Socialt arbejdes idéhistorie Flashcards
Hvordan var socialt arbejdes menneskesyn i 1700-tallet?
Socialt arbejde startede som fattigdomsbekæmpelse, hvor det ansås som mennesket eget skyld, hvis de var fattige. Fattiggårde og arbejdsanstalter var præget af tvang.
Hvordan var menneskesynet i 1800-tallet?
I 1800-tallet blev man mere kritisk, men skelnede mellem værdigt og uværdigt trængende, med fokus på at opdrage til selvansvarlighed.
Hvordan var socialt arbejde i slut 18- og 1900-tallet?
Organisering af sociale forsikringer indenfor egne rækker (bønder og arbejdere). Stadig ingen alternativer til fattiggårde, men staten involveres mere og integreres i selvhjælpsgruppernes arbejde
Hvordan udviklede socialt arbejde sig under velfærdsstaten?
Velfærdsstatens mål er at skabe et socialt tryghedssystem for hele befolkningen - så sociale problemer opfattes ikke længere som den enkeltes skyld, men som et resultat af strukturelle udfordringer. Central værdier er: helhedssyn, universalisme, behovsprincip og et enstrenget system (socialforvaltningen).
Hvad er velfærdsstatens kerne?
Velfærdsstaten var i sin kerne et solidarisk projekt. Dermed måtte staten stå til ansvar og kompensere dem der blev ramt gennem tryghedydelser.
Præget af troen på at skabe det gode liv for alle borgere, lige muligheder og løse alle problemer.
Hvordan ændres menneskesynet i socialt arbejde under neoliberalismen?
Menneskesynet forandres til “noget for noget princippet”, med fokus på at opdrage mennesker til at ville - opdrage til moralsk ansvarlighed, ligesom i 1800-tallet. (Fra welfare til workfare.)
Hvordan er det sociale arbejde arbejde under konkurrencestaten?
Sociale problemer opfattes igen som den enkeltes ansvar, hvor skælnen mellem værdigt og uværdigt trængende gør sig gældende igen. Velfærden investeres i dem som kan “rejses”.
Hvad er Kasper Villadsens konklusion på det sociale arbejdes genaelogi?
Villadsen taler om filantropiens genkomst i socialt arbejde - men hvor det tidligere handlede om at opfylde sine forpligtelser overfor det nationale fællesskab, handler det i dag om den enkeltes forpligtelser over for sig selv og selvrealisering.
Anvendelsen af tvang gør sig igen gældende. Dette har medført en mistillidskultur i den offentlige forvaltning, hvor klienter ofte oplever mødet med systemet som krænkende.