Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Kvalitativ Metode > Spørgsmål 1 > Flashcards

Spørgsmål 1 Flashcards

1
Q

Hvilke typer af overordnet metologi findes der

A

Kvantitative data - Tal, Hårde, Objektive, Præcise
Kvalitative data - Ord, Bløde, Subjektive, Ustruktureret

Den ene tilgang er ikke bedre/mere valid end den anden - to forskellige metodiske tilgange
Om man vælger en kvalitativ eller kvantitativ tilgang afhænger af, hvad man vil undersøge

Alternativt kan man blande de 2 metoder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan skaber du viden?

A

Videnskabelig forskning/undersøgelse: at frembringe viden på en systematisk måde
1. Hvad ved vi allerede?
2. Hvad har vi behov for at vide, hvordan kan vi bidrage til eksisterende viden? (Videnshul)
3. Hvad ønsker vi svar på? (Forskningsspørgsmål)
4. Hvilke metoder skal vi anvende for at være i stand til at producere et svar?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er de 3 kvalitetskriterier for kvalitativ metode

A

Reliabilitet (konsistens): tilnærmet gentagelighed, systematisk dataindsamling/analyse, flere forskere om analysen, pilotstudier
Validitet (nøjagtighed/gyldighed): længerevarende studier, analytisk induktion, triangulering
Troværdighed: detaljerig (‘thickness’), transparens, rød tråd i valg, respondent-validering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kendetegner kvalitativ tilgang

A

Argumentation for kvalitativ tilgang:
Fokus på adfærd
Dyb/detaljeret forståelse
Manglende eksisterende viden/teori

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken rolle spiller teorien

A

Induktiv tilgang:
Starter med observationer og udvikler teorier ud fra data.
Nøgleord: Observation → Mønstre → Teori

Deduktiv tilgang: Starter med en eksisterende teori, som testes gennem observationer.
Nøgleord: Teori → Hypotese → Observation → Bekræftelse/Afkræftelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er fordelene og ulemperne ved induktiv/deduktiv tilgang

A

Den deduktive tilgang, fordele: man ved allerede hvad man vil undersøge, idet man har sat sig fast på en teori. Så en meget fokuseret undersøgelse, man ved også allerede hvad man vil spørge om. Ulempen er at man bliver blind for det andet der foregår I ens data, og kan overse meget interessante ting

Induktiv tilgang, fordele man anerkender man ikke helt ved hvad der foregår så det finder man ud af.
Ulempen: Det kan være mere forvirrende med de mange muligheder,

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er de videnskabsteoretiske afsæt

A

Ontologi (læren om verden, hvordan opfatter vi verden og det, vi studerer): én objektiv virkelighed eller en socialt konstrueret og flydende virkelighed (hvordan er verden og hvordan ser jeg den)

Epistemologi (læren om viden, hvordan er viden mulig samt hvad er vores rolle som forsker/relationen til den studerede)

Metodologi (den bedste måde at indsamle viden på) - de metoder som bruges til indsamling af viden; kvantitativ, kvalitativ eller mixed (den overordnede metodiske tilgang)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke paradigmer findes der?

A

Afhængigt af vores syn på verden (ontologi) og viden (epistemologi) er der 3 paradigmer:

Positivisme
Interpretivisme
Konstruktionisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad kendetegner paradigmet positivisme

A

At beskrive verden, som den er, da virkeligheden eksisterer uafhængigt af forskeren. Målet er at afdække årsager bag handlinger gennem objektive og normfri metoder. Objektivitet, præcision og neutralitet er centralt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er forskerens rolle under positivisme

A

Forskeren holder afstand og undgår at påvirke undersøgelsen. Informanten ses som et ‘objekt’. Kontrollerede og strukturerede metoder som fx analyser af hjemmesiders indhold eller strukturerede interviews med fokus på fakta.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad kendetegner paradigmet interpretivisme

A

Forstå den subjektive oplevelse af verden og menneskets livsverden. Fokus er på meningsuniverser, motiver og forskellige menneskers subjektive erfaringer. Verden er dét, som mennesket oplever.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskerens rolle under interpretivisme

A

Målet er at forstå verden ”indefra” gennem empati og en åben, fordomsfri tilgang. Relationen er subjekt-subjekt, hvor informanten ses som ekspert i egne oplevelser. Velegnet til deltagerobservation og individuelle interviews med fokus på erfaringer, holdninger og oplevelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad kendetegner paradigmet konstruktionisme

A

Verden konstrueres kontinuerligt gennem sociale processer. Fænomener er historisk og socialt betingede (kontingente). Fokus er på kontekst, sprog og kompleksitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er forskerens rolle under kontruktionisme

A

Fokus på hvordan noget konstrueres (processen) frem for hvad. Sprog og samspil er centralt, og forskeren bidrager selv til konstruktionen. Det kræver opmærksomhed på egen rolle. Velegnet til fx fokusgruppeinterviews og undersøgelser af, hvordan fælles forståelser konstrueres gennem sprog og kommunikation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke former for overordnede metoder bruges inden for kvalitativ forskning

A

Casestudier
Aktionsforskning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad kendetegner casestudier

A

At udforske virkelige cases, personer, situationer, social praksis i detaljer og deres kompleksitet og i dybden.

Fokus på en specifik case (fx en organisation eller et fænomen).
Vægter kompleksitet og kontraster – virkeligheden kan ikke forenkles.
Konteksten er central – undersøgelsen gennemføres dér, hvor fænomenet udspiller sig.
Anvender ofte flere dataindsamlingsmetoder for at opnå en dybdegående forståelse.
Ofte en induktiv tilgang: Udgangspunkt i casen, særligt hvis der mangler detaljeret viden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvorfor anvende casestudier i kvalitative studier?

A

Bagside (forklaring):

Giver dybdegående og detaljeret indsigt i en specifik case.
Fremhæver lokale praksisser og casens unikhed, som kan bibringe ny viden.
Muliggør kontekst-afhængig viden, hvor konteksten er central for forståelsen.
Definition og afgrænsning af casen er afgørende for undersøgelsens fokus og kvalitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke typer af casestudier findes?

A

Eksplorativt (udforskende) casestudie
Beskrivende casestudie
Forklarende casestudie

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad kendetegner et eksplorativt casestudie

A

Eksplorative (udforskende):
Induktiv tilgang.
Anvendes når et nyt fænomen undersøges eller en situation udforskes.
Ofte som en pilotundersøgelse, hvor der er manglende detaljeret viden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad kendetegner et beskrivende casestudie

A

Beskrivende:
Giver dybdegående, fokuserede beskrivelser af et fænomen.
Anvendes til at give en komplet beskrivelse af et fænomen i dets kontekst.
Bruges når et allerede kendt fænomen undersøges.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad kendetegner et forklarende casestudie

A

Forklarende:
Ofte deduktiv tilgang.
Anvendes når man vil teste, forklare eller sammenligne fænomeners årsager og effekter.
Bruges til at forklare fænomener.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er et aktionsforskningsstudie?

A

Forskeren arbejder tæt sammen med praktikerne for at analysere og afprøve løsninger på et praktisk problem, samtidig med at der skabes ny teoretisk viden. Tæt samarbejde og involvering af dem, der oplever problemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvorfor anvende et aktionsforskningsstudie

A

Giver dybdegående indblik i en proces.
Skaber indsigt i lokale praksisser gennem deltagelse og involvering.
Muliggør kontekst-afhængig viden om et konkret problem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er sampling i kvalitativ forskning?

A

Sampling i kvalitativ forskning refererer til udvælgelsen af deltagere eller data, der skal undersøges for at besvare forskningsspørgsmålet.
Fokus er ikke på antal, men kvalitet, dybde og deltaljer.
Vi arbejder med overordnet sampling (valg af case) og sampling til dataindsamling (dem vi studerer i casen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke overvejelser bør man gøre sig om sampling?

A

Formålet er at vælge deltagere eller cases, der muliggør en intensiv og dybdegående analyse af fænomenet. Hellere studere få i dybden.

Mætning: Indsamlingen anses som afsluttet, når der ikke længere genereres nye indsigter fra dataene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilke typer af sampling findes?

A

Bekvemmelighedssampling
Målrettet sampling - med underkategorierne snebold-sampling og teoretisk sampling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad kendetegner bekvemmelighedssampling

A

Valg ud fra tilgængelighed og bekvemmelighed
der er intet andet formål forbundet med at vælge denne samplestrategi end at man nemt kan få adgang til data

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad kendetegner målrettet sampling

A

Strategisk valg ud fra relevansen i forhold til forskningsspørgsmålet
Hvem kan vi sample for at få dybere indsigt i emnet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er snebold-sampling

A

Sneboldsampling er en form for målrettet sampling, hvor du begynder med en lille gruppe personer, der er relevante for forskningsspørgsmålet.
Denne udvalgte gruppe henviser derefter andre personer i deres netværk, som de anser for relevante for undersøgelsen.
Formål: At få adgang til svært tilgængelige eller skjulte grupper ved at udnytte eksisterende sociale netværk.

30
Q

Hvad er teoretisk sampling

A

En type sampling, hvor udvælgelsen af deltagere, data eller cases baseres på udviklingen af teori under forskningsprocessen.
Formålet er at udbygge og finpudse teorier ved at vælge data, der kan hjælpe med at udvide forståelsen af et fænomen. Bliver ved med at indsamle data indtil teoretisk mætning (indtil koncepter er fuldt udviklet) opnås

31
Q

Hvad er kvalitetskriterierne for kvalitativ forskning

A

Reliabilitet
Skabelse af konsistente resultater

Validitet
Resultaternes nøjagtighed

Troværdighed (kredibilitet)
Tillid til et studie og dets resultater

32
Q

Hvad betyder reliabilitet?

A

Reliabilitet handler om gentagelighed og konsistens i forskningsprocessen.

33
Q

Hvordan sikres reliabilitet i forskningen?

A

Gentagelighed:
Man kan ikke direkte gentage. Handler om at klargøre forskerens rolle, og have den samme rolle på tværs af studiet

Datanære følgeslutninger:
Brug beskrivelser tæt på, hvad deltagerne sagde eller hvad der blev observeret, uden at tilføje egne fortolkninger.

Systematik:
Standardiserede måder at udføre sit arbejde på fx lave feltnoter, transskriptioner, etc. Konsistent brug af begreber.

Inter-rater reliability:
Flere forskere analyserer data uafhængigt og diskuterer forskelle for at opnå enighed om kategorisering.

Værktøj: pilotstudier fx afprøvning af interviewguide inden brug for at sikre standard/systematik af dataindsamling

34
Q

Hvad betyder validitet

A

Handler om ”undersøger du dét, som du siger, du gør”. Refererer til nøjagtigheden af dine resultater og om de virkelig afspejler det, du har målt eller observeret.
Gode validitetskrav sikrer, at de fundne data er relevante og ægte i forhold til det fænomen, der er i fokus for forskningen.

Længerevarende tid giver større indsigt
Triangulering
Analytisk induktion (revider pga. data)

35
Q

Hvordan sikres validitet

A

Længere tidsundersøgelser:
Undersøgelser over længere tid giver en dybere indsigt, da det øger sandsynligheden for at forstå fænomenet grundigt.

Triangulering:
Brug af flere metoder (fx interviews, observationer) til at opnå en mere præcis og dybdegående forståelse af undersøgelsen, ved at krydstjekke data fra forskellige kilder.

Analytisk induktion:
En iterativ proces, hvor du reviderer dine første antagelser baseret på de data, du indsamler, for at forbedre og præcisere din analyse løbende.

36
Q

Hvad betyder kredibilitet?

A

Kredibilitet handler om tillid til et studie og dets resultater.
Det handler ikke om at finde én objektiv sandhed, men om at vurdere studiets troværdighed og om forskeren har været ærlig og nøjagtig i sin tilgang.

37
Q

Hvordan sikres kredibilitet

A

Respondentvalidering:
Præsenter dine resultater for deltagerne for at sikre, at de stemmer overens med deres oplevelser

Dybdegående forståelse (‘thick description’):
Har du opnået en dybdegående forståelse og stor detaljegrad og er det synligt i din præsentation af din undersøgelse og dine resultater

Åbenhed omkring begrænsninger:
Vær kritisk over for eget studie og tydeliggør begrænsninger

Transparens:
Giv en detaljeret beskrivelse af og argumenter for alle dine valg (hvordan gjorde du og hvorfor).

Kohærens (rød tråd):
Er der sammenhæng mellem paradigme, teori, metoder og forskningsspørgsmål, så undersøgelsen er konsistent og kan besvare spørgsmålet.

38
Q

Hvilke typer af dataindsamling findes i kvalitativ forskning

A

Interviews
Observationer
Fokusgrupper
Dokumenter

39
Q

Hvad er et interview som dataindsamlingsmetode?

A

Et interview er en kvalitativ dataindsamlingsmetode, hvor forskeren indsamler information gennem en samtale med en deltager.
Formålet er at forstå deltagerens perspektiv, erfaringer, meninger eller følelser om et bestemt emne.
Det giver mulighed for dybdegående indsigt og personlige erfaringer, og kan bruges til at udforske komplekse sociale fænomener.

40
Q

Hvilke typer af interview findes

A

Interviews kan være:
strukturerede,
semi-strukturerede eller
u-strukturerede

afhængigt af graden af forudbestemte spørgsmål og fleksibilitet.

41
Q

Hvilke overvejelser bør man gøre ifm. interviews

A

Hvem vil du interviewe? hvem, hvor mange (mætning), Adgang?

Hvor og hvordan vil du interviewe?
Sted, Ansigt til ansigt, Online, telefon mm, Adgang?

Hvilken slags interview vil du gennemføre?
Åbent, semistruktureret, struktureret
Individuelt, fokusgruppe

Forberedelse af interviewguide - Struktur på spørgsmål (emner), Forskellige typer af spørgsmål (åben/lukket) - probing

Længde og dermed dybde på interview

Dokumentation af interview - Lyd/video/noter - (tilladelse til at optage?)
Transkribering

Pilottestning og opfølgning

42
Q

Hvordan relaterer paradigmerne sig til interviews

A

Positivisme
Interviews giver adgang til fakta om verdenen
Strukturerede (standardiserede) interviews

Interpretivisme
Interviews giver indsigt i menneskers autentiske oplevelser
Som udgangspunk semistrukturerede interviews

Konstruktionisme
Interviews er en fælles præstation (gensidigt konstrueret opfattelse af verden) mellem intervieweren og den interviewede
Som udgangspunkt åbne interviews

43
Q

Hvad er deltagerobservation som dataindsamlingsmetode i kvalitativ forskning?

A

Forskeren deltager aktivt i de aktiviteter, der undersøges, samtidig med at de observerer og registrerer adfærd, interaktioner og sociale dynamikker.
Forskeren er til stede i feltet over en længere periode for at opnå en dyb forståelse af deltagerne og deres sociale, kulturelle og organisatoriske kontekster

44
Q

Hvilke overvejelser skal man gøre ved deltagerobservationer

A

Omgivelser
“Lukkede” vs “åbne” omgivelser
Lukket: private omgivelser (brug af ”gatekeeper”)
Åben: offentlige omgivelser

Adgang
“Skjult” (covert) vs “synlig” (overt) adgang
Skjult: afslører ikke rollen som forsker
Synlig: transparent om rollen som forsker

Hvor finder observationen sted?
Hvem observerer vi?
Hvor lang tid observerer vi?
Deltagelsesniveau
Fokus

45
Q

Hvilken rolle spiller valg af sted og fokus i deltagerobservationer

A

Valg af forskningssted
Hvad ville være en relevant case for dit studie?
Planlagte vs. ikke-planlagte begivenheder?
(Grad af) strukturen på dine observationer (guide)

Observationer kan fokusere på forskellige dimensioner af sociale situationer: Typisk enten aktiviteterne (det menneske gør) eller selve menneskene involveret

46
Q

Hvilken rolle kan forskeren have under observationer?

A

Aldrig helt enten eller, men afhænger af graden af involvering og hvad formålet er med observationen.

Observere udefra (minimal involvering):
Deltager ikke aktivt i aktiviteterne, men observerer fra sidelinjen, som en “flue på væggen”.
Der er begrænset interaktion med deltagerne, hvilket gør det lettere at tage noter, men det kan være sværere at opbygge tillid.

Aktiv deltager (maximal involvering):$
Forskeren deltager aktivt i de sociale aktiviteter og opbygger tillid gennem deres egen personlige oplevelse og interaktion.
Det kan give dybere indsigt, men også skabe vanskeligheder ved at holde afstand til deltagerne, hvilket kan påvirke objektiviteten.

47
Q

Hvordan dokumenteres deltagerobservationer

A

Feltnoter
Detaljerede grundige observationer/noter
Tage noter i felten? – skjult eller åbent?
Analysen starter nu: hvad skal og skal ikke med?
Adskille neutrale beskrivelser og subjektive oplevelser

48
Q

Hvordan relaterer paradigmerne sig til observationer

A

Findes ikke under positivisme

Interpretivistisk tilgang: Etnografi repræsenterer menneskers verden – målet er at forstå denne. Observationsstudier som udgangspunkt interpretivistiske.

Konstruktionistisk tilgang: Etnografi giver indsigt i menneskers egne forklaringer, relationer i fokus  fx brug af konversationsanalyse

49
Q

Hvad er fokusgrupper

A

Interviewform, hvor en gruppe mennesker udspørges om/diskuterer deres opfattelser, meninger, overbevisninger og holdninger

Formålet er ikke at komme i dybden med de individuelle svar, men at få indblik i forskellige perspektiver (identificere forskellige individers perspektiver) og interaktionen i gruppen (social interaktion/fælles forståelse).

50
Q

Hvilke overvejelser skal man gøre i forbindelse med fokusgrupper

A
  1. Antal fokusgrupper
    Mætning: når nye fokusgrupper ikke bidrager med nye/yderligere indsigter
    Ens analytiske standpunkt vil have betydning for antal af fokusgruppeinterviews:
    Flere interviews, hvis man behandler data som fakta
    Færre interviews, hvis man behandler data som en meningsskabelsesproces
  2. Størrelse på fokusgrupper
    6-10 medlemmer anbefales
    Mere kontroversielle eller komplekse emner –> mindre fokusgrupper
  3. Omfanget af indblanding fra moderator
    Interessereet i fakta - mere indblanding
    Interreseret i meningsdannelse - mindre indblanding
  4. Sampling: udvælgelse af deltagere
    Er en særlig viden nødvendig?
    Vigtigt at redegøre for udvælgelseskriterier
    Kender deltagerne hinanden?
    Er deltagerne ens (homogen) ?
  5. Sted
  6. Materiale?
  7. Dokumentation - oftest video - samtykke
51
Q

Hvad er dokumenter i kvalitativ forskning

A

Data, der består af ord og/eller billeder, som er blevet nedfældet uden forskerens intervention. Data eksisterer forud for det studie, de bliver en del af og som foreligger i håndgribelig form. Består ofte af tekst, men kan også indeholde tal, fotografier, grafer, diagrammer, visuel data.

52
Q

Hvilke typer af dokumenter findes der

A

Personlige dokumenter produceret af individer fx dagbøger, blogs
Offentlige dokumenter fx juridiske dokumenter
Organisationsdokumenter fx hjemmesider, årsrapporter
Mediedokumenter fx nyhedsartikler, opslag på sociale medier

53
Q

Hvordan anvendes dokumenter i kvalitativ forskning

A

Hvilke og hvor mange dokumenter – sampling: i enhver undersøgelse foretages en afgrænsning
Hvordan og hvor finder man dokumenterne – adgang - nogen er offentlige, andre kræver tilladelse
Sætte spørgsmålstegn ved, hvem der har produceret dokumentet og med hvilket mål/hvilken målgruppe - kildekritik

54
Q

Hvordan relaterer paradigmerne sig til dokumenter

A

Positivisme
Fokus på repræsentation/indhold – virkeligheden kan dokumenteres, fakta herom

Interpretivisme
Fokus på forståelse og fortolkning af dokumenter
Kombineres tit med interviews

Konstruktionisme
Fokus på hvordan dokumentet er med til at konstruere/skabe forskellige virkeligheder, også over tid

55
Q

Hvad er dataanalyse

A

Kvalitativ dataanalyse involverer en systematisk proces med og procedurer for at analysere (tekstuel) data og derved få en forståelse for samt forklaring og fortolkning af mønstre og temaer i disse data.

56
Q

Hvilke analytiske tilgange findes der

A

Tematisk analyse
Grounded theory
Narrativ analyse
Diskursanalyse
Konversationsanalyse

57
Q

Hvad er diskursanalyse

A

Diskursanalyse er en metode til at undersøge, hvordan sprog, kommunikation og tekst former og konstruerer vores forståelse af verden.
Fokus ligger på, hvordan bestemte diskurser (sæt af betydninger) skaber virkeligheder, identiteter og sociale relationer.
Undersøger både hvad der siges og hvordan det siges i en given kontekst.

Fokus er på sproget

58
Q

Hvordan foretages diskursanalyse

A
  1. Udvælg materiale (tekster, interviews, medier) og identificér mønstre i sprogbrug og betydninger.
  2. Fokusér på, hvordan ord, begreber og formuleringer bruges til at skabe bestemte forståelser
  3. Undersøg, hvordan konteksten (social, kulturel, historisk) påvirker betydningerne
  4. Analyser, hvilke normer, værdier og magtstrukturer, der ligger bag diskursen
  5. Beskriv, hvordan diskursen former identiteter, sociale relationer og forståelser af verden.
59
Q

Hvad er interpretive repetoires

A

Interpretative repertoires er en måde at forstå, hvordan mennesker bruger sprog til at skabe mening i forskellige situationer. De er:

Gentagende mønstre af betydninger og argumenter, som folk trækker på i deres kommunikation.
En slags ”værktøjskasse” af ord, begreber og narrativer, der bruges til at beskrive og fortolke verden.
Kontekstuelt afhængige

60
Q

Hvad er konversationsanalyse

A

Konversationsanalyse er en metode til at studere samtalers struktur og mønstre i naturlig interaktion.

Fokus på hvordan samtaler organiseres, og hvordan betydning skabes gennem samtalens detaljer (pauser, tone, gentagelser, rækkefølge).

Målet er at afdække de uskrevne regler, der styrer hverdagsinteraktion og kommunikativ adfærd.

61
Q

Hvad har man fokus på under konversationsanalyse

A

Hvad, hvordan og hvornår?

4 ressourcer
Verbal
Ordene, der siges
Paraverbal
Måden, hvorpå ordene siges
Kropsliggjort
Brug af gestik, blik, krop
Materiel
Brug af materielle ressourcer

62
Q

Hvad er narrativ analyse

A

I analysen er der fokus på historier, sammenhængen mellem forskellige handlinger og handlingernes kontekst, for at få en dybere forståelse af et specifikt fænomen. Mål: at forstå og fortolke strukturen, indholdet og betydningen af historier

63
Q

Hvordan foretages narrativ analyse

A

Identificer fortællinger i data
Der ses på følgende elementer i fortællingerne:
Kronologisk fortælling af handlinger (begyndelse, midte og slutning)
Scene/omgivelser
Vendepunkter/konflikter
Roller (helten, hjælpere, “onde”) - negative og gode kræfter
Pointe (moralsk) eller temaer

64
Q

Hvad er kodning i dataanalyse

A

Kodning er en analytisk proces, hvor data organiseres og kategoriseres for at identificere mønstre og temaer.

Definition: At tildele korte labels (koder) til tekstdele, der repræsenterer centrale idéer eller betydninger.
Formål: At skabe overblik og systematisere store mængder data.

Kodning er en iterativ proces, hvor forskeren bevæger sig frem og tilbage mellem data og analyse.

65
Q

Beskriv første runde i kodningsprocessen

A

Åben kodning er første step i kodningsprocessen og er induktiv – tæt knyttet til data.

Proces: Gå igennem data linje for linje og spørg: Hvad handler denne del af data om?
Navngiv tekst-bidder
Sammenlign nye ukodede data med eksisterende koder for at se, om de passer.
Iterativ proces

66
Q

Beskriv anden runde i kodningsprocessen

A

Anden kodningsrunde handler om at refinere og organisere de første koder fra åben kodning for at finde mønstre og relationer:

Fokus: Koderne fra første runde samles i overordnede kategorier.
Sammenlign koder og grupper dem efter fælles træk.
Formål: At bevæge sig fra en beskrivende til en mere analytisk forståelse af data.

67
Q

Hvad er tematisk analyse

A

En metode til at identificere, analysere og rapportere mønstre (temaer) i kvalitative data.

Beskriv hvert tema præcist og relater det til forskningsspørgsmålet.

Kodning i sig selv ikke er nok, du skal bruge teori til at forstå/fortolke det, der foregår i dine data.

68
Q

Hvad er grounded theory

A

Forskerens mål er, at skabe ny teori på baggrund af data hentet i den virkelige verden/forankret i praksis (induktiv). Indsamlingen af data og analysen foregår simultant/igennem en iterativ proces.
Benytter teoretisk sampling.

69
Q

Hvad er processen i grounded theory

A

Åben (initial) kodning: identificering/kategorisering af fænomener i teksten.

Aksel (udvælgelse/fokuseret) kodning: linker data til konteksten. Samles i overordnede kategorier.

Selektiv/teoretisk (afsluttende) kodning: formulering af teori på baggrund af de fundne hovedkategorier, som ‘testes’, forfines og videreudvikles.

Bliver ved indtil teoretisk mætning opnås (indtil teori/koncepter er fuldt udviklet)

70
Q
A

Kvalitativ Metode (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions