Rep. spørgsmål det autonome NS og hovedet

Question 1

Beskriv det typiske forløb af de nervetråde der registrerer smertestimuli fra abdomens organer.

Answer 1

Banen for viscerosensorik mellem receptor og CNS består af en enkel pseudounipolær neuron. Typisk er soma beliggende sammen med de somatosensoriske somaer, i spinalganglierne, på n. spinalis radix dorsalis. I abdomen løber viscerosensorik typisk sammen med de præganglionære sympatiske tråde i nn. splanchnici.

Question 2

Mandibula artikulerer med undersiden af kraniet i det såkaldte ’kæbeled’ (art. temporomandibularis).
Benævn ledhoved og ledskål for dette led.
Benævn også en struktur foran ledskålen, der også indgår i ledforbindelsen.

Answer 2

Ledhoved = caput mandibulae på proc. condylaris.
Ledskål = fossa mandibularis på os temporale.
Tuberculum articulare.

Question 3

Angiv beliggenheden af præganglionære og postganglionære neuroners soma (trofiske centrum) i det sympatiske nervesystem.

Answer 3

Sympaticus præganglionært: soma i det laterale horn af grå substans, niveau T1-L2.
Sympaticus postganglionært: soma i truncus sympaticus eller udflytterganglier.

Question 4

Angiv beliggenheden af præganglionære og postganglionære neuroners soma (trofiske centrum) i det parasympatiske nervesystem.

Answer 4

Parasympaticus præganglionært: soma i kranienervernes (3, 7, 9, 10) kerner i hjernestammen eller grå substans niveau S2-S4.
Parasympaticus postganglionært: soma i plekser tæt på målorganet eller de 4 parasympatiske ganglier i hovedet (ciliare, pterygopalatinum, submandibulare, oticum).

Question 5

Angiv den overordnede funktion for det sympatiske nervesystem og angiv 5 eksempler på autonome responser i systemet.

Answer 5

Sympaticus = fight or flight. Dillation af pupillen, øget hjertefrekvens, øget tilførsel af blod til muskler, afslapning af bronkiemuskulatur, nedregulering af mave-tarm kanalens funktion.

Question 6

Angiv den overordnede funktion for det parasympatiske nervesystem og angiv 5 eksempler på autonome responser i systemet.

Answer 6

Parasympaticus = rest and digest. Nedsat hjertefrekvens, opregulering af mave-tarm kanalens funktion, øget spytsekretion, tåresekretion, karudvidelser i kønsorganer.

Question 7

Beskriv forløbet af de præganglionære sympatiske nervetrådes fibre fra medulla spinalis til truncus sympathicus, gerne vha. en tegning.

Answer 7

De udspringer fra det laterale horn i niveau T1-L2 –> løber ud i radix ventralis –> n. spinalis –> ramus communicans albus –> truncus sympaticus.
Her kan de præganglionære tråde synapse, ascendere, descendere eller løbe ud uden at synapse, i form af nn. splanchnici.

Question 8

Angiv de forskellige måder hvorpå postganglionære sympatiske nervetråde løber perifert.

Answer 8

Efter at en sympatisk tråd har synapset i truncus sympaticus, kan den løbe ud til viscera som en selvstændig gren, løbe tilbage til n. spinalis gennem ramus communicans griseus, eller den kan splitte op i mindre grene og omspinde større kar til målorganet.

Question 9

Angiv beliggenhed og udstrækning af truncus sympathicus.

Answer 9

Truncus sympaticus ligger paravertebralt, fra basis cranii til os coccygis.
Grænsestrengsganglierne ligger som perler på snor.
Der er 3 cervikale, 10-11 thorakale, 4 lumbale, 4 sacrale og 1 coccygeal ganglion.

Question 10

Angiv udformningen af truncus sympathicus på halsen.

Answer 10

Truncus sympaticus har 3 ganglier på halsen - ganglion cervicale superius, ganglion cervicale medius og ganglion stellatum (cervicothoracicum).

Question 11

Angiv kort for følgende organer hvortil smerten kan henføres: blindtarm, hjertet, galdeblæren.

Answer 11

Blindtarm = McBurney´s punkt - et punkt mellem umbilicus og spina iliaca anterior superior. 
Hjertet = venstre bryst + evt strålende ud til venstre skulder, arm og hals. 
Galdeblæren = omkring angulus inferior scapulae dxt.

Question 12

Forklar hvad der forstås med henført smerte (reffered pain).

Answer 12

Patienter med forskellige patalogiske tilstande i organer kan opleve smerte i de dermatomer der forsynes af samme spinalsegment som det pågældende organ.

Question 13

Angiv indholdet af foramen magnum.

Benævn endnu en åbning i os occipitale og angiv, hvad der passerer herigennem.

Answer 13

Foramen magnum indeholder medulla oblongata, medulla spinalis, a. vertebralis og en del af n. accesorius (XI).
Os occipitale har også canalis nervi hypoglossi, som indeholder n. hypoglossus (XII).

Question 14

Tegn circulus arteriosus cerebri (Willisii).

Answer 14

Se docs (makro rep).

Question 15

Angiv hvorledes a. meningea media passerer fra halsen til kraniekassen.
Angiv hvilken hjernegrube arterien herved træder ind i.

Answer 15

A. meningea media afgives fra a. maxillaris. Den træder ind til fossa cranii media gennem foramen spinosum i ala major ossis sphenoidale.

Question 16

Angiv gennem hvilken åbning i basis cranii blodet drænes til v. jugularis interna.
Angiv hvilke hjernenerver, der passerer gennem åbningen.

Answer 16

Foramen jugulare.

Kranienerverne IX, X, XI (n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accesorius).

Question 17

Angiv hvilke hjernenerver, der bærer parasympatiske fibre.

Angiv om hjernenerverne bærer somatosensoriske, somatomotoriske eller begge fibertyper.

Answer 17

Parasympaticus (visceromotorik) = 3, 7, 9, 10.
Sensorisk/motorisk = some say money matters but my brother says big boobs matter more.
De 3 rent sensoriske (1, 2, 8) er viscerosensorik.
Ingen med ren somatosensorik.

Question 18

Beskriv hypofysens relation til dura mater encephali.

Answer 18

Hypofysen ligger i fossa hypophysialis, som har et låg af dura mater, som hedder diaphragma sellae. I diaphragma sellae findes der en lille åbning til hypofysens infundibulum.

Question 19

Hvilke nerver og vaskulære strukturer har hypofysen relation til?

Answer 19

Hypofysen har relation til sinus cavernosus og dens indhold, som består af:
A. carotis interna, n. abducens (VI), n. oculomotorius (III), n. trochlearis (IV), n. opthalmicus (V1) og n. maxillaris (V2).

Question 20

Karakteriser en venøs hjernesinus.

Answer 20

Dannes af opsplitning af dura maters to blade.
Dræner hjernens venøse blod.
Har ingen veneklapper.

Question 21

Angiv hovedafløbsvejen for hjernens venøse sinus og angiv herudover 3 andre forbindelser mellem de venøse sinus og ekstrakranielle vener.

Answer 21

Hovedafløbsvej = v. jugularis interna.
Hjernesinuser har også forbindelser til ansigt (plexus pterygoideus), skalp (vv. emissaria), og vertebra (plexus venosus vertebralis internus).

Question 22

Hvad hedder de duplikaturer fra dura mater encephali, som adskiller:
- De to hemispheria cerebri
- Cerebrum fra cerebellum
- De to hemispheria cerebelli
Hvad hedder de venøse sinus, som ligger i de tilhæftede rande af de enkelte dura-duplikaturer?

Answer 22

• Falx cerebri + sinus saggitalis superior.
• Tentorium cerebelli + sinus transversus.
• Falx cerebri + sinus occipitalis.

Question 23

Hvordan opdeles encephalon?

Answer 23

Cerebrum, cerebellum, truncus encephali.

Question 24

Hvordan opdeles cerebrum?

Answer 24

Lobus frontalis, lobus parietalis, lobus occipitalis, lobus temporalis.

Question 25

Beskriv forløb for den intrakranielle del af a. carotis interna.

Answer 25

Gennem canalis caroticus til fossa cranii media –> gennem sinus cavernosus –> laver carotis-siphonen –> perforerer dura mater –> afgiver a. opthalmica –> deles i endegrene - a. cerebri anterior og a. cerebri media.

Question 26

Angiv hvorledes dura mater encephali og theca cranii forsynes arterielt.

Answer 26

A. meningea anterior (fra a. ethmoidalis anterior), a. meningea posterior (fra a. pharyngea ascendens) og a. meningea media (fra a. maxillaris, gennem foramen spinosum).

Question 27

Angiv de forskellige typer hjerneblødninger.

Giv et relevant eksempel på et blodkar, der kan give anledning til de respektive blødninger.

Answer 27

Epidural hæmatom: overrivning af fx (typisk) a. meningea media.
Subdural hæmatom: overrivning af brovener.
Subarachnoidal hæmatom: bristning af aneurisme i fx a. cerebri media.

Question 28

Benævn de arterier, der forsyner hjernen og hvorledes disse passerer gennem basis cranii.
Angiv hvor disse arterier afgår fra.

Answer 28

A. vertebralis går gennem foramen magnum. Den afgår fra a. subclavia.
A. carotis interna går gennem canalis caroticus. Den afgår fra a. carotis communis.

Question 29

Benævn de nerver der løber i cavitas tympanica. Angiv deres funktionelle trådkomponenter, samt hvor disse trådkomponenter har deres apparente udspring.

Answer 29

N. stapedius: somatomotoriske tråde. Fra n. facialis (VII) i 3. del af canalis facialis.
Chorda tympani: viscerosensoriske smagstråde og visceromotoriske (præganglionære parasympatiske) tråde. Fra n. facialis (VII) i 3. del af canalis facialis.
N. tympanicus: somatosensoriske og visceromotoriske (præganglionære parasympatiske) tråde. Fra n. glossopharyngeus (IX) efter den er løbet gennem foramen jugulare.

Question 30

Angiv forløb, insertion, innervation og funktion for m. stapedius.

Answer 30

U: eminentia pyramidalis.
I: caput stapes.
Inn: n. stapedius fra n. facialis.
Funktion: Ved kontraktion trækker den basis stapes væk fra fenestra vestibuli, hvorved basis stapes påvirkning af indre øre (endolymfen) bliver mindre. Dvs den beskytter øret mod langvarige høje lyde.

Question 31

Angiv forløb, insertion, innervation og funktion for m. tensor tympani.

Answer 31

Førløber i semicanalis musculotubaria, som den også udspringer fra (væggene).
I: manubrium mallei.
Inn: n. mandibularis (V3).
Funktion: ved kontraktion spænder den membrana tympanica ud, så vibrationer skabt af lyd bliver mindre. Dvs den beskytter øret mod langvarige høje lyde.

Question 32

Benævn knoglerne i cavitas tympanica og angiv deres funktion.

Answer 32

Malleus: hæfter på membrana tympanica og overfører vibrationer fra denne til incus.
Incus: fungerer som kraftarm mellem malleus og stapes.
Stapes: overfører vibrationer fra incus til indre øre (endolymfen) gennem fenestra vestibuli.

Question 33

Angiv hvad man forstår ved øjenlågenes tarsi (funktion, form, tilhæftning).

Answer 33

Tarsi er halvmåneformede konvekse bindevævsplader i palpebra superior og -inferior. De udløber fra den øvre og nedre orbitalrend, og bliver lateralt og medialt til lig. palpebralis lateralis og -medialis. De udgør insertion for mm. tarsales, og udøver strukturel support for øjenlågene.

Question 34

Beskriv kort øjenlågenes muskler (type, udspring, insertion, innervation).

Answer 34

M. levator palpebrae superior: voluntær skeletmuskel, som udspringer fra lige over annulus tendineus communis, og insererer med to blade - i hud på palpebra superior og i tarsus superior. Innerveres af n. occulomotorius (III).
Mm. tarsales: involuntære glatte muskler, som udspringer fra m. levator palpebrae superior og m. obliquus inferior, og insererer i tarsus superior og -inferior. Innerveres sympatisk fra ganglion cervicalis superior.

Question 35

Angiv beliggenhed, udmunding og funktion af gll. tarsales.

Answer 35

Gll. tarsales ligger i øjenlågets 5. lag, profundt for tarsus, men superficielt for tunica conjuctiva palpebralis. Det er små talgkirtler, som udmunder i rima palpebrarum og danner “søvn” når man sover, som skal sørge for at lukke rima palpebrarum, så saccus conjuctiva bliver aflukket og kan holde øjet fugtigt.

Question 36

Angiv udspring, forløb, insertion og innervation for m. obliquus superior bulbi.

Answer 36

Udspringer lige medialt for anulus tendineus communis. Den løber fremad og opad langs medialsiden af orbita, løber igennem trochlea og danner 50 graders vinkel. Herefter løber den bagud, lateralt nedad, under m. rectus superior bulbi, og insererer bag equator, på den øvre laterale side af bulbus. Den innerveres af n. trochlearis (IV).

Question 37

Angiv virkningen af en isoleret kontraktion af m. obliquus superior bulbi.

Answer 37

Den trækker øjet nedad og lidt lateralt.

Question 38

Smart udtryk for forstørret pupil.

Answer 38

Mydriasis.

Question 39

Smart udtryk for formindsket pupil.

Answer 39

Miosis.

Question 40

Hvordan kan man se forskel på lammelse af m. levator palpebrae superioris og mm. tarsales?

Answer 40

Mm. tarsales innerveres sympatisk, så ved lammelse ses også miosis (pga manglende m. dilator pupillae innervation) og rødme (pga dilaterede kar omkring øjet) –> Horners syndrom.
M. levator palpebrae superioris innerveres parasympatisk, så ved lammelse ses også mydriasis (pga manglende m. sphicter pupillae innervation) + problemer med de andre øjenmuskler der innerveres af n. occulomotorius (III).

Question 41

Tegn øjemusklernes virkning på øjets bevægelser.

Answer 41

Evt se docs (makro rep).

Question 42

Redegør for opbygningen af øjenlågets fibrøse skelet.

Answer 42

Består af tarsi og septum orbitale.
Septum orbitale: fibrøs blad mellem tarsi og aditus orbitae.
Tarsus: halvmåneformede bindevævsplader (superior og inferior), De smelter sammen til siderne og danner lig. palpebrale mediale og - laterale.

Question 43

Benævn de tre dele af saccus conjunctivalis.

Answer 43

Tunica conjuctiva palpebralis, tunica conjuctiva bulbaris, fornix conjuctivae superior og -inferior.

Question 44

Benævn øjenlågets lag.

Answer 44

1. Hud. 2. Subcutis.
2. M. orbicularis pars palpebralis oculi.
3. Tarsi og septum orbitale.
4. Gll. tarsales.
5. Tunica conjuctiva palpebralis.

Question 45

Beskriv beliggenheden af glandula lacrimalis.

Answer 45

Gl. lacrimalis ligger i fossa glandulae lacrimalis, som findes i den superolaterale del af orbita.

Question 46

Hvilken hjernenerve fører parasympatiske tråde til tårekirtlen og hvordan forløber disse?

Answer 46

N. facialis –> n. petrosus major –> n. canalis pterygoideus –> ganglion pterygopalatinum –> n. maxillaris –> n. zygomaticus –> r. communicans cum n. zygomatico –> n. lacrimalis –> gl. lacrimalis.

Question 47

Beskriv kort forløbet af tårevejene.

Answer 47

Gl. lacrimalis –> punctum lacrimale –> canaliculi lacrimales –> saccus lacrimalis –> ductus nasolacrimalis –> meatus nasi inferior.

Question 48

Hvad er anulus tendineus communis, og hvilke muskler udspringer herfra?

Answer 48

Anulus tendineus communis er senering, som omgiver canalis opticus og den mediale del af fissura orbitalis superior. Det er fælles udspring for m. rectus bulbi superior, -inferior, -lateralis og -medialis.
(M. levator palpebrae superior udspringer lige over denne, mens m. obliquus superior lige medialt for denne).

Question 49

Hvilke never løber inden for anulus tendineus commonis?

Answer 49

N. opticus (II), n. oculomotorius (III) (r. superior og inferior), n. abducens (VI), n. nasociliaris (fra n. opthalmicus (V1)).

Question 50

Smart udtryk for hængende øjenlåg?

Answer 50

Ptose.

Question 51

Smart udtryk for udstående øje?

Answer 51

Exoftalmus.

Question 52

Smart udtryk for indsynket øje?

Answer 52

Enoftalmus.

Question 53

Benævn a. opthalmicas endegrene + en særlig vigtig gren.

Answer 53

Endegrene = a. dorsalis nasi og a. supratrochlearis.

Vigtig gren = a. centralis retinae.

Question 54

Benævn skalpens lag.

Answer 54

1. Hud. 2. Subcutis.
2. M. epicranius og galea aponeurotica.
3. Løst bindevæv.
4. Periost.
5. Theca cranii.

Question 55

Angiv afgrænsningen af regio epicranii.

Answer 55

Anteriort: margo supraorbitalis.
Lateralt: linea temporalis inferior.
Posteriort: linea nuchalis superior.

Question 56

Angiv skalpens kutane innervation.

Answer 56

N. supratrochlearis, n. supraorbitalis, n. auriculotemporalis, n. occipitalis minor, n. occipitalis major.

Question 57

Angiv hvilken nerve der formidler nerveimpulser fra retina til hjernen.
Angiv retinas arterieforsyning inklusiv hvilken større arterie der afgiver denne gren.
Angiv hvorledes disse strukturer træder ind i orbita.

Answer 57

N. opticus (II).
A. centralis retinae, som kommer fra a. opthalmica.
Gennem canalis opticus.

Question 58

Angiv hvilke nerver der træder igennem fissura orbitalis superior, samt deres relation til anulus tendineus communis.

Answer 58

Nerver gennem fissura orbitalis superior kun: n. trochlearis (IV), n. frontalis og n. lacrimalis (fra n. opthalmicus (V1)).
Nerver gennem fissura orbitalis superior og anulus tendineus communis: n. abducens (VI), n. oculomotorius (III), n. nasociliaris (fra n. opthalmicus (V1)).

Question 59

Angiv n. ophthalmicus’ grene samt deres indbyrdes placering i orbita.

Answer 59

N. lacrimalis (lateralt), n. frontalis (midt i orbita) og n. nasociliaris (medialt).

Question 60

Angiv hvilken af n. ophthalmicus’ grene forsyner cornea sensorisk.

Answer 60

N. nasociliaris afgiver en r. communicans cum ganglio ciliari til ganglion ciliare, som så løber videre i nn. ciliares breves til bulbus.
Nn. ciliares breves indeholder både sensoriske, sympatiske og parasympatiske tråde.

Question 61

Angiv hvilke nervefibre der synapser i ganglion ciliare samt hvilken hjernenerve disse fibre kommer fra.
Angiv hvilke strukturer der forsynes af disse fibre.

Answer 61

Parasympatiske fibre fra n. oculomotorius (III).

Forsyner m. sphincter pupillae (kontraherer pupillen) og m. ciliaris (fokuserer linsen).

Question 62

Hvilke strukturer i orbita innerveres af sympathicus?

Answer 62

M. dilator pupillae, mm. tarsales, m. orbitalis (en ligegyldig muskel ved fissura orbitalis inferior), glat muskulatur (i kar), svedkirtler.

Question 63

Hvilke symptomer forventer du at observere ved afbrydelse af den sympatiske innervation? Hvad kaldes dette symptomkompleks?

Answer 63

Symptomkomplekset hedder Horner´s syndrom.

Symptomer: miose (pupilkontraktion), ptose (hængende øjenlåg), rødme, varme og tørhed af ansigts- og halshuden.

Question 64

Beskriv kort a. ophthalmica mht. relation til synsnerven, anastomoser og vigtigste grene.

Answer 64

Forløb: Løber ind i obita gennem canalis opticus sammen med n. opticus, som den snoer sig om.
Vigtigste gren: a. centralis retinae.
Andre grene: a. lacrimalis, a. supraorbitalis, a. ethmoidalis anterior og -posterior, aa. ciliares.
Endegrene: a. supratrochlearis og a. dorsalis nasi.
Anastomoser med ansigtets arterier og med a. meningea media (gennem a. lacrimalis).

Question 65

Benævn den muskel der findes i skalpen og angiv dennes innervation.

Answer 65

M. epicranius (venter frontalis og -occipitalis).

Innerveres af n. facialis.

Question 66

Angiv funktion og innervation for m. buccinator.

Answer 66

M. buccinator holder kinderne ind til tænderne, så mad ikke hobes op i kinderne.
Innerveres af n. facialis.

Question 67

Angiv øjenlågenes arterielle forsyning.

Answer 67

Aa. palpebrales mediales (fra a. opthalmica) og aa. palpebrales laterales (fra a. lacrimalis fra a. opthalmica) anastomiserer og danner arcus palpebralis superior og -inferior.

Question 68

Hvad innerveres af n. mandibularis?

Answer 68

Sensorisk: tinding, underkæbe, hage.
Motorisk: tyggemuskler, m. tensor tympani, m. tensor veli palatini, m. mylohyoideus, venter anterior m. digastricus.

Question 69

Nævn hjernenerverne for ansigtets henholdsvis motoriske og sensoriske innervation.

Answer 69

Motorisk: n. facialis (VII).
Sensorisk: n. trigeminus (V).

Question 70

Benævn og klassificer kæbeleddet.

Angiv artikulerende strukturer i leddet.

Answer 70

Art. temporomandibularis. Ægte kombineret delt hængsel-glideled.
Ledhoved: caput mandibula.
Ledskål: fossa mandibularis, tuberculum articulare (+ discus articularis).

Question 71

Benævn de muskler der medvirker til følgende bevægelser af underkæben:
mundåbning, mundlukning, protrusion, retraktion.
Innervation?

Answer 71

Mundåbning: m. geniohyoideus, m. mylohyoideus, m. digastricus.
Mundlukning: m. masseter, m. temporalis, m. pterygoideus medialis.
Protrusion: m. pterygoideus lateralis.
Retraktion: m. digastricus, m. temporalis bageste fibre.
Alle tyggemuskler innerveres af n. mandibularis (V3).

Question 72

Beskriv n. facialis’ ekstrakranielle forløb.

Answer 72

Foramen stylomastoideum –> regio retromandibularis ved forkanten af venter posterior m. digastricus –> gl. parotidea –> øvre og nedre stamme ved bagkanten af ramus mandibulae –> nedre stamme danner plexus parotideus.

Question 73

Beskriv a. facialis’ forløb.

Answer 73

A. facialis er en gren fra a. carotis externa. Den løber tæt ved gl. submandibularis, bøjer op ved basis mandibulae og har et stærkt snoet forløb op mod mediale øjenkrog, hvor den ender som a. angularis.

Question 74

Hvilke grene afgiver a. facialis?

Answer 74

A. labialis superior og -inferior.

Question 75

Hvordan kan superficielle infektioner i ansigtet sprede sig intrakranielt?

Answer 75

V. facialis anastomoserer med v. supraorbitalis, vv. opthalmicae og plexus pterygoideus, hvorved der er forbindelse til hjernens venøse sinus.

Question 76

Navngiv lymfeknuder på hovedet.

Answer 76

Lnn. submentales, lnn. submandibulares, lnn. parotidei, lnn. preauriculares, lnn. mastoidei, lnn. occipitales.

Question 77

Benævn tyggemusklerne.

Innervation?

Answer 77

M. masseter, m. temporalis, m. pterygoideus lateralis og -medialis.
Innerveres af n. mandibularis (V3).

Question 78

Angiv form og beliggenhed af fossa pterygopalatina.

Answer 78

Form: Firesidet kileform, bredest opadtil.
Belligenhed: mellem maxilla og os sphenoidale.

Question 79

Benævn de huller, der leder til og fra fossa pterygopalatina.
Benævn det rum/den region hvortil ovennævnte åbninger kommunikerer.

Answer 79

Foramen rotundum: fossa cranii media.
Canalis pterygoideus: fossa cranii media.
Foramen sphenopalatinum: næsehulen.
Fissura orbitalis inferior: orbita.
Fissura pterygomaxillaris: regio infratemporalis.
Canalis palatinus major: mundhulen.

Question 80

Beskriv forløbet af a. maxillaris.

Answer 80

A. maxillaris er den store endegren for a. carotis externa. Den afgår bag ramus mandibulae, indlejret i gl. parotidea. 1. stykke førløber i regio infratemporale. 2. stykke forløber stærkt snoet enten superficielt eller profundt for m. pterygoideus lateralis og gennem fissura pterygomaxillaris. 3. stykke ligger i fossa pterygopalatina.

Question 81

Benævn a. maxillaris grene.

Answer 81

1. stykke: a. auricularis profunda, a. alveolaris inferior, a. meningea media.
2. stykke: aa. temporales profundae, a. buccalis.
3. stykke: a. infraorbitalis, a. palatina descendens, a. sphenopalatina, aa. alveolares superiores posteriores.

Question 82

Angiv udstrækning og afgrænsning af regio infratemporalis.

Answer 82

Lateralt: ramus mandibulae.
Medialt: m. pterygoideus lateralis og -medialis.
Inferiort: vinklen mellem ramus mandibulae og m. pterygoideus medialis.
Superiort: åbningen mellem arcus zygomaticus og crista infratemporalis ossis sphenoidalis.

Question 83

Angiv afgrænsningen af fossa pterygopalatina.

Answer 83

Anteriort: maxilla. 
Posteriort: os sphenoidale. 
Medialt: os palatinum. 
Lateralt: fissura pterygomaxillaris. 
Superiort: os sphenoidale. 
Inferiort: canalis palatinus major.

Question 84

Angiv det vigtigste indhold i fossa pterygopalatina.

Answer 84

Ganglion pterygopalatinum, grene fra a. maxillaris, grene fra n. maxillaris.

Question 85

Angiv hvilke strukturer der forløber fra fossa pterygopalatina til øvrige regioner i kraniet samt hvilke huller disse passerer igennem.

Answer 85

Foramen rotundum: n. maxillaris.
Canalis pterygoideus: n. canalis pterygoidei.
Foramen sphenopalatinum: a. sphenopalatina, n. nasopalatinus.
Fissura orbitalis inferior: a. infraorbitalis, n. infraorbitalis, n. zygomaticus.
Fissura pterygomaxillaris: a. maxillaris.
Canalis palatinus major: a. palatina descendens, n. palatinus major.

Question 86

Hvad innerveres af n. maxillaris?

Answer 86

N. maxillaris (V2) innervation er ren kutan. Den innerverer mellemansigtet, palpebra inferior, ala nasi, overlæbe, tænder og tandkød i overmund.

Question 87

Benævn n. mandibularis grene.

Answer 87

N. mandibularis (V3) er en blandet nerve.

N. alveolaris inferior, n. lingualis, n. auriculotemporalis, n. buccalis, motoriske grene til tyggemusklerne.

Question 88

Hvor udmunder gl. parotidea?
Hvor udmunder gl. submandibularis?
Hvor udmunder gl. sublingualis?

Answer 88

Gl. parotidea: på papilla parotidea, lateralt for øvere 2. molar.
Gl. submandibularis: på caruncula sublingualis, under tungen.
Gl. sublingualis: på plica sublingualis, under tungen.

Question 89

Angiv for hver flade af glandula parotidea de tilgrænsende strukturer.

Answer 89

Superfficielle flade: subcutis.
Forfladen: ramus mandibulae, m. masseter, m. pterygoideus medialis.
Bagfladen: m. sternocleidomastoideus, venter posterior m. digastricus, proc. styloideus.

Question 90

Nævn indholdet i parotidealogen superficielt fra.

Answer 90

Lnn. parotidei, n. facialis (VII), v. retromandibularis, a. carotis externa, n. auriculotemporalis, gl. parotidea.

Question 91

Beskriv forløbet af ductus parotideus.

Answer 91

Ductus parotideus er 5cm lang (3mm i diameter). Den afgår fra gl. parotidea øverste forreste hjørne. Den løber ligefrem på m. masseter, og ved musklens forkant løber den medialt gennem subcutis og perforerer m. buccinator. Den ender på papilla parotidea, som ligger lateralt for øvre 2. molar.

Question 92

Redegør for glandula parotideas sekretoriske innervation.

Answer 92

Gl. parotidea får parasympatiske tråde fra n. glossopharyngeus (IX).
N. glossopharyngeus (IX) –> n. tympanicus –> n. petrosus minor –> ganglion oticum –> n. auriculotemporalis (fra n. mandibularis (V3)).

Question 93

Beskriv beliggenheden af glandula submandibularis.

Answer 93

Gl. submandibularis ligger i trigonum submandibulare. Trigonum submandibulare er en trekantet område, som afgrænses af basis mandibulae, m. digastricus venter anterior og -posterior.

Question 94

Beskriv forløbet af ductus submandibularis.

Answer 94

Ductus submandibularis er 5cm lang. Den afgår fra midten af den overfladiske del af gl. submandibularis. Den bøjer skarpt omkring bagkanten af m. mylohyoideus, og løber frem mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus. Den løber lateralt for gl. sublingualis, og ender på caruncula sublingualis.

Question 95

Beskriv hvorledes glandula submandibularis og glandula sublingualis modtager sine parasympatiske, sekretoriske tråde.

Answer 95

Parasympaticus fra n. facialis (VII).
N. facialis –> chorda tympani –> n. lingualis –> ganglion submandibularis –> parasympatiske tråde til gl. submandibularis og gl. sublingualis.

Question 96

Beskriv beliggenheden af glandula sublingualis.

Answer 96

Gl. sublingualis ligger i regio sublingualis.
Regio sublingualis afgrænses anteriort og lateralt af den nederste tændrække, posteriort af tungens overgang fra fri til tilhæftet del. Gulvet udgøres af m. mylohyoideus.

Question 97

Benævn læbernes fire lag.

Answer 97

1. Hud.
2. M. orbicularis ori.
3. Submucosa og glandulae labiales.
4. Mucosa.

Question 98

Beskriv karforsyningen og den sensitive innervation af læberne.

Answer 98

A. labialis superior og -inferior, som afgår fra a. facialis.
Vv. labiales, som udmunder i v. facialis.
Labium superius innerveres sensitivt af n. infraorbitalis, som stammer fra n. maxillaris (V2). Labium inferius innerveres sensitivt af n. mentalis, som stammer fra n. mandibularis (V3).

Question 99

Hvilke afsnit kan man inddele cavitas oris i, og hvorledes afgrænses disse afsnit? Hvor er der kommunikation mellem afsnittene ved lukket mund?

Answer 99

Vestibulum oris: afgrænses af læber og kinder udvendigt, og tandbuerne indvendigt.
Cavitas oris propria: tandbuerne anteriort og lateralt, palatum superiort, arcus palatoglossus posteriort og regio sublingualis inferiort.
Disse to kummunikerer gennem spalter mellem tænderne og spatium retrodentale (mellem sidste molar og ramus mandibulae).

Question 100

Hvilke knogler danner den ossøse del af ganen?

Answer 100

Maxilla (proc. palatinus) og os palatinum (lamina horizontalis).

Question 101

Hvad fæstner palatum molle til palatum durum?

Answer 101

Aponeurosis palatina.

Question 102

Beskriv ganens karforsyning.

Answer 102

Palatum forsynes af a. palatina descendens, som stammer fra a. maxillaris. Den afgiver a. palatina major til palatum durum, og aa. palatinae minores til palatum molle.
Venedrænage til plexus pterygoideus og plexus pharyngeus.

Question 103

Beskriv ganens nerveforsyning.

Answer 103

Palatum forsynes af n. maxillaris (V2). Den afgiver n. palatinus major gennem foramen palatinum majus (til palatum durum), nn. palatinae minores gennem foramina palatina minores (til palatum molle), og n. nasopalatinus gennem foramen incisivum (til forreste del af ganen). 
Blandede sensoriske (fra n. maxillaris) og postganglionære parasympatiske (fra. n. facialis) tråde.

Question 104

Hvilke ganemuskler innerveres af n. mandibularis?

Answer 104

M. tensor veli palatini.

Question 105

Hvilke ganemuskler innerveres af n. vagus?

Answer 105

Alle andre end m. tensor veli palatini.

M. levator veli palatini, m. uvulae, m. palatoglossus, m. palatopharyngeus.

Question 106

Benævn i rækkefølge de nerver der fører parasympatiske tråde til glandula lacrimalis.

Answer 106

N. facialis –> n. intermedius –> n. petrosus major –> n. canalis pterygoidei –> (ganglion pterygopalatinum) –> n. maxillaris –> n. zygomaticus –> r. communicans cum n. zygomatico –> n. lacrimalis.

Question 107

Beskriv tungens lymfedrænage.

Answer 107

Apex linguae: lnn. submentales.
Pars presulcalis: lnn. submandibulares, lnn. cervicales profundi, ln. juguloomohyoideus.
Pars postsulcalis: lnn. cervicales profundi, ln. jugulodigastricus, ln. juguloomohyoideus.

Question 108

Benævn de knogler, der indgår i næsehulens lateralvæg.

Answer 108

Concha nasalis inferior (selvstændig knogle), concha nasalis media og -superior (en del af os ethmoidale).

Question 109

Beskriv kort afgrænsning og opdelingen af næsehulen.

Answer 109

Cavitas nasi opdeles i vestibulum nasi og cavitas nasi propria. Deles i to halvdele af septum nasi.
Vestibulum nasi: fra nares til limen nasi.
Cavitas nasi propria: fra limen nasi til choanae.

Question 110

Benævn tungemusklerne og angiv deres innervation.

Answer 110

M. genioglossus, m. hyoglossus, m. styloglossus, m. palatoglossus, de indre tungemuskler.
Alle innerveres af n. hypoglossus (XII) undtaget m. palatoglossus (n. vagus (X)).

Question 111

Beskriv den almen sensoriske innervation af tungens slimhinde.

Answer 111

Almen sensorisk innervation fra n. trigeminus (V) og n. glossopharyngeus (IX).
Pars presulcalis linguae af n. lingualis, som kommer fra n. mandibularis (V3).
Pars postsulcalis lingua af n. glossopharyngeus (IX).

Question 112

Beskriv den speciel sensoriske innervation (smagstråde) af tungens slimhinde.

Answer 112

Speciel sensorisk innervation fra n. facialis (VII) og n. glossopharyngeus (IX).
Smagsløgene på pars presulcalis linguae af n. facialis. Smagstrådene kommer via n. intermedius til chorda tympani, som integreres i n. lingualis.
Smagsløgene på pars postsulcalis linguae af n. glossopharyngeus (IX).

Question 113

Hvilke nerver innerverer tænder og gingiva i henholdsvis over – og undermund?

Answer 113

Overmund: n. maxillaris –> nn. alveolares superiores –> plexus dentalis superior.
Undermund: n. mandibularis –> n. alveolaris inferior –> plexus dentalis inferior.

Question 114

Hvor skal tandlægen stikke for at bedøve henholdsvis over – og undermund?

Answer 114

Overmund: tuber maxillae eller canalis infraorbitalis.
Undermund: foramen mandibulae.

Question 115

Beskriv kar – og nerveforsyningen af den ydre næse.

Answer 115

Blod: a. angularis (a. facialis), a. ethmoidalis anterior og a. dorsalis nasi (a. opthalmica).
V. angularis, vv. opthalmicae.
Nerver sensorisk: n. infraorbitalis (n. maxillaris), n. ethmoidalis anterior og n. infratrochlearis (n. opthalmicus).
Nerver motorisk: n. facialis.

Question 116

Beskriv kort opbygningen af septum nasi.

Answer 116

Forreste 1/3: cartilago septi nasi.

Bageste 2/3: os ethmoidale og vomer.

Question 117

Hvilket hul findes lige posteriort for concha nasalis media, og hvor fører det hen?

Answer 117

Foramen sphenopalatinum. Til fossa pterygopalatina.

Question 118

Hvor udmunder sinus maxillaris?

Answer 118

På meatus nasalis media, som hiatus semilunaris.

Question 119

Hvor findes udmundingen af tåregangen?

Answer 119

På meatus nasalis inferior.

Question 120

Hvor fører de små huller på bulla ethmoidalis hen?

Answer 120

Til sinus ethmoidalis.

Question 121

Beskriv kar – og nerveforsyningen af næsehulens lateralvæg og septum nasi.

Answer 121

Nerver: forreste 1/3 af n. ethmoidalis anterior (fra n. opthalmicus). Bageste 2/3 af n. nasopalatinus (septum nasi) og rr. nasales posteriores (lateralvæg) (fra n. maxillaris).
Arterier: forreste 1/3 af a. ethmoidalis anterior (a. opthalmica), bageste 2/3 af a. sphenopalatina (a. maxillaris).
Vener: begynder som plexer, slutter med at følge arterierne.

Question 122

Angiv form, beliggenhed og omtrentlige rumfang af sinus maxillaris.

Answer 122

Firesidet pyramide.
I corpus maxillae.
15mL.

Question 123

Benævn strukturer med tæt relation til gulv og loft i sinus maxillaris.

Answer 123

Gulv: rødderne fra 1. og 2. molar.
Loft: orbita.

Question 124

Benævn næsens bihuler og angiv for hver af disse deres beliggenhed og lokalisationen af deres åbning til næsehulen.

Answer 124

Sinus frontalis: os frontale; meatus nasalis media.
Sinus maxillaris: corpus maxillae; meatus nasalis media.
Sinus sphenoidalis: os sphenoidale; meatus nasalis superior.
Sinus ethmoidalis forreste sæt: os ethmoidale; meatus nasalis media.
Sinus ethmoidalis bageste sæt: os ethmoidale; meatus nasalis superior.

Question 125

Angiv opdeling af pharynx.

Answer 125

Nasopharynx, oropharynx, laryngopharynx.

Question 126

Angiv afgrænsningen af fossa tonsillaris.

Answer 126

Arcus palatoglossus og arcus palatopharyngeus.

Question 127

Benævn nerven, der ligger nær tonsillejet.

Angiv de arterier der kan forløbe tæt på tonsillejet.

Answer 127

N. glossopharyngeus (IX).

A. carotis interna, -externa, a. facialis, a. pharyngea ascendens.

Question 128

Angiv den omtrentlige længde og projektionen på columna cervicalis af pars cervicalis oesophagei.

Answer 128

5cm, fra C6 til T1.

Her er den venstreforskudt.

Question 129

Angiv relationer for pars cervicalis oesophagei. Innervation?

Answer 129

Dorsalt: columna vertebralis.
Ventralt: trachea, nn. laryngei recurrentes.
Lateralt: a. carotis communis, gl. thyroidea sidelappe.
Innervation: nn. laryngei recurrentes.

Question 130

Angiv beliggenhed og funktion af larynx.

Answer 130

Larynx er 4-5cm lang. Den går fra overkanten af epiglottis til underkanten af cartilago cricoidea, som topografisk svarer til C4-C6.
Funktion: luftvej, tonegenerator, lukning af aditus laryngis ved synkning, lukning af plicae vocales ved hoste/bugpresse.

Question 131

Benævn ligamenterne i larynx og angiv, hvad der danner ligg. vocalia et vestibularia.

Answer 131

Membrana thyrohyoidea, membrana quadrangularis, conus elasticus.
Ligg. vocalia = øvre forstærkning af conus elasticus.
Ligg. vestibularia = underkanten af membrana quadrangularis.

Question 132

Cavitas laryngis: Benævn og angiv afgrænsningerne af dets 3 rum.

Answer 132

Vestibulum laryngis: mellem aditus laryngis og plicae vestibulares.
Ventriculus laryngis: mellem plicae vestibulares og plicae vocales.
Cavitas infraglottica: mellem plicae vocales og underkanten af cartilago cricoidea.

Question 133

Angiv afgrænsning af aditus laryngis.

Answer 133

Opadtil: overkanten af epiglottis.
Lateralt: plica aryepiglottica.
Nedadtil: incisura interarytenoidea.

Question 134

Larynx: Angiv innervation af muskler og slimhinde.

Answer 134

N. vagus grene.
N. laryngeus superior r. internus: slimhinde over rima glottidis.
N. laryngeus inferior r. externus: m. cricothyroideus.
N. laryngeus recurrens: resten af de indre larynxmuskler (m. thyroarytenoideus, mm. arytenoidei, m. cricoarytenoideus posterior og -lateralis) + slimhinde under rima glottidis.