Sportsjura - alt Flashcards
Sport - er der en lov?
- Nej - der er ingen lov overhovedet
- Man kan ikke slå op i en lov og sige, at de her regler gælder for idrætten
Grundloven
- Man kan ikke slå op i en lov og sige, at de her regler gælder for idrætten
Pyramidestruktur (kort fra 1. lektion)
Befinder man sig inde i pyramiden, så kan ingen sige, at man har gjort noget forkert - da der ingen lov er, der regulerer det
Så udgangspunktet er autonomi, med visse fravigelser
Kan man påberåbe sig grundloven, hvis man sidder inde i pyramidestrukturen? For idrætten? Gælder den reelt?
○ Det er Jesper ikke sikker på - fordi vi har noget, der hedder autonomi - sportens autonomi - betyder, at i princippet så gælder der et princip om uafhængighed for sportens organer - båder internationalt og nationalt
○ I tvivl, fordi i visse sammenhænge kan man ikke påberåbe sig sportens uafhængighed og autonomi, men så skal man nok op i en situation, hvor det er de grundlovssikrede rettigheder, eller menneskerettighederne eller lignende, som man skal påberåbe sig
○ Hvilke retsregler vil man altid kunne påberåbe sig - enten som funktionær, forurettede, eller arbejdsgiver eller lignende? Det kan aldrig fraviges? Altså præceptive regler?
I funktionærloven er der nogle retsregler, som man altid som arbejdstager kan påberåbe sig - de er præceptive og kan derfor ikke fraviges
Hvis samfundet skal sige, idrætten må gerne passe sig selv - vi respekterer sportens autonomi, hvad vil de så sige skal gælde? Altså hvad vil man stille krav om? Der er ingen retsregler, så man falder tilbage på almindelig sund fornuft. Og hvis samfundet skal falde tilbage på sund fornuft, hvad vil de så kræve?
○ Typisk kræve, at dem, der er inden i pyramiden, de opfører sig ordentligt - det er det, det drejer sig om - grundloven og menneskerettighederne er et udtryk for, at man opstiller nogle normer for, hvordan man opfører sig og behandler andre i samfundet
§ Sportens organer skal derfor opfører sig ordentligt, for at samfundet respekterer autonomien og ikke griber ind
§ Når regeringen rejser et advarselsflag, så er det fordi, at der er noget inde i pyramiden, der ikke opfører sig ordentligt
○ Korruption, snyd, bestikkelse - her vil samfundet ikke accepterer det, selvom der er autonomi - så vil de gennembryde strukturen og sige, hvad der skal være - så kan samfundet gribe ind
Typisk straffelovsbestemmelser - så kommer samfundet med den store hammer
Kan man altid sige, at samfundet kommer og blander sig?
§ Eksempler: En ishockeykamp, hvor en spiller udsætter en anden spiller for, hvad man efter straffeloven vil betegne som vold - simpel eller grov - der vil man normalt sige fra samfundets side, at hvis man giver en anden person bank, spytter på en person, eller lignende, så er det vold
§ Så skal man kigge på, hvilken sportsgren, der er tale om - om det er i orden
§ Ved håndbold, der hvis man spytter en spiller i ansigtet, der vil man kunne anmelde det til politiet - for det må man ikke
□ Hvis det på en dommer - så er det lidt værre
§ Men det vil aldrig ende hos politiet - for ingen politianmelder det
§ Hvis en håndboldspiller slår en anden i hovedet med en knytnæve - vil der blive rejst tiltale? Nok ikke - men måske tæt på, hvis det er en håndboldkamp og afhængig af omstændighederne
§ Hvis det i stedet er i ishockey, der gives en knytnæve - kommer der en straffesag ud af det? Nej, det gør der ikke (praksis på det)
§ Tenniskamp eller gymnastik, så vil det nok nærmere ligne en straffesag
§ Måske kan et slag i hovedet i fodbold lede til en straffesag
§ Er der situationer i ishockey, hvor det vil være for hårdt? Ja
□ Fx hvis en spiller mister sin hjelm, og den anden smider handskerne og slår med hænderne - en 10-15 gange, så vil det udløse en straffesag (konkret sag)
Så samfundet blander sig ikke - medmindre det er straffelov eller præceptive regler
Organiserede idræt i DK?
- Hvordan finder man ud af det?
○ Idræt i Danmark (Europa) er foreningsstruktur - koblet til Grundloven - foreningsretten gælder
§ Man tager selskabsloven og lov om virksomheder og bruger dem lidt analogt på en måde, føler jeg, at han sige- DIF
Dansk Idrætsforbund - organiserer idrætten i Danmark
- DIF
Den danske pyramidestruktur
IOC
DIF (NOC)
- 62 specialforbund
Team DK
ADD/WADA
DGI
SPORT EVENT DANMARK
FIRMAIDRÆTTEN
SPECIALFORBUNDENE (DBU)
Divisionsforening - DBU Bredde
Klubber/foreninger - ca. 1600
* IOC ○ Internationale Olympiske Komité ○ Alt, der er med i OL ○ Sommer, vinter og paraolympiaden ○ Her har vi et charter som regler § Gælder for den måde, som IOC udøver sine aktiviteter * DIF (NOC) ○ 62 specialforbund § Hvis man gerne vil ind under DIF-paraplyen, så skal man ind under en af de forbund § Så det afgrænses til nogle af de store sportsgrene her i undervisningen ○ NOC - national olympisk komité ○ Paddel er ikke medlem af DIF - hvorfor ikke? § De vil gerne være medlem - men det kan de ikke få lov til, da man skal opfylde nogle betingelser for at være med § Hvem har interesse i at stoppe dem fra at komme med som selvstændigt medlem? Tennis ○ En forening med mere end 30 medlemmer har ret til tilskud og anvist til et klublokale - folkeoplysningsloven § Hvis det er kommercielt, kan man ikke få støtte - så der er mange, der gør det mere bredt ○ Har udviklet et regelsæt for dem * Team Danmark ○ Støtter dem, der må formodes at kunne gøre sig så dygtige, at de kan kvalificere sig til OL ○ Oprettet af regeringen ○ Kulturministeren udpeger 4 til bestyrelsen ○ Og de resterende 4 er fra idrætten ○ Skal stå ved siden af DIF mv. ○ Regeringen har i dette års finanslov forhøjet støtten til Team Danmark på 80 mio. kr. ○ Særskilt organisation på siden af DIF * Sport Event Danmark ○ En organisation, som skal hjælpe idrætten med at skaffe store sportsevents til Danmark § VM og EM - cykelløb (80 mio. kr. i år til cykelløb) ○ Hjælper med ansøgninger mv. * DGI ○ Danske gymnastik- og idrætsforeninger ○ Vil nok helst betegnes som en breddeorganisation, som organiserer gymnastik og breddeaktiviteter ○ Så de skal stå uden for DIF - udenfor pyramiden på samme niveau * Firmaidræt ○ Sport for firmaer ○ Står også ved siden af DIF og DGI * ADD ○ Anti Doping Danmark - står også ved siden af DIF og DGI ○ Laver dopingkontroller ○ Regelsæt for det - udstedt af WADA (international organisation for doping) § Så ADD er den danske implementering af WADA § Regulerer, hvad der er forbudte stoffer - WADA-liste * Specialforbundene ○ Kan ikke både være medlem af DGI og DIF ○ 62 stk. ○ De største her er fodbold, håndbold, ishockey - så pensum tager udgangspunkt i det § Mest fodbold § Når det gælder kontrakter og medierettigheder, så er det alle tre forbund ○ DBU - 360.000 aktive fodboldspillere § Der er en anden struktur i DBU's love § Der er to medlemmer, der er med i DBU □ Divisionsforeningen □ DBU Bredde § Fodboldspillerne er i princippet hverken medlem af DIF eller DBU eller af medlemmerne af DBU § De er i stedet medlemmer i klubberne - altså i foreningerne * Divisionsforeningen / DBU Bredde * Klubber/foreninger ○ Cirka 1600 fodboldklubber ○ De er ikke medlem af
Nederst er de 360.000 aktive fodboldspillere
Fodboldstrukturen på national plan (europæisk)
FIFA
UEFA
Danmark DBU
Divisionsforening - DBU Bredde
48 klubber (kontraktklubber) - 1600 klubber
* FIFA ○ Antal lande, der er medlem af FIFA - 211 lande ○ Det største fodboldland i verden er Tyskland med næsten 7 mio. kr. fodboldspillere ○ Har en præsident og et council ○ Har udarbejdet et omfattet regelsæt * UEFA ○ Europa ○ Ledes af EXCO ○ UEFA er ikke formelt medlem af FIFA - men er den paraplyorganisation, der samler de europæiske lande ○ Antal medlemslande - 55 lande § Det kræver en FN godkendelse at være en selvstændig stat § De sidste godkendte er Gibraltar og Kosovo □ Gibraltar gik til sportsdomstolen og fik en godkendelse § Grønland vil gerne være med - men det kan de ikke, da de ikke er en selvstændig stat godkendt af FN □ Det er Færøerne heller ikke, men de nåede at komme med, før reglerne blev lavet om ○ Alle verdensdele har deres eget forbund for fodbold ○ Har udarbejdet et regelsæt * Danmark ○ Medlem af både FIFA og UEFA ○ Her hedder organisation DBU - har sit eget regelsæt også § Så er der to medlemmer af DBU - Div. For. og DBU Bredde ○ Ledes af repræsentantskabet (145), som vælger 7 til bestyrelsen § Dette fortsætter nedad - normalt valg til bestyrelse (repræsentativt demokrati) * Divisionsforeningen og DBU Bredde ○ DBU Bredde - består af 6 lokalunioner § De 1600 klubber - medlem af en lokalunion - fx DBU Jylland, DBU Bornholm, DBU Fyn - alt efter ens geografiske område § De 6 lokalunioner udgør så DBU Bredde, som så er medlem af DBU § Alle klubber SKAL være medlem af en lokalunion § Men alle er ikke medlem af divisionsforeningen ○ Divisionsforeningen (herre) § 48 medlemmer § Superliga, første division, anden division og tredje division § Så man kan både være medlem af en lokalunion og en divisionsforening § Er også arbejds…foreningen - varetager klubbernes interesser (måske) - Spille fodbold i Danmark § Man skal melde sig ind i den lokalunion efter ens geografiske område - fx DBU Jylland □ Alle starter her i serie 5 - op til jyllandsserien - op til danmarksserien - divisioner - superliga
Kan man starte en ny klub og sige, at man vil spille i superligaen fra dag 1?
□ Nej - det kalder man den danske sportsmodel - man starter i serie 5, og så må man spille sig op - der er ikke noget med at springe et trin over
® Der er nedrykning og oprykning
® Det kalder vi den europæiske sportsmodel - hvor man skal spille sig op - solidaritet
Modsat den amerikanske sportsmodel, hvor man har nogle penge og kan købe sig ind efter en franchisemodel
Hvor er kvinderne henne i systemet?
§ Det er herreklubberne, der er medlem af divisionsforeningen - de 48 klubber
§ Har vi en liga for kvinderne? Ja, det har vi - Gjensidige liga, hvor der er 8 hold
§ Kvindedivisionsforeningen - KDF - er ikke med i strukturen - har repræsentantionsmedlem i DBU, men er eller ikke med - de ligger uden for Div. for. Og DBU Bredde
Fodboldspillerne (i forhold til pyramidestrukturen)
Der er rigtigt meget, og det er fra 1. lektion, så det er noget rod
Noget med opdeling i A/S og forening og standardkontrakter
- Spiller man fodbold i AAB - 1000 medlemmer - de er medlem af AAB
- AAB har 40 hold, der spiller
§ Og så har man nogle kvindespillere, der spiller i kvindeligaen
- AAB er opdelt i A/S
§ Alle topklubber er organiseret på samme måde
§ I AAB er amatørklubben AAB af 1885 og så AAB A/S
§ Alle fodboldspillere - uanset om man spiller på serie 5 holdet eller i 1. divisionen eller danmarksserien, der skal alle være medlem af fodboldklubben, altså AAB af 1885
§ Ud af de 1000 medlemmer, vil 40 være spiller på førsteholdet - 1. division eller superliga
□ De 40 er kontraktspillere
□ Men alle uanset status er medlem af amatørklubben og betaler kontingent - det er vores danske model
§ AAB A/S i 1. division - hvordan, når alle rettigheder ligger i moderklubben/amatørklubben?
□ Aktieselskab . Begrænset hæftelse - selskabsretlig - fra 1987
□ AAB af 1885 er en forening - foreningsretligt baseret - fra 1885
□ Hvorfor er det ikke foreningen (juridisk enhed), som driver det på foreningsretlig basis, men i stedet aktieselskab, som indtager pladsen i superligaen?
® Grunden skal findes for 50 år siden, hvor man begyndte at skrive kontrakter, og der blev åbnet op for, at man måtte drive sin aktivitet i selskabsform - betingelsen er, at der ligger en aftale (samarbejdsaftale med moderklubben), så AAB foreningen har stillet retten til at spille i superligaen til AAB A/S i henhold til samarbejdsaftale - hvor det direkte står, at de har retten
® Alle 12 hold i superligaen og de andre hold i 1. divisionen har en samarbejdsaftale med moderklubben til at må spille der
® Hvis der opstår uenighed mellem klubben og selskabet, så vil klubben efter omstændighederne kunne ophæve samarbejdsaftalen og tage retten til at spille i rækken tilbage
® Alle danske fodboldklubber har det system her
® Der er ikke nogle, der siger, at man skal vælge den her struktur - foreningen må også gerne spille sig op i superligaen på foreningsretlig basis
◊ Der findes ingen nu
◊ Men indtil for ikke så lang tid siden, så gjorde Hobro det - de spillede sig helt op i systemet
} Men de har valgt konstruktionen alligevel nu? Hvorfor? For at afdække risikoen fra personlig ubegrænset solidarisk hæftelse til en begrænset hæftelse - + man får mulighed for at sælge aktier, der kan gå på børsen
} Der er børsnoteret fodboldklubber - AGF, FCK, Brøndby, AAB
} Hvis klubben går konkurs, så er det hele klubben fra serie 5 og ned - men hvis A/S’et går konkurs, så betyder det kun, at retten til at spille i superligaen går tilbage til klubben - så rykker med ned i en eller anden række, så man må spille sig 3 rækker op igen (eller noget)
® Udover samarbejdsaftalen og for at skrive kontrakter (kontrakttilladelse), så skal man også have en DBU licens - og det er reelt en UEFA licens - der er licenskrav - tilskuerpladser, lys mv. - der er licensregler
◊ Vil man spille i UEFAS turneringer, skal man opfylde deres regler for licens
® Der er en kontrakt mellem spillerne og A/S’et
◊ Der er krav til kontrakten - der er en standardparadigme, som alle spillerne skal skrive under på - DBU-standardkontrakt
} Er der andre regelsæt, der gælder for spillernes rettigheder? Ja, der er en overenskomst
– Spillerne er ansatte hos A/S - spillerforeningen er en fagforening
– Divisionsforeningen er arbejdsgivers forening
– Der er en overenskomst mellem spillerforeningen og divisionsforeningen
◊ Hvem varetager kontraktspillernes interesser? Det gør spillerforeningen
} Divisionsforeningen varetager klubbernes interesser
□ Dom fra højesteret
® Man diskuterede sportens autonomi
◊ Diskussionen blev - man havde pyramiden, så havde man DBU’s standardkontrakt, og så har man overenskomsten
◊ Hvad hvis der var uoverensstemmelser?
} I forhold til autonomi, så har man funktionærloven, der er præceptiv
◊ Sagen angik feriepenge - det er reguleret i funktionærloven
◊ Spillerforeningen ville også høre, hvad der så gælder - om det er overenskomsten eller kontrakten - spillerforeningen ville have, at overenskomsten skulle gælde
◊ Dog er DBU-kontrakten en gennemførelse af FIFA
◊ Højesteret kom frem til, at det er FIFA’s og dermed DBU’s regler, der har forrang
◊ Så standardkontrakten gælder - og så må overenskomsten tilpasses
} Fordi vi er en del af sportens autonomi, så her kunne lovgivningen ikke fortrænge det
Hvorfor er det ikke foreningen (juridisk enhed), som driver det på foreningsretlig basis, men i stedet aktieselskab, som indtager pladsen i superligaen?
kontrakter, og der blev åbnet op for, at man måtte drive sin aktivitet i selskabsform - betingelsen er, at der ligger en aftale (samarbejdsaftale med moderklubben), så AAB foreningen har stillet retten til at spille i superligaen til AAB A/S i henhold til samarbejdsaftale - hvor det direkte står, at de har retten
® Alle 12 hold i superligaen og de andre hold i 1. divisionen har en samarbejdsaftale med moderklubben til at må spille der
® Hvis der opstår uenighed mellem klubben og selskabet, så vil klubben efter omstændighederne kunne ophæve samarbejdsaftalen og tage retten til at spille i rækken tilbage
® Alle danske fodboldklubber har det system her
® Der er ikke nogle, der siger, at man skal vælge den her struktur - foreningen må også gerne spille sig op i superligaen på foreningsretlig basis
◊ Der findes ingen nu
◊ Men indtil for ikke så lang tid siden, så gjorde Hobro det - de spillede sig helt op i systemet
} Men de har valgt konstruktionen alligevel nu? Hvorfor? For at afdække risikoen fra personlig ubegrænset solidarisk hæftelse til en begrænset hæftelse - + man får mulighed for at sælge aktier, der kan gå på børsen
} Der er børsnoteret fodboldklubber - AGF, FCK, Brøndby, AAB
} Hvis klubben går konkurs, så er det hele klubben fra serie 5 og ned - men hvis A/S’et går konkurs, så betyder det kun, at retten til at spille i superligaen går tilbage til klubben - så rykker med ned i en eller anden række, så man må spille sig 3 rækker op igen (eller noget)
® Udover samarbejdsaftalen og for at skrive kontrakter (kontrakttilladelse), så skal man også have en DBU licens - og det er reelt en UEFA licens - der er licenskrav - tilskuerpladser, lys mv. - der er licensregler
Vil man spille i UEFAS turneringer, skal man opfylde deres regler for licens
Der er en kontrakt mellem spillerne og A/S’et
◊ Der er krav til kontrakten - der er en standardparadigme, som alle spillerne skal skrive under på - DBU-standardkontrakt
} Er der andre regelsæt, der gælder for spillernes rettigheder? Ja, der er en overenskomst
– Spillerne er ansatte hos A/S - spillerforeningen er en fagforening
– Divisionsforeningen er arbejdsgivers forening
– Der er en overenskomst mellem spillerforeningen og divisionsforeningen
◊ Hvem varetager kontraktspillernes interesser? Det gør spillerforeningen
Divisionsforeningen varetager klubbernes interesser
Håndbold og ishockey minder om fodboldens struktur - den europæiske sportsmodel
® Alle skal meldes ind i en forening - man kan ikke springe over, som man kan i USA
® Solidarisk system - den europæiske sportsmodel
◊ Kendetegnes ved, at man spiller sig op nedefra
◊ Sportslig merit - skal starte i bunden af pyramiden og så spille sig op
◊ Sportslig oprykning
Den anden retning - der skal vises solidaritet fra top (FIFA) til bunden - og det er ved at give penge - til gengæld har alle mulighed for at få en andel af det
I dansk fodbold diskuteres lige nu konstruktionen med klubberne og spillerne
□ I dansk fodbold diskuteres lige nu konstruktionen med klubberne og spillerne (for udlændinge har svært ved at forstå systemet, fx hvis man køber alle aktier i A/S’et, men man skal stadig respektere samarbejdsaftalen med moderklubben, og så er der alle de regler med kontraktspillere og medlemmer)
® Regeringen kan ikke lide dem, der kommer udefra og vil købe danske klubber
® I Sverige eller Tyskland kan man ikke købe klubberne, fordi de har specielle regler - i Sverige skyldes det 50+1-reglen
® FC Midtjylland fx er lige blevet købt af en dansker fra en englænder
® Folketinget diskuterer, om man skal indføre en 50 + 1 regel - herefter skal moderklubben med alle rettighederne skal sikres minimum 50 % af stemmerne + 1 i aktieselskabet
® I Danmark har vi en speciel konstruktion med moderklub og aktieselskab
Der er frit spil med at gå på børsen og salg af aktier, men det vil folketinget diskutere
Regelsæt (1. lektion)
- Hvad kalder man det regelsæt, som skal sørge for, at idrætten beholder sin autonomi? Det hedder LEX SPORTIVA
- Samlebetegnelsen for alle sportslige regler
- Hvad gælder for sporten? Autonomi. Hvorfor? Pga. Lex Sportiva. Hvad er det så?
§ Hvilke områder skal vi have reguleret for at sige, at nu har vi styr på idrættens verden?
□ SPILLEREGLER
® Måden, vi spiller på
® Hvem har bestemt, at der er 11 spillere i fodbold? Det helt grundlæggende for sporten, Offside, mv.
◊ The Board - dem, der opfandt fodbold - de britiske lande (England, Skotland, Wales og Nordirland) - de udgør The Board
◊ Ændringer i reglerne skal godkendes af dem - det er ret udemokratisk - så nu er der er lavet et samarbejde mellem FIFA og The Board - men det er stadig det gamle system, hvor The Board skal godkende ændringer
◊ FIFA mv. kan så udfylde reglerne
◊ Det samme gælder for Golf - ellers findes dette system ikke for andre sport
□ KONKURRENCEREGLER
® Hvor lang tid skal kampen vare? Hvornår er der mål?
® Hvor mange deltager i den pågældende række? Skal der være 12 hold eller 14 hold i superligaen? Hvem rykker ned eller op?
◊ Det fastsætter fodboldforbundene nationalt
® Hvis det ikke går som planlagt?
◊ Det kunne være sanktioner - hvis en atlet gør noget forkert, det kan ske i alle sportsgrene
} Sanktionsmæssigt, benytter man samfundet eller sportens? Sportens - det er regelsættet om udvisninger, gule kort og røde kort
} I samfundet er der den lovgivende, dømmende og udøvende magt - findes det også i sportens autonomi? Kan man i idrættens verden være alle slags på én gang? Ja, det kan man - det er en del af sportens autonomi
– Men det er ikke smart
– Under halvdelen af de 62 specialforbund har delt det op i lovgivende, dømmende og udøvende magt
– Det er ikke smart, hvis man vil opretholde autonomien ,hvis man ikke respektere de grundlæggende rettigheder
– Fodbold, håndbold og ishockey har opdelt i lovgivende og dømmende
} Hvem uddeler straffen? I praksis
– I samfundet er det politiet
– I sporten er det dommeren - han starter med at finde ud af, at der er en forbrydelse
w Han udsteder så også en straf
w Det er sjældent, at politiet og giver straffen (bortset fra fartbøder og lignende)
w Gult eller rødt kamp udstedt af en dommer kan ikke påklages eller efterprøves
w Der er et princip inden for LEX SPOTIVIA, at dommerens skøn på banen er endeligt - medmindre dommeren har anvendt reglerne forkert
w Bortset fra VAR, hvor man kan efterprøve det
w Udover det skal det skøn, som dommeren udøver på banen, det er endeligt
} Man kan påklage en afgørelse til disciplinærinstanser - i sidste instans til CAS
} CAS - internationale sportsdomstol
□ FORENINGSRETLIGE REGLER /KLUBREGLER
® Hvem fastsætter dem? Grundloven - princip om foreningsfrihed
◊ Er der formkrav i DK for at stifte en forening? Nej - så man kan stifte en forening bare på papir
□ Det er LEX SPORTIVA
□ Så er det dækket, hvis vi har de regler
□ Hvis vi er til OL
} Her er der også regler - hvem fastsætter her reglerne?
– Som udgangspunkt IOC - men i praksis er det de enkelte idrætter, der spiller efter deres egne LEX SPORTIVA - ellers ville det helt sejle, hvis de pludselig siger, at der skal være 13 spillere til fodbold
w Men for eksempel tøj - her bestemmer IOC hvis der problemer med tøjmærke
□ Kan man påberåbe sig nogle nationale regler?
® Funktionærloven, ja, men ellers ikke
□ Hvis man får tre års karantæne, kan man så gå til domstolene eller den internationale menneskerettighedsdomstol? Ja, det kan man godt, men man skal helt op der, hvor det er ens levebrød
□ Men udgangspunktet er, at sportens autonomi gælder, hvis vi har LEX SPORTIVA; der sikrer, at de opfører sig ordentligt
Elastikregler (ligger i gråzone, når det er vejledende regler) gælder som LEX SPORTIVA - hvad så med fortolkningsbidrag? Man kan ikke bruge national retspraksis - i stedet skal man finde i CAS eller disciplinærsystemet inden for den pågældende sport
IOC
- Skal vide, at IOC er øverst i pyramiden - de olympiske idrætter (26) - tre slags olympiader - reguleres af et charter - når man rykker ind i den olympiske by, så er det IOC’s regler
- Udtagelseskriterier eller ytringsfriheden kan give problemer
- DIF fastsætter nationalt nogle udtagelseskriterier for de enkelte idrætter, fx svømning - mens de andre sportsgrene gælder der et kvalifikationsprincip, fx fodbold, håndbold
- Det er de nationale olympiske komiteer, der bestemmer det, og det kan som UG ikke påklages - kriterierne
- Ytringsfriheden
- Enhver form for propaganda og politik er bandlyst, når man træder ind i den olympiske by - så der er ikke ytringsfrihed for atleten her
- Det er fastsat i chartret - at så snart man flytter ind, ellers så smides man hjem eller sanktioneres
- Ruslands udelukkelse
- Det er en sanktion, som kan påklages til CAS - som har stadfæstet den
IOC beslutter det ,men det kan så påklages til CAS som i sidste ende afgøre det endeligt
- Det er en sanktion, som kan påklages til CAS - som har stadfæstet den
SPORTENS AUTONOMI (Jespers stikord)
- Organisationer, strukturer m.v.
- Autonomi
- Lex Sportiva
- spilregler
- konkurrenceregler
- klubregler/foreningsregler
- Autonomi i f.t. samfundets alm. regler
- International, europæisk og rationel ret
- Autonomi i f.t. sporten
- IOC og Det Olympiske Charter
- Anerkendelse og autonomi
- myndighederne, EU m.v.
- domstolene, praksis m.v.
- CAS m.v.
- Offentlig støtte
- DIF, DGI, Team DK, ADD osv.
SPORTENS FORENINGSRET (Jespers stikord)
- Foreningsretten
- Lex Sportiva
- Organisationer, pyramidestruktur, CAS
- Retssystemer, retskilder, praksis
- Sportens globale organisation
- Den Europæiske Sportsmodel
- FIFA, UEFA, DBU
- Den Amerikanske Sportsmodel
- Foreninger
- Værdigrundlag, regelsæt m.v.
- Staten, sporten, EMRK og CAS
- Fortolkningsprincipper
- kontraktsret
- CAS, praksis m.v.
- Alm. retsprincipper
- CAS
- Lex Sportiva, Lex Ludica
- ”Field-of-Play”
- Offentligretlige principper
- Legalitetsprincippet
- Disciplinære ct. strafferetlige
- Proportionalitet og lighed
- Lex Sportiva, Lex Ludica
DEN OLYMPISKE BEVÆGELSE (Jespers stikord)
- Struktur m.v.
- IOC
- Det Olympiske Charter
- Retlig status m.v.
- Organisationen
- IOC, NOC m.v.
- De Olympiske Lege
- Udtagelseskriterier
- Ytringsfrihed
- Boykot
Idrættens pyramidestruktur - gælder for alle idrætter (Lektion 2)
IOC
Styrer alt, der har med vinter-OL og sommer-OL at gøre
Opererer på baggrund af et olympisk Charter - handler om, hvilke produkter spillerne skal iføre sig (Adidas, Nike), og hvad må de sige og promovere i den olympiske by - UG, intet - og hvad må man sige på skamlen med medaljen - UG, intet - ingen ytringsfrihed, når OL er startet
Udvælgelsesmetode i den olympiske komite - sidste medlem var Kronprins Frederik
IOC’s hjemsted: Schweiz - hvilken kanton? Lausanne
DIF (NOC)
Også kaldet NOC
62 specialforbund.
DIF repræsenterer i princippet alle de 62 idrætter, men når de skal repræsentere dem til OL, så er det kun de 24-26 stk.
Skærpet dopingregler, når vi snakker om de olympiske idrætter - og så er det mildere, når vi kommer ned i breddeidrætterne
Team Danmark
Halv statslig og halv idrætslig - uafhængig af DIF - understøtter de atleter, som skal til OL
Har lige fået bevilget en del penge for at sikre, at de kvindelige atleter kan få børn og barsel
Sport Event Danmark
Skal tiltrække stor sportsbegivenheder til DK og understøtte med sponsorater og ansøgninger
Halv offentlige også, ligesom Team Danmark
ADD/WADA
Ligger på siden, da de i princippet er uafhængige
Specialforbund
DBU - DHF - DIU
Ikke alle har delt lovgivende, dømmende og udøvende magt - hvis det er meget lille
Ikke alle specialforbund er med til OL - 24-26 idrætter er de olympiske
Fodboldens pyramide
Lektion 2
FIFA
211 lande er med i FIFA
6 konføderationer (verdensdele), er den delt op i
Vores er så UEFA (den europæiske)
Delt op på samme måde som håndbold og næsten Ishockey, der bare ikke har en europæisk del
UEFA
55 lande er med i UEFA
DBU
1550 klubber
Divisionsforeningen
48 klubber
Bredde
6 lokal unioner
Fx DBU Jylland
Det er de to medlemmer af DBU
Spillerne eller klubberne er ikke medlem af DBU - de er i stedet medlem af enten Bredde eller Division, som så er medlem af DBU
Der er 280.000 mænd af de 360.000 spillere - og det er spillerne, der har stemmeret
Hvor er kvinderne?
- De er en del af 1550 klubber, men ikke en del af divisionsforeningen
- Det diskuteres, om kvindedivisionsforeningen skal være medlem af DBU
- Klubben er medlem af kvindedivisionsforeningen
De 360.000 spillere - krav til dem
De 360.000 spillere - krav til dem
- Medlem af klubben
- Spillercertifikat - for man kan ikke bare skifte klub undervejs i sæsonen
○ De ligger ultimativt hos FIFA
- Alle spillere er i et TMS-system, så FIFA kan holde styr på dem
- Hvorfor er det vigtigt for amatørspillerne også?
○ Beskyttelseshensyn - for børnene, så der ikke sker traficking (kan ikke skifte verdensdel, når man er under 15 år)
○ Så hvis man skifter til en storklub, så vides det, hvor man har været før? Måske?
Når man udfylder et spillercertifikat:
Når man udfylder et spillercertifikat:
- Man skulle udfylde, om man var mand eller kvinde - og der har så været ligebehandlingssager over det, så det blev skiftet til, at man også kan udfylde “andet”
○ Men det diskuteres også, om det er ok
○ Og det diskuteres, hvad det kommer til at have betydning for at spille professionel fodbold på sigt
○ Der er altså stor diskussion om køn
§ Også i forhold til transkønnet
○ Nu kan de rigtig dygtige piger spiller på drengehold op til en vis alder
- Det her skal opfylde de almindelige regler i Danmark - ellers vil en person af et andet køn kunne gå til Ligebehandlingsnævnet
Fodbolden - konstruktion ift. foreninger og klubber samt problem
2. lektion
Selve denne konstruktion er rimelig stationær
De to enheder - de to juridiske enheder - AAB 1885 og AAB A/S er stationære
Samarbejdsaftalen er også stationær - den er fra 1998, og før den kan ændres, så skal den på GF og godkendes, og den skal også til godkendelse hos DBU og Divisionsforeningen - hvorfor skal det det?
Det skyldes, at der er nogle regler, som skal overholdes - licensreglerne fra UEFA, DBU og Divisionsforeningen - dem skal man sørge for er overholdt, og det skal så være overholdt i samarbejdsaftalen
Der er aftalefrihed - så man kan næsten aftale alt i samarbejdsaftalen
Problemer med konstruktionen?
- Ja, udlændinge kan overtage aktieselskaberne - kapitalejerne ejer selskaberne
- Der er en diskussion om, hvorvidt vi skal have en regel, der hedder 50+1 - simpelt stemmeflertal (fra Tyskland og Sverige)
- Husk på, at alle rettighederne ligger i foreningen - det skal starte som en forening, som så overfører rettighederne til aktieselskabet ifølge en samarbejdsaftale
○ Man kan kun komme højere op i ligaen ved at spille sig op = økonomisk solidaritet ned ad i pyramiden, og mulighed for at spille sig op => europæisk sportsmodel
○ Så der er overhovedet ikke behov for den 50+1-regel - for det hele ligger i foreningen, altså AAB 1885, og de har rettighederne, og de har bare lavet en samarbejdsaftale med A/S
○ Hvis vi laver en 50+1-regel, så kommer det til at gælde for håndbold og ishockey også, fordi man kan ikke bare lave en specifik regel for kun én af foreningstyperne, da det jo er en rettighed fra grundloven - overholde forvaltningsloven
○ I stedet kan man lave reglerne om i DBU’s regler, så man siger, at det kun må være danskejede klubber, der må spille i superligaen - eller man kan skrive det i samarbejdsaftalen
Problemet er så reglerne om fri bevægelighed fra EU, så vi kan ikke bare sige, vi kun vil have danskere i Danmark
Hvad er minimum for medlem af en klub?
En klub er en forening, og der kan man godt bare være én person - og der er ingen formkrav til at stifte en forening - kræver vedtægter og vælge en bestyrelse. Der er heller ikke kapitalkrav.
Men hvis vi ser på en forening præciseret som en fodboldklub, hvad er så minimumsantal i klubben i DK?
* Hvad vil man kigge på, hvis man vil stifte en ny forening i DK? Man vil se, om der er en lov (vi har altid Grundloven) - det er i Grundloven, at vi har foreningsfrihed - det kan alle i DK
* Hvis vi nu ikke ser på Grundloven, hvilken lov vil vi så se over mod? Folkeoplysningsloven - gælder for foreninger - der står nogle rettigheder - fx hvis man har en forening med minimum 30 medlemmer, så kan man få anvist et klublokale og faciliteter til at udøve sin foreningsmæssige aktiviteter (for fodbold, fodboldbane og omklædningsrum, ved håndbold, hal) og man vil kunne få et medlemstilskud pr. medlem.
○ Er man under 30 medlemmer, så vil man have nogle udfordringer
Offentlig støtte er folkeoplysningsloven, at det er reguleret
Der er nogle regler mellem DBU og en klubs selskab - hvad kan det være?
- Love
- Tilladelser
- Licens
○ UEFA’s licenser - de har krav om licens for deltagelse i deres turneringer
§ CL
§ Conference League
§ European League
○ Der er licenskrav
○ 4 eller 5 klubber kan komme med i UEFA - så her vil UEFA’s regler gælde, men vi ved ikke, hvem der vil være de 5 klubber, så derfor har man bestemt, at de skal gælde for alle hold i Superligaen
§ Det er noget med størrelsen på fodboldbanerne, antal tilskuere mv.
○ Hvis en klub rykker op fra 1. division til superligaen, så er der mulighed for dispensation for fx stadionkrav det første år
Man kan aldrig få dispensation for sikkerhedskrav og kravene til lys, så kan man ikke få pengene, fordi især lys har betydning for, hvordan det ser ud på TV
AAB A/S figur
AAB
1885
>1000 medlemmer
Samarbejdsaftale med AAB A/S
AAB A/S
Børsnoteret
Lovkrav - GF, ledelse, direktion osv.
Bestyrelsesansvar, kapitalkrav, formkrav, mv.
Samarbejdsaftale
Ligger offentligt
Regulerer samarbejdet mellem moderklubben og tredjemand (A/S) - så den ret, som moderklubben har til at spille i en række, den får aktieselskabet ret til at udøve mod betaling
Der er så DBU kontraktspillere ud af de 1000 medlemmer, som er med i AAB A/S
AAB 1885 er medlem af DBU Jylland, der er medlem af DBU Bredde, der er medlem af DBU
DBU kontraktspillerne er medlem af spillerforeningen, som har en overenskomst med Divisionsforeningen, som er medlem af DBU
Der er så nogle regler mellem DBU og AAB A/S
Det omgivende samfund respekterer de her strukturer - hvorfor?
- Hvis vi respekterer principperne i grundloven - legalitet, transparens og magtens tredeling, proportionalitet - hvis sporten overholder det, så bryder samfundet ikke ind i det
Og hvis der også er sanktioner med i systemet
De andre idrætter har samme system (cirka) som fodbold
Det vil ikke blive lavet om, de pyramidestrukturer her - men man frygter lidt EU-domstolen, om de vil komme og sige, at det skal laves om
Disciplinær pyramide (for fodbold)
Højesteret i Schweiz
CAS
Voldgiftslignende institut, som er uafhængigt placeret samme sted som OL, og de afgør som sidste instans de sager
Forholdsvis nyt, efter at der skulle indføres magtens tredeling - før var det bestyrelsen i fx DBU i en superligakamp, som sanktionerede - først i 2010 kom CAS - de kom på grund af doping - der var behov for en instans til at efterprøve dopingafgørelserne
Hele idrættens pyramiden skal anerkende CAS som ultimative domstol (eller noget) - implementering i de nationale love - man kan ikke deltage i international sport uden at anerkende CAS
FIFA
1. Disciplinær
2. Appel
Sagen kan komme i CAS
UEFA
1. Disciplinær
2. Appel
Sagen kan komme i CAS
DIF
DIF har et appelsystem - og så lukker sagen der på nationalt plan, og man kan ikke komme videre
DBU
DBU’s disciplinærudvalg - advokat er formand for det - uafhængigt - det hedder egentlig “fodboldens disciplinærudvalg”
1. Disciplinær
2. Appel
I ekstraordinære situationer kan bringes videre op til DIF
LOKALUNIONER
Har sit eget disciplinærudvalg og appeludvalg
Hvis det er en serie 3 kamp, så skal den anlægges her - så vil den nok maks komme til DBU’s disciplinærudvalg
1. Disciplinær
2. Appel
Kun i helt ekstraordinære kan man få lov at få sin sag bragt op i systemet til DBU - ellers stopper det her
Første instans er udvalget, og hvis man er utilfreds, så kan appellere, og så lukker den der
Mellem DBU og UEFA er der Licens
*Licens - for at spille i visse turneringer, skal man have licens - så er det ikke nok bare at spille sig op.
I de situationer, hvor en klub ikke opfylder licenskravet, så er der en 1. instans og en 2. instans både i DBU og UEFA
Hvis det siges, at man ikke opfylder licenskravet, så kan man appellere til licensudvalget - alt efter, hvem der har afvist en - og det kan derefter tages til CAS
- Kun hvis det er afslag ved UEFAS licensudvalg
- Hvis det er DBU’s licensudvalg, så stopper den der, hvis man får afslag - helt ekstraordinært kan man gå til DIF
Financial Fairplay - man må ikke købe spillere for virkelig mange penge - så bliver man smidt ud - så kan man gå til CAS
Disciplinær pyramide (for fodbold) - prosatekst om det fra 2. lektion
Skal være uafhængigt
Dette system er ikke sammenhængende, som ellers - hvor man går ind i 1. instans og bevæger sig op - det er ikke tilfældet i sportens verden
- Det er to instanser, og så i visse tilfælde kan man få den bragt et ekstra skridt op
Her gælder et princip om Lex Sportiva
- I hele idrættens system gælder det, uanset hvilken idræt vi taler om
Hvor starter sagerne henne?
- På banen
Først skal man finde ud af, hvilken idræt er der tale om
Så skal man finde ud af, hvor henne i pyramiden er vi med den her situation - og det kan godt være lidt besværligt. Men det er væsentligt at finde ud af, hvor man er henne i pyramiden, så man går det rigtige sted hen
Man går hen og ser, hvor er kampen blevet spillet henne - altså hvilken række
- Hvis det er Bredde - så går man til lokalunionerne
- Er det divisionsforeningen, så går man til DBU
Man skal også tænke på, at hvis man klager over en sanktion, fx noget med pointfratagelse, og turneringen er i gang, så kan det jo gå helt galt, og kan få betydning for turneringen og de andre klubber, hvis man frifindes i sidste ende
- Derfor er der meget korte frister for at appellere - af hensyn til turneringens integritet - det er vigtigt
Systemet er transparent nok - det er gennemskueligt - så systemet er godkendt og beskrevet - det har taget 15 år
- Man skal kunne slå op i et regelsæt ud fra legalitetsprincippet og se, at det her er en forseelse, der kan sanktioneres - så der skal være et sanktionskatalog og en strafferamme
- De skal være klart og tydeligt beskrevet - så man kan finde ud af, om man har lavet en forseelse
Hvis ikke det er beskrevet klart nok i reglerne, så når sagen
CAS-praksis har flyttet sig ned gennem systemet
- Det er CAS-praksis og international praksis og national praksis, som udgør retssystemet
○ Så der er mange afgørelser
- Ofte kan der ske en mildning ved, at sagen kommer til CAS - så der sker ofte frifindelse der, hvis sagen ender der
- Husk, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist - det gælder også her!
- Det er CAS, der egentlig styrer praksis
- Rusland er udelukket helt fra idrætten, men der er bare det problem, at der er tale om en sanktion, så den skal begrundes, og der skal være transparens - Rusland går hele tiden til CAS for at få det prøvet - og det har de ret til, da CAS skal sørge for, at der er proportionalitet ved sanktionerne
○ Det er fx CAS-praksis, at russerne kan stille op enkelt - under intet flag
- IOC afgør, om russerne kan være med til OL, men der er så appel til CAS - og de vil nok sige, at de individuelle spillere kan deltage under neutralt flag
Det er også CAS, som kan vurdere, om russerne kan have et Z på deres tøj
Opsættende virkning bestemmer disciplinærudvalget selv - altså så vil turneringen stoppes - og det vil DIF helst ikke
Appel af en CAS-afgørelse?
- Deres afgørelse kan godt appelleres i ekstreme situationer - til Schweiz’ højesteret - derfor er det vigtigt at vide, hvor de ligger henne
○ Hvis det er særligt indgribende sanktion
○ Hvis Højesteret finder, at CAS’ afgørelse er i strid med ordre public eller noget andet i strid med Schweiz’ ret, så kan de ændre den, tilsidesætte eller hjemsende den- Der er også mulighed for at gå til Menneskerettighedsdomstolen
Det kan russerne også
- Der er også mulighed for at gå til Menneskerettighedsdomstolen
Disciplinærpyramiden passe sig selv
Udgangspunktet er, at pyramiderne kan passe sig selv - lex sportiva - så længe samfundets regler overholdes
- De sager, som opstår, som følge af sporten, de SKAL så afgøres inden for sporten
- Hvis en klub går til en almindelig domstol for at få prøvet sin sag, så vil der være dårlig stemning - der er en generel forståelse for, at man skal prøve tvisterne inden for sit eget system
Hvis et forhold er omfattet af en af lovgivningens præceptive regler, så vil man kunne gå til de almindelige domstole, og hvis straffelov så kan man få anklagemyndigheden til at følge sagen
CAS-praksis har flyttet sig ned gennem systemet
- Det er CAS-praksis og international praksis og national praksis, som udgør retssystemet
○ Så der er mange afgørelser- Ofte kan der ske en mildning ved, at sagen kommer til CAS - så der sker ofte frifindelse der, hvis sagen ender der
- Husk, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist - det gælder også her!
- Det er CAS, der egentlig styrer praksis
- Rusland er udelukket helt fra idrætten, men der er bare det problem, at der er tale om en sanktion, så den skal begrundes, og der skal være transparens - Rusland går hele tiden til CAS for at få det prøvet - og det har de ret til, da CAS skal sørge for, at der er proportionalitet ved sanktionerne
○ Det er fx CAS-praksis, at russerne kan stille op enkelt - under intet flag - IOC afgør, om russerne kan være med til OL, men der er så appel til CAS - og de vil nok sige, at de individuelle spillere kan deltage under neutralt flag
Det er også CAS, som kan vurdere, om russerne kan have et Z på deres tøj
U 2009.3048 H DBU og spillerforeningen
- Afklaret et spørgsmål anlagt af spillerforeningen vedrørende kontraktrettigheder - diskussion var forståelsen af DBU’s standardkontrakt og overenskomsten
- Når man er kontraktspiller, så underskriver man DBU’s standardkontrakt, men man er også omfattet af en overenskomst
- Hvad så hvis der er uoverensstemmelse mellem de to?
○ DBU’s standardkontrakt går forud
○ Det forudsætter, hvis DBU skal have forrang, så skal man sørge for, at det er proportionalt og i overensstemmelse med legalitetsprincippet - I princippet er spillerforeningen ikke en del af pyramidestrukturen - hvad så? Skal man så respektere systemet? Det skal man, når man er spiller - det siger dommen/en dom
○ Spillerne er på en eller anden måde repræsenteret - da de er medlem af klubberne, der er medlem af noget i pyramiden
○ Hvem kan ellers sidde på siden af strukturen?
§ Agenterne
□ Mellemmænd mellem købende klub og sælgende klub
□ FIFA har besluttet, at agenterne skal reguleres - så der laves loft over, hvad de må tjene, og at de ikke må repræsentere både sælgende og købende klub
® 1/10-2023 træder der et nyt regelsæt i kraft for agenterne
® Advokater kan også være agenter
□ Hvad kan agenterne så gøre ved utilfredshed?
® De kan ikke gå til DBU, UEFA eller FIFA disciplinærsystem
® De kunne i princippet gå til CAS, som kan se, om reglerne er i overensstemmelse med proportionalitet mv.
® Agenterne vil typisk gøre det samme som spillerforeningen, og så gå til de almindelige domstole
◊ Måske en anerkendelsespåstand - om at DBU, UEFA og FIFA skal anerkende, at de regler der er ugyldige
} Men Jesper er måske lidt i tvivl, om det kan være i CAS
◊ De vil nok helst anlægge et erstatningssøgsmål - men mod hvem?
} FIFA - for reglerne kommer derfra - men kan man det?
– Jesper gætter bare - og han vil lægge sag mod DBU, som jo er nationalt, og så måske inddrage FIFA og UEFA (for hvis man vinder, hvordan kan man så gennemføre det på nationalt plan), men han vil nok have svært ved at gøre tabet op
I Danmark har vi den fordel, at vi har den dom her, der siger, hvem der har kompetence - at hvis DBU vil gennemføre et regelsæt (fra FIFA), så kan de det
DET DANSKE SYSTEM (Jespers stikord)
- DIF Idrættens Pyramidestruktur
- DIF’s love: magtens 3-deling
- appelsystem
- frivillighed og lave omkostninger
- DIF Idrættens højeste appelinstans
- ”højesteret”
- kompetence, f.eks. 7/13 B1909 vs. DBU
- ikke af egen drift – DIF’s love § 24
- afviser som udgangspunkt 3. instans-behandling
- afviser civile sager
- Endelighedsbestemmelser?
- DIF Regler er lex superior
- Specialforbund kan ikke begrænse retssikkerheden
- sag 7/13 B1909 vs. DBU
- Retsplejen
- formløs og konkret
○ Retsplejeloven er ikke implementeret i pyramidestrukturen, for det ville være umuligt, for det er lidt en mellemting mellem civilretsplejen og strafferetsplejen
○ Man skal først finde ud af, hvem er part - den, der har fået sanktionen - enten enkelt atlet eller klubben - Partsbegreb og appelkompetence
- afledte konsekvenser
- DIF lovregulativ 11, § 1
- part i tidligere instans
- specialforbund må regulere
○ UG er, at det er specialforbundet selv, der kan regulere, hvem der er part
○ Hvis nu en klub har brugt en ulovlig spiller
§ Så får man typisk en straf af DBU’s disciplinærsystem
§ Det er det, som dommene nedenfor angår
§ Konsekvensen er typisk, at man taber kampen 3-0 - men hvis nu udvalget finder ud af, at man ikke skulle have tabt alligevel, så kan det få nogle betydninger for stillingen i ligaen
§ Så er spørgsmålet, har de andre hold i turneringen så appelmulighed - og så ruller hele ligaen
§ Her har man sagt, at det kun er dem, der er sanktioneret, som kan anke - altså for dem, der har en konkret negativ betydning - KIF vs. DHF - sag 19/2011 – Randers vs. DBU
- sag 4/2016 – KIF vs. DHF
- ”konkret negativ betydning”
- ”væsentlig og individuel betydning”
- sag 26/2015 Hobro vs. AGF
- ”direkte modstander”
NATIONAL LEX SPORTIVA (Jespers noter)
- Fra praksis i DIF, DBU og DHF
○ Vi har ikke mange afgørelser fra de andre idrætter
Regeludstederne
- DBU på nationalt plan
- UEFA på europæisk
- FIFA
- DIF for idrætten
The Board
DBU’s TVISTLØSNINGSSYSTEM (Jespers stikord)
- Baseret på magtens 3-deling
- Nationale ctr. regionale
- 4 søjler
- landsdækkende turneringer
- regionale turneringer
- licensområder
- fodboldens voldgiftsret
Sager af ren økonomisk karakter - Disciplinær- og appelinstanser
- endelighedsbestemmelser
At når DBU har behandlet en sag i to instanser, så er det DBU’s opfattelse, at DIF skal holde sig væk - og det samme for lokalunionerne
Så der skal noget ekstraordinært til, før man går op i tredje instans - Fodboldens disciplinærinstans
- uafhængigt i h.t. DBU’s love
Lovgivende, dømmende og udøvende er indført ved lov nu - alle disciplinærsager, egen drift
- processuel partsproblematik
○ Det kan godt være lidt svært at gennemskue, hvem der så har den lovgivende, dømmende og udøvende magt i en sag - DBU’s rolle?
- sag 4/2013 BIF vs. DBU
○ BIF har mange disciplinærsager på grund af deres tilskuere - man får en bøde af DBU’s disciplinærudvalg, når ens tilskuere er trælse - og jo flere gange, det sker, jo højere blev bøden for hver gang
○ Spørgsmålet er så, at hvis man får en stor bøde fra DBU’s disciplinærudvalg - så anker man den nok op til appeludvalget, hvem er så part der? BIF, men hvad så med 1. instansen? Hvem varetager 1. instansens interesse?
§ Dommeren er “politiet” her - kan en fodbolddommer optræde i en disciplinærsag? Nej, for fodbolddommeren er ikke part i en disciplinærsag (ligesom politibetjenten heller ikke er)
□ Hvad hvis dommeren har fået et slag i hovedet - nej, så er dommeren ikke part, så er dommeren forurettet. Og det er ikke forurettede, som bestemmer, om der skal være en straffesag
□ Det er dommeren, der indberetter sagen - og kun dommeren, der bestemmer, om der skal være en sag - og så bestemmer disciplinærudvalget
□ Men hvem varetager så interessen?
® Normalt er det anklagemyndigheden
® Det er der reelt ikke i idrættens system - og det er lidt et problem
® Der er ikke nogen til at varetage systemets interesse
◊ I 1. instans er det vist DBU’s udvalg selv
◊ Men der er ingen bestemt til 2. instans
} Det vil være en advokat måske
◊ I 2. instans normalt er det statsadvokaten, der så varetager statens interesse - Fodboldens appelinstans
- 2 kamre
- sager fra LU og DBU
- kompetence i h.t. DBU’s love
- bøder over 5.000 kr.
- udelukkelse over 8 runder
- udelukkelse over 6 mdr.
- appel til DIF
- DBU endelighedsbestemmelser
- evt. tilsidesættelse
INDDRAGELSE AF CAS PRAKSIS
INDDRAGELSE AF EU-RET
INDDRAGELSE AF ALM. LOVGIVNING
(Jespers stikord)
INDDRAGELSE AF CAS PRAKSIS
* Ikke afklaret, dog doping * CAS Højesteret = Forbundsdomstolen hedder den egentligt
INDDRAGELSE AF EU-RET
* Tilbageholdenhed, men - sag 2/2016 Herlev vs. DBU * Hvad kan problemet være med at inddrage EU-ret - hvis vi ser på fodbold? ○ 26-27 medlemmer af EU - så ikke 55, som der er i UEFA ○ De medlemslande, som så ikke er med i EU, er fuldstændig ligeglade med de regler fra EU - så derfor er det en udfordring at påberåbe sig EU-reglerne § FIFA skriger af grin, hvis man prøver at påberåbe sig EU-reglerne ○ Vi kan ikke have to hold i UEFA, hvor EU-landene stiller strengere krav end de andre lande ○ Financial Fairplay kan ikke trækkes op og gælde for landene uden for UEFA - og der er ingen interesse i de resterende 155 lande i FIFA til at indføre de regler ○ Derfor skal man være opmærksom på, hvilke regler man kan påberåbe sig
INDDRAGELSE AF ALM. LOVGIVNING
* Sag 21/2011 Aalborg Håndbold vs. DHF ○ Aalborg Håndbold var tidligere medlem af AAB - og ændrede så navn til Aalborg Håndbold ApS og spiller så på Vadums licens - kunne man tage navnet Aalborg Håndbold? § Der er en udfordring i forhold til navnerettigheder § Aalborg Håndboldklub i Vejgaard syntes, at det var en dårlig idé, at de fik det navn - men det fik de lov til Så her var de almindelige regler - immateriel ret - i spil
DOMSTOLSPRØVELSE
EUROPÆISKE TVISTLØSNINGER (Jespers stikord)
DOMSTOLSPRØVELSE
* Reelt op til parterne
Absolut undtagelse
EUROPÆISKE TVISTLØSNINGER
* IOC, UEFA, EHF * Internt system * Samt voldgiftssystem: CAS * UEFA - disciplinær og appel - inspektører - Club Financial Control Body - CAS - retssikkerhed og Lex Sportiva - Skenderbeu.sagen - England-Norde U 19-kamp * IOC - ikke magtens 3-deling - eksekutiv com. - ad hoc (under CAS) - OL i Rio, doping, Rusland * Tennis - Individuelle atleter - kommercielle turneringer Ligger udenfor, da det er privat - amerikansk sportsmodel, hvor det er franchising - så sanktionerne er også særskilt Vi kan ikke trække tvistløsningen fra IOC og trække det ned over alle idrætter - man skal se, hvor man er i systemet og hvilken idræt
Storbritanien og USA
SPORTENS INTERNATIONALE VOLDGIFT (Jespers stikord)
Uanset, hvor man er i idrætten, så skal man respektere CAS
* CAS, Lausanne, Schweiz
* Procesregler, CAS CODE * 2 afdelinger - ordinære, første instans - appel * Endelige og bindende afgørelser * Afgørelser har præjudikatværdi * Fordele og ulemper ved voldgift * CAS’s historie - reform i 1994: ICAS - herefter uafhængig international voldgift
ICAS og CAS
- ICAS, øverste organ - CAS, nedsætter paneler m.v.
CAS OG SCHWEIZISKE FORBUNDSDOMSTOL
* Schweizisk lovgivning * Efterprøvelse * Schweiziske procedureregler * Schweizisk praksis * Kendelser må ikke stride mod ”public policy”, grundlæggende retsprincipper - f.eks. Matuzalem-sagen - 558/2011 og 27/3 2012 SKAL vi kunne til eksamen - vedrører kontraktrettigheder - den røg gennem hele systemet
CAS OG EMRK
* Alene indirekte anvendelig - CAS 2011/A/2426: ADAMUS vs. FIFA - public policy - retfærdig rettergang. Art.b. Pas på med, om man overhovedet er i et land, der ser sig forpligtet af EMRK - CAS 2011/A/2384: CONTADOR - anonymt vidne savnede proportionalitet
CAS OG LEX SPORTIVA
* Fortolker, udvikler, harmoniserer * Dvs. Lex Sportiva er: - spilregler - konkurrenceregler - klubregler - dommerskabte fra CAS
CAS proces (Jespers stikord)
VOLDGIFTSBESTEMMELSER
* Vedtagelse og gyldighed - iht. love og regler - konkret vedtagelse - ved indmeldelse * Fortolkning - alm. Regler - schweiziske forbundsdomstol - restriktiv, indskrænkende
CAS CODE – APPELVOLDGIFTSRETTEN
* Indbringelse - kommunikation - fax, mail, kurér - appelskrift (appellant) - svarskrift (respondent) - yderligere processkrifter - amicus curiae - intervention, kumulation
VOLDGIFTSDOMMEREN
* 3 dommere (evt. 1)
KOMPETENCE
* Afgør selv * Evt. foreløbige retsskridt
LOVVALG
* Organisationernes love og regler * Evt. schweizisk ret
SAGSBEHANDLING
* Skriftlig og høring (evt.) - sandhedsopfordring * De Novo-princip - efterprøve alle fakta og Jus - nye anbringender m.v. - omfattende prøvelsesret
VOLDGIFTSKENDELSEN (AWARD)
* Art. R. 59: flertalsbeslutning - minus dissens * Endelig og bindende * Håndhæves efter New York-konventionen * Offentliggørelse
OMKOSTNINGER
* Regelsæt og skema * Kommercielle sager * Disciplinærsager * Evt. retshjælp
CAS AD HOC DIVISION
* Olympiske Lege m.v. - EM og VM i fodbold * Hurtige afgørelser - CAS 2008/OG/08/008
CAS ANTI-DOPING DIVISION
* OL
CAS OG PRÆJUDIKATVÆRDI
* Betydelig værdi for fremtidige sager * Sportsverdenen indretter sig * Forudsigelighed * Retssikkerhed
Konkurrencereglerne (overordnet fra lektion med doping)
- er regler for rammen omkring sportskonkurrencer – i modsætning til spillereglerne for en sport
Almene konkurrenceregler (for alle idrætsgrene):- Doping
- Gælder for alle sportsgrene
- Handle mod sportens integritet
- Matchfixing
- Gælder i alle sportsgrene
- Handle mod sportens integritet
- Generelle regler, der kan udledes af retskilderne (Kapitel 4)
- Disciplinærregler
- Eksklusion fra foreninger
- (Procesreglerne)
- Doping
Specielle konkurrenceregler (særlige for den enkelte idrætsgren)
* Indhold og fortolkning af love / regulativer for den pågældende sport
* Hvis den samme regel er gældende i to eller flere specialforbund, kan der være tale om en almindelig regel, der kan anvendes i mangel af modstående
* Hvis der ikke er en regel i en anden sport, så hvis der er den samme regel, der gælder i to eller flere sportsgrene, så kan det være, at det er en almindelig regel, som så kan anvendes
§ Lidt ligesom obligationsretten, som kan gælde på mange retsområde
Spillereglerne
* Fx hvor mange personer på et hold, hvornår der er offside - de administreres af dommeren
* Det skal vi ikke igennem
Foreningsreglerne/klubreglerne
* Hvem bestemmer, hvem er i bestyrelsen?
Eksklusion fra klubben
Hvad er doping?
- Europarådets definition (1963): ”Atleters tilførsel eller brug af en hvilken som helst substans, der er fremmed for kroppen, eller en hvilken som helst fysiologisk substans, taget i abnorme mængder eller på abnorm vis, med det ene formål på kunstig og uretfærdig vis at øge præstationen i konkurrencer”.
- Problemer: Bevis for formålet med indtagelse? Hvad er en ”abnorm” mængde?
Vanskeligt at bevise - man kan ikke rigtigt bruge definitionen til så meget derfor, end bare at sige, hvad vi allerede ved, at man ikke må bruge doping for at snyde i sporten
- Problemer: Bevis for formålet med indtagelse? Hvad er en ”abnorm” mængde?
Definition af doping
- WADAs definition: ”Doping er forekomsten af overtrædelse af en eller flere af de regler, der findes i WADC artikel 2.1 – 2.11”.
* Definitionen mere præcis end Europarådets definition - her skal vi ikke tale mere om, hvad der er abnorm, uretfærdig mv. - det er mere kontant her
* Det handler delt om, hvilken metode man bruger, eller om hvilke stoffer man bruger
De stoffer og metoder, der er forbudt, vælges efter de følgende kriterier:- Præstationsfremmende
- Sundhedsskadelige
- Imod sportens ånd (jf. præamblen til WADC)
2 ud af 3 kriterier er nok til at stoffer/metoder kan komme på listen
Hvis stoffet opfylder to af de tre kriterier, så er det et muligt stof, der kan komme på listen
Eksempler på ”grænsen”
* Nikotin? Kom på WADAs observationsliste i 2012 (snus)
* Er vist ikke omfattet af listen i dag
§ Det er kun på observationslisten - så det er på “prøve” - de holder øje med, om det bruges mere og mere
* Kan virke opkvikkende - øge sanserne - virke stimulerende
* Koffein? Lovligt siden 2004.
* Doping med eget blod? Forbudt.
* Mængden af røde blodlegemer øges, så iltoptagelse øges
* Kreatin? Lovligt.
* Højdekammer? Lovligt siden 2006.
* At tage op i højden, så forøges de røde blodlegemer
* Har været forbudt før, at man måtte gå ind i et kammer, hvor højden var lavet kunstigt - men det må man gerne nu
* Efedrin? Virker slankende..
* Forbudt - det er på listen
* Vægtpineri?
* Må man gerne
Der er andre præstationsfremmende ting, end bare doping - fx specielle løbesko, eller andet udefrakommende, men det er ikke opfattet som doping
Anti doping før 1998
1928: Første regler om doping – IAAF atletik
Populære dopingmidler: Amfetamin
* Var lovligt helt op til 60’erne generelt - altså amfetamin - det kunne man bare købe - det øgede ens præstation og gjorde, at man skulle sove mere
1963: IOC nedsætter medicinsk komité
Første tests af atleter: OL i 1968 (Genoble og Mexico).
* Stadig på meget primitiv plan - kan kun spore de helt store mængder
Populære dopingmidler: Anabole steroider. Andre hormonpræparater.
* Steroider er til idrætter, der kræver styrke - hvis man har brugt det, så kan man blive udelukket i 5 år, men effekten vil stadig være der derefter, så det er lidt straf, man tager for så at have effekten stadig senere
1963 – 1974: Statsstøttet doping i Østeuropa: Svømning, atletik, gymnastik og vægtløftning. Pålidelig test mod steroider indfaset efter 1974.
* Forskubbede sporten - der var mange fra Østeuropa, der vandt medaljer til OL i den periode
* Det var meget tydeligt for de andre, at de var dopet - for de andre atleter
Populære dopingmidler: Anabole steroider. Bloddoping.
1974 – 1988: Doping udbredt i idræt baseret på styrke og udholdenhed.
Ben Johnson: OL i Seoul 1988 (steroider). UCI indfører biometrisk pas (”blodpas”) mod bloddoping.
* Vinder 100 m løb for herre og tages dagen efter i dopingkontrollen - canadier
Populære dopingmidler: EPO
* Virkelig en gamechanger, at der kom EPO
* Medicin til bl.a. nyrepatienter - kroppen øger de røde blodlegemer og det kan meget vanskeligt spores
Det er et kæmpeproblem
EPO – doping der virker!
- EPO (Erythropoietin) som ”gamechanger” ca. 1990
- Tradition for doping i (professionel) cykelsport: Tidlige eksempler i Tour de France, Knud Enemark Jensen OL 1960, Tom Simpson på Mont Ventoux 1967
- Sidste ”rene” vinder af Tour de France før EPO formentlig Greg LeMond
Gennemsnitshastighed i Tour de France: - 1978-1987: 36,3 km/t
- 1988-1998: 38,9 km/t
- 1999-2009: 40,3 km/t
Nu er den også højere - men det kan sagtens være på andre grunde - materialer og træningsmetoder er blevet bedre - Stoffet stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. Forøget iltoptagelse – bedre præstation i udholdenhedsidræt
- Man kan arbejde længere på maksimum uden at blive udmattet
- Man har ikke en chance, hvis man skal kæmpe mod en, der atger EPO
- Maksimal iltoptagelse kan øges 8% – 12%
- Ved arbejde med 80% af max belastning øges tiden til udmattelse med ca. 50%
- Hæmatokrit-værdi: Procentvise andel af røde blodlegemer i blodet. Raske mennesker: Ca. 45 M og 40 K.
- HV falder ved intensiv træning (men stiger ved højdetræning)
- Cykelholdet Gewiss-Ballan, december 1994 – maj 1995: Blodprøver viste forøget gennemsnitlig HV fra 41,1 til 53,7
- Havde blandt andet Bjarne Riis
- HV-værdi over 50 burde nærmest have dræbt dem - det giver stod risiko for at få blodpropper - måtte vække dem flere gange om natten for at få dem til at gå rundt for at undgå blodpropper
HV over 50 giver startforbud i cykelløb
Dopingbekæmpelse efter EPO
- Festina-skandalen i 1998 – begyndelsen til det moderne anti doping-arbejde
* En af massørerne bliver stoppet i bilen ved tolden mellem England og Frankrig, da de følgende etape skulle køres i Frankrig, som var propfuldt med dopingmidler - så Festina-holdet blev udelukket- IOC initiativ til oprettelse af WADA
- Det var på IOC’s foranledning, at WADA blev oprettet
- Stor politisk bedrift - virkelig mange lande og idrætsforbund, der arbejder sammen her
- Oprettelse af nationale anti doping-organisationer (NADO) med forskellig organisation og finansiering
- Investering i moderne test- og analysemetoder
- Operation Puerto: Dr. Fuentes, spansk undersøgelse
- McLaren-rapporten (1) og (2) om doping ved OL i Sochi og om statsstyret doping i Rusland
Populære dopingmetoder: Genmodificerede celler - mikrodoping- Nærmest umuligt at spore
- Tager kroppens egne celler ud og stimulere dem på forskellig vis, og så inficerer man dem igen - kan ikke spores endnu, da det jo lidt bare er kroppens egne celler
- Mikrodoping: Giver EPO i meget, meget små doser, så det ikke kan spores
WADA er sat i verden for at sikre, at reglerne overholdes - ikke så meget at udrydde doping på den måde, mere bare at sikre, at reglerne overholdes, og at sporten foregår fair - eller noget i den stil, som han sagde
- IOC initiativ til oprettelse af WADA
Hvorfor bekæmpe doping?
- Folk vil miste interessen for sport, hvis man ved, at alle er dopet -
Firmaerne, der er sponsorer for eliteidrætter, har været meget skarpe om, at de vil ikke have noget at gøre med doping - og det kan være det, der har stor betydning for, at sporten holdes ren- Sundhedssynspunktet – hvor langt rækker det? Elitesport er ikke sundt. Motionister skal beskyttes?
- Bekæmpe snyd i elitesport – specialforbund har været ligeglade?
- Baseball, NFL er ikke under WADA - de har så deres egne regler
- De forbund, der ikke er under IOC, der finder man sport, der ikke har dopingregler - USA for det meste
- Offentlig interesse i at bekæmpe kriminelles fortjenester på handel med doping
- Indtil for nylig var strafferammen ikke så stor, så risikoen for at blive nappet var ikke så slem
- Offentlig interesse i ”ren” sport – da sport regnes for en del af kulturlivet
Eliten som forbilleder for unge
Regelgrundlag - oversigt
Doping
Privatretlige og offentligretlige regler spiller sammen på det område her - ligesom ved matchfixing
- Der er to konventioner - det må vi gerne huske
Offentligretlige regler:
* Europarådets konvention (1989)
* De 50 lande i Europa - dem, der har underskrevet EMRK
* UNESCO – konventionen 2005 (aftalt på Københavner-konferencen 2003)
* WADA blev stiftet der også - det kan alle lande i verden egentlig tiltræde, hvis de vil
* Lov om forbud mod visse dopingmidler
* Lov om fremme af integritet i idrætten
* Det er reglerne i Danmark
Privatretlige regler:
* WADA-koden (WADC), København 2003
* Hvilke metoder er forbudte, hvordan laver man prøver, hvilke stoffer mv., som er fastsat heri
* Nationale antidopingregler (WADA-koden) – elite- og konkurrenceidræt
* Sådan som ADD og DIF har indført WADA-koden i Danmark, dog med flere tilføjelser, så det er ikke en afskrift, men det er i vidt omfang WADA-koden, der er blevet implementeret
* Dopingreglement for motionsidræt – medlemmer af DIF, DGI og DFIF
* Fitnesscentre mv., som er under en af de tre forbund der
* Samarbejdsaftaler ADD – Motionscentre
* Sanktionen er at blive udelukket fra at komme i motionscentrene - og hvilken straf er det så? Det er i hvert fald bedre end ingenting :-)
* Der er motionscentre, som ingen aftale har med ADD, eller der er motionscentre, hvor man selv kan lukke sig ind, så det er meget muligt for folk at tage steroider alligevel
* Internationale regler i særlige sportsgrene/forbund i og udenfor WADA
Lovregler om doping
Lov om forbud mod visse dopingmidler
* Implementerer Europarådets konvention i dansk ret.
* Dopingloven er en implementering af Europarådets konvention
* En konvention er jo bare en aftale mellem stater, som skal implementeres for at gælde
* Forbud mod at fremstille, indføre, udføre, forhandle, besidde mm. visse dopingmidler (før indtagelse)
* Ikke strafbart at indtage - men alt andet håndtering af doping er strafbart
§ Tanken er, at den, der tager det, er en stakkel, der skal hjælpes, mens den, der sælger det, er en kriminel, der skal i fængsel
* Loven indeholder et bilag med listen over de stoffer, der er forbudte
* Opbygget ad modum lov om euforiserende stoffer
* Handel med dopingmidler er strafbart
* Straframmen er på 6 års fængsel - politiets adgang til fx telefonaflytning, ransagning mv. den er der, når strafferammen er på 6 år eller mere
* Det er ikke strafbart at snyde ved at dope sig i professionel sport (i Danmark)
* Det angiver dopingloven ikke
* Er der lande, hvor det er strafbart? Ja, Østrig, Tyskland, Italien, Belgien - det er også en sag for politiet, hvis man doper sig
§ Det har man så valgt i Danmark, at det ikke er - her har man sagt, at det er idrættens verden, der må håndtere det
§ Der er en dom, hvor man overvejede, om politiet måtte ransagde idrætsudøvers hotelværelser til OL - det måtte de, hvis de lovede ikke at retsforfølge dem - de fandt doping
Efter dopingloven er det anabolske steroider og EPO mv., der er ulovligt - mens der er mange andre stoffer nævnt i WADA - så det er ikke det samme
Lov om fremme af integritet i idrætten
* Implementerer UNESCO-konventionen
* Opbygning, opgave og rammer for ADD
* ADD har en bestyrelse på 6 medlemmer - 4 udpeget af kulturministeren og 2 udpeget af idrætsorganisationerne
* Det er en offentlig myndighed, men den opfatter sig som en del af idrætsorganisationerne - men det er stadig en offentlig myndighed
* Hjemmel til at fratage tilskud fra idrætsforeninger, der ikke samarbejder om at bekæmpe doping og matchfixing
* Der er rigtig mange sportsgrene, som er udenfor DIF - man tvinger dem så til at acceptere dopingreglerne ved at sige, at de ingen penge får, hvis de ikke følger dem
Kriminaliserer matchfixing udenfor strl. § 279
Bekendtgørelse om fremme af integritet i idrætten
* Implementerer WADA’s dopingliste og WADA-koden (WADC)
* Implementeringen i dansk ret
* Hjemmel til at fratage tilskud og registrering af dopingsyndere
* Bestemmelser om Matchfixing-sekretariatet
* Enhed i Danmark, der koordinerer kampen mod Matchfixing - ligger under spillemyndigheden (måske)
§ 1: Som doping betragtes de stoffer og metoder, der fremgår af bilag 1, som er en oversættelse af World Anti-Doping Agencys (WADA’s) dopingliste for 2021 (…).
§ 2: Det er en forudsætning for ydelse af tilskud i medfør af lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri til Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund, at organisationerne indfører og håndhæver regler om dopingkontrol og -sanktioner i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bilag 2, som er en oversættelse af World Anti-Doping Code (…)
* Lov om euforiserende stoffer * Straffelovens § 191 (grove overtrædelser af lov om euf.) * Straffelovens § 191a (grove overtrædelser af dopingloven) * Straffelovens § 279 (bedrageri – snyd i sport for at opnå økonomisk vinding ved at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse hos forurettede) * Udlodningsloven og folkeoplysningsloven Bekendtgørelse om overskud fra lotteri mm (”tipsmidlerne”)
Idrættens egne regler for doping
Internationale regler
World Anti-doping Program (WADP), herunder WADA-kodekset (World Anti-Doping Code - WADC)
Hvad er doping, beviskrav, sanktioner, mv.
WADAs internationale standarder:
* Beskriver, hvordan det rent praktisk skal håndteres i virkeligheden
* Dopinglisten
* Fastsat af folk med lægelig, sundhedsfaglig ekspertise
* Regler om fremgangsmåden ved prøvetagning
* Blodprøve eller urinprøve eller som det tredje, noget der hedder dried blood spot - hvor man tager en dråbe blod ved at prikke i fingeren
* Der er mindst tre folk fra ADD, der møder op til fx en fodboldkamp for at tage dopingkontrol
§ Tre spillere fra hvert hold i fodbold udtages så til kontrol - i halvlegen - ofte tilfældigt, medmindre der måske er en, som er kommet tilbage fra en skadesperiode, eller en der er blevet ekstra god på det sidste
□ Hele proceduren filmes, og kun spilleren må håndtere prøven - det skulle hældes over i to reagensglas - kontrollanten skulle vist også se urinen forlade kroppen
□ Sendt til Oslo, hvor det analyseres
* Analyse af dopingprøver – krav til laboratorier mv
* Regler om dispensationer fra Dopinglisten (TUE – international standard for Therapeutic Use Exemption)
* Fx dem, der har Astma kan få lov til at tage medicin for det
* ADD har udviklet en App, så man kan scanne medicin, og så vil den fortælle, om der er noget på dopinglisten
* Er man international eliteudøver eller deltager i internationale elitekonkurrencer, så skal man have en TUE på forhånd
§ Modsat hvis det er på lavere niveau, så kan man godt komme med den bagefter
Persondatabeskyttelse
Nærmere om WADA
- WADA er en stiftelse, organiseret i Lausanne efter schweizisk lov, hovedsæde i Montreal, Canada
* Organiseret efter schweizisk ret -
* Schweiz er et neutralt land, så det er egnet til at huse alle de der organisationer, fx også FN og de andre organisationer fra sporten, som har hovedsæde i Schweiz- IOC (19) og deltagende regeringer (19 – heraf Europa 5) udpeger WADAs ”Foundation Board” – (38 medlemmer)
- Foundation Board udpeger flertal i bestyrelse på 12. Præsident vælges på skift af IOC og regeringer.
- Vedtager WADC mm
- Regler vedtaget af WADA er ikke umiddelbart anvendelige, men skal implementeres nationalt.
- Er der konflikt, så er det de nationale regler, der går forud
- I Danmark er dette sket gennem de Nationale Antidopingregler, der er udarbejdet af ADD og DIF
Andre lande har implementeret WADC på andre måder
World Anti-doping Code (WADC)
Ny WADC (nr. 4) vedtaget på kongres 2019, i kraft 1/1 2021.
Binder de parter, der underskriver:
* IOC + Paraolympisk org.
* Da de har accepteret at være bundet af det, så betyder det, at alle lande, der vil have deres atleter til OL, de er forpligtet til også at være med i det
* Nationale OC (i Danmark DIF)
* Internationale idrætsorganisationer (fx FIFA, IAF, FINA)
* Når FIFA, der har underskrevet, så betyder det, at de lande, der vil have deres lande med til VM, er forpligtet til at også at være med - god motivation
§ FIFA havde en sag mod Malta, da de havde sagt i deres ret, at der kun var karantæne i 1 år, når man havde et mildt dopingstof - i stedet for de påkrævet 2 år - her sagde CAS, nej, det er de nationale regler, der gælder
* Arrangører af store idrætsbegivenheder (fx Tour de France)
* Det er en privat begivenhed - de er ikke nødvendigvis forpligtet af de internationale cykelregler (IOCE) - men de kan forpligte sig, hvis de vil, og det har de gjort
* Nationale Anti-doping organisationer
* Andre idrætsorganisationer, fx professionel liga uden for IOC-systemet, Formel 1 mv
* WADA gælder ikke for fx Formel 1 - de har andre dopingregler
WADC er privatretlige regler (lex sportiva) – konkurrenceregler, dvs. regler for afviklingen af en sportsbegivenhed
De nationale anti-dopingregler omfatter regler om
De nationale anti-dopingregler omfatter regler om:
Gennemfører de samme bestemmelser som i WADA
* Dopingkontrol
* Bevis og bevisbyrde
* Prøvetagning og analyse
* Sanktioner: Foreløbig suspension, ret til en høring, diskvalifikation, udelukkelse, regler for hold og organisationer
* Appel, forældelse mm.
* Oplysning og forskning
Dopinglisten
De nationale anti-dopingregler
Omfatter elite- og konkurrenceidræt, opdelt i 3 grupper:
1)ADDs prioriterede testgruppe:
Team Danmark-støttede atleter, OL-deltagere, andre i international elite
* Dem, man først og fremmest tester, er dem, som er på internationalt eliteniveau - OL-deltagere mv. - så laver man hvert år en liste, der udgives 1. januar
* 74 stk. lige for tiden
* Jonas Vingegaard er der ikke, for han vil være på en international liste - IOCE’s liste over prioriterede testgruppe
2)National elite, særlig liste for hvert af de 62 DIF-forbund, fx
Dem, der konkurrerer på nationalt plan - dem, der spiller i noget, hvor der er nationale konkurrencer
- Fx Superligaholdene, landsholdsspillere
DBU: A-landshold (M&K), Superliga og 1. division (M), U 21 og U 19 (M), Liga (K)
DHF: Landshold (M&K), U-landshold (M&K), deltagere i ligarækker (M&K)
Dansk Kegle Union: Ingen.
3)Øvrige deltagere i DIF konkurrenceidræt, fx fodbold 2. division, deltagere i nationale mesterskaber mm, men ikke ”super-motionister”
Forskellen for, hvilken gruppe man er, er hvilket testprogram man bliver udsat for - dem i den øverste, de skal op i whereabouts
Prioriteret testgruppe
- Hvem er omfattet: Danske sportsfolk under DIF – og danske sportsfolk under IF
- Hjemlige: Besluttes af ADD efter samråd med DIF
- Udenlandske: Besluttes af IF.
- Oversigt pr. september 2023 findes på ADD’s hjemmeside (74 stk.) og på internationale forbunds hjemmesider.
- Alle bliver testet regelmæssigt uden for konkurrence (og ved internationale stævner)
- Regler om ”whereabouts”: Bopæl, træningssteder, konkurrenceplan, 60 min. træffetid hver dag inden for 3 måneders periode
- Det kan man sige, at det er et indgreb i privatlivets fred, men det er vilkårene for at være med i elitesport
- Overtrædelser af regler (”filing failiure” eller ”missed test”) giver advarsel
- Enten hvis man ikke opgiver adresse, eller man ikke er der, når kontrollen er, så får man en advarsel
3 advarsler inden for 12 måneder: Sag med op til 2 års udelukkelse
- Enten hvis man ikke opgiver adresse, eller man ikke er der, når kontrollen er, så får man en advarsel
Motionsidræt og doping
Har deres eget reglement
Der er rimelig ofte kontrol i fitnesscentre
- Udelukkelse, hvis man siger nej, eller hvis man er positiv
- Sådanne sager kan ankes til et nævn og bringes endnu højere op
Dopingreglement for motionsidræt
Danske regler (ikke WADA).
Idrætsudøvere organiseret under DGI og DFIF samt DIF-medlemmer, der ikke er omfattet af de nationale antidopingregler
Motionscentre under disse organisationer.
Sanktioner
Sager føres for Motionsdopingnævnet. Appelmulighed til DIF’s Appelinstans.
Mulighed for udelukkelse op til 2 år (fra deltagelse og fra lønnede hverv)
Kommercielle motions- og fitness-centre
Samarbejdsaftaler med ADD? Mærkningsordning. Udelukkelse fra godkendte centre.
ADD’s opsøgende og forebyggende indsats.
- Især for at snakke med unge mennesker og fortælle og risici med at tage stofferne
Der kan være mange problemer med at tage doping - både på kroppen, men også på psyken - også når de begynder at bruge hjemmelavet metoder, så kan det gå helt galt
De 11 typer af dopingsager
- Positiv dopingprøve
- Anvendelse af forbudt stof eller metode
- Unddrage sig prøvetagning
- Whereabouts-overtrædelser
- Snyd med dopingkontrollen
- Besiddelse af forbudt stof
- Sager vedr. medhjælpere/støttepersoner
- Salg, indsmugling mv
- Bistand ved ”administration” (sundhedspersoner mv)
- Andre former for medvirken
- Forbudt tilknytning (til tidligere dømte)
Påvirkning af vidner
Sanktioner ved doping
Systemet er, at er der en overtrædelse af en af de 11 forseelser, så får man en sanktion - der er en sportslig sanktion, først diskvalifikation i forhold til den pågældende sportsgren og 4 års udelukkelse af al konkurrencesport
Hovedregler ved overtrædelse af dopingreglerne
* Diskvalifikation i aktuel konkurrence (evt. også tidligere konkurrencer i et stævne, fx OL eller VM)
* HR: 4 års udelukkelse
* Det er udgangspunktet, at der er udelukkelse i 4 år fra al konkurrencesport
* Advarsel (”reprimande”) eller kortere udelukkelse (op til 2 år) fx for overtrædelse af regler om whereabouts, medvirken mv., undskyldende omstændigheder (fx ung alder)
* I særlige tilfælde kan der ske kortete udelukkelser
* Konkret vurdering og hvilken forseelse
* Tager fx hensyn til udøverens unge alder
* Mere end 4 år (op til livstid) ved ulovlig handel mv., gentagelsestilfælde, andre skærpende omstændigheder
* Fx i medhjælpersagerne - hvor det er læger, der har købt dopingen - de får typisk 8 års udelukkelse eller livstid
Nationale Antidopingregler, artikel 10.
Artikel 2.1. Positiv prøve
Prøvetagning
Prøvetagning:
* Store idrætsbegivenheder, fx VM i Ishockey, danske mesterskaber og store stævner lignende: Arrangøren bestiller tests (i Danmark – hos ADD eller private leverandører)
* Der kan ske tests til store idrætsbegivenheder, men det kan også være under træning, at de dukker op
* Specialforbund under DIF kan bestille tests uden for konkurrence
* ADD’s testprogram: International og national elite testes efter særlig plan, i konkurrence (fx efter kamp i is-ligaen) eller ved træning
* Test af motionister – DGI, DFIF, DIF-motionister mv
* Test af private motionscentre uden for DIF mv efter særlig aftale
Prøvemetoder: Urinprøve, blodprøve, Dried Blood Spots
ADD’s testprogram
Der testes mere i nogle sportsgrene end i andre - og det er der, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der kan være snyd der, fx triatlon, cykling, svømning
International elite (prioriteret testgruppe) - testes intensivt
National elite - testes en eller flere gange hvert år uden for og ved konkurrence
Gruppe 3 – øvrige konkurrence – testes ved stikprøver efter en risikovurdering
__
Motionister under DIF, DGI og DFIF testes efter risikovurdering
Private motionscentre: Efter særlig plan (opsøgende arbejde)
Mest testede sportsgrene: Vægt- og styrkeløft, triatlon, cykling, svømning
Mindst testede sportsgren: Softball og svæveflyvning.
Dopinglisten
Revideres årligt. 3 typer af forbudte stoffer og metoder:
Bindende for enhver, der udøver sport, som er bundet af listen - uanset om man er bekendt med det - så man skal orientere sig i den som sportsudøver
Forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence): S1 – S5, M1 – M3.
Fx anabole stoffer, væksthormoner, EPO, sløringsstoffer, eget blod til blod-doping, genmodificerede celler
Dem, der giver mere udholdenhed - de er altid forbudt
Forbudt i konkurrence: S6 – S9
Stimulerende stoffer (fx amfetamin og kokain – men ikke koffein og nikotin), narkotika (fx heroin og canabis)
Dem, der giver en effekt her og nu
Forbudt i visse idrætsgrene (men ikke i andre)
Beta-blokkere er forbudt i fx bueskydning, skydning, automobil-sport, billard, golf, visse typer af skisport.
* Sænker ens puls, hvilket er godt i nogle sportsgrene, men fx i fodbold gør det jo ingenting, så der er det ikke forbudt
Alkohol er forbudt i fx motorsport (!) og bueskydning (!) men ikke generelt
Specificerede og ikke-specificerede stoffer
Inden for hver gruppe af stoffer (dem, der er ovenfor), de kan også kategoriseres i nedenstående
Ikke-specificerede
”Hårde” dopingstoffer, dopinglistens S1, S2, S4(4), S4(5) og S6(a), samt de forbudte metoder M1 – M3
Mere alvorlige end de andre
Testes man positivt - så er det obligatorisk, at man udelukkes fra den konkurrence, man er med i, samt at straffen/sanktionen er hårdere for dem (end ved de specificerede)
Specificerede
Dopingstoffer, der typisk også findes i medicin
Betydning bl.a:
Midlertidig udelukkelse: Altid ved positiv prøve for ikke-specificerede stoffer
Hårdere sanktion ved ikke-specificerede stoffer
Alle stimulerende stoffer er forbudte
- De ikke specificerede stimulerende stoffer er de hårde stoffer, fx amfetamin, kokain mv.
Ansvar og bevis ved doping og positiv prøve
Hvornår kan man sanktionere for indtagelse af stofferne
Der er forskel på reglerne for ansvar og bevis - eller noget - i forhold til almindelig ret
Dansk strafferets ansvars- og bevisregler gælder ikke direkte i en sag i idrættens system
Ansvar:
Dansk ret:
- Objektivt ansvar
Speciallovgivningen
Arbejdsmiljøloven (AG ansvarlig, hvis der kommer en arbejdstager til skader)
- Forsæt (direkte, sandsynlighedsforsæt, dolus eventualis)
- Uagtsomhed (grov uagtsomhed – simpel uagtsomhed)
- Hændelig begivenhed
Man har valgt et andet ansvarsbegreb ved doping
Nationale Antidopingregler 10.2.3: Ansvar
* Adfærd som X vidste udgjorde en overtrædelse af antidopingreglerne, eller
* Det svarer næsten til direkte forsæt
* X vidste, at der var en betydelig risiko for, at denne adfærd kunne udgøre eller resultere i en overtrædelse af antidopingreglerne, og åbenlyst ignorerede risikoen.
* Minder om sandsynlighedsforsæt - man kender risikoen, og man accepterer risikoen - men man er nok mere nede og sige, at det er grov uagtsomhed
Så grov uagtsomhed er som udgangspunkt også omfattet af de danske dopingregler
Ansvar for positiv prøve
Positiv prøve (artikel 2.1):
* Hovedregel: Idrætsudøveren er objektivt ansvarlig for tilstedeværelsen af forbudt stof i kroppen
* Man har ansvar, selvom man ikke vidste, at man havde indtaget et ulovligt stof, eller ikke ved, hvordan det kom ind i ens krop
* Ansvar for medhjælperes handlinger (herunder familie mv)
* Man er også ansvarlig for en medhjælpers handlinger
* De to steder er de eneste i dopingreglerne, at man har et objektivt ansvar
* Man er nødt til at have den afvejning her - for det vil jo være umuligt at finde ud af, hvordan et vist stof er kommet ind i kroppen som ADD, hvis udøveren siger, at det ikke var ham
* Så kun ved artikel 2.1 er der et objektivt ansvar
* Automatisk diskvalifikation i den aktuelle konkurrence
Ved udmålingen af sanktionen og evt. fratagelse i tidligere konkurrencer har det betydning, om idrætsudøveren har handlet forsætligt eller uagtsomt, evt. om der er tale om en hændelig begivenhed.
Andre overtrædelser (Artikel 2.2 – 2.11)
* Ansvarlig for forsætlige og groft uagtsomme handlinger. (Simpel uagtsomhed – formentlig ikke)
* Her skal man se på, om der har været et forsæt eller grov uagtsomhed
* Simpel uagtsomhed straffes som UG ikke ved disse regler
* Simpel uagtsomhed foreligger, når der er en norm på området - så hvad vil en almindelig sportsudøver have gjort her
Grov uagtsomhed - det er mere hensynsløst
Bevis
Artikel 2.1 Positiv prøve
- ADD har bevisbyrden for tilstedeværelse af forbudt stof eller anvendelse af ulovlig metode: Prøvetagning (1) eller andre beviser (2 – 11)
* ADD har bevisbyrden for, at prøven er positiv
* Når man har en prøve, så skal man først se, om det er et specificerede stof eller et ikke specificerede stof
§ Er det ikke specificeret, så er UG, at der er udelukkelse i 4 år, medmindre idrætsudøveren kan sandsynliggøre, at det ikke var for at snyde i sporten - beviskravet er her “overvejende sandsynligt”
§ Ved specificeret stof er det UG, at der er udelukkelse i 2 år, medmindre ADD kan bevise (stærkere beviskrav), at der er handlet forsætligt af idrætsudøveren - så er det 4 år- ADD bevisstyrkekrav: ”tilfredsstillende” – ”comfortable satisfaction” (praksis CAS)
- Beviskrav:
§ Fuldt bevis = ingen rimelig tvivl - det krav, der er i dansk strafferet - der skal ikke være tvivl om skyld
§ Comfortable satisfaction
□ Det ADD har af bevisstyrkekrav
□ Praksis fra CAS er, at vi skal op på et beviskrav for det samme som ved afskedigelsessager for fx tjenesteforsømmelse
§ Overvejende sandsynlighed = når det ene resultat er mere sandsynligt end det andet - over 50% - der, hvor vægtskålen tipper til det enes favør
□ Det er det atleten skal ved ikke specificeret stof - at de ikke har handlet forsætligt
§ Ikke bevist
- Beviskrav:
- Ikke specificeret stof/metode: Udelukkelse i 4 år medmindre atleten kan sandsynliggøre (”overvejende sandsynligt), at der ikke er handlet forsætligt
- Man skal helst kunne påvise kilden til stoffet så for at løfte sin bevisbyrde
- Specificeret stof: Udelukkelse i 2 år, medmindre ADD kan bevise (”comfortable satisfaction”), at der er handlet forsætligt.
- Så kan det bevises, at det skal op til 4 år
- Fejl i prøvetagningen eller ved analysen vender bevisbyrden
- Positiv prøve: Idrætsudøveren siger ofte, at han/hun ikke har snydt, og ikke ved, hvor stoffet kommer fra. Efter praksis kræves det, at den tiltalte kan udpege kilden til det ulovlige stof – ellers anses forholdet at være forsætligt
- Vidneforklaringer er gyldigt bevis
Procesregler fra straffesager kan i et vist omfang anvendes (vidner, kontradiktion, aktindsigt mv).
- ADD bevisstyrkekrav: ”tilfredsstillende” – ”comfortable satisfaction” (praksis CAS)
Bevis
Bevisbyrde: Hvem skal føre beviset (Hvem kommer det til skade, at beviset ikke er ført)?
Bevisstyrkekrav: Hvor meget skal der til, før noget er bevist?
* Fuldstændigt bevis (andre muligheder kan udelukkes)
* Bevist ”uden rimelig tvivl”
* ”Comfortable satisfaction” (tilfredsstiller den dømmende myndighed)
* ”Overvejende sandsynligt” (mere sandsynligt end det modsatte) eller ”bevisovervægt”, dvs. mere end 50%
”Kan ikke udelukkes”
Richard Gasquet – artikel 2.1
+ sag med speedway-kører + Contador
Efter en kamp ved French Open testet positiv for kokain - han nægter, at han har taget det stof - der er en positiv prøve, så han er objektiv ansvarlig for det - 4 års udelukkelse, medmindre han kan godtgøre med overvejende sandsynlighed for, at det ikke er forsætligt, at det er i kroppen - hvis det kan lade sig gøre, så er det UG, at det er 2 år
- Han beder om en B-prøve - det viser også, at der er kokain
- Så siger han, at natten før havde han kysset en, som havde taget kokain - og man finder hende, som siger det samme - og man tager blodprøver, der viser, at hun tager kokain og har gjort det længe, og det har han ikke - og der var så meget lidt kokain i hans blod
- CAS må så overveje, hvilke andre muligheder der kan være til det - og de kommer frem til, at den mest sandsynlige grund til det
- Da det er så lidt kokain kommer de frem til, at det havde så lidt betydning for konkurrencen, at han ender med bare at få en reprimande
Lidt det samme som med Astma-kysset, hvor hendes kæreste havde Astma, og de havde kysset inden kontrollen og her kom man frem til, at det måtte også være den mest sandsynlige grund
Ny regel om misbrugsstoffer – artikel 10.2.4
- I forhold til det nævnte i bogen (måske)
- Hvis der er tale om et misbrugsstof - og man tager det i forbindelse med sociale sammenhæng og ikke for at snyde i sporten, så kan man nøjes med udelukkelse i 3 måneder, og hvis man godtager at deltage i et misbrugsprogram (afvænningsprogram), så kan det nedsættes til 1 måned
Ny sag fra DIF’s appelinstans - 20/2022
- Speedway-kører testes positiv for hash
- Han siger, at han ikke havde gjort det for at snyde og helt uden for nogen sammenhæng med den her konkurrence, så han ville have karantænen sat ned
- Som tommelfingerregel siger man, at hvis man har en værdi på mindre 180 nl/g, så er der en formodning for, at det er lang tid siden, at man har taget det
- ADD havde målt koncentrationen i hans blod til 2570 nl/g, så langt over grænseværdien - så han fik en udelukkelse på 2 år - han kunne ikke vise, at det var sandsynligt, at det ikke var taget for kort tid siden
Contador-sagen også kunne man nævne
Her måtte CAS også afveje, hvad var sandsynligheden for, at han havde fået det via bøffen modsat andre måder, altså at han var dopet - og her fandt CAS det ikke sandsynliggjort
TUE
- Tilladelse til at bruge forbudt stof pga. helbredsforhold
- Medicinen må ikke give atleten en fordel i forhold til raske atleter
- Berger-sagen (CAS 2009/A/1948): Atleten har bevisbyrden for, at stoffet ikke give en fordel
- Eliteidrætsudøvere skal søge TUE på forhånd (inden stævne/konkurrence)
- Andre kan søge TUE efterfølgende (på anmodning fra ADD)
Vigtig betydning, om man er international udøver eller national udøver - i forhold til, hvornår man skal have en TUE, men også i forhold til appelinstansen
International eliteidrætsudøver:
* udtaget til et internationalt specialforbunds prioriterede testgruppe, eller
* skal deltage ved et arrangement/konkurrence, der rangerer som international begivenhed hos det internationale specialforbund
National eliteidrætsudøver:
* udtaget til ADD’s prioriterede testgruppe, eller
* dyrker idræt på et niveau, der er på ADD’s forbundsoversigt over national elite
Michael Rasmussen – artikel 2.2: Benyttelse af forbudt stof
- etape Tour de France, 2005
Ikke nogen positiv prøve
Men der var vidneforklaringer fra hans læge, og der var problemer med hans whereabouts
Minder lidt om måske en straffesag
Han har senere erkendt, at han havde brugt doping - han endte med at samarbejde med ADD og fortælle alt, hvad han vidste om doping i cyklingen og også om hans konkurrenter
En afgørelse i CAS, hvor man har udelukket de russiske atleter i to år som følge af doping
Artikel 2.2
DIF’s Appelinstans, sag nr. 08/2023, kendelse 23. august 2023
Benyttelse af doping - disciplinærsag uden positive dopingprøve
En vægtløfter - var væk på efterskole i et år, og da han kom tilbage var han fænomenalt - så meget, at vægtløftningsforbundet testede ham for doping - alle prøver var negative - men de var sikker på, at han var dopet alligevel og valgte at udelukke ham i to år
Problematisk, da der ingen beviser er, for at han er dopet - forbundet i vægtløftning er slet ikke kompetent til at træffe dopingsager, da de er under DIF, hvorfor det falder til ADD
Sun Yang – svømning
Artikel 2.3: Unddrage sig prøvetagning
- Dygtig svømmer - har vundet OL og VM adskillige gange
- Hans udsættes for en uvarslet dopingkontrol fra svømningsforbundet - den ene af personerne, der er der - en sygeplejerske - har ikke legitimation med
- De kontakter det kinesiske svømmeforbund, og de kommer, og hans bodyguard kommer, og de ender med at ødelægge prøven, da de mener, at de der kontrollanter ikke har lov til at være der
- Han får lov til at svømme ved VM, der kommer - hvor han vinder
- Han får derudover en udelukkelse på 4 af FINA (svømmeforbundet)
- I CAS får han 8 år for den her forseelse
- Han mener, at det er procedurefejl, så derfor måtte de gerne ødelægge det
- CAS siger, nej, udelukkelse i 8 år
- Sun Yang møder så op i Menneskerettighedsdomstolen
- Hans advokat opdager, at en af dommerne i CAS har udtalt sig lidt racistisk mod kinesere - så de mener, at dommen er ugyldig på grund af inhabilitet
- CAS siger nej, men så tager de til appelinstansen for det - som man kan ved procedurespørgsmål, og de siger, ja, der er er inhabilitet - så de kasserer dommen, så nu skal det hele starte forfra
- Han kan derfor være med til OL
Der er kun 4 års udelukkelse, da der er sket regelændring (eller noget)
Mikael Ymer – artikel 2.4
Overtrædelse af bestemmelser om whereabouts
Uagtsomhed?
Han er nr. 67 i verden på ATP-listen - den bedste tennisspiller i Sverige - han er på den prioriterede liste - så han er omfattet af whereabouts
Han har så fortalt, at han er på det her hotel til en tennisturnering - da han så skal tjekke ind, så er der ikke mere plads, så han kommer hen på et andet hotel
Så vil skæbnen, at dopingkontrol kommer på besøg - han er der ikke - så ringer kontrollanten til ham med et spansk telefonnummer kl 5 om morgenen - den tager han ikke, da han ikke lige tænker, at han kender nogen fra Spanien, der vil ringe på det tidspunkt
Tredje gang, at han har problemer med whereabouts
HR: tre gange, så er det 4 års udelukkelse
I denne sag siger den første instans, at der godt nok er en overtrædelse af whereabouts-reglerne, men da han ikke har handlet uagtsomt, så er der ikke overtrædelse
WADA indbringer så det for CAS, og her kommer de frem til, at det er uagtsomt, at han ikke opdaterer om sine whereabouts - problemet er her, at han ikke selv sørger for at opdatere om sine whereabouts - så han røg ud i fire år
Artikel 2.5
Snyd med dopingkontrol
OL I Sochi 2014 og afledte sager, bl.a.:
* WADA mod RUSADA, CAS 2020/O/6689
* Systematisk snyd - russerne udvalgte de sportsfolk, som de mente var risiko for at blive taget til dopingkontrol - så et år før tog de dopingprøver, hvor de så ikke var dopet, og så dopede man dem, og da man så kom til OL, så byttede de prøverne ud med de rene
* En whistleblower fortalte WADA om det her - de ville udelukke alle dem, der stod på listen - det var mistænkeligt
§ Det ville CAS ikke - de ville have noget mere til, før man kunne udelukke atleterne - her var der ikke sikkerhed for skyld
* CAS 2021/ADD/21
Pound- og McLaren Rapporterne 1 og 2
Artikel 2.6 – besiddelse af forbudt stof
Forsøg og tilbagetræden fra forsøg
- Fx bestilt en pakke, der tages i tolden eller noget
- Mange af de sager her om året - for enhver kan gå ind på internettet og købe dopingmidler - endda på apoteket i nogle lande
- Sag:
- Man kan træde tilbage fra forsøg, hvis man gør det frivilligt - og man skal kunne bevise, at man gør det
- I denne sag, at alene forklaringen om, at de havde afbestilt, fordi de havde fortrudt det, det var ikke bevis nok
Måske sagde han mere om det…
Dopingsag efter de nationale dopingregler
- En sag for dopingnævnet starter typisk med en positiv dopingprøve
* Det første ADD så vil gøre er at undersøge, om der er en TUE
* Er der ikke en TUE, så vil man oplyse idrætsudøveren om, at der er en positiv prøve
§ Dertil vil man oplyse en række andre: Det idrætsforbund, der er tale om, og måske det internationale idrætsforbund, hvis det er internationalt
* Dopingsagen åbnes
§ Eventuel midlertidig udelukkelse
□ Det er obligatorisk ved de uspecificerede stoffer
* Vedkommende indkaldes til interview (afhøring)
§ Man har pligt til at medvirke til efterforskning
§ Eneste undtagelse er, hvis man kan komme til at inkriminere sig selv
□ Det er ikke strafbart at have stoffet i sin krop, så udgangspunktet er, at politiet ikke inddrages
§ Man informeres om, at man kan få en B-prøve - hvis den er negativ, så stoppes sagen der- Test i eller uden for konkurrence: Regler om prøvetagning og opbevaring/transport af prøven.
- Prøven sendes til laboratorium (i Oslo)
- Positiv dopingprøve: ADD undersøger, om der er en TUE?
- Hvis ingen TUE – eller nægter at medvirke i test? ADD åbner dopingsag.
- Dopingsagen åbnes: Besked til atlet, klub og specialforbund
- Eventuel midlertidig udelukkelse (mens sagen undersøges)
- Interview hos ADD: Indsigelser? Orientering om mulighed for analyse af B-prøve. Anden efterforskning.
Sagen lukkes – eller indstilling til sanktion ved Dopingnævnet (anklage)
Procedureregler - oversigt - doping
ADD er undersøger (=anklager)
Formanden for Dopingnævnet er en dommer, og de to andre medlemmer er typisk udpeget af DIF
En afgørelse fra ADD om at indstille sagen til nævnet, det er ikke en forvaltningsakt, så det kan ikke klages
- Men de optrådte vist alligevel som forvaltningsmyndighed…
Hvis man har en positiv dopingprøve, men ADD vælger ikke at indbringe sagen for nævnet, fordi der snart er OL - her kan WADA vælge at tage sagen op, hvis ADD ikke gør noget ved det - hvis håndhævelsen af reglerne ikke sker effektivt
- WADA bliver altid oplyst om, hvis der er en positiv dopingprøve
Matchfixing er sammensat på samme måde som dopingnævnet
Dopingnævnet
- ADD er ”anklager”
- Den tiltalte kan være bistået af en forsvarer (HR: Egen regning)
Foregår nærmest som en retssag - der er et anklagerskrift, hører forklaringer, og så er der procedure til sidst
* Skriftlig forberedelse af sagen i Dopingnævnet
* Evt. mundtlig forhandling i Dopingnævnet
* Officialprincippet gælder som udgangspunkt
* Det er forvaltningsretlig sag, om man vil
* Straffeproces-regler gælder ikke (HR)
* Formanden for nævnet er en dommer, så derfor vil de være tilbøjelige til at anbringe de regler, der gælder
Det skal vurderes
* Kendelse: Advarsel, udelukkelse
* Tidspunktet for udelukkelsens begyndelse (prøve – dom)
Diskvalifikation i den aktuelle konkurrence.
Appelmuligheder fra dopingnævnet
Dopingnævnets kendelse kan appelleres
* til DIF’s Appelinstans - af udøveren, specialforbundet, IF, ADD og WADA. (IOC). Frist: 28 dage.
* Alle parter, der er interesseret i denne sag, kan egentlig appellere en sag fra Dopingnævnet til DIF’s Appelinstans
* Appelfristen er 28 dage
* Til CAS: Sager vedr. atleter i international elite og deltagelse i en international konkurrence kan appelleres direkte til CAS. Frist: 21 dage.
* Der er derudover mulighed for direkte appel til CAS - det er de atleter, som er i den internationale elite eller ved deltagelse i en international konkurrence, før man kan appellere
§ Så man skal lidt op, før man kan komme i CAS - det er ikke deltagere i Copenhagen Maraton
§ WADA kan appellere en sag fra dopingnævnet direkte til CAS, hvis ingen andre vil - fx hvis de finder, at de bliver beskyttet af landet
* Omfatter prioriteret testgruppe + evt. andre efter ADD’s beslutning, eller deltager i internationale stævner for eliten (IF vurdering)
* CAS: Forhandlingsprincippet (modificeret)
___
DIF’s Appelinstans’ kendelse kan appelleres
* Til CAS: Af WADA og IF – men ikke af andre
* Det vender han lige tilbage
* IF - samlebetegnelse for international idrætsforbund - så det internationale DIF
CAS’ kendelser kan ikke appelleres.
* Domstolsprøvelse? Forbundsdomstolen i Bern kan prøve formalia/ordre public i kendelser fra CAS.
* CAS er voldgift, som opererer efter schweizisk ret - og det kan appelleres, hvis der skal ske prøve af formelle fejl eller noget i strid med ordre public
* Vist kun to sager nogensinde, der med succes er blevet appelleret til Forbundsdomstolen
Evt. fratagelse af tidligere vundne medaljer (titler) afgøres i sagen eller af det relevante specialforbund / organisation, fx Tour de France
Valieva – OL Beijing – artikel 2.1: Positiv prøve, bevisbyrde, bevisstyrkekrav.
Gangen i en international dopingsag
Særlige regler for unge under 18 år
Hun er til de russiske mesterskaber, der starter den 23-12-2021, hvor hun vinder guld - stævnet varer to dage
Den 25-12-2021 får hun taget en dopingprøve
Den 7-2-2022 vinder hun guld sammen med sit hold til Vinter-OL
Den 8-2-2022 kommer resultatet på dopingprøven - det er for en af de hårde dopingstoffer - hjertemedicin (uspecificerede) - så her er det obligatorisk at blive udelukket for og diskvalificeret i konkurrencen
Den 9-2-2022 bliver hun udelukket af RUSADA - den bliver så omgjort efter hendes protest
Sagen indbringes så for CAS - OL - afdelingen etableres en måned før OL - de fleste sager angår atleter, der ikke er blevet udtaget til OL, og som mener, at de bør kunne være med
- CAS stadfæster, at hun kan skøjte videre - de lægger vægt på, at prøven er taget fra før OL, og at hun er under 18 år, hvor der er lempeligere regler
- Hun får derfor lov til at konkurrerer videre til OL
IOC beslutter ikke at give medaljer i konkurrencen til medaljeceremoni, mens sagen bliver efterforsket - det klager USA (sølv) over, da de vil have deres medalje, til CAS - men det fik de ikke medhold i
Efter OL pålægger WADA, at RUSADA skal tage sagen op - eller noget
I Januar 2023 indbringes sagen for det russiske dopingnævn - de beslutter, at hun skal slippe med en reprimande - de tror på, at det var en fejl, at hun fik stoffet
Da det er en international konkurrence, kan sagen påklages af flere
- RUSADA appellerer og siger, at der var en overtrædelse af dopingreglerne, som burde sanktioneres
* Uden at sige, hvad sanktionen skulle være - det var nok fordi, når nu de to andre havde appelleret, så kunne de ligeså også, så sagen kunne blive til noget
- ISU (international skøjte union) siger, at hun skal udelukkes i 4 år (2år) - fra dagen fra dopingprøven
- WADA siger, at hun skal udelukkes i 4 år fra dagen, hvor kendelsen afsiges
USA ville også klage, men de havde ikke partsstatus, selvom det havde betydning for dem i forhold til deres medaljer, så de kunne ikke klage
Dopingloven og straffeloven
Danmark kan komme WADA ind i lovreglerne på den måde, vi vil, og vi kan lave alt muligt ekstra også (vist)
1 Positiv prøve under træning
2 Fund af dopingmiddel på hotelværelse
3 Brug af bloddoping
Nationale Anti-doping regler
1 Positiv prøve under træning: Ja, artikel 2.1
2 Fund af dopingmiddel på hotelværelse: Ja, artikel 2.6 (besiddelse)
3 Brug af bloddoping: Ja, forbudt metode, artikel 2.1
Alle tre tilfælde er omfattet af de nationale anti-dopingregler
Der er dog et men - det er ikke altid, at et hotelværelse fyldt med stoffer betyder en sanktion - det er, hvis det er stoffer, som kun er forbudte under konkurrencen, og i det tilfælde er det ikke en overtrædelse af nationale anti-dopingregler
Dopingloven
1 Positiv prøve under træning: Nej, indtagelse ikke omfattet af dopingloven.
2 Fund af dopingmiddel på hotelværelse: Ja, forudsat middel er omfattet af loven og fundet er i Danmark. Mulighed for strafnedsættelse hvis også sanktion i idrættens system, STRL § 82, nr. 5.
Ved store mængder/forhandling: Evt. straffelovens § 191a.
Lov om euforiserende stoffer og straffeloven
1 Positiv prøve under træning: Nej, indtagelse er ikke omfattet af lov om euf.
2 Fund af dopingmiddel på hotelværelse: Ja, hvis middel også er omfattet af lov om euf (fx kokain). Stor mængde eller besiddelse med henblik på videresalg – straffelovens § 191. Det er i øvrigt ikke strafbart at snyde i elitesport (i Danmark) mm matchfixing.
3 Brug af bloddoping: Nej, det er ikke strafbart at snyde i elitesport (i Danmark).
Her er der også en liste over forbudte stoffer
Igen, hvis man tager et stof, der er omfattet af loven, så vil man ikke blive straffet for det - medmindre man fx kører bil
Lov om euforiserende stoffer har universel virkning, så vi kan godt straffe noget uden for Danmark, hvis det er en dansker (måske)
3 Brug af bloddoping: Nej, forbudt metode er ikke omfattet af dopingloven
Det er her, at det skal være på dopinglisten, før det er forbudt
Forbudte metoder er ikke omfattet af dopingloven - fx bloddoping, tilføring af saltvand, gendoping
Saltvand - afgørelse fra nævn: en 16-årige pige havde svært ved at restituere efter konkurrence, og så tager hun drop med saltvand - det er en forbudt metode, så det giver 4 års udelukkelse fra nævnet, men det blev så nedsat på grund af ung alder
- I 2012 blev det en forbudt metode - det var så ikke alle, der var klar over det
Det var hendes mor og træner, der havde hjulpet hende med det, så de fik også en sanktion
1 Hvem udpeger bestyrelsen i WADA?
- De deltagende regeringer og IOC
3 Kan en dansk cykelrytter straffes i Danmark for at teste positiv for dopingmidler, mens han deltager i et løb i Italien?
- Ja, men kun efter sportens regler
Italien vil sende sagen til ADD og bede dem overtage processen
Det er overtrædelse både af Italiens dopingregler og af Danmarks dopingregler - altså WADA
Det er ikke en overtrædelse af den danske dopinglov, hvis man testes positiv for det i Italien
4 Kan en russisk ishockeyspiller, der deltager ved VM i Ishockey i Herning, straf- fes i Danmark for at være i besiddelse af dopingmidler på sit hotelværelse?
- Ja, både efter sportens regler og dopingloven
5 Hvem udpeger dommerne i dopingnævnet?
- DIF’s bestyrelse
6 Kan en afgørelse fra dopingnævnet appelleres?
- Ja, alle afgørelser kan appelleres
7 Hvad hedder det nævn, der afgør dopingsager i motionsidrætten?
- Motionsdopingnævnet
8 Kan DBU tildele en dopet fodboldspiller en afgørelse fra dopingnævnet?
- Nej, DBU har ikke jurisdiktion i dette tilfælde
9 Hvad er en TUE?
- Medicinsk begrundet tilladelse til at bruge et forbudt stof
10 I hvilken gruppe af atleter er et ishockeyhold i Metal Ligaen (den bedste række), fx Aalborg Pirates?
- National Elite
11 Skal en fodboldspiller i superligaen orientere ADD om sine “whereabouts” (op- holdssted og træffetider)?
- Nej
12 Hvilken straf udmåler dopingnævnet som udgangspunkt, hvis en atlet første gang er testet positiv for et af de ikke-specificerede (“hårde”) forbudte stoffer?
- Karantæne i 4 år
13 Hvis en atlet er testet positiv for et af de “specificerede” stoffer, anses forseel- sen for at være sket forsætligt, hvis ADD kan godtgøre dette med en høj grad af sandsynlighed. Hvilket bevisstyrkekrav gælder for atleten, hvis den pågældende skal føre modbevis?
- Overvejende sandsynligt
Disciplinærpyramiden - fodboldens disciplinærsystem (4. lektion)
CAS
- ETHICS
- The Board
FIFA
UEFA
DIF
DBU
DIV.FOR.
- KLUBBER/FORENINGER
360.000 fodboldspillere
BREDDDE
- pillere
130.000 frivillige
- 1550 klubber i 2023-tal - 360.000 fodboldspillere i 2023 er organiseret heri ○ Hvem har vi udover fodboldspillere i vores klubber? § Frivillige ledere > det er dem, vi mest kommer efter, når vi taler matchfixing § I fodbold er der 130.000 stk. - frivillige § De er også omfattet af disciplinærsystemet § Fx brug af intern viden, fx at spillere er syge - så må de nok ikke spille på den kamp, der kommer - Her er Divisionsforeningen med i pyramiden (hvilket vist ikke var i den til den anden lektion) ○ Ikke en disciplinærinstans ○ DBU Bredde er en disciplinærinstans - de har en 1. instans og så appelinstans § I visse situationer kan det ryge op i disciplinærinstansen i DBU - og de har så også en appelinstans § Uafhængigt valgt og uafhængigt udpeget § En uafhængig advokat er formand for disciplinærinstansen i DBU □ Alt fra Danmarksserien og op skal i DBU □ Alt under skal i DBU Bredde disciplinærinstans ○ Princippet er to prøvelser - og så i helt ekstraordinære tilfælde (typisk længden af sanktion), så kan det bringes op i DBU's appel Der er to kamre i DBU's appelsystem - i begge kamre er der en landsdommer, som er formand - Emner, der ligger udenfor - korruption og beskikkelse - det vil typisk blive prøvet i et etisk system - og det ligger ud for FIFA i pyramiden - den spanske landstræner, der kyssede en spiller, det endte i ETHICS, og det var en FIFA-turnering
For at kunne sanktionere, så skal man vide, hvilke regler vi har at arbejde med - det vigtigste er begrebet Lex Sportiva
Hvad med doping? Hvor skal det indbringes? (I forhold til disciplinærpyramiden)
○ Hvis en serie 1 spiller i Jylland tages for doping, hvor starter den så henne?
§ Vi mangler en enhed i pyramiden - det er DIF - det er idrættens højeste appelinstans = “Højesteret”
§ Grunden til, at den kun har en appelinstans - og altså kun én instans, er fordi at sagerne typisk kommer nedefra og bliver afprøvet i DIF instansen - så de har været igennem flere instanser, inden de kommer hertil
§ Men hvor starter en dopingsag?
□ Ved Dopingnævnet - de behandler dopingsagerne
§ Matchfixingsagerne skal til Matchfixingnævnet
○ Hvem faciliterer nævnene?
§ Doping: Reglerne om doping står i WADA, og det er ADD, der står for det på nationalt plan, så de faciliterer Dopingnævnet
○ Afgørelserne fra nævnene kan ankes til CAS
§ Hvorfor kan de det? Som en del af WASA-kodekset, der skal samtlige idrætter i verden skal ultimativt anerkende at være omfattet af WADA-kodekset - og det betyder i princippet, at hvis der er tale om doping eller matchfixing, så er klubberne, spillerne og de frivillige omfattet af den pyramide her, så de kan ultimativt ende i CAS med sådanne sager
Generelt når man ikke i CAS på normalt niveau - efter de normale disciplinærsager - man når sjældent længere end til appelinstansen i sin lokalunion - men man kan jo ende i DIF Højesteret
SPORT og EU- RET
Lex Sportiva
- Væsentligt at kende det begreb, da der ved sportsret gælder princippet om sportens autonomi
○ Sporten har sin egen opbygning og sine egne regler
○ Sportspyramiderne - det er det, der kaldes sportens autonomi
○ For at sikre sportens autonomi i forhold til samfundet almindelige regler, så er det nødvendigt at have nogle sportslige regler - og samlebegreb for sportens regler er Lex Sportiva
§ Reglerne skal være klare og transparente
Lex Sportiva består af nogle undergrupper
Konkurrenceregler
Disciplinærregler
Klubregler
Spilleregler
- Det kan godt være, at spilleregler nøje hænger sammen med konkurrencereglerne for den enkelte idræt, og det er svært at skille ad
Konkurrenceregler
Fra Jespers lektion om Sport og EU-ret - så det er lidt rodet
§ Siger normalt, at det er noget, der gælder for det hele (måske alle sportsgrene?
□ Nok dele det op i, hvad foregår på banden, og hvad foregår udenfor banen
□ Det er rammerne - kan man sige
§ Afhænger af den enkelte idræt - 62 idrætter (så kan man snævre det ved OL)
□ Der vil typisk være et sæt konkurrenceregler for hver idræt (og et sæt spilleregler)
□ Fx ved fodbold
□ Antal hold i en række, antal point for en vundet kamp og for en uafgjort kamp (men det er forskelligt ved nogle turneringer, så det gælder ikke helt for det hele)
□ The Board bestemmer reglerne for fodbold - de ligger mellem FIFA og CAS (det er ikke en disciplinærenhed)
□ Hvor stor skal banen være, hvor stort skal målet være, hvor skal midtercirklen være, hvornår er der offside, hvornår er der mål mv.?
◊ Mål og offside - foregår jo på banen - er det konkurrenceregler eller spilleregler? (Jesper siger, at man ikke kan svare forkert til eksamen :-))
◊ Det er spilleregler, fordi det foregår på banen
◊ Hvorfor har det betydning, om det er konkurrenceregler eller spilleregler?
} Spilleregler kunne man godt kalde Field of Play (det, der foregår på banen)
} Det er forskellige enheder, der regulerer det, og som skal disciplinære det - altså administrerer dem
} Spilleregler - dommeren administrerer dem
} Konkurrenceregler - FIFA og UEFA efter om det er VM eller EM - på nationalt plan vil det være DBU - henholdsvis Danmarksforeningen (eller noget) og ellers lokalunionerne, som administrerer fx børnefodbold mv.
– Man kan klage over beslutninger her
– Modsat spillereglerne - det er dommerens skøn, som står ved - kun i helt ekstreme situationer kan det tilsidesættes
◊ Vi har ikke dommeren i pyramiden - hvor er han? Han er den turneringsansvarliges forlængede arm, kan man sige - så dommeren er egentlig politibetjenten på banen
} Når dommeren har truffet en afgørelse på banen, kan man så klage til divisionsforeningen?
– Ja, det kan man godt (48 timer efter), men får man noget ud af det?
– Man kan klage over karantæne som følge af røde/gule kort
– Men det er svært at klage over fx, at man bliver smidt ud af kampen eller offside eller straffespark eller mere - det kan man ikke rigtigt lave om på i kampen - er der så mulighed for at få det trukket det tilbage alligevel?
w Hvis en spiller smides ud i 62. minut ved en fejl - kan man så ved at klage få kampen genoptaget senere
w Det er Field of Play - kan man rulle det tilbage? Nej, det kan man som udgangspunkt ikke
w Det ville være noget værre råd
– Dommerens skøn står ved magt - ved Field of Play - det kan man ikke lave om på
w Det gælder i princippet også alle andre dommerafgørelser
w Er der så en undtagelse? Ja, hvis dommeren har anvendt fodboldens regler forkert, så der ikke er tale om et skøn - det er en objektiv fejl, så kan man få en situation, hvor kampen kan genoptages
– Hvad hvis det ikke er dommeren, der har udvist skønnet, men VAR? Er det så en Field of Play-afgørelse? Ja, det er bare en hjælpende hånd, som dommeren får - så det er et udtryk for dommerens skøn, og så er praksis, at vi ikke kan gøre noget ved - der skal være tale om forkert anvendelse af fodboldreglerne
◊ CAS og DIF-praksis - bevis - selv to graverende fejl fra dommeren i håndbold var ikke nok til at tilsidesætte kampen
□ Turneringsudbyderne har ansvaret for at fastsætte konkurrencereglerne
◊ Når reglerne fastsættes, skal man sørge for, at der er sportslig korrekt afvikling af turneringen - går både på kampen og på turneringen
} Hvis man bestemmer, at der skal være en ny kamp, så kan det få ændring på turneringen resultat og få betydning for de andre hold i turneringen - kun de to hold i den kamp er parter i sagen
} I afgørelserne kan man se, at spillerne er sure under kampen men bagefter ikke så meget - det er mere tilskuere, trænere mv., der er sure bagefter også
} Det er ikke set, at der i stedet er givet erstatning - ikke for field of play
Klubregler
§ Formkrav til at stifte en forening? Nej, bare der er vedtægter og et stiftelsesdokument
□ For at foreningen er omfattet af selskabsloven, så skal det være en overbygning/sidebygning, efter den danske model, hvor foreningen laver en aftale med selskabet om, at de må bruge deres rettigheder - og så er vi inde i selskabsloven og skal følge reglerne der - registrering i ES og betaling af kapital mv.
® Er der krav om direktion i et anpartsselskab? § 111 - man skal have en direktion, og så kan man fravælge en bestyrelse
® Hvis det er et aktieselskab, så skal man have både direktion og bestyrelse
§ Fungerer klubbens regler efter Lex Sportiva?
□ Som en del af Lex Sportiva er der klubregler, for vi skal have en klub/en forening, medmindre det er individual-sport, men de er også medlem af en forening for det meste
□ Er det samfundets almindelige regler, der gælder? Ja - så her skal vi overholde de almindelige regler
® Selskabet og klubben skal respektere samfundets almindelige regler - så de kan ikke sige det - de kan ikke påberåbe sig Lex Sportiva
□ Hvis det er en forening, hvilken regel er det så, man overordnet skal overholde?
® Sig ikke, at de ikke skal rette sig efter nogle regler!!
® De skal efterleve et regelsæt som forening - GRUNDLOVEN!
◊ Ellers EMRK kan man prøve at påberåbe sig
◊ Ellers aftalelovens § 36
§ Disciplinærsager her - det vil typisk være eksklusionssager
□ Hvor klubben vil af med et medlem
□ Fx især ved doping eller matchfixing - hvor man får en karantæne som sanktion, men det er måske ikke nok for en klub - de vil helt af med dem
Andre sager kan være pædofilisager - krænkelser - hvor man også vil af med medlemmet
Internationale regler og praksis.
- IOC
○ Gælder for afvikling af OL- Internationale forbund
○ Fx the Board - som har betydning helt ned til bredderækkerne jo, som også følger de fleste af de regler
§ Banens størrelse i ungdomsrækkerne er jo så anderledes - og så er der også fastsat særlige regler for serierækkerne angående det gule kort med 10 minutter karantæne
□ Uden for § 3-turneringerne - så kan man egentlig lave sine egne regler i strid med The Board
§ Det kræver dispensation fra The Board, at man kan lave en regel i strid med deres regler
§ Det er også bestemt nu, at vi kan have blandet hold - og det krævede ikke dispensation - IFAB
○ Det her er vist The Board
○ Der er gået noget galt med punkterne - se i pdf’en - WADA
○ Præceptive regler - skal respekteres - CAS
○ Håndterer typisk internationale afgørelser - FIFA og UEFA-afgørelser - alternativt doping og matchfixing-afgørelser på nationalt niveau, som kan komme op til CAS - Schweizisk ret.
○ CHF - Schweiz højesteret
CAS er et voldgiftsorgan, så afgørelser herfra er endelig og kan ikke ankes, men da CAS er hjemmehørende i Lausanne, og det gør, at CAS skal respektere schweizisk ret, og hvis man så mener, at der er sagt en kendelse i strid med det, så kan man indbringe den for schweizisk højesteret - det er domstolen selv, der vurderer, om de vil tage sagen
- Internationale forbund
Almindelige retsregler EMRK - for sport og EU-ret
- EMRK - art. 6:
○ retfærdig rettergang
○ sikker hjemmel
○ proportionale
○ konkrete (afgørelser)
○ De helt fundamentale retsprincipper skal afspejles i Lex Sportiva og i de afgørelser, som træffes i disciplinærpyramiden - hvis ikke, så vil CAS kunne omgøre afgørelserne
○ Fodbold, håndbold og ishockey har de mest udviklede Lex Sportiva
§ Så de har meget detaljerede regler - og de har meget opmærksom på de her principper
○ Der er ikke mange sager, der kommer til EMRK
§ De sager, der kommer så langt, det er typisk spillere, som kommer i en konflikt med en klub i forhold til kontrakt
§ Ellers kan det være de klubber, der rammes af de regler om financial fairplay (eller hvad det hed)
Men det stopper reelt set i CAS - og man kan se i praksis, at CAS faktisk ændrer mange afgørelser - så sagerne når ikke så langt længere
Praksis Sport og EU-ret
- Matuzalem - EMRK art. 8. (HUSK DEN TIL EKSAMEN)!!
○ Vedrører en sag, der kom hele vejen igennem systemet
○ Konflikt mellem to klubber angående transfersummen for fodboldspilleren
○ Første gang, vi fik en afgørelse, hvor afgørelsen kom fra FIFA, som ankes op til CAS, og den ankes så videre op i systemet til den schweiziske forbundsdomstol - det kunne i princippet ikke kunne lade sig gøre, men forbundsdomstolen tog den, og sagen endte helt henne ved EMRK-domstolen
○ Til eksamen: Er der en sag, hvor vi ved, at den kan bringes helt op gennem EMRK og forbundsdomstolen, så er det den her sag, vi skal svare
○ Forbundsdomstolen 27/3-2012
○ CAS 2008/A/1519- DIF Appelinstans
○ DHF, 12/2020 - hjemmel.
§ Har taget stilling til, om DHF havde den fornødne hjemmel
§ Indendørs idrætter blev hårdt ramt af corona - så sæsonen, der var i gang der, blev lukket ned - havde man den fornødne hjemmel til det? Det mente DIF appelinstans ikke, at man havde > så der skulle afholdes en ny turnering, og så var der hjemmel (det giver ingen mening…)
○ også 17/2020 - CAS
○ 2017/A/5324 - hjemmel.
§ Er der fornøden hjemmel i det pågældende regelsæt eller ikke?
§ Første gang vi en CAS-afgørelse på begrebet, at turneringen skal være sportsligt korrekt afviklet
§ Man nåede frem til, at det øverste organ er dem, der definerer, hvad der er sportslig korrekt afvikling - hvad der er fair (måske?)
○ FIFA
sportslig korrekt afvikling
- DIF Appelinstans
Public policy - den schweiziske forbundsdomstol
- For at en CAS-afgørelse skal kunne indbringes, så skal der være tale om et emne, som kaldes public policy/ordre public - hvis vi bliver spurgt, hvad er det typisk for retsområde, som kan begrunde indbringelse for den schweiziske domstol, så er det hvis forbundsdomstolen kan se, at her er noget, som omhandler schweiziske regler angående public policy
- De regler kender vi også i forvaltningsretten
- Det er det samme, der gør sig gældende, når man skal op til EMRK-domstolen
- Proportionalitet
- lighed
- ligestilling
- ikke tilbagevirkende kraft
○ Fx hvis forbundet (dem, der fastsætter konkurrencereglerne, reglerne for turneringens afvikling), ændrer i turneringsreglerne/konkurrencereglerne undervejs i en turnering - det vil jo så i så fald være med tilbagevirkende kraft
○ Der er ikke nogle nedskrevne regler om, at man ikke må det, men det følger af de principper her, at man aldrig ændrer i konkurrencereglerne i en igangværende turnering
§ Og det var det, der kom på banen, da man lukkede ned for turneringen pga. corona - så det var problemet
§ Men man gik ind og sagde, at man ikke kunne afholde en sportslig korrekt afvikling af turneringen, når den ikke kunne spilles, så man måtte gå med, hvad var mest fair - kontrakter bindende
ugyldighedsregler
Almindelige regler (i forhold til sport og EU-ret)
- sportens autonomi
○ Samfundet kan ikke gribe ind i pyramiden, medmindre vi finder noget fra det omliggende samfund, og det kan fx være public policy, men ellers kan samfundet ikke gribe ind
○ Det er bekræftet i de sager her- DIF Appel 21/2011
○ Navneretssag her fra Aalborg - da håndboldklubben skiftede navn til Aalborg Håndbold (fra AAB Håndbold), men der er en anden håndboldklub i Vejgaard, der hedder Aalborg HK - problemet er så, at der er regler om navne i selskabsloven. Aalborg HK klagede så til DIF - der fik Aalborg Håndbold medhold efter almindelige retsregler, at det kunne de godt - U 2009.3048 H
○ Eneste Højesteretsdom på sportens område
○ Involverede parter - sagen, som spillerforeningen lagde mod DBU - spørgsmål om rangorden mellem DBU standardspillerkontrakt og overenskomsten, da der var uoverensstemmelser herimellem
○ Spillerforeningen gjorde gældende, at overenskomsten havde forrang for standardspillerkontrakten
○ Så diskussionen blev, om almindelige regler har forrang for Lex Sportiva
○ DBU vandt - så man kan ikke aftale noget uden for pyramiden og så påberåbe sig inden for pyramiden
○ Betingelse, at afgørelserne skal være proportionale, lighed, ligestilling mv. fra ordre public
§ Hvis det ikke er tilfældet, så vil domstolene gribe ind
Lex sportiva contra national ret
- DIF Appel 21/2011
Sport og EU
- Udgangspunktet med EU-ret er, at den ikke beskæftiger sig med nationale forhold eller med amatørsport
○ Lidt det samme som med The Board, hvor jo længere ned i pyramiden, man kommer, jo mere fleksibilitet bliver der, hvad for nogle regler, man spiller efter
○ Og det samme med EU - de ser på det overordnede- Som hovedregel:
○ ikke Nationale forhold
○ ikke amatørsport - Lissabon-traktaten. Artikel 165.
○ Først her kom der regulering af sport ind i EU-retten - Soft law frem til 2007.
○ Andonino-rapporten i 1985.
○ Larive i 1994
○ Tillæg til Amsterdam-traktaten i 1997
○ Pack- rapporten i 1997
○ Helsinki i 1999
○ Nice-erklæringen i 2000.
§ Det fremgår direkte heraf, at EU anerkender sportens autonomi - Status:
○ EU anerkender Sportens Autonomi (Nice-erklæringen), men EU reglerne har betydning for professionel sport på en række områder:
§ arbejdskraftens frie bevægelighed
□ Her tænker vi ikke på Serie 3 spillere - det drejer sig om de spillere, der skifter som en del af deres erhverv - som en del af DIF-transferregler
§ konkurrenceretten
§ misbrug af dominerende stilling
□ Det skal man passe på med - fx FIFA eller UEFA eller DBU, der misbruger sin dominerende stilling - de har monopil - sportens pyramidesystem er udtryk for et monopolsystem
Det var lidt det, der også blev gjort gældende i sagen med spillerkontrakterne - Righoldig praksis.
○ Begrænset til den mundtlige eksamen
○ “hvor har vi det fra” - sig, at der er righoldig praksis, og så kan man nævne en af dem - DIF vejledning.
DIF har udgivet en vejledning om EU-domstolens praksis - men den er vist tilbage fra 2014 - kan godt søge inspiration deri
- Som hovedregel:
Hvad er udfordringen, hvis EU vil komme og sige, at FIFA misbruger sin stilling?
- Der er mange lande i FIFA, der ikke er medlem af EU
- 211 medlemmer i FIFA og 55 lande i UEFA
- Serbien - hver eneste gang nogle nævner EU i UEFA, så er de fuldstændig ligeglade
- FIFA er også fuldstændig ligeglad med EU
- Det får betydning i nogle sager
○ I UEFA - financial fairplay-regler gælder kun for medlemslandene i EU, og det er kun halvdelen - så det er lidt et problem
○ Agent-reglerne mere restriktive - er det i strid med konkurrenceretten og varernes fri bevægelighed? Det vil ikke være bindende for fx Serbien eller Tyrkiet, hvis der kommer en afgørelse fra EMD angående det - hvad så?
§ En række agenter har i Tyskland vundet en sag, at de nye regler fra FIFA er i strid med EU-retten
§ Hvad så? Ja, så vil alle agenter nok lade sig registrere sig i Tyskland
□ Men måske kommer FIFA alligevel og siger, at så tager de deres licens
Så må de gå til CAS - og hvis de ikke får ret der, så må de gå til den schweiziske forbundsdomstol og vinde og få deres licens tilbage, men det kan tage 20 år, og de har ikke deres licens i mellemtiden
Fra praksis - tre vigtige domme fra sport og eu-ret
- Bosman, EF domstolen i 1992
○ Side 104 i bogen
○ Sag fra 1990 - afgørelse fra EMD dengang
○ Dengang var kontraktsreglerne skruet sammen på en sådan måde, at klubben 6 måneder før udløbet af en kontrakt kunne tilbyde forlængelse med en bestemt kontrakt, og så skulle man sige enten ja til kontrakten eller også røg man på transferlisten
○ I sagen tilbød klubben forlængelse med dårligere løn, det sagde han nej til, så røg han på transferlisten til en meget høj pris, som ingen ville betale - så han sad fast - han kunne ikke blive i klubben, men de ville ikke af med ham - og spillercertifikatet følger spilleren (eller noget), det blev ikke udleveret
○ Han gik til EM-domstolen, som gav ham medhold i, at det var i strid med noget
○ Der kom et nyt transfersystem nærmest på baggrund af den sag her
§ Mere frihed - spillerne bestemmer frit, om de vil blive eller flytte
§ Arbejdskraftens frie bevægelighed
□ Hvis man får et tilbud, kan man acceptere- Bernard, ECJ i 2008
○ Domstolsafgørelse i første omgang - handlede om, hvorvidt den kompensation, der gik til klubber i forbindelse med talentudvikling, om den var saglig (?), og om kompensationen var proportionalt
○ Her var det okay med kompensation efter princip om uddannelse - men beløbet var for højt - MECA-MEDINA i 2002+2004.
○ To svømmere blev testet positiv for et forbudt stof - fire år til at starte med, nedsat til to år
○ Her gik de til domstolene med det, at de blev forhindret i at udøve deres erhverv
Her sagde domstolen, at det var i orden, det her - det var lex sportiva, og der er regler om doping, og det var legitimt formål at have de regler - sportens korrekthed
- Bernard, ECJ i 2008
