Samfundsfag Flashcards
Hvad er en velfærdsstat?
En velfærdsstat kan forstås som at staten, markedet og civilsamfundet alene eller sammen prøver på at skabe mest mulige velfærd for hele befolkningen indenfor for mulige økonomiske rammer. Graden af offentlige involvering er stor nok til at kunne modvirke konsekvenserne af markedsfejl (monopoler, arbejdsløshed og inflation) og herunder sikrer en garanteret minimumlevestandard.
Hvad er retsprincippet?
Denne forsikring bygger på retsprincippet, om at alle borgere, der opfylder visse betingelser er berettiget til socialhjælp fx:
* Hvis man er fyldt 65 år - ret til folkepension
* At have mistet sit job - ret til kontanthjælp
* At blive syg - ret til behandling
Hvad er forsikringspricippet?
Forsikringspricippet er form for privat forsikring. Det er frivillige forsikringer som privatpersonen selv vælger
Hvad er skønsprincippet?
Skønspricippet er når borgeren er nødsaget til at bede om offentlig hjælp, og dermed skulle vurderes (skønnes).
Hvad er overførelser?
Overførelser er for eksempel pension, børnepenge, kontanthjælp og SU. Overførelser er det, man kan kalde for et socialt sikkerhedsnet, hvor danskerne kan få penge fra staten til at leve for.
Hvad er serviceydelser?
Gratis serviceydelser er for eksempel sundhedsbehandling, uddannelse og udgang til biblioteket. Gratis serviceydelser er på den måde statens tilbud til borgerne, der har brug for behandling og omsorg eller ønske at udvikle deres kvalifikationer, kompetencer, viden osv.
Hvad er statslige tilskud til serviceydelser?
Man kan også få statslige tilskud til serviceydelser hvor man får økonomiske tilskud til fx børnepasning, transport og fritidstilbud.
Hvad betyder det at det danske skattesystem er progressivt?
Det vil sige, jo mere du tjener, desto højere procentdel af din løn betaler du i skat.
Hvad betyder det at den danske velfærd er universel?
Derfor er velfærdsstaten i Danmark universel, fordi alle borgere, uanset hvor meget de betaler i skat, om de har et job eller står uden for arbejdsmarkedet osv., har samme lige ret til f.eks. lægebehandling, undervisning, SU og pension. Den danske universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel er på den måde orienteret mod hele samfundet og løsr ikke kun opgaver, der er nødvendige for, at danskerne kan få opfyldt deres mest basale mangelbehov.
Forklar den universelle velfærdsmodel
Den danske velfærdsmodel er inspiret af den socialdemokratiske ideologi. Socialdemokratiske tager udgangspunkt i, at det kapitalistiske samfund skal ændres gennem demokratiske reformer. De går ind for en blandingsøkonomi, hvor staten blander sig i markedet for at sikre alle borgere mulighed for rimelige livsbetingelser. Alle borger har samme rettigheder i den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel, og alle betaler skat, men via et progressivt skattesystem. Den høje beskatning af særligt de højere indkomster i samfundet sikrer en høj grad omfordeling.
Forklar den residuale velfærdsmodel
I den residuale (liberale) velfærdsmodel skal staten kun gribe ind over de svageste. Som hovedregel skal borgerne sikre deres egen velfærd via markedet. Det kan borgerne gøre ved at købe en forsikring af et forsikringsselskab. På den måde kan borgerne selv vurdere hvilke behov de har og derefter selv købe sig adgang til socialsikkerhedsnet og velfærdsydelser. Den omfordeler i mindre grad. Når borgerne selv kan købe deres egne velfærdsydelser, skal staten kun give overførelser til den del af befolkningen, der ikke selv har råd til at købe ydelser på markedet. Skatten er typisk også lavere i stater med residuale velfærdsmodeller.
Forklar den korporative velfærdsmodel
Den korporative velfærdsmodel referer til at virksomheder og staten indgår i et tæt samararbejde og umiddelbart har et interessefællesskab i at sikre borgerne et vist velfærdsniveau. At den er ”konservativ”, hentyder til at modellen tildeler civilsamfundet for eksempel kirken og familien, en helt central rolle. Overordnet set er familien den enhed der først skal forsøge at tage sig af samfundets svageste, og hvis familien ikke at kan løse opgaven står det til velgørende organisationer for eksempel kirkelige organisationer og/eller staten der tager opgaven.
Hvad er vertikal omfordeling?
Vertikal omfordeling sker mellem personer og grupper (fra rig til fattig).
Hvad er horisontal omfordeling?
Horisontal omfordeling sker over den enkeltes livsforløb. Omfordeling via den offentlige sektor sker gennem skatter, afgifter og overførsler, men også gennem forbruget af den offentlige sektor.
Hvad er de tre interne klemmer som velfærdsstaten står overfor?
En øget individualiseringstendens og stigende forventningsniveau
Demografisk udvikling
Omkostningsklemme
Hvad er individualisering- og forventningsklemmen?
Individualisering- og forventningsklemmen handler blandt andet om, hvorvidt danskere på længere sigt kan (og vil) levere det antal arbejdstimer, der skal til for fortsat at sikre velfærdsstaten skattemæssige grundlag til at servicere befolkningen. Der har i de sidste 50 år været en tydelig tendens til at begynde senere og senere på arbejdsmarkedet (folk tager længere uddannelser), samtidig med at vi trækker os tidligere tilbage. Danskerne vil i øvrigt også gerne have længere ferie og kortere arbejdsdage. Vi forventer også bedre forhold på de offentlige ydelser i form af bedre mad på plejehjemmene, mere plads og personale til de ældre, flere sygeplejersker. Kravene om bedre velfærd er enorme og presset vokser grundet den stigende individualisering. Det bevirker til at vi ikke vil behandles i folk, men vil have individuel behandling på alle hyler.
Hvad er demografiklemmen?
Demografiklemmen eller (ældrebyrden) er simpelthen at danskerne lever længere, og der ikke er nok til at passe på dem. Denne udvikling giver enorme udfordringer i sundhedssektoren. Der opstår også en demografi klemme i form af intregrationsbyrden, da erhversdeltragelsen fra blandt andet indvandre er væsentlige lavere end ved etniske danskere.
Hvad er omkostningsklemmen?
Ud fra disse problematikker opstår der en massiv omkostningsklemme i form af stigende udgifter til folkepension og massivt stigende udgifter i sundhedssystemet og et stort antal flygtninge, der kræver mange økonomiske ressourcer.
Hvad er absolut fattigdom?
Absolut fattigdom drejer sig om mangel på de mest basale fornødenheder som mad, rent vand, husly og tøj på kroppen. En generel grænse på absolut fattigdom er på 1,25$ pr. dag.
Hvad er relativ fattigdom?
Relativ fattigdom er et variabelt begreb der ændrer sig alt efter hvor man i verden befinder sig. Med dette begreb vurderes en persons levevilkår ud fra de sociale og kulturelle normer og forhold, der er i det samfund som individet lever i. Dvs. at man er relativt fattig, hvis man mangler ressourcer til at leve det liv, som flertallet i samfundet lever.
Hvad er medianindkomst?
Medianindkomst er den indkomst der deler indkomstmodtagere i to lige store dele.
Hvad er indkomstmetoden?
Indkomstmetoden anvendes ved den disponible indkomst, som er summen af alle typer indkomster for alle familiens medlemmer over en given periode. Oftest et år.
Hvad er afsavnsmetoden?
Afsavnsmetoden er en direkte metode, der forholder sig til hvilke afsavn individet mener de har.
Hvad er behovspyramiden?
Menneskets behov kan deles op i et hierarkisk system, også kaldets behovspyramiden.
Hvad er mangelbehov?
De tre nederste lag bliver kaldt for mangelbehov. Mangelbehov er de helt basale behov som skal være opfyldt for at vi mennesker trives fx at vi har tøj, råd til mad og et tag over vores hoved.
Hvad er vækstbehov?
De to øverste lag i pyramiden kaldes for vækstbehov, og handler om behovet for påskønnelse. Det drejer sig om at vi mennesker styrker vores selvværd, hvis andre viser os anerkendelse, respekt og påskønnelse. Øverst i pyramiden er behovet for selvrealisering som omhandler om at vi menneskers har et behov for at opnå mål, og bruge det til at udvikle vores evner.
Hvad er nedskæringsstrategien? Og hvilke ting kan gøre for at nedskære?
Nedskærings strategi handler i bund og grund om at foretage nedskæringer i velfærdsstatens serviceydelser.Det kan man gøre ved at udlicitere flere offentlige serviceområder dvs. lade private virksomheder udfører opgaver, som det offentlige traditionelt har taget sig af. For eksempel lade private virksomheder overtage ansvaret af børneinstitutioner og hjemmeplejen. På den måde vil det offentlige ikke være ansvar for eventuelle uforudsete udgifter.
Reduktion i de offentlige udgifter kan også ske igennem brugerbetaling dvs. at danskerne betaler mere selv. Man kan fx indføre brugerbetaling ved lægebesøg, uddannelser, hospitaler, biblioteker eller kørsel på veje (roadpricing).
Reduktion kan også ske ved at der skæres ned på de offentlige tilskud til ikke-livsnødvendige medicin, idrætsanlæg, kultur osv.
En sidste måde at ændre i fordelingen på er ved at indføre indkomstbestemte sociale ydelser. Det betyder, at de borger der selv kan betale, selv må finansiere deres uddannelse, deres børn osv.
Man kan også styrke det civile samfund og lade det overtage opgaver, der p.t løses af velfærdsstaten. Dette kaldes empowerment. Empowerment handler om at sætte folk i stand til at handle selv. Fx kan man styrke og udvide initiativer som besøgsvenner, omsorgsgrupper og andet frivilligt arbejde.
Hvad er udvidelsesstrategien?
Den anden strategi er udvidelse strategien. Den handler om at udvide den danske arbejdsstyrke. Som nævnt er den voksende ældregenereation ret udgiftstung for velfærdsstaten samtidig med at der er flere arbejdsdygtige til at finansiere denne udgiftsstigning. Som man kan se, er der flere muligheder for at udvide arbejdsstyrken. En måde er immigration. Dvs. at Danmark forsøger at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og dermed udvide arbejdsstyrken. Immigration vil øge de danske virksomheders muligheder for at ansætte kvalificeret arbejdskraft, og dermed sikre vækst, økonomisk- og teknologisk udvikling.
En anden løsning er at udvide arbejdsstyrken ved at få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Dvs. få danskerne hurtigere igennem uddannelsesforløbet.
En tredje løsning er at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet dvs. at sætte pensionsalderen op.
Hvad er social eklusion?
Social eklusion betyder man som borger har helt eller delvist begrænsede deltagelsesmuligheder på forskellige måder af samfund- og hverdagslivet.
Hvad er marginalisering?
Marginalisering handler om at leve på udkanten af samfundet, primært pga. tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, som fører til tab af sociale relationer som familie og venner.
Hvad er samfundsøkonomiens mål?
- Økonomisk vækst (BNP)
- Lav arbejdsløshed
- Lav inflation
- Betalingsbalance-ligevægt
- Bæredygtig økonomi (grøn økonomi)
- Balance på statsbudgettet
Hvad er faste priser?
Faste priser tager højde for inflation, og hvad noget ville koste, hvis priserne ikke har ændret sig over tid.
Hvad er løbende priser?
Løbende priser er de faktiske priser på varer og tjenester på et givet tidspunkt uden at tage højde for inflation.
Hvad er produktivitet?
Produktivitet kan forstås således som arbejdskraftens produktivitet, hvilket vil sige, at produktivitet udtrykker forholdet mellem produktion og beskæftigelse. Mennesker bliver hele tiden bedre og hurtigere til at producere.
Hvad er inflation?
inflation er et udtryk for generelle prisstigninger i et samfund. Hvis efterspørgslen på en vare stiger, så vil prisen stige, hvis udbuddet er konstant. Eller hvis udgifterne til at producere en vare stiger - for eksempel kan lønudgifterne stige, prisen på råvarer kan stige, eller andre produktionsomkostninger kan forhøjes. Dette mønster kan fortsætte, for hvis priserne på varer generelt stiger, så vil lønmodtagerne kræve mere i løn, idet deres forbrugsmuligheder forringes. Inflation har negative konsekvenser for samfundsøkonomien, fordi prisstigninger vil betyde, at danske varer bliver dyrere, hvilket vil svække udlandets efterspørgsel på danske varer.
Hvad er BNP?
Økonomiske vækst måles gennem værdien af et lands samlede produktion, der opgøres i bruttonationalproduktet (BNP). BNP henviser til værdien af den samlede produktion inden for det private og offentlige i et land i løbet af et år. BNP er et tal for hvor meget værdiproduktionen tilfører et land. BNP siger altså også noget om størrelsen af Danmarks samlede produktion.
Hvad er betalingsbalance?
Betalingsbalancen er udtryk for Danmarks samlede udgifter i forhold til de samlede indtægter over for udlandet. Det er en opgørelse over samtlige økonomiske transaktioner, som et land har med udlandet, og den omfatter også den private som den offentlige sektor. Det er særligt forholdet mellem import (køb og indførelse af varer og tjenester fra udlandet) og eksport (salg og udførsel af varer og tjenester til udlandet)
Hvordan kan der opstå underskud på betalingsbalancen?
Der opstår underskud på betalingsbalancen, når importen af udenlandske varer og tjeneste oversigter eksporten. Det er derfor vigtigt at holde betalingsbalancen på 0, eller med et overskud, så samfundsøkonomien ikke belastes negativt med lån, der skal forrentes og tilbagebetales.
Hvad er det økonomiske kredsløb?
Det økonomiske kredsløb er en model over de transaktioner af varer, tjenester og penge der foregår mellem samfundets vigtigste økonomiske aktører. Der findes to kredsløb. Dels vare- og tjenestekredsløbet, der viser hvordan varer og tjenester bevæger sig mellem forskellige økonomiske aktører. Dels pengekredsløbet, der går den anden, fordi strømningen af varer og tjenester modsvares af pengebetalinger. Der er en række centrale forbindelser eller relationer mellem de økonomiske sektorer som i modellen udgøres:
* Husholdninger (borgerne/familierne)
* Virksomheder
* Offentlige sektor (stat, regioner og kommuner)
* Finansiel sektor (banker og kreditforeninger)
* Udlandet
Hvad vil det sige at Danmark er en lille økonomi?
Danmark betegnes som at være en lille økonomi, fordi Danmark fylder relativt lidt i den store verden. Det er ikke den danske økonomi der påvirker de internationale konjekturer som fx USA gør.
Hvad vil det sige at Danmark er en åben økonomi?
Danmark er også en åben økonomi, hvilket betyder at vi handler meget internationalt, for over halvdelen af Danmarks BNP kommer fra eksport.
Hvad er konjunkturer svingninger?
Konjuktursvingningerne fortæller, hvordan situationen eller aktivitetsniveauet er i samfundsøkonomien. Konjuktursvingninger eller ændringer i samfundsøkonomien kan skyldes de såkaldte ”stød”, som samfundsøkonomien oplever i en fri markedsøkonomi. Med konjukturbegrebet har man mulighed for at præcisere, hvorvidt den økonomiske aktivitet i samfundet er på vej frem, er på toppen, er på vej nedad eller er i dyb krise.
Hvilke 4 konjunkturberegreber er der?
- Opgangskonjunktur
- Højkonjunktur
- Nedgangskonjunktur
- Lavkonjunktur
Hvad sker der i opganskonjunktur?
I opgangskonjunktur vil den økonomiske aktivitet øges, og arbejdsløsheden falder. På et tidspunkt vil konjunkturen toppe, hvor der så er højkonjunktur.
