Spørgsmål Flashcards
Hvilke klassiske problematikker er knyttet til styring af den offentlige sektor?
Perry & Rainey: Distinktion mellem offentlig og privat. Typologi med ejerskab, finansiering og kontrol. Anderledes end i det private. Det offentlige har et samfundsmæssigt hensyn fremfor profit, reguleres ikke på samme måde af markedet, og er underlagt politiske krav, og kontrol af offentligheden.
PA-teori: Informationsasymmetri, og agentens tendens til shirking, gør at det kan være svært at styre og effektiviserer den offentlige sektor. Løsningen er ifølge Moe:
o Ex ante: ansætte de rigtige agenter, udformning af kontrakt
o Ex post: monitorere
Hierarki kan ses som en måde at internaliserer og minimere PA-udfordringerne.
Hvilke klassiske problematikker er knyttet til styring af den offentlige sektor?
Perry & Rainey: Distinktion mellem offentlig og privat. Typologi med ejerskab, finansiering og kontrol. Anderledes end i det private. Det offentlige har et samfundsmæssigt hensyn fremfor profit, reguleres ikke på samme måde af markedet, og er underlagt politiske krav, og kontrol af offentligheden.
PA-teori: Informationsasymmetri, og agentens tendens til shirking, gør at det kan være svært at styre og effektiviserer den offentlige sektor. Løsningen er ifølge Moe:
o Ex ante: ansætte de rigtige agenter, udformning af kontrakt
o Ex post: monitorere
Hierarki kan ses som en måde at internaliserer og minimere PA-udfordringerne.
Hvilken betydning har indretningen af den offentlige sektor for styringen af den?
Stazyk & Goerdel: Hierarki forbedre performance.
–> hvis lav politisk support og høj måluklarhed.
Lav politisk support og måluklarhed påvirker performance - hierarki moderer effekten.
Andrews et al: Centralisering har vist forskellig effekt på performance. Deres argument er at effekten interageres af organisatorisk strategi. Med andre ord - centralisering har en positiv effekt på performance, hvis det er i samspil med den rette organisatoriske strategi.
(Herunder om man er defender, prospector, analyzers og ??)
Centralisering måles her som: hierarki (høj) og deltagelse i beslutningstagen (lav).
Hvad kendetegner offentlige organisationer?
Perry & Rainey: Distinktion mellem offentlig og privat. Typologi med ejerskab, finansiering og kontrol. Anderledes end i det private. Det offentlige har et samfundsmæssigt hensyn fremfor profit, reguleres ikke på samme måde af markedet, og er underlagt politiske krav, og kontrol af offentligheden.
Politisk styret = manglende troværdighed.
Ansatte med professionelle normer, og indre motivation.
Multiple opgaver og agenter.
Svært at måle performance
Utvetydige mål.
Hvorfor den bureaukratiske styreform?
Moe: Hvorfor samles man
Weber: Hvorfor er den overlegen
Hvilke fordele og ulemper kan der være ved mediatisering?
Peters:
Fordele/ulemper ved mediatisering:
• Der kan argumenteres for, at øget mediatisering har den positive effekt at agenda-setting bliver en mere åben og inkluderende proces, hvor flere segmenter i samfundet får mulighed for at influere regeringens handlinger.
• Åbenhed i governance er godt fra et accountability-perspektiv, men det vil med stor sandsyn-lighed i højere grad føre til safe beslutninger – og måske ikke den type policy, som egentlig burde føres. Det bliver således sværere at træffe de vanskelige beslutninger. Øget transparens kan således forringe kvaliteten af de beslutninger, der træffes.
• En udfordring er imidlertid at systemet vil være biased mod simple frem for komplekse problemstillinger, ligesom der vil være mindre fokus på langsigtede issues. Dette skyldes fx at medier formidler historierne på ganske kort tid, hvor det ikke er muligt at gå i dybden med meget komplekse problemstillinger.
Hvad er mediatisering?
Strömbäck & Esser:
”Mediatization refers to a social change proces in which media have become increasingly influential in and deeply integrated into different spheres of society”.
Schillemans
Mediatisering dækker over processer, hvor organisationer eller institutioner tilpasser sig til nyhedsmedier eller integrerer mediernes logik i deres egne foretagende.
Hvordan spiller medierne ind i accountability?
Jacobs & Schillemans: Forfatterne udvikler en typologi for, hvordan massemedier er involveret i processer inden for offentlig accountability.
o Sparks dækker over mediernes naturlige rolle, hvor de dækker organisationerne og hvor accountability-forum kan udløse konsekvenser som respons på en mediehistorie. Med andre ord kan spark lede til en brand, men der mangler ekstra brændstof fra en ekstern aktør før det sker.
Medier kan især fungere som sparks for offentlig accountability for offentlige organisationer, som har en høj grad af kontakt med borgerne i det daglige liv (tog, politi, hospital etc.).
o Forums dækker over, når medier opererer som accountability-forum i sig selv.
Denne rolle udspringer fra sparks-rollen. Det dækker over, at medier kan trigge formel accountability, når det de rapporterer er konsekvensen af efterspørgsel på accountability.
o Amplifiers dækker over, at medier kan forstærke accountability, fordi de rapporterer om de formellem accountability-processer.
Medierne har ikke en kritisk rolle her, men rapporterer blot accountability, hvilket kan have den effekt at det forstærkes.
o Triggers dækker over, at medierne også kan trigge formelle accountability-processer. Dette er sammenligneligt med fire alarms.
Medierne kan agere som accountability-forum på egen hånd, når de agerer som kritiske kommentatorer ift. deres egen kapacitet.
Med kritisk menes der, at der organisationen skal omtales negativt / der skal være udtryk for utilfredshed med organisationen.
Hvorfor påvirker medierne nogle offentlige myndigheder mere end andre?
Frederiksson et al.:
• De finder, at myndighedernes tendens til at blive mediatiseret primært kan forklares ud fra deres ledelsesstruktur – og ikke ud fra mediepres, som man ellers kunne forvente. Det betyder med andre ord, at det snarere er organisationerne der gerne vil interagere med medierne (pull) end det er organisationerne som er tvunget til at tilpasse sig til medierne (push).
• De finder at ledelsestype er den eneste signifikante predictor for mediatisering. Dette taler således imod, at mediatisering er en reaktiv proces, som sker som reaktion på et eksternt pres.
Hvilke udfordringer har litteraturen om mediatisering (metodisk)?
Udfordringer i litteraturen:
• En generel udfordring i mediatiseringslitteraturen er, at der ikke er enighed om definitioner og operationaliseringer. Desuden forholder de sig til forskellige analytiske niveauer, hvor de for-skellige definitioner ikke kan appliceres på alle analyseniveauer.
• Udfordringer med at identificere entydige kausale sammenhænge – men det illustrerer meget godt, hvor litteraturen på området befinder sig.
• Desuden er der for mange forskellige typer af forklaringer, som er blandet sammen inden for litteraturen.
Hvilke argumenter kan der være for at politikere kan kontrollerer bureaukraterne?
PAGE:
Generelt: Politikere er indblandet i så mange beslutninger inden for meget diverse områder, hvorfor man må antage at de kun bruger marginal tid på disse ting. Derfor får de megen af deres information fra embedsmænd, hvilket kan skabe en demokratisk skævvridning, da embedsmændene får meget magt, selvom de ikke er folkevalgte.
Argumenter for, hvorfor politikere alligevel kan bevare kontrollen:
- For det første er det fortsat politikerne, der har beslutningsmagten. Godt nok har embedsmændene megen information, men deres magt er kun indirekte da den medieres gennem politiske aktører.
a. Dette er baseret på en antagelse om en meget lineær policy proces, hvor de vigtigste beslutninger sker i agenda setting-fasen. Mange undersøgelser viser imidlertid, at implementeringen i høj grad også kan påvirke policy. - De seneste årtier er der sket en stigning i antallet af spindoktorer og særlige rådgivere, hvilket kan fortolkes som et udtryk for mere magt til politikere frem for embedsværket.
a. Dette argumenter udelukkende baseret på en stigning i antallet af spindoktorer/særlige rådgivere, men flere spindoktorer/særlige rådgivere betyder ikke nødvendigvis mere kontrol med embedsværket.
b. Han argumenterer desuden for, at flere politiske rådgivere ligefrem kan skabe barrierer for kontrollen. Argumentet er, at det kræver flere hierarkiske lag og dermed kan gøre det vanskeligere at have kontrol med bureaukratiet. - For det tredje har embedsmænd en helt særlig loyalitet over for de politikere, de arbejder for, hvilket skaber stor normativ power.
a. Dette er måske gældende på en forvaltnings primære område, men på andre områder hvor der ikke er et klart mål, vil det ikke have en betydning. - Den seneste tids litteratur understreger delegationsprincippet som værende en styrke for politikere frem for udtryk for at embedsmænd har magt over politikere. Via ”kontrakter” kan politikerne begrænse embedsmændenes grad af skøn i arbejdet.
a. Dette er snarere et teoretisk argument end et empirisk argument.
Opsamling på Pages argument:
- Agendas: politikere beslutter, bureaukrater gennemfører.
a. Workman har skrevet mere om dette siden Page’s bog. - Institutional accounts of bureaucracy: flere politisk udpegede embedsmænd betyder mere politisk indflydelse på bureaukratier.
- Study of norms: norm for at søge den politiske retning. Politikere giver status, fordele etc. og får loyalitet og professionalisme til gengæld (bargain).
- Delegation: institutionelle design (police patrols, fire alarms, deck-stacking).
Hvilken betydning har information fra bureaukratiet i forbindelse med politisk beslutningstagning?
Kan påvirke policy-agendaen - Bækgaard et al, og Schnoose.
Workman: Bureaukrater er gode i perioder med usikkerhed, da de kan leverer information som indeholder accuracy, reliability og consistency in supply, og dermed er relevante for at reducerer usikkerhed. Desuden argumenterer han for at politikere godt kan navigerer i den biased information.
Blom-Hansen:
Artiklen argumenterer for, at bureaukraters ekspertise ikke kun kan bruges til at påvirke den politiske agenda, men også til at influere politiske præferencer. Information fra bureaukratiet kan derfor påvirke politiske præferencer.
• Fordi bureaukrater kontrollerer informationsflowet til politikere, kontrollerer bureaukrater også de problemer og løsninger, som politikerne overvejer.
Gennem: 1) manipulere framingen af informationen, 2) strategisk fremhævelse af subsets af information (issue framing) og 3) udnytte at politikere tenderer til at foretrække informationskilder med hvem de har samme ideologiske præferencer (source cue).
Hvilken betydning har bureaukratiet for policy-dagsordenen og under hvilke betingelser har det indflydelse?
Bækgaard et al:
• 1. Andelen påvirker policy-dagsordenen:
De finder substantiel støtte til at andelen af administrative professionals påvirker den politiske dagsorden, så flere issues og en mere divers række af issues kommer på dagsordenen.
• 2. Flere udvalg mindsker betydning af bureaukrater.
Desuden findes der støtte til at effekten af administrative professionals på den politiske dagsorden er betinget af antallet af stående udvalg. Flere udvalg reducere effekten af administrative professionals betydning for den politiske dagsorden. Dette skyldes, at udvalgene gør at politikerne er mere involverede i beslutningsprocessen og dermed også i højere grad har kontrol med bureaukratiet.
• 3. Jo mere professionelle politikere, jo mindre betydning har bureaukrater.
Desuden findes der støtte til at effekten af administrative professionals på den politiske dagsorden er aftagende, desto mere professionaliserede politikerne er.
Da en højere grad af professionalisering gør dem mindre afhængige af administrative professionals. Desto mere de kompenseres, desto mere tid kan de bruge på selv at involvere sig.
Bækgaard et al (2): When politics matters:
Forvaltningens præferencer påvirker policy ved de områder der ikke er saliente for politikerne.
Politikere er særligt bekymrede/fokuserede på saliente emner. Dette skyldes ikke kun at det betyder mere for dem, men også fordi politikere har mindre indblik i tekniske spørgsmål på mindre saliente områder.
Resultater: De finder, at politiske præferencer trumfer forvaltningens præferencer på områder, som er saliente for offentligheden – men ikke på områder som ikke er saliente.
Schnose:
Udvælgelsen af bureaukrater (meritokrati vs. parti) afgør niveauet af bureaukratisk indflydelse på den politiske beslutningsproces. Dette skyldes, at denne udvælgelsesproces har implikationer for bureaukraternes incitament til compliance.
o Dette argument er baseret på PA-teori. Når partier selv ansætter bureaukrater, kan de vælge agenter med samme ideologiske præferencer og dermed er der en større sand-synlighed for compliance. Modsat har bureaukrater i meritokratiske systemer derfor større mulighed for at forme policies.
o Desuden tenderer bureaukrater i meritokratier til at maksimere deres egennytte ved at vedligeholde status quo. Der vil derfor typisk være mere stabile policy outcomes i meritokratiske systemer.
Hvad er konsekvenserne af (flere) politiske rådgivere?
Öhberg et al.:
Artiklen undersøger to mulige konsekvenser af øget politisk rekruttering, henholdsvis 1) administrativ politisering og 2) contestability.
Definition af administrative politicization:
• Administrative politicization er defineret som, når politiske rådgivere intervenerer i forholdet mellem ministeren og embedsværket med den konsekvens, at embedsværkets forsøg på at levere neutrale og objektive råd til ministeret bliver forstyrret eller blokeret.
o Der skelnes mellem procedural og substantiel politisering. Procedural politisering vil sige, at politiske rådgivere begrænser embedsværkets muligheder for at rådgive ministeren i policy-processer. Substantiel politisering dækker over, at politiske rådgivere kan politisere indholdet af policy-rådgivning fra embedsværket til ministeren og der-med begrænse embedsværkets muligheder for at yde neutral rådgivning.
Definition af contestability:
• Contestability dækker over de spændinger der kan opstå mellem embedsværket og politiske rådgivere i konkurrencen om adgang til ministeren.
I DK mere contestability i Sverige mere politisering (Sverige markant flere politiske rådgivere).
Hustedt & Salomonsen: Styrker den politiske kontrol med bureaukratiet. På forskellige måder i DK og Sverige.
Gallo & Lewis: Politiske embedsmænd påvirker performance negativt fordi:
1. De har dårligere kvalifikationer
2. De midlertidige ansættelser gør, at organisationen har svært ved at fastholde mål etc.
De finder, at federal programs med udnævnte fra kampagnen performer dårligst. Dernæst kommer programs med andre udnævnte, mens de federal programs der performer bedst er de som administreres af carrier professionals. Der er således støtte til alle hypoteser.
Hvordan benyttes topembedsmænd i det offentlige:
Christensen et al.: Political executives maksimere deres kontrol over administrationen ved udvælgelsen af topembedsmænd. Både i kommuner og ministerier.