Særeje Flashcards
Hvilke typer af særeje findes der? - og hvor i loven findes særejebestemmelserne?
Man kan jf. ÆFL § 12 aftale følgende typer af særeje:
1) Skilsmissesæreje
2) Fuldstændigt særeje
3) Kombinationssæreje
4) Brøkdelssæreje
5) Tidsbegrænset særeje
6) Sumsæreje
Hvordan stifter man særeje? - og hvilke kriterier skal opfyldes?
Særeje stiftes ved særejeægtepagt, jf. ÆFL § 19
Skal opfylde følgende kriterier:
1) Skriftlighed, jf. ÆFL § 20
2) Tinglysning, jf. ÆFL § 20
3) Specifikation
Hvordan ændrer man en særejeægtepagt? jf. hvilken paragraf?
En ægtepagt om særeje kan altid ændres af ægtefællen ved en ny ægtepagt, jf. ÆFL § 21
ensidig ophævelse er ikke mulig
Krav til skriftligheden i en ægtepagt og undtagelserne - og i hvilken paragraf finder man kravene?
En ægtepagt skal udarbejdes skriftligt og underskrives af parterne, jf. ÆFL § 20
U1: Hvis ene ægtefælle er umyndig, skal såvel ægtefælle og værge underskrive, jf. ÆFL § 20
U2: mangler en af parterne evnen til at handle fornuftmæssigt, kan ægtepagten tilsidesættes, jf. VML § 46
Krav til tinglysningen i en ægtepagt
Skal tinglyses i personbogen for at blive gyldig, jf. ÆFL § 20.
Hvem kan få en ægtepagt tinglyst?
Enhver af ægtefællerne kan begære ægtepagten tinglyst, jf. ÆFL § 22
Hvorfor er der krav til specifikation i en ægtepagt?
Klarhed over, hvilke aktiv der er gjort til særeje. Hvis kravet ikke er opfyldt: så er ægtepagten helt eller delvist ugyldig
Beskriv ÆFL § 23
Efter ÆFL § 23 kan tredjemand træffe tilsvarende bestemmelse som efter ÆFL § 12, dog ikke om sumsæreje og sumdeling. Arvelader kan ved jf. ÆFL § 23 bestemme, at arv skal være særeje.
Forklar ÆFL § 25
Surrogater:
En aftale efter ÆFL § 12, omfatter hvad der træder i stedet for de ejendele, aftalen vedrører, medmindre andet er bestemt i aftalen, jf. ÆFL§ 25
Hovedregel: et aktiv, der træder i stedet for et andet aktiv, der er særeje, får således samme særejeform som det erstattede aktiv
U1: aftale om at surrogater af fuldstændigt særeje bliver delingsformue, jf. ÆFL § 25, stk. 2
U2: Aftale om, at skilsmissesæreje bliver delingsformue
U3: Aftale om at fuldstændigt særeje bliver skilsmissesæreje
U4; Det er tvivlsomt, hvorvidt skilsmissesæreje kan blive fuldstændigt særeje
NB: Værdistigninger følger aktivet og er hverken surrogater eller indtægter.
Kan gæld fradrages i delingsformuen? og er det begrænsninger?
Ægtefæller kan via. ægtepagt aftale, i hvilket omfang gæld skal fradrages i delingsformuen ved separation, skilsmisse og død, jf. ÆFL § 18
- En aftale efter ÆFL § 18 kan ikke tidsbegrænses
Begrænsninger: der kan ikke aftales at gæld skal fradrages ved skifte i anledningen af død, men ikke ved separation eller skilsmisse.
Hvad sker der, hvis en ægtepagt indeholder ulovlige betingelser?
Hvis en ægtepagt indeholder ulovlige betingelser, må det overvejes om hele ægtepagten skal tilsidesættes, eller alene de ulovlige betingelser.
Kræver konkret fortolkning og vurdering
Hvordan ændrer man særeje fra tredjemand? hvilken paragraf?
Hvis særeje er stiftet af tredjemand, ved arv eller gave, er det kun muligt at ændre særejet, jf. ÆFL § 14, stk. 2 i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser jf. ÆFL § 23. Hvis tredjemand er død, er det ikke muligt at ændre tredjemands bestemmelser
Kan særeje ophøre - og hvordan?
Kan bortfalde ved en tidsbestemmelses udløb, forbrug, hvis en af ægtefællerne har foræret aktiverne bort til tredjemand, eller hvis det er bestemt at et aktivt, der bortsælges surrogat, skal være delingsformue
Kan en særejeaftale være urimelig?
En særejeaftale kan tilsidesættes som urimelig efter almindelige aftaleretlige regler jf. AFTL §§ 32 og 36.
Forklar skilsmissesærejes retsvirkninger
Retsvirkninger:
1 Ved separation og skilsmisse er skilsmissesærejet delefritaget
2 Ved ægtefælles død bliver skilsmissesæreje til delingsformue
3 Længstlevendes formue bliver delingsformue ved førstafdøde ægtefælles død. Formuefællesskabet udgør således ægtefællernes samlede formue
- Det er tilladt, at kun den ene har skilsmissesæreje
- Kan også specificeres til kun at angå bestemt angivne genstande
Hvad er fælden ved skilsmissesæreje, jf. § 12, stk. 1, nr. 1?
Den forkerte ægtefælle der dø. Den riges formue bliver delt 50/50 – og kan gå til den forgældedes kreditorer
Gælder § 1, stk. 2 både for særeje og delingsformue? - og forklar bestemmelsen
De kvantitative beskyttelsesregler i ÆFL § 1, stk. 2, som handler om, at ægtefæller skal råde forsvarligt over deres formue, gælder både for delingsformue og særeje. Det betyder, at selvom der er skilsmissesæreje, skal begge ægtefæller stadig opføre sig ansvarligt i forhold til deres formue.
Forklar fuldstændigt særejes retsvirkninger, jf. § 12, stk. 1, nr. 2?
Retsvirkninger for særeje for begge ægtefæller:
1. Ved separation og skilsmisse er fuldstændigt særeje delefritaget
2. Ved ægtefælles død er formuen stadig særeje.
3. Længstlevendes formue er særeje
Forklar sammenhængen mellem særeje og familiens helårsbolig
Familiens helårsbolig: Hvis der oprettes en ægtepagt om skilsmissesæreje (og fuldstændigt særeje), så gælder visse regler om familiens helårsbolig (samtykkereglen i ÆFL §§ 6-8) og reglerne om krydsende udtagelsesret ved separation og skilsmisse (ÆFL § 48, stk. 3) ikke. Så ægtefællen kan sælge boligen.
Forklar kombinationsærejes retsvirkninger, jf. § 12, stk. 1, nr. 3?
Grundformen:
1. Ved separation og skilsmisse er særejet delefritaget
2. Ved førstafdødes død er førstafdødes formue delingsformue og længstlevendes formue særeje
3. Længstlevende udtager sit særeje, som er fastholdt som fuldstændigt særeje
Forklar: ÆFL § 12, stk. 2, nr. 1-2
Genstandssæreje og erhvervelsessæreje, jf. ÆFL § 12, stk. 2, nr. 1-2:
En aftale om særeje kan begrænses til et eller flere aktiver, f.eks. et hus
- Specifikationskravet skal være opfyldt
- Vil typisk angå tidspunkter for en erhvervelse, f.eks. alt hvad ægtefællen ejede inden ægteskabet er særeje
- Kan også angå erhvervelsesmåde: erhvervelser ved arv eller gave er særeje.
Hvad er brøkdelssæreje?
- En nærmere angiven brøk af den pågældende ægtefælles nettoformue skal være særeje
- Brøkdelssæreje kan kombineres mellem formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje
- Brøken er bindende – også for surrogater af det oprindelige aktiv.
- Kan IKKE aftales: at en brøkdel af parternes samlede formue, f.eks. ¼ af parternes samlede formue skal være mandens fuldstændige særeje. (i strid mod ÆFL § 2, stk. 3.
- Brøkerne skal relatere sig til hver ægtefælles egen formue
- Reglerne i Al §§12 og 91 gælder uanset hvilket brøkforhold der er tale om, idet disse regler gælder for både formuefællesskab og skilsmissesæreje
Hvad hvis et erhverv er erhvervet for særejemidler og delingsformue?
-Efter ÆFL § 24 vil der opstå brøkdelssæreje, hvor et aktiv erhverves for ”både særeje og delingsformue”
-Brøken fastsættes efter forholder mellem de midler, der er anvendt ved erhvervelsen
Forklar sumsæreje og sumdeling:
jf. ÆFL § 12, stk. 4-5
Sumsæreje: Et særeje begrænset til et bestemt beløb af et eller flere aktiver
Sumdeling: et begrænset beløb af delingsformuen, hvor der i øvrigt er særeje i ægteskabet
- Det beløb, der er sumdeling kan eventuelt forhøjes med et årligt beløb, eller en årlig procentsats eller optrappes over en fastlagt periode, jf. § 12, stk. 4
Forklar tidsbegrænset særeje:
Ægtepagten er tidsbegrænset eller aftrappes
