Side 47-65 Flashcards
Hvilket udfald har afgørelsen om Marabou-chokoladen, og hvilken begrundelse giver Højesteret?
Afgørelsen, U 1991.43 H, har det udfald, at grossist NN ikke kunne støtte ret på tilbuddet om billig Marabou-chokolade. Begrundelsen var, at Bilkas sædvanlige kundekreds er private forbrugere, og det måtte derfor stå NN klart, at tilbuddet var rettet til disse.
AoM side 48
Hvad illustrerer afgørelsen om Marabou-chokoladen / hvad skal vi bruge afgørelsen til?
Afgørelsen illustrerer, at domstolene ikke i visse (oplagte) tilfælde viger tilbage for at fortolke et tilbud indskrænkende i henseende til kredsen af adressater.
AoM side 48.
A ejer et selskab, A A/S. B har indgået en aftale med A A/S. Selskabsbetegnelsen blev ikke anvendt i forbindelse med aftalens indgåelse. A hævder, at aftalen er indgået med A A/S på trods af, at A erkender, at han ikke har anvendt/oplyst betegnelsen A A/S. B hævder, at aftalen er indgået med A, og at A hæfter personligt for aftalen. Hvad er udgangspunktet i denne situation?
Udgangspunktet er, at B må nøjes med at rette sit krav mod selskabet A A/S.
AoM side 50
Nævn situationer der kan fravige udgangspunktet om, at man handler med virksomheden og ikke virksomhedens ejer som privatperson.
Eksempelvis hvor A i følgende situationer undlader at præcisere over for B, at aftalen indgås med selskabet:
Selskabet var svagt økonomisk kørende på tidspunktet, hvor aftalen blev sluttet med efterfølgende økonomisk sammenbrug for selskabet, jf. U 1974.129 H og U 1976.909 H.
A driver inden for samme branche såvel et personligt ejet firma som et A/S/ApS, jf. U 1984.496 H.
A omdanner sin virksomhed fra personligt ejet til et A/S eller ApS og genoptager kontakten til en tidligere medkontrahent.
AoM side 50.
Ved indgåelse af en forsikringsaftale, hvad vil da typisk være tilbuddet, og hvad vil være accepten?
De forsikringspapirer, den kommende forsikringstager udfylder og indsender til forsikringsselskabet (forsikringsbegæringen), vil typisk være at betragte som et tilbud, mens forsikringsselskabets fremsendelse af police og forsikringsvilkår vil være at betragte som accepten.
AoM side 52.
Hvilke krav gælder, for at AFTL § 9 kan anvendes?
Der skal være tale om en erklæring, der ellers vil være at anse som et tilbud, og udtrykkene ”sine obligo” eller ”uden forbindtlighed” (eller lignende) skal være anvendt.
AoM side 52.
Er en detailhandlers udstilling af prismærkede varer tilbud eller opfordring til tilbud?
Tilbud, jf. f.eks. U 1985.877 H (Fjernsynene).
AoM side 53.
Er annoncer, prislister, kataloger etc. tilbud eller opfordring til tilbud?
Opfordring til tilbud.
AoM side 54.
Idet annoncer, prislister, kataloger osv. er opfordringer til at gøre tilbud, betyder det så, at afsenderen aldrig kan være bundet af den fremsendte prisliste, kataloget osv.?
Nej, det er et udgangspunkt. Afsenderen kan efter omstændighederne blive forpligtet ved passivitet, jf. princippet i AFTL § 9, 2. pkt. om passivitetsbetragtninger, ligesom udsendelse af eksempelvis en prisliste kan være så konkret rettet mod en bestemt adressat, at fremsendelsen af prislisten må betragtes som et tilbud (eksempelvis hvis forudgående forhandlinger).
Udbud af løsøre på nettet er det tilbud eller opfordring til at gøre tilbud?
Som udgangspunkt vil det være at betragte som et tilbud.
Opråb på auktion er det tilbud eller opfordring til tilbud?
Som udgangspunkt opfordring til tilbud. Er auktionsvilkårene udformet som absolut bortsalg, vil opråb på auktion være et tilbud, (men det er undtagelsen).