Retssystemet & Juridisk Metode

Question 1

Retsregel

Answer 1

Regel om hvad der er ret. Anvendes på et ligeartet antal tilfælde, og resulterer i en ligelig behandling af disse tilfælde

Question 2

Lov og ret

Answer 2

Lov betyder “det fastlagte”
Ret betyder “lige”, sigter mod den måde hvorpå loven anvendes

Question 3

Retssubjekt

Answer 3

Kan være et menneske (herunder også et foster jf. arvelovens § 5, stk. 1), en forening, et aktie- eller anpartsselskab, en kommune, et ministerium, staten eller enhver anden enhed, som i henseende til den regel, der er tale om at anvende, dels kan pådrage sig rettigheder og pligter

Question 4

Regelmodellen

Answer 4

Modellen udskiller to elementer; et sæt betingelser og en konsekvensfølge. Man kan også sige, at regler angiver en årsag og en virkning. Disse to elementer kan udtrykkes i formlen:
“Hvis …. Så ….”

Question 5

Faktum (den materielle side)

Answer 5

Den materielle side af et tyveri er det faktum (de hændelser), der udspillede sig, da tyveriet blev begået, opdaget og retsforfulgt

Question 6

Jus (den immaterielle side)

Answer 6

Den immaterielle side (jus) rummer i videste forstand den tænkning, retsforfølgning, dvs. de regler, der blev anvendt og den måde, de blev anvendt på

Question 7

Retsfaktum

Answer 7

Er de dele af en lov som er relevant for gerningsforholdet og sagen.
De dele man kan tage ud af jus i forbindelse med faktum (selve hændelsen)

Question 8

Retsanvendelse

Answer 8

At gøre brug af retten, loven

Question 9

Retsfølge

Answer 9

Retslig følge, konsekvens/sanktion fx i form af fængsel eller bøde

Question 10

Subsumption

Answer 10

Retsanvenderens beslutning om, at et faktum kan subsumeres under reglens retsfaktum. Finder den dømmende ret, at det var tiltalte, der begik tyveriet, er det nu op til retten, om dette faktum skal føres ind under reglen, altså om de krav til retsfaktum, der fremgår af reglen, er opfyldt
Retsdogmatisk analyse

Question 11

Lex superior

Answer 11

Er der strid mellem retsregler, der befinder sig på forskellige niveauer af det retlige hierarki, går den lov, der befinder sig på det højere niveau, forud for den, der befinder sig på det lavere.
Fx Grundloven der er højere rangeret end en lov, og en lov der er højere rangeret end en bekendtgørelse m.m.

Question 12

Lex specialis

Answer 12

Ved strid mellem en generelt formuleret regel og en speciel regel, skal man vælge den specielle regel når reglerne befinder sig på samme hierarkiske niveau

Question 13

Lex posterior

Answer 13

Den nyere regel går foruden for den gamle
Relevant, når der er flere anvendelige lovregler på samme niveau, der fører til forskellige resultater.

Question 14

Autonom regulering

Answer 14

En regulering der vedtages af dem, den umiddelbart skal gælde for. Fx er en aftale kun bindende for dem, der har tiltrådt i aftalen

Question 15

Heteronom regulering

Answer 15

Regulering, der er heteronom, er regulering, der er fastsat eller vedtaget af en person eller en kreds af personer, men som (primært) gælder (også) for andre.

Question 16

Kompetencenorm

Answer 16

Kompetencenormers retsfølger går ud på, at nogen - en myndighed - tillægges en kompetence, dvs. en mulighed for at pålægge andre end den selv rettigheder eller pligter.

Question 17

Forholdsnorm

Answer 17

Hvordan skal jeg forholde mig? - Forholdsnormers retsfølger indeholder et incitament til at få adressaten til at forholde sig på en bestemt måde.

Question 18

Fortolkningsteori: Subjektiv teori

Answer 18

Hvad mente de, da de skrev teksten (Det er fortolkningens opgave at afdække, hvad den eller de, der står som ophavsmand til den autoritative tekst, mente med denne tekst, da den blev gennemført)

Question 19

Fortolkningsteori: Objektiv teori

Answer 19

Hvad står der (Fortolkningen tager udgangspunkt i tekstens mening, der er vedtaget)

Question 20

Fortolkningsmetoder: Ordlydsfortolkning

Answer 20

• Lovteksten ordlyd.
• Vendinger der bruges ved ordlydsfortolkninger, lyder oftest således: sagsøger har efter ordlyden i bestemmelsen krav på (…) / disse forarbejder er imidlertid uforenelige med den klare ordlyd af den vedtagne bestemmelse / (…) [En given bestemmelse] angår efter sin ordlyd”.
• Kan også anvendes på aftaler med vægt på aftalens ordlyd

Question 21

Fortolkningsmetode: Formålsfortolkning

Answer 21

Dommerne inddrager hensyn som ikke umiddelbart kan udledes af en retskildes ordlyd, men som kan udledes af retskildens formål (fra fx de specielle bemærkninger)

Question 22

Fortolkningsmetode: Præciserende fortolkning

Answer 22

• Blanding af ordlydsfortolkning og formålsfortolkning - men så alligevel ikke
• Skaber en mere præcis forståelse af det fortolkede
• Blume: Ved en præciserende fortolkning er det dermed konteksten og formålet, som udgør de væsentligste støttepunkter for den sproglige analyse

Question 23

Fortolkningsmetoder: Udvidende fortolkning

Answer 23

• Hvis den giver teksten en videre anvendelse, end man ville forvente efter teksten selv.
• Der “strækkes” i et begreb.
• Fx “Familiens Bolig” kan i en udvidende fortolkning også tolkes i sammenhæng med sommerhus eller lignende.
• Befinder sig inden for en vanskeligt definerbar grænse for ordet eller ordlydens forståelse

Question 24

Fortolkningsmetoder: Analog fortolkning/Analogislutninger

Answer 24

• En meget udvidende fortolkning. Fx står der cykler i en lov, kan det antages at de også mente løbehjul.
• Mere ekstremt end udvidende fortolkning, der hoppes ud af tekstens ordlyd
• Det foreliggende tilfælde klart ikke er omfattet af bestemmelsen ordlyd

Question 25

Fortolkningsmetoder: Indskrænkende fortolkning

Answer 25

• Hvis den giver teksten en snævrere anvendelse, end man ville forvente efter teksten selv
• Indskrænkende formålsfortolkning: En bestemmelses indhold indskrænkes fordi det anses for ikke nødvendigt at anvende reglen i det konkrete tilfælde, for at opfylde lovens tilsigtede formål
• Indskrænkende undtagelsesfortolkning: Når en regel støder på et modgående hensyn, der gør, at det vil være uhensigtsmæssigt at anvende reglen, selvom det pågældende tilfælde falder ind under reglens formål

Question 26

Modsætningsslutninger

Answer 26

• Retsfaktum og faktum stemmer ikke overens
• Tilfælde der opremses i en bestemmelse for at nævnte retsfølge skal indtræde skal stemme overens med et givent tilfælde
• Der laves en liste af de ting der skal være opfyldt jf. bestemmelsen før retsfølgen kan indtræde

Question 27

Offentlig ret

Answer 27

Staten, fx i strafferetlige sager bevæger vi os i offentlig ret, idet det bliver staten mod den tiltalte

Question 28

Privat ret

Answer 28

Sager hvor det er to borgere mod hinanden, fx gennem aftaleloven, hvor afgiveren ikke kan trække sit bud tilbage

Question 29

Offentlig regulering

Answer 29

• Regulering, der udgår fra personer, der repræsenterer offentlig myndighed.
• Kan indgå aftaler med andre offentlige myndigheder (fx staten køber en grund af kommunen), men også private (fx en miljø myndighed indgår en aftale med en erhvervsvirksomhed om forurening)

Question 30

Privat regulering

Answer 30

• Regulering, der udgår fra det private
• En erhvervsvirksomhed kan fastsætte regler for brug af dens lokaler, et stormagasin kan forbyde tobaksrygning.

Question 31

Rettens pyramide

Answer 31

Alle bekendtgørelse, love mv. har en sammenhæng med hinanden

Question 32

Forarbejder

Answer 32

Bemærkninger til et lovforslag. Står umiddelbart efter selve forslagsteksten med lovens paragraffer
De forklarer hvorfor lovforslaget blev fremsat og hvad de går ud på
Det kan også være andre dokumenter, såsom kommissions- og udvalgsbetænkninger, debatter og ministerens svar og spørgsmål

Question 33

Generelle/almindelige bemærkninger

Answer 33

Bemærkningerne til selve loven. Forklarer selve meningen med loven som en helhed

Question 34

Specielle bemærkninger

Answer 34

Bemærkninger til de enkelte paragraffer, stk. mv. som forklarer meningen med den enkelte

Question 35

Lovbekendtgørelser

Answer 35

• Det som rent faktisk er gældende –> hovedlov sammensat med ændringslove
• Man ændrer ikke på originalloven, men der foretages en lovbekendtgørelse, som samler hovedloven og ændringslovene der begge vedtages af Folketinget
• Lovbekendtgørelsen udføres af ministerierne, men lovene vedtages af Folketinget

Question 36

Bekendtgørelse

Answer 36

• Regler, der uddyber eller præcisere reglerne i en lov
• Udstedes administrativ af et ministerium
• Fx kan der i en lov stå, at undervisningsministeriet har ret til at uddybe loven gennem nogle regler. Det kan fx være en lov om afleveringsfrister blandt universitetsstuderende. Ministeriet kan derfor indføre milde regler, såsom de skal afleveres på seneste to dage før fremlæggelsen eller lignende.
• Ministeren bemyndiges til at regulere noget i en lov
• Kaldes også administrativ forskrift

Question 37

Forvaltningen og forvaltningsafgørelse

Answer 37

Det administrative område
Forvaltningsafgørelser er derfor afgørelser i forbindelse med det administrative område. Et eksempel kunne være fondsuddelingsdommen, hvor Civilstyrelsen var den ene part i sagen

Question 38

Retssædvane

Answer 38

• En handlemåde der er fulgt almindeligt, stadigt og længe - ud fra en følelse af retlig forbundethed
• Almindelig retssædvane som gælder for alle
• Særlig retssædvane som gælder for en særlig kreds