Spørgsmål Flashcards

1
Q

Hvad er den juridiske metode?

A

Faktum: T slår en anden med knyttet næve.

Jus: ulovligt, jf. § 244.

Subsumption: bøde eller fængsel indtil 3 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hensynene/principperne bag straffeprocessen:

A
  • Objektivitetsprincippet (og tempomaksimen)
  • Partsproces (modificeret)
  • Ligestillingsprincippet
  • Anklagerprincippet
  • Legalitetsprincippet
  • Opportunitetsprincippet
  • Proportionalitetsprincippet (mindste middel)
  • Tydelighed i anklageskrift
  • Bindende påtalebegrænsning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er objektivitetsprincippet?

A

AM skal være objektiv og saglig, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

AM skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er partsproces?

A

Anklageren varetager samfundets interesse, men er ikke forurettedes advokat (modificeret partsproces).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er ligestillingsprincippet?

A

T og forsvaret er lige med AM.

T får beskikket en advokat.

Bevisbyrden påhviler AM.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er anklagerprincippet?

A

“Uden anklager, ingen dommer”.

Retten kan ikke domfælde for forhold uden for anklageskriftet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er legalitetsprincippet?

A

Politiet og AM’s dispositioner skal have hjemmel i lov.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er opportunitetsprincippet?

A

AM har ret til at undlade påtale i en sag hvis menneskelige e.l. andre hensyn taler imod (ctr. legalitetsprincippet).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er proportionalitetsprincippet? (mindste middel)

A

Sammenhæng mellem mål og midler.

Egnet, nødvendigt og forholdsmæssig til formålet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er tydelighed i anklageskriftet?

A

Inden hovedforhandling: AM kan berigtige anklageskriftet.

Under hovedforhandling: kræver samtykke fra retten og T (men må ikke forringe T’s forsvar).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er en bindende påtalebegrænsning?

A

En påtalebegrænsning er enhver undladelse af at gennemføre påtalen for et eller flere forhold.

Bindende hvis berettiget og beskyttelsesværdig forventning hos tiltalte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Gælder forhandlingsprincippet i straffesager?

A

Nej, men tiltalen kan rettes til mellem forsvarer og anklager.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er tilregnelse?

A

Forsæt/uagtsomhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er forsætsgraderne?

A
  • Direkte forsæt
  • Sandsynlighedsforsæt
  • Dolus eventualis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er direkte forsæt?

A

Du ved du det er ulovligt, men du gør det alligevel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er sandsynlighedsforsæt?

A

Hvis du har anset det for “overvejende sandsynligt” for indtræden af noget strafbart.

Fx. at du stikker nogen ned, mens du ved det er overvejende sandsynligt, at offeret dør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er dolus eventualis (forsæt)?

A

Du ved, at det strafbare er muligt, men ikke “overvejende sandsynligt” (hypotetisk forsæt).

Fx “ske hvad der vil”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er uagtsomhed?

A

Du har handlet uagtsomt, hvis du har tilsidesat de normer, som anses for rimelige i samfundet.

Fx. nytårsraket - stille den på jorden i stedet for en affyringsrampe.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er bevisumiddelbarhed?

A

Beviser skal føres direkte for retten.

20
Q

Hvem kan afgive forklaring som vidne?

A

Enhver, jf. rpl. § 168.

21
Q

Hvornår kan der ske vidneudelukkelse?

A

HR: tjenestemænd - § 169.
U: tilladelse fra myndighed.

HR: præster, læger, forsvarer mv. (tavshedspligt) - § 170.
- U: hvis samfundet “kræver det”.

22
Q

Hvornår kan der ske vidnefritagelse?

A

HR: en parts nærmeste (loyalitetskonflikt).

HR2: man har ikke pligt til at afgive forklaring, hvis man udsætter sig selv/nærmeste for straf eller tab af velfærd (selvinkriminering).

23
Q

Hvis et vidne ikke møder i retten?

A

Anmodning om at optage vidneforklaring til politirapport (§ 871).

U: hvis eneste bevis i sagen (% kontradiktionsprincippet).

24
Q

Hvordan behandler man vidner?

A

Anklager må ikke præge vidner, og er underlagt tavshedspligt (objektivitet).

% ledende og kaptiøse (hvornår holdt du op med at drikke?) spørgsmål.

25
Q

Hvad er en ulovlig tjenesteordre?

A

Instruks fra overordnet om at gøre noget, der er 100% ulovligt.

26
Q

Hvad er en § 89-situation?

A

Tillægsstraf: Strafbare forhold begået før en afsagt dom om straf, kan give tillægsstraf.

U: tiltalefrafald hvis straffen er uden betydning.

27
Q

Hvad er sluttesager?

A
  • Henlæggelse (ingen sigtelse)
  • Påtaleopgivelse
  • Tiltalefrafald
28
Q

Hvad er påtaleopgivelse?

A

1) Grundløs sigtelse
2) Videre forfølgning vil ikke føre til skyldighed
3) Vanskelig eller omkostningsfuld gennemførelse

29
Q

Hvad er tiltalefrafald?

A

(Tiltalte anses som skyldig)

1) Kun bøde eller ringe strafværdighed.
2) Ungdomskriminel (undergivet hjælpeforanstaltninger).
3) Under 18 år.

30
Q

Hvad er de 5 strafferetlige ansvarsbetingelser?

A

For at der kan ske domfældelse, skal der være

1) realiseret et strafbart gerningsindhold (noget ulovligt)
2) tilregnelse (subjektiv skyld)
3) % objektive straffrihedsgrunde (nødværge, nødret eller samtykke)
4) % subjektive straffrihedsgrunde (under 15 år eller utilregnelighed)
5) forældelse eller tilbagetrædelse fra forsøg

31
Q

Hvad er nødværge?

A

Selvforsvar hvis man bliver angrebet er straffri (§ 13).

Fx. bliver angrebet af en person, og slår igen.

32
Q

Hvad er nødret?

A

Hvis man ødelægger noget for at redde noget vigtigere (§ 14).

Fx. ødelægger ruderne for at få en dehydreret hund ud af en varm bil.

33
Q

Hvornår kan der ske frihedsberøvelse?

A
  • Mistankekrav
  • Kriminalitetskrav
  • Indikationskrav
34
Q

Hvornår kan der ske anholdelse?

A
  • Mistankekrav
  • rimelig grund
  • Kriminalitetskrav
  • påtale
  • Indikationskrav
  • hindre yderligere forhold
35
Q

Hvornår kan der ske varetægtsfængsling?

A
  • Mistankekrav
  • begrundet - større end ved anholdelse
  • Kriminalitetskrav
  • min. fængsel i 1 år og 6 måneder
  • Indikationskrav
  • gentagelsesrisiko
36
Q

Hvilke typer af straffesager findes der?

A
  • Tilståelsessager
  • Straffesager uden lægdommere (bødesag)
  • Domsmandssager
  • Nævningesager
37
Q

Hvad er en domsmandssag?

A

Afholdes ved højere straf end bøder.

Byret: 1 juridisk dommer og 2 domsmænd.

Landsret: 3 juridiske dommere og 3 lægdommere.

38
Q

Hvad er en nævningesag?

A

Afholdes ved høje straffe (4 år +/forvaring).

Byret: 3 juridiske dommere og 6 nævninge.

Landsret: 3 juridiske dommere og 9 nævninge.

39
Q

Hvad sker der hvis tiltalte udebliver?

A

Udsættelse, men efter omstændighederne U-dom.

40
Q

Hvad er en delikt?

A

En strafbar lovovertrædelse.

41
Q

Hvilke 5 forskellige delikter findes der?

A
  • Adfærdsdelikt (specifik handling - samleje m. barn).
  • Forårsagelsesdelikt (skyldig når skaden er sket - ulovlig tvang).
  • Faredelikt (risiko for skade - spirituskørsel).
  • Handlingsdelikt (aktiv handling - § 244)
  • Undladelsesdelikt (straf for ikke at hjælpe en person).
42
Q

Hvilket delikt er kausalitet og adækvans relevant for?

A

Forårsagelsesdelikter.

Kausalitet = er personen årsag til skaden?

Adækvans = kunne skaden påregnes ved adfærden?

43
Q

Hvorfor Anklagemyndigheden?

A

Det eneste sted man kan blive anklager, få tæt kontakt til mennesker og have et arbejde med tungt ansvar hvor man er “på”.

44
Q

Hvad er en god anklager?

A

En anklager som kan adskille sit private væsen fra sit arbejde og være stærk nok til at bære samfundets retsfølelse på sine skuldre.

45
Q

Hvorfor ikke forsvarer?

A

At blive forsvarer ligger i min optik som en videreuddannelse efter at blive anklager.

Det er uundværlig viden at vide, hvornår og hvorfor der rejses tiltale, og omvendt.

Man får også muligheden for at få et vigtigt indblik i politiets arbejde.

46
Q

Hvorfor ikke strafferetlige fag under uddannelsen?

A

Jeg var optaget af prestigen som fulgte af at arbejde i et stort advokathus og stoppede aldrig op for at mærke om det også var mig.