Retorik begreber Flashcards
Ad hominem argument:
At ‘går efter manden i stedet for bolden’ – ved at flytte fokus ved angribe personen i stedet for at angribe det, personen siger.
Adskillelse
Verbal selvforsvar, hvor den anklagede omdefinerer situationen ved at adskille fakta og kontekst, nye informationer fx. “Jeg var ikke mit sædvanlige jeg under handlingen
Afstivning
Verbal selvforsvar - anklagede identificerer sig med noget positivt så man ser igennem fejlene, fx. “I er muligvis ikke enige med mig i midlet, men I er enige med mig i det højere mål.”
Allusion
Indirekte eller direkte reference til en kendt sang, tale, film eller lignende
“At spise eller ikke spise – det er spørgsmålet”
Areté
God karakter - klassiske etos dyd
Autoritetsargumentet:
Når afsender argumenterer ved at henvise til autoriteter (fx eksperter på området) fx “Ifølge den danske rygestop-ekspert, overlæge dr. med Philip Tønnesen, hjælper e-cigaretter mange med at holde op med at ryge”
Alliteration
To eller flere ord starter med samme konsonant. Dette skaber rytme i sproget
“Fyrre, fed og færdig”
“Vi vil have sommer, sol og saltvand”
Allegori
En længere fortælling, som via gennemgående brug af symboler fungerer som et billede på noget andet
George Orwells roman “Animal Farm” (1945) handler om en gruppe husdyr, som overtager styringen på en gård, men i virkeligheden er fortællingen en allegori på totalitarismen i Sovjetunionen.
Anafor
Gentagelse af første ord eller led i en sætning, eller i hvert afsnit
“Du skal ikke tro, du skal vide”
“Når vi står sammen, kan vi høres, når vi står sammen, er vi stærkere”
Anvendt vidensformidling
Denne form for formidling har først og fremmest til formål at overbevise modtagerne om at ændre holdning eller adfærd. Den viden, der formidles, bruges hovedsagligt som middel til at opnå dette formål fx i Kampagne mod rygning, debatindlæg om trafiksikkerhed, plakat om dyre mishandling.
Antitese
Sammensætning af ord, som udgør hinandens modsætninger
“Vi vil møde det gode og det onde “
“Lyse stemmer og mørke toner”
Anskuelighed
er et middel for at hjælpe med at opnå forståelse hos læseren ved at være kreativ med sit sprog.
Apostrofe
Direkte henvendelse til nogen som ikke er der
“Vi vidste altid, at du var der for os”
Apologi
En apologi først og fremmest en undskyldelse der fremsiges af hensyn til den anklagede, hvor en undskyldning fremsiges af hensyn til den eller de personer, der på den ene eller den anden måde er blevet krænket. Med ordet undskyld giver en part udtryk for anger, skyldfølelse eller fortrydelse over for en anden part.
Apologi-undergenrer:
Frifindelse: En kombination af benægtelse og adskillelses formål: At blive frifundet. At få renset sit gode navn.
Oprejsning:En kombination af benægtelse og transcendens formål: At fastholde et godt ry. At forstærke sit moralske værd og gerne fremstå bed re end anklagerne.
Forklaring:En kombination af afstivning og adskillelse formål: At give publikum en større forståelse for de bevæg grunde, der ligger bag handlingen, så de ikke længere kan dømme en.
Retfærdiggørelse: At give publikum en større forståelse for de bevæg grunde, der ligger bag handlingen, så de ikke længere kan dømme en formål: At opnå forståelse og anerkendelse.
Assonans
Gentagelse af samme vokal lyd i flere ord i samme sætning →
“Der er intet at vinde for denne kvinde “
ANSVA modellen
Læserbreve, debatindlæg
Attention: Titel
Need: Forklare problemet
Satisfaction: Løsningsforslag
Visualistaion: Konsekvenserne uden løsningsforslaget
Action: Hvordan publikum skal handle (er ofte ikke med)
Aptum
Er det passende sprog og den første elocutio dyd.
Argumentatio
handler om at overbevise nogen om noget eller overtale nogen til noget. Derfor adskiller den sig fra demonstratio som handler om at finde frem til sandheden.
Argumenttyper
De fællesskabssøgende, de forenklende, de indhold fokuserende, de pædagogisk
Audience
Punkt i Bitzers retoriske situation mediators of change
Benægtelse
En form for verbal selvforsvar hvor den anklagede afviser at have handlet forkert. Den anklagede afviser at have et ansvar over for det skete. Den anklagede afviser at have haft en intention om at gøre noget forkert fx. “I er muligvis ikke enige med mig i midlet, men I er enige med mig i det højere mål.”
Belæg
er det der begrunder påstanden i Toulmin og starter ofte = derfor
Besjælling
Billedsprog, hvor andre dyr end mennesket, planter og andre (natur)fænomener og genstande tillægges menneskelige eller overnaturlige egenskaber
“Træernes hvisken”
“Danmark nu blunder den lyse nat”
Bitzers retoriske situation
Exigence, Audience, Constraints, Fitting response
Bredden
Ved at selektere i bredden vælger man kun at fokusere på et aspekt. Fx nævner man på cigaretpakker ikke at rygning kan forårsage mange problemer men i stedet vælger man ofte at fokusere på at man kan få kræft. Det er det journalister kalder vinkling.
Ciceros/retoriske pentagram
Modtager, afsender, sprog, omstændigheder, emne.
Cirkelbeviset
når påstand og belæg er ens
Constraints
er der noget der kan påvirke ytringen på godt og ondt - bizer
Den klassiske dispositio
taler
Indledning:
Exordium (indledning)
Partitio (oversigt over talens indhold)
Corpus:
Narratio (en fortælling om sagen)
Argumentatio (argumentation)
Probatio (argumenter for ens sag)
Refutatio (gendrivelser)
Afsutning:
Peroratio (afrunding)
Det påtrængende problem
bizer
Det retoriske debatideal
at både deltagere og tilhørere i en debat bliver klogere, ikke at en af debattanterne nødvendigvis får ret
Den klassiske etos dyd
Vidende (phronesis), God karakter (Areté), velvilje (eunoia) - vil modtageren det bedste
Delectare
en funktion ved taler nemlig at underholde
Demonstratio
handler om at finde frem til sandheden og adskiller sig derfor fra argumentatio som handler om at overbevise nogen om noget eller overtale nogen til noget.
Deliberativt demokrati
er et demokrati der bygger på større grad af brugerindflydelse og deltagelse i den politiske beslutningsproces. Vi skal for at kunne deltage have brug for aflejring og høre argumenterne fra forskellige side hvilket hedder deliberation på latin.
Deliberation
betyder at vi skal høre argumenter fra flere sider, dette hedder på dansk aflejring.
De fællesskabssøgende
en argumenttype som
Mængdes-argumentet: Når afsender argumenterer med, at mange er enige med ham/hende fx “Jeg har snakket med mange, som deler min bekymring”
Det politisk korrekte argument: Når afsender argumenterer ved at henvise til normer for, hvad man bør og ikke bør gøre fx “Det vil ikke være etisk forsvarligt at gennemføre forslaget”
De forenklende
en argumenttype
Polarisering Argumentet: Når afsenderen argumenterer ved at skabe en tydelig polarisering mellem sig selv og modparten. Når afsenderen argumenterer ved at benytte en stærkt forenklet tankegang med brug af antiteser (fx sort/hvid, os/dem, ven/fjende) fx “Enten er du med os, eller så er du med terroristerne.”
Generaliserings-argumentet:Når afsender argumenterer ved at slutte fra del til helhed (hvad der gælder for en, gælder for alle) fx “”Teorien om appelformer var nem for mig at forstå, så det vil den også være for jer”
Klassifikations-argumentet: Når afsender argumenterer ved at slutte fra helhed til del (hvad der gælder for flere, gælder også for den enkelte) fx “7 ud af 10 taber sig med denne slankekur, så det kommer også til at ske for dig”
Motivationsargumentet: Når afsender argumenterer ved at appellere til modtagerens følelser og derved forsøger at væk ke modtagerens motivation fx “Hvis du stopper med at ryge, forlænger du dit liv med 9-10 år”
Trussel Argumentet (en særlig udgave af motivationsargumentet): Når afsender argumenterer ved at appellere til modtagerens frygt fx “Hvis du fortsætter med at ryge, så forkorter du dit liv med 9-10 år”
De indhold fokuserende
en argumenttype
Autoritetsargumentet: Når afsender argumenterer ved at henvise til autoriteter (fx eksperter på området) fx “Ifølge den danske rygestop-ekspert, overlæge dr. med Philip Tønnesen, hjælper e-cigaretter mange med at holde op med at ryge”
Tal argumentet:Når afsender argumenterer ved at inddrage diverse tal og statistikker fx “6 ud af 10 skoleelever i den danske folkeskole mener, at skoledagene er for lange”
Årsags-argumentet: Når afsender argumenterer ved at slutte fra årsag til virkning eller fra virkning til årsag fx “Skolen har uden tvivl gennemført mange besparelser i år, for vi har oplevet klare forringelser af undervisningen.” (Påstanden er årsagen, og belægget er virkningen).
De pædagogisk
en argumenttype
Eksemplifikations-argumentet:Når afsenderen argumenterer ved at inddrage eksempler og dermed gøre noget konkret fx “For Line betyder det nye kontanthjælpsloft, at hun ikke længere har råd til at blive boende i sin lejlighed.”
Gentagelses-argumentet:Når afsender argumenterer ved at gentage og dermed forstærke sit budskab fx “Yes we can” (Barack Obamas valgslogan ved det amerikanske præsidentvalg i 2008)
Sammenlignings-argumentet: Når afsender argumenterer ved at sammenligne en ting, et fænomen, en begivenhed med noget andet fx “Peter får 300 kr. om måneden i lommepenge, så det skal jeg også have”
Deskriptiv
De faktuelle udsagn (også kaldes deskriptive udsagn) forsøger faktuelt at beskrive, hvordan noget er. Om et faktuelt udsagn er sandt eller falsk bør afprøves og bevises ved observationer.
Deliberative tale
(politisk tale): Overbevise nogen om noget, politisk er det hvordan man bedst kan løse Danmarks udfordringer.
Den gode debattør
7 kriterier til at bestemme om det er en god debattør Situationsfornemmelse, opfindsomhed, vovemod, åbenhed, respekt, lydhørhed, anerkendelse af, at det bedste argument tæller
Den omvendte lommetyv
Når afsenderen ikke leverer argumenter, men i stedet prøver at få folk til at antage en bestemt holdning ved at anvende bestemte ord, udtryk og metaforer. Afsenderen “lirker” med andre ord holdninger ned i folks lommer fx Når en politiker argumenterer imod arveafgift ved at kalde det en ‘beskatning af dødsfald’ – en betegnelse, der sender et signal om en kynisk afgiftspolitik i forbindelse med dødsfald.
Det politisk korrekte argument
Når afsender argumenterer ved at henvise til normer for, hvad man bør og ikke bør gøre fx “Det vil ikke være etisk forsvarligt at gennemføre forslaget”
Det globale plan
teksten overordnet niveau
Det lokale plan
teksten niveau helt ned på sætningsstruktur
Dispositio
Hvordan ytringens skal struktureres hertil findes den klassiske dispositio ofte til taler og ANSVA-modellen til kortere argumenterende tekster som debatindlæg og læserbreve.
Dramatiske figurer
Allusion, apostrofe, ironi, retorisk spørgsmål, sarkasme, udråb
Docere
en af talers funktion nemlig at oplyse
Dybden
Ved at selektere i bredden vælger man da man har fjernet alt det faglige indhold, som ellers er vigtigt i den faglige kommunikation (rygdækning)
Dynamisk etos
(ens troværdighed stiger og falder)
Epifor
Gentagelse af sidste ord eller led i en sætning, eller i hvert afsnit
“Vi kan se på hinandens ansigter, hvad kampen har kostet. Vi kan høre på hinandens historier, hvad kampen har kostet”
Eunoia
Velvilje - vil modtageren det bedste (klassiske etos dyd)
Eulogi
er en mindetale fx til minde om en død person eller en takke tale og høre til i den epideiktiske tale
Elocutio
Den fase hvor ytringens sprog pyntes. Hertil findes der 4 elocutio dyder. Aptum (passende sprog), puritas (det fejlfrie sprog), perspicuitas (det klare sprog) og ornatus (det pyntede sprog)
Epideiktiske tale
(lejlighedstalen): Bryllupper, fødselsdage og begravelser
Eksemplifikations-argumentet:
Når afsenderen argumenterer ved at inddrage eksempler og dermed gøre noget konkret fx “For Line betyder det nye kontanthjælpsloft, at hun ikke længere har råd til at blive boende i sin lejlighed.”
Eufemisme
Formildende omskrivning
“At stille træskoene” (= at dø)
Eksplicit
(tydelig)
Ekspert afsender
er en der ved meget indenfor et emne dette kan dog være en ulempe da det kan være svære at formidle faglig viden til modtageren.
Eristiskarguemntation
Når afsender fra begyndelsen ind tager en fastlåst position og nægter at lytte til m odargumenter og for søger at jorde modstanderen for at få ret fx “Når afsender fra begyndelsen ind tager en fastlåst position og nægter at lytte til m odargumenter og for søger at jorde modstanderen for at få ret”
Exigence
Det påtrængende problem
Evidentia
virkeliggørelse
Etos
Appellerer til afsenderens troværdighed.
Etos Teorier
Forventnings etos - forventer at talers har styr på det
Dynamisk etos (ens troværdighed stiger og falder)
Situation etos (om man lever op til det modtageren forventer)
Start etos (man kan have høj/lav etos i starten af sin ytring)
Etos dyder
Den klassiske etos dyd: Vidende (phronesis), God karakter (Areté), velvilje (eunoia) - vil modtageren det bedste
Moderne etos dyder: Kompetence, Åbenhed, Engagement
