Regnskab lektion 7-9 Flashcards

1
Q

Hvad er formålet med begrebsrammen?

A
  • Vejlede lovgivere og standardsættere ved udarbejdelse af det tekniske regelsæt.
  • Danne referenceramme for løsning af regnskabsproblemer, som ikke er løst af eksisterende lovgivning eller standarder.
  • Forøge sammenligneligheden ved at reducere antallet af mulige alternative metoder og konsistensen ved at benytte samme teoretiske fundament.
  • Modvirke indflydelse af enkeltpersoners særinteresser og politisk pres.
  • Reducere analyseomkostninger i forbindelse med løsning af tvivlsspørgsmål.
  • Forøge regnskabsbrugerens tillid ttil og forståelse af årsrapporten.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Forklar niveau 1.

A

Brugernes informationsbehov. Vi har finansielle informationsbehov (shareholder value), men i Danmark har vi udvidet dette perspektiv til også at omfatte andre interessenter. Her er det ikke alle, der har fokus på finansielle informationsbehov, men i stedet går almindelige kunder eventuelt op i virksomhedens sociale ansvarlighed. Dette er de øvrige informationsbehov (stakeholder value). Informationsbehovene knyttes til de tre beslutningsopgaver; prognoseopgaven, kontrolopgaven og fordelingsopgaven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Forklar niveau 2.

A

Kvalitetskrav, og generalklausulen om et retvisende billede skal opfyldes. Først og fremmest skal regnskabet være væsentlig. Nytteværdien derimod er baseret på relevans og validitet. Under relevans har vi prognoseværdi samt prognoseværdi. Under validitet har vi, at den finansielle rapportering skal være fuldstændig, neutral og fejlfri. Disse to krav handler om det reelle indhold og ikke formalie.

Foruden dette er der forstærkende kvaliteter, der adskiller mere nyttig information fra mindre nyttig information og forøger den finansielle informations samlede beslutningsnytte. Disse forstærkende kvaliteter er henholdsvis sammenlignelighed, konsistens, verificerbarhed, rettighed og forståelighed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Forklar niveau 3.

A

Definition af elementerne: aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er definitionen af aktiver?

A

Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Aktiver:

Hvad menes der med “et resultat af tidligere begivenheder”?

A

På balancedagen så skal det, der gør, at de har kontrollen, være indtruffet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Aktiver:

Hvad menes der med “under virksomhedens kontrol”?

A

Virksomheden skal kunne kontrollere ressourcerne, men de behøver ikke nødvendigvis at være ejet (leasing).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Aktiver:

Hvad menes der med “hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde”?

A

Økonomiske fordele skal forstås i den forstand, at det er alle tænkelige fordele. Man skal ikke nødvendigvis være sikker på at få fordele, men vi skal blot forvente det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er definitionen af forpligtelser?

A

Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Forpligtelser:

Hvad forstås med “et resultat af tidligere begivenheder”?

A

Noget, der eksisterer på dagen. Det er noget, der allerede er sket. Ergo må vi ikke indregne en forpligtelse, der kan ske i morgen grundet et eller andet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forpligtelser:

Hvad forstås med “hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele”?

A

Indfrielse af ens forpligtelser vil medføre, at vi afstår af fremtidige økonomiske fordele, fordi vi tilbagebetaler den kapital, der er lånt / foretaget på kredit.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er definitionen af indtægter?

A

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapital.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er definitionen af omkostninger?

A

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapital.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Forklar niveau 4 og de to indregningskriterier.

A

Indregning og måling.

  1. Det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde eller fragå virksomheden.
  2. Posten skal kunne måles pålideligt til kostpris eller værdi.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forklar niveau 5.

A

Skemakrav. Hænger sammen med, hvor henne de forskellige ting skal stå henne i årsrapporten. Der findes 10 forudsætninger, som er følgende; klarhed, substans, fuldstændighed, væsentlighed, going concern, forsigtighed og neutralitet, periodisering, konsistens, bruttoprincippet og kontinuitet.
Det vil sige, at de tal man slutter med i 2015, er dem, man åbner med i 2016, og det er ikke tilladt at skifte regnskabspraksis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er forskellen mellem “colorized accounting” versus “black and white accounting”?

A

Der findes usynlige immaterielle aktiver, som giver utilstrækkelig information om den værdiskabelse, der reelt foregår og kan forventes i fremtiden med negative konsekvenser for brugerne og virksomheden i relation til blandt andet undervurdering af kursværdier.

Har vi et aktiv, der opfylder definitionen, men ikke indregningskriterierne er det usynligt, og dermed bliver aktivet inside-information, og det er det, som vi kalder black & white accounting.

Indregningskriterierne er blevet flyttet, så begivenheder, der har høj grad af relevans, men hvor validiteten er lav, kan indregnes i balancen. Dette kaldes for colorized accounting. Dette omfatter gerne begivenheder, som ikke kan måles i monetære enheder, men grundet deres relevans, så kan de eventuelt tilføjes til ledelsesberetningen eller en supplerende beretning.

17
Q

Hvad er kapitalværdi?

A

Kapitalværdi anvendes i det formueorienterede paradigme.

Kapitalværdi er en måleattribut

Kapital værdi kræver forudsætning om perfekte og komplette markeder fordi hvis vi skal søge den sande værdi, så bliver den sande værdi for mig nød til at være den sande som fra andre. Hvis ikke den er det, så er kapitalværdien ikke den sande værdi så er markedsværdien den sand

Kapitalværdien tager udgangspunkt i NPV.
Kapitalværdien er nutidsværdien af fremtidige pengestrømme der skal tilbage diskonteret. Økonomisk overskud kan man først tale om når kapitalværdien ultimo overstiger kapitalværdien primo (og der er en positiv difference herimellem).
Alle de her skøn over de forskellige perioder og renten er grunden til neutralitetsprincippet bliver så vigtigt.

18
Q

Hvad Fisher indkomstbegreb?

A

En privatperson indkomst er den behovstilfredsstillelse (af forbruget) som opnås i en periode målt ved de samlede forbrugsudgifter eller helst nytteværdien  En stor indkomst kan således opnås ved at forbruge af formuen.

19
Q

Hvad er Hicks indkomstbegreb?

A

En person indkomst er, hvad han maksimalt kan forbruge i en uge og stadig være lige så velbeslået, som ved ugens begyndelse. Det svære er at måle ”velbeslåethed” da definitionen ikke præciserer, hvordan kapital (nettoaktiver) skal måles, herunder via genanskaffelsesværdi, salgsværdi, kapitalværdi eller historisk kostpris.

Er en videreudvikling af Fishers indkomstbegreb.
–> Hvor han tager kapital vedligeholdelse med (opsparingselement).

Kapitalvedligeholdelsebegrebet er dermed udgangspunktet. Der kan således kke tales om økonomisk indkomst (overskud) før kapitalen som minimum er vedligeholdt.

20
Q

Hvad er et perfekt marked?

A
  • Betyder der hersker fuld viden.
  • Alle markedsdeltagerne handler rationelt.
  • Alle er pristagere
  • Alle investorerne er rationelle og nyttemaksimerende individer.
  • Der findes markeder og priser for alle mulige aktiver, forpligtelser og ejerandele.
  • Den enkelte investor opgører virksomhedens pengestrøm over tiden efter egne tidspræferencer uden at tabe velstand. Fuld viden indebærer at fremtiden er kendt og uden videre kan observeres.
21
Q

Hvad er sammenhængen mellem uperfekt marked og økonomisk indkomst?

A

Følgende gælder på et uperfekt marked

  • Der findes ikke markeder og markedspriser for alting.
  • Kapitalværdi, markedsværid, kostpris, genanskaggelsespris og salgsværdi er forskellige
  • Der findes ikke længere identiske diskonteringsfakltorer - de er forskellige.

Hicks indkomstmodel fungere ikke her.

Internt oparbejdede og usynlige immaterielle aktiver må ikke indregnes i balancen og kan dermed ikke værdiansættes af virksomheden, grundet for høj subjektivtet.

22
Q

Hvad er sammenhængen mellem uperfekte marked og aktiemarked/kursværdien?

A

-Kursværdien vil være forskellige fra den bogførte værdi, fordi den bogførte værdi ikke afspejler usynlige aktiver og goodwill.
- Information fra virksomheden indregnes straks i aktiekursen (kursen stiger/falder)
Derfor er aktiemarkedet altid foran årsregnskabet, hvilket medfører at kursværdien i vækstvirksomheder ofte er betydelig højere end den bogførte værdi.

23
Q

Hvorfor er markedseffektiviteten vigtig for dagsværdi?

A

Dagsværdi er det eksterne markeds måleattribut for værdiansættelse, da denne i første omgang tager udgangspunkt i en objektiv markedsmåling, det vil sige eksterne parters opfattelse af virksomhedens eller aktivets værdi. Dagsværdi er derved aktivernes salgsværdi på et aktivt marked (altså markedsværdien)

Det formueorientede paraidgme forudsætter perfekte og komplette markedsforhold. samt fuld viden. Markedseffektiviteten er dermed ligeså central for det formueorientede paradigme som matchingprincippet er for den præstationsorienterede teori.

24
Q

Hvorfor er mathcingprincippet vigtig for kostprisregnskabet?

A

Matchingprincippet skal forståes ved at omkostningerne skal matches med de indtægter, som de er medgået for at opnå.

Resultatopgørelsens funktion er, at måle virksomhedens indtjeningsevne for en afgrænset periode. Dette forudsætter en retvisende sammenhæng mellem de indregnede indtægter og omkostninger for denne konkrete periode, før regnskabsbruger kan analysere indtjeningseven via overskuddet på bundlinjen. Derfor er det efter den Præsationsorientede teori essentielt, at virksomheden matcher de relevante omkostninger, som ermedgået og forbrugt med henblik på at opnå den indregnede indtægt.

25
Q

Hvad er prognose opgaven?

A

Regnskabet skal give information som kan forbedre interessenternes evne til at skønne over virksomhedens fremtidsudsigter (eksternt rette og ex ante) eksempelvis når en investor skal investere kapital i en virksomhed og vurdere afkastmulighederne, eller når en bank skal vurdere risikoen ved at give en virksomhed et lån mv.

Nytte af informationerne til prognose formål afhænger af det perspektiv, investorerne har på informationerne, der kan være et informationsperspektiv eller et målingsperspektiv.

26
Q

Hvad er informationsperspektivet?

A

Ved et informationsperspektiv foretager investorene selv værdiansættelsen af en virksomhed (på baggrund af pengestrømsmodeller), hvorfor det er alle oplysningerne i årsrapporten der som helhed danner rådata for investorerne.

Jo mere relevant information, der offentligegøres som supplement til selve årsregnskabet i ledelesberetningen og supplerende beretning, desto større nytteværdi har årsrapporten for en investor ud fra dette perspektiv.

27
Q

Hvad er målingsperspektivet?

A

Investorene tager udgangspunkt i den måling, af værdien, af nettoaktivernes pengestrømme, der foretages i balancen. Værdien af nettoaktiverens pengestrømme er en prognose over fremtidige residualindkomster, kaldet for en residualindkomstmodel.

Dette perspektiv overlader således hovedparten af værdimålingen til regnskabspraksis. Da der antages, kompetencen til at værdimåle virksomhedens driftsaktiviter kan være bedre internt i virksomheden end hos eksterne regnskabsanalytikere.

28
Q

Forklar offerværdimodellen?

A
  • Et rationelt tænkende menneske vil altid anvende aktivet til den værdi man får mest ud af det.
  • Offerværdi er den lavEST af den Bogførte værdi eller genindvingsværdien. (Genindvingsværdien er den højEST af salgsværdien eller kapitalværdien)
  • er et alternativ til genanskaffelsesværdien (Hvis man har et aktiv der er gået tabt, kan det så betale sig at genanskaffe et aktiv? Ja det kan det, hvis den værdi man kan få det ind til er højere end genanskaffelesværdien).
29
Q

Forklar salgsværdimodellen?

A
  • Kernen er hvilken værdi vi kan omsætte vores aktiver til i kroner fordi det eneste rigtige for et aktiv er at sælge det.
  • Salgsværdien kan kun være den rigtige værdi hvis du sælger noget, for hvis du ikke sælgere det så kan du få mere ud af at beholde det så må der alt andet lige være en anden rigtig værdi.
30
Q

Forklar købekraftjusteret kostprismodellen?

A
  • Der tages udgangspunkt i historiske kostpriser til måling af regnskabets elementer.
  • Kun nominelle værdier.
  • Der justeres for ændring i købekraft (Inflation fører til stigning eller fald i pengenes generelle købekraft)
31
Q

Forklar genanskaffelsesmodellen?

A

-Når der forekommer specifikke prisstigninger (fald) på de specifikke aktiver (ressourcer)

  • Der forsøges at skelne mellem de to led (1) rene overskud (købt og solgt samme dag, ren match, giver rene overskud) (2) beholdnings gevinst (købt varen 1 år tidligere end solgt, så der et andet overskud).
  • -> Vi mest interesseret i det rene overskud ikke beholdningsgevinsten (fordi værdierne kan svinge op og ned).
32
Q

Hvordan foretages værdiforringelses testen? (Hint.. Genindvingsværdi)

A

Offerværdi er den lavest af enten Bogførte værdi eller genindvingsværdien.

Genindvindsværdien er den højeste af kapitalværdi (KV) og salgsværdi (SV).

Eksmpel; Hvis KV: 10.000 og SV 11.000 så sælger vi. Den rigtige værdi er dermed SV. Hvis de står Bogført til 12.500 så er konsekvensen du tvunget til at nedskrive jf. ÅRL §42

Husk hvis geninvidingsværdien er laver end den bogført værdi så der krav om nedskrivning.

33
Q

Hvilke måleattributter foretrækkes i formueorienterede?

A
  • Dagsværdi (tager udgangspunkt i virkeligehden - semantisk indregning)
  • Kapitalværdi
  • Salgsværdi (husk bryder med going concern)
34
Q

Hvilke målattributter foretrækkes i det præsensationsorienterede?

A
  • Historisk kostpris (udgangspunkt i syntaktiske ræsonnenmenter)
  • Amoriseret kostpris
  • Genanskaffelsesværdi
35
Q

Nævn 1 fordel og 1 ulempe ved det præsensationsorientede paradigme.

A

Det præstationsorienteret regnskabsparadigme fortæller om fortiden, altså baseret på transaktionerne i virksomheden, fordelen er man optager noget til hvad det faktisk har kostet og man kan måle resultatet af aktiviteten ud fra et realistisk historisk køb- og salgs flow.

Ulempen er, at balanceposterne reguleres med forudbestemte faste afskrivninger hvilket betyder, at hver enkelt regnskabslæser må vurdere værdien og potentialet af en virksomhed.

36
Q

Nævn 1 fordel og 1 ulempe ved det formueorientede paradigme.

A

Det formueorienterede regnskabsparadigme fortæller om fremtiden, altså hvad man forventer den tilgængelige kapacitet kan generere af afkast i fremtiden.

Fordelen ved dette er, at virksomheden selv måler potentialet i virksomheden hvilket betyder at hver enkelt regnskabslæser har de samme informationer og samme beslutningsgrundlag.

Ulempen er, at det er svært at spå om fremtiden og da målingen i det formueorienterede regnskabsparadigme er baseret på regnskabsmæssige skøn, er det op til regnskabslæseren, at vurdere de forhold der ligger til grund for dagsværdimålingen af aktiverne. Dermed bliver relevans, pålidelighed og transparens særlig vigtigt.