Spørgsmål Flashcards

1
Q

Hvilke klassiske problematikker er knyttet til styring af den offentlige sektor?

A

Perry & Rainey: Distinktion mellem offentlig og privat. Typologi med ejerskab, finansiering og kontrol. Anderledes end i det private. Det offentlige har et samfundsmæssigt hensyn fremfor profit, reguleres ikke på samme måde af markedet, og er underlagt politiske krav, og kontrol af offentligheden.

PA-teori: Informationsasymmetri, og agentens tendens til shirking, gør at det kan være svært at styre og effektiviserer den offentlige sektor. Løsningen er ifølge Moe:
o Ex ante: ansætte de rigtige agenter, udformning af kontrakt
o Ex post: monitorere
Hierarki kan ses som en måde at internaliserer og minimere PA-udfordringerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke klassiske problematikker er knyttet til styring af den offentlige sektor?

A

Perry & Rainey: Distinktion mellem offentlig og privat. Typologi med ejerskab, finansiering og kontrol. Anderledes end i det private. Det offentlige har et samfundsmæssigt hensyn fremfor profit, reguleres ikke på samme måde af markedet, og er underlagt politiske krav, og kontrol af offentligheden.

PA-teori: Informationsasymmetri, og agentens tendens til shirking, gør at det kan være svært at styre og effektiviserer den offentlige sektor. Løsningen er ifølge Moe:
o Ex ante: ansætte de rigtige agenter, udformning af kontrakt
o Ex post: monitorere
Hierarki kan ses som en måde at internaliserer og minimere PA-udfordringerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken betydning har indretningen af den offentlige sektor for styringen af den?

A

Stazyk & Goerdel: Hierarki forbedre performance.
–> hvis lav politisk support og høj måluklarhed.
Lav politisk support og måluklarhed påvirker performance - hierarki moderer effekten.

Andrews et al: Centralisering har vist forskellig effekt på performance. Deres argument er at effekten interageres af organisatorisk strategi. Med andre ord - centralisering har en positiv effekt på performance, hvis det er i samspil med den rette organisatoriske strategi.
(Herunder om man er defender, prospector, analyzers og ??)
Centralisering måles her som: hierarki (høj) og deltagelse i beslutningstagen (lav).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kendetegner offentlige organisationer?

A

Perry & Rainey: Distinktion mellem offentlig og privat. Typologi med ejerskab, finansiering og kontrol. Anderledes end i det private. Det offentlige har et samfundsmæssigt hensyn fremfor profit, reguleres ikke på samme måde af markedet, og er underlagt politiske krav, og kontrol af offentligheden.

Politisk styret = manglende troværdighed.
Ansatte med professionelle normer, og indre motivation.
Multiple opgaver og agenter.
Svært at måle performance
Utvetydige mål.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfor den bureaukratiske styreform?

A

Moe: Hvorfor samles man

Weber: Hvorfor er den overlegen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke fordele og ulemper kan der være ved mediatisering?

A

Peters:
Fordele/ulemper ved mediatisering:
• Der kan argumenteres for, at øget mediatisering har den positive effekt at agenda-setting bliver en mere åben og inkluderende proces, hvor flere segmenter i samfundet får mulighed for at influere regeringens handlinger.
• Åbenhed i governance er godt fra et accountability-perspektiv, men det vil med stor sandsyn-lighed i højere grad føre til safe beslutninger – og måske ikke den type policy, som egentlig burde føres. Det bliver således sværere at træffe de vanskelige beslutninger. Øget transparens kan således forringe kvaliteten af de beslutninger, der træffes.
• En udfordring er imidlertid at systemet vil være biased mod simple frem for komplekse problemstillinger, ligesom der vil være mindre fokus på langsigtede issues. Dette skyldes fx at medier formidler historierne på ganske kort tid, hvor det ikke er muligt at gå i dybden med meget komplekse problemstillinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er mediatisering?

A

Strömbäck & Esser:
”Mediatization refers to a social change proces in which media have become increasingly influential in and deeply integrated into different spheres of society”.

Schillemans
Mediatisering dækker over processer, hvor organisationer eller institutioner tilpasser sig til nyhedsmedier eller integrerer mediernes logik i deres egne foretagende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan spiller medierne ind i accountability?

A

Jacobs & Schillemans: Forfatterne udvikler en typologi for, hvordan massemedier er involveret i processer inden for offentlig accountability.

o Sparks dækker over mediernes naturlige rolle, hvor de dækker organisationerne og hvor accountability-forum kan udløse konsekvenser som respons på en mediehistorie. Med andre ord kan spark lede til en brand, men der mangler ekstra brændstof fra en ekstern aktør før det sker.
Medier kan især fungere som sparks for offentlig accountability for offentlige organisationer, som har en høj grad af kontakt med borgerne i det daglige liv (tog, politi, hospital etc.).

o Forums dækker over, når medier opererer som accountability-forum i sig selv.
Denne rolle udspringer fra sparks-rollen. Det dækker over, at medier kan trigge formel accountability, når det de rapporterer er konsekvensen af efterspørgsel på accountability.

o Amplifiers dækker over, at medier kan forstærke accountability, fordi de rapporterer om de formellem accountability-processer.
Medierne har ikke en kritisk rolle her, men rapporterer blot accountability, hvilket kan have den effekt at det forstærkes.

o Triggers dækker over, at medierne også kan trigge formelle accountability-processer. Dette er sammenligneligt med fire alarms.
Medierne kan agere som accountability-forum på egen hånd, når de agerer som kritiske kommentatorer ift. deres egen kapacitet.
Med kritisk menes der, at der organisationen skal omtales negativt / der skal være udtryk for utilfredshed med organisationen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvorfor påvirker medierne nogle offentlige myndigheder mere end andre?

A

Frederiksson et al.:
• De finder, at myndighedernes tendens til at blive mediatiseret primært kan forklares ud fra deres ledelsesstruktur – og ikke ud fra mediepres, som man ellers kunne forvente. Det betyder med andre ord, at det snarere er organisationerne der gerne vil interagere med medierne (pull) end det er organisationerne som er tvunget til at tilpasse sig til medierne (push).
• De finder at ledelsestype er den eneste signifikante predictor for mediatisering. Dette taler således imod, at mediatisering er en reaktiv proces, som sker som reaktion på et eksternt pres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke udfordringer har litteraturen om mediatisering (metodisk)?

A

Udfordringer i litteraturen:
• En generel udfordring i mediatiseringslitteraturen er, at der ikke er enighed om definitioner og operationaliseringer. Desuden forholder de sig til forskellige analytiske niveauer, hvor de for-skellige definitioner ikke kan appliceres på alle analyseniveauer.
• Udfordringer med at identificere entydige kausale sammenhænge – men det illustrerer meget godt, hvor litteraturen på området befinder sig.
• Desuden er der for mange forskellige typer af forklaringer, som er blandet sammen inden for litteraturen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke argumenter kan der være for at politikere kan kontrollerer bureaukraterne?

A

PAGE:
Generelt: Politikere er indblandet i så mange beslutninger inden for meget diverse områder, hvorfor man må antage at de kun bruger marginal tid på disse ting. Derfor får de megen af deres information fra embedsmænd, hvilket kan skabe en demokratisk skævvridning, da embedsmændene får meget magt, selvom de ikke er folkevalgte.

Argumenter for, hvorfor politikere alligevel kan bevare kontrollen:

  1. For det første er det fortsat politikerne, der har beslutningsmagten. Godt nok har embedsmændene megen information, men deres magt er kun indirekte da den medieres gennem politiske aktører.
    a. Dette er baseret på en antagelse om en meget lineær policy proces, hvor de vigtigste beslutninger sker i agenda setting-fasen. Mange undersøgelser viser imidlertid, at implementeringen i høj grad også kan påvirke policy.
  2. De seneste årtier er der sket en stigning i antallet af spindoktorer og særlige rådgivere, hvilket kan fortolkes som et udtryk for mere magt til politikere frem for embedsværket.
    a. Dette argumenter udelukkende baseret på en stigning i antallet af spindoktorer/særlige rådgivere, men flere spindoktorer/særlige rådgivere betyder ikke nødvendigvis mere kontrol med embedsværket.
    b. Han argumenterer desuden for, at flere politiske rådgivere ligefrem kan skabe barrierer for kontrollen. Argumentet er, at det kræver flere hierarkiske lag og dermed kan gøre det vanskeligere at have kontrol med bureaukratiet.
  3. For det tredje har embedsmænd en helt særlig loyalitet over for de politikere, de arbejder for, hvilket skaber stor normativ power.
    a. Dette er måske gældende på en forvaltnings primære område, men på andre områder hvor der ikke er et klart mål, vil det ikke have en betydning.
  4. Den seneste tids litteratur understreger delegationsprincippet som værende en styrke for politikere frem for udtryk for at embedsmænd har magt over politikere. Via ”kontrakter” kan politikerne begrænse embedsmændenes grad af skøn i arbejdet.
    a. Dette er snarere et teoretisk argument end et empirisk argument.

Opsamling på Pages argument:

  1. Agendas: politikere beslutter, bureaukrater gennemfører.
    a. Workman har skrevet mere om dette siden Page’s bog.
  2. Institutional accounts of bureaucracy: flere politisk udpegede embedsmænd betyder mere politisk indflydelse på bureaukratier.
  3. Study of norms: norm for at søge den politiske retning. Politikere giver status, fordele etc. og får loyalitet og professionalisme til gengæld (bargain).
  4. Delegation: institutionelle design (police patrols, fire alarms, deck-stacking).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilken betydning har information fra bureaukratiet i forbindelse med politisk beslutningstagning?

A

Kan påvirke policy-agendaen - Bækgaard et al, og Schnoose.

Workman: Bureaukrater er gode i perioder med usikkerhed, da de kan leverer information som indeholder accuracy, reliability og consistency in supply, og dermed er relevante for at reducerer usikkerhed. Desuden argumenterer han for at politikere godt kan navigerer i den biased information.

Blom-Hansen:
Artiklen argumenterer for, at bureaukraters ekspertise ikke kun kan bruges til at påvirke den politiske agenda, men også til at influere politiske præferencer. Information fra bureaukratiet kan derfor påvirke politiske præferencer.
• Fordi bureaukrater kontrollerer informationsflowet til politikere, kontrollerer bureaukrater også de problemer og løsninger, som politikerne overvejer.
Gennem: 1) manipulere framingen af informationen, 2) strategisk fremhævelse af subsets af information (issue framing) og 3) udnytte at politikere tenderer til at foretrække informationskilder med hvem de har samme ideologiske præferencer (source cue).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken betydning har bureaukratiet for policy-dagsordenen og under hvilke betingelser har det indflydelse?

A

Bækgaard et al:
• 1. Andelen påvirker policy-dagsordenen:
De finder substantiel støtte til at andelen af administrative professionals påvirker den politiske dagsorden, så flere issues og en mere divers række af issues kommer på dagsordenen.

• 2. Flere udvalg mindsker betydning af bureaukrater.
Desuden findes der støtte til at effekten af administrative professionals på den politiske dagsorden er betinget af antallet af stående udvalg. Flere udvalg reducere effekten af administrative professionals betydning for den politiske dagsorden. Dette skyldes, at udvalgene gør at politikerne er mere involverede i beslutningsprocessen og dermed også i højere grad har kontrol med bureaukratiet.

• 3. Jo mere professionelle politikere, jo mindre betydning har bureaukrater.
Desuden findes der støtte til at effekten af administrative professionals på den politiske dagsorden er aftagende, desto mere professionaliserede politikerne er.
Da en højere grad af professionalisering gør dem mindre afhængige af administrative professionals. Desto mere de kompenseres, desto mere tid kan de bruge på selv at involvere sig.

Bækgaard et al (2): When politics matters:
Forvaltningens præferencer påvirker policy ved de områder der ikke er saliente for politikerne.
Politikere er særligt bekymrede/fokuserede på saliente emner. Dette skyldes ikke kun at det betyder mere for dem, men også fordi politikere har mindre indblik i tekniske spørgsmål på mindre saliente områder.
Resultater: De finder, at politiske præferencer trumfer forvaltningens præferencer på områder, som er saliente for offentligheden – men ikke på områder som ikke er saliente.

Schnose:
Udvælgelsen af bureaukrater (meritokrati vs. parti) afgør niveauet af bureaukratisk indflydelse på den politiske beslutningsproces. Dette skyldes, at denne udvælgelsesproces har implikationer for bureaukraternes incitament til compliance.
o Dette argument er baseret på PA-teori. Når partier selv ansætter bureaukrater, kan de vælge agenter med samme ideologiske præferencer og dermed er der en større sand-synlighed for compliance. Modsat har bureaukrater i meritokratiske systemer derfor større mulighed for at forme policies.
o Desuden tenderer bureaukrater i meritokratier til at maksimere deres egennytte ved at vedligeholde status quo. Der vil derfor typisk være mere stabile policy outcomes i meritokratiske systemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er konsekvenserne af (flere) politiske rådgivere?

A

Öhberg et al.:
Artiklen undersøger to mulige konsekvenser af øget politisk rekruttering, henholdsvis 1) administrativ politisering og 2) contestability.

Definition af administrative politicization:
• Administrative politicization er defineret som, når politiske rådgivere intervenerer i forholdet mellem ministeren og embedsværket med den konsekvens, at embedsværkets forsøg på at levere neutrale og objektive råd til ministeret bliver forstyrret eller blokeret.
o Der skelnes mellem procedural og substantiel politisering. Procedural politisering vil sige, at politiske rådgivere begrænser embedsværkets muligheder for at rådgive ministeren i policy-processer. Substantiel politisering dækker over, at politiske rådgivere kan politisere indholdet af policy-rådgivning fra embedsværket til ministeren og der-med begrænse embedsværkets muligheder for at yde neutral rådgivning.

Definition af contestability:
• Contestability dækker over de spændinger der kan opstå mellem embedsværket og politiske rådgivere i konkurrencen om adgang til ministeren.

I DK mere contestability i Sverige mere politisering (Sverige markant flere politiske rådgivere).

Hustedt & Salomonsen: Styrker den politiske kontrol med bureaukratiet. På forskellige måder i DK og Sverige.

Gallo & Lewis: Politiske embedsmænd påvirker performance negativt fordi:
1. De har dårligere kvalifikationer
2. De midlertidige ansættelser gør, at organisationen har svært ved at fastholde mål etc.
De finder, at federal programs med udnævnte fra kampagnen performer dårligst. Dernæst kommer programs med andre udnævnte, mens de federal programs der performer bedst er de som administreres af carrier professionals. Der er således støtte til alle hypoteser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan benyttes topembedsmænd i det offentlige:

A

Christensen et al.: Political executives maksimere deres kontrol over administrationen ved udvælgelsen af topembedsmænd. Både i kommuner og ministerier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan kan politikere have kontrol med forvaltningen?

A

Opsamling på Pages argument (med yderligere henvisninger til pensum):
1. Agendas: politikere beslutter, bureaukrater gennemfører.

  1. Institutional accounts of bureaucracy: flere politisk udpegede embedsmænd betyder mere politisk indflydelse på bureaukratier.
    • Christensen et al.: Political executives maksimere deres kontrol over administrationen ved udvælgelsen af topembedsmænd. Både i kommuner og ministerier.
    • Hustedt & Salomonsen: Politiske rådgivere styrker den politiske kontrol med bureaukratiet. På forskellige måder i DK og Sverige.
  2. Study of norms: norm for at søge den politiske retning. Politikere giver status, fordele etc. og får loyalitet og professionalisme til gengæld (bargain).
    • Krause & Carpenter: Gensidig legitimitet.
    Omhandler the transactional authority perspective. Dette er baseret – ikke bare på agentens accept af principalens autoritet, mens også principalens accept af agentens legitimitet. Det dækker således over en præmis om, at forhandling er en gensidig udveksling, som reflekterer et partnerskab mellem principal og agent.
  3. Delegation: institutionelle design (police patrols, fire alarms, deck-stacking).
    • McCubbins & Schwartz Pointe: Fire alarms er mere effektive end police patrols.
    Der er to primære årsager hertil:
  4. Lovgivningsmål er ofte formuleret så vagt, at det er vanskeligt at beslutte om der har været overtrædelse, medmindre at nogle borgere/grupper klager over det.
  5. Fire alarms vil opdage alle overtrædelser som rammer borgere/grupper kraftigt, mens poli-ce patrols med stor sandsynlighed vil misse nogle af disse, fordi de kun kan undersøge nogle tilfælde.
    forvaltningen.
To principper (Moe):
The uncertainty principle:
o	Jo mere komplekst et område er (desto mindre man ved), desto mere villig er man til at delegere.
The ally principle:
o	Desto tættere bureaukratiets policy-præferencer er på politikernes, desto mere villige er de til at delegere.
17
Q

Hvordan kan man forstå accountability begrebet i relation til den offentlige sektor?

A

..

18
Q

Hvordan kan politikere og andre aktører holde forvaltningen ansvarlig for sine handlinger?

A

Peters: Mulige mekanismer som kan sikre accountability er hierarki, mutuality (organisationer over-våger hinanden) og konkurrence.

Definition: ”In a strict sense accountability refers to the requirement that an actor, be it an individual or an organization, render some account of their actions to an independent authority. Further, accou-ntability also implies that the independent authority to whom the account is rendered will have som capacity to enforce remedies for any percieved failures on the part of the individual or the organization that is found wanting”.

19
Q

Hvad er problemet med litteraturen omkring accountability?

A

Bovens et al:
• Analyser af accountability er meget fragmenterede og derfor ikke kumulative.

Relationelt begreb:
• Accountability er et relationelt begreb – man står altid til ansvar over for nogen.

Virtue vs. mechanism:
• Der kan skelnes mellem ”accountability as a virtue” og ”accountability as a mechanism”. Med ”accountability as a virtue” menes der en ønskværdig kvalitet, som stater, organisationer etc. gerne skal besidde. Med ”accountability as a mechanism” menes der, en institutionel relation hvorigennem en agent kan holdes til ansvar over for en anden agent eller institution.

20
Q

Hvad er hovedpointen i Frey?

A

• Hovedpointen er, at den indre motivation både kan blive fortrængt og forstærket af økonomi-ske incitamenter, og at dette afhænger af hvordan incitamentet opfattes.
o Såfremt incitament opfattes som en kontrolforanstaltning og som noget der tvinger medarbejderen til at gøre ting, som vedkommende ellers ikke ville have gjort, forventes den indre (intrinsiske) motivation at blive fortrængt (crowding out).
o Hvis incitamentet derimod opfattes som understøttende i forhold til medarbejderens egen selvbestemmelse forventes virkningen at være stik modsat, dvs. at den indre mo-tivation stiger (crowding in).
• Ved crowding in giver de to effekter (direkte og indirekte) mere af den tilsigtede adfærd, men de trækker i hver sin retning, såfremt der sker crowding out. I nogle tilfælde kan crowding out-effekten endda være så stærk, at det økonomiske incitament betyder mindre af den tilsigtede adfærd.

21
Q

Hvilke faktorer kan påvirke motivationen når man benytter økonomiske incitamenter?

A

Bellé: Performance-related pay. Det afhænger af hvorvidt de økonomiske incitamenter er synlige. Mindre synlige - bedre effekt.

Andersen og Pallesen: Incitamentets styrke har betydning.

Mikkelsen et al: Implementeringsstilen har betydning. Blød implementeringsstil = mindre crowding out.

22
Q

Hvorfor kan man ikke benytte PA-teori i forhold til at forklare accountability?

A

Problemet med de ”almindelige” antagelser i PA-teori er, at det antages, at principalen rent faktisk værdsætter den opgave, der skal udføres. Til gengæld argumenterer de for, at principaler nogle gange er ligeglade med den opgave de har delegeret. og at agenten derimod ofte er committed til opgaven.

Mulige forklaringer på diskrepansen:

  1. Accountability-forummet er ikke nødvendigvis en principal, hvorfor de samme antagelser hel-ler ikke gør sig gældende.
  2. Principaler (og fora) ændrer sig over tid.
  3. Aktørerne kan ofte snarere forstås som stewards (motiverede).
  4. Accountability-processer er mere end compliance og conformity.

Busuioc & Lodge: Principal drift, og agenter som frivilligt holder sig selv accountable skyldes at de ønsker at vedligeholde et godt omdømme. Forfatterne argumenterer for, at accountability ikke handler om at reducere informationsasymmetri, men snarere om at vedligeholde ens omdømme over for omverdenen.

23
Q

Hvorfor er offentlige organisationer opmærksomme på deres omdømme?

A

Carpenter og Krause: Omdømme har betydning for autonomi. Omdømme kan være basis for autonomi, idet det kan sikre, at folk faktisk ønsker at delegere autoritet til organisationen.

+ offentlig støtte.
De ønsker derfor at maksimere autonomi og ressourcer.

24
Q

Hvordan kan offentlige organisationer påvirke deres omdømme?

A

Maor: Organisationer kan også forsøge at påvirke de kriterier hvormed de bliver bedømt, frem for udelukkende selv at tilpasse sig disse kriterier.

Typer af omdømme management:

  1. Omdømme management gennem timing af beslutninger, synlighed af beslutninger og organi-sationens outputs.
  2. Omdømme management gennem strategisk brug af kommunikation.

Gilad og Yogev:
Tre reputation management-strategier:
• Constructing a distinct reputation:
o Agencies forsøger at vedligeholde deres omdømme for udøvelsen af en unik funktion.
• Shaping public expectations:
o Agencies forsøger at gøre gap’et mellem agencies’ selvopfattelse og offentlighedens forventninger så lille som muligt.
• Striking a balance between conflicting bases for reputation:
o Agencies forsøger at balancere forskelle hensyn som påvirker deres omdømme – alt afhængigt af de relative trusler som opstår eksternt.

25
Q

Kan reputation teori bruges til at forklare andet adfærd?

A

Ja, Busuioc: Friend or foe?
• De argumenterer for at reputational calculations er det afgørende for, hvorvidt en organisation vil indgå i et samarbejde.
o Samarbejde er fordelagtigt, når det bidrager til organisationens unikke omdømme. Or-ganisationer vil således indgå i samarbejde, når det bidrager til at fastholde deres evne til at udføre deres kerneopgave – uden at være en trussel mod deres organisatoriske unikhed
 Fx Frontex-medarbejder som nævner at det forbedrer muligheden for at være på forkant med trusler inden de kommer til ens eget land.
o Modsat er samarbejde ikke fordelagtigt, hvis det truer organisationens unikke om-dømme. I en sådan situation vil organisationer være mere tilbøjelige til at udvise turf-beskyttende adfærd.

26
Q

Hvordan reagerer offentlige organisationer, når de bliver beskyldt?

A

Gilad et al: Tre kommunikationsstrategier:
• Silence
• Problem denial
• Problem admission
Afhænger af styrken af deres omdømme på området.

  • På områder hvor agencies har et stærkt omdømme, vil regulatorisk stilhed være reglen, fordi de fleste udfordringer ikke udgør en trussel mod agencies’ etablerede omdømme.
  • Modsat - på områder hvor agencies’ omdømme er svagt, vil trusler/udfordringer med mindre sandsynlighed forsvinde. Dette indikerer, at organisationers opmærksomhed og håndtering af eksterne meninger er formet af deres opfattelse af deres omdømme.
  • Underregulering forventes at udgøre en større trussel, fordi det indikerer agency failure. Dette skyldes, at underregulering kan ses som udtryk for at organisationen har fejlet i deres opgave med at varetage offentlighedens interesser.

Maor et al: En regulators tendens til at respondere på vurderinger af organisationens performance er en funktion at den relative risiko ift. organisationens omdømme.
Med andre ord har styrken af områdets omdømme betydning.
• Studiet viser, at agencies tenderer til at være stille angående spørgsmål, hvor det har et stærkt omdømme og på områder uden for dets jurisdiction, mens det responderer på sager om dets kernefunktioner hvor det har et svagt omdømme eller er under udvikling.

27
Q

Hvad er Performance Management?

A

Definition af performance management:
• Performance management defineres som et system, der genererer performance information gennem strategisk planlægning og performance measure-rutiner som forbinder denne information til beslutningsprocesser, hvor informationen ideelt set influerer en række mulige beslutninger.

Moynihan: Ledermæssigt autoritet, mens man samtidig udvikler performance informationssystemer som kan bruges til at holde lederne ansvarlige for resultaterne.
• For at PM-systemer har den ønskede effekt kræver det således både 1) high managerial authority og 2) high focus on results.

28
Q

Hvilken kritik og udfordringer kan der være af Performance Management?

A

• Nogle elementer er nemmere at måle end andre, hvorfor det skaber et øget fokus på de målbare elementer og dermed kan føre til perverse effekter så som gaming.
Kelman & Friedman: Finder ikke effort substitution eller gaming. (så ikke problem, når aktiviteterne ikke er substitutter, men komplementære).
• Fortolkning: To individer med samme performance information, kommer ikke nødvendigvis frem til samme fortolkning af informationen.
Bækgaard et al: Politikere afviser/misfortolker information som er i modstrid med eksisterende holdninger.
• Selv hvis de fortolker det på samme måde, er der uenighed om hvordan det benyttes. Information reducerer usikkerhed, men ikke tvetydighed. Kamp mellem forskellige interesser.
• Manglende autoritet: Andersen og Moynihan: Jo mere autonomi, desto mere tilbøjelig er man til at tilegne sig information. Manglende autoritet kan derfor betyde at lederne ikke benytter performance informationen.
• Moynihan: Performancemål er et symbolsk værktøj over for borgerne.
• Markarbejderne accepterer ikke informationen, hvis den er dårlig - paradox. Petersen et al.

29
Q

Hvilke 8 formål peger Behn på der kan være ved at måle performance?

A

Behn: Ledere kan bruge performancemål til

  1. evaluering,
  2. kontrol,
  3. budgettering,
  4. motivering,
  5. promovering,
  6. fejring,
  7. læring og
  8. forbedring.

Van Dooren: Læring og accountability er i modstrid med hinanden.

30
Q

Hvilke problemer kan der være i forhold til fortolkning af performance-informationen?

A

Olsen: Vi har brug for et referencepunkt. Referencepunkter påvirker borgeres evalueringer af organisatorisk performance.
- sammenligning med tidligere og andre organisationer.
Negativitetsbias: relativt dårlig performance får større reaktion end relativt god.

Bækgaard et al: Politikere afviser/misfortolker information som er i modstrid med eksisterende holdninger.

Christensen: Fortolkningen af information bliver ikke mindre biased af at politikere bliver bedt om at retfærdiggøre fortolkningen. Dette sker dog for borgere.

Olsen: Equivalence framing har betydning. Altså om noget beskrives negativt eller positivt (tilfredshed/utilfredshed).

31
Q

Hvad kan grundene være til at benytte performance management?

A

• Moynihan: Performancemål er et symbolsk værktøj over for borgerne. Kan bruges til at vise, at man har styr på bureaukraterne etc., selvom man måske i virkelighe-den er ligeglad med hvad indikatorerne viser. = virker ikke.

Holm: Skyldes prioriteringsheuristik, som gør, at vi retter vores opmærksomhed mod organisatoriske mål hvor vi med stor sandsynlighed for mest ud af investeringen.
To måder hvorpå man kan anvende performance information:
1. Ved at reagere på signaler om fiasko.
2. Ved at udnytte succes til at udvikle ekspertise.

32
Q

Virker performance management?

A

Gerrish:
Meta-analyse af effekten af performance management i offentlige organisationer. PM har en effekt.

  • Moynihan: Performancemål er et symbolsk værktøj over for borgerne. Kan bruges til at vise, at man har styr på bureaukraterne etc., selvom man måske i virkelighe-den er ligeglad med hvad indikatorerne viser. = virker ikke.
  • Andersen og Moynihan: Manglende autoritet kan derfor betyde at lederne ikke benytter performance informationen. Ofte mangler dette i det offentlige.

Holm: Prioriteringsheuristik: Vi retter opmærksomheden mod de områder hvor vi får mest ud af investeringen. Mål med dårlig performance prioriteres i højere grad. –> bedre performance.

33
Q

Hvad er definitionen på økonomiske incitamenter?

A
  • Et økonomisk incitament en pengemæssig tilskyndelse til at udvise en bestemt adfærd.
  • Et incitament er en regel, der knytter økonomiske belønninger til bestemte handlinger.
34
Q

Hvad er definitionen på accountability?

A

Definition af accountability:
• De fleste definerer accountability som forventningen om at man skal stå til ansvar for sine tan-ker og handlinger.

Fællestræk:
• Selv om der er mange forskellige definitioner af accountability starter de næsten alle med, at det handler om at kunne stå på mål for sin adfærd.

• ”In a strict sense accountability refers to the requirement that an actor, be it an individual or an organization, render some account of their actions to an independent authority. Further, accountability also implies that the independent authority to whom the account is rendered will have som capacity to enforce remedies for any percieved failures on the part of the individual or the organization that is found wanting”.