Psykiatri Flashcards
Hvad er psykopatologi?
En måde, hvorpå lægen kan kategorisere patientens subjektive og objektive symptomer.
Hvad er deskriptiv psykopatologi?
Beskrivelse og definition af patienternes symmptomer ud fra det, lægen ser og hører - uafhængigt af teorier om symptomernes årsager eller formål.
Hvad er fænomenologisk psykopatologi?
Dybere forståelse af symptomernes udvikling, indbyrdes sammenhæng og betydning baseret på patientens subjektive oplevelse af sin tilstand.
Hvad er dynamisk psykopatologi?
Beskrivelse af psykiatriske symptomers formål med udgangspunkt i Sigmund Freuds teorier om det ubevidstes betydning.
Hvilke to dele består psykiatriske symptomer af?
form
indhold
Eksempel 1: stemmer (form) beskylder pt. for at være tyv (indhold)
Eksempel 2: tvangstanker (form) om at stjæle (indhold)
Nævn overordnede symptomgrupper (deskriptiv psykopatologi).
- Kontaktforstyrrelser
- Perceptionsforstyrrelser
- Ændret kropsopfattelse
- Tankeforstyrrelser og tankeindholdsforstyrrelser
- Ændret sindsstemning
- Psykomotoriske forstyrrelser
- Dissociative symptomer
- Bevidsthedsforstyrrelser
- Forstyrrelser i den kognitive funktion
Nævn symptomer i kateforiern kontaktforstyrrelser.
autisme
Nævn symptomer i kategorien perceptionsforstyrrelser.
illusioner
hallucinationer
Nævn symptomer i kategorien ændret kropsopfattelse.
dysmorfofobi
Nævn symptomer i kategorien tankeforstyrrelser og tankeindholdsforstyrrelser.
formelle tankeforstyrrelser
vrangforestillinger
overlødige ideer
tvangstanker (og -handlinger)
tankeflugt, tankemylder
tanketomhed
tankeindsættelse
Nævn symptomer i kategorien ændret sindsstemning.
nedtrykthed
opstemthed
apati
emotionel inkonsistens
angst
vrede
Nævn symptomer i kategorien psykomotoriske forstyrrelser.
hæmning
agitation og excitation
katatoni
stupor
Nævn symptomer i kategorien dissociative symptomer.
depersonalisation
derealisation
Nævn symptomer i kategorien bevidshedsforstyrrelser.
bevidsthedsuklarhed
Nævn symptomer i kategorien forstyrrelser i den kognitive funktion.
hukommelsesforstyrrelse
forstyrrelse af opmærksomhed og koncentration
forstyrrelse af eksekutivfunktionen
Hvad er autisme?
Tilbøjelighed til at lukke sig inde i følelsesmæsig henseende.
Hvad er en illusion?
Mistydning af reele sanseindtryk. Opleves af råske såvel som psykisk syge og er derfor et usikkert sygdomstegn.
Eksempel: blafrende gardin opfattes som kvinde i hvid kjole
Hvad er hallucinationer?
En perception, der opleves uden tilgrundliggende sansestimulation.
Hyppigste: hørehallucination (over 50% af pt. med skizofreni)
Med hvilke begreber kan formelle tankeforstyrrelser beskrives?
- menotymier (gængse begreber benyttet i privat betydning)
- neologismer (ordnydannelser)
- pars pro toto (begreber flyder sammen på basis af detaljeligheder)
- konkret tænkning (begrever forstås og benyttes bogstaveligt, abstraktionsevnen og anvendelse af sproglige symboler savnes)
- inkohærens (sætningskonstruktioner opløses, og talen forvandles til ordsalat)
- manieret sprog (kringlet, omstændeligt og opstyltet sprog)
- vaghed (lange forklaringer rummer reelt ingen information, som om pt taler udenom)
Hvad er en vrangforestilling?
En urokkelig, ofte falsk overbevisning, som ikke påvirkes af rationelle argumenter og modbeviser, og som ikke er forventelig i den givne kultursammenhæng.
I hvilke temaer kan vrangforestillinger opdeles i?
forfølgelse (persekutoriske vrangforestillinger)
selvhenførende vrangforestillinger
storhedsforestillinger (megalomani)
magiske evner (omnipotens)
tab of forfald (nihilisme)
abnorme sygdomstegn (hypokondri)
utroskab (jalousiforestillinger)
Hvad er tvangstanker?
Tilbagevendende, ofte ubehagelige tanker (tilskyndelser, billeder, melodier), som dukker op i patientens bevidsthed imod dennes vilje, og som patienten ikke kan frigøre sig fra trods ønsket herom.
Hvad er tvangshandlinger (kompulsioner)?
Gentagne stereotype, men tilsyneladende hensigtsmæssige handlinger, som patienten føler sig tvunget til at udføre trods modstand herimod og oplevelse af, at handlingerne er irrationelle.
Tvangshandlinger er ofte forbundet med tvangstanker.
Hvad rummer begrebet “realitetstestning”?
Evnen til at vurdere, om oplevelser og forestillinger har virkelighedspræg, og om de deles af andre, raske personer med samme kulturelle baggrund.
Hvilke faktorer indgår i udviklingen af den enkelte patients sygdom?
disponerende faktorer
udløsende faktorer
vedligeholdende faktorer
Nævn faktorer, der er disponerende for psyisk sygdom.
nedarvede gendefekter
cerebrale skader i fosterlivet / ved fødslen / i tidlig barndom
defekter i personlighedsudviklingen
Nævn faktorer, der er udløsende for psykisk sygdom.
belastende livsbegivenheder:
fysisk sygdom, personlige tab, sociale problemer, ulykker, krige, katastrofer
Nævn faktorer, der vedligeholder psykisk sygdom.
social og familiemæssig nød:
ensomhed, fattigdom, arbejdsløshed, dårlige boligforhold, kronisk somatisk sygdom, misbrug, vold
Interviewteknik: Hvordan opnår man emotionel kontakt med patienten?
Stil brede og imødekommende spørgsmål.
Lad patienten tale, og spørg indledningsvis kun for at få patienten til at tale videre.
Interviewteknik: hvordan giver man patienten en fornemmelse af at være forstået?
Brug en blanding af åbne og specifikke spørgsmål (efter den indledende del af interviewet).
Interviewteknik: hvordan får man et indtryk af patientens emotionalitet?
Opnå specifik information.
Vær ikke bange for at spørge om “følsomme emner” som seksualitet og selvmordstanker.
Hvad er somnolens?
Bevidsthedssvækkelse, hvor patienten ligger sløvt hen, men reagerer på tiltale og besvarer spørgsmål adækvat.
Hvad er de primære årsager til organiske psykiske sygdomme?
degenerative forandringer i nervevævet
forstyrrelser i hjernens kredsløb
traumer
infektioner
tumorer
Nævn symptomer ved frontallapssyndrom.
- svigtende motivation og initiativ, apati
- koncentrationssvækkelse
- emotionel afstumpethed
- manglende emotionel kontrol, evt. hæmningsløshed
- manglende situationsfornemmelse og sygdomsindsigt
- tab af social tilpasningsevne
- dårligere evne til planlægning og problemløsning (eksekutivfunktion)
Nævn symptomer ved temporallapssyndrom.
- svækkelse af korttids-, episodisk (autobiografi) og semantisk (almen viden) hukommelse
- visuel agnosi (genstands- og/eller ansigtsagnosi)
- impressiv afasi
- ekspressiv afasi (især navne og navneord)
- evt. depression eller psykose
Nævn symptomer ved parietallapssyndrom.
- svækket rum-/retningssans, fx topografisk agnosi (kan ikke finde vej)
- højre-venstre-konfusion
- dyskoordiantion af kropsbevægelser
- akalkuli, aleksi, agrafi (Gerstmanns syndrom)
- motorisk apraksi
- evt. neglekt
Hvad karakteriserer demenssyndromet?
Forstyrrelse af højrere hjernefunktioner, såsom:
- hukommelse
- tænkeevne
- orientering
- sprog
- planlægning
- dømmekraft
Inddrager også følelsesliv og adfærdsytringer.
Indenfor hvilke tre hovedområder falder symptomerne på fuld udviklet demens?
- primære kognitive kernesymptomer, der definerer syndromdiagnosen demens (specifikke neuropsykologiske dysfunktioner)
- funktionssymptomer
- adfærdsforstyrrelser og psykatriske symptomer
Nævn overordnede årsager til demens.
degenerative sygdommei CNS
vaskulære sygdomme
intrakranielle sygdomme
ekstrakranielle sygdomme
kranietraumer
forgiftninger
medikamenter
vitaminmangelsygdomme
Hvilke degenerative sygdomme i CNS kan være årsag til demens?
Alzheimers sygdom
Picks sygdom
Huntingtons sygdom
Parkinsons sygdom
Lewy body-demens
Hvilke intrakranielle sygdomme kan være årsag til demens?
tumorer og metastaser
subduralt hæmatom
normaltrykshydrocefalus
encephalitis
Creutzfeldt-Jakobs sygdom
AIDS
Hvilke ekstrakranielle sygdomme kan være årsag til demens?
myxødem
hjerte- og lungesygdomme med hypoksi
lever- og nyresvigt
Hvilke vaskulære sygdomme kan være årsag til demens?
cerebrale infarkter
subkortikal arteriosklerotisk encefalopati
arteritis af forskellige årsager
Hvilke medikamenter kan være årsag til demens?
benzodiazepiner
psykofarmaka
antihypertensiva
antikonvulsiva
antiarytmika
antikolinerge præparater
Hvilke vitaminmangelsygdomme kan være årsag til demens?
thiaminmangel (Wernickes encefalopati)
B12-mangel (perniciøs anæmi)
folatmangel
Nævn kriterier for demens iflg. ICD-10.
I
Svækkelse af hukommelsen, især for nyere data. Svækkelse af andre kognitive funktioner (abstraktion, dømmekraft, tænkning, planlægning).
II
Bevaret bevidsthedsklarhed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme I.
III
Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med > 1 af følgende: emotionel labilitet, irritabilitet, apati, forgrovet social adfærd
IV
Varighed mere end 6 måneder.
Hvad er apraksi?
manglende evne til at udføre formålsbestemte handlinger trods normal kraft, sensibilitet og koordination
Hvilke to grupper inddeles Behavioural and Psychological Symptoms of Dementia (BPSD) i?
- Pyskiatriske symptomer
- angst, hallucinationer, vrangforestillinger¨
- eurfori, søvnløshed
- Adfærdsmæssige symptomer
- verbal og korporlig aggressivitet
- ambuleren, handletrang
- uhæmmethed, urenlighed, råben
Hvilke parakliniske undersøgelser hører med til udredningen ved mistanke om demens?
urinstix
hgb, elektrolytter, s-krea, Ca, TSH, faste-glu, B12, folat, leverenzymer
MR-scanning (alternativt CT)
Nævn mulige differentialdiagnoser til demens.
depression, delir, misbrug, afasi, svækket syn/hørelse, bivirkninger til medikamenter, metaboliske/endokrine sygdomme, tumorer, traumer, infektioner
Nævn symptomer, der ses hyppigt ved depression, men sjældent ved demens.
håbløshed
skyldfølelse
nedsat selvværd
selvmordstanker og -handlinger
Nævn differentialdiagnostiske forskelle mellem demens og depression.
- hurtig symptomudvikling ved depression (uger vs. måneder)
- sjældent tidl. depression ved demens
- sjældent indsigt og bekymringer ift. kognitive vanskeligheder ved demens
- klagebillede detaljeret ved depression, diffust ved demens
- bagatellisering ved demens, fokus ved depression
- depression: giver hurtigt op ved psykologisk test
- demens: arbejder ihærdigt ved test, men mange fejl
- depression: selvbebrejdende, håbløs, selvmordstanker
Hvad er prævalensen for demens?
5-7 % hos > 65 årige
30-40 % hos > 85 årige
Hvad er incidensen for demens i DK?
15.000 / år
Nævn de to hyppigste årsager til demens.
Alzheimers sygdom (50-60 %)
vaskulær demens (20-30 %)
[Lewy body-demens (10 %)]
[frontotemporal demens (10 %)]
[andre sygdomme (10%)]
Hvilke to former skelner man imellem ved Alzheimers sygdom?
tidlig form (debut < 65 år) - hurtig progression
sen form (debut > 65 år) - langsom progression
Nævn hyppige begyndelsessymptomer til Alzeihmers sygdom.
svækket hukommelse
apati
uopmærksomhed med personlig hygiejne
Nævn risikofaktorer for Alzheimers sygdom.
alder, kvinde
genetiske faktorer
livsstil (arteriosklerose, HT, AFLI, DM, kolesterol, overvægt, manglende motion)
tidl. depression fordobler risikoen
Hvad er Alzheimers sygdom (overordnede patologiske karakteristika)?
degenerativ hjernelidelse
medfører global hjerneatrofi
rammer tidligt især kolinerge neuroner i neocortex og hippicampus → højere kognitive funktioner (fx hukommelse)
Hvilke histologiske forandringer medfører Alzheimers sgydom?
senile plaques
neurofibrillære ‘tangles’ (sammenfiltringer)
Beskriv kliniske karakteristika ved Alzheimers sygdom.
hukommelsesforstyrrelser
rumlige orienteringsforstyrrelser
apraksi, agnosi, afasi
snigende debut, hyppigst kvinder
støt progrierende
få somatiske symptomer
normal gangfunktion, ofte normal neurologisk US
Beskriv behandlingsmuligheder ved Alzheimers sygdom.
Acetylkolinesterasehæmmer (doneprezil, galantamin, rivastigmin) ved let/moderat sygdom.
NMDA-receptorantagonist (memantin) ved moderat/svær sygdom.
Oplysning, vejledning og støtte til pårørende.
Hjemmepleje, evt. plejehjem.
Hvad viser CT- og MR-scanning ved vaskulær demens?
atrofi med sekundær breddeforøgelse af hjerneventrikler og infarkter
Beskriv kliniske karakteristika for vaskulær demens.
fluktuerende kognitive forstyrrelser
ledsagende fokale neurologiske symptomer
anamnestisk: faldtendens, mobilitetsforstyrrelser, urininkontinens, TCI/apopleksi
ofte følger efter subkortikal skade
Angiv symptomer ved subkortikal skade.
- psykomotorisk langsommelighed
- dysmnesi (lettere hukommelsessvækkelse)
- personlighedsændring
- perseveration (irrelevant gentagelse af samme ord)
- eksekutiv dysfunktion
- dysartri (defekt i talen)
- inkontinens
- evt. bradykinesi og gangforstyrrelser
Beskriv Picks sygdom.
- debut ved 40-60 år
- frontallapsdemens med
- adfærdsforstyrrelser
- affektive symptomer
- tiltagende nedsat sprogfunktion
- nedsat koncentration / indlæring
- forskel til Alzheimers sygdom
- bevaret rumretningssans og praktiske handlemønstre
- ikke fremtrædende fysiske symptomer
Hvad er de tidligste symptomer på Picks sygdom?
tab af social fornemmelse
persevererende, uhæmmet, rigid, stædig
(Hukommelsessvækkelse først sent i forløbet!)
Beskriv Creutzfeldt-Jakobs sygdom.
spongioform ecefalopati
hører til gruppen af prion-sygdomme
viser sig ved demens og myklonier
letal indenfor få måneder
smitterisiko → anmeldelsespligt
(myokloni = involuntær kontraktion af muskler)
Beskriv organisk amnestisk syndrom.
hukommelse for nylige hændelser og langtidshukommelse er svækket
arbejdshukommelsen er bevaret
øvrig kognitive funktioner intakt
ofte ledsaget af ataksi, øjenmuskelpareser, nystagmus
OBS! Kan være iagrogent udløst ved pt. med tiaminmangel, som behandles med iv. glukose!
Hvornår optræder organisk amnestisk syndrom (årsager)?
mangel på vitamin B1 (tiamin) eller B2 (riboflavin)
efter hovedtraumer og intrakranielle tumorer
efter Herpes Simplex encefalitis
efter hypoksi
(tiaminmangel ved alkhoholmisbrug = alkoholrelaterede lidelser)
Hvad er delirium?
akut opstået, oftest kortvarig, generaliseret forstyrrelse af hjernens funktion
Angiv symptomer på delir.
- bevidsthedsuklarhed (plumring)
- svækket korttidshukommelse
- desorientering i tid, sted og egne data
- enten særdeles urolig eller stuporøs (forstenet)
- forstyrret nattesøvn / opbrudt døgnrytme
- vekslende intensitet (værst om natten)
- syns- og hørehallucinationer kan optræde
- vrangforestillinger (føler sig truet, kan reagere aggressivt)
Angiv mulige årsager til delirium.
- Farmaka og giftstoffer
- antikolinergika
- anxiolytika, hypnotika
- L-dopa
- organsiske opløsningsmidler
- steroider, alkohol
- Intrakranielle sygdomme
- encefalitis
- traume, tumor, blødning
- ekstrakranielle sygdomme
- infektioner (lunge, urinveje)
- hypoksi
- lever-, nyre-, hjerte-, lungesvigt
- thyroideaforstyrrelser, hypoglykæmi
- vitamin B-mangel
- elektrolytderangement
- postoperative forløb
- smerter, hypoksi, blodtab
- ekstrem angst og uro ved visse psykoser
- medicin- og alkoholabstinens
Beskriv den grundlæggende behandling af delirium.
tæt observation (bevidsthed, HR, temp., BT, RF, væskeskema)
udrede tilgrundliggende årsag
genetablering af søvnrytme, sanering af medicin
Nævn misbrugsstoffer (klassifikationsgrupper) jf. ICD-10-klassifikation.
F10 alkohol
F11 Opioider
F12 Cannabinoider
F13 Sedativa og hypnotika
F14 Kokain
F15 Andre centralstimulantia, fx koffein
F16 Hallucinogener
F17 Tobak
F18 Flygtige opløsningsmidler
F19 Multiple eller andre psykoaktive stoffer
Afhængighedssyndrom. Beskriv misbrugsstoffernes sluteffekt i hjernen.
Påvirkning af hjernens belønningssystem, som udspringer i nucleus abbumbens i midthjernen - denne innerverer frontallappen med dopamin som signalstof.
Afhængighedssyndromet udvikler sig gradvist.
Angiv diagnosekriterier for afhængighedssyndrom.
Mindst 3 af følgende samtidigt i mindst 1 måned (eller gentagne gange indenfor 1 år):
- trang (“craving”)
- svækket evne til at styre indtagelssen, standse eller nedsætte brugen
- abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve/undgå disse
- toleransudvikling
- dominerende rolle mht. prioritering og tidsforbrug
- vedblivende brug trods erkendt skade
Hvilke stoffer kan fremkalde akutte psykotiske tilstande?
Cannabis (hash, marihuana)
Centralstimulantia (kokain, amfetamin, ecstasy)
hallucinogener (LSD, meskalin)
Nævn symptomer på akut psykotisk tilstand.
Angst
Uro
Hallucinationer
Vrangforestillinger
Desorientering
Hvilke stoffer kan fremkalde abstinenspsykoser?
Alkohol
Sedativa/hypnotika (benzodiazepiner)
Alkoholintoksikation: Hvilket lægemiddel er kontraindiceret?
Benzodiazepiner må ikke bruges til behandling af stærk uro ifm. behandling af forgiftningstilstanden (forstærker effekten af alkohol).
OBS! Uro pga. abstinens behandles med netop benzodiazepiner!
Diagnostik af alkoholmisbrug: hvilke blodprøver er relevante?
Leverpåvirkning: gamma-glutamintransferase (GGT), ALAT, bilirubin
Hvilke somatiske skader skal man være opmærksom på ved længere tids overforbrug af alkohol?
Levercirrose
Akut og konisk pankreatitis
Polyneuropati
Wenickes encefalopati (tiaminmangel)
Hvilken tilstand skal man være særlig opmærksom på ved alkoholoverforbrug over længere tid?
Nævn symptomer herfor.
Wernickes encefalopati (tiaminmangel)
Symptomer: bevidsthedsforstyrrelse, ofalmoplegi, nystagmus, ataksi
oftalmoplegi = lammelse af øjets muskler
ataksi = manglende koordiering af bevægelse
Hvordan behandles Wernickes encefalopati?
i.v. tiamin 400 mg x3-4 /første døgn
derefter i.m. tiamin 200 mg x1 dgl i 1 uge
Hvilke komponenter indgår i behandling af alkoholafhængighed?
Recidivforebyggelse
Psykoterapi
Rehabilitering
Hvilke lægemidler anvendes til recidivforebyggelse ved alkoholafhængighed?
antabus
acamprosat
naltrexon
nalmefen
Beskriv dominerende symptomer ved abstinenstilstande (alkoholabstinens).
indre uro, rastløshed, søvnbesvær
autonom hyperaktivitet (sved, tremor, hjertebanken, forhøjet BT)
Kan kompliceres af abstinenskramper (grand mal)
Hvad er symptomerne ved delirium tremens?
akut indsættende psykotisk abstinenstilstand med:
bevidsthedsplumring, hallucinationer, vrangforestillinger, kraftig tremor
Optræder typisk efter årelang stort alkoholoverforbrug ved pludselig nedsættelse/ophør af indtagelsen.
Hvad er hovedprincippet for behandling af alkoholabstinenstilstande?
Ingive et stof, der udviser krydsafhængighed, men som har længere halveringstid end alkohol.
fx benzodiazepiner
Hvad er førstevalgspræparat til behandling af alkoholabstinenstilstande?
Benzodiazepiner
Forebyggende behandling med tiamin bør overvejes.
Hvilken parakliniske undersøgelse er bedst egnet til at afsløre indtagelsen af illegale stoffer?
Urinscreening
Nævn nogle opioider (misbrugsstoffer).
Morfin, heroin, metadon
Hvad præger den akutte intoksikation med opioider (morfin, heroin, metadon)?
eufori, sedation, apati, nedsat opmærksomhed, dysartri, kontraherede pupiller (miosis), nedsat bevidsthedsintensitet, generel psykomotorisk hæmning
Hvad er behandlingen ved akut intoksikation med opioider (morfin, heroin, metadon)?
Antidot: naloxon
Hvad er førstevalgspræparatet til aftrapning af opioid-afhængighed?
Buprenorfin
Alternativ: metadon
Hvad er cannabinoider?
Psykoaktive stoffer fra hampplanten - det mest aktive stof er THC.
Marijuana er relativt mildt, hash er stærkere. Skunk har et særligt højt indhold af THC.
Angiv symptomer for cannabis-intoksikation.
- udtalt eufori
- ændring af sanseindtryk med illusioner/hallucinationer
- ændret tidsoplevelse
- tørhed i munden
- takykardi
- konjuktival injektion
- evt. angst, depersonalisation, derealisation
- stærk mistænksom, fejlfortolkende
- latteranfald
- særligt karakteristisk: øget appetit
Hvad er behandlingen ved akut intoksikation med cannabis eller abstinens herfra?
Giver sjældent anledning til behandling.
Evt. pyskotiske tilstande behandles med antipsykotika.
Nævn centralstimulerende stoffer.
Kokain
Amfetamin (speed)
Fenmetrazin, metylfenidat
Crack = særlig form af kokain
Ecstasy = MDMA
Khat(-blade)
Beskriv symptomer ved akut intoksikation med centralstimulerende stoffer.
udtalt eufori
øget psykomotorisk aktivitet
øget selvfølelse og selvhævdelse
evt. aggressiv adfærd
emotionel labilitet
Illusioner/hallucinationer
Takykardi, kardiel arytmi, udvidede pupiller
Beskriv karakteristiske symptomer ved kokaininducerede psykoser.
Taktile hallucinationer, som typisk fortolkes som insekter eller andre organismers invasion af huden (kokaindyr).
Kan være så livlig, at den syge skærer huden op.
Nævn nogle hallucinogener.
LSD
stoffer fra svampe
PCP (englestøv)
ketamin
Nævn førsterangssymptomerne for skizofreni.
Tankepåvirkningsoplevelser
- tankefradrag
- tankepåføring
- tankeudspredning
- tankehørlighed
Tredjepersons hørehallucinationer
- kommenterende stemmer
- diskuterende stemmer
Styringsoplevelser
- påførte handlinger
- påførte viljesimpulser
- påførte følelser
Legemlige påvirkningsoplevelser
Vrangagtige sansningsoplevelser
Hvad betyder begreberne “positive” og “negative” symptomer?
Positive = “tilføjede” (fx hallucinationer, tankeforstyrrelser)
Negative = “mistede” (fx manglende initiativ/emotioner)
Nævn eksempler på negative symptomer.
Træghed
Sløvhed
Initiativløshed
Apati
Passivitet
Kontaktforringelse
Manglende fremdrift
Hvad er kataton adfærd?
Psykomotoriske forstyrrelser, fx udpræget motorisk uro, stupor (reagerer ikke på tiltale eller andre stimuli, ligger ubevægelig), mutisme (stumhed), voksagtigt stivnen, stereotypier (gentagne ens bevægelser), mannerismer (overdrevne, affekterede bevægelser), negativisme (modsat reaktion på hvad der bliver opfordret til)
Angiv diagnostiske kriterier for skizofreni.
- mindst 1 førsterangssymptom ELLER
- vedvarende bizarre vrangforestillinger ELLER
- mindst 2 af følgende:
- vedvarende hallucinationer eller hallucinationer med vrangforestillinger
- sproglige tankeforstyrrelser
- kataton adfærd
- negative symptomer
- OG varighed ≥ 1 måned
- OG udelukkelse af
- primær affektiv sindslidelse
- organisk ætiologi
Hvilke kognitive og socialkognitive forstyrrelser forekommer hos personer med skizofreni?
Deficit i opmærksomhedsfunktionen (kan ikke fastholde koncentrationen, kan ikke skelne mellem vigtigt/ikke vigtigt)
Påvirket evne til at aflæse og forstå sociale situationer
Påvirket evne til at kunne forstå andres følelsesmæssige reaktioner
Nævn ICD-10-kriterierne for paranoid skizofreni.
Almene kriterier for skizofreni opfyldt
Vrangforestillinger eller hallucinationer dominerende
Affektaffladning eller -inkongruens, katatone symptomer og disorganiseret tale ikke fremtrædende
Hvilke symptomer er hebefren skizofreni præget af?
debuterer tidligere end andre typer (“ungdomssløvsind”)
formålsløs og usammenhængende adfærd og tankegang (usammenhængende tale, svære negative symptomer)
svingende og uforudsigeligt stemningsleje
Angiv ICD-10-kriterier for Hebefren skizofreni.
Almene kriterier for skizofreni opfyldt
Affladet, inkongruent eller inadækvat affekt
Formålsløb, usammenhængende adfærd eller disorganiseret tale
Hallucinationer eller vrangforestillinger er ikke fremtrædende
Nævn ICD-10-kriterier for Kataton skizofreni.
- Almene kriterier for skizofreni opfyldt
- Mindst 1 af følgende i over 2 uger:
- kataleptisk stupor eller mutisme
- formålsløs psykomotorisk uro
- abnorm legemsholdning eller -stilling
- negativisme
- rigiditet
- flexibilitas cerea
- automatisk lydighed
Beskriv den somatiske udredning ved skizofreni.
- OU inkl. BT, højde, vægt, taljeomfang, BMI
- paraklinik: blodbillede, CRP, elektrolytter, glukose, lipider, lever-/nyrefunktion, stofskifte, EKG
- ved opstart af antipsykotisk behandling: kontrol af lipider efter 2 og 12 uger + hvert år; øvrige også x1/år
- CT/MR ved mistanke om processer i hjernen
- urinscreening ved mistanke om misbrug
Hvad er incidensen af skizofreni?
1 nyt tilfælde pr. 10.000 / år
Flest debuterer i 18-25 års-alderen
Beskriv dopaminhypotesen for skizofreni.
Dopaminhypotesen postulerer, at skizofrenisymptomerne skyldes dopaminerg hyperaktivitet i det limbiske system.
I hvilke faser forløbet skizofreni?
Præmorbid fase (indtil debut)
Prodromalfase (typisk 17-19 års-alder)
Akutfase
Stabiliseringsfase
Vedligeholdelsesfase
Beskriv basisbehandling af skizofreni.
Samtaler, rådgivning, antipsykotisk medicin og evt. psykoterapi.
Tilbagefaldsforebyggelse, psykoedukation, træning af sociale færdigheder.
Inddragelse af familien er vigtig!
Beskriv forløbet ved skizofreni.
20% fuldstændig remission
30% mindre dysfunktioner
30% behov for mange indlæggelser
20% kronisk psykotiske
Hvilke lidelser hører under betegnelsen affektive sindslidelser?
Mani
Depression
Bipolar lidelse
Beskriv de grundlæggende kendetegn ved mani.
Løftet stemningsleje præget af optimisme og et smittende, medrivende humør.
Ikke sjældent iblandet vrede og irritabilitet (kan endda dominere billedet).
Mani kan være kompliceret af psykotiske symptomer (psykotisk mani).
Angiv ICD-10-diagnosekriterier af manisk enkeltepisode uden psykotiske symptomer.
- Opstemthed, eksaltation eller eretisme (pirrelig) ≥ 1 uge ELLER indlæggelse nødvendig
- ≥ 3 af følgende med udtalt påvirkning af dagligdagen:
- hyperaktivitet, rastløshed, uro
- talepres
- tankeflugt
- hæmningsløs adfærd
- nedsat søvnbehov
- øget selvfølelse, grandiøsitet
- distraktibilitet eller usamlethed
- hensynsløs, uansvarlig adfærd
- øget sexdrift
- ingen hallucinationer eller vrangforestillinger
- organisk ætiologi udelukket
Definér bipolar affektiv sindslidelse.
Når en manisk patient forbliver rask i > 2 mdr., er manien pr. definition forbi.
Kommer der sidenhed en ny mani eller depression, kaldes det samlede forløb for bipolar affektiv sindslidelse.
Beskriv kernesymptomerne ved depression.
forsænket stemningsleje
nedtrykthed, nedsat livslyst
manglende interesse for andre
mangel på energi
svækket selvfølelse / mindreværdsfølelse
urimelige selvbebrejdelser og skyldfølelse
selvmordstanker
Tilbagevendende depression: hvor stor en del af patienterne vil efter den første depression aldrig mere opleve sværere depressionssymptomer?
under 50 %
Hvordan forebygges tilbagefald af depression?
Der fortsættes med antidepressiv behandlign i op til et år, efter depressionssymptomerne er forsvundet.
Har pt. haft 2 depressioner indenfor 5 år, bør det overvejes at forebygge yderligere et år!
Ved 3 depressioner indenfor 5 år bør behandingen fortsættes i 5-10 år, evt. livslangt (overhængende fare for ny depression).
Nævn faktorer, som medfører høj risiko for tilbagefald.
- Flere tidligere depressive episoder
- Lang varighed af depression før behandling
- Andre komorbide psykiske lidelser, fx demens
- Sværere symptomer, særligt angst og agitation
- Restsymptomer trods behandling
- Persisterende psykosociale belastninger
Hvad er cyklotymi?
Livslange stemningssvingninger med nedtrykthed og opstemthed.
Hvad er dystymi?
Vedvarende forandring af sindsstemningen præget af nedtrykthed, hvor depressionskriterierne ikke er opfyldt.
Nævn risikofaktorer for selvmord.
- tidl. selvmordsforsøg
- mand, enlig, høj alder
- psykisk sygdom
- anamnese med selvskadende adfærd
- uhelbredeliig eller ondartet sygdom
- misbrug (alkohol, rusmidler)
- offentlig forsørgelse
- tab af nærtstående
- nylig udskrivelse fra psyk. afdeling
- selvmord i familien
Hvilke indholdstemaer skal dækkes ved samtalen med en potentiel selvmordstruet patient?
- detaljer om selvmordstanker og -overvejelser
- optagethed af døden, lysten til livet
- pt. syn på fremtiden
- forholdet til familien og venner
- arbejde og fritidsinteresser
Nævn tegn og symptomer på akut selvmordsfare.
- nyligt selvmordsforsøg eller påtrængende selvmordstanker
- fremsætter tanker og ønsker om det, ude af stand til at tage afstand fra disse
- aktive forsøg på handlingen
- virker stærkt psykisk ustabil og udviser fx svingende sindstilstand med affektudbrud og apati
- præget af stærk håbløshedsfølelse
- depressive vrangforestillinger eller hallucinationer
- har overfor pårørende udtrykt at ville dø
- personalet fornemmer, at pt. har stærke selvmordsimpulser, selvom pt. benægter dette
Hvilke tilstande omfatter gruppen af “angstlidelser”?
angsttilstande
obsessiv-kompulsive tilstande
dissociative tilstande
belastnings- og tilpasningsreaktioner
Hvad er hovedsymptomet ved fobiske angsttilstande?
Angst, der er bundet til bestemte objekter eller situationer.
Pt. prøver at undgå den udløsende årsag, hvilket præger pt. sociale liv.
Hvad er agorafobi?
Agorafobi er karakteriseret ved angst for åbne pladser eller sociale situationer med større menneskemængder.
Hvilke symptomer kan optræde ved agorafobi?
- hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed (autonome)
- vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse
- trykken i brystet, kvalme, maveuro
- svimmelhed
- uvirkelighedsfølelse
- frygt for at miste selvkontrollen
- frygt for at dø
- hedeture eller kuldegysninger
- dødhedsfølelse eller paræstesier
Hvad er behandlingen ved agorafobi?
Psykologiske behandlingsformer: eksponeringsteknikker og kognitiv adfærdsterapi
Hvad kendetegner socialfobi?
Pt. føler sig observeret af andre og frygter at blive udsat for kritik.
Fx undervisning, fællesspisning i kantine
Ofte ledsaget af misbrug (prøver at dulme angsten med fx alkohol)
Symptomer: rødme, opkastningsfrygt, vandladnings-/afføringstrang
Hvordan behandles socialfobi?
Kognitiv adfærdsterapi eller psykofarmaka (SSRI)
Hvad er det centrale symptom ved panikangst?
Pludseligt optrædende angstanfald.
Kommer voldsomt og uventet - er ikke knyttet til bestemte genstande eller situationer.
Hyperventilation er et karakteristisk element.
Hvordan udredes patienter med panikangst?
Grundig somatisk udredning jf. patientens symptomer, neurologisk undersøgelse og rutineblodprøver inkl. TSH.
Hvad er behandlingen ved panikangst?
Psykoterapeutisk og medikamentel.
(antidepressiva og benzodiazepiner)
Hvad er generaliseret angst?
Generel bekymringstendens og anspændthed, der giver anledning til angst. Symptomerne er med vekslende intensitet mere eller mindre konstant tilstede.
(ingen anfald af panikangst)
Nævn mulige somatiske differentialdiagnoser til generaliseret angst.
Fæokromocytom, hypoglykæmi, thyrotoksikose
Hvad er obsessioner?
Tvangstanker - tanker, følelser og idéer, der dukker op igen og igen - opleves som påtrængende og upassende
Hvad er kompulsioner?
Tvangshandlinger - bevidst, stereotyp og gentagen adfærd - dæmper angsten, når de uføres “som ritualer”
Hvad er de vigstigste differentialdiagnoser til obsessiv-kompulsiv tilstand?
angsttilstande, tvangspræget personligehdsstruktur, skizofreni, organiske cerebrale lidelser
Hvad er behandlingen ved obsessiv-kompulsiv tilstand?
SSRI, tricyklisk antidepressivum eller SNRI har effekt
højst 50 % opnår tilfredsstillende resultat
kombineres ofte med psykoterapi (mere effektivt end medicin)
Hvilke tre grupper inddeles krisereaktionerne i jf. ICD-10?
akutte belastningsreaktioner
posttraumatiske belastningssyndromer
tilpasningsreaktioner
Hvad er PTSD?
Post-Traumatic Stress Disorder
En intens, forlænget og forsinket reaktion på en udtalt stressvoldende begivenhed, der hos alle ville medføre en kraftig reaktion.
Hvad er kernesymptomerne ved PTSD?
tilbagevendende genoplevelse af traumet
undgåelse af alt, der minder om traumet
vedvarende psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab
Hvad forstås ved dissociation?
delvist eller fuldstændigt tab af den normale integration mellem erindring, identitetsbevidsthed, umiddelbare sanseoplevelser og beherskelsen af den legemlige motorik
Beskriv diagnostiske kriterier for anorexia nervosa.
- Vægten fastholdes mindst 15% under normalt
- Fedende mad undgås
- Forstyrret kropsopfattelse med urealistisk følelse af at være tyg
- Frygt for fedme
- Enokrine forstyrrelser: amenorrhea, neds. libido/potens
- ikke bulimi
Beskriv typiske laboratoriefund ved anorexia nervosa.
- dehydrering, hypokaliæmi, alkalose
- leukopeni
- karotenæmi
- øget væksthormon-niveau
- lav T3
- reducreret gonadotropin-niveau
Hvad er de diagnostiske kriterier for nervøs spiseanfaldstilbøjelighed (bulimia nervosa)?
- spiseanfald ≥ 2x i ≥ 3 mdr.
- spisetrang
- forsøg på at modvirke vægtøgning ved mindst én af følgende:
- opkastning
- laxation
- fasten
- afmagringspiller, diuretika, thyreoidin
- forstyrret kropsopfattelse med frygt for fedme
Hvilke fire grundlæggende personlighedsstrukturer skiller sig ud ifm. afvigende personlighedstræk?
den skizoide
den impulsiv-emotionelle
den ængstelige
den tvangsprægede
Hvad forstås ved personlighedsforstyrrelser?
Afvigelser i adfærdsmønstret, der er markante, vedvarende og dybt gennemgribende.
Medfører, at enten personen selv eller omgangskredsen lider derved.
Hvordan opdeles personlighedsforstyrrelser (afvigelser) traditionelt?
autoplastiske tilstande (besværet vender indad)
alloplastiske tilstande (besværet vender udad)
Hvilke personlighedsforstyrrelser findes jf. ICD-10?
- paranoid
- skizoid
- dyssocial
- emotionel ustabil, impulsiv type
- emotionel ustabil, borderlinetype
- histrionisk
- tvangspræget
- ængstelig
- dependent
Beskriv overordnede egnskaber for “paranoid”.
overfølsom
mistrois
stridbar
Beskriv overordnede egnskaber for “skizoid”.
emotionelt kølig, distant, introspektiv og ulystbetonet
Beskriv overordnede egnskaber for “dyssocial”.
mangler respekt og ansvar for andre
udadprojicerende med lav frustrations- og aggressionstærskel
Beskriv overordnede egnskaber for “emotionelt ustabil, impulsiv type”.
affektlabilitet
impulsiv handlemåde
svag impulskontrol
Beskriv overordnede egnskaber for “emotionelt ustabil, borderlinetype”.
usikker identitetsfølelse
ustabile relationer
selvdestruktivitet
Beskriv overordnede egnskaber for “histrionisk”.
dramatiseringstendens
suggestibel
labil emotionalitet
manipulerende
Beskriv overordnede egnskaber for “tvangspræget”.
ubeslutsom
perfektionistisk
pedantisk
rigig
Beskriv overordnede egnskaber for “ængstelig”.
angstpræget
mindreværdsfølende
begrænset livsudfoldelse
Beskriv overordnede egnskaber for “dependent”.
underordner sig andre
hjælpeløs
isolationsfrygt
Hvilke typer af forsvarsmekanismer findes?
immature
neurotiske
modne
Nævn immature typer af forsvarsmekanismer.
splitting
devaluering
idealisering
projektion
acting out
passiv aggression
benægtelse
rationalisering
autistisk fantasi
onmipotens
dissociation
Nævn neurotiske typer af forsvarsmekanismer.
fortrængning
reaktionsdannelse
forskydning
affektisolation
intellektualisering
ophævelse (undoing)
Nævn modne typer af forsvarsmekanismer.
tilknytning (affiliation)
altruisme
anticipation (følelsesmæssig øvelse)
selvassertion
humor
selvobservation
sublimering
undertrykkelse (suppression)
Beskriv clusteropdelingen af personlighedsforstyrrelserne.
- Cluster A: “de sære”
- social tilbagetrækning og
- optagethed af indre forestillingsverden
- Cluster B: “de ddramatiske”
- spiller sig åbenlyst ud i det interpersonelle felt
- behov for anerkendelse
- krav om behovstilfredsstillelse
- Cluster C: “de ængstelige”
- utilstrækkelighedsfølelse og
- ængstelighed
Beskriv cluster A (personlighedsforstyrrelser).
“de sære”
paranoid, skizoid og skizotypal personlighedsforstyrrelse
Fællestræk:
tilbagetrukne og excentriske mennesker
Beskriv cluster B (personlighedsforstyrrelser).
“de impulsive og emotionelle”
dyssocial, emotionelt ustabil, histrionisk, narcissistisk personlighedsforstyrrelse
Fællestræk:
dramatiske, emotionelt prægede, ofte alloplastiske personer
Beskriv cluster A (personlighedsforstyrrelser).
“de ængstelige eller tvangsprægede”
ængstelig, dependent og tvangspræget personlighedsforstyrrelse
Fællestræk:
let vagt angst
Beskriv generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse.
- Afviger adfærden væsentligt fra omgivelserne?
- Er adfærden gennemgående for pt funktion?
- Er adfærden ufleksibel og stabil over tid?
- Medfører adfærden væsentlige vanskeligheder og indskrænkninger i pt. daglige funktion?
- Er adfærden ledsaget af subjektiv lidelse?
Angiv prævalens for personlighedsforstyrrelser.
10-15 %
(for en specifik forstyrrelse: 0,5-3 %)
kønsratio er 1:1
Beskriv grundtrækkene i paranoid personlighedsforstyrrelse.
Sensitivitet og mistroiskhed over for, hvad andre siger og gør.
Selvopfattelsen er præget af en følelse af at være svag og inferiør.
Relationsmønstret er præget af angst for, at andre skal dominere en.
(fjendtlig, irritabel, vredladen)
Angiv diagnostiske kriterier for pranoid personlighedsstruktur.
- generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse opfyldt og mindst 4 af følgende:
- overfølsomhed for nederlag og afvisning
- tendens til at bære nag
- mistroiskhed og mistydningstendens
- stridbarhed og rehaveriskhed
- ubegrundet jalousi
- selvhenføringstendens med øget selvfølelse
- optagethed af “konspirations”-forklaringer
Angiv diagnostiske kriterier for skizoid personlighedsstruktur.
- Generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse er opfyldt og mindst 4 af følgende:
- almen ulystbetoning
- emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning
- nedsat evne til at udtrykke følelser
- indifference over for ros og kritik
- ringe seksuel interesse
- soloaktiviteter foretrukne
- optagethed af introspektion og fantasier
- manglende interesse for venskab og fortrolighed
- manglende situationsfornemmelse
Beskriv tilstanden “dyssocial personlighedsstruktur”
Karakteriseret ved ansvarløs og antisocial adfærd.
manglende evne til at føle skykld og knytte fast følelsesmæssige forhold (empatiforstyrrelse er centralt træk)
tilbøjelighed til impulsive reaktioner
svigtende evne til at lære af negative erfaringer
Angiv diagnostiske kriterier for dyssocial personlighedsstruktur.
- generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse opfyldt og mindst 3 af følgende:
- grov ligegyldighed overfor andres følelser
- manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser
- manglende evne til at fastholde forbindelser med andre
- lav frustrationstolerance og aggressionstærskel
- manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, inkl. straf
- bortforklarings- og udadprojektionstendens
Hvad dækker betegnelsen borderline over?
Patienter, der ligger på grænsen (borderline) mellem neurose og psykose.
Karakteriseret ved flere neurotiske symptomer (angst, tvangs-, hysteriske og dissociative tanker) og korterevarende psykotiske symptomer.
Siden ICD-10 betegnelsen “emotionel ustabil”, undergrupperne impulsiv- og borderlinetype
Hvilke to undertyper findes der for emotionel ustabil personlighedsstruktur?
impulsiv type
borderlinetype
Beskriv karakteristika for emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type.
Generelle karakteristika for personlighedsforstyrrelse plus mindst 3 af følgende, altid inkl. stridbarhed:
- let til impulsiv og uoverlagt handling
- stridbarhed
- affektlabilitet, eksplosivitet
- manglende udholdenhed
- ustabilt og lunefuldt humør
Hvilke karakteristika er fremtrædende ved emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderlinetype?
En tydelig usikker og skiftende identitetsfølelse, der fører til manglende indre psykisk stabilitet og ustabile relationer til andre.
Angst og usikker er i forgrunden, kan medføre selvmordsforsøg og anden selvkadende adfærd.
Hvordan behandles emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse?
Langvarig psykoterapi (mindst 1 år)
Hvilke tre hovedgrupper af symptomer karakteriserer ADHD?
koncentrationsproblemer
impulsivitet
hyperaktivitet
(hyppigt også emotionel instabilitet)
