Smitteforebyggelse (Rengøring, desinfektion og sterilisation) + håndhygiejne Flashcards
1
Q
Hvad er mikroorganismer? (nævn de 4)
A
- Bakterier
- Svampe
- Protozoer (Små encellede dyr (fx Giardia))
- Virus
2
Q
Forklar håndvasks 6-trinsmetoden
A
Trin 1 - Håndfladerne mod hinanden. Trin 2 - Håndflade mod håndryg, flet fingre! ○ Først den ene hånd så den anden. Trin 3 - Håndfladerne mod hinanden og flet fingre. Trin 4 - Grib hænderne sammen, så fingrene vaskes på bagsiden. Trin 5 - Rundt om tommelfingrene vaskes grundigt. Trin 6 - Fingerspidserne mod håndfladen. Trin 7 - Håndleddene - Grundig aftørres og lufttørring.
3
Q
Hvad er Zoonose
A
Smitte mellem dyrearter
4
Q
Hvad er smitte?
A
Enhver overførsel (transmission) af agens fra et individ til et andet.
5
Q
Nævn de to former for Agens
A
- Patogene agens. = sygdomsfremkaldende
- Apatogen agens = minus sygdom (fx mælkesyrebaktiere)
6
Q
Hvad hedder og betyder de to former for Patogene agens?
A
Obligat patogen = altid sygdomsfremkaldende fx hundesyge virus
Potentiel patogen = mulig sygdomsfremkaldende. Fx corona
7
Q
hvad betyder Patogenitet?
A
Evne til at fremkalde sygdom.
8
Q
hvad er Virulens og hvad gør det
A
Betyder Anslagskraften
Er Patogene mikroorganismers evne til at trænge ind i en organismes levende væv, formere sig i disse og fremkalde skadelige virkninger.
9
Q
Hvilke 2 former for Kontaktsmitte er der
A
- Direkte kontaktsmitte
2. Indirekte smitte
10
Q
Kan ethvert dyr i klinikken betragtes som mulig smittekilde?
A
ja da dyret kan være rask smittebærere.
11
Q
hvad er Direkte kontaktsmitte
A
- Dyrene rører direkte ved hinanden.
- berøring mellem dyr og menneske
12
Q
hvad er Indirekte smitte
A
- Via hænder, skåle, burde osv.
- Mellem dyr og menneske via en genstand
- Mellem dyr og dyr via en genstand
13
Q
nævn 4 Transmissioner af agens
A
Dråbe-transmission((over)1 meter)
Vektorsmitte
Smitte i livmoderen (intrauterin smitte)
luftbåren
14
Q
hvad kende tegner Dråbe-transmission
A
- (under 1 meter)
- Hører teoretisk set under kontaktsmitte
- Dannes ved
○ Host
○ Nys - Dråber kan ramme; (påhæftet mikroorganismer)
○ Slimhinder i øje, næse og mund
○ Åbne sår
○ Omgivelser og give anledning til indirekte kontaktsmitte
Husk Venteværelset tænk hygiejne og at der er mange der måske sidder tæt
15
Q
Hvad kende tegner Luftbåren
A
- over 1 meter
- Sjælden i praksis
- 5μm (halvfordampet dråbe) der er påhæftet mikroorganismer
- Kan hænge i luften i mange timer
16
Q
Hvad kende tegner Vektorsmitte
A
- Biologisk vektor (invertebratinficeret)
○ hvor dyret har det inden i sig fx flåt som har
boralia som overføres når den bider - Mekanisk vektor (= transportvært)
Hvor dyret har det på sig fx en flue som får
ekoli på vigerne og sætter sig på vores mad.
17
Q
hvad er intrauterin smitte
A
Smitte i livmoderen
fx.
- Spolorm
- Toxoplasma gondii
18
Q
nævn Indgangsvejene for infektion
A
Hud og slimhinder. Herunder ører og øjne Luftvejene Fordøjelseskanalen Mælkekirtlerne Navlen Genital-systemet Urinvejene
19
Q
hvad betyder Infektionsprofylakse
A
beskyttelse af ikke-inficeret individ/population mod at blive inficeret
20
Q
Forebyggelse af smittespredning hos en vært (dyr)
A
Vaccinationer - obs: ikke 100% sikkerhed
Avlsarbejde- Mastitis, hudfolder
Optimal pasning- Korrekt fodring, motion, smertestillende medicin.
21
Q
Forebyggelse af smittespredning hos en vært (menneske)
A
Vaccinationer
Øget modtagelighed
Immunsupprimerede
Sygdom, binyrebarkhormonGravideÅbne sår
21
Q
Forebyggelse af smittespredning hos en vært (menneske)
A
Vaccinationer
Øget modtagelighed
Immunsupprimerede
Sygdom, binyrebarkhormonGravideÅbne sår
22
Q
Hvordan reducere man udskilt af smitstof
A
- Rengøring
- Desinfektion
- Sterilisation
23
Q
hvordan begrænser man overførsel til/fra andre modtagelige dyr
A
- Reduktion af kontakt
- Begrænse overførsel af indirekte smitte
- Karantæne
- Aflivning af enkelt individ eller population
24
hvordan forbygger vi Negative miljø-faktorer? (dyr)
- Optimal fodring
- Pleje (nok plads, luftfugtighed, kulde, træk)
- Vær rolig og tålmodig omkring dyrerne
25
Hvad kan rengøring inddeles i?
- Rengøring
- Desinfektion
- Sterilisation
26
Hvad er rengørings formål ?
- fjerne synligt snavs
Snavs nedsætter effekt af desinfektionsmiddel
I snavs kan mikroorganismer overleve længere
27
Hvad består snavs typisk af?
- Protein
- Fedt
- Kulhydrater
- Evt. mineraler
28
Hvad er Rengøringstrinene?
- Tør fjernelse, evt. støvsugning
- Opblødning i vand tilsat rengøringsmiddel
- Mekanisk bearbejdning
- Aftørring af snavset vand
- Tørring
29
Hvad bør vandets temperatur være under opvask
45-55ºC
30
Hvad gør Tensider?
Opløser og binder fedtpartikler og reducerer vandets overfladespænding.
31
Hvad er Base?
Protein - og fedtopløsende.
32
Hvad gør Syrer?
Fjerner kalk og rustdannelse
33
Hvad er vigtigt når man arbejder med rengøringsmidler
Brug altid hansker
Da rengøringsmidler kan opløse fedt og proteiner
Som vores hud også består af.
34
hvad skal en rengøringsplan indeholde?
hvornår og hvordan der rengøres
35
Hvad er desinfektions formål?
Reducere antallet af uønskede (specielt patogene) mikroorganismer til et acceptabelt niveau (hvor de ikke bør give anledning til sygdom)
36
Hvilke former for desinfektion findes der?
Fysisk desinfektion (varmedesinfektion)
Kemisk desinfektion
Mekanisk desinfektion (kun større laboratorier)
37
hvad er definition på sterilisation
Absolut drab af mikroorganismer, incl. sporedannere!! = Kimfrit
38
Hvor mange mikroorganismer må der være pr. 1 million steriliserede enheder,
der må kun være én enhed der indeholder formerings-dygtige mikroorganismer.
39
hvilke metoder er der til sterilisation
1. Autoklavering
2. Tørsterilisering
3. Strålesterilisering (Industrielt)
4. Kemisk sterilisering (Industrielt)
40
hvad gør Autoklavering?
○ Fugtig varme i vakuum under tryk.
○ Forskellige tider og temperaturer. Normalt 121ºC i 20 minutter ved 2 atm. tryk.
○ Udstyr skal aftørre helt for at opretholde sterilitet.
41
Hvad gør Tørsterilisering?
○ Tør varme. Temperaturen er højere end ved autoklavering.
| ○ 160 ºC i 2 timer. OBS. Visse plasttyper tåler det ikke
42
Hvor tit skal der være kontrol
- Halvårlig, eller kvartalvis
43
Hvad kan være en fysisk indikator på at rigtig sterilisation?
Termometer,
termograf,
indikator på sterilemballagen
44
Hvad kan være en Biologisk indikator på rigtig sterilisation?
”Sporekasse” via SSI
45
hvad skal vi være opmærksom på i forhold til sikkerhed ved Tørsterilisering og Autoklavering:
```
Tørsterilisering:
○ Rimelig sikker
Autoklavering:
○ Damp
○ Løsne lågen når trykket er faldet.
○ Åben først når den er afdampet.
○ Kan kun anses som sterilt når det er tørt.
```
46
Hvad er vigtigt når har med vasketøj at gøre
- Vask tøjet med vaskemiddel
| - Tørretumble tøjet ved høj temperatur
47
Hvad gør man med vasketøj fra inficerede dyr?
- bør håndteres separat.
| - Opblød gerne i blegemiddel før vask.
48
Hvad skal Vasketøj med ”stort/meget” snavs?
- skal håndrengøres inden det kommer i vaskemaskinen.
| - Anvend handsker!!
49
hvordan skal det rene vasketøj opbevares?
Opbevar rent tøj/linned på et rent sted.
50
Hvad skal man altid huske når man ordner vasketøj?
- Anvendes handsker
| - Desinficer hænderne efterfølgende
51
hvor mange hudpartikler afstøder en person i gennemsnit i døgnet ?
- En million hudpartikler, hvor der kan være mikroorganismer på.
52
Hvor lang tid skal instrumenterne udsættes for varmedesinfektion ved henholdvis 80, 85 og 90 grader?
80 grader = 10 min
85 grader = 3 min
90 grader = 1 min
53
Hvad vil der ske hvis instrumenterne varmedesinficeres på temperature mindre end 80 grader?
Der er risiko for at patogene mikroorganismer overlever
54
Hvilke 5 parametre er kemisk desinfektion afhængig af?
- direkte kontakt
- koncentrationen
- kontakttiden
- pH-værdien
- temperaturen
55
Hvordan virker de fleste kemiske desinfektionsmidler?
Virker ved at være proteinbindende og proteinødelæggende
56
Hvad forudsætter desinfektionsmidlers drabseffekt?
Direkte kontakt mellem mikroorganismer og det desinficerende stof - altså kræver mekanisk rengøring inden da
57
Hvilke 7 parametre er vigtige for at opnå optimal virkning af desinfektionsmidlet?
- Valg af den rette type desinfektionsmiddel
- Forudgående rengøring
- Anvend den rette koncentration
- Sørg for den rette indvirkning
- kontakt
- temperatur
- pH
58
Hvad er de 6 mulige skadevirkninger fra desinfektionsmidler? (meget vigtigt - pensum) - beskriv fagordenes betydning
- Irritation
- Allergi
- Toxisk (giftigt)
- Mutagent (øger hyppighed for at cellemutationer optræder)
- Teratogent (giver anledning til misdannelser)
- Carcinogent (kræftfremkaldende)
59
Hvornår anvender man kemisk desinfektion i stedet for varmedesinfektion?
Anvendes kun til hud og slimhindendesinfektion + til udstyr der ikke tåler varme
60
Hvilke 3 ting er det vigtigt at have sat sig inde i inden man bruger desinfektionermidler?
- Virkningsområde (hvilken agens virker den på og hvilke materialer kan det anvendes til)
- Virkningstid og evt. holdbarhed efter opblanding
- hvilke værnemidler og forholdsregler er der
61
Hvad betyder Normalfloraen (blivende eller residenteflora)
Betydning for forsvaret mod udefrakommende mikroorganismer.
62
hvad er Midlertidige (transiente flora)
det er noget der kan forurene os det overføres via hænder, redskaber osv.
63
hvad betyder Kolonisering af sygdomsfremkaldende flora
Mikroorganismerne bliver en del af normalfloraen. Person bliver ikke syg, men er rask smittebærer.
64
hvad er Infektion?
Når Mikroorganismerne har formeret sig kraftigt i fx. sår, mundhule eller tarm.
Medfører det infektion og kliniske symptomer.
65
hvad er bedst håndvask vs hånddesinfektion
Med hånddesinfektion bliver du dobbelt så ren på den halve tid
65
hvad er bedst håndvask vs hånddesinfektion
Med hånddesinfektion bliver du dobbelt så ren på den halve tid
66
Målet med Korrekt håndvask?
er at fjerne99% af den midlertidige flora
67
Målet med Hånddesinfektion?
er at dræbe99% af midlertidige flora
68
3 fordele ved Hånddesinfektion
- Mere skånsom for hænderne end traditionel håndvask!
- Hurtigere at udføre end traditionel håndvask!
- Mere effektiv end traditionel håndvask!
OBS: Må kun anvendes når hænderne IKKE er synligt forurenet/våde!
69
Generelt for Håndhygiejne
- Før alle rene procedurer = hånddesinfektion
| - Efter alle urene procedurer = alm. håndvask
70
hvornår skal der udføres Håndhygiejne?
- Mellem hver patient –dvs. før og efter patientkontakt. - Før håndtering af rene redskaber.
- Efter håndtering af urene redskaber.
- Efter brug af handsker.
- Før håndtering af lægemidler.
- Før håndtering af mad.
71
hvad sker der ved Handskebrug
Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder.
72
Hvad kan der ske ved handskebrug?
- Handsken kan perforeresunder brug eller små mikroskopiske huller kan opstå.
73
Har man rene hånde efter brug af hansker
Det kan være svært at undgå, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave.
