Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Kursus 1: Veterinær smittebeskyttelse test > Smitteforebyggelse (Rengøring, desinfektion og sterilisation) + håndhygiejne > Flashcards

Smitteforebyggelse (Rengøring, desinfektion og sterilisation) + håndhygiejne Flashcards

1
Q

Hvad er mikroorganismer? (nævn de 4)

A
  • Bakterier
    • Svampe
    • Protozoer (Små encellede dyr (fx Giardia))
    • Virus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Forklar håndvasks 6-trinsmetoden

A 
Trin 1
	- Håndfladerne mod hinanden.
Trin 2
	- Håndflade mod håndryg, flet fingre!
		○ Først den ene hånd så den anden.
Trin 3
	- Håndfladerne mod hinanden og flet fingre.
Trin 4
	- Grib hænderne sammen, så fingrene vaskes på bagsiden.
Trin 5
	- Rundt om tommelfingrene vaskes grundigt.
Trin 6
	- Fingerspidserne mod håndfladen.
Trin 7 
	- Håndleddene
	- Grundig aftørres og lufttørring.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er Zoonose

A

Smitte mellem dyrearter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er smitte?

A

Enhver overførsel (transmission) af agens fra et individ til et andet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn de to former for Agens

A
  • Patogene agens. = sygdomsfremkaldende

- Apatogen agens = minus sygdom (fx mælkesyrebaktiere)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad hedder og betyder de to former for Patogene agens?

A

Obligat patogen = altid sygdomsfremkaldende fx hundesyge virus

Potentiel patogen = mulig sygdomsfremkaldende. Fx corona

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

hvad betyder Patogenitet?

A

Evne til at fremkalde sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvad er Virulens og hvad gør det

A

Betyder Anslagskraften
Er Patogene mikroorganismers evne til at trænge ind i en organismes levende væv, formere sig i disse og fremkalde skadelige virkninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke 2 former for Kontaktsmitte er der

A
  1. Direkte kontaktsmitte

2. Indirekte smitte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kan ethvert dyr i klinikken betragtes som mulig smittekilde?

A

ja da dyret kan være rask smittebærere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvad er Direkte kontaktsmitte

A
  • Dyrene rører direkte ved hinanden.

- berøring mellem dyr og menneske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

hvad er Indirekte smitte

A
  • Via hænder, skåle, burde osv.
  • Mellem dyr og menneske via en genstand
  • Mellem dyr og dyr via en genstand
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

nævn 4 Transmissioner af agens

A

Dråbe-transmission((over)1 meter)

Vektorsmitte

Smitte i livmoderen (intrauterin smitte)

luftbåren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvad kende tegner Dråbe-transmission

A
  • (under 1 meter)
  • Hører teoretisk set under kontaktsmitte
  • Dannes ved
    ○ Host
    ○ Nys
  • Dråber kan ramme; (påhæftet mikroorganismer)
    ○ Slimhinder i øje, næse og mund
    ○ Åbne sår
    ○ Omgivelser og give anledning til indirekte kontaktsmitte
    Husk Venteværelset tænk hygiejne og at der er mange der måske sidder tæt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kende tegner Luftbåren

A
  • over 1 meter
  • Sjælden i praksis
  • 5μm (halvfordampet dråbe) der er påhæftet mikroorganismer
  • Kan hænge i luften i mange timer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad kende tegner Vektorsmitte

A
  • Biologisk vektor (invertebratinficeret)
    ○ hvor dyret har det inden i sig fx flåt som har
    boralia som overføres når den bider
  • Mekanisk vektor (= transportvært)
    Hvor dyret har det på sig fx en flue som får
    ekoli på vigerne og sætter sig på vores mad.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hvad er intrauterin smitte

A

Smitte i livmoderen

fx.
- Spolorm
- Toxoplasma gondii

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

nævn Indgangsvejene for infektion

A 
Hud og slimhinder. Herunder ører og øjne
Luftvejene
Fordøjelseskanalen
Mælkekirtlerne
Navlen
Genital-systemet
Urinvejene
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

hvad betyder Infektionsprofylakse

A

beskyttelse af ikke-inficeret individ/population mod at blive inficeret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Forebyggelse af smittespredning hos en vært (dyr)

A

Vaccinationer - obs: ikke 100% sikkerhed

Avlsarbejde- Mastitis, hudfolder

Optimal pasning- Korrekt fodring, motion, smertestillende medicin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Forebyggelse af smittespredning hos en vært (menneske)

A

Vaccinationer
Øget modtagelighed
Immunsupprimerede
Sygdom, binyrebarkhormonGravideÅbne sår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Forebyggelse af smittespredning hos en vært (menneske)

A

Vaccinationer
Øget modtagelighed
Immunsupprimerede
Sygdom, binyrebarkhormonGravideÅbne sår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan reducere man udskilt af smitstof

A
  • Rengøring
  • Desinfektion
  • Sterilisation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

hvordan begrænser man overførsel til/fra andre modtagelige dyr

A
  • Reduktion af kontakt
  • Begrænse overførsel af indirekte smitte
  • Karantæne
  • Aflivning af enkelt individ eller population
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

hvordan forbygger vi Negative miljø-faktorer? (dyr)

A
  • Optimal fodring
  • Pleje (nok plads, luftfugtighed, kulde, træk)
  • Vær rolig og tålmodig omkring dyrerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad kan rengøring inddeles i?

A
  • Rengøring
  • Desinfektion
  • Sterilisation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er rengørings formål ?

A
  • fjerne synligt snavs

Snavs nedsætter effekt af desinfektionsmiddel
I snavs kan mikroorganismer overleve længere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad består snavs typisk af?

A
  • Protein
  • Fedt
  • Kulhydrater
  • Evt. mineraler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er Rengøringstrinene?

A
  • Tør fjernelse, evt. støvsugning
  • Opblødning i vand tilsat rengøringsmiddel
  • Mekanisk bearbejdning
  • Aftørring af snavset vand
  • Tørring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad bør vandets temperatur være under opvask

A

45-55ºC

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad gør Tensider?

A

Opløser og binder fedtpartikler og reducerer vandets overfladespænding.

31
Q

Hvad er Base?

A

Protein - og fedtopløsende.

32
Q

Hvad gør Syrer?

A

Fjerner kalk og rustdannelse

33
Q

Hvad er vigtigt når man arbejder med rengøringsmidler

A

Brug altid hansker
Da rengøringsmidler kan opløse fedt og proteiner
Som vores hud også består af.

34
Q

hvad skal en rengøringsplan indeholde?

A

hvornår og hvordan der rengøres

35
Q

Hvad er desinfektions formål?

A

Reducere antallet af uønskede (specielt patogene) mikroorganismer til et acceptabelt niveau (hvor de ikke bør give anledning til sygdom)

36
Q

Hvilke former for desinfektion findes der?

A

Fysisk desinfektion (varmedesinfektion)

Kemisk desinfektion

Mekanisk desinfektion (kun større laboratorier)

37
Q

hvad er definition på sterilisation

A

Absolut drab af mikroorganismer, incl. sporedannere!! = Kimfrit

38
Q

Hvor mange mikroorganismer må der være pr. 1 million steriliserede enheder,

A

der må kun være én enhed der indeholder formerings-dygtige mikroorganismer.

39
Q

hvilke metoder er der til sterilisation

A
  1. Autoklavering
  2. Tørsterilisering
  3. Strålesterilisering (Industrielt)
  4. Kemisk sterilisering (Industrielt)
40
Q

hvad gør Autoklavering?

A

○ Fugtig varme i vakuum under tryk.
○ Forskellige tider og temperaturer. Normalt 121ºC i 20 minutter ved 2 atm. tryk.
○ Udstyr skal aftørre helt for at opretholde sterilitet.

41
Q

Hvad gør Tørsterilisering?

A

○ Tør varme. Temperaturen er højere end ved autoklavering.

○ 160 ºC i 2 timer. OBS. Visse plasttyper tåler det ikke

42
Q

Hvor tit skal der være kontrol

A
  • Halvårlig, eller kvartalvis
43
Q

Hvad kan være en fysisk indikator på at rigtig sterilisation?

A

Termometer,
termograf,
indikator på sterilemballagen

44
Q

Hvad kan være en Biologisk indikator på rigtig sterilisation?

A

”Sporekasse” via SSI

45
Q

hvad skal vi være opmærksom på i forhold til sikkerhed ved Tørsterilisering og Autoklavering:

A 
Tørsterilisering:
		○ Rimelig sikker
	 Autoklavering:
		○ Damp
		○ Løsne lågen når trykket er faldet.
		○ Åben først når den er afdampet.
		○ Kan kun anses som sterilt når det er tørt.
46
Q

Hvad er vigtigt når har med vasketøj at gøre

A
  • Vask tøjet med vaskemiddel

- Tørretumble tøjet ved høj temperatur

47
Q

Hvad gør man med vasketøj fra inficerede dyr?

A
  • bør håndteres separat.

- Opblød gerne i blegemiddel før vask.

48
Q

Hvad skal Vasketøj med ”stort/meget” snavs?

A
  • skal håndrengøres inden det kommer i vaskemaskinen.

- Anvend handsker!!

49
Q

hvordan skal det rene vasketøj opbevares?

A

Opbevar rent tøj/linned på et rent sted.

50
Q

Hvad skal man altid huske når man ordner vasketøj?

A
  • Anvendes handsker

- Desinficer hænderne efterfølgende

51
Q

hvor mange hudpartikler afstøder en person i gennemsnit i døgnet ?

A
  • En million hudpartikler, hvor der kan være mikroorganismer på.
52
Q

Hvor lang tid skal instrumenterne udsættes for varmedesinfektion ved henholdvis 80, 85 og 90 grader?

A

80 grader = 10 min
85 grader = 3 min
90 grader = 1 min

53
Q

Hvad vil der ske hvis instrumenterne varmedesinficeres på temperature mindre end 80 grader?

A

Der er risiko for at patogene mikroorganismer overlever

54
Q

Hvilke 5 parametre er kemisk desinfektion afhængig af?

A
  • direkte kontakt
  • koncentrationen
  • kontakttiden
  • pH-værdien
  • temperaturen
55
Q

Hvordan virker de fleste kemiske desinfektionsmidler?

A

Virker ved at være proteinbindende og proteinødelæggende

56
Q

Hvad forudsætter desinfektionsmidlers drabseffekt?

A

Direkte kontakt mellem mikroorganismer og det desinficerende stof - altså kræver mekanisk rengøring inden da

57
Q

Hvilke 7 parametre er vigtige for at opnå optimal virkning af desinfektionsmidlet?

A
  • Valg af den rette type desinfektionsmiddel
  • Forudgående rengøring
  • Anvend den rette koncentration
  • Sørg for den rette indvirkning
  • kontakt
  • temperatur
  • pH
58
Q

Hvad er de 6 mulige skadevirkninger fra desinfektionsmidler? (meget vigtigt - pensum) - beskriv fagordenes betydning

A
  • Irritation
  • Allergi
  • Toxisk (giftigt)
  • Mutagent (øger hyppighed for at cellemutationer optræder)
  • Teratogent (giver anledning til misdannelser)
  • Carcinogent (kræftfremkaldende)
59
Q

Hvornår anvender man kemisk desinfektion i stedet for varmedesinfektion?

A

Anvendes kun til hud og slimhindendesinfektion + til udstyr der ikke tåler varme

60
Q

Hvilke 3 ting er det vigtigt at have sat sig inde i inden man bruger desinfektionermidler?

A
  • Virkningsområde (hvilken agens virker den på og hvilke materialer kan det anvendes til)
  • Virkningstid og evt. holdbarhed efter opblanding
  • hvilke værnemidler og forholdsregler er der
61
Q

Hvad betyder Normalfloraen (blivende eller residenteflora)

A

Betydning for forsvaret mod udefrakommende mikroorganismer.

62
Q

hvad er Midlertidige (transiente flora)

A

det er noget der kan forurene os det overføres via hænder, redskaber osv.

63
Q

hvad betyder Kolonisering af sygdomsfremkaldende flora

A

Mikroorganismerne bliver en del af normalfloraen. Person bliver ikke syg, men er rask smittebærer.

64
Q

hvad er Infektion?

A

Når Mikroorganismerne har formeret sig kraftigt i fx. sår, mundhule eller tarm.
Medfører det infektion og kliniske symptomer.

65
Q

hvad er bedst håndvask vs hånddesinfektion

A

Med hånddesinfektion bliver du dobbelt så ren på den halve tid

65
Q

hvad er bedst håndvask vs hånddesinfektion

A

Med hånddesinfektion bliver du dobbelt så ren på den halve tid

66
Q

Målet med Korrekt håndvask?

A

er at fjerne99% af den midlertidige flora

67
Q

Målet med Hånddesinfektion?

A

er at dræbe99% af midlertidige flora

68
Q

3 fordele ved Hånddesinfektion

A
  • Mere skånsom for hænderne end traditionel håndvask!
  • Hurtigere at udføre end traditionel håndvask!
  • Mere effektiv end traditionel håndvask!

OBS: Må kun anvendes når hænderne IKKE er synligt forurenet/våde!

69
Q

Generelt for Håndhygiejne

A
  • Før alle rene procedurer = hånddesinfektion

- Efter alle urene procedurer = alm. håndvask

70
Q

hvornår skal der udføres Håndhygiejne?

A
  • Mellem hver patient –dvs. før og efter patientkontakt. - Før håndtering af rene redskaber.
  • Efter håndtering af urene redskaber.
  • Efter brug af handsker.
  • Før håndtering af lægemidler.
  • Før håndtering af mad.
71
Q

hvad sker der ved Handskebrug

A

Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder.

72
Q

Hvad kan der ske ved handskebrug?

A
  • Handsken kan perforeresunder brug eller små mikroskopiske huller kan opstå.
73
Q

Har man rene hånde efter brug af hansker

A

Det kan være svært at undgå, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave.

Kursus 1: Veterinær smittebeskyttelse test (9 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions