Spørgsmål Flashcards
Hvad er dit studies begrænsninger?
Aktanter små i data (black-boxed empiri), confirmation bias, mangel af kantonesisk, platform-specifik
Hvad giver ANT-tilgangen, som andre ikke kunne give?
Mulighed for at afdække HVEM der er centrale mobiliserede aktanter og deres relationer - og dermed deres translationer -> den funktion de har I protesten
Hvad kunne andre tilgange end ANT have givet?
Hvordan sociale bevægelser opstår (RMT & POT), men teorier passede ikke rigtigt med case. RMT kunne have givet blik for hvordan bevægelsen akkumulerer ressourcer (her kunne aktanterne forstås som en ressource). POT kunne have muliggjort en analyse af politisk status quo.
Framing teori: har meget inspiration herfra. Men handler meget om hvordan mennesker tilskriver mening til ting, imod ANT, så distancerede mig lidt fra det.
Hvorfor har jeg valgt de metoder jeg har?
Fordi de gav mulighed for at belyse temporale udviklinger, som var en af mangelvarerne i det tidligere studie om demonstrationerne. Dette temporale potentiale var vigtigt for mig, da jeg derved kunne få et empirisk indblik i hvordan translationskæderne udviklede sig over tid. Ligeså gav metoderne mulighed for at estimere prævalensen af aktanterne, også over tid, hvilket også var en af de ting, vi ikke kunne i det tidligere studie. Så metoderne gav dermed mulighed for at belyse casen fra en anden vinkel, og indfange temporaliteten i aktanternes udviklingsforløb. Det er også derfor jeg valgte Twitter som empiritype, da social media data always-on karakteristik muliggjorde at pinpointe meget præcise tidspunkter for skift og aktivitet.
Hvorfor har jeg valgt den teori jeg har?
Jeg har valgt min teori ud fra, hvad der viste sig at være vigtigt i empirien, baseret på kvalitativ fordybelse. Det skal siges, at dette arbejde med valg af teori mv. i høj grad fandt sted under arbejdet i det forrige studie, hvor valget af teori faldt på, at vi i vores visuelle etnografi kunne identificere, at mange billeder med non-humane aktanter centrerede sig om overvågning og modstand til samme - og at måden hvorpå modstanden blev udøvet var yderst ekspressiv og visuel. Af den årsag valgte vi at fokusere på visualitet og overvågnings betydning, som jeg ligeså gør i dette projekt.
Hvad er det unikke ved mit studie?
Det unikke ved mit studie, og dets bidrag, er den temporale analysetilgang, der giver et analytisk framework til at beskrive hvordan non-humane aktanter kan spille både praktiske og symbolske roller - eller med andre ord, et framework til at undersøge den processuelle symboldannelse omkring aktanter. Frameworket virker også i tilfælde, hvor det ikke er non-humane aktanter, der bliver symboler - fx kunne man undersøge forskellige translationer af frontpersoner i protestbevægelser over tid. Det er således muligheden for at indfange temporaliteten i sociale bevægelser, der er det unikke ved mit studie.
Hvad indebærer en Python tilgang?
I mit tilfælde indebærer det manipulation af data på forskellig vis. Python er blot et middel, hvorigennem jeg får både kvalitative og kvantitative indsigter. Det kræver selvfølgelig en stor indsigt i, hvad enkel kode gør. Og det interessante ved sådan en tilgang, synes jeg, er, at alle steps fra rå data til meningsfuld fortolkning gøres meget eksplicit, og kræver aktive valg fra koderen selv. Man kan dermed ikke alene forlade sig på intuition, men er konstant nødt til at træffe valg, der er afgørende for det resultat, man ender med.
Hvad har det af implikationer, at jeg kigger på engelske tweets? Hvilke begrænsninger ligger der I det?
Kan ikke sige jeg kigger på lokalt miljø
Men argumenter for link mellem tweets og det lokale I Hongkong: tidligere studie om konkrete situationer I Hongkong
(Evt. Overvej om det er det, at det er engelsk, der skyldes den lave tekstlige prævalens? - Der måske andre ting som fylder i empirien, netop fordi det er engelsk)
Hvordan kan du argumentere for, at det er centrale symboler, når de er så små I empirien?
- Understreg de fylder mere visuelt
- Understreg publikumsanalysen (opnår større publikum end andre tweets)
Evt. Kommentar om at det kan skyldes deres momentane status som symboler, at der ikke er mange tweets om det. Det er fordi de er symboler I så korte perioder?
- Understreg publikumsanalysen (opnår større publikum end andre tweets)
Du siger du analyserer 1,6 millioner tweets. Men du fokuserer på markant mindre. Hvad er implikationerne af det?
- Manglende kendskab til stor del af dataen
- 1,5 millioner af tweets gøres til genstand for analyse i publikumsanalysen, hvor de danner komparativt grundlag at sammenligne aktant-tweets med
- Havde jeg haft mere plads og tid til projektet, havde jeg anvendt topic modeling som en eksplorativ proces, hvor jeg kunne få et bedre indblik i, hvad resten af empirien indeholdt.
Det er ikke utænkeligt, at en stor del af dataen indeholder en del støj, der ikke er analytisk interessant. Fx reklamer for virksomheder, tweets der kun indeholder hashtags o.lign. (trods mit forsøg på at fjerne støj og spam er det der nok stadig)
Der er mange hjelme på billedet. Hvorfor analyserer du ikke den aktant?
Hjelmen er et relativt frekvent syn, når man ser på protestsituationer i forskellige demonstrationer, og er derfor ikke rigtigt unikke for HK-demonstrationerne. Jeg kiggede på aktanten eksplorativt indledningsvist, og fandt ikke rigtigt evidens for, at hjelmen opnåede samme symbolstatus som fx masken gjorde. Det er dog rigtigt, at hjelmen er en udbredt aktant, der beskytter humane demonstranter i HK.
Hvordan kommer det til udtryk, at non-humane aktanter agerer på lige fod med mennesker?
Kigger man på protestsituationerne er det tydeligt, at de ikke ville have været ens, hvis de nonhumane aktanter ikke var til stede - både på autoriteternes og demonstranternes side. Det fremgår, at nonhumane aktanter spiller en meget stor rolle, og er yderst aktive i sammenstødene, hvor de agerer i alliance med humane aktanter. En pointe i ANT er, at ingen relationer er helt humane eller helt non-humane - det er altid relationer mellem de to, der udgør socialitet. Det samme ser vi også i den situation vi sidder i nu, hvor vores socialitet udgøres af os tre, men også internetkabler, Zoom-platformen og computerskærme. Disse aktanter indgår i aktør-netværkene ligesom mennesker, og muliggør det sociale.
Hvad mener du med, at symbolerne er dynamiske og temporalt betingede?
At det i høj grad afhænger af det tidspunkt i demonstrationsperioden man befinder sig i, hvilken aktant er det dominerende symbol. Dette kommer til udtryk ved at fx masker og lasers bliver symboler i det øjeblik, de mødes af modprogrammer fra autoriteter. Det er således omskifteligt, og dermed dynamisk, og afhænger i høj grad af øjeblikkets polemik og diskussion om demonstrationerne. Dette ses både ved at aktantens aktivitet stiger, og at netværkene i perioderne omkring de peaks indikerer symbolske oversættelser.
Hvorfor er den symbolsk-visuelle translation ikke praktisk?
Det er den for sig også, da det praktiske består i at aktanten repræsenterer bevægelsen på symbolsk og visuel vis. Den er blot ikke praktisk i mødet med autoriteter. Derfor laves det skel, men det skal understreges, at det er en analytisk skelnen, for at kunne beskrive forskelle i translationer. Lidt ligesom idealtyper er det ikke altid translationen eksisterer ‘rent’, men kan være hybrider mellem de to typer også.
Hvorfor har du valgt at afgrænse den periode du har, inden implementeringen af den nationale sikkerhedslov?
Fordi jeg ønskede at undersøge den periode, hvor der var størst intensitet i demonstrationer både på gaden i Hongkong og på Twitter. Efter årsskiftet er aktiviteten meget lav, og det virkede derfor ikke så sandsynligt, at symboldannelsen var i udvikling.
Har det med masker ikke bare noget med corona at gøre?
Nej, corona kom ikke til Hongkong i demonstrationsperioden. Jeg har tjekket netværkene for maske-aktanten igennem, og ikke et eneste indeholdt ord som corona eller covid. Dog er gasmasken blevet relevant igen i kølvandet på corona, da maskeringsforbuddet blev ophævet, hvilket førte til at sympatisører med anti-elab anvender gasmasken i det daglige på symbolsk vis.
Hvad har det af implikationer, at du undersøger det her på Twitter?
Som også fremhæves af Richard Rogers er studier som mit, hvor man undersøger fx kollektiv handlen på sociale medier, med den konsekvens, at ens fund i en eller anden grad er platformspecifikke. Det er også det der peges på af Salganik, når han beskriver big data som algoritmisk funderede. Algoritmerne på platforme såsom Twitter bærer indflydelse på dels der deles, hvordan det opnår opmærksomhed, og hvordan der skrives om ting. For eksempel er brugen af hashtags en relativt platform-specifik ting for Twitter, der har indflydelse på den type kommunikation der finder sted. Det er også derfor jeg fremhæver, at det kunne være en god ide at foretage denne undersøgelse med empiri fra en anden platform. Viser samme tendenser på tværs af platforme styrker det fundene, idet det vil vise at det ikke afhænger af platformen, at jeg har fundet frem til mine fund. Omvendt ved jeg jo også, at det ikke kun er på Twitter, at translationerne af aktanterne har fundet sted - mit tidligere studie viste jo også, at det fandt sted i konkrete situationer på gaden i Hongkong. Ligeledes mener jeg ikke det er særligt frugtbart at lave skellet mellem online og offline, når det kommer til sociale bevægelser i en digital tidsalder - ingen sociale bevægelser er offline, men er altid online, ligesom vi andre i det daglige liv.
At aktanterne er så små i empirien ift. datasættets størrelse kan potentielt skyldes nogle platform-specifikke strukturer på Twitter, hvor man ikke nødvendigvis beskriver ting i ord, men deler i billeder, links, memes mv.
Uddyb hvorfor du mener casen er ekstrem?
Fordi casen er det mest tydeligste eksempel på, at non-humane aktanter kan spille utroligt store rolle i protestsituationer og sociale bevægelser, som jeg har set. Ligeledes undergik demonstrationerne utrolig mange vendinger og kontroverser i løbet af perioden, som åbnede op for at undersøge betydningen af acceleration og temporalitet - formentlig mere end for eksempel Men in Black demonstrationerne i Danmark. Casen er således ekstrem på de parametre, som jeg ønskede at undersøge.
Hvorfor sætter du humane aktanter i baggrunden?
Jeg er bevidst om, at humane aktanter spiller en stor rolle i bevægelsen i Hongkong. Men for at illustrere mit speciales centrale pointe om, at non-humane aktanter kan være centrale i protestbevægelser, valgte jeg at indsnævre mit fokus til disse. Man kunne dog sagtens også have kortlagt relationer mellem humane aktanter, for eksempel ved at kigge på nogle af de fremtrædende repræsentanter for bevægelsen, der er humane, og kortlagt deres relationer til andre aktanter.
Hvordan kan ord og begreber være aktanter?
Jeg skriver fx at ‘freedom’ og ‘democracy’ er aktanter i min analyse. Dette skyldes, at jeg har operationaliseret aktanter som navneord, idet jeg, følgende det agnostiske princip i ANT, ikke ønskede at forhåndsbestemme, hvilke aktanter var centrale. Ligeledes er det centralt, at det ikke er typen af materialitet der bestemmer hvad som er en aktør i en ANT-analyse. Begreber og ideer som for eksempel frihed kan få deres eget liv, når de med tiden bliver black-boxed: der opstår stabil enighed omkring, hvad begrebet indebærer. Derved bliver begrebet en slags aktant, der formår at agere og influere andre aktanters handlen. Derfor anskuer jeg begreberne som aktanter på samme vis som fysiske objekter og teknologier.
Hvordan adskiller modprogrammer og programmer sig fra translationer?
Jeg anvender det som, at translationen af en aktant er en del af at programmere den på en bestemt måde: forstået som at iscenesætte/frame den på bestemt vis. Dette kan være med til at stabilisere opfattelsen/definitionen af en aktant - som dog mødes med modprogrammer, der gør det ustabilt igen. Det minder lidt om ‘framing’ fra framing teori.
Kort: translation er hvordan noget mobiliseres, programmer er hvordan noget iscenesættes.
Hvad mener du med at antallet af tweets er udtryk for aktantens forbundethed i netværket?
Når en aktant beskrives i et tweet, associeres den som minimum med brugeren bag tweetet, og potentielt med flere brugere, der liker eller retweeter. På den måde tydeliggøres det, at aktanten optræder i et aktør-netværk. Jo flere tweets, jo flere gange associeres en aktant. I perioder med mange tweets er forbundetheden derfor større, og omvendt ved færre.
Hvordan er Twitter en medkonstituerende aktant for bevægelsen?
Som beskrevet i specialet, anskues Twitter som et medie hvor aktanters translationer inskriberes. Dette bidrager til at danne aktør-netværket, der ville have set anderledes ud, end hvis sociale medier som fx Twitter ikke fandtes - det havde formentlig været mere lokalt, og ikke noget der rækkede ud over Hongkongs grænser i samme grad. Twitter er således med til at konstituere bevægelsen som både global og lokal.
Og så ville accelerationen jeg identificerer formentlig ikke eksistere på samme vis, hvis ikke sociale medier var med til at konstituere sociale bevægelser.
Hvorfor har du både modtager og afsender-tweets med i empirien?
- Som beskrevet af Doerr bliver publikummet aktivt, når sociale bevægelser repræsenterer sig på sociale medier. Og det er derfor det giver mening både at have afsender/modtager-tweets med. De er begge involverede i at konstituere bevægelsen og har indflydelse på den repræsentation den opnår. Dette problematiserer også ideen om bevægelsen som noget lokalt - i en digital tidsalder er kommunikation både global og lokal, og derfor også protestbevægelsen.
Hvordan kan symboler handle?
Det kan de, da deres eksistens og indflydelse i netværket er med til at forme netværket på en bestemt måde, og da de tillader at bevægelsens budskaber kommer til udtryk gennem deres kommunikation. Ligeledes kan vi se i de konkrete situationer, at aktanterne som symboler er meget aktive, og at den visuelle eksistens ikke ville have kunnet finde sted uden aktanternes handlinger i situationerne.
Hvad er fordelen ved quali-quant tilgangen, som andre tilgange ikke ville kunne bidrage med?
Fordelen er, at fortolkning bliver en iterativ proces, hvor bevægelsen mellem niveauer muliggør at se aktanterne fra forskellige vinkler og perspektiver. Ligeledes bidrager denne vekselvirkning til, at jeg er mindre i risiko for blinde vinkler: fx kunne man med kvant fortolkning fx misfortolke eksistensen af en aktant i netværket uden at kende til hvad det betyder, og omvendt kan man med kval fortolkning komme til at lægge noget vægt, som ikke kommer til udtryk på det kvantitative niveau.
