Smerte

Question 1

Hvad er smertes funktion?

Answer 1

*Advarselssignal
- Beskytte organismen mod farlige situationer

*Smerte opstår ved en aktuel eller en mulig vævsskade (hånd på kogeplade eller stræk af led, ingen skade med advarsel om at man ikke skal bøje leddet mere end det)

*Smerte er et ledsagesymptom ved inflammation og mange sygdomme

Question 2

Hvad er smertens følgevirkninger?

Answer 2

• Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotioneloplevelse/følelse
• Kroniske smerter fører til
  • Depression
  • Ængstelse
  • Søvnforstyrrelser
  • Nedsat aktivitetsniveau
  • Nedsat livskvalitet/livsglæde
    –> nedsat velfærd og påvirkning af dyret

Question 3

Hvad siger paragraf §1i dyrevelfærdsloven om smerte?

Answer 3

Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Question 4

Forklar smertens vej til hjernen

Answer 4

1. Sensoriske frie nerveender påvirkes af
   - Et sensorisk stimulus og/eller (varme, tryk osv.)
   - Lokale signalstoffer (f.eks. ved inflammation)
2. Input omdannes til nerveimpuls
3. Nerveimpulsen fortsætter op til rygmarven – det dorsalehorn. Modtager signaler. Kan skrue op for smerte eller ned.
   - Her bliver smerteopfattelsen moduleret, dvs. rygmarven kan skrue op eller ned for smertestyrken
4. Impulsen fortsætter op til hjernen
   - Først til thalamus
   - Dernæst til hjernebarken, der lokaliserer smerten

Question 5

Hvilke sensoriske nervefibre findes der? Og hvad kendetegner dem?

Answer 5

Α-delta nervefibre:
- Tykke og myeliniserede (fedthinde på ydersinde af nerverne, gør at signalet sendes hurtigere)
- ”First pain”
- Den første og hurtigt opståede smerte
- Kortvarig

C-fibre:
- Tynde & umyeliniserede
- ”Second-pain”
- Langsom, brændende smerte
- Langvarig

Question 6

Somatisk smerte

Answer 6

• Fra hud, muskler, knogler, sener, led
• Tryk, træk, termale og kemiske stimuli
• Generelt meget let at lokaliseret (afværgereaktion, fjerne den finger der rammer kogepladen)
• Ofte konstante
• Intensitet af smerte er relateret til omfang af vævsskade

Question 7

Visceral smerte

Answer 7

• Fra organer i thorax og abdomen
• Fra stræk, dilatation, inflammation
• Dyb og diffus. Svær at lokalisere. (Smerte projektion)
• Ofte periodiske
• Usikkert om smerte kan fremkaldes fra alle organer eks. Hjernen

Question 8

Smerteprojektion = Referred pain

Answer 8

• Man tror at smerten kommer fra et andet sted end den egentlig gør)
• Tæt relation mellem to områders nerver → smerte et sted opfattes som smerte et andet sted
• Ses ofte ved smerter, der udspringer i organer

Question 9

Akutte smerter

Answer 9

• Post-traumatisk, en advarsel om mulig vævsskade.
• Sikre at dyret fjerner sig fra en potentiel skadelig situation
• Kan måske lære at undgå det i fremtiden
  Post-operativ

Question 10

Kroniske smerter

Answer 10

• Kan opstå efter akutte smerter eller pga. vedvarende/ubehandlede smerter
• (Skal sikre ro til heling)
• Kan blive til patologisk smerte – ikke noget formål

Question 11

Forklar Wind Up

Answer 11

Smerten vil efterhånden føles mere og mere intens = hyperalgesia

Question 12

Årsager til Wind Up

Answer 12

• Ved konstant smerteinput fra perifere nerveender → ændringer i dorsalhorn(rygmarv)
• Mister evnen til at nedregulere (”bremse”) smerten
• Samt, konstant aktivering af smerte-pathway
• Hvilende smertereceptorer vækkes, og bidrager til opfattelsen af smerte (ikke alle smertereceptorer er “vågne”)

Question 13

Fantomsmerter

Answer 13

• Irritation alle steder på smertebanen kan give smertefølelse
• Smerter som kan opfattes efter amputation af legemsdel
• Kan opstå grundet irritation eller skade på nogle nervebaner som aktiverer smerte, selvom der ingen skader sker.

Question 14

Hvilke modeller kan bruges til at vurdere akut smerte?

Answer 14

• Painface (ansigtsmarkører)
• Painbehaviour (smerteadfærd)
• Validerede tests (f.eks. Glasgow painscale)

Question 15

Hvilke modeller kan bruges til at vurdere kronisk smerte?

Answer 15

• Livskvalitet skemaer