre fuldstændige horrible formelle fejl, fx også inhabilitet
* Tvister om konkurrenceregler kan formelt godt indbringes for domstolene (ikke afvisning)
* Retten vil ikke træffe afgørelser, der korrigerer dommeren på banen
* Retten vil ikke træffe afgørelser, der korrigerer sportens retsinstanser, medmindre der er tale om (alvorlige) formelle fejl
* Ingen dansk retspraksis – sparsom udenlandsk praksis
Undtagelser: Sager om erstatning for personskade og sager om eksklusion fra foreninger kan indbringes for domstolene
Sportsretlige tvister ved almindelige domstole
* Disciplinærsager: Sanktioner mod deltagere i sport afgjort af ordensudvalg
* Sportsvold: Straffesager ved de almindelige domstole (politi – anklagemyndighed). Typisk sager med personskade.
* Erstatningssager fra sport: Sager med personskade, når der ikke er rejst tiltale og/eller et erstatningskrav ikke er pådømt i forbindelse med straffesag.
* Almindelig civil sag – almindelig erstatningsretlig vurdering
* Culpavurderingen i sportssager er præget af sportens kultur
145
Sager om personskade
Deltager volder skade på anden deltager
* Udgangspunktet i sager om personskade er, at vi bruger de almindelige erstatningsretlige betingelser - inden for sporten gælder det særlige, at det spiller ind på culpavurderingen, at der kan ske ekstra i kampens hede
* UfR 1948.181 H
○ En spiller udsættes for en hel horribel tackling, der gør, at han brækker benet og senere må have underbenet amputeret
○ Var tackleren erstatningsansvarlig for det? Her kommer domstolen frem til, at det var inden for rammerne, og hvad man kunne forvente, så derfor var han ikke erstatningsansvarlig
§ Hvilket måske virker lidt voldsomt, når man ser på konsekvensen
Dommer eller træner volder skade på deltager
* Her gælder ikke den samme uagtsomhedsvurdering, som ved spiller imellem - der skal ikke nær så meget til
○ Fx hvis en dommer har været uopmærksom og ikke springer ind i, at der er en spiller, der er ved at skade en anden
§ Ingen danske domme - men der er fra udlandet
* UfR 1997.97 H
○ Gymnastiktime i en skole, hvor de skal springer over hest, og en elev falder og brækker halsen - det var en farlig øvelse, og H siger, at dem, der skal instruere det, skal gøre sig umage, og da det ikke kan godtgøres at noget, så blev skolen gjort ansvarlig
§ Skolen skulle have bevist, at de havde gjort, hvad de kunne for at undgå skaden - præsumptionsansvar
* UfR 2003.500 Ø
○ Mand skal lave noget udspring - der går kludder i faldskærmen, og instruktøren trækker i nødskærmen i forkert rækkefølge. Instruktøren dør, men eleven overholder
○ Han havde underskrevet en ansvarsfraskrivelse - det kan overrules, når det er groft uagtsomt af instruktøren - domstolen siger, at det er en sport, så der er noget, man skal regne ind af risiko - instruktøren var beruset, men noget var ikke bevist, så det var kun simpelt uagtsomt, så faldskærmsklubben er ikke ansvarlig for det
Ansvar for arrangøren af sportsbegivenhed
* UfR 1993.551 H
○ Et barn skal ændre på en projektørs vinkel på en fodboldbane og får elektrisk stød på grund af kortslutning og dør
Der er en speciallov, hvorefter det skal være uagtsomt - klubbens formand frifindes i Højesteret, for det første fordi, der ikke skal rejses sag mod ham som privatperson, for det andet, så var der ikke noget, der havde indikerede, at der var problemer med projektøren - så han blev frifundet, formanden for klubben - ikke ansvarlig
146
Ansvar for krænkelse af sportsudøvere mv.
Der er nogle love, der er lavet, som gælder inden for sporten også
* Arbejdsmiljøloven
○ Gælder for alt arbejde, også professionelle sportsfolk
○ Kontraktretligt ansvar overfor professionelle sportsfolk
○ Hvis klubben ikke opfylder sine forpligtelser herefter, så kan de straffes og være erstatningsansvarlige
* Regler om seksuelle krænkelser af børn og unge
* Andre former for krænkelser (Dansk Svømmeforbund)
Hvor de vejede svømmerne offentligt for nærmest at tvinge dem ned i vægt
147
Spørgsmål - noget med at have fundet ud af, at der var matchfixet i en tenniskamp for mange år siden - guldvinderen var ikke indblandet
* Almindelige forældelsesregler gælder ikke i sporten her - passivitet kunne finde anvendelse, man han har først lige fundet ud af det
* Tennisspilleren kan gå til IOS, hvis han kan bevise, at der var matchfixing
* Dommerafgørelse i ond tro kan altid ændres. Nuilitet.
Måske ikke tage guld fra ham den anden, der ikke havde noget med det at gøre
148
Spørgsmål - noget med matchfixing og at udtale sig
* Man kan ikke nægte at udtale sig - og hvis man gør, så kan man sanktioneres.
○ U: Selvinkrimineringsforbud i forhold til straffeloven - kunne det være bedrageri? Det kunne det i princippet, ja, hvis der er nogle, der har spillet på det, og som er blevet vildfaret
○ Kunne Lov om integritet i idrætten bringes i anvendelse så? Ja, måske, hvis det var på højt niveau
* Sanktionen vil være i 2 år
149
Spørgsmål - noget med, at FIFA forbød herrelandsholdet af have de der armbånd på
* Det kan FIFA godt forbyde, da det fremgår af reglementet, at man ikke må have noget med statements, og det har de været ude at sige, at det var - så de har selv sagt, at det er lidt en politisk statement
* (man kan på den anden side, at det bare er en sort trøje) - men alt var blevet gjort sort, ikke bare trøjen, og logo mv.
Afgørelse fra FIFA kan tages til CAS, og måske ville de ikke have samme holdning, da der er noget om ytringsfrihed - men Poul tror, at det ville ende med at være forbudt
150
Spørgsmål - noget med, at det er besluttet, at en bold var i mål, selvom den ikke var
* Man kan godt lave kampen om, hvis der er nogle regler i specialforbundets reglement, der giver adgang til det
* Men hvis ikke, så kan man mest her argumenterer for, at det er en field of play-afgørelse, da det er dommeren, der beslutter, om en bold er i mål
* Men man kan argumentere for, at det er helt arbitrært - at det er så åbenlyst
* Men Poul vil holde sig til, at det er dommerens field of play-afgørelse, der står ved magt, selvom det er meget forkert
* Det endte med, at kampen blev spillet om fra 23. minut, hvor målet blev anerkendt - for at beskytte spillets integritet
Men Pouls holdning er det modsatte
151
Spørgsmål - dommere siger, at spiller ikke kan være med på grund af noget manglende registrerering
* Er det en field of play afgørelse, at dommerne siger, at målmanden ikke kunne være med? Her kom man frem til, at det var regelbrud, men at det ikke var kampafgørende, så kampen skulle ikke spilles om
152
Spørgsmål - hooligans i kamp på en rasteplads, og om arrangørens ansvar
* Nej, det er ikke i forbindelse med, at der foregår en fodboldkamp
DBU har ikke jurisdiktion over, hvad folk i gule trøjer foretager sig på en tilfældig rasteplads
153
FIFA (fra fodboldlektion)
* Stiftet 1904
* Hovedsæde i Schweiz
* 6 regionale konføderationer
* Opdelt med afsæt i verdensdelene
* AFC (Asien)
* CAF (Afrika)
* CONCACAF (Nord- og Centralamerika og Caribien)
* CONMEBOL (Sydamerika)
* OFC (Oceanien)
* UEFA (Europa)
○ Champions League, Europa League, Conference League
211 nationale forbund
* FIFA’s Congres
* FIFA’s Council
* 1 Præsident
* 8 Vicepræsidenter
* 28 medlemmer
* UEFA er repræsenteret med flest i FIFA's Council
○ Trods det er det ikke altid, at det er DBU og UEFA's ønsker, som kommer igennem
* Der er meget politik omkring det
* Selvom UEFA traditionelt er den største af de her konføderationer, så er de alligevel i mindretal ved visse ting
* En række stående komitéer bl.a.
* Players’ Status Committee
* FIFA’s Disciplinærkomité
* FIFA’s Etiske komité
* FIFA’s Appelkomité
Er med til at træffe afgørelser i fodboldsager
154
UEFA (fra fodboldlektion)
* Stiftet 1954
* Hovedsæde i Schweiz
* Afsæt i Schweiz (ligesom FIFA)
* Når UEFA træffer afgørelse, så er det med udgangspunkt i schweizisk ret
○ Så føler Tommy ikke, at det er altid, at UEFA/FIFA lige forstår, at når de træffer afgørelser om danske klubber eller noget i Danmark, så skal de overholde dansk ret
* Den regionale europæiske konføderation
* 55 nationale forbund
* UEFA’s Congres
* UEFA’s Executive Committee
* Øverste bestyrelse - her er Jesper Møller med
* 1 Præsident
* 16 medlemmer
* UEFA’s disciplinære & juridiske organer
* Legal Committe
* Control, Ethics and Disciplinary Body og The Appeals Body
* Ethics and Disciplinary Inspectors
Club Financial Control Body (CFCB)
155
DBU (fra fodboldlektion)
* Stiftet 1889
* Hovedsæde i Brøndby
* Største specialforbund i DK med mere end 1600 klubber og over 344.000 medlemmer (2021)
* To formelle medlemmer: DBU Bredde (bredde) og Divisionsforeningen (elite)
* DBU Bredde er også delt op i lokalunioner - Jylland er den største lokalunion - i alt seks lokalunioner
* Divisionsforeningen er eliteforeningen på herresiden
○ Kvindedivisionsforeningen er ikke selvstændigt medlem af DBU (det bliver de måske næste år)
Reformproces - har indført "magtens tredeling"
156
Rammerne for DBU’s standardspillerkontrakt
* Eliteaftalen - det er lagt ned til divisionsforeningen at bestemme, at det skal hedde fx 1., 2., og 3. division
* Administrationen af spillerkontrakterne ligger hos divisionsforeningen - så når den skal godkendes af DBU, så sendes den til divisionsforeningen
○ Det er stadig DBU, som udsteder kontrakten
* DBU cirkulære nr. 110 (2017)
* Ved cirkulæret er DBU-kontrakten skrevet ned - fortæller hvilken standardkontrakt, der skal bruges
* Højesteret har sagt, at DBU godt må bestemme standardkontrakten, så længe den overholder basale ting, såsom fx ansættelsesbevisloven
* Almindelig lovgivning for lønmodtagere
* Gælder også for professionelle spillere
* Sag med Brøndby: Feriepenge - alle klubber blev forpligtet til at betale feriepenge udover det, der var vedtaget i spillerkontrakten, da det mere var en del af lønnen - spillerforeningen kunne ensidigt på spillernes vegne opkræve pengene, som tilkom spillerne (selvom spillerne ikke følte, at de var blevet snydt), da lovgivningen var blevet brudt angående feriepenge
* Overenskomsten mellem SPF og DF
* Spillerforeningen og Divisionsforeningen har indgået en overenskomst
* DBU udsteder standardspillerkontrakten - den helt overordnet ramme
* Overenskomsten har fx vedtaget minimumsløn
* Vedtaget mellem de to parter
* Der har været strid før i tiden - spillerstrejke og lockout, men lige nu er der ro på
* Spillerkontrakten skal overholde overenskomsten - men det skal den så alligevel ikke efter Højesteretsdommen, hvor DBU kontrakten står ved, hvis den overholder de almindelige regler - men egentlig er der vist nok meget fin overensstemmelse
* FIFA’s krav til spillerkontrakten (RSTP)
* Når man laver spillerkontrakter, så skal man huske at leve op til de krav, som FIFA har udstedt via RSTP - bliver løbende revideret
○ Her er både krav til, hvordan standardkontrakten kan se ud; hvor længe må den løbe
For at sikre, at måden man spiller turneringer på, ikke går helt galt, fordi man ville skifte spillere undervejs i turneringen, så derfor skal kontrakterne have løbetid til et bestemt tidspunkt på året (transfer)
157
Funktionærloven og fodboldspillere?
* Funktionærloven: Arbejdets indhold er afgørende for, om man er omfattet af loven - opfylder man ikke det, så er man ikke funktionær - fodboldspillere er med garanti ikke funktionærer, så de er ikke beskyttet af funktionærloven
* Hvordan er de så beskyttet alligevel? Det er man ved hjælp af overenskomsten, hvor man har indarbejdet funktionærlovens regler, som giver mening
○ Opsigelsesreglerne er ikke taget med, hvor man kan opsige med 1 måneds varsel - det ville ikke du for fodboldspillere
○ Reglerne om misligholdelse finder gældende fra funktionærloven
* Fodboldspillere er ikke-funktionærer
* Arbejdets art er ikke direkte omfattet af funktionærlovens § 1
* De vigtigste regler i funktionærloven finder dog alligevel anvendelse jf. Overenskomstens (2020) § 24
* Trænere kan være funktionærer
* Christian Lønstrup-sagen (2020)
* I bogen fremgår det, at der ikke finder regler på trænerområdet, som der gør på spillerområdet - men der har FIFA og også DBU udstedt nye regler, som betyder, at der også finder regler for fodboldtrænere
○ Så det er ikke længere et ureguleret område, som bogen giver udtryk for
* Trænere er traditionelt ikke være behandlet som funktionærer - deres kontrakter har ikke overholdt funktionærlovens regler
○ Men så var der sagen med Christian Lønstrup, som fik medhold i, at han skulle ses som funktionær
□ Så han kunne få en erstatning, da han blev fyret med kortere varsel (efter kontrakten) end efter funktionærloven
○ Det var ud fra stillingens indhold, der gjorde, at han var funktionær
□ Han var leder for en stab i en klub
○ Man er funktionær, når man har en lederstilling
□ Så en træner vil ofte være en leder - og derfor funktionær
Så derfor er trænere beskyttet af funktionærloven - fx opsigelsesvarslerne
158
Dansk fodbold som kollektivt arbejdsmarked
* Divisionsforeningen (DF) er branche-, interesse- og arbejdsgiverorganisation for klubberne i Danmarksturneringen for herrer: Superligaen, NordicBet Liga, 2. og 3. division
* Spillerforeningen (SPF) er spillernes branche-, interesse- og arbejdstagerorganisation
* Fra trepartsforhold (DBU/DF/SPF) til topartsforhold (DF/SPF) ved Eliteaftalen (2017), hvor DBU har overdraget kompetence og rettigheder vedr. Herre-DM og LP-turnering til DF
* DBU cirkulærer bl.a. nr. 110, 111 og 112 (2017) og 120 (2021) og 124 (2022) samt Divisionsforeningens cirkulærer bl.a. nr. 14, 23, 28, 30, 31 og 32 (2022)
* Eksempel på regler, der er kommet til, efter bogen er skrevet
* Eliteaftalen blev lavet i 2017, hvor Divisionsforeningen fik overdraget kompetencen til at organisere divisionerne
○ Så DBU's cirkulærer på det område er blevet ophævet og erstattet med Divisionsforeningens cirkulærer
Kig på DBU's hjemmeside for se cirkulærer
159
Overenskomsten (2020)
* Indtil juli 1999 var forholdet mellem spiller/klub alene reguleret i DBU’s standardspillerkontrakt
* 1990: Hovedaftalen og den første kollektive overenskomst
* 2020: Fodboldens Overenskomst
* Overenskomsten fra 2020 udløber næste år - det er langt hen af vejen en forlængelse af den, der gjaldt tidligere
* DBU er ikke forpligtet til at ændre/tilpasse standardspillerkontrakten til reglerne i overenskomsten – U 2009.3048 H
Højesteret konkluderet, at DBU har en kompetence, så længe vi spiller fodbold i DBU regi, så har DBU ret til at udstede en standardkontrakt, og de er ikke forpligtet til at følge overenskomsten
160
FIFA’s krav til spillerkontrakten
* Regulations on the Status and Transfer of Players (RSTP)
* FIFA regelsæt der globalt og bindende regulerer fodboldspilleres status, ret og vilkår for at deltage i organiseret fodbold samt transfers
* Visse regler er direkte bindende på nationalt niveau – art. 1.3
”The following provisions are binding at national level and must be included without modification in the association’s regulations: articles 2-8, 10, 11, 12bis, 18, 18bis, 18ter, 19 and 19bis.”
Ufravigelige regler, uanset om vi spiller fodbold i Danmark eller Frankrig eller Kina
De her regler skal kontrakterne overholde
FIFA siger, at DBU skal rette sig ind efter FIFA's system - de siger i citatet ovenfor at det her, det skal implementeres 1:1 i nationale regler
De nationale forbund skal rette ind, hvis nationalforbundet vil være inde under FIFA's paraply - så længe det er inden for generel lovgivning
Skal betragtes på samme både som et EU Direktiv - det er direkte bindende for medlemslandene, og man kan påberåbe sig dem, også nationalt, selvom der må være en national regel stridende hermed
Se alle regler og cirkulærer på Legal.fifa.com
161
Amatør eller professionel?
* RSTP art. 2 fastsætter betingelser for at være professionel
* Skriftlig kontrakt med en klub, og
○ Det behøver ikke at være en standardkontrakt, det behøver ikke være noget, som DBU har godkendt, der behøver ikke være en tredjepart ind over det
□ I DBU har man så sagt, at hvis man skal være professionel fodboldspillere, så skal det være på en standardkontrakt
* Modtager højere betaling for sine fodboldmæssige aktiviteter, end de udgifter vedkommende har til samme
○ Der er således ikke sat et minimum/maksimum på i beløb - man har valgt at definere det sådan her
○ I DBU sammenhæng er der et cirkulære, der siger, hvad ser vi i Danmark som en amatørkontrakt - hvad det maksimale man kan få i betaling, uden at man bliver set som professionel (det er 36.000 kr. årligt, man maksimum må tjene for at være amatør)
□ Så hvis man får 2000 kr. om måneden for at spille fodbold, så vil man blive anset som amatør - så er man ikke omfattet af de regler, som gælder for de professionelle (krav fx til betaling til en tidligere klub)
* Man er professionel efter FIFA's regler, når man opfylder de to krav her - overordnet ramme
○ DBU har så udmøntet det i nationale sammenhænge, hvor det er mere specificeret
* Hvis man er amatør, så er man stadig en lønmodtager i den almindelige lønmodtagers forstand - så man er beskyttet
○ Så hvis man får 36.000 kr. - det er løn, så det skal beskattes - så skal man også have feriepenge. Klubben, der har en ansat, skal så også tegne en lovpligtig arbejdsskadeforpligtet
○ Så selvom man ikke er professionel, så kan man stadig være lønmodtager
* Ungdoms-/akademikontrakter
* CAS 2004/A/691 FC Barcelona v Gerard Pique (amatør)
* CAS 2006/A/1177 Aston Villa v. B93 – 400-500 GBP/md (prof.)
○ Da det var en professionel kontrakt/spiller, så var B93 berettiget til at modtage betaling i forbindelse med klubskiftet
* CAS 2014/A/3659 Cercle Brügge – 400 euro/md (amatør)
Der er ikke så langt imellem beløbsgrænserne i denne dom og den ovenfor
162
Tvistløsning ift. fodboldspillere og kontrakter
* Rent danske tvister
* Fodboldens Voldgiftsret afgør individuelle sager
* Det fagretslige system afgør tvister om fortolkning af Overenskomsten
* En ren dansk tvist handler om en dansk fodboldspiller i en dansk fodboldklub - så kan vi mødes i det danske system
○ Er det en udenlandsk spiller i en dansk klub, så kan han også anlægge det i FIFA regi
□ Det betyder så, at når der en sag i FIFA regi, og så nedsættes måske tre dommere, og så har vi i Danmark en overenskomst, hvor der står, at den skal følge nogle af funktionærlovens regler, og de tre dommere måske kommer fra Holland, Saudi Arabien og Kina, så er de fuldstændig ligeglade med, hvad der gælder i dansk ret
□ Der kan altså ende med at blive truffet en afgørelse, som ikke stemmer overens med de nationale regler
□ Tommy havde en sag, hvor en nigeriansk spiller har fået ret til tilbagebetaling fra FIFA, fordi halvdelen af hans løn er blevet betalt til SKAT - og det er jo helt gak gak - klubben kan jo ikke betale fuld bruttoløn ud, for så hæfter de overfor skattevæsenet
* Internationale tvister
* FIFA RSTP art. 22
* Dispute Resolution Chamber (DRC) behandler ansættelsesretlige tvister og uenighed om klubskifter
* Players’ Status Committee (PSC) behandler andre tvister
* Mulighed for appel til CAS
○ De har jo egentlig heller ikke indsigt i den danske lovgivning
* Klubber og spillere kan også indbringe ansættelsesretlige tvister for kompetente nationale domstole
* Det betyder, at der kan komme forskellige udfald på den samme sag i flere forskellige domstole
○ Fx de nye agentregler, hvor nogle nationale domstole siger, at det kan FIFA ikke, mens CAS har sagt, at det kan de - måske kommer det til EU
Det kan være, at de nationale domstole ender med at sige, at de er jo bare FIFA - det er ikke en overmagt
163
Aftalens indgåelse (fodboldspillerkontrakt)
* Regler om aftaleindgåelse
* Hvis det er fodboldspiller, der skal spille i Danmark, så skal den indgås på DBU standardkontrakt
* Aftaleloven, herunder alm. Fuldmagtsregler
* Mindst 15 år (tidligst kontakt når 14½ år)
○ Klubben må tidligst have kontakt til en spiller, når spilleren er 14 1/2 år, og spillerkontrakten kan tidligst indgås, når spilleren mindst er 15 år
* En spiller kan frit forhandle med ny klub 6 mdr. før kontraktudløb (”tapping”), RSTP art. 18.3
○ En ny klub må ikke begynde at forhandle med en spiller om klubskifte, før hans nuværende kontrakt har kontraktudløb om højst 6 måneder
□ Klubben må slet ikke kontakte spilleren med henblik på klubskifte før 6 måneder før kontraktudløb
□ Den nye klub må gerne tage kontakt til klubben (arbejdsgiver) og høre, om de må tage kontakt til spilleren, så det må de gerne, hvis de får god for det
○ Hvis de gør det alligevel, så kan klubben blive sanktioneret
○ Ikke samme regler i amatørfodbold - her skal de dog først tage kontakt med klubben først, men det overholdes vist ikke (der "fisker" man)
* Betingede aftaler
* Betinget af transfer
○ Man må gerne lave en betingelse om det her
○ Vigtigt, at man ikke får lavet en kontrakt, så man har to arbejdsgivere på samme tid
○ Så skal der laves en kontrakt, hvor man frigives fra sin nuværende klub
○ Ved transfer er der en kontrakt om ophør (ophørsaftale), og der skal være en kontrakt med den nye klub, og så skal de to klubber blive enige om betaling
□ Derfor er der lidt tale om tre aftaler, der er betinget af hinanden
* Forbud mod betingelse om bestået lægetjek og arbejdstilladelse, RSTP art. 18.4
○ Efter FIFA må man ikke lave betingelserne om det her i kontrakten - så kontrakten må ikke være betinget af, at spilleren får arbejdstilladelse og bestået lægetjek - det har FIFA sagt nej til
□ Så det skal man sørge for at have styr på før kontrakten skrives
□ Man omgår lidt det med, at selve transferaftalen er betinget af lægetjek, som spillerkontrakten (ansættelsesaftalen) er betinget af - så på den måde er spillerkontrakten betinget af lægetjek alligevel
* Godkendelse af kontrakter
* Kontrakt er ikke gyldig efter dens indhold, før den er godkendt af Divisionsforeningen - alt det her skal være på plads, inden transfervinduet lukker
* Ikke det samme som, at Divisionsforeningen står på mål for, at alt, hvad der står i kontrakten, er lovligt
* Alle kontrakterne med feriepengene, de var godkendt af Divisionsforeningen - det er mere, at kontrakten er godkendt i det fodboldretlige system - det er ikke en blåstempling af, at alt er lovligt i kontrakten - det er klubben og spillerens ansvar
* Fodboldagenter (nyt reglement FFAR, 2023)
* Alt det, der står i bogen om registrerede agenter, det er fuldstændig ændret nu - hvor det var nødvendigt bare at registrere sig
* De fleste kontrakter indgås med involvering af agenter - både spiller og klub kan have en agent
○ Der er pligt til at oplyse i kontrakten, hvem der er ens agent
○ Man skal også indberette til DBU, hvor meget man har betalt til en agent, og hvem det er
□ Med de nye agentregler er meningen, at det skal være endnu mere gennemsigtigt, hvad der betales til agenter
Agenter har ikke fuldmagt til at underskrive kontrakter på vegne af spilleren - de er bare mellemmænd
164
Vilkår i standardspillerkontrakten
Afsnit 1: Arbejdstider - træning, træningslejre og kampe
○ Fuld tid, deltid, bijob, trainee
Afsnit 2: Parternes rettigheder og pligter
○ Loyalitet, doping, matchfixing
○ Udstyr, beklædning, transport
○ Reklame- og sponsoraftaler
○ Sygdom, skader
○ Aflønning, feriepenge, pension
Afsnit 3: Klubskifte
Afsnit 4: Afsluttende bestemmelser
Find standardkontrakten i cirkulære nr. 110 (2017)
https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/love-og-regler/landsdaekkende-turneringer/cirkulaerer-udstedt-af-dbu/
165
Ansættelsesformer
* 4 kategorier
* Fuld tid
* Deltid
○ Har typisk et arbejde ved siden af - her stiller cirkulæret også nogle krav til, hvor meget man skal have fri ved siden af sit virke som fodboldspiller, så man har et minimum tid, man kan spille
* Bijob
○ Har typisk et arbejde ved siden af - her stiller cirkulæret også nogle krav til, hvor meget man skal have fri ved siden af sit virke som fodboldspiller, så man har et minimum tid, man kan spille
* Trainee
○ Har typisk et uddannelsesforløb ved siden af - unge spillere
○ Selvom man har lavet en treårig trainee kontrakt, så kan man godt efter to år opgradere aftalen til måske fuldtid
* Ansættelsesformen kan ændres undervejs
Når man laver en ny kontrakt, skal man huske, at det skal ind og godkendes af divisionsforeningen
166
Ansættelsesperioden
* Spillerkontrakten er en uopsigelig åremålskontrakt
* Som UG kan hverken spilleren eller klubben opsige kontrakten - den er bindende i hele perioden
○ FIFA reglerne siger, at man som UG ikke må lave længere kontrakter end 5-årige kontrakter - men der kan så være nationale regler, som tillader længere kontrakter
□ Det har vi ikke i Danmark
* Det er muligt at aftale, at spilleren – men ikke klubben – kan opsige kontrakten før udløb
○ Det kan ikke aftales, at klubben kan opsige, hvis nu de rykker ned - altså nedrykningsklausuler - det må kun gælde for spilleren (hvis man ryger ud af divisionen, så er reglerne, at man ikke er kontraktspiller, så der vil den så ophøre)
□ Det, eneste klubben kan gøre, er, at man siger, at lønnen går ned, hvis man nedrykker
○ Det er de danske regler
* Tilsvarende muligt at aftale, at spilleren – men ikke klubben – ensidigt kan forlænge kontrakten (option)
○ Man må ikke have kontrakter, som giver klubben en ensidig adgang til at forlænge kontrakten - kun spilleren må have en sådan option
□ Ellers bliver de tilsidesat
□ Forlængelsen skal kunne holde sig inden for det maksimale, at en kontrakt kan vare efter reglerne - ellers skal der laves en ny kontrakt
○ Det er de danske regler
* Mulighed for forlængelse eller indgåelse af ny kontrakt
* FIFA’s regler om kontraktstabilitet – RSTP art. 13 og 18
* En spillerkontrakt kan kun ophøre ved kontraktudløb eller efter gensidig aftale
* Ansættelseskontrakter mellem klub og spiller skal mindst løbe indtil næste sæsonafslutning (30. juni eller 31. december)
○ Det er for, at det passer med transfervinduet
* Max 5 år, dog kan nationale regler tillade længere kontrakter
○ De nationale forbund kan sætte andre regler - Danmark har ikke
○ Det er lovligt på det punkt at fastsætte andre regler
* Dog max 3 år hvis spilleren er under 18 år eller bibeskæftiget
* Er længere kontrakter ugyldige?
Nok ikke anerkendt i FIFA regi, men UG er, at en klub godt må påtage sig en længere årige lønforpligtelse efter de civilretlige regler
167
Klubbens pligter
* Klubben skal
* Betale spillerens løn, bonus, feriepenge, pension etc.
* Stille bolig og bil til rådighed, hvis aftalt
* Beklædning og træning
* Stille lægehjælp og fys mm. til skadesbehandling
* Tegne lovpligtig arbejdsskadeforsikring mm.
* Indeholde A-skat af mm.
* De her ting er nøje reguleret i DBU-kontrakten
○ De tre nederste var i hvert fald ikke til forhandling
* Normalt er der vist bare et løntillæg, som de forhandler om, som lægges ind i standardkontrakten
* Boy-out klausuler er blevet mere almindelige, og i visse lande obligatoriske
* Fx i Spanien, der skal det være, men det skal det ikke være i Danmark
* Den siger, at hvis der er nogle, der vil betale den her sum penge for en spiller, så er klubben forpligtet til at frigive den pågældende spiller
○ Det er så spilleren ikke binder sig i for mange år hos den samme klub, hvis nu de bliver herre gode, og der egentlig er en stor klub, der vil have dem
○
* Spilleren – men ikke andre – må gerne få andel af klubbens indtægter ved fremtidigt klubskifte
* Det kan aftales, at spilleren skal have en andel af klubbens indtægter, ved at han skifter til en ny klub
Spillerens agent må ikke få andel af de her transfer-indtægter
168
Spillerens pligter
* Spilleren skal
* Stille sin arbejdskraft til rådighed for træning, kamp, etc.
* Må ikke uden klubbens accept deltage i andre private kampe
○ Det står i kontrakten
* Benytte tøj og udstyr som stilles til rådighed på og udenfor banen
○ Det er både på og udenfor banen, at der kan laves tøjaftaler - hvis det har en sammenhæng med ens virke som fodboldspiller, så kan klubben bestemme, hvad man har på af tøj
○ OBS, særregler for målmandshandsker og fodboldstøvler
□ Klubben kan ikke påtvinge fodboldspilleren at bruge et bestemt mærke fodboldstøvler eller målmandshandsker - her har spilleren ret til at vælge det, som de har lyst til
* Overholde ”husaftaler” med bl.a. adfærdskodeks, mødetider, kost, og bøder
○ Mere og mere almindeligt at aftale husaftaler - krav, der stilles til spilleren om adfærd, kost, alkohol mv.
○ Der er en hårfin grænse for, hvad klubben kan bestemme, og hvad de ikke kan
* Sygdom og skader er lovligt forfald, og har ingen konsekvenser for ansættelsesforholdet, men spilleren har pligt til at følge genoptræningsprogram mm.
* Spilleren har som sådan ikke pligt til at gøre andet end at forsøge at blive klar igen - hvis klubben stiller et genoptræningsprogram til spilleren, så skal spilleren deltage i det
* Er man skadet eller syg, så betyder det ikke, at klubben kan ophæve kontrakten
○ Selvom spilleren bliver "fodboldinvalid", så er det ikke det samme som, at klubben kan sige, at der ikke er en kontrakt længere - de er stadig forpligtet til at betale løn i hele kontraktperioden
□ Eller som fx ved Christian Eriksen, hvor lovgivning sagde, at han ikke måtte spille i Italien længere, så skulle klubben alligevel fortsat betale løn i kontraktens periode
Afledt effekt af det er, at vi i Danmark har sygedagpengeregler - så der vil klubben kunne få refunderet noget, men så snart fodboldspilleren vurderes som klar til arbejdsmarkedet (ikke nødvendigvis fodbold), så det vil være langt før det, så vil sygedagpengene ophøre der - det er så bare træls for klubben, der fortsat skal betale fuld løn
169
Reklame- og sponsorkontrakter
* Klubben får ret til at bruge spillerens billede og navn til at sælge trøjer, markedsføring mv.
* Kendte personers ”image rights” er beskyttet efter alm. retsgrundsætninger og Markedsføringslovens § 3 (tidl. § 1)
* Beskyttelsen omfatter eget navn, billede, autograf, andre særlige kendetegn
* Buster Larsen – U1965.126H
* Per Pallesen/Lige på en studs – U1986.272SH
* ILVA/Preben Elkjær – U1988.989H
○ ILVA blev frifundet ved at sige, at Preben Elkjær lukkede ILVA, fordi det var lovligt, da det ikke var for at markedsføre, og fordi der var en landskamp, så det passede lidt
* Bet 365 - SHR dom af 8 maj 2023
○ Omhandlede en lang stribe sportsfolk - Bet 365 blev dømt for at have brugt spillernes billeder og navne som en del af deres markedsføring for deres bets
□ De blev dømt til at betale nogle markante beløb i forhold til, hvad der plejede
○ Der dømmes efter almindelige retsgrundsætninger og markedsføringsloven
De må ikke bruge billeder og navn af kendisser
* Klubben har – uden særskilt betaling – ret til at udnytte spillerens personlige rettigheder i forbindelse med klubbens almindelige drift, fx trøjesalg, merchandise
* Klubben kan udnytte spillernes personlige rettigheder, så længe det er i fodboldsammenhæng
* Der har været lidt konflikt med DBU's brugen af spillernes rettigheder, og at spillerne ikke følte, at de fik nok honorar for det (altså i forbindelse med landsholdet)
* Klubben skal respektere spillerens evt. tidligere indgåede kommercielle aftaler vedr. spillerens image rights
* Spilleren må under ansættelsen indgå nye personlige reklame- og sponsoraftaler med klubbens accept
* Rettighederne er overdraget til klubben, så derfor skal de acceptere
* Klubben kan nægte accept, hvis konkurrence med
* Klubbens hovedsponsorer m/ værdi over 400.000 kr. årligt (2020)
* Klubbens sponsorer med eksklusivaftaler
Hvis en klub har en sponsor, og der er en eksklusivaftale med, så må spilleren heller ikke indgå en personlig kontrakt inden for samme branche
* Klubberne skal respektere, at DBU har eneret til at bruge landsholdsspillernes kommercielle rettigheder i markedsføring af landsholdet og landsholdets sponsorer, jf. Landsholdsaftalen 2018-2024
* For at spille på landsholdet, der skal man acceptere en kontrakt, som er forhandlet med spillerforeningen kollektivt, som blandt andet også betyder, at man underkaster sig en solidarisk pulje, som de sponsorindtægter, som DBU inkasserer, ryger ind i - den skal spillerne godkende, inden de kan spille på landsholdet
* Ved EM og VM skal DBU og spillerne respektere, at UEFA og FIFA har rettighederne til stævnet og sætter begrænsninger for personlige reklameaftaler
* Skal man til EM og VM, så skal man underkaste sig arrangørerne af det, som så har rettighederne som sådan til markedsføring og sponsorer, som de forbund nu har en aftale med
○ Det vil sige, at de bestemmer, hvem der vises på banerne af sponsorer - så det er ikke længere DBU's sponsorer, der vises, men i stedet FIFA's eller UEFA's
○ Hvilke sponsorer, der er på trøjerne, skal også overholde reglerne
* Praksis
* Bendtner-sagen (2012)
○ Viste en kant på underbukserne af en sponsor for ham - fik en bøde
* NordicBet-sagen (2018)
* Leo Vegas-sagen – U2020.1411SH
○ DBU fik medhold
○ Der var nogle, som i samarbejde med Leo Vegas, fik betaling for at markedsføre Leo Vegas i en trøje, som lignede landsretstrøjen - det skabte associering til det danske landshold, så det var ikke i orden - de fik en bøde
○ DBU fik et mindre erstatningsbeløb, end de havde bedt om
Leo Vegas må ikke snylte på DBU's navn, når de ikke er partner med DBU - så de blev dømt
170
Krænkelse af spillerens personlige, kommercielle rettigheder
* Blikfangseffekt / idolplakater / redaktionelt indhold
* Allan Simonsen – U1980.945Ø
○ Se og Hør
○ I alle afgørelser bruger de det argument, at det er almindeligt redaktionelt indhold og ikke markedsføring
□ Når det er Idolplakater, så er der jo nogle, som vil købe Se og Hør bare for at få plakaten, så det må de ikke
* ILVA/Preben Elkjær – U1988.989H
* Martin Jørgensen – U2003.686SH
○ Se og Hør
* Karin Mortensen – U2008.1974H
○ Se og Hør
* Bet365–SHR dom af 8.maj 2023
* Managerspil
* Swush – U2015.2936Ø
○ Det er i orden at lave managerspil, for der er det nødvendigt at bruge spillernes navne
Det er acceptabelt at lave fodboldkort
* Spørgsmål om, hvem der kan påtale en krænkelse
* De individuelle personer kan
* DBU kan
* Men en ikke helt identificerbar størrelse kan ikke som fx landsholdet
* Hvordan ejes og kontrolleres sportsudøvernes ”image rights”?
* Martin Jørgensen/DBU Sponsorship – U2003.686SH
○ De påtalte det sammen i fællesskab og vandt
* Ebbe Sand/Brøndby IF/Schalke 04 – U2006.2128V
○ De påtalte det sammen i fællesskab og vandt
* Paul Elvstrøm – SH-rettens dom af 21.08.06 (V-83/04)
○ Han havde overdraget sine rettigheder til en tredjepart (tøjfirma) - alligevel var det Paul, der selv førte retssagen og vandt, da et andet tøjfirma brugte hans navn - det kunne han godt, da det er hans personlige rettigheder, som han ikke havde givet et andet tøjfirma ret til bruge
* Herrelandsholdet i håndbold v/ SPF – SHD af 06.11.12 (V-35/12)
(ej partsevne)
○ Herrelandsholdet skifter hele tiden - så de kunne anses som en part
* Spillerpuljen for herrelandsholdet i håndbold v/ SPF – U2015.2936Ø
○ Spillerpuljen = en form for forening, så de har partsevne, så de kan påtale krænkelser
Sanktioner: Forbud, erstatning og straf
171
Misligholdelse af spillerkontrakten
* Der er en kontrakt, og den misligholdes af enten den ene eller den anden
* Enten klubber betaler ikke løn, eller spilleren møder ikke op eller lignende
* Spiller og klub kan ophæve kontrakten uden økonomiske og/eller sportslige konsekvenser, når der er en saglig begrundelse (just cause) – RSTP art. 14
* FIFA regelren siger, at en kontrakt kan hæves uden konsekvenser, hvis der er en god nok grund
* Ligesom ved almindelig funktionærret - hvor man kan bortvise en funktionær, hvis de ikke gør deres arbejde
* Så spørgsmålet er, er der just cause, eller der ikke just cause
* Den, der tager initiativet, så tager de standpunktsrisikoen - det er den, der hæver kontrakten, der har bevisbyrden for, at der er just cause
Desuden mulighed for at kræve erstatning mm.
172
Spillerens misligholdelse
* Eksempler hvor klubben kan ophæve kontrakten med ”just cause” – RSTP art. 14
* Spillerens sportslige niveau/præstationer?
○ Bare fordi at spilleren præsterer dårligt, så kan kontrakten ikke hæves
* Skadesforhold?
○ Kan ikke gøre, at det kan hæves
* Uberettiget fravær?
○ Lidt større tolerance for det her efter FIFA, end hvad vi har på det danske arbejdsmarked
○ Bare fordi, at en spiller ikke kommer på arbejde, så vil FIFA nok ikke sige, at det er nok til at ophæve kontrakten
* Doping, misbrug af andre stoffer og/eller alkohol?
○ Her kan man godt forvente, at en fodboldspiller skal være i god stand til kamp og ikke har været i byen dagen før
○ Her er tolerancen lidt lavere end fx ved et tankjob - at møde uoplagt på grund af egen skyld - så her kan man få nogle advarsler som ved funktionærloven, og så kan det ende med ophævelse
○ Særregler for doping - det er ikke i orden, så der kan man fyres (medmindre klubben selv har udleveret det til spilleren)
* Matchfixing?
○ Kan danne grundlag for fyring (ligesom karantæne)
* Brud på klubbens værdier?
○ Husaftalerne - adfærdskodeks
○ Her bevæger man sig ind i gråzone - for hvad kan klubben bestemme
○ Konkret vurdering
* Er langt hen af vejen common sense
* Proportionalitet
* Ham, der kommer for sent på arbejdet én gang, kan man ikke bare fyre - det skal være proportionalt, så derfor skal man starte med påtale
* Klubben skal anvende et mindre vidtgående tiltag først, hvis det forventeligt vil være tilstrækkeligt til at løse situationen, og
der skal udfoldes rimelige bestræbelser på at finde en løsning
173
Klubbens misligholdelse
* Eksempler hvor spilleren kan ophæve kontrakten med ”just cause”
* Manglende betaling af forfalden løn og andet vederlag
○ DBU cirkulære 95 (2015) § 2 og DF cirkulære 28 (2022) § 3
○ Ophævelse kan ske hvis forfalden løn mm. ikke er betalt senest 3 hverdage efter skriftligt påkrav
□ Dansk ret siger, at det er væsentlig misligholdelse, hvis det ikke er betalt inden 3 dage efter skriftligt påkrav
□ FIFA's regler er meget mere milde - der skal meget flere dage og mere skyldig løn, inden det i FIFA sammenhænge ses som just cause og kan betyde, at klubben kan idømmes sanktioner
○ Tidligere accepteret forsinket betaling?
□ Hvis man i almindelighed har været OK med, at lønnen kommer lidt senere hver måned, så kan man ikke bare ændre kurs og så i næste måned hæve, hvis lønnen ikke er kommet inden tre dage - så vil det blive taget med i vurdering om væsentlig misligholdelse, at spilleren siden har været passiv
○ Spilleren skal stille sin arbejdskraft til rådighed
□ Spilleren skal fortsat spille, indtil kontrakten faktisk er ophævet
○ FIFA’s krav vedr. overdue payables – RSTP art. 12 bis og 14 bis
□ FIFA kan sanktionere klubben
* Degradering til B-truppen
○ Spillerne kan ikke ophæve kontrakten, bare fordi spilleren ikke er på hold
○ Forudsætter at spilleren har et udtrykkeligt kontraktligt krav på altid at træne med A-truppen
○ Se DBU’s standardspillerkontrakt, afsnit 2 § 2
De fleste klubber og spillere aftaler, at spilleren ikke altid har krav på at spille og træne på 1. holdet, så derfor må spilleren affinde sig med at må spille med reserverne i en periode
174
Sportslige grunde - ophæve spillerkontrakt
* Spilleren kan også ophæve spillerkontrakten uden at klubben har misligholdt, hvis der er en sportslig begrundelse (sporting just cause) – RSTP art. 15
* I FIFA er der en særlig grund til, at spilleren kan ophæve kontrakten, hvis de her betingelser er opfyldt
* Benyttes ikke særlig meget, da standpunktsrisikoen for spilleren er for stor
○ De aftaler i stedet ofte, at spilleren så kan blive solgt - så slipper klubben også for at betale løn
* Betingelser
○ at spilleren er etableret på klubbens hold, og
□ Et specifik retningslinje for, hvornår spilleren er etableret - spilleren skal bevise det, da han vil påberåbe sig det
® Det er altid en konkret vurdering, om spilleren har spillet nok til at være etableret på klubbens hold
○ kun har deltaget i mindre end 10% af klubbens officielle kampe i løbet af en hel sæson
○ Så har spilleren et lille vindue efter sæsonudløb til at kunne annullere sin kontrakt
□ Spilleren skal have været klar til at spille i kampene
* Under hensyn til spillerens forhold, fx skader
○ Kampene, hvor spilleren har været skadet, de skal regnes ud af ligningen
* Kontrakten er fortsat bindende for klubben, dvs. klubben kan ikke opsige pga. spillerens (dårlige) sportslige præstationer
○ Kun spilleren kan ophæve på grund af sportslige grunde
Klubben hænger på en spiller, selvom de spiller dårligt
175
Erstatning ved misligholdelse
* Konsekvenser af ophævelse uden just cause eller sporting just cause – RSTP art. 17
* Den misligholdende part (klub/spiller) skal betale erstatning til den anden part
* Ekstra sportslige sanktioner
Udmåling af erstatning
* Udmåling af erstatningen for kontraktbrud, RSTP art. 17.1
* FIFA siger, at man som UG kan kræve sin positive opfyldelsesinteresse - så man skal forestille sig, at kontrakten havde løbet til udløbet
○ Spilleren - han skulle have haft løn indtil udløbet - hvis han umiddelbart får ny klub med løn derefter, så skal det regnes fra - har han lidt et tab?
○ Ved klubben så skal man tænke på, hvad har de betalt for spilleren, de skulle jo have betalt løn, men kunne de så have fået en stor sum penge ved salg senere
* Positiv opfyldelsesinteresse?
* CAS 2016/A/4514 og 4515 – Michael Andersson v. Dynamo Kyiv – ingen erstatning med henvisning til ”…the specificity of sport…”
○ Der var to parter, der var lige gode om det - de havde generet hinanden længe for at få den anden til at ophæve kontrakten
○ Erstatning skal udregnes med henvisning the "…the specificity of sport…” - siger CAS
* Erstatningen kan være aftalt på forhånd i spillerkontrakten (liquidated damages clause).
○ Må ikke forveksles med frikøbsklausuler (buy-out clauses)
○ Disproportionale bodskrav kan ikke håndhæves.
* CAS 2013/A/3205 – Maritimo v AEP Paphos
○ Udlån af spiller mod betaling af 15.000 euro (misligholdt)
○ Kontraktlig bod på 500.000 euro nedsat til 50.000 euro
Her siger man, det er OK, at de har lavet en aftale om bod, men størrelsen her var lige i overkanten, så den blev nedsat til 50.000 euro, hvilket så stadig var 3 gange mere end kontraktsummen
* Klubbers betaling af erstatning til spillere
* Spilleren har krav på vederlag i resten af kontraktperioden, dvs. fuld løn, bonus mv. (max 5 år)
○ Hvis spilleren kan hæve kontrakten, så har han ret til løn i resten af kontraktperioden - man får den faste løn, det med bonus er lidt en vurderingssag, hvordan man regner det ud
* Almindelig tabsbegrænsningspligt for spilleren
* Fuld modregningsadgang for vederlag (sign-on, løn, bonus etc.) som spilleren modtager fra en/flere nye klubber i resten af kontraktperioden – dog 3-6 mdrs minimalerstatning
Spilleren har altid krav på minimumerstatning - selvom han finder en ny klub, så kan han stadig få erstatning for løn i 3-6 måneder, selvom man så får dobbeltløn (gælder også ved funktionærloven)
* Spilleres betaling af erstatning til klubber
* Klubbens fulde økonomiske tab kan kræves erstattet, herunder betalt transferbeløb ved signing af spilleren og potentiel transferindtægt
* Fratrukket sparede lønomkostninger til spilleren
* CAS 2008/A/1519 og 1520 – Matuzalem-sagen (11,8 mio. euro)
Skrev ny kontrakt med en klub - spilleren dømmes solidarisk med den nye klub - man siger, at klubben har været medvirkende til, at spilleren uberettiget ophævede den gamle kontrakt
176
Hæftelse/ansvar for misligholdelse
* Solidarisk hæftelse for spilleren og dennes evt. nye klub over den tidligere klub – art. 17.2
* Den nye klub kan have regreskrav mod spilleren, hvis spilleren alene eller i det væsentlige bærer ansvaret for spillerens kontraktbrud med den tidligere klub
* Andre personer/aktører kan også ifalde ansvar for medvirken til kontraktmisligholdelsen – art. 17.5
Det kan fx være agenter - det vil være åbenlyst, at de ofte også har haft noget med det at gøre, fordi de måske har skyndet til at få spilleren til at skifte klub
177
Sportslige sanktioner ved kontraktbrud
* Ekstra sportslige sanktioner overfor en spiller, der begår kontraktbrud indenfor protected period – RSTP art. 17.3
* Hvis man er dømt til at lave kontraktbrud, så kan der ifaldes ekstra sanktioner - der skal ophæves inden i den beskyttet periode, før der ifalder de sanktioner her
* 4 måneders karantæne
* Op til 6 måneder hvis skærpende omstændigheder
* Karantæneperioden er suspenderet i sæsonpause, medmindre etableret landsholdsspiller og landsholdsslutrunde
* Ved protected period forstås følgende:
* 3 år/sæsoner, hvis kontrakten er indgået før spilleren fylder 28 år.
○ Hvis det er en 25-årige spiller, der tegner en 4-årige kontrakt, så vil de første 3 år være beskyttet (for klubben) - hvis han så ophæver inden for de år, så vil han idømmes 4 måneders karantæne
2 år/sæsoner, hvis kontrakten er indgået senere.
* Ekstra sportslige sanktioner overfor en misligholdende klub – RSTP art. 17.4
* Som udg.p. kun hvis misligholdelsen sker indenfor protected period.
* Formodning for at en spillers næste klub har medvirket til spillerens misligholdelse overfor den tidligere klub (bevisbyrde).
○ Den nye klub kan også få de her sanktioner, hvis det er spilleren, der uberettiget har ophævet kontrakten - så udover, at de skal betale erstatning, så skal også acceptere transferforbud
Transferforbud i 2 næste transfervinduer.
178
Klubskifteregler
* FIFA’s regler om klubskifte, herunder transfervinduer indført (efter Bosman-dommen i 1995 og ”forlig” med EU-kommissionen) med virkning fra sæsonen 2002-2003
* I gammel tid havde man et system, hvor man var låst til sin klub - man kunne ikke bare frit skifte til en anden klub
§ Det betød langt hen ad vejen (indtil Bosman-dommen), at der bare måtte spilleren betale ved kasse 1 til klubben for at frigive spilleren
* Det regelsæt, som blev indført i 2001 (med virkning fra 2002-2003-sæsonen), er stort set det samme, som det, der gælder i dag
* Det er RSTP, der regulerer det her i international fodbold - altså FIFA's regler
§ Så findes der også nationale regler
* Klubskiftereglerne i RSTP gælder kun for professionelle fodboldspillere
* Selvom det ikke er direkte omtalt, så gælder de regler her kun for professionelle spillere
* Der er også regler for, når en amatørspiller skal skifte klub - både internationalt og nationalt
§ Også her skal man have flyttet sin spiltilladelse - og det foregår også via forbund, og hvis der opstår uenighed, så kan FIFA også blive en del af det
* Klubber kan hele året indgå kontrakter med egne amatørspillere og aftale forlængelser med egne kontraktspillere
* Man kan altid indgå en professionel aftale med sin klub, hvis man starter som amatør
* Man kan altid forlænge den aftale, man har med sin klub som professionel
* Her skal reglerne om klubskifte ikke følges, for der er ikke tale om et klubskifte
Ingen begrænsninger her - det udløser ingen betalinger, og det skal ikke ske i transfervinduer
179
Transfer Matching System (TMS)
* Alle klubskifter skal registreres i FIFA’s TMS
* Alle klubber har sit eget log-in til den her platform - de kan logge ind på sin bruger i FIFA's TMS system og den vej igennem håndtere alle de ting, der skal gøres ved klubskifte
* Regulerer selve klubskiftet
* TMS er en digital platform for gennemførelse af internationale transfers af professionelle spillere (salg/leje)
§ Hver klub har en udpeget TMS-manager, som løbende går ind og holder øje med indbakken
§ Der kan sagtens ske noget uden for transfervinduet - vi kan godt blive enige om, at en spiller skal skifte klub nu, men så finder det så først sted med registrering i januar
* Etableret i 2010 for mænd. Kvinder omfattet fra 2018.
* Obligatorisk procedure og dokumentationskrav, bl.a. ITC, player passport, transferaftale – se Annex 3 til RSTP
§ ITC - international transfer certifikat
§ Player passport - hvilke klubber har spilleren været i og hvornår
§ Transferaftale og ophørsaftale
§ Det er nærmere beskrevet i RSTP, hvad der skal oploades til TMS
* FIFA Clearing House
* Sørger for, at betaling af de pengebeløb, der skal afregnes mellem klubberne, sker som det skal
* Nok mest for at sikre, at solidaritet bliver overholdt
* De er lidt en bank under fransk banklicens
§ De er meget skrappe i tjek af det - ting skal sendes ind på engelsk (eller andet FIFA godkendt sprog)
□ Der sker et compliance check
□ Det er noget værre bøvl, siger Tommy - selvom intentionen er god nok, så det sikres, at pengene kommer det rigtige sted hen, og det ikke ender et eller andet mistænkeligt sted
§ Ingen små klubber har deres regnskaber mv. på engelsk, så skal de til at bruge ressourcer på at oversætte det
§ De små klubber, der er baseret på fri arbejdskraft, de formår ikke at arbejde med FIFA Clearing House
* Nyoprettet FIFA institution (nov.2022) med base i Frankrig, som skal sikre fordeling af betalinger mellem klubber i forbindelse med internationale klubskifter mm.
Transfersum, solidaritetsbeløb, træningskompensation
180
Transfervinduer / RSTP – art. 6
* Spillere og klubber kan indgå aftaler om klubskifte gennem hele året
* En spiller kan kun registreres hos en ny klub i de to årlige transfervinduer
* Man kan hele året rundt lave aftaler om klubskifte, men det kan kun registreres/træde kraft i transfervinduet
* De nationale forbund fastsætter selv egne transfervinduer
§ Den konkrete start- og slutdato hos de nationale forbund kan derfor varierer
§ FIFA har nogle retningslinjer
§ Transfervinduet gælder kun den ene vej - så det er kun for den tilkomne spiller, hvor transfervinduet skal være åbent
□ Det vil sige, at selvom transfervinduet er lukket i Danmark, så kan en dansk klub godt sælge en spiller til måske Spanien, hvis deres transfervindue stadig er åben
* Udenfor transfervinduet er det muligt at få dispensation til at registrere klubløse spillere
§ Hvis nu en spiller ikke får forlænget sin kontrakt, så bliver han arbejdsløs
□ En kontrakt skal udløbe enten den 30.1 eller den 30.6
§ Hvis han så finder en ny klub i september, så kan han få en dispensation til at få arbejde med det samme
§ Hvis klubben gerne vil af med spilleren, og kontrakten ikke udløber, så før man er klubløs, så skal man være klubløs pr. 30.6/30.1 - altså han skal have en ophørsaftale med sin eksisterende klub, som er indgået, inden transfervinduet lukker, det sted han spiller
□ Altså så klubben og spilleren bliver enige om at lave en sådan aftale - så spilleren giver afkald på løn, men klubben giver afkald på transfersum
* En spiller må højst være registreret i 3 klubber og må højst spille for 2 klubber i en sæson fra 1. juli til 30. juni
* Fx hvis der er en spiller på udlån, så kommer han tilbage, fordi hans lejekontrakt udløber, så kommer han tilbage til sin klub, men klubben vil gerne låne ham ud igen, inden transfervinduet lukker
Hvis han har spillet for den første udlånte klub, så kan han ikke spille for den klub, der ejer ham, for så er han låst og kan ikke spille for en klub mere den sæson
181
Klubskifte i DK
* Transfervinduer:
* 15. juni til 31. august (sommer)
* 5. januar til 31. januar (vinter)
* Fastsat af DBU
* Hvis det falder i weekenden, så løber det frem til den næste hverdag
* Der er ingen nåde i det her, hvis man ikke når det - så må spilleren vente et halvt år, før han kan blive registreret og må spille for klubben (der er jo indgået en aftale, så klubben skal betale løn for spilleren i den tid, men han må ikke spille for dem, tror jeg, at han sagde)
* DF har overtaget administrationen af mandlige spilleres klubskifter fra DBU, se DF cirkulære nr. 32 (2022)
* DBU administrerer selv klubskifter for kvindelige spillere, se DBU cirkulære nr. 120 (2021)
* Dokumentation skal indsendes senest kl. 23.59 !!!
I DK gælder også regler om klubskifte for amatørspillere, der begrænser mulighed for klubskifte
182
International træningskompensation RSTP art. 20 + annex 4
* Bosman-dommen havde kun indflydelse på EU-plan - men de her regler gælder så internationalt
* Træningskompensation går ud på, at klubben har trænet spilleren, og det bør de egentlig få en betaling for
* Træningskompensation (TC)
* FIFA’s regler om TC er indført i 2001 for alle klubber som har bidraget til træning og uddannelse af spilleren i alderen mellem 12 og 21 år, medmindre det påvises at spillerens træning og uddannelse ophørte tidligere.
§ FIFA-reglerne er ligeglade med, hvor man har spillet før, da man blev 12 år (i Danmark er det 6 år)
§ Hvis man kan bevise, at spilleren er færdigudviklet/-trænet, inden han blev 21 år (fx hvis allerede fast spiller i en klub og får debut som 16-årige, så vil han måske være færdigudviklet allerede som 19-årige) - det betyder, at de klubber, han har været ved fra 19-21 år, de får ingenting
§ Det her beløb kan alle klubber kræve, som spilleren har været i fra 12-21 år
§ Udløses ikke, hvis det er en ren national transfer - hvis en spiller skifter mellem to danske fodboldklubber, så har det intet med det her at gøre
* Art. 20 gælder kun internationale transfers
Spilleren skal skifte land ved skiftet
183
Hvornår skal der betales træningskompensation?
* TC skal betales i to tilfælde:
* Når en spiller første gang bliver registreret som professionel (i en klub fra et andet forbund/land), skal der betales kompensation til alle klubber, der har bidraget til hans udvikling siden det 12. år, og
§ Her skal spilleren altså skifte til en international klub som det første som professionel og altså ikke have haft en dansk kontrakt
§ Den første træningskompensation udløses først, når den første professionelle kontrakt indgås
* Hver gang en spiller laver et klubskifte (mellem klubber fra to forskellige forbund/lande) inden udløbet af sæsonen, hvor spilleren fylder 23 år, uanset om det sker i kontraktperioden eller efter udløbet heraf – den nye klub skal kun betale til den afgivende klub, - ikke til spillerens tidligere klubber
§ Det er stadig kun de klubber, hvor han har haft uddannelse til 21 år, som kan få træningskompensation
§ Første gang er det alle klubber
§ Anden gang er det kun den klub, som han skifter fra, som skal have træningskompensation
□ Afgivende klub har en modifikation, for hvis han har været udlejet i perioden, så skal de også have noget
* Det er ligegyldigt, om det er skifte med transfersum, eller om det er skift inden udløb af kontrakt, eller om det er skift i transfervinduet
* Modtagende klub har betalingspligt
* Udg.p.: Træningskompensation er indeholdt i transfersummen (dvs. hvis træningskompensation skal ligge udover transfersummen, skal dette aftales udtrykkeligt)
§ Man siger, at hvis man aftaler en transfersum, så er udgangspunktet, at man anser træningskompensationen indeholdt i den sum - ellers skal det udtrykkeligt aftales, at det ikke er indeholdt i transfersummen, før den afgivende klub kan komme bagefter og bede om kompensation
* U: Fraskrivelse af retten til træningskompensation (skal være klar og tydelig og referere specifikt til træningskompensation)
Klubben, han kommer fra, afgiver ret til at få træningskompensation - en waiver
184
Beregning af træningskompensation
* Overordnede principper for beregning af TC
* TC skal modsvare de udgifter som en klub har afholdt til træning og uddannelse af den konkrete spiller, dog reguleret for en player factor.
* Ved beregningen tages udg.p. i den modtagende klubs udgifter, hvis de selv havde udviklet spilleren.
§ Man tager udgangspunkt i den nye klubs rangering
* Ved transfer mellem to klubber indenfor EU/EØS beregnes beløbet som gennemsnittet af de to klubbers udgifter.
§ At man tager udgangspunkt i den nye klubs rangering, det er anderledes ved EU-skifte, i stedet skal man betale gennemsnittet ud fra de to klubbers rangering
□ Så hvis den ene klub er nr. 1 og den anden er nr. 2, så skal der betales 75.000 kr., som er gennemsnittet af 90.000 og 60.000 kr.
* Vi ser på, hvilket land er det, og hvilken liga er det
* Beregningsformel
– Antal år x modtagende klubs trænings omkostninger
Hvor mange år ud af de 10 år der, har spilleren været i klubben - så det maksimale er 10x90.000 euro, som kan gives til samme klub
eksempel
* Hvis det var ved klub B, at han blev professionel, og det var en dansk klub, så skulle de betale kompensation til klub A efter de danske regler
* Ved skift til klub C derefter, så vil de kun betale kompensation til klub B, da det ikke er den første professionelle kontrakt
* Hvis den første professionelle kontrakt er international, så skal de betale til alle forrige klubber
* Club C er en kategori 1 klub, så derfor skal de betale 90.000 Euro
Club D er så en kategori 2 klub, så skal klub C kun have 60.000 Euro
185
Træningsomkostninger og kategorisering
* FIFA cirkulære nr. 1853 (2023)
FIFA udsteder satserne - de har egentlig været det samme de sidste fem år, så de er ikke blevet reguleret
* DBU har kategoriseret danske klubber således:
* Kategori 2: Superligaen
§ Hvis en dansk superligaklub henter en spiller fra udlandet, så skal den danske superligaklub betale 60.000 euro pr. år til den afgivende klub
* Kategori 3: 1. division
* Kategori 4: 2. og 3. division og alt derunder
FIFA udgiver hvert år alle kategoriseringer for diverse fodboldforbund på deres website (www.FIFA.com)
186
RSTP – art. 20
Undtagelser: Der skal ikke betales træningskompensation
* Hvis den tidligere klub har ophævet kontrakten uden just cause
* Hvis spilleren skifter til en kategori 4 klub
* Hvis spilleren bliver registreret som amatør i den nye klub
Hvis spilleren stopper som professionel og i stedet får en amatørkontrakt
187
TC ved udlån og salg?
* Der skal kun betales TC ved et permanent klubskifte, uanset om det sker i kontraktperioden (salg) eller efter kontraktudløb (fri transfer)
* Der skal ikke betales kompensation ved udlån til en anden klub - det er ikke et klubskifte i den sammenhæng
* Der skal først betales ved permanent klubskifte
* Her kan man godt aftale, at en af vilkårene er, at ejeren forbeholder sig retten til at oppebære træningskompensationen, som spilleren senere kunne komme til at udløse
§ Bare et helt almindeligt vilkår til forhandling i aftalen om udlån
§ Det er en god idé at få den klub til at skrive under på en sådan waiver
* Ved udlån af spiller til en ny klub og ved spillerens returnering til den oprindelige klub efter låneperiodens ophør betales ikke kompensation
Klubber som har haft spillere på udlån kan også kræve andel i TC for den periode, klubben effektivt har trænet spilleren, hvis der senere sker et permanent klubskifte
188
Solidaritetsbidrag / RSTP – art. 21 + annex 5
* Anden hovedkategori af betalinger, som udløses ved international klubskifte
* FIFA’s regler om solidaritetsbidrag er indført i 2001 for alle klubber, som har bidraget til træning og uddannelse af spilleren i alderen mellem 12 og 21 år.
* Gælder kun ved internationalt klubskifte, dvs. mellem klubber fra to forskellige forbund/lande, og
* Siden 1. juli 2020 også for klubskifte mellem klubber fra samme land, hvis der er et internationalt element, dvs. Trænende klubber medlem af et andet nationalt forbund end klubberne, som er involveret i selve klubskiftet
* Det internationale element er, at der er træningsklubber fra et andet forbund, end de klubber, der er involveret i selve klubskiftet
* Så fx selvom skifte fra Chelsea til Birmingham, så hvis træningsklubber var AaB og Thisted, så udløses solidaritetsbidrag
Spillerens nationalitet er uvedkommende
189
Hvornår skal der betales solidaritetsbidrag?
* Solidaritetsbidrag skal betales til de klubber, hvor spilleren har været registreret i de sæsoner, spilleren fyldte 12 til 23 år
* Der skal betales solidaritetsbidrag uanset spillerens alder på tidspunktet for klubskiftet
* Modsat ved træningskompensation, som kun var til spillerens 23. år.
* Så der skal ved hvert internationalt klubskifte betales solidaritetsbidrag
* Solidaritetsbidrag udgør 5% af transfersum, hvis klubskiftet sker efter den sæson, hvor spilleren fyldte 23 år – og forholdsmæssigt hvis spilleren er yngre
* De 5 % af transfersummen fordeles efter det skema nedenfor
* Hvis spilleren skifter i sit 16. år, så er det kun summeren derop til, som skal betales
* Udg.p.: Solidaritetsbidrag er indeholdt i transfersummen (dvs. hvis solidaritetsbidrag skal ligge udover transfersummen, skal dette aftales udtrykkeligt)
* Hvis spilleren har været i klubben, mens han var i den alder, så anser man solidaritetsbidraget som inddraget i transfersummen
* U: Fraskrivelse af retten til solidaritetsbidrag (skal være klar og tydelig og referere specifikt til solidaritetsbidrag)
* Man kan kun underskrive en waiver på den ene klubs vegne og ikke for de forudgående klubber
190
Fordeling af solidaritetsbidrag
Solidaritetsbidraget fordeles pro rata mellem spillerens tidligere klubber efter følgende fordelingsnøgle:
Kalenderår a 12-15. fødselsdag: 5 % af 5 % af enhver kompensation
Kalenderår af 16.-23. fødselsdag: 10 % af 5 % af enhver kompensation
Fordeling mellem moderklub og selskab
* Bidrag som tilfalder en dansk klub skal fordeles mellem moderklub (amatørafdeling) og den professionelle klub/overbygning efter § 4 i DBU cirkulære 124 (2022)
* Moderklubben får den andel som vedrører perioden som amatørspiller
§ Så man ser, hvornår spillede ham som amatør, og hvornår blev han professionel, og så deler man det derefter mellem moderklubben og kontraktklubben
§ Intern fordeling mellem en klubs amatørafdeling og klubs professionel afdeling
* Kontraktklubben får den andel som vedrører perioden som kontraktspiller
* Anden fordeling kan frit aftales i fx samarbejdsaftale
191
Hvad indgår i beregningen af solidaritetsbidrag?
* Solidaritetsbidrag beregnes af ethvert vederlag som den afgivende klub modtager fra spillerens nye klub
* Transfersum
* Betingede krav
* Præstationsbaserede beløb
§ Hvis det går godt for den modtagende klub, så kan det udløse noget mere betaling - selvom spilleren ikke har været på banen så meget
§ Det kan også være noget med, om spilleren scorer mål, eller hvor meget spilleren er inde
§ Det er vilkår, der skal formuleres i transferkontrakten
* Andel af transfersum ved fremtidigt klubskifte (leje/salg)
§ Det er også meget almindeligt, at man aftaler, den afgivende klub skal have en andel af en transfersum, hvis spilleren senere skifter til en ny klub - fx 10 % af summen eller 10 % af fortjenesten, som klubben får ved at sælge spilleren videre
* Frikøbsklausuler
* Ved ”byttehandel” af spillere skal værdien af hver spiller fastsættes
§ Hvis to spillere bytter klub, så skal der sættes pris på hver af dem, og så skal der beregnes solidaritet af det - selvom der ikke er en decideret kontant betaling
□ Hver spiller udløser solidaritet for det, som værdien af spilleren sættes til
□ Hvis der ikke fastsættes en værdi, så kan man indbringe det til FIFA, som kan fastsætte en værdi, hvis nu klubberne ikke betaler solidaritet til klubberne af sig selv
* Hvad med ubetalte (eftergivne) beløb?
§ Bliver afklaret med Anders Dreyer-sagen > der skal ikke betales noget, siger FIFA (måske skal det i CAS)
§ Hvis der ikke er sket en effektiv betaling fra den modtagende klub
□ Eftergivne beløb: hvis nu man ikke modtager betaling, så aftaler man med modtagende klub, at man tager spilleren tilbage for 5 mio. kr. mod at eftergive deres skyldige beløb på 50 mio. kr.
□ Der er et hul i forhold til, hvad der så skal ske
* Alt vederlag, som tilfalder den sælgende klub, uanset om det er senere også, det skal der beregnes solidaritet af - og det skal der også næste gang
Bidrag forfalder til betaling 30 dage efter modtagelse af betaling, herunder rater og senere udløste betingede krav
192
Hvem skal afregne solidaritetsbidrag?
* Ansvaret for at betale solidaritetsbidrag påhviler alene den nye klub, og den nye klub hæfter således for betaling til spillerens tidligere klubber, uanset det evt. aftales, at den afgivende klub skal afregne bidraget
* Hvis en dansker skifter fra Danmark til Barcelona, så er det Barcelona, som har ansvaret for at betale til alle de småklubber, som spilleren har været i
§ Efter at det går igennem Clearing House, så har de sat sig for at sørge for det, så måske vil den barriere med at finde de forudgående klubber forsvinde
* Solidaritetsbidrag skal fradrages i det aftalte transferbeløb
* Transferbeløb (100%) minus solidaritetsbidrag (5%)
* Hvis det er buy-out klausul, kan man godt aftale, at man kontant skal have 100 mio. kr., og så skal solidaritetsbidraget være ud over det
§ Hvis man ikke har aftalt det, så er transferbeløbet ikke det, man faktisk modtager - det er kurs 95, da der trækkes 5 % af
Fra nov. 2022 skal alle beløb indbetales til FIFA Clearing House og herefter afregnes videre til de klubber som har forestået spillerens træning og uddannelse
193
National træningskompensation
* DBU cirkulære nr. 124 (2022)
* Indført i 2013 for rent nationale klubskifter
§ Der beroede det udelukkende på aftaler
* Der skal betales træningskompensation
* Det er kun de første to kontrakter, der udløser træningskompensation, og de to kontrakter skal indgås senest, når spilleren fylder 22 år
§ Modsat international, hvor det er 23 år, og hvor det er alle kontrakter indtil det
* – Når spilleren indgår 1. professionelle kontrakt, hvis kontrakten indgås inden udløbet af kalenderåret, hvori spilleren fylder 22 år.
* – Når spilleren indgår 2. professionelle kontrakt, inden 3 mdr. efter udløbet af første kontrakt, hvis kontrakten indgås inden udløbet af kalenderåret, hvori spilleren fylder 22 år.
* – Ovenstående afviger fra FIFA’s regler for international TC
* Det er også anderledes, hvem der får pengene
§ Det er både ved første og anden kontrakt, at det er alle klubber, som spilleren har været registreret i siden det 6. år
§ Taksten er også anderledes - det er det fulde beløb, der skal betales (det er ikke pr. år til klubben)
Det beløb skal så fordeles ud til klubberne forholdsmæssigt
194
Hvordan opgøres og fordeles træningskompensation? DK
* DBU cirkulære nr. 124 (2022)
* Træningskompensation udgør både for 1. og 2. prof.kontrakt et engangsbeløb som afhænger af kategoriseringen af den klub kontrakten indgås med.
Mænd: Kvinder:
Superliga 24.500 kr. . Kvindeliga 4.250 kr.
1. div. 10.432 kr. 1. div. 2.125 kr.
2. + 3. div. 4.127 kr. Kvalifikationsliga 2.215 kr.
* Bidraget afregnes af DBU og fordeles forholdsmæssigt mellem de klubber, spilleren har været registreret i siden spillerens 6. år (afviger fra de internationale regler)
* Det er nyt, at man har sat alderen ned til 6 år
* Aftalefrihed: Der kan indgås aftale om højere eller lavere kompensation; dog kun på egen klubs vegne
* Det er meget arbejde i at få fordelt måske 400 kr. til nogle af klubberne - det giver meget administration
195
Solidaritetsbidrag ved dansk klubskifte?
* Selv ved store transfers i Danmark, så udløser det ikke en andel af beløbet til nogle af de tidligere klubber, som spilleren har været i
* Men hvis spilleren tidligere har været i en international klub, så vil det udløse en solidaritetsbetaling til dem
* Der gælder ikke regler i DK om solidaritetsbidrag til spillerens tidligere danske klubber ved et rent nationalt klubskifte mellem to danske klubber, idet DBU cirkulære nr. 124 (2022) gør endeligt op med alle økonomiske krav i forbindelse med klubskifte mellem to danske klubber
* U: Hvis der er et internationalt element, kan den udenlandske træningsklub kræve solidaritetsbidrag efter FIFA art. 21
Spillerens nationalitet er uvedkommende
196
Overdue payables / RSTP – art. 12 bis
* Reglerne er lavet for at sikre, at klubber, der ikke betaler til deres spillere eller til andre klubber, de bliver straffet
* Klubber der ikke overholder deres økonomiske forpligtelser overfor spillere og andre klubber iht. spiller- og transferkontrakter kan straffes af FIFA
* Det er FIFA, der sanktionerer det her - det er efterhånden mere effektivt at gå gennem FIFA end fogedretten
* Ud over at få en sanktion, så hvis man ikke betaler inden 45 dage, så får man automatisk supplerende sanktioner
* Sanktioner (en eller flere)
* Advarsel
* Irettesættelse
* Bøde
* Transferforbud i en eller to transfervinduer
* Også adgang til at ophæve spillerkontrakter cf transfers
* Klubben, der ikke har modtaget sine penge fra køberen, de kan ikke bare hæve aftalen og få spilleren tilbage
* Spilleren har adgang til at hæve, hvis de ikke får deres penge
* Håndhævelse understøttes af art. 24 bis (2019)
Clearing House gør, at man skal betale til FIFA, og så sørger FIFA for at afregne med klubberne
197
Beskyttelse af spillere under 18 år / RSTP art. 19
* Spillere må gerne skifte nationalt, alt det man vil uanset alder - men hvis man vil skifte professionelt, så skal spilleren være fyldt 18 år
* Internationalt klubskifte forudsætter at spilleren er fyldt 18 år
* 5 undtagelser, hvor klubskifte for mindreårige kan godkendes
* 1)Spillerens forældre flytter med uden forbindelse med fodbold
§ Hvis de har fået job i udlandet, så må man gerne tage sine børn væk, som så kan indgå i en professionel kontakt med en klub
* 2)Særregler for 16-17 årige EU-borgere, hvis den nye klub tilbyder skole/uddannelse samt betryggende vilkår og rammer
§ Lidt på grund af varernes fri bevægelighed i EU
* 3)Spilleren har bopæl max 50 km fra landegrænsen og den nye klub max 50 km fra landegrænsen + max 100 km afstand mellem spillerens bopæl og den nye klub (grænsegængere)
§ Bor man lige på den ene side af grænsen, så kan der være naturlige forhold, der gør, at det er lige så praktisk at skifte til en klub på den anden side af grænsen end til en klub i landet
* 4)Særregler for humanitære flygtninge, der midlertidigt er adskilt fra sine forældre
* 5)Særregler for studerende som flytter uden sine forældre til et nyt land for at studere på akademi etc. – max 1 år og kun hvis ny klub er amatørklub uden tilknytning til en professionel klub
Så det må ikke være AaB's akademi, som man bliver tilknyttet eller lignende - det skal være et akademi, som er uden tilknytning til en professionel klub
198
Klubskifter i form af låneaftaler / RSTP – art. 10
* Definition: Lån / leje?
* Trepartsaftale mellem spilleren, den afgivende klub og den nye klub
* Alle regler i RSTP om klubskifte gælder for udlån, herunder gældende regler for TC og solidaritetsbidrag
§ TC og solidaritetsbidrag udløses ikke ved udlån, men klubben, som spilleren er udlånt til, får ret til at modtage det, når spilleren senere sælges permanent
* Låneaftaler skal løbe indtil 30. juni eller 31. december
* Den nye klub må ikke aftale nyt klubskifte uden accept fra den afgivende klub og spilleren
§ Låneklubben kan ikke genudlåne spilleren til en ny klub uden accept fra ejerklubben og spilleren selv
* Behov og regulering - international udleje
* FIFA har pr. 1. juli 2022 indført begrænsninger på klubbers internationale udleje/leje af spillere på 22 år og ældre (max 8 2022/2023 – max 7 2023/2024 – max 6 2024/2025 + max 3 ml samme klubber)
§ Man kan ikke udleje en spiller til udlandet, hvis man overskrider de max der
§ I nuværende sæson må man max have 7 spillere, der er udlånt og max 3 spillere mellem samme klubber
§ Det kan måske lidt omgås, hvis der er flere klubber med samme ejer - så kan de i stedet lave det som klubskiftekontrakter og så bare få spilleren tilbage igen efter behov
* DF cirkulære 31 (2022) indfører tilsvarende regler for Herre-DM.
§ DBU har indført de samme regler nationalt - gælder kun for herrerne
* Instrument til bl.a. udvikling af egne spillere og økonomisk styring af UEFA’s regler om financial fair play
Nationale forbund kan fastsætte yderligere begrænsninger for brug at lejespillere, fx ikke spilleberettiget mod ”egen” klub
199
Klubskifter i form af låneaftaler - international vs. nationalt
* International låneaftale
* Aftalefrihed men som udg.p. suspenderes spillerens kontrakt med den afgivende klub i lejeperioden og spilleren oppebærer kun løn fra den modtagende (nye) klub
§ Der indgås en ny ansættelseskontrakt med den modtagende klub, og så er det dem, som betaler lønnen til spilleren - det er udgangspunktet
* De to klubber kan aftale indbyrdes om der evt. skal betales vederlag til den afgivende klub eller omvendt
§ Det er frit, om der betales vederlag eller andet
* Nationalt: Lejeaftaler mellem danske klubber, se DBU cirkulære nr. 111 (2017)
* Lejeaftaler skal indgås på DBU’s standardkontrakt for leje
§ Nationalt leje skal indgås på DBU's standardkontrakt
* Den afgivende klub skal betale spillerens løn mm.
* Den nye klub må kun betale evt. vederlag til den afgivende klub og der må ikke betales løn direkte til spilleren
Det er frit, om der skal betales vederlag eller andet til den afgivende klub for lånet, men der må ikke betales løn til spilleren - det er ejerklubben, som skal betale det fortsat
200
Mellemmænd i transferaftale / Bridge transfers
klubber, der danner bro mellem den endelige klub, som var den oprindelige destination - en mellemstation, der er lagt ind for at undgå reglerne om financial fair play eller reglerne om TC)
* Mellemmænd (fodboldagenter) medvirker ofte for spillere og klubber i forbindelse med klubskifte
1. Nyt reglement FFAR (2023) sætter bl.a. nye krav om FIFA autorisation, forbud mod dobbeltrepræsentation og ”cap” på agenthonorarer gældende fra 1. oktober 2023
§ Nu må agenter ikke længere repræsentere begge parter i en transfer
§ Der er sat et loft på, hvor meget agenterne må tage i betaling - en procentsats af transfersummen eller spillerens løn, som varierer efter, hvor højt beløbet af
2. Implementeret af DBU ved cirkulære 125 (2023)
i. Det er indført i Danmark
* Forbud mod medvirken af andre mellemmænd end registrerede fodboldagenter ved et klubskifte – det skal fremgå af transferaftalen, jf. art. 18.1 i RSTP
* Forbud mod bridge transfers – RSTP art. 5bis
* Formodningsregel hvis nyt klubskifte – nationalt eller internationalt – sker indenfor 16 uger, som spilleren og de involverede klubber evt. kan afkræfte ved at dokumentere saglige årsager
* Uanset, om det er internationalt eller nationalt transfer
De involverede klubber skal overbevise, at der er en god grund til, at man har gennemført det her på den måde, som man har
201
Tredjemandsrettigheder over transferindtægter
* Regnskabsmæssigt skal en spillers transferrettigheder i DK behandles som et immaterielt anlægsaktiv, der opgøres til markedsværdien og afskrives over kontraktperioden, jf. IAS 38.
* IAS 38 er er international regnskabsstandard eller noget
* Man kan afskrive en spiller regnskabsmæssigt - han kan så være mere eller mindre værd, end det han er værd efter afskrivningen - så må man regulere det
* Pdes. Spillere som er Home Grown eller hentet på fri transfer
* Pdas. spillere hvor klubben har betalt en transfersum
* U1996.316V – Transferrettigheder kan i DK pantsættes efter reglerne om underpant i løsøre jf. Tinglysningslovens § 47 og evt. § 47c (virksomhedspant)
* Så er det sikres i forhold til konkurs - så rettighederne sættes over på en tredjemand
* Det må man så ikke længere - det er ikke lovligt at sætte rettighederne over til en tredjemand
* Det nedenstående er heller ikke lovligt længere
Tidligere almindeligt at investorer finansierede spillerkøb via forskellige aftalekonstruktioner, hvor investor typisk fik andel i fremtidig transferindtægter fra spilleren/spillertruppen
202
TPO-forbud / RSTP – art. 18 bis og 18 ter
* Forbud mod ”Third Party Influence/Ownership” (TPO) ændret/indført pr. 1. maj 2015
* Kun klubben selv kan have indflydelse på, om en af deres spillere kan sælges (Third Party Influence-forbud)
* Ingen tredjemand - skal forstås bredt (klubber, personer, virksomheder) - må have de her rettigheder
§ Agenter må heller ikke have de rettigheder her - så de kan ikke fx aftale, at de skal have en indtægt ved fremtidigt salg
□ Det må ingen andre heller ikke - de må ikke have andel i fremtidige salgsindtægter
* Skal forhindre tredjemands ejerskab af spillernes økonomiske rettigheder samt tredjeparts indflydelse på klubber, herunder transferrelaterede beslutninger
* Forbuddet gælder for alle andre end spilleren selv og de involverede klubber, fx fodboldagenter, mellemmænd, investorer
* FIFA cirkulære 1679 (2019): Spillere må gerne modtage andel af transfersum (%-del eller fast beløb) ved egen transfer til ny klub
* Videresalgsklausuler, som giver spillerens tidligere klub ret til en andel af den nye klubs indtægter ved et fremtidigt klubskifte, er fortsat tilladt
* Gamle TPO-aftaler indgået før 1. januar 2015 er fortsat gyldige, forudsat registreret i TMS senest 1. maj 2015
Overgangsregler for TPO-aftaler indgået i perioden 1. januar til 30. april 2015
* Forbud omfatter aftaler hvor
* tredjemand indskyder penge til klubbens erhvervelse af en bestemt spiller, og
* tredjemands rettigheder relaterer sig til transferindtægter fra en eller flere bestemte spillere
* Det må man ikke
* Eksempler
* Investor indskyder 1 mio. mod at få X% af klubbens fremtidige transferindtægter?
§ Lovligt, fordi der er ikke sat en eller hver bestemte spillere på
* Investor indskyder 1 mio. til køb af spiller A mod at få X% af klubbens transferindtægter ved et fremtidigt klubskifte for spilleren?
§ Ulovligt, der er en konkret ret over en bestemt spiller
* Investor indskyder 1 mio. til køb af spiller A mod at få X% af klubbens transferindtægter?
§ Lovligt, fordi det er ikke konkrete rettigheder over en bestemt spiller
* Investor indskyder 1 mio. mod at få X% af klubbens overskud?
Lovligt - det har ikke noget med spillere at gøre
* Overtrædelser af TPO-regler kan sanktioneres af FIFA, men er fortsat gyldig inter partes og kan der kan støttes ret på aftalen, fx overfor klubbens øvrige kreditorer (konkursbo)
Pantsætningen, som der var efter landsretsdommen, så kan det sanktioneres af FIFA, men det er stadig en gyldig pantsætning efter dansk ret, så derfor kan den stadig sikres ved konkurs
203
Klubskifte ved nedrykning
* Udgangspunkt er, at nedrykning er fuldstændigt ligegyldigt
* Det eneste, der kan aftales, er, at spilleren kan slippe fri ved nedrykning
§ Det er kun, hvis man rykker ud af divisionerne, for så vil alle kontrakter automatisk annulleres
§ Man kan aftale, at spillerens løn sættes ned, nu når indtægtsgrundlaget falder
* Som udg.p. fortsætter spillerkontrakten ved klubbens nedrykning, og både spilleren og klubben er forpligtet
* Det kan lovligt aftales, at spilleren kan opsige kontrakten ved klubbens nedrykning eller kræve klubskifte (evt. buyout), men ikke omvendt at klubben kan ophæve kontrakten
* Det kan lovligt aftales, at spillerens løn og andre vilkår reguleres ved nedrykning
Ved nedrykning fra Herre-DM’s laveste division (3. division) til DS bortfalder retten til at drive kontraktfodbold, og alle spillerkontrakter ophører
204
Klubskifte ved konkurs
* Som udg.p. mister klubben sin tilladelse til at drive kontraktfodbold og tvangsnedrykkes mindst 2 rækker
§ Det sker altid efter DBU's regler - ender man så med at ligge til nedrykning efter turneringen, så ender man med at rykke tre rækker ned
* Kurator kan vælge at indtræde i spillerkontrakterne (mod at betale løn mm), men normalt bliver spillerne fritstillet og kan skifte til en anden klub
§ Det sker ikke i praksis, at kurator gør det (for at håbe at få en god transfersum) - spillerne bliver normalt fritstillet
§ Spillerne kan så skifte klub med samme, hvis de kan få dispensation for transfervinduet
§ Hvis man vil skifte til en amatørklub, så kan man ikke få dispensation - der er nogle andre regler
Der er ved konkurs mulighed for at klubløse spillere kan skifte til en ny klub udenfor transfervinduerne
205
Klubbens organisation 4 modeller
* 4 modeller for organiseringen af professionel fodbold
* Model 1: Den traditionelle forening
○ Historisk tankegang, at der er professionel fodbold i foreningsmodellen - men der er ikke noget til hinder for, at man i foreningen for tilladelse til at drive kontraktfodbold
○ Risiko forbundet med det - hvis det får galt, og man går konkurs, så starter man helt fra laveste række
* Model 2: Moderklub, hvor tilladelse til kontraktfodbold er overdraget professionel overbygning i selskabsform (A/S, ApS)
○ Den normale måde at gøre det på
○ Man har en forening, som er moderklub, og så etablerer man et aktieselskab/ApS, hvor man driver den professionelle fodbold i
○ Der er ikke krav om, at ejerskabet af aktieselskabet er helt eller delvist tilknyttet moderklubben - det kan det være, men det behøver det ikke være
* Model 3: Fusion af flere klubber (hel/delvis)
○ To klubber slår sig sammen, og så er man stadig en forening, og så bliver man afart af model 1 - og det er heller ikke det gængse at gøre
* Model 4: Samarbejde mellem flere klubber som uden at fusionere etablerer en fælles overbygning
○ Den anden normale måde at gøre det på
○ To moderklubber og så etablerer man med afsæt deri et fælles aktieselskab, og så spiller man videre med den højest rangerede klubs licens
Den anden klub bliver så rykket ned, da begge hold ikke kan spille i samme liga (eller noget)
206
Klubbens organisation - Fusioner og overbygninger
* Fusioner og overbygninger skal godkendes af DBU (og LU = lokalunionen)
* Klubber hjemmehørende i fx Jylland skal godkendes af DBU Jylland og dobbeltgodkendelse af DBU også (måske var det kun i visse tilfælde…)
* DF cirkulære 18 (2021) og DBU cirkulære 119 (2021) som erstatter DBU cirkulære 107 (2010)
* Der lægges vægt på om fusionen
○ er i overensstemmelse med DBU's værdigrundlag,
○ vil have en sund økonomisk drift,
□ Ser på budgetterne for klubberne
○ understøtter dansk fodbolds generelle klubstruktur, og
○ sker mellem klubber, der har et naturligt geografisk tilhørsforhold til hinanden.
□ Fx ville København og Kolding nok ikke kunne slå sig sammen (som de gjorde i håndbold)
® En københavnsk klub skal ikke køre deres spillere til Jylland for at spille kampe (det hører vist under, at det ikke støtter den generelle klubstruktur, måske lidt en blanding)
○ Dette er kriterier, som er lagt ind, som DBU kigger på i godkendelsesproceduren
○ Navnet skal også godkendes af DBU - her vil man også se på, om det hører sammen med noget, som er OK, set i forhold til de almindelige værdier
□ Fx nok ikke kunne få et navn, som har et kommercielt islæt i sig, fx FC Carlsberg eller Redbull Leipzig
® Altså at et klubnavn egentlig er et sponsornavn
® Så navnet skal nok helst tage udgangspunkt i det geografiske tilhørsforhold - men så var der Young Boys fra Silkeborg, som også var blevet godkendt
* Fusion/sammenlægning af foreninger sker ikke efter Selskabslovens regler, men efter foreningsvedtægten og alm. foreningsretlige regler
○ Det er ikke lovreguleret, hvilke regler, der gælder ved det her
○ Man må kigge i den enkelte klubs vedtægter for at se, hvad der skal gælde for at lave fusion
* Godkendelsesfrister
○ 1. oktober – hvis virkning fra forårssæsonen
○ 1. april – hvis virkning fra efterårssæsonen
○ Ansøgningsfristen er 1 måned før godkendelsesfristen
Her skal man have alle de foreningsretlige ting på plads, så man kan aflevere en færdiglavet pakke over, hvad man vil, og hvad der skal ske - så man kun mangler DBU's formelle godkendelse
207
Klubbens organisation
DBU skal give tilladelse til
* Udover at få godkendelse til at lave fusion/sammenlægning, så skal man også have DBU's tilladelse til, at man kan overdrage licensretten, og at man kan drive professionel fodbold
* DBU skal give tilladelse til
* at en klub kan drive kontraktfodbold jf. DBU’s love § 17.4.1:
○ Hvad DBU kræver som forudsætning for, at man kan få tilladelse til at drive kontraktfodbold
I henhold til retningslinjer vedtaget af bestyrelsen er det bl.a. den administrerende direktørs opgave:
1. at modtage ansøgning om og udstede behørig tilladelse til, at en klub (kontraktklub) opretter og driver en afdeling for henholdsvis mandlige eller kvindelige kontraktspillere, hvorved det bl.a. er et vilkår, at klubben driver en passende ungdomsafdeling for det køn, hvortil kontrakttilladelse søges
□ Man kan ikke bare kun have et første hold - så man kan ikke have en ren klub kun for voksne, som kun spiller professionelt
® Man skal have en ungdomsafdeling for at få lov til at drive kontraktfodbold
® "passende ungdomsafdeling" => det er ikke helt klart, om det er nok at have en samarbejdsaftale med nogle et andet sted, da det ikke er kommet på prøve endnu, da alle har en ungdomsafdeling
□ UEFA har planer om at stille krav om, at man skal have et kvindehold for at kunne være med i de fine fodboldturneringer
* at tilladelsen kan overdrages til tredjemand jf. DBU’s love § 17.4.2:
2. at modtage ansøgning om og udstede behørig tilladelse til, at en kontraktklub stiller sin tilladelse til at drive kontraktfodbold til rådighed for tredjemand, hvorved det bl.a., er et vilkår, at vedkommende tredjemand (og dennes spillere, ledere og trænere) underkaster sig de samme love, bestemmelser og myndigheder, som gælder for de under DBU hørende organisationer og klubber (og disses spillere, ledere og trænere)
Det nye selskab kaldes tredjemand - så man skal have ret til at overdrage licens til det nye selskab
208
Klubbens organisation - ejerstruktur
* DBU's regelsæt sætter ikke krav til, hvem der kan eje et fodboldhold
* Ejerstrukturen bag de professionelle klubber i DK
* DBU’s love regulerer ikke, hvem der kan eje de selskaber som har tilladelsen til kontraktfodbold
* Der er ikke krav om en særlig (ejer)forbindelse mellem moderklubben og selskabet (samarbejdsaftale)
* Licenssystemet stiller krav om, at klubben skal oplyse de præcise ejerforhold (know your owner)
○ En del af licensreglerne er, at man skal fortælle, hvem ejeren er af holdet, før man kan få tilladelse til licens igen
* Krav om indbyrdes uafhængighed jf. DF cirkulære nr. 21 (2022) erstatter DBU cirkulære nr. 59 (2010) fsv. angår Herre-DM
○ Man må ikke spille i samme række og have samme ejer
○ Klubber i Herre-DM må ikke indgå i samme koncern
○ Ingen personer må ved ejerskab eller på anden måde have væsentlig indflydelse (tidligere: bestemmende indflydelse) i mere end én klub i Herre-DM (max eje 10% i anden klub hvis samme række, og ellers max 20%)
□ Herre-DM (Superliga, 1-3. Division)
□ Der står "ingen personer", men den måde, det er formuleret på i cirkulæret, er lidt mere diffust, fordi der også er noget med koncernkonstruktioner, så det er også et selskab, der ikke må eje mere end 10 % i en anden klub i samme række, og ellers max 20 %, hvis klubben er i en anden række i Herre-DM
○ Ingen person må være med i ledelsen af flere klubber i Herre-DM
□ Man må ikke have dobbeltinteresser (interessekonflikt)
* UEFA har tilsvarende regler ift. UEFA’s turneringer
Der må heller ikke være to klubber i Champions League, der har samme ejer
* Ejerstrukturen bag selskaberne i DK er vidt forskellig
* Det spænder helt fra at være en enkelt ejer til børsnoterede selskaber med over tusind ejere
* Foreningsejet/-kontrolleret
* En eller få ejere (mæcener) ejer/kontrollerer majoriteten
Børsnoterede selskaber med 1000-vis af ejere og evt. få større
209
Ejerskifte / change-of-control / væsentlig indflydelse
* Hvornår sker der et ejerskifte? Hvis den væsentlige indflydelse ændres (tror jeg) - det behøver ikke være ved salg, det kan også være ved, at der er nogle, der skyder ny kapital ind, så der tegnes nye aktier, så de ender med at have den væsentlige indflydelse over selskabet
○ Hvis der sker en forskydning i ejerkredsen, så der er en ny ejer, der opnår den væsentlige indflydelse, så skal det godkendes af DBU
□ Kan det så godkendes?
® Vi vil ikke have, at ejerne er betting-firmaer, eller at det er agenter, eller det er statskontrollerede, konkursryttere eller har en kriminel baggrund - den type ejerskabe har man ønsket at udelukke
® Ellers så bliver de fleste ejerskifte godkendt
* Salg af aktier i selskabet som driver førsteholdet til ny(e) ejer(e) skal ikke godkendes af DBU
○ Det skal ikke godkendes eller indberettes til nogen, at der sælges aktier
* Salg af aktiviteten (driften af førsteholdet) til tredjemand, fx et nyt selskab kan føre til, at klubben mister sin licens til at spille i Superligaen eller 1. division, jf. UEFA CL&FFP art. 12(2)
○ Man kan også omstrukturere ved at sælge aktiviteten, og der er en verden til forskel fra bare at sælge aktier - hvis man overdrager aktiviteten, så er udgangspunktet, at man mister sin licens til at spille i Superligaen eller 1. division - der er nogle karantæneregler, der siger, at der måske skal gå 1-3 år, før man kan få sin licens tilbage
* Nyt pr. 1. juli 2022: Ved erhvervelse af væsentlig indflydelse, kan selskab miste sin kontraktfodboldtilladelse, jf. DF cirkulære nr. 21 (2022)
○ Overskrider man den grænse (væsentlig indflydelse skiftes), så skal man have det godkendt af DBU - hvis ikke man får godkendelse, så mister klubben tilladelsen til at drive professionel fodbold
* U2015.2219H – Allan K. Pedersen / FCN
○ Almindelige omstødelsessag
○ Allan havde overdraget aktivteten til sit andet selskab, lige inden klubben går konkurs - han taber en omstødelsessag og bliver personligt ansvarlig
□ Efter de nugældende regler ville man have frataget FCN's licensret, men de var ikke indført endnu - de regler er kommet for at sikre, at man ikke bare lader klubben gå i sænk og så tager alt det gode med over i et nyt selskab og fortsætter og lader den sunkne skude være bankernes problem - gør man det, så kan man ikke fortsætte med professionel fodbold i det nye selskab
○ Hvis en forening går konkurs, så ryger man helt ud og starter forfra i rækkerne - modsat ved selskabet går konkurs, så ryger de kun et par rækker ned, fordi det er foreningen, der har licensen egentlig
□ Selskabet ryger med i faldet, hvis moderklubben går konkurs - selskabet kan ikke stå alene; de skal have en ungdomsafdeling, de skal have en moderklub
210
Klubbens organisation
Udenlandsk ejerskab
* Udenlandsk ejerskab, herunder flerklubejerskaber er muligt både i DK og udlandet, dog må ingen klubber med samme ejer deltage i samme turnering
* Eks 1: City Football Group (Man. City, NY City, Melbourne City mfl.)
○ Det er ikke klubber, der reelt er i konkurrence med hinanden, da de er forskellige ligaer
* Eks 2: Red Bull (RB Leipzig, Red Bull Salzburg etc.)
○ Der er flere Red Bull klubber, men de to der, de spiller begge under UEFA - da de så begge kvalificerede sig til Champions League, så havde man en sag, og der kom man frem til, at Red Bull vist ikke havde en sådan indflydelse, at de ikke begge kunne være med
* Udenlandske ejerskabsmodeller
* Tyskland: 50+1
* England: Owners & Directors test
* Holland
* Belgien
Der er forskellige måder at strukturere det på i forskellige lande, da de har forskellige regler for, hvordan man har ejerskab
211
Klubbens organisation
TPO-forbud i FIFA RSTP art. 18bis siden 2015
* Third Party Ownership
○ Man må ikke erhverve mulighed for indflydelse på ansættelse og transferrelaterede ting - altså bestemme, hvornår en spiller skal sælges eller udlejes
○ Tommy ser undgåelse ved FC Midtjylland, hvor de i stedet for at udleje, sælger spillerne til en klub, som de også ejer (eller noget), og så kan de altid tage dem tilbage, fordi der er loft på, hvor mange man kan udleje af gangen
Klubberne skal bevare sin uafhængighed, så alle kan konkurrerer på lige vilkår, eller kan man blive sanktioneret
212
Klubbens interne organisation
* Normalt både sportslig og administrativ sektor
* Administrativ sektor
* Bestyrelse og direktion
○ Efter selskabsloven skal der være en bestyrelse i et aktieselskab, og i et ApS er det kun nødvendigt med ét ledelsesorgan
○ Typisk i fodboldklubber er der både bestyrelse og direktion
* Kommerciel ledelse – salg – marketing – kommunikation – HR
* Sportslig sektor
* Strukturen for, hvordan man organiserer sig, det er forskelligt fra klub til klub - og der er rigtigt mange på lønningslisten udeover de 20-25 fodboldspillere
* Sportschef
○ Der er forskel på, om sportschefen ligger på side med den administrerende direktør, eller om han set referer til direktøren - så hvis han laver noget dumt på direktørniveau, så er det bestyrelsen, der står på mål for det
* Cheftræner/manager
○ De skiftes jævnt tit ud -
* Assistenter, herunder specialtrænere (fx målmand – fysisk – mental), analytikere, scouts
* Medicinsk stab m/ læger, fysioterapeut
* Trup med 20-25 kontraktspillere
* Klubber kan have (eller indgå i koncern med) andre aktiviteter
* Eksempel er FC København
○ Parken Sport og Entertainment A/S ejer også Lalandia
□ Så det er egentlig FCK, der ejer de andre aktiviteter, men det kan så bidrage til dem økonomisk, hvis det går godt, hvilket det gør med Lalandia
□ Men hver enkelt organisation må afgøre med sig selv, hvordan de vil organisere sig
Selskabsretligt koncerndiagram for FCK, men man afgør selv, om man vil have de andre aktiviteter i samme CVR-nummer, eller om man skal have datterselskaber
213
Tilladelse og licens til professionel fodbold
* Det, der gør sig gældende øverst og næst øverst række, det er licensreglerne
* Hvis man opfylder kravene og opnår licens, så har man implicit en kontrakttilladelse - man søger hvert år om at få licens til at spille det næste år, og så har man automatisk også tilladelse til kontraktfodbold
* Dette gælder kun i superligaen og 1. division
* Licens er retten til at spille i superligaen og 1. division
* Alle klubber i Herre-DM og Kvinde-DM skal have DBU’s tilladelse for at drive kontraktfodbold (nationale regler)
* Jf. DBU’s love § 17.4.1 og 17.4.2
* DBU cirkulære 118 (2021) administreres for Herre-DM af Divisionsforeningen (iht Eliteaftalen fra 2017) og af DBU for Kvinde-DM
* Desuden kræves licens for at spille i Superligaen, Kvindeligaen og 1. division Herrer/Kvinder (licensregler)
* Divisionsforeningens cirkulære 13 (2021) om oplysningskrav til klubber i 2. og 3. division & cirkulære 14 (2021) om tilbagekaldelse af tilladelse til kontraktfodbold
Her er det, at man har kontrakttilladelse, for man skal have ikke opfylde licenskravene, så man skal bare søge om kontrakttilladelse
* Alle klubber i Superligaen, Kvindeligaen og 1. division Herrer/Kvinder skal have klublicens af DBU (nationale licensregler)
* DBU’s love § 3.6 - § 3.9
○ Det, at der en licens, det er fastsat i DBU's love - reglerne er lavet på baggrund af UEFA's licensregler - men det er ikke de samme krav, der stilles for at spille i superligaen, og som der stilles af UEFA for at spille i en europæisk turnering, så man kan godt opleve, at man kan spille i superligaen, men man kan ikke spille i Champions League - så må man finde en løsning på det, måske leje et andet stadion
* Licensregler fastsat af DBU på baggrund af UEFA krav Club Licensing and Financial Fair Play Regulations
* Ansøgninger behandles af DBU’s licensudvalg med klageadgang til Licensappeludvalget
○ Vil nok være advokater uafhængige af DBU's bestyrelse i licensappeludvalget
* Licensmanualen indeholder (A-, B-, og C-krav)
○ Sportslige krav
○ Administrative krav
○ Juridiske krav
○ Økonomiske krav
○ Meget specifikke krav, der også er delt op
□ Fx der skal være mindst et specifikt antal sager, VIP-lounge, varme i græsset, lyskravet
○ Man kan få dispensation for nogle af kravene, hvis man lige er rykket op, hvis man ikke opfylder alle kravene fra en start, hvor man så først skal opfylde det til næste sæson
□ Opfylder man det så ikke næste år, hvis man forbliver ikke rækken, så får man problemer
Licens = automatisk tilladelse til at drive kontraktfodbold
214
Tilladelse og licens til professionel fodbold
Særligt om de økonomiske krav
* Særligt om de økonomiske krav
* Klubber må pr. 31. marts ikke have forfalden gæld til
○ andre klubber pr. 31. december i det foregående år – fx ubetalt transfersum, solidaritetsbidrag og TC
○ medarbejdere
○ offentlige myndigheder
□ Man må fx ikke skylde i skat
○ DBU og Divisionsforeningen
○ Man må ikke have gæld i "familien"
□ Har man det, så kan man ikke få licens til at spille året efter
□ Der skal afgives revisorpåtegning om det her i Danmark - man kigger nøje på det
* Break-even / Going concern krav
○ Udover ikke at have gæld, så må man ikke have en negativ egenkapital
○ Indikator 1; negativ egenkapital i regnskab pr. 31. december i det foregående år
○ Indikator 2; væsentlig usikkerhed om fortsat drift (going concern) for kommende år
○ Overtrædelser er til hinder for licens, medmindre det efterfølgende afkræftes, fx ny revisionserklæring eller anden dokumentation
* Licenskravene skal opfyldes på ansøgningstidspunktet.
○ Altså pr. 31. marts skal man opfylde kravene
* Licensappeludvalget vurderer som udg.p. klager på samme grundlag som licensudvalget – dog kan ny kapital tages i betragtning
Hvis man klager, så det eneste, der kan løse det, er ny kapital, eller hvis der er sket konvertering af negativ egenkapital til ansvarlig låne kapital (eller noget…)
215
Tilladelse og licens til professionel fodbold
Dispensation og tilbagekaldelse af licens
* Mulighed for dispensation fra A-krav
○ Fx skal visse stadionkrav først opfyldes ved begyndelsen af sæson nr. 2, ellers må der lejes et stadion som opfylder kravene
* Der er forskel på, om det er A-krav, B-krav eller C-krav - her er forskellen, hvilken sanktion man idømmes ved ikke at have opfyldt kravet
○ A-krav, så mister man licensen - ved B-krav nøjes man med en bøde
* Licens kan tilbagekaldes, hvis A-krav, som er en betingelse for licensen, ikke er opfyldt rettidigt, eller misligholdes i løbet af sæsonen
Ved overtrædelse af B-krav kan disciplinærinstansen idømme sanktioner og i alvorlige tilfælde indstille at licensen tilbagekaldes
216
217
Tilladelse og licens til professionel fodbold - UEFA
* Klubber som ønsker at spille i UEFA’s turneringer, skal tillige opfyldes UEFA’s licenskrav / Financial Fair Play (FFP)
* I UEFA's turneringer er reglerne anderledes end de er i Danmark, og de er normalt lidt skrappere
* Licensregler indeholder krav til klubbernes stadion mm.
* FFP-regler (siden 2012) indeholder økonomiske krav til klubberne
○ Break-even krav hvor (i) klubbens gæld ikke må overstige visse grænser samt
(ii) klubbens resultater skal balancere en margin over en 3-årig periode
○ ”Finansiel doping” i form af donationer, gaver og bidrag fra ejere må ikke medregnes, når break-even beregningen vurderes – modsat sponsorater på markedsvilkår
○ Tages man i at snyde, så bliver muligvis afskåret fra i et eller flere år i at deltage i de europæiske turneringer - ellers så får man en bøde
* FFP-regler administreres af CFCB som er uafhængig af UEFA’s ledelse, og mulighed for påklage til CAS
* Overtrædelse kan medføre sanktioner, fx advarsel, bøder, forbud mod at tilknytte nye spillere samt udelukkelse fra deltagelse i UEFA’s turneringer – ofte indgås forlig
Man kan lave et forlig, hvor man får en deadline for at opfylde kravene - og så kigger man på det igen der - så hammeren falder ikke første gang
218
Tilladelse og licens til professionel fodbold
Praksis vedr. sanktioner for overtrædelse af FFP-regler
* Praksis vedr. sanktioner for overtrædelse af FFP-regler
* CFCB case AC-01/2017 – RB Leipzig / Red Bull Salzburg
○ Ikke bevist at begge klubber var ejet af samme ejer
○ Begge klubber fik lov at spille i UEFA’s turneringer i sæson 2017-18
* CAS 2020/A/6785 – Manchester City
○ Mistanke om at ejerne ”forklædte” donationer på DKK 2 mia. som sponsorater afsluttet med forlig i 2014
○ Efter ”Football Leaks” ny sag i 2018, hvor CFCB idømte MCFC en bøde på EUR 30 mio. og udelukkelse fra UEFA’s turneringer i 2 år
○ CAS ophæver sanktion og tildeler MCFC en bøde på EUR 10 mio.
□ Det anses som forældet - og det, de får bøden for, er, at de ikke er samarbejdsvillige - så de sanktioneres ikke rigtigt for overtrædelsen, da den var forældet, men så sanktioneres de i stedet for manglende samarbejde
* CAS – Trabzonspor
○ Klubben indgår i 2016 forlig m/ betinget udelukkelse + 3 års frist til efterlevelse af break-even krav
○ Klubben udelukkes fra deltagelse i UEFA’s turneringer i én sæson (sæson 2020-21 eller 2021-22) pga. manglende efterlevelse af forliget i regnskab for 2019
219
Selskabsretlig regulering i DK
* Almindelige selskabsretlige regler for A/S og ApS
* Man skal have et selskab, der er omfattet af selskabsloven
* Krav om ledelse
○ Generalforsamling
○ Bestyrelse – evt. repræsentanter fra moderklub, investorer, fans
○ Direktion
* Kapitalforhøjelser, herunder børsnotering
○ Licensreglerne gør, at man ikke kan lave aktivoverdragelse, så man må få nye penge ind på en anden måde
○ Det er de helt almindelige selskabsretlige regler, der gælder her, ved kapitalforhøjelse
○ Metode til finansiering af investeringer og rekonstruktion ved at hente kapital fra eksterne investorer gennem salg af aktier i selskabet
○ Kontant, apportindskud, gældskonvertering, konvertible gældsbreve mm.
○ Fortegningsret for eksisterende aktionærer
□ Det sker mere, at der gives adgang til nye aktionærer, som så skyder penge ind i selskabet, fx "salg" af FC Horsens
® Så en kapitaludvidelse - en emission
□ Eksempel med Brøndby
® Der var en hovedaktionær - hvor der var kombination med offentligt tilbud af aktier, hvor man køber Jan Bech Andersens aktier, og så lavede man også et tilbud om noget andet, hvor man smed penge ind i selskabet måske og ikke bare købte allerede eksisterende aktier af Jan
◊ Her blev pengene skudt ind i selskabet i form af konvertible gældsbreve - det er ikke på samme måde som aktiekapital, der endegyldigt ender i klubben
◊ Så det er ikke en fuldgyldig investering, da det afhænger af, om man faktisk vælger at lave det om til aktier
○ A-/B-aktier med differentierede rettigheder, fx stemmevægt
I de fleste tilfælde udnyttes ikke denne mulighed for at lave A- og B-aktier
220
Selskabsretlig regulering i DK
Oplysningspligt mv. i børsnoterede selskaber
* Oplysningspligt mv. i børsnoterede selskaber
* Selskaber skal offentliggøre ”kursrelevante oplysninger”
○ Enhver begivenhed der mærkbart vil påvirke kursen på selskabets aktier, er omfattet af pligten
* Vigtig intern viden skal deles med markedet samtidig med at det videregives til en udenforstående, medmindre modtageren er underlagt tavshedspligt
○ Lækager og spekulation ifm. Spillersalg volder ofte problemer
○ Det har voldt mange problemer for klubberne, at der er den her oplysningspligt til børsen
Personer som ejer mere end 5% skal give selskabet meddelelse om al handel med aktier (storaktionærmeddelelser)
Større spillersalg – Brøndby IF 10/2021
Eksempel på selskabsmeddelelse fra Brøndby - de gætter bare på forventningerne til selskabet efter spillersalget
Her har man gjort det, man bør
Spekulation over spillersalg – AaB 12/2021
Alene det, at det kommer i medierne, at der er nogle, der er interesserede i en spiller, så er klubben forpligtet til at få ud og kommentere på det, når der er tilstrækkelig substans i de ting, som florerer i medierne
Korrektionsmeddelelse – FCK 12/2020
Hvis ens resultatforventninger ændres, så skal man udstede en korrektionsmeddelelse - men stadig stor usikkerhed
Ændringer i ledelsen – FCK 14/2021
Man skal også udstede en fondsbørsnoterede meddelelse med ændringer i ledelsen
221
Selskabsretlig regulering i DK
Overtrædelse af oplysningsforpligtelser
* Overtrædelse af oplysningsforpligtelser
* 2010: FCK påtale ifm. for sen meddelelse om direktørs fratræden
* 2010: AGF påtale ifm. næstformands fratræden
* 2013: Horsens bøde vedr. ændring i bestyrelsens sammensætning
* 2018: AaB bøde vedr. mangelfuld lækagemeddelelse
AaB / Bassogog (2017)
* Den første fondsmeddelelse, som AAB sendte ud, var om, at man var i forhandlinger, om at man ville komme med flere oplysninger, når de vidste mere
* Fire dage senere melder de ud, at han er solgt, og med salget opjusterer man resultatforventningerne.- og det var ikke med i første omgang
- Året efter politianmeldes de af tilsynet, da det fandtes, at de havde brugt reglerne ved ikke at komme med resultatforventninger i den første meddelelse - det skal man også meddele ud
AAB fik delvist medhold - de fik en bøde på 5.000 kr. for at ikke at komme med de oplysninger der i første meddelelse
FCK / Daramy (2021)
- Her står heller ikke noget om mulige resultater, hvis de får ham solgt eller ej
- To dage efter går de ud og siger, at der stadig er usikkerhed om ,hvorvidt der vil ske en handel - og stadig inden forventninger eller noget
- Nogle dage senere kommer de ud og siger, at der er indgået en aftale om salg, men at det ikke vil have en betydning for deres resultatforventninger
- Nogle dage senere siger, at alt er i orden nu med salget
Her undrer Tommy sig over, at de ikke får en sanktion for ikke at komme med forventninger i meddelelserne - men han tænker, at det må være, fordi Finanstilsynet lige tager det lidt mere chill efter AAB-sagen
222
Selskabsretlig regulering i DK
Forbud mod insiderhandel/kursmanipulation
* Forbud mod insiderhandel/kursmanipulation
* U2001.578H – AGF
○ Handel med aktier i 4 selskaber, bl.a. AGF-aktier
○ 30 dages betinget hæfte og tillægsbøde på DKK 10.000
□ For ulovlig kursmanipulation
* ØLD af 23. marts 2017 – FCK
○ PSE idømt bøde på DKK 13 mio.
○ Best.fm. og adm.dir. idømt fængsel i 1 år og 6 mdr
□ For insiderhandel med FCK aktierne
Så selvom man er en fodboldklub, så skal man overholde de regler, der gælder for børsnoterede selskaber
223
Klubbens kommercielle rettigheder
Hovedkategorier
* Retten til billede, kendetegn og logo
* Arrangørrettigheder
○ Arrangør af en fodboldkamp eller turnering
* Sponsorrettigheder
○ Sponsorer rettigheder til at fremvise deres produkter
* Medierettigheder
Mest tv-aftaler
224
Klubbens kommercielle rettigheder
Klubbens (og DBU’s) navn, kendetegn, logo, spillerdragt mm. beskyttet efter bl.a. MFL og VML
* U2006.2128V – Sand 11
○ Klubbernes spillertrøjer havde fornødent særpræg
□ Spillertrøjen har ligeså meget beskyttelse som den kendte spillers ansigt
○ Kopiering af trøjer (og brug af Ebbes Sands navn uden samtykke) sket i strid med MFL § 1 (nu § 3)
□ Laver man en kopitrøje, og man også kopierer fx Adidas-logoet, så er kopieringen af logoet også en særskilt krænkelse af Adidas' rettigheder - og kopiering af spillertrøjen er en krænkelse af klubbens rettigheder
○ Erstatning for markedsforstyrrelse på DKK 25.000
* VLD af 8. maj 2018 – Bet25
○ Bet25 anvendt billeder af håndboldspillere i landsholdsdragten sammen med kampodds på hbold.dk, bet25.dk, Twitter og Facebook i strid med MFL § 18 (nu ! 22) og VML
* U2020.1211SH – Leo Vegas
○ Leo Vegas anvendt Nadia Nadim, Thomas Gravesen iført fodboldtrøje ifm. reklamer for spil på VM i fodbold i 2018 krænkede DBU’s kommercielle rettigheder, MFL § 3
□ Selvom det ikke var en direkte kopi af en DBU-trøjer, så i den forbindelse den blev brugt, så blev der skabt en sammenhæng til DBU - når det blev brugt med to fodboldspillere og lige op til VM
○ Ændring til orange trøjer utilstrækkelig distancering fra den oprindelige kampagne
□ De havde ikke distancerede sig nok fra krænkelsen ved bare at ændre trøjerne til orange
® Det havde nok ikke fået samme udfald, hvis man havde startet med en orange trøje, for det ville nok ikke give en forbindelse til DBU - men her ser man det i en sammenhæng
○ Vederlag på DKK 500.000
Her kan man så spørge, om Leo Vegas kunne have købt sig til den reklameplads, og det kunne de nok ikke, så det her var egentlig bedre "betalt" - snyltning af andres rettigheder
225
Klubbens kommercielle rettigheder
Arrangørrettigheder
* Arrangørrettigheder
* Sportsbegivenheder er ikke beskyttet efter ophavsretten
○ Hverken udøvernes måde at gennemføre kampen eller sprang eller måde at skyde på eller serve på, det kan ikke opnå ophavsretlig beskyttelse , eller kampen som helhed
* Klubbernes arrangørrettigheder til (hjemme)kampene i DBU’s turneringer respekteres af DBU, herunder at klubberne kan udnytte egne kommercielle rettigheder forudsat disse ikke er overdraget til DBU (eller DF)
○ Rettighederne er med til at skabe, at når fx et OL gennemføres, så er der arrangørrettigheder, så de kan forhindre, at nogle snylter på det
○ Superliga har sit eget A/S, som er eget af Divisionsforeningen, og det er den vej igennem, at man kollektivt går ud og sælger rettighederne til kampene - og der er også et DBU A/S - på den måde, så er man kollektivt kommet frem til, at det nok er det her, der vil give det bedste udfald
* Arrangørrettigheder giver arrangøren ret til bl.a.
○ at opkræve entre fra tilskuere
□ Det kan hver enkelt klub kræve
○ at forlange betaling fra virksomheder, der ønsker at udnytte begivenheden kommercielt (sml. ambush marketing – CASE)
○ at forlange betaling for streaming og tv-transmission; omvendt kan der ikke forlanges betaling for almindelig nyhedsformidling fra en fodboldkamp
□ Det er lovligt at lave live-opdateringer fra kampe og stillinger, som egentlig kommer frem, før det egentlig vises på TV på grund af forsinkelse - så det er okay at formidle nyheder for fodboldkampe
Når der afvikles kampe, så har DBU overdraget rettighederne til Divisionsforeningen, som så kommercielt udnytter det (ved ikke lige, hvor det hørte til henne)
* U1982.179H – DR’s live nyhedsindslag
* DR’s direkte reportager fra fodboldkampe i strid med DBU’s arrangørrettigheder
* U2004.2945H – Bold.dks live opdateringer
* Hensyn til nyhedsformidling gør, at arrangementsbeskyttelse ikke kan udstrækkes til ”live” opdateringer fra kampe, som allerede var offentliggjort af DBU/DF (eller DR med lovlig adkomst)
Man kom frem til, at der godt må være live opdateringer i realtid - så grænserne har flyttet sig siden 1982, hvor man ikke måtte det
226
Klubbens kommercielle rettigheder
Sponsoraftaler
* Klubbens rettigheder kan overdrages til tredjemand, som bruger klubbens (og spillernes) navn, logo og kendetegn på egne produkter eller i egen markedsføring via partnerskaber og sponsorater
○ Stadionsponsorat
○ Hovedsponsorat
○ Tøjaftale
□ Klubben får penge for at spille i et givent tøjmærke - de mest interessante klubber er dem, som kan sælge flest trøjer, så nogle mærker vil egentlig give mange penge til klubberne for, at de vil spille i deres trøjer, hvis der er udsigt for, at der bliver solgt mange trøjer
□ Alene én spiller kan via trøjesalg skabe enorme indtægter for klubben og sponsoren
○ Anden eksponering
* Alm. regler om markedsføring og reklame gælder også for sport
○ I forskellige lande er der forskellige regler
* Markedsføringslovens § 11b (2020) indfører forbud mod samtidig markedsføring af forbrugslån og spil/betting med visse undtagelser (kviklånsloven)
○ Man lavede en bestemmelse, der sagde, at man ikke måtte reklamere for spil/betting samtidig med, at man reklamerede for forbrugslån
□ Det gav et problem, for nogle klubber var både sponsoreret af en bank og et bettingfirma
® Og Landsholdet havde både Danske Spil og Arbejdernes Landsbank - så de måtte splitte op fra banken, for begge ting måtte ikke vises samtidig
□ AAB prøvede at undgå det ved at have Spar Nord Leasing på trøjen i stedet for Spar Nord, for så var det ikke lånedelen af Spar Nord, som var ens sponsor - det slap de afsted med, mens de også have Mr. Green som sponsor
○ L2021.720: Forbuddet lempet pr. 28.2.2021, så det ikke gælder ved sponsorering af idræt, og banken ikke udbyder forbrugslån med ÅOP >25%
Gjort muligt inden for almindelige rammer at have begge sponsorer vist samtidig
227
Klubbens kommercielle rettigheder
Salg af medierettigheder
* 2007: Aftale mellem DBU/DF og Konkurrencerådet
○ TV-rettigheder udbydes i puljer og sælges for 3 sæsonen ad gangen
○ Ingen køber kan opnå fortrinsret
○ Rettigheder til direkte transmission af SL-kampe og til højdepunkter kan ikke erhverves af samme køber
* 2014: Ny aftale efter ændret markedssituation m/ færre købere
○ Tv-rettigheder kan sælges for op til 6 sæsoner ad gangen
○ Vanskeligere for én køber at erhverve rettigheder til direkte transmission af alle SL-kampe
* 2023: TV2 og Viaplay køber tv-rettigheder for 2024-2030
○ Aftale indgået efter nyt udbud
○ Discovery indgav ikke bud
○ Superligaen A/S opretter eget produktionsselskab
□ De skal til at producere signalet selv, så det så skal distribueres ud til andre, der så viser det - det er nyskabende
® Så kanalerne får ikke længere selvbestemmelse over, hvad der vises
Så alle får et ens produkt, ud over hvor man ser kampen henne
* Klubbernes indtægter fra tv-aftalen fordeles mellem klubberne efter
○ Solidaritetspuljen
□ Sikrer, at dem, der spiller i 3. division, som ikke vises på tv, stadig får del af pengene
○ Placeringspuljen
□ Stor forskel på, om man ligger nr. 1 eller nr. 6 i superligaen, for hvor mange penge får fra tv-aftalen
○ Markedspuljen
○ Kamppuljen
* Selvom man har en kollektiv tv-aftale, så formår de store, kendte klubber at få flest penge ud af det, da det fordeles ud fra, hvor attraktiv ens kampe er i tv'et også
* Tv-indtægter har været støt stigende
○ 275 mio. kr. pr. sæson i 6 år, i alt 1,7 mia. kr. for 2015-2021 (MTG / Discovery)
○ 410-420 mio. kr. pr. sæson i 3 år, i alt ca 1,2 mia. kr. for 2021-2024 (NENT / Discovery)
○ 435-445 mio. kr. pr. sæson i 6 år, i alt ca 2,6 mia. kr. for 2024-2030 (Viaplay / TV2)
228
Klubbens kommercielle rettigheder
Begivenheder af væsentlig samfundsmæssig betydning
* EU har bestemt, at de enkelte lande kan sikre, at befolkningen får adgang til de sportsbegivenheder, som har stor interesse i det pågældende land for befolkningen
* Så befolkningen har krav på, at de sportsbegivenheder, der opfyldte to af de tre krav dernede, at det vises på public service kanalerne (i Danmark)
* Det er vist bare en mulighed for landene, at de kan fastsætte regler, der bestemmer det her, at befolkningen har ret til det her
* Begivenheder af væsentlig samfundsmæssig betydning
* EU: Medietjenestedirektivet art. 14 (1997) giver mulighed for, at medlemsstaterne kan sikre, at de største sportsbegivenheder skal udbydes til gratis public service tv-kanaler (DK: DR og TV2)
* DK: Radio- og fjernsynslovens § 90(1)(2) med tilhørende BKG nr. 546 (2015) som blev ophævet ved BKG nr. 1266 (2018)
○ Reglerne omfattede sportsbegivenheder, der opfyldte 2 af 3 krav:
1) Begivenheden er af interesse for andre, end dem som normalt følger sporten
2) En sportsgren som er centralt placeret i dansk idrætskultur
3) Begivenheden ses almindeligvis af mange seere.
○ Blandt andet danske kvalifikationskampe til EM og VM i fodbold
Bemyndigelsen er ikke udnyttet pt.
229
Klubbens kommercielle rettigheder
Korte nyhedsindslag fra store sportsbegivenheder
* Uanset, at man kan sælge tv-aftaler, så har man som led i almindelig nyhedsformidling ret til at vise korte nyhedsindslag mod en lille betaling - selvom man ikke har rettighederne til at vise hele kampen, så kan man stadig vise korte klip fra kampen
* Korte nyhedsindslag fra store sportsbegivenheder
* EU: AVMS-direktivet (2007) giver adgang til – mod betaling – at bringe nyhedsindslag af op til 90 sekunders varighed fra store begivenheder
* DK: L 1269/2009 om ændring af Radio- og fjernsynslovens § 90(3) og Ophavsretslovens § 25a
○ Tv-selskaber som har eneret til at transmittere en begivenhed, skal andre tv-selskaber adgang til korte nyhedsindslag
○ Gælder kun begivenheder af stor interesse for offentligheden (herunder sport)
Må kun anvendes i generelle nyhedsprogrammer
230
Rekonstruktion og konkurs - overordnet
* Klubber som kommer i økonomiske problemer kan håndteres ved
* Privat gældsordning / frivillig akkord med kreditorerne
○ Man kan udenretligt lave aftale med sine kreditorer
* Indenretlig rekonstruktion (akkord) efter konkurslovens regler
* Konkurs
* DBU’s regler omfatter
* Det er lovfæstet i DBU's regler, hvad der sker ved de her situationer
○ Og det står blandt andet, at licensen falder tilbage til moderklubben ved konkurs - så kurator kan ikke bare sælge det videre
* DBU’s love § 33
* DBU cirkulære 71 (2011) og DF cirkulære 26 (2022)
* Vejledning om rekonstruktion og konkurs
* UEFA’s licensregler / FFP
* Typisk giver man klubber bøder, hvis de kommer i økonomiske problemer - hvilket jo bare gør det endnu værre
231
Rekonstruktion og konkurs
Private gældsordninger
* Udenretlig (frivillig) aftale med en/flere kreditorer om henstand eller bortfald med (en del af) deres tilgodehavender / ofte kombineret med kapitaltilførsel i form af kapitalforhøjelse eller lån
* Ingen sportslige konsekvenser for klubben, men evt. konsekvenser for muligheden for at opretholde licens til Superliga/1. division
* Risikabelt for ledelsen og medvirkende rådgivere med en ”stille betalingsstandsning”, da der ikke etableres fristdag mv.
* U1998.1137H – OKS
○ Bestyrelsen solidarisk erstatningsansvarlige for kreditorernes tab ved at have fortsat driften udover håbløshedstidspunktet
□ Hvornår er man ud over kanten? Man må ikke køre ud over kanten. Bestyrelsen bliver erstatningsansvarlig for at køre videre derfra - kreditorerne kan få dækket deres tab fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen burde have indset, at det går galt
® Erstatningsansvar, fordi man har handlet ansvarspådragende
○ Bestyrelsesformanden (advokat) skulle endeligt bære tabet på DKK 1 mio.
□ Fordi han havde en ansvarsforsikring
* U2015.2734H – FIF
○ Direktøren ikke erstatningsansvarlig overfor nyansat træner, hvor projektet måtte opgives efter få måneder
Træneren får ingen erstatning, fordi det ikke drives ud over håbløshedstidspunktet
232
Rekonstruktion og konkurs
Rekonstruktion efter konkurslovens regler
* Man sanktioneres for, at man ikke har kunne fyldestgøre at betale hver til sit - så hvis man indgår akkord, så fratrækkes man point i ligaen
* Rekonstruktion efter konkurslovens regler
* Ved en klubs anmeldelse af en rekonstruktion fradrages 6 point
* Ved stadfæstelse af akkord fradrages yderligere 3 point
Hvis rekonstruktionen lykkes og klubben overlever (uden at gå konkurs) så kan klubbens altså spille videre i samme række og undgå nedrykning, medmindre nedrykning sker som et ordinært led i den almindelige, sportslige afvikling af turneringen
233
Rekonstruktion og konkurs
Konkurs
* Reglerne er lavet sådan, at man får pointfradrag, når der indgives konkursbegæring - og det SKAL være klubben selv, der indgiver konkursbegæring, før der sker pointfradrag
○ En fan fra en konkurrerende kan ikke bare indgive en konkursbegæring, som så vil medføre pointfradrag
* Ved en klubs indgivelse af konkursbegæring fradrages 6 point
○ Hvis klubben forinden er indgivet anmeldelse om rekonstruktion fradrages 6 + 6 point
* Ved afsigelse af konkursdekret sker følgende
○ Klubbens 1. hold suspenderes øjeblikkeligt fra turneringen – resultatet af spillede kampe fastholdes og resterende kampe taberdømmes 0-3
□ Det første, der sker, hvis man er i en igangværende turnering, så ryger man ud af turneringen - man taberdømmes i resten af kampen
□ Hvis konkursbegæringen kæres, og der så går lang tid i retten, så i mellem tiden så taber man stadig alle kampene, da man er suspenderet,
○ Klubbens 1. hold udtrækkes fra pokalturneringen
○ Klubbens 1. hold 2 rykker rækker ned (udover evt. ordinær nedrykning efter de sportslige resultater)
○ Klubbens tilladelse til at drive kontraktfodbold bortfalder, og kan tidligst generhvervs et år efter udgangen af det kalenderår, konkursen indtrådte
○ Klubbens licens til at spille i SL eller 1. division bortfalder, og kan tidligst generhverves tre år efter konkursens indtræden
□ Man kan først få licensen igen, når der er gået tre år - der gives karantæne
® Så selvom man kan rykke op hurtigt igen efter at være rykket 2 rækker ned, så kan man ikke på grund af manglende licens - så man har ikke muligt for at komme hurtigt tilbage
Hvis klubben både har et 1. Herre- og Kvindehold, afgør DBU, om pointfradrag og nedrykning skal gælde for Herrehold, Kvindehold eller begge hold.
234
Rekonstruktion og konkurs
* Konkurs
Ved ophævelse af konkursdekret sker følgende
○ Hvis ophævelsen sker inden 30. november kan DBU’s bestyrelse beslutte, at der helt eller delvist ses bort fra sanktioner,
□ Hvis det sker efter 30. november, så er der ikke mulighed for at komme tilbage og genindtræde i turneringen
○ Hvis konkursen vedrører en klub i Herre-DM, udøves kompetencen af DF’s bestyrelse
□ Det kan bestemmes, at klubben kan få lov at komme tilbage i turneringen og så spille videre derfra
Sker ophævelsen senere, er sanktionerne endelige
235
Rekonstruktion og konkurs
Konkursboets indtrædelsesret efter konkurslovens kap. 7
* Kurator kan som udg.p. vælge at indtræde i klubbens kontrakter, herunder spillerkontrakter, jf. KL § 55; og evt. opsige kontrakten med reguleret varsel, jf. KL § 61(1)
○ I praksis vil kurator aldrig indtræde i spillerkontrakterne - så spillerne er derefter berettiget til at ophæve kontrakten med 3 dages påkrav for ikke at have modtaget løn
* Ved indtræden forpligtes konkursboet ”med hud og hår” og
○ konkursboet skal udbetale løn til spillerne
○ Konkursboet kan oppebære TC og solidaritetsbidrag, hvis spillerne tegner kontrakt med en ny klub
* Omvendt kan en kontraktspiller – uanset konkursboets indtræden – opsige en uopsigelig spillerkontrakt med reguleret varsel jf. KL § 61(2) eller hæve kontrakten jf. KL §63(3)
Selvom kurator tænkte at ville indtræde og betale løn i håb om at lave en transfer og tjene nogle penge, så kan en spiller på uopsigelig kontrakt opsige med reguleret varsel
* Normalt vil konkursboet ikke indtræde i spillerkontrakter, men i stedet fritstille spillertruppen; hvorefter spilleren frit kan tegne kontrakt med en ny klub og blive spilleberettiget for en klub (med dispensation/godkendelse hvis udenfor transfervindue)
* Lønmodtagernes Garantifond dækker kun spillerens lønkrav inden for det varsel som anses for sædvanligt efter funktionærlovens, jf. lovens § 2.
* U2014.2306H – Fremad Amager
○ Konkursboet og LG fik medhold i at en 3-årig uopsigelig kontrakt med en fodboldspiller kunne opsiges/ophæves med reguleret varsel jf. KL § 61(1)
○ Forudsætningerne for den aftalte uopsigelighed bortfaldt ved konkursen
○ Et opsigelsesvarsel på 3 mdr. ansås for sædvanligt og rimeligt
Det ville måske være længere, hvis det er spiller, der har en meget lang kontrakt
236
Case 1: Eksempler på (u)lovlig reference
1. Nordic Bet: Konkurrence: Vind en pakkerejse for to til VM 2018 = LOVLIGT
a. Det er helt okay at referere til VM 2018
2. "Gæt resultatet og vind en signeret landsholdstrøje" - Eurosport og Kanal 5 = LOVLIGT
a. Det, at man reklamerer med, at man har signeret landsholdstrøje, og at man har en konkurrence, det er der ikke noget galt med - hvis man er kommet lovligt til den, så er der ikke noget galt i det
3. Betsafe: Lige nu får du odds på Lukas "Zweimal" Spalvis som dobbelt målscorer + billede af tre AAB-spillere = ULOVLIGT pga. spillernes billede og AAB's trøjer/logo, som vises på billedet
a. Det er billedet, der er problemet - det er okay at bruge navnet, for det er nødvendigt for, at man kan spille på hans mål
b. Man må også sige, at det AAB mod Brøndby, for hvordan skal man ellers lave odds på det
4. Virksomhed ligger billede op af AAB-spiller foran AAB's logo og skriver, at han er sponsoreret af dem = ULOVLIGT at bruge AAB's logo i baggrunden - og ved spillerkontrakt, der overdrager spillerne deres rettigheder til klubben, så det vil også være en krænkelse af klubbens rettigheder over spillerens billede mv.
Spillerne har ikke fri ret til at lave individuelle sponsoraftale, fordi de overdrager rettighederne til deres klub ved indgåelse af kontrakt - det kan være begrænset - det er ikke sikkert, at det er det
237
Case 2: Ambush marketing
1. Ronaldo med KFC-kylling - det kom i forbindelse med en slutrunde - han står i en mørkerød trøje med Nike logo
a. Spilleren må gerne have individuelle sponsoraftale, men derfor må han ikke iføre sig en portugisisk landsholdstrøje og gøre det (selvom man ikke kan se logoet for Portugal), men den ligner den godt nok
2. Snickers omtaler Suarez med, hvis han er sulten, hvorfor skal han så ikke have tænder i en Snickers og så med #LUISSUAREZ = ULOVLIGT, de snylter på hans navn
3. Paddy Power - før EM lagde de op, at regnskoven var fældet på en måde, så der står C'mon England, PP = LOVLIGT, de hepper bare på England
4. Billede af kvinder iført orange kjoler på stadion - de var sponsoreret af Heineken. Selvom der ikke var noget synligt, så anså man det, der skete på stadionet som ulovligt
5. Bendtner med sine underbukser med en anden sponsor => ULOVLIGT og bøde, men nok billigere end, hvis de havde betalt sig til sponsorat
Pepsi "The un-official sponsor of 2014 World Cup" og så med FIFA World Cup Brasil Logoet = ULOVLIGT med logoet - de må nok gerne skrive, at de er uofficielle sponsor af VM
238
Hvordan skal sagen mod Andreassen afgøres?
Han er testet positiv for et ikke-specificeret stof og tog det for at få en flot overkrop
○ Han er testet positiv for et ikke-specificeret stof
○ Dopinglisten er jo bygget op mellem specificeret stoffer og ikke-specificeret stoffer - de alvorlige dopingmidler er de ikke-specificeret stoffer
§ I begge typer skelner man mellem, om det er forbudt både udenfor og i konkurrence, eller om det kun er forbudt i konkurrence
○ Ikke-specificeret stoffer - HR: Udelukkelse i 4 år
§ U: Atleten kan med overvejende sandsynlighed bevise, at det ikke var taget for at snyde i konkurrencen => så bliver det 2 år
□ Han kan bruge alt, der kan godtgøre, at han ikke har taget det for snyde - fri bevisførelse
§ Han er objektiv ansvarlig for at have et stof i kroppen, som er på listen
□ Skal sanktionen sættes ned til 2 år, så skal han kunne godtgøre med overvejende sandsynlighed, at han ikke har gjort det for at snyde
○ Har han så med overvejende sandsynlig godtgøre, at han ikke har taget det for snyde?
§ Nej - der var en dom med en ishockeyspiller, der tages med lignende stoffer - han tog det udelukkende for at få en bedre kropsbygning
□ Han måtte indse, at det er et forbudt stof, så kan han ikke godtgøre med overvejende sandsynlighed, at han ikke ville snyde, da han tog det
- Bevisrækken
1. Uden tvivl
2. Uden rimelig tvivl
3. Overvejende sandsynligt - hvis det er mere sandsynligt end det modsatte - vi er over 50 %, om man vil - vægtskålen tipper
Så det skal være mere sandsynligt, at man har taget stoffet uden at ville snyde
239
Hvordan skal sagen mod Boldsen afgøres? Specificeret stof - siger det er fra vitaminpiller, har smidt label ud
Hvis Dopingnævnet frikender B, hvem kan så appellere afgørelsen?
○ Specificeret stof > HR: Udelukkelse er 2 år
§ U: 4 år, hvis ADD kan med comfortable satisfaction, at det er taget for at snyde
□ Der skal være så bevis, at den der skal domme, skal være så overbevist om ,at det er taget for at snyde, at han kan sove trygt om natten
§ Atletens egen forklaring for, hvordan stoffet er kommet ind i atleten, den er ikke nok, siger praksis - der skal være noget til at støtte den forklaring, så her er det heller ikke godtgjort med overvejende sandsynlighed - da han ikke kan komme med en vareprøve på det, han har taget
○ Hvis Dopingnævnet frikender B, hvem kan så appellere afgørelsen?
§ Parterne - ham selv, ADD, WADA (tillagt en appeladgang ved Dopingnævnet - for at sikre, at myndighederne ikke vil straffe en populær atlet), specialforbundet, så her DBU, det internationale specialforbund har også appelmulighed (for at sikre sportens integritet, igen hvis et nationalt forbund ikke vil gøre noget ved en dopingmisbruger)
□ Man kan påklage det som UG til DIF's Appelinstans - og WADA kan føre sagen direkte for CAS, hvis sagen er principiel, og det er sikkert, at ingen andre vil anke
® Reglerne er lavet, så man på international plan kan gøre noget, hvis inden af de nationale instanser vil straffe en atlet
§ Husk, at der er flere appelmuligheder, og at WADA kan gøre den direkte til CAS
§ Hvis atleten havde været på internationalt niveau, så kunne de andre også appellere DIF's afgørelse til CAS (måske først, når den har været i DIF??)
Afgørelser fra UCE (cyklingens internationale egne dopingnævn) kan appelleres til CAS
240
Brøndby IF indbragte sagen for DBU’s Disciplinærinstans og gjorde gældende, at FC Sydjylland havde brugt tre ulovlige spiller pga doping i kampen den 15. oktober 2021 (hvor Carlsen sad på bænken i hele kampen), og at resultatet derfor burde ændres således, at Brøndby blev erklæret som vinder med 3-0. Kan Brøndby få medhold i denne påstand?
○ Ved DBU's disciplinærinstans - nej
§ Et specialforbund som DBU har ikke kompetence over dopingsager - disciplinærinstansen kan ikke gå ind og sanktionere en klub, der har doping
§ Hvis man har to dopede spillere, er det så nok til at nulstille kampen? Nej, der skal være flere en to spillere, før man kan sige, at holdet/kampen er blevet påvirket af dopingen
Havde der været over to spillere, så er UG, at den konkurrence, som de havde deltaget i, ville blive nulstillet (kampen vel)
241
Kan DIF rejse en sag mod Børge Boldsen ved Matchfixingnævnet, og hvordan skal sagen i givet fald afgøres?
DIF havde modtaget en anonym indberetning om, at Børge Boldsen, der havde en stor spillegæld, havde fået et beløb på 100.000 kr. for at lade 3 mål gå ind i en kamp
Det kunne konstateres, at en bestemt gruppe af herboende udlændinge i 8 kiosker i hovedstadsområdet havde spillet store beløb på dels, at AC Horsens ville vinde kampen, dels at holdet ville score 3 mål. Det førte til, at de vandt i alt 500.000 kr. på væddemålene.
Kan politiet rejse en sag mod Børge Boldsen?
○ Der har været et usædvanligt spillemønster- tommelfingerreglen, det er ikke nok til, at der kan gives medhold
○ Så der skal være noget mere - der skal være comfortable satisfaction for, at der har være matchfixing
§ Så må man kigge på de andre omstændigheder
□ Bundhold, der vinder
□ Målmanden har været påfaldende dårlig
□ Det er lige netop 3 mål, som der var spillet på
§ Den er nok lige på grænsen den her
○ Bevisstyrkekravene beror på CAS' praksis
Hvis han dømmes, så får han en karantæne
2. Kan politiet rejse en sag mod Børge Boldsen?
○ Det skulle være for bedrageri - så er det et andet bevisstyrkekrav - uden tvivl - og det er der nok ikke tilstrækkelig med bevis for
§ Det kunne bevises, hvis der var nogle vidner, der har set det, eller man kan se det på bankkontoen, at pengene er gået, eller man har nogle samtaler fra dem
§ Bedrageri for dem, der har spillet på kampen i den tro, at der er ærligt spil - de har været udsat for en vildfarelse så
○ Bestikkelse - det, at man får 100.000 kr. for at lade sit hold tabe, det vil nok være nok for at opfylde gerningsindholdet
§ Så er der også den særlige sportslige regel om det her, hvor det ikke er for økonomisk vinding, så vil det måske også være opfyldt her
- Så vi har straffelovens bestemmelser, to specialbestemmelser fra loven om integritet i idrætten og matchfixing-reglerne, som regulerer matchfixing
○ I sportens system er det DIF's regler om matchfixing, der er reglerne
Man må tåle, at man både kan blive straffet for straffeloven og efter sportens regler, da sporten er civilretlige regler
242
Da kampen blev fløjtet af, blev Boldsen på vej ud af banen voldsomt hånet af en AC Horsens-spiller, Kurt Karlsen, på grund af de mange drop. Boldsen blev vred over drillerierne, og nikkede Karlsen en kraftig ”skalle”, der førte til at Karlsens næse brækkede.
Kan DBU rejse en sag mod Boldsen og/eller Karlsen?
Kan politiet rejse en sag mod nogen?
Kan Karlsen rejse et erstatningskrav mod Boldsen i den anledning, og hvordan skal kravet behandles?
1. Kan DBU rejse en sag mod Boldsen og/eller Karlsen?
○ Det sker efter, at fodboldkampen er fløjtet af - det kan godt straffes efter sportens regler - man kan straffes, indtil man uden for kampens sfære (eller noget)
§ Der var en sag fra CAS, hvor der var et slagsmål mellem træneren og spilleren på hotellet inden konkurrencen, og der gives en disciplinærstraf, og det er tilstrækkeligt, da man er inde i idrættens verden
○ Der er fire variationer i forhold til voldshandlinger
§ Reglementeret sportshandling - det kan man forvente som en del af sporten, fx hård tackling
§ Ureglementeret sportshandling - det vil give en sanktion i kampen, altså noget, der giver et gult kort eller lignende, men det er noget, man må forvente - det ligger inden for det, som man må påregne, når man er med i den pågældende sportsgren
§ Sportsvold - man er udenfor det, man ellers må påregne i den pågældende sportsgren - det er abnormt - ligestillet hermed er også udtalelser af racistiske karakter
§ Sportsvold med personskade - her kan man rejse en politisag
○ Tommelfingerreglen er her, at en ureglementeret sportshandling straffes af dommen på banen, men kan ikke efterfølgende straffes i disciplinærudvalget
§ Sportsvold kan straffes på banen, men det kan også straffes efterfølgende i disciplinærudvalget
§ Hvis der er personskade, så kan man rejse en straffesag
○ B her er ude i sportsvold - det er ikke noget, man kan forvente i forhold til en fodboldsag
§ Så der kan rejses en sag mod ham i disciplinærudvalget - og også en politisag, da der er personskade med en brækket næse
□ § 244-vold
○ K's udtalelser - almindelig trash talk, det er en del af spillet, det må man forvente - det kan ikke tages i disciplinærudvalget - det var vidst bare ureglementeret sportshandling
§ Det havde været noget andet, hvis det havde været racistisk, for så er vi ude i sportsvold
1. Kan politiet rejse en sag mod nogen?
1. Ja, da der er personskade
2. Kan Karlsen rejse et erstatningskrav mod Boldsen i den anledning, og hvordan skal kravet behandles?
○ Ja, almindelige krav i forhold til erstatning uden for kontrakt kan rejses som en almindelig civilsag ved domstolene
Der kan være et spørgsmål om ansvarsgrundlaget, men det er da culpøst - men der er praksis om, at hvad der foregår undervejs i en kamp, så indgås det under en spillers ophidselse i kampens hede, så er der en anden culpanorm - men her er vi uden for kampens hede, og det er culpøst
243
Danielsen indbragte sagen for FIFA’s Football Tribunal og krævede erstatning af FC Zaden Zloty for mistet løn i resten af kontraktperioden incl. forventet topscorer-bonus i de resterende 3 sæsoner. Heroverfor gjorde FC Zaden Zloty gældende, at Danielsen skulle spærres for at spille for AGF. Hvordan skal sagen afgøres?
○ D har ophævet kontrakten efter ikke at have fået løn i klubben.
○ I FIFA, hvad vil man kigge på i sagen
§ I det øjeblik en sag bliver indbragt for FIFA; så vil FIFA allerførst vurderer, om man overhovedet er kompetent i FIFA regi til at behandle den type konflikt, der er indbragt
□ Her er det en ansættelsesretlig konflikt mellem spilleren og klubben - hører det under FIFA's kompetence?
□ Det er ikke alt, som FIFA er kompetent til at behandle - hvad kunne gøre, at FIFA her er kompetente?
□ FIFA er kompetent, da der er en international karakter i den pågældende karakter - det er en konflikt mellem en dansk spiller og en polsk klub
® Det er artikel 22, der gør, at FIFA er kompetent til at behandle tvisten
§ Det næste, FIFA vil se på, er, at de vil overveje, hvilke retsregler skal finde anvendelse på tvisten
□ Det her en ansættelsesretlig tvist med afsæt i spillerkontrakten - hvilke regler vil regulerer det ansættelsesforhold
® Det vil først og fremmest den helt almindelige lovgivning til Polen - hvis der er kollektive overenskomster, standardkontrakter
® Derudover er der regler i FIFA's regelsæt, som også regulerer det her
§ Er ophævelsen berettiget?
□ De vil se, om der er just cause - artikel 14
□ Udgangspunktet er, når en kontrakt kan ophøre, så er det enten ved udløb efter det aftalte tidspunkt, eller også bliver den aftalt undervejs, at den skal ophøre, eller også kan den ensidigt ophæves af den ene part, hvis der er just cause
□ Han har ikke modtaget sin løn
® Der skal afgives et påkrav med tre dages varsel efter danske regler
® Han kræver sin løn og giver en frist på 7 dage - og han får ikke pengene
® Så det taler for, at det er berettiget at ophæve
□ Klubben tilbyder Bitcoins i stedet som betaling
® Det kan tale imod ophævelse
® Det må afhænge af, hvad der er aftalt i kontrakten som betaling, og så kan man se, hvad der er normalt i Polen af betaling, og det vil nok næppe være sædvanligt at blive aflønnet i Bitcoins
□ Så han har ophævet sin konkrakt med rette
§ Kan han så kræve det, som han kræver?
□ Hvordan gør man spillerens krav op overfor klubben?
® Topscorer-bonussen for fremtidige sæsoner kan ikke kræves, da det er et helt hypotetisk tilfælde, om det vil ske igen - så det er for usikkert
® Han kan få løn for resten for kontraktens løb, men den løn, som han oppebærer i den nye klub, det skal modregnes i det krav, han har mod klubben
◊ Er det 1:1 modregning, eller kan han få mere?
} UG er, at man får residualværdien af ens kontrakt, og det er lønnen - og fra den værdi, der skal som UG modregnes den løn, som man oppebærer i en ny klub, for det reducerer tabet, men i 3-6 måneder (vurderes konkret), der vil man have ret til oppebære dobbelt løn - men derefter skal der ske fuld modregning
○ Hvis det var en uberettiget ophævelse - kan spilleren så spærres, som klubben kræver?
§ Det kan man godt - i det tilfælde, hvor spilleren ophæver med urette, og ophævelsen sker, hvor det er en spiller, der er i "protected period" (de tre første år), så vil han kunne få en karantæne på 4 måneder, hvor han ikke må spille fodbold, og den karantæne kan forlænges, hvis der er skærpende omstændigheder, op til 6 måneder
Så spilleren, som tager standpunktsrisikoen for at ophæve, kan blive pålagt yderligere sanktioner for at hæve med urette
244
Hvilket fodboldretligt organ er kompetent til at behandle en klage fra FC Sydjylland over manglende betaling af transfersum mm.?
○ Starte med FIFA - opdelt i to kamre (artikel 23 beskriver, hvilket kammer sådan en konflikt skal i)
§ Fordi der er tale om en tvist med en international dimension - FIFA er derfor kompetent efter artikel 22
§ Det er dispute resolution chamber, som er kompetent her
§ CAS vil være appelinstans
○ Er der andre inddrivelsesmuligheder end FIFA?
§ Ja, der er ikke noget, der afskærer en klub, der har et tilgodehavende mod en anden klub, at gå til de almindelige domstole og få tvangsfuldbyrdet ens krav - og her er de almindelige værnetingsregler, som gælder, og man skal altid starte i kontrakten for at se, om der er noget aftale om voldgift og lovvalg mv.
○ Har det betydning for sagens udfald, om det er det ene eller andet?
§ Hvis det er en civil domstol, så kan det ikke få sportslige konsekvenser
§ Igennem FIFA-systemet kan modparten få sportslige konsekvenser - det kan i sig selv være en motivationsfaktor for at få klubben til at betale det skyldige beløb
§ Domme afsagt af FIFA kan ikke tvangsfuldbyrdet uden for det sportsretlige system - det er ikke eksigibelt
§ En CAS-afgørelse er eksigibel, da det er en voldgift
○ Når du får en FIFA-afgørelse, så får man bare resultatet - så har man ti dage til at bede om en begrundelse. Gør man ikke det, så er afgørelsen endelig, og så kan man ikke påklage afgørelsen
○ Fuldbyrdelse af en FIFA-afgørelse - artikel 24, nr. 5 - betaler man ikke inden for 45 dage, så skal man henvende sig til FIFA; og så sættes sanktionerne i gang automatisk
Klubben skal sende et proof of payment for at undgå sanktionerne
245
Hvilke evt. yderligere sportslige og/eller økonomiske sanktioner kan FC Zaden Zloty idømmes i det fodboldretlige system?
○ Hvilke regler? FIFA's regler
§ Transferforbud i to transfervinduer (eller hvis der bliver betalt før det, så indtil det)
○ Artikel 12bis - handler om overdue payables - betaler man ikke sit krav inden for 30 dage, så kan man idømmes yderligere sanktioner
§ Det kan både være af sportslig karakter eller af økonomisk karakter i form af fx en bøde
Sanktionerne kan gives kumulativt, så de kan lægges ovenpå hinanden - har klubben gjort det flere gange eller noget
246
Opgør Trekantens krav på TC og solidaritetsbetaling
2. Hvem kan kravene rejses over for?
○ TC
§ Artikel 20
□ I det øjeblik spilleren indgår første kontrakt som prof i forbindelse med internationalt skifte, så skal der ske betaling til de klubber, som spilleren har spillet i fra 12 års alderen til 18 år.
□ Indtil spilleren fylder 23 kan den forrige klub få TC, hvis der er internationalt skifte
§ Er betingelserne opfyldt?
□ Her sker der internationalt klubskifte
□ Spilleren er inde for aldersgrænsen - han er 21 år
□ Der kan ikke kræves træningskompensation, da det kun er den afgivende klub, der skal have TC, da det ikke var den første prof kontrakt
○ Solidaritetsbetaling
§ Her har klubben noget at komme efter - reglerne om solidaritetsbetaling gælder alle klubskifter af international karakter, uanset nationalitet og uanset alder - det, der skal regnes, det er 5 %, hvis det er en spiller, der handles, når han er fyldt 23 år, og ellers hvis han er yngre, forholdsmæssigt
§ Så hvad kan T kræve af betaling?
□ Han spillede i T, til han var 16 år - så de kan få, fra han var 12 år til han var 16 år - så han har været der i 4 år
□ Vi får at vide, at han bliver solgt for 10.000.000 kr., og der så er en bonus på 2.000.000 kr. Der skal beregnes solidaritetsbetaling af alle samtlige beløb, som flyder mellem klubberne - så derfor skal de beregnes efter 12.000.000 kr.
® Det er så 5 % heraf, hvis spilleren havde været 23 år på transfertidspunktet -det havde været 600.000 kr. i alt
® Spilleren er så kun 21 år - så det er ikke den fulde solidaritetsbetaling, der bliver udløst
□ Året, hvor han skifter, det bliver delt op på enkelte dage - så når han skifter den 1. juli, så er det frem til den 30. juni, at T kan gøre krav
□ Der udløses så 30.000 kr. pr. år, fordi op til 16 år er det 5 % af de 5 %, som skal gives til klubben - og i det 16. år, deles det så op, for der skete skiftet til en anden klub
§ Gør det nogen forskel, at hele transfersummen ikke er betalt? Hvornår kan man kræve sin solidaritetsbetaling? Hvornår forfalder betalingen til dem?
□ Det gør det altid 30 dage efter, at den sum, det handler om, forfalder - så hvis det er en transfer, der skal betales i rater, så forfalder hele solidaritetsbetalingen ikke ved transfersummen - det skal der kalkuleres for det
□ Men at der ikke betales transfersummen, det har ikke betydning for solidaritetsbetalingen, da det er 30 dage efter forfald af summen
2. Hvem kan kravene rejses over for?
○ Hvem skal sørge for at betale det her? Det er købeklubben - den polske klub. De hæfter - de er ansvarlige. Kan de frigøre sig fra det her? Kan de bare betale 100 % til den danske klub og så aftale, at den danske klub skal betale det, der skal betales til tredjeparter? Det er ikke okay - det fritager dem ikke fra at betale
§ Før man havde FIFA Clearing House, så kunne man godt lave en aftale med den danske afgivende klub om, at de skulle sørge for at beregne baglæns, fordi de kender til de danske klubber lidt bedre
§ Nu sørger FIFA Clearing House for at få distribueret pengene ud til de enkelte klubber
247
Klubbens stud.jur. blev dagen før den sidste kamp mod FCM kaldt ind til sportschefen, som bad om et notat på, om FC Sydjylland med et uafgjort resultat eller sejr ville være sikker på at komme med i slutspillet, når også OB og Randers mødte hinanden i spillerunde?
○ Klubben har været gennem en rekonstruktionsbehandling - hvilke sportslige sanktioner gør sig gældende overfor klubben, der har været i økonomiske problemer?
§ Hvilket regelsæt?
□ DBU's love
§ Hvad kommer der til at ske?
□ Konkursbegæringen? Ingen sportslig sanktion, da det ikke er klubben, der har indleveret konkursbegæringen
® Det er en egenbegæring, som automatisk udløser pointfradrag
® Der er ikke pointfradrag pr. automatik, hvis det er en kreditor, der indgiver begæringen
® Hvis der så afsiges konkursdekret, så får det betydning, men det er ikke tilfældet her
□ Rekonstruktionen - akkord stadfæstes
® Anmeldelsen giver 6 pointfradrag
® Stadfæstelse af akkord til 3 pointfradrag
® Så 9 point i alt fradrages
De skal have en sejr - for hvis de spiller uafgjort, så ender FC Midtjylland med at have flere point end dem
248
EU-rettens betydning for idrætten
o EU mener, at EU har kompetence på sportsområdet, selvom at de samtidig har anerkendt sportens anatomi
o EU anerkender Sportens Autonomi (Nice-erklæringen), men EU-reglerne har betydning for professionel sport på en række områder:
o Arbejdskraftens frie bevægelighed
o Konkurrenceretten
o Misbrug af dominerende stilling
Sportens pyramidesystem er udtryk for monopolsystem – så pas på
Det var også det, der blev gjort gældende i højesteretsdommen om spillerkontrakterne
o Udgangspunktet med EU-ret er, at den ikke beskæftiger sig med nationale forhold eller med amatørsport
o DIF har udgivet en vejledning til medlemsorganisationerne, hvor de enkelte forbund opfordres til at sikre, at deres regler er i overensstemmelse med EU-retlige regler om konkurrence og arbejdskraftens fri bevægelighed
o Typiske områder - hvor EU griber ind
o Transferreglerne
o Agentområdet – 01.10.2023 er der kommet nye regler i FIFA
o Offentlige støtteordninger
o WADA-code
o Ejerskabsregler - grænseoverskridende aktiviteter/flytning
o Licenssystemer
o Financial fair play -> bæredygtighed og balance i klubbens økonomi
o Misbrug af dominerende stilling.
o Udfordringen med EU
o Der er mange lande i FIFA, der ikke er medlem af EU - 211 medlemmer i FIFA og 55 lande i UEFA, kun 27 i EU
o FIFA og andre lande er fuldstændig ligeglad med EU
o Det får betydning i nogle sager
o I UEFA - financial fairplay-regler gælder kun for medlemslandene i EU, og det er kun halvdelen - så det er lidt et problem
o Agent-reglerne mere restriktive - er det i strid med konkurrenceretten og varernes fri bevægelighed? Det vil ikke være bindende for fx Serbien eller Tyrkiet, hvis der kommer en afgørelse fra EMD angående det - hvad så?
En række agenter har i Tyskland vundet en sag, at de nye regler fra FIFA er i strid med EU-retten
Hvad så? Ja, så vil alle agenter nok lade sig registrere sig i Tyskland
* Men måske kommer FIFA alligevel og siger, at så tager de deres licens
* Så må de gå til CAS - og hvis de ikke får ret der, så må de gå til den schweiziske forbundsdomstol og vinde og få deres licens tilbage, men det kan tage 20 år, og de har ikke deres licens i mellemtiden
249
Domme ved EU-rettens betydning fra disp
o Bosman, 1992
o EU-Domstolen har i nogle sager fastslået, at reglerne om EU’s indre marked også gælder for professionel idræt
o Bosman var i 1990 professionel fodboldspiller i SC Liege
o Da kontrakten udløb i april 1990, tilbød klubben ham en ny kontrakt, men med en lavere løn
o Det ville Bosman ikke, så han blev sat på ”transferlisten” med en transfersum, der var meget høj > så ingen ville købe ham
o Bosman fandt selv en ny klub, og der blev indgået aftale om en mindre transfersum
o Da SC blev i tvivl, om den nye klub kunne betale, undlod de at aflevere Bosmans spillercertifikat > han kunne ikke spille professionelt
o Bosman lagde sag mod SC Liege for at få dem til at erstatte ham den økonomiske skade
o Sagen kom til EU-domstolen, der afgjorde, at de nationale belgiske transferregler, ligesom UEFA’s og FIFA’s transferregler, var i strid med EU-traktatens artikel om arbejdskraftens fri bevægelighed – idrættens særlige forhold kunne ikke begrunde en undtagelse fra disse regler
o Der kom et nyt transfersystem nærmest på baggrund af den sag her
Mere frihed - spillerne bestemmer frit, om de vil blive eller flytte
Arbejdskraftens frie bevægelighed - hvis man får et tilbud, kan man acceptere
o Afgørelsen slog fast, at et idrætsforbund ikke kan anses for at være hævet over almindelig lovgivning
Dommen siger, at idrættens love i hvert fald ikke har forrang overfor EU-retten, når der er modstrid mellem de to regelsæt
Dommen har betydning for al professionel sport
o Bernard-sagen
o Handlede om, hvorvidt den kompensation, der gik til klubber i forbindelse med talentudvikling – om den var proportional
o EU-domstolen anerkendte, at det var et legitimt formål, at en klub kunne forlange et vederlag for at have udviklet og uddannet en idrætsudøver, hvis denne skiftede til en anden klub
Dette var ikke i sig selv en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed
o Til gengæld måtte sådan en aftale ikke gå længere end nødvendigt – dvs. erstatningen skulle være proportional med de udgifter til uddannelse, der faktisk var afholdt af klubben
o I sagen fandt Domstolen, at erstatningen i væsentlig grad oversteg disse udgifter, og derfor var den ikke proportional
o MECA-MEDINA i 2002+2004
o To svømmere blev testet positiv for et forbudt stof – blev udelukket i 2 år efter nedsættelse hos CAS
o Svømmerne indbragte sagen for EU-domstolen med påstand om, at dopingreglerne, var i strid med EU-rettens konkurrenceregler og friheden til udveksling af tjenesteydelser - de blev forhindret i at udøve deres erhverv
o EU-domstolen sagde, at regelsættet om doping var underlagt EU-retten - derfor var hindringer kun lovlige, hvis de forfølger et legitimt formål
o Hensynet til at sikre en tilfredsstillende afvikling af sportskonkurrencer er et legitimt formål => antidoping-reglerne gik ikke videre, end formålet tilsagde
250
Almindelige retsreglers anvendelse i sportsretten
o Menneskerettighederne – EMRK
o Menneskerettighederne – EMRK
o De helt fundamentale retsprincipper skal afspejles i Lex Sportiva og i de afgørelser, som træffes i disciplinærpyramiden
Fodbold, håndbold og ishockey har de mest udviklede Lex Sportiva > har været opmærksom på disse principper
o Sportens retssystem er afgrænset af en række skrevne og uskrevne regler – det kan typisk udledes af EMRK
o Sportens sager skal som udgangspunkt behandles som ”civile” sager
o EMRK art. 6
Retfærdig rettergang
Sikker hjemmel
Proportionale
Konkrete afgørelser
o Det er ikke mange sager, der kommer til EMRK
o Matuzalem – EMRK art. 8
Fodboldspiller skiftede i 2007 klub, selvom han havde 2 år tilbage af sin kontrakt
Klubben og spilleren blev i CAS pålagt at betale i alt 12 mio. euro til klubben i erstatning for kontraktbrud
De var ikke i stand til at betale
FIFA’s disciplinærinstans og derefter CAS bestemte, at gælden skulle betales inden 90 dage, hvorefter Matuzalem var udelukket fra at spille fodbold, til gælden var betalt
Afgørelsen fra CAS blev indbragt for Forbundsdomstolen i Bern, der ændrede afgørelsen
* Med henvisning til, at sanktionen var af afgørende indgreb i sillerens økonomiske frihed og hans private og professionelle liv
* Dertil ville udelukkelsen uden løn gøre det helt umuligt for ham at betale gælden
* Forbundsdomstolen fandt dermed, at CAS’s afgørelse var i strid med spillerens rettigheder efter EMRK, artikel 8.
Hidtil eneste afgørelse, hvor Forbundsdomstolen har tilsidesat en afgørelse fra CAS på grund af mangler i det materielle indhold (”public policy”)
o Nærmere om kravet om hjemmel
o EMRK art. 6 om sikker hjemmel – kravet er skærpet, når der er tale om intensive indgreb, fx længerevarende udelukkelse eller økonomisk sanktion
o DHF 12/2020:
DHF afbrød turneringen 2019/2020 pga. Corona – der manglede fire kampe i gruppespillet
Udvalget valgte at fryse turneringen som den så ud, den dag regeringen lukkede landet
Det betød, at tre klubber ikke længere kunne undgå nedrykning
DHF’s Appelinstans vurderede, at der ikke var hjemmel i forbundets love til at træffe beslutning om ekstraordinær nedrykning af en klub – men traf ikke beslutning, om det betød, at de tre hold ikke skulle rykke ned
De tre klubber påklagede afgørelsen til DIF’s Appelinstans
DHF’s repræsentantskab havde lige inden valgt at lave en regel, som gav dem hjemmel til nedrykning
DIF sagde, at der under de særlige omstændigheder med Corona var hjemmel til at træffe den pågældende beslutning > de tog ikke stilling til, at beslutningen havde karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft
o CAS 2018/A/5622: Disciplinære regler skal være bekendtgjorte og forudsigelige, jf.
o CAS 2017/A/5155:
Specialforbunds regler indeholdt kun meget generel regel om usportslig adfærd => ikke tilstrækkelig hjemme til at udelukke en deltager, der havde protesteret mod dommeren
o Princippet om sportslig korrekt afvikling af en konkurrence kan udgøre den nødvendige hjemmel
CAS 2017/A/5324
* VM-fodbold 2018 kvalifikation i den afrikanske gruppe – Sydafrika vs. Senegal.
* Sydafrika vandt 2-1.
* Det bevistes efterfølgende, at kampen var ”fixet”. Og dommeren blev idømt livsvarig karantæne for matchfixing
* FIFA’s organisationskomité bestemte, at kampen skulle spilles om
* Omkampen blev vundet 2-0 af Senegal => kvalificerede sig til VM
* Burkina Faso blev nr. 2 i gruppen og indbragte FIFA’s beslutning om annullation af den første kamp for CAS – de gjorde gældende, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel for FIFA til at beslutte, at kampen skulle spilles om
* CAS fandt, at beslutningen var tilstrækkeligt hjemlet, og at beslutningen var berettiget for at nå frem til en sportslig korrekt udgang af sagen
o EMRK’s krav om sikker hjemmel til intensive indgreb findes i praksis fra DIF og CAS
o Åbenlys usportslig adfærd kan sanktioneres uden udtrykkelig hjemmel – og mindre indgribende sanktioner kræver heller ikke den samme, sikre hjemmel
251
o Public Policy og andre almengyldige retsprincipper
o For at en CAS-afgørelse skal kunne indbringes for Forbundsdomstolen, så skal der være tale om noget, som omhandler schweiziske regler angående public policy
Det er det samme, der gør sig gældende, når man skal op til EMRK-domstolen
o CAS anvender mange internationalt anerkendte retsprincipper som ramme for sportslige afgørelser
Proportionalitetsprincippet
Lighedsprincippet
Ligestilling
Forbud mod at lovgive med tilbagevirkende kraft
* Det følger af principperne, at man aldrig ændrer i konkurrencereglerne i en igangværende turnering
* => problem, da corona kom og lukkede alt ned
* Men man gik ind og sagde, at man ikke kunne afholde en sportslig korrekt afvikling af turneringen, når den ikke kunne spilles, så man måtte gå med, hvad var mest fair
Princippet om kontrakters bindende virkning
Ugyldighedsregler
o CAS har i flere afgørelser vurderes, at regler og beslutninger, der er fastsat af idrættens organisationer, skal overholde de fundamentale retsgrundsætninger (i schweizisk og international ret), der sikre borgernes grundlæggende rettigheder
Modstående regler fra idrættens verden må i givet fald vige
o Ved lighedsprincippet er det antaget, at der skal indfortolkes et princip om ”sportslig fairness” > finde den afgørelse, der er sportslig mest korrekt
En lang række af konkurrencereglerne er båret af hensynet til fair konkurrence
Hensyn til ensartede konkurrencevilkår og forudsigelighed i regelanvendelsen
252
o Almindelige civilretlige regler
o Sportens autonomi
Samfundet kan ikke gribe ind i idrættens pyramide => accept af sportens selvforvaltning
De almindelige domstole vil nok respektere, at der på visse områder gælder særlige forhold i idrætten
Det må dog også forventes, at domstolene vil anvende almindelige regler på en tvist, hvis der ikke er særlige idrætsretlige hensyn, der taler for en fravigelse
DIF Appel 21/2011:
* AaB Håndbold skiftede navn til Aalborg Håndbold
* Det blev registreret i ES og godkendt af DHF
* Aalborg Håndboldklub (Aalborg HK) gjorde indsigelse – fandt det i strid med selskabslovens forbud mod navne, hvor der er risiko for forveksling
* Sådanne regler findes ikke i DHF’s reglement – lovene indeholdt generelt ikke yderligere krav til hvilket navn, en klub må anvende
* Mindretallet gjorde gældende, at Appeludvalget havde kompetence til at anvende dansk rets almindelige regler på tvissten
* Flertallet ville ikke ændre DHF’s afgørelse – det måtte være op til DHF at fastsætte regler for navneforveksling, hvis retsstillingen skulle ændres
* Paul mener, at mindretallets afgørelse må være mest rigtig – det ville være uholdbart, hvis et specialforbund træffer afgørelser i strid med almindelige regler
U 2009.3048 H:
* Eneste Højesteretsdom på sportens område
* Spørgsmål om rangorden mellem DBU standardspillerkontrakt og overenskomsten, da der var uoverensstemmelser herimellem
* Spillerforeningen gjorde gældende, at overenskomsten havde forrang for standardspillerkontrakten
* Så diskussionen blev, om almindelige regler har forrang for Lex Sportiva
* DBU vandt - så man kan ikke aftale noget uden for pyramiden og så påberåbe sig inden for pyramiden
* Betingelse, at afgørelserne skal være proportionale, lighed, ligestilling mv. fra ordre public
o Hvis det ikke er tilfældet, så vil domstolene gribe ind
253
Gældende sportsret
Sporten har sin egen opbygning og sine egne regler
Der findes ikke en samlet, dansk lovgivning for sportens forhold
o Der er nærmest ingen lovregulering af konkurrencesport
o Der er også meget få regler, som idrættens organisationer har udarbejdet, der gælder for alle sportsgrene
For at sikre sportens autonomi i forhold til samfundets almindelige regler, er der nødt til at være nogle sportslige regler
Samlebegreb for sportens regler er Lex Sportiva
o Reglerne skal være klare og transparente
Udgangspunkter er autonomi, med visse fravigelser – fx EU, menneskerettigheder, grundlæggende retsprincipper mv.
o Hvis samfundet skal respektere sportens autonomi, så skal sportens organer opfører sig ordentligt
o Korruption, snyd, bestikkelse mv., det vil samfundet ikke acceptere – så vil de gennembryde strukturen
Typisk straffelovsbestemmelser – her kommer samfundet og blander sig
Men der er forskel på, hvornår noget vil blive politianmeldt i forhold til vold – ift. sportsgren og voldsomhed
* fx sag, i ishockey, hvor en spiller mister sin hjelm, og en anden smider handskerne og slår med bare hænder en 10-15 gange => udløste en straffesag
254
Lex Sportiva
1. Konkurrenceregler
o Består af generelle regler, der gælder for alle idrætsgrene
o Navnlig dopingreglerne og reglerne om matchfixing
o Består ligeledes af specielle regler for de enkelte sportsgrene
o Hvert specialforbund har hver sine konkurrenceregler, der skal sikre sportslige retfærdig, ærlig og lige konkurrence
o Reglerne sætter rammen for turnering/konkurrence
Fx antal hold i en række, antal point for en vundet kamp mv.
o Det fastsætter specialforbundene nationalt
o Udgør rammerne for afholdelse af sporten
o Forskel på spilleregler? Deler reglerne op i det, der foregår på banen, og hvad der foregår uden for banen
o Ved overtrædelser => sanktioner til atleten
o Sportens regler: Regler om udvisninger, gule og røde kort
o I samfundet er der den lovgivende, dømmende og udøvende magt
Under halvdelen af de 62 specialforbund har delt deres regler op i det => ikke så smart, hvis man vil opretholde anatomien – skal respektere grundlæggende rettigheder
o Hvem uddeler straffen?
I sporten er det dommeren – han både vurderer overtrædelsen og giver straffen (modsat politiet)
Princippet om Field of Play-afgørelser > dommerens skøn på kampen er endelig - (lille U: VAR)
* Medmindre dommeren har anvendt reglerne forkert
255
2. Disciplinærregler
3. Klubregler
Disp
2. Disciplinærregler
o De specielle konkurrenceregler suppleres af regler om disciplinære forhold – også forskelligt fra sportsgren til sportsgren
o Disciplinærsagerne regulerer også afviklingen af konkurrencer – da der kan sanktioneres usportslig optræden mv.
o Også regler om sikkerhed og orden
o Hvis den samme konkurrence- eller disciplinærregel er gældende i mindst to specialforbund under DIF, kan det overvejes, om der er tale om en almindelig, sportsretlig regel
o Vil så i mangel af andre regler også kunne anvendes i andre specialforbund
3. Klubregler
o ”Foreningsreglerne” – fastsætte de interne forhold i sportsklubberne, fx regler om valg af bestyrelse, GF mv.
o Reglerne kan i mangel af vedtægter mv. udledes af dansk foreningsret
o Fastsat i Grundloven
o Formkrav til at stifte en forening:
o Ingen – bare der er vedtægter og et stiftelsesdokument
o Hvis foreningen har overdraget retten til et A/S eller ApS, så er det omfattet af Selskabsloven
Kapitalkrav, registrering i ES mv.
ApS: Skal have en direktion – kan fravælge en bestyrelse
A/S: Skal både have en direktion og bestyrelse
o Selskabet/klubben skal overholde de almindelige regler – de kan ikke påberåbe sig Lex Sportiva
o En forening skal rette sig efter Grundloven – ellerS kan man prøve at påberåbe sig EMRK, ellers AFTL § 36
o Tvister om fortolkning af klubreglerne kan som UG ikke prøves i det idrætsretlige system => privatretlig karakter
o Dog er de forskellige ordensudvalg – og også DIF’s Appelinstans – kompetente til at behandle sager om eksklusion fra sportsforeninger
256
4. Spilleregler
o Fastsætter de nærmere rammer for udøvelsen af sporten, fx antal spillere på hvert hold, offside mv. – måden vi spiller på
o Reglerne administreres af dommeren i konkurrencen
o Er som absolut hovedregel ikke omfattet af det appelsystem, der gælder for konkurrencereglerne
o Spillereglerne i den organiserede sport er som udgangspunkt internationale regler, der er implementeret i dansk sport
257
Regeludstederne
o The Board
o The Board bestemmer reglerne for fodbold – hvor stor skal banen være, hvor stort skal målet være, hvornår er der offside, hvornår er der mål, mv.?
o The Board - dem, der opfandt fodbold - de britiske lande (England, Skotland, Wales og Nordirland) - de udgør The Board
o Ændringer i reglerne skal godkendes af dem
o Det er ret udemokratisk - nu er der er lavet et samarbejde mellem FIFA og The Board
o Men det er stadig det gamle system, hvor The Board skal godkende ændringer
o FIFA mv. kan så udfylde reglerne
o Det samme gælder for Golf - ellers findes dette system ikke for andre sport
o DBU på nationalt plan
o UEFA på europæisk
o FIFA
o DIF for idrætten
o IOC for OL
I praksis er det dog de enkelte idrætter, der spiller efter deres egne Lex Sportiva
Men fx tøj – her bestemmer IOC, hvis der er problemer med tøjmørke mv.
Også regler om ytringsfrihed og propaganda til OL
258
Sportsrettens internationale karakter
o Konkurrence-, disciplinær- og spillereglerne er alle internationale > de danske regler er i vidt omfang afstemt efter internationale regler
o Der er dog undtagelserne, hvor de nationale regler afviger fra de internationale
o > her kan en national sportsudøver ikke påberåbe sig den internationale – de internationale regler har ikke forrang
o Hvis en national regel er uklar, vil den dog blive fortolket i overensstemmelse med den internationale regel
o Anvendelse af praksis fra CAS i danske sager
o DIF’s Appelinstans føler sig formentlig ikke direkte forpligtet af CAS-praksis
o For at sikre fasthed og ensartethed i retsanvendelsen, må det dog forventes, at CAS-praksis vil blive opfattet som relevant fortolkningsbidrag i en dansk sag > relevant retskilde i dansk ret
o Ved fortolkning af regler anvender CAS anerkendte fortolkningsprincipper fra international ret samt fra schweizisk ret
259
ESL-sagen
EU-domstolen har fastslået, at FIFA’s og UEFA’s regler, hvori der stilles krav om forudgående tilladelse for etableringen af nye internationale klubturneringer, ikke er forenelige med EU’s konkurrenceregler samt den frie udveksling af tjenesteydelser.
FIFA's og UEFA's regler, der gør ethvert nyt fodboldprojekt mellem klubber til genstand for deres forudgående godkendelse, såsom ESL, og forbyder klubber og spillere at spille i disse konkurrencer, er ulovlige. Der er ingen rammer for FIFA's og UEFA's regler, der sikrer, at de er gennemsigtige, objektive, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige.
Ligeledes er de regler, der giver FIFA og UEFA enekontrol over den kommercielle udnyttelse af rettighederne til disse konkurrencer, af en sådan art, at de begrænser konkurrencen i betragtning af deres betydning for medierne, forbrugerne og tv-seerne i Den Europæiske Union.
Det har i mange år været fast antaget og anerkendt af EU-Domstolen, at sportslige regler, som kan være i strid med EU’s konkurrenceregler, alligevel er i overensstemmelse med EU-retten, hvis reglerne er begrundet i særlige sportslige hensyn, som er klare, objektive, ikke-diskriminerende samt proportionale. Baggrunden for dette skal findes i det som kaldes ”the specificity of sports”. EU-Domstolen har med afgørelsen i ESL-sagen vurderet, at FIFA og UEFA i sin håndhævelse af autorisationsreglerne ikke overholder disse krav inden for rammerne af ”the specificity of sports”.
Sagen
ESL-projektet faldt hurtigt fra hinanden efter massiv kritik fra fans, spillere, klubber samt FIFA og UEFA, der mente, at projektet ødelagde den europæiske sportsmodel. UEFA og FIFA truede herefter med sanktioner og udelukkelse fra FIFA’s og UEFA’s turneringer, hvilket formentlig var årsagen til, at de fleste klubber trak sig fra projektet.
EU-Domstolens afgørelse betyder ikke, at en konkurrence som European Super League-projektet nødvendigvis skal godkendes. Domstolen er blevet spurgt generelt om FIFA's og UEFA's regler, men udtaler sig ikke om det specifikke projekt i sin dom. Blot få timer efter EU-Domstolens afgørelse har A22 dog allerede offentliggjort et nyt turneringsformat, som vil blive sendt via en streamingplatform direkte til seerne.
Resultatet i de to afgørelser understreger — i overensstemmelse med den seneste udvikling i retspraksis inden for fodbold, herunder særligt uroen om FIFA’s nye agentregler — at sportens autonomi udfordres i takt med kommercialiseringen af sporten. Fodbold og sport anses for en økonomisk aktivitet, og regler udstedt af FIFA og UEFA, som kan være konkurrencebegrænsende, skal nøje overvejes. Det skal sikres, at de er gennemsigtige, objektive, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige. Ellers kan de være udtryk for misbrug af en dominerende stilling, hvilket ESL-dommen er en påmindelse om. Selvom dommen udlægges som en sejr for ESL, er den samtidig udtryk for en anerkendelse af FIFA og UEFA som det rette fodboldorgan til udstedelse af regler, men som i sin regeludstedelse skal overholde EU's konkurrenceregler. Afgørelsen er derfor udtryk for en fortsat beskyttelse af den europæiske sportsmodel.
260
European Super League
* Der kom tre afgørelser - 21.12.2023 - fra EUD
○ Super League-afgørelse
○ International Skating Union - afgørelse
○ Home Grown players
* National domstol har forelagt EU-domstolen om forståelse af EU-ret og så sendes det tilbage til den nationale domstol
* European Super League
○ Handler om FIFA og UEFA udnyttelse af deres dominerende stilling
○ Domstolen har sagt, at FIFA go UEFA's regler er en krænkelse af EU's regler - de misbruger deres dominerende stilling
* De to andre sager var samme problemstilling - og det var også en krænkelse af EU-domstolen
* Til eksamen:
○ Der lå jo en udtalelse fra Generaladvokaten, som i princippet gav UEFA og FIFA medlem, at det var OK, at der var de her begrænsninger - støttet af 21 regeringer ud af de 27 medlemmer i EU
○ Afgørelsen er kommet -den giver klubberne medlem
§ Så den fulgte ikke Generaladvokaten, og det er interessant i sig selv
○ Hvad det kommer konkret til at betyde, der må vi i første omgang afvente national domstols afgørelse
○ UEFA og FIFA har tilpasset regelsættet efter, at sagen blev anlagt - så det der kommer til at ske, er ingenting, så de to har den opfattelse, at de har gjort sit for at overholde reglerne
Dommen siger, at man må lave nogle adgangskrav, der skal opfyldes, men det her med at sige, at man er ude og spillerne må ikke være, det er for vidt og i strid med misbrug af dominerende stilling
261
Agentreglerne
* FIFA laver de regler her for alle 211 lande
* FIFA lavede et nyt regelsæt for agenter, som alle 211 var forpligtet til at indføre i deres nationale regelsæt
○ Ud af de 211 lande har vi 27 EU-lande
○ Agenter i EU-området har anlagt sager om det i Tyskland og Holland - blandt andet fordi ,at der er kommet loft på agenthonorar -- i strid med EU konkurrenceregler
○ Der er nogle nationale domstole, der har givet agenterne medhold i første omgang
○ Og det giver problem, for hvis 27 skal følge nogle andre regler en de resterende
○ Først ophævede EU-landene de regler for ikke at være i strid med EU
○ FIFA suspenderer den 30.12.2023 nogle af de bestemmelser, der ellers var trådt i kraft den 1.10.2023
* Retsområdet afventer afklaring og prøvelse ved domstolene (EU)
* FIFA har den opfattelse nu, at hvis nogle lande ikke kan/må følge cirkulæret pga. EU, så kan man heller ikke pålægge de resterende lande at skulle følge, da det ville blive helt skævt
Kun hvis vi kommer ind på det - ikke nævn det af sig selv
262
Appellerer til DIF fra DBU (og CAS)
Appellerer til DIF fra DBU
- DBU's love - der er nævnt den gruppe af afgørelser, der ikke kan appelleres til DIF
- Herudover gælder, at DIF kan afvise en sag, der er prøvet to gange, og som ikke er principielle
- DBU ville helst lave total cut-off fuldstændig
- Hvis man har fået så lang karantæne, så kan en sag komme helt fra DBU Jyllands disciplinærudvalg og op til DBU's appelinstans og så videre til DIF's appelinstans
- DIF's appelinstans har den opfattelse, at de tager de sager, de synes, de skal tage
○ I de andre forbund har man slet ikke uafhængige disciplinærinstanser, der ligger afgørelserne ved bestyrelsen
○ Det er Højesteret selv (DIF), der bestemmer, om de vil tage en sag til 3. instans, og det tyder nok på, at de ikke er enige
§ Hovedreglen er, at de ikke tager sager til 3. instans - men de kan godt finde på at gøre det alligevel
○ DIF er ikke bundet af DBU's love med endelighedsbestemmelser
- Nogle af de andre specialforbund, der er nogle afgørelser, hvor der slet ikke kommer en advokat ind over det
○ Så her vil DIF nok prøve oftere, hvor man måske er lidt bekymret for processen
Sag fra lokalunionerne
- En serie 3 kamp skal til DBU Jyllands disciplinærinstans 1. instans og DBU Jyllands appeludvalg 2. instans
- Så kan sagerne have så indgribende og principiel betydning, at den kan bringes op til DBU's appeludvalg
- Så tror Jesper ikke, at den kan prøves så meget mere
- Som UG så kan en afgørelse fra lokalunionerne ikke indbringes for DBU
○ Men der er afgørelser, hvor det kan komme videre, hvis det er forkert
- Lovene er indrettet sådan, at HR er to skud i bøssen
CAS
- Man kan altid indbringe en sag, der kommer fra UEFA eller FIFA - det skal man kunne
○ FIFA anerkendte først CAS i 2006
- Ift. cykelrytter
En afgørelse fra IUCE kan indbringes til CAS
263
50+1-reglen
- Det er ikke nødvendigt i DK
- Reglen betyder, at moderklubben altid har 50 % af stemmerne + 1, så har man simpel majoritet
- Det er altid moderklubben, der har retten til at spille - det er foreningsbaseret i DK
- Det eneste, der kan true den model, det er EU-afgørelserne - for med de her afgørelser, så kan alle klubber i Superligaen sige, at det her gider vi ikke, vi laver vores egen turnering, og så dropper de foreningerne
- Udenlandske investorer kan komme til at købe alle aktier
○ Det kan man så modvirke ved en ejeraftale, som ikke er bindende på generalforsamlingen, men er bindende inter partes
- Change of control
○ Moderklubben kunne tit godt have i samarbejdsaftalen, at hvis der sker en change of control, så vil de kunne trække tilladelsen tilbage
○ Hvis den nye ejer opfylder betingelserne til licens og tilladelse, så vil de søge om det, og så vil man ikke kunne forhindre dem at få det
Men en ejeraftale kan gøre, at man ikke kan ændre ejeren
264
Hvad regulerer ”lovregulerede selskabsformer”?
Hvad regulerer ”ulovregulerede selskabsformer”?
Selskabsloven, vedtægter, ejeraftale, retspraksis, andre afgørelser, evt. soft law som fx corporate governance standarder.
○ "Retskildehierarkiet"
§ Selskabsloven
□ Deklaratoriske (mange)
□ Præceptive (få)
§ Vedtægter
§ Ejeraftale (dog SL § 82)
□ § 82: Hvis ejerene mellem hinanden laver en ejeraftale, så har den ikke nødvendigvis gyldighed overfor selskabet - den forpligter kun parterne
§ Domspraksis
□ Ikke mange, men der er nogle, som kan yde en god vejledning
Andre afgørelser
Selskabskontrakten (fx I/S kontrakt), selskabsretlige udfyldningsregler (analogier), obligationsretlige grundsætninger, retspraksis, den juridiske litteratur.
265
Ideelle foreninger
* ”Ikke-erhvervsmæssigt” formål, fx sport og kultur
* Registrering:
* Ikke hos ES
* Hos CVR
* Den skal altså registreres i CVR
* Regulering
* Grundloven § 78, stk. 1: ”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed”.
* Understregning af, at foreninger kan etableres på kryds og tværs i DK
* EMRK art. 11, stk. 1: ”Enhver har ret til at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og tilslutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser”.
* Uskrevne forenings- og møderetlige principper.
* Det, der regulerer foreningerne, er ikke yderligere fastlagt
* Retspraksis
* Meget velbeskrevet praksis i forhold til, hvordan forholdet skal reguleres i foreningerne
* SKAT
* Selvstændigt skattesubjekt
* Almindeligvis ”skattefri” - betaler almindeligvis ikke skat af deres aktiviteter
○ U: overskud ved næring med ikke-medlemmer
§ Dvs. skal betale skat af overskud, som er kommet fra ikke-medlemmer
* Hæftelse alene med foreningens formue
* Medlemmerne hæfter alene med den formue, som er i foreningen, dvs. ikke personligt
* Ingen lovkrav om indskud.
* Ikke krav om, at man skal komme med et indskud for at være med
* Ledelse
* Ingen lovkrav – dog vedtægter, fx
○ Generalforsamling - hvor alle medlemmerne mødes minimum én gang om året og vælger bestyrelse og godkender regnskab
○ Bestyrelse
§ Formand
§ Kasserer
Sekretær
266
Stiftelse
For at stifte et selskab er det nødvendigt at lave et stiftelsesdokument og vedtægter. Selskabet skal også oprette en ejerbog og kan (men behøver ikke) udarbejde en ejeraftale.
Selskabets forhold er først og fremmest reguleret af selskabsloven, derefter reguleres selskabets forhold i stiftelsesdokumentet og vedtæger, som dog ikke må stride imod de bestemmelser i selskabsloven, som ikke kan fraviges.
Selskabskapitalens størrelse skal fremgå af selskabets vedtægter, og skal registreres i Erhvervsstyrelsen, så den fremgår af CVR.
Selskabet skal have en ledelse, som skal registreres i Erhvervsstyrelsen, så de fremgår af CVR. Ledelsens organisering skal fremgå af selskabets vedtægter.
I aktieselskaber skal ledelsen enten bestå af en bestyrelse og en direktion eller af en direktion og et tilsynsråd.
