Selskabsret Flashcards
Forklar begrebet hæftelse
Begrebet hæftelse relaterer sig til hvornår og hvordan ejerne af et selskab hæfter for selskabets forpligtelser overfor selskabets kreditorer
Hvad er personlig og begrænset hæftelse?
Personlig eller begrænset hæftelse angiver hvad man hæfter for. Hæftelsen over for kreditorerne er i dansk selskabsret gjort til hovedkriteriet for opdeling af selskaber i personselskaber og kapitalselskaber.
● Personlige hæftelse: Selskabsdeltageren hæfter for alle selskabets forpligtelser med hele sin formue
● Begrænset hæftelse: Selskabsdeltageren hæfter alene for selskabets forpligtelser med en begrænset del af sin formue (Typisk den indskudte kapital)
Hvad er solidarisk og pro-rata hæftelse
Solidarisk og pro-rata angiver, hvor stor en del af det skyldige beløb man hæfter for.
● Solidarisk hæftelse: Selskabsdeltagerne hæfter hver især for det fulde beløb over for kreditor (mest almindelige hæftelsesform)
○ Regresmuligheder mellem de hæftende
● Pro-rata hæftelse: Kreditor kan alene afkræve hver selskabsdeltagere det beløb, som selskabsdeltageren forholdsmæssigt hæfter for.
Hvad er principal eller subsidiær hæftelse?
Principal eller subsidiær hæftelse angiver, om en selskabskreditor straks kan rette sit krav mod de hæftende selskabsdeltagere, eller om kreditor først skal have forsøgt udlæg mod selskabet.
● Principal hæftelse: Kreditor kan vælge at holde sig til hæftende selskabsdeltagere straks.
● Subsidiær hæftelse: Kreditor skal først have foretaget udtømmende retsforfølgning mod selskabet, før kreditor kan holde sig til de hæftende selskabsdeltagere.
Hvad er de to typer af kapital?
Det er typisk nødvendigt med kapital for påbegyndelse af en virksomhed. Kapital kan overordnet opdeles i to forskellige typer: Egenkapital og fremmedkapital.
● Egenkapital: Det selskabsdeltagerne har indskudt ved stiftelsen eller senere oparbejdet overskud og andre reserver. Investorerne (selskabsdeltagere) har ikke noget retskrav på tilbagebetaling fra selskabet.
● Fremmedkapital: samlebegreb, som dækker al kapital, som ikke er egenkapital. Eksempelvis pengelån, varer leveret på kredit osv.
Forklar ledelse og de to rettigheder der hører under
Ledelse i en selskabsretlig kontekst omhandler, hvem der bestemmer hvad i selskabet (Corporate Governance).
● Tegningsret: Kompetencen til at underskrive på virksomhedens vegne og derved forpligte virksomheden.
● Repræsentationsret: Kompetencen til at repræsentere selskabet udadtil og optræde fysisk på dets vegne.
Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?
Den simpleste form for virksomhed.
Betegnelsen “enkeltmandsvirksomhed” knytter sig til ejerskabet - er ejet af en fysisk peson.
● Enkeltmandsvirksomhed kan godt have (mange) ansatte
● Virksomheden er ikke en selvstændig juridisk person - enkeltmandsvirksomheden er reelt en privat person.
● Hæftelse - personlig, ubegrænset og principal (direkte)
● Ledelse og tegning
○ Indehaveren tegner virksomheden
○ Kan give prokura til andre
○ Stillingsfuldmagt
● Behøver ikke at aflægge årsrapport, men skal bogføre efter bogføringsloven
● Skal ikke anmeldes til erhvervsstyrelsen
● Virksomheden skal registreres i CVR (Det Centrale Virksomhedsregister) og er momspligtig, hvis enkeltmandsvirksomheden forventer/har omsætning på mere end kr. 50.000.
Hvad er et interessentskab (I/S)?
Interessentskabet er et personselskab
Hvordan stifter man et I/S og hvad forudsætter det?
Forudsætter mindst to deltagere (interessenter)
Stiftes (som udgangspunkt) ved aftale
UP: Behøver ikke aflægge årsrapport
○ U: Hvis interessentskabet udelukkende er ejet af kapitalselskaber
Hvordan hæfter deltagerne i et I/S?
Selskabsdeltagerne (interessenterne) hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk over for virksomhedens kreditorer jf. LEV §2, stk. 1
Hvordan er et I/S reguleret?
● Ingen særskilt lovregulering af intressentskaber
● LEV kapitel 1 og 2. (Bl.a. virksomhedens navn og prokura) og kapitel 7 (0m straf) samt §§ 15f-15h (om ejerregister) finder anvendelse på intressentskaber, jf. LEV §2, stk. 3.
● Reguleringen af interessentskaber er hovedsageligt deklaratorisk.
● Høj grad af aftalefrihed
● Interessentskabskontrakten er derfor afgørende
● Interessentskabskontrakten er aftalen mellem interessenterne, der regulerer interessentskabets indre og ydre forhold
Hvad gælder for ledelsen og tegningsretten i et I/S?
UP: Interne beslutninger kan udelukkende træffes i enighed. Hver interessent har således vetoret
● Det egentlige ledelsesorgan betegnes nomalt “interessentmødet”
● Enhver interessent kan tegne interessentskabet (med mindre andet er aftalt) f.eks. dispositioner, som for interessentskabet er normale.
● Enhver interessent kan endvidere repræsentere interessentskabet (dvs. modtage underretning på I/S vegne
Hvad gælder for kreditorerne ved I/S (sondringen mellem fælleskreditor og særkreditor)
Sondring mellem fælleskreditorer og særkreditor
● Fælleskreditor: Intressentskabets formue hæfter først og fremmest overfor dets kreditorer. Derudover hæfter interessenterne personligt, uden begrænsning og solidarisk. Hæftelsen er endvidere formentlig principal - dvs. fælles kreditor kan rette sit krav direkte mod en interessant, før han retter krav mod interessentskabet
● Særkreditor: Interessenten hæfter selv for egne private forpligtelser. Særkreditor kan ikke rette sit krav mod interessentskabet, men må forfølge kravet mod den enkelte interessents formue (herunder eks. med udlæg i interessentens andel og ret til udbytte.
Hvad er kapitalkontoen ved I/S’er?
Der er ikke kapitalkrav for Interessentskaber
Et selskab skal dog typisk bruge penge til driften
Kapitalkonto: En særskilt postering i interessentskabets regnskab, hvor interessenternes indskud og overskud bogføres med fradrag af de udtræk, som interessenterne måtte foretage ved fordeling af overskud
○ Hvis interessent A, B og C indskyder 200.000kr hver, vil egenkapitalen være kr. 600.000 og A, B og C vil hver have kr. 200.000 på deres kapitalkonto.
Hvad gælder for over/underskudsdeling ved et I/S?
UP: Overskud fordeles ligeligt mellem interessenterne uden hensyn til deres indskud. Dette kan - og vil ofte reguleres i interessentskabskontrakten
○ Modfi: Overskudsdelingen kan baseret på andelen af indskudt kapital, arbejdsindsats
● Den betaling, der ligner løn, bør afspejle interessentens modydelse og er i princippet adskilt fra overskudsdeling
● Dækning af underskud sker ofte efter samme regler som fordeling af overskud
Hvad er en fond?
De grundlæggende karakteristika er ifølge Fondsbetænkningen:
● Fonde har en formue som er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue
● Fonde har et særskilt formål, som fonden skal tilgodese, som for eksempel samfundsgavnlige formål
● Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse (som sørger for at fonden følger sit formål)
● Fonde er selvstændige retssubjekter
● Der er ingen selskabsdeltagere (fonde er selvejede)
Hvad er de to typer af fonde?
○ Erhvervsdrivende fonde (reguleret af EFL, samt reguleret af Erhvervsstyrelsen)
○ Ikke-erhvervsdrivende fonde (reguleret af FFL, samt reguleret af Civilstyrelsen)
Hvad er en erhvervsdrivende fond?
● Lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2:
”Ved en erhvervsdrivende fond forstås i denne lov en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække [mindst 10 år], hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, hvor der udøves erhvervsaktivitet, jf. § 2, stk. 1 og 2, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.”
Hvornår har en fond “erhvervsaktivitet”?
UP1: Fonden driver selv erhvervsvirksomhed
■ For eksempel salg eller udlejning af varer eller fast ejendom mod vederlag
UP2: Fonden har den i selskabslovens § 7 forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller anden virksomhed (bestemmende indflydelse - UP: mere end 50% af stemmerettighederne)
○ U: Erhvervsvirksomheden har et begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens formue, jf. EFL § 2, stk. 2
Det er ikke fonden vedtægtsbestemte formål, men dens faktiske virksomhed, der er afgørende for, om den anses for erhvervsdrivende, jf. U 1987.864 Ø.
Hvad er en “ikke-erhvervsdrivende” fond?
Lov om fonde og visse foreninger § 1, stk. 2:
”Ved en fond forstås i denne lov en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække [mindst 10 år], hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.”
● Efter § 1, stk. 6 er fonde med aktiver under 1 million kr. ikke omfattet af loven, herunder tilsyn, bortset fra visse bestemmelser blandt andet § 6, stk. 1, om krav til vedtægter og § 9 om vedtægtsændringer
Hvordan ændres en erhvervsdrivende fonds vedtægter?
Mindre vedtægtsændringer:
● HR: Efter indstilling fra bestyrelsen kan Erhvervsstyrelsen tillade, at en bestemmelse i en vedtægt ændres, jf. EFL § 89, stk. 1
● U: Forhøjelse af grundkapitalen, jf. EFL § 35
Ændring af formål eller uddelinger:
● HR: Fondsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen) kan efter indsstilling fra bestyrelsen og med Civilstyrelsen samtykke tillade, at formålet ændres, jf. EFL § 89, stk. 2.
○ Det er meget vanskeligt at få tilladelse til ændring af formål.
■ Efter praksis kræves det, at formålet ikke eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt. jf. U 1980.520 H.
○ Ændring kræver i øvrigt, at der er nær sammenhæng mellem de oprindelige formål, og det ændrede formål.
Hvordan ændres en ikke-erhvervsdrivende fonds vedtægter?
Uanset at det ikke fremgår eksplicit af FFL, opereres der med samme sondring som ved erhvervsdrivende fonde - her kræves dog kun involvering af Civilstyrelsen, jf. FFL § 32.
Hvordan stiftes en erhvervsdrivende fond?
● Bestyrelsen skal anmelde fonden til registrering i Erhvervsstyrelsen register (registreringspligt), jf. EFL § 11
● Anmeldelsespligtige forhold (EFL kapitel 3)
○ Eksempelvis bestyrelsesmedlemmer navne og bopæl, fondens revisor, tegningsregel m.m.
Hvordan stiftes en ikke-erhvervsdrivende fond?
● Ikke-erhvervsdrivende fonde opnår retssubjektivitet når vedtægter er oprettet og bestyrelsen er udpeget - dvs. at registrering ikke er en forudsætning for retssubjektivitet
● Begrænset offentlighed:
○ Pligt til (indenfor 3 måneder efter stiftelsen) at sende vedtægt, fortegnelse over bestyrelsesmedlemmer og revisor til Civilstyrelsen og Skatteforvaltningen
Forklar beskatningen af fonde
● Attraktivt beskatningsgrundlag
○ Fradrag for almennyttige eller almenvelgørende uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1
○ Fradrag for hensættelser til fremtidige uddelinger (5-års regel), jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4
○ Attraktivt konsolideringsfradrag (dog nedsat fra 25% til 4% af foretagne uddelinger)
■ Konsolideringsfradraget motiverer fonde til at give penge til almennyttige formål, samtidig med at sikre, at fondene ikke bruger alle deres penge
Hvilken lov regulerer beskatningen af fonde?
Fondsbeskatningsloven (FBL) omfatter både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde
Hvad gælder for aflægning af årsrapport ved erhvervsdrivende fonde?
Pligt til at aflægge årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven, jf. ÅRL 3, stk. 1, nr. 3.
Hvad gælder for aflægning af årsrapport ved ikke-erhvervsdrivende fonde?
● Ikke direkte omfattet af årsregnskabsloven, men er pligtig til at udarbejde et årsregnskab, jf. FFL § 22, der skal undergives revision, jf. FFL § 23.
● Skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik, men er ikke omfattet af ÅRL, jf. ÅRL 3, stk. 1 modsætningsvis
Hvad er kapitalkravet for erhvervsdrivende fonde?
○ Grundkapitalen skal være mindst kr. 300.000, jf. EFL § 29
○ Det er en forudsætning for registrering, at grundkapital er indbetalt, jf. EFL § 29
○ Kan indskydes i kontanter eller apportindskud, jf. EFL §§ 32-34
○ Grundkapitalen uddeles ikke, men er ikke underlagt et urørlighedsprincip, og kan således anbringes frit (for eksempel investeres i aktier)
Hvad er kapitalkravet for ikke-erhvervsdrivende fonde?
○ Skal ved oprettelsen have minimum 1 million kr., jf. FFL § 8, stk. 1, 1. pkt.
■ Aktiverne og egenkapital skal stå i rimeligt forhold til formålet, jf. FFL § 8, stk. 1, 2. pkt.
○ U1: Kan i særlige tilfælde få tilladelse af Civilstyrelsen, jf. FFL § 8, stk. 2
○ U2: Fonde stiftet ved testamente oprettet før 1. januar 1985, jf. FFL § 8, stk. 3
Hvad gælder for ledelsen i fonde?
● En selvejende institution kan ikke have en generalforsamling
● Bestyrelsen:
○ Min 3 myndige medlememr (fysiske personer)
■ U: En ikke-erhvervsdrivende fond kan opnå tilladelse til færre medlemmer, ligesom der kan opnås tilladelse til, at bestyrelsen består af juridiske personer eller kollektive enheder
○ Mulighed for at ansætte en eller flere direktører
○ Flertallet må ikke bestå af stifteren, dennes ægtefælle eller andre personer tilknyttet ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedgående linje eller sidelinjen så nært som søskende (sikrer uafhængighed)
○ Udpeges i henhold til vedtægterne - typisk af den siddende bestyrelse
■ Principelt på livstid, medmindre vedtægterne fastsætter begrænsninger (dog ikke mindre end 1 år)
■ Kan tvangsafstsættes af Fondsmyndigheden, (for eksempel Riskær-fonden, hvor den samlede bestyrelse blev afsat for at have misrøgtet deres ansvar og forsøgt at lade Klaus Riskær berige sig på fondens bekostning)
○ Quromkrav: Bestlutningsdygtig når over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
■ U: Vedtægterne kan foreskrive større krav
■ Sikrer blandt at for eksempel stifterfamilien ikke obstruerer bestyrelsens arbejde ved at udeblive
○ Beslutninger træffes efter simpelt stemmeflertal
■ U: Vedtægterne kan foreskrive andet
Hvad gælder for tegningsretten i erhvervsdrivende fonde?
● Tegningsret er ofte fastsat i vedtægterne
● Den samlede bestyrelse, et medlem heraf og/eller et medlem af direktionen kan som udgangspunkt tegne fonden, hvis ikke andet er bestemt i vedtægterne, jf. EFL § 68, stk. 2
● Den samlede bestyrelse kan altid tegne fonden, jf. § EFL § 68, stk. 3
● Fondens tegningsregler fremgår af CVR-registret
Hvad gælder for tegningsretten i ikke-erhvervsdrivende fonde?
● Ingen lovregel - almindelige fondsretlige regler vil formentlig føre til samme udgangspunkt
● I praksis fremgår det oftest af vedtægterne
Hvordan kan en fond ophøre?
● En fond kan ikke opløses vilkårligt - stifternes vilje skal respekteres i videst muligt omfang
● en opløsning kræver derfor fondsmyndighedernes samtykke
○ Vil blandt andet vurdere, om fondens formål ikke længere er realiserbart, for eksempel fordi kapitalen er svundet for meget ind og en udlodning ved likvidation vil tilgodese formålet bedst
