Retorik

Question 1

Oplist de fem partes

Answer 1

Inventio, Memoria, Dispositio, Actio og Elocutio

Question 2

Forklar: Inventio

Answer 2

Inventio handler om, hvordan man finder de bedste argumenter til sin tale.

Question 3

Forklar: Memoria

Answer 3

Kan det huskes

Question 4

Hvad sker der i den evaluerende fase?

Answer 4

Handler om spørgsmål vedrørende en evaluering:

• Argumenter i denne faser vedrører tvivl om følelser og normer:
• Dvs. at vi tilkendegiver vores personlige holdninger/meninger (eller værdiladede udtryk)

Question 5

Hvad sker der i den advokerende fase?

Answer 5

Handler om spørgsmål vedrørende handling/beslutning, den er derfor fremtidsorienteret:
- Her tilrådes eller frarådes handlinger eller beslutninger ift. en given sag.

Question 6

Forklar: Elocutio

Answer 6

Elocutio omhandler stil og forholdet mellem form, indhold og virkning..

Question 7

Hvad består et retorisk publikum af?

Answer 7

Et retorisk publikum består af folk, der er interesserede og handlekraftige.

Question 8

Hvad består et retorisk publikum af?

Answer 8

Et retorisk publikum består af folk, der er interesserede og handlekraftige.

Question 9

Hvilke tre ting forudsætter en tale?

Answer 9

Taleren, det han taler om, den han taler til.

Question 10

Hvilke tre former for taler nævner Aristoteles?

Answer 10

Den deliberative, som er en tale, der går på at overtale folk
Den epideitiske er en lejlighedstale f.eks. til en begravelse eller konfirmation

Question 11

Hvad er kairos?

Answer 11

En form for timing, men også forståelse af situationen.

Question 12

Nævn de tre former for ethos og deres virke

Answer 12

Arete er talers sympati ift. publikum.
Phronesis er talers viden/klogskab eller lånte ethos.
Eunoia er talers velvilje imod publikum.

Question 13

Forklar indirekte og direkte ethos-apeller

Answer 13

Indirekte: handler om, hvordan man via. indirekte informationer bearbejder sin ethos.

Direkte ethos-appeller: er når taleren eksplicit gør rede for viden, oplevelser eller baggrund som han har stor erfaring med. Man forklarer direkte, hvorfor folk skal lytte til en.

Question 14

Nævn de tre former for ethos og deres virke

Answer 14

Arete er talers sympati ift. publikum, men også om publikum finder taler sympatisk.
Phronesis er talers viden/klogskab eller lånte ethos.
Eunoia er talers velvilje imod publikum.

Question 15

Forklar indirekte og direkte ethos-apeller

Answer 15

Indirekte: handler om, hvordan man via. indirekte informationer bearbejder sin ethos.

Direkte ethos-appeller: er når taleren eksplicit gør rede for viden, oplevelser eller baggrund som han har stor erfaring med. Man forklarer direkte, hvorfor folk skal lytte til en.

Question 16

Forklar McCroskeys dynamiske ethos begreb

Answer 16

Ethos er en dynamisk størrelse og rækker ud over den givne situation: Forventnings-etos, situations-etos, slut-etos. Ethos ligger hos publikum, fordi det er publikum, der vurderer taleren.

Question 17

Hvilke elementer indgår i den retoriske grundsituation?

Answer 17

Retor, emne, publikum, omstændigheder og ytringen.

Question 18

Hvad afgør om et kommunikationsforhold er symmetrisk eller asymmetrisk?

Answer 18

Hvor meget magt der er mellem retor og publikum.

Har retor mere magt, så er det asymmetrisk, hvis de har lige meget magt, så er det symmetrisk.

Question 19

Hvilke tre elementer har Bitzer med i den retorisk situation?

Answer 19

Exigence, publikum og constraints

Question 20

Hvad er exigence ifølge Bitzer?

Answer 20

Exigence er de faktuelle eller perceptuelle forhold, som fremkalder den retoriske diskurs.
Der kan spørges hertil:
Hvorfor er denne tale?
Hvad er talens fremkomst?

Question 21

Hvad er publikum ifølge Bitzer?

Answer 21

Det relevante publikum er dem, som vil afhjælpe exigence direkte eller indirekte. De skal være beslutningsdygtige.

Question 22

Hvad er constraints ifølge Bitzer?

Answer 22

Constraints er retoriske vilkår, dvs. forhold som retor må forholde sig til i den givne situation.

Question 23

Forklar Hausners begreb “Livscyklus” for den retoriske situation.

Answer 23

Hausner snakker om, at den retoriske situation lever i en cyklus, den kan altså gå fra at være umoden til moden, til overmoden til død.

Question 24

Hvad består Toulmins argumentationsmodel af?

Answer 24

Påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, styrkemarkør og rygdækning.

Question 25

Hvordan finder man gendrivelsen, og hvad gør den?

Answer 25

Gendrivelse modsiger styrkemarkøren. Findes ved at spørge i hvilke tilfælde gælder påstanden ikke?

Question 26

Hvordan finder man styrkemarkøren, og hvad gør den?

Answer 26

Styrkemarkør angiver styrkegraden af påstanden. | Den findes ved at spørge, hvor sikker retor er på påstanden (viser styrken af hjemlen i argumentet).

Question 27

Hvordan finder man rygdækning, og hvad gør den?

Answer 27

Rygdækning styrker den hjemlen i form af f.eks. yderligere dokumentation  det indeholder det konkrete grundlag for hjemlen  findes ved at spørge, hvilke holdepunkter har afsende for den generelle regel i hjemlen?

Question 28

Hvordan finder man rygdækning, og hvad gør den?

Answer 28

Rygdækning styrker den hjemlen i form af f.eks. yderligere dokumentation  det indeholder det konkrete grundlag for hjemlen  findes ved at spørge, hvilke holdepunkter har afsende for den generelle regel i hjemlen?

Question 29

Hvad er eksempler?

Answer 29

Konkretiseringer.

Question 30

Hvad kan eksempler bruges til,?

Answer 30

De kan bruges til at forklare abstrakte pointer.

Question 31

Nævn forskellige typer af eksempler:

Answer 31

- Historier – konkretiseringer gennem fortællinger med et handlingsforløb - Billeder – konkretiseringer gennem maleriske og detaljerede beskrivelser (typisk uden handlingsforløb) - Anekdoter - konkretiseringer gennem en oplevet episode, egen eller andres oplevelse - Sammenligning - konkretiseringer gennem inddragelse af forhold, der ligner det, man aktuelt taler om - Beregninger - konkretiseringer gennem omregninger (fx omregning til procenttal, årsforbrug eller andel pr. person)

Question 32

Nævn forskellige typer af eksempler:

Answer 32

- Historier – konkretiseringer gennem fortællinger med et handlingsforløb - Billeder – konkretiseringer gennem maleriske og detaljerede beskrivelser (typisk uden handlingsforløb) - Anekdoter - konkretiseringer gennem en oplevet episode, egen eller andres oplevelse - Sammenligning - konkretiseringer gennem inddragelse af forhold, der ligner det, man aktuelt taler om - Beregninger - konkretiseringer gennem omregninger (fx omregning til procenttal, årsforbrug eller andel pr. person)

Question 33

Hvad går partitio ud på?

Answer 33

Partitio handler om at fortælle, hvad vi som tilskuere kan forvente (giver start ethos)

Question 34

Hvilket overordnede kriterier opstiller Jørgensen og Onsberg for god kommunikation?

Answer 34

Den er: Korrekt, effektiv, interessant og redelig.

Question 35

Hvad er et "Ad hominum" argument?

Answer 35

Et argument, hvor man drejer argumentationen fra sagen til personen (grænsen mellem person og sag er flydende).

Question 36

Hvad er et cirkelbevis?

Answer 36

Et argument hvor belæg og påstand gentager hinanden.

Question 37

Beskriv de fire egenskaber, der hører under elocutio

Answer 37

Puritas Perspicuitas Ornatus Aptum

Question 38

Beskriv puritas

Answer 38

Puritas er den sproglige korrekthed f.eks. i forhold til grammatik, udtale eller stavning.

Question 39

Beskriv perspicuitas

Answer 39

Perspicuitas er den sproglige klarhed, såvel det enkle udtryk som den præcise og stringente fremstilling  tæt forbundet med logos.

Question 40

Beskriv ornatus

Answer 40

Ornatus kan forklares som alle slags stiltræk, der er virkemidler for den poetiske sprogfunktion. I romersk retorik faldt denne sprogfunktion i tre underfunktioner: a. (arkaisme/neologisme) Ordvalg f.eks. modsætningen gammeldags/nye ord. b. (numerus) Ordenes sammenføjning mht. lydelige virkninger fx prosarytme. c. Figurlæren især denne forbindes med ornatus.

Question 41

Beskriv aptum

Answer 41

Aptum angiver at stilen skal være passende dvs. egnet til den pågældende kommunikationssituation og afstemt efter dens enkelte faktorer.

Question 42

Beskriv perspicuitas

Answer 42

Perspicuitas er den sproglige klarhed, såvel det enkle udtryk som den præcise og stringente fremstilling - dette er tæt forbundet med logos.

Question 43

Beskriv ornatus

Answer 43

Ornatus kan forklares som alle former for udsmykning eller markante stiltræk. I romersk retorik faldt denne sprogfunktion i tre underfunktioner: a. (arkaisme/neologisme) Ordvalg f.eks. modsætningen gammeldags/nye ord. b. (numerus) Ordenes sammenføjning mht. lydelige virkninger fx prosarytme. c. Figurlæren især denne forbindes med ornatus.