Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

KU 10. semester > Psykiatri > Flashcards

Psykiatri Flashcards

1
Q

Hvad er psykopatologi?

A

En måde, hvorpå lægen kan kategorisere patientens subjektive og objektive symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er deskriptiv psykopatologi?

A

Beskrivelse og definition af patienternes symmptomer ud fra det, lægen ser og hører - uafhængigt af teorier om symptomernes årsager eller formål.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er fænomenologisk psykopatologi?

A

Dybere forståelse af symptomernes udvikling, indbyrdes sammenhæng og betydning baseret på patientens subjektive oplevelse af sin tilstand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er dynamisk psykopatologi?

A

Beskrivelse af psykiatriske symptomers formål med udgangspunkt i Sigmund Freuds teorier om det ubevidstes betydning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke to dele består psykiatriske symptomer af?

A

form

indhold

Eksempel 1: stemmer (form) beskylder pt. for at være tyv (indhold)

Eksempel 2: tvangstanker (form) om at stjæle (indhold)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn overordnede symptomgrupper (deskriptiv psykopatologi).

A
  • Kontaktforstyrrelser
  • Perceptionsforstyrrelser
  • Ændret kropsopfattelse
  • Tankeforstyrrelser og tankeindholdsforstyrrelser
  • Ændret sindsstemning
  • Psykomotoriske forstyrrelser
  • Dissociative symptomer
  • Bevidsthedsforstyrrelser
  • Forstyrrelser i den kognitive funktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn symptomer i kateforiern kontaktforstyrrelser.

A

autisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn symptomer i kategorien perceptionsforstyrrelser.

A

illusioner

hallucinationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn symptomer i kategorien ændret kropsopfattelse.

A

dysmorfofobi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn symptomer i kategorien tankeforstyrrelser og tankeindholdsforstyrrelser.

A

formelle tankeforstyrrelser

vrangforestillinger

overlødige ideer

tvangstanker (og -handlinger)

tankeflugt, tankemylder

tanketomhed

tankeindsættelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn symptomer i kategorien ændret sindsstemning.

A

nedtrykthed

opstemthed

apati

emotionel inkonsistens

angst

vrede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn symptomer i kategorien psykomotoriske forstyrrelser.

A

hæmning

agitation og excitation

katatoni

stupor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn symptomer i kategorien dissociative symptomer.

A

depersonalisation

derealisation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nævn symptomer i kategorien bevidshedsforstyrrelser.

A

bevidsthedsuklarhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn symptomer i kategorien forstyrrelser i den kognitive funktion.

A

hukommelsesforstyrrelse

forstyrrelse af opmærksomhed og koncentration

forstyrrelse af eksekutivfunktionen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er autisme?

A

Tilbøjelighed til at lukke sig inde i følelsesmæsig henseende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er en illusion?

A

Mistydning af reele sanseindtryk. Opleves af råske såvel som psykisk syge og er derfor et usikkert sygdomstegn.

Eksempel: blafrende gardin opfattes som kvinde i hvid kjole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er hallucinationer?

A

En perception, der opleves uden tilgrundliggende sansestimulation.

Hyppigste: hørehallucination (over 50% af pt. med skizofreni)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Med hvilke begreber kan formelle tankeforstyrrelser beskrives?

A
  • menotymier (gængse begreber benyttet i privat betydning)
  • neologismer (ordnydannelser)
  • pars pro toto (begreber flyder sammen på basis af detaljeligheder)
  • konkret tænkning (begrever forstås og benyttes bogstaveligt, abstraktionsevnen og anvendelse af sproglige symboler savnes)
  • inkohærens (sætningskonstruktioner opløses, og talen forvandles til ordsalat)
  • manieret sprog (kringlet, omstændeligt og opstyltet sprog)
  • vaghed (lange forklaringer rummer reelt ingen information, som om pt taler udenom)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er en vrangforestilling?

A

En urokkelig, ofte falsk overbevisning, som ikke påvirkes af rationelle argumenter og modbeviser, og som ikke er forventelig i den givne kultursammenhæng.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

I hvilke temaer kan vrangforestillinger opdeles i?

A

forfølgelse (persekutoriske vrangforestillinger)

selvhenførende vrangforestillinger

storhedsforestillinger (megalomani)

magiske evner (omnipotens)

tab of forfald (nihilisme)

abnorme sygdomstegn (hypokondri)

utroskab (jalousiforestillinger)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er tvangstanker?

A

Tilbagevendende, ofte ubehagelige tanker (tilskyndelser, billeder, melodier), som dukker op i patientens bevidsthed imod dennes vilje, og som patienten ikke kan frigøre sig fra trods ønsket herom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er tvangshandlinger (kompulsioner)?

A

Gentagne stereotype, men tilsyneladende hensigtsmæssige handlinger, som patienten føler sig tvunget til at udføre trods modstand herimod og oplevelse af, at handlingerne er irrationelle.

Tvangshandlinger er ofte forbundet med tvangstanker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad rummer begrebet “realitetstestning”?

A

Evnen til at vurdere, om oplevelser og forestillinger har virkelighedspræg, og om de deles af andre, raske personer med samme kulturelle baggrund.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke faktorer indgår i udviklingen af den enkelte patients sygdom?

A

disponerende faktorer

udløsende faktorer

vedligeholdende faktorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Nævn faktorer, der er disponerende for psyisk sygdom.

A

nedarvede gendefekter

cerebrale skader i fosterlivet / ved fødslen / i tidlig barndom

defekter i personlighedsudviklingen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Nævn faktorer, der er udløsende for psykisk sygdom.

A

belastende livsbegivenheder:

fysisk sygdom, personlige tab, sociale problemer, ulykker, krige, katastrofer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Nævn faktorer, der vedligeholder psykisk sygdom.

A

social og familiemæssig nød:

ensomhed, fattigdom, arbejdsløshed, dårlige boligforhold, kronisk somatisk sygdom, misbrug, vold

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Interviewteknik: Hvordan opnår man emotionel kontakt med patienten?

A

Stil brede og imødekommende spørgsmål.

Lad patienten tale, og spørg indledningsvis kun for at få patienten til at tale videre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Interviewteknik: hvordan giver man patienten en fornemmelse af at være forstået?

A

Brug en blanding af åbne og specifikke spørgsmål (efter den indledende del af interviewet).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Interviewteknik: hvordan får man et indtryk af patientens emotionalitet?

A

Opnå specifik information.

Vær ikke bange for at spørge om “følsomme emner” som seksualitet og selvmordstanker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er somnolens?

A

Bevidsthedssvækkelse, hvor patienten ligger sløvt hen, men reagerer på tiltale og besvarer spørgsmål adækvat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er de primære årsager til organiske psykiske sygdomme?

A

degenerative forandringer i nervevævet

forstyrrelser i hjernens kredsløb

traumer

infektioner

tumorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Nævn symptomer ved frontallapssyndrom.

A
  • svigtende motivation og initiativ, apati
  • koncentrationssvækkelse
  • emotionel afstumpethed
  • manglende emotionel kontrol, evt. hæmningsløshed
  • manglende situationsfornemmelse og sygdomsindsigt
  • tab af social tilpasningsevne
  • dårligere evne til planlægning og problemløsning (eksekutivfunktion)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Nævn symptomer ved temporallapssyndrom.

A
  • svækkelse af korttids-, episodisk (autobiografi) og semantisk (almen viden) hukommelse
  • visuel agnosi (genstands- og/eller ansigtsagnosi)
  • impressiv afasi
  • ekspressiv afasi (især navne og navneord)
  • evt. depression eller psykose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Nævn symptomer ved parietallapssyndrom.

A
  • svækket rum-/retningssans, fx topografisk agnosi (kan ikke finde vej)
  • højre-venstre-konfusion
  • dyskoordiantion af kropsbevægelser
  • akalkuli, aleksi, agrafi (Gerstmanns syndrom)
  • motorisk apraksi
  • evt. neglekt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad karakteriserer demenssyndromet?

A

Forstyrrelse af højrere hjernefunktioner, såsom:

  • hukommelse
  • tænkeevne
  • orientering
  • sprog
  • planlægning
  • dømmekraft

Inddrager også følelsesliv og adfærdsytringer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Indenfor hvilke tre hovedområder falder symptomerne på fuld udviklet demens?

A
  1. primære kognitive kernesymptomer, der definerer syndromdiagnosen demens (specifikke neuropsykologiske dysfunktioner)
  2. funktionssymptomer
  3. adfærdsforstyrrelser og psykatriske symptomer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Nævn overordnede årsager til demens.

A

degenerative sygdommei CNS

vaskulære sygdomme

intrakranielle sygdomme

ekstrakranielle sygdomme

kranietraumer

forgiftninger

medikamenter

vitaminmangelsygdomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilke degenerative sygdomme i CNS kan være årsag til demens?

A

Alzheimers sygdom

Picks sygdom

Huntingtons sygdom

Parkinsons sygdom

Lewy body-demens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvilke intrakranielle sygdomme kan være årsag til demens?

A

tumorer og metastaser

subduralt hæmatom

normaltrykshydrocefalus

encephalitis

Creutzfeldt-Jakobs sygdom

AIDS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvilke ekstrakranielle sygdomme kan være årsag til demens?

A

myxødem

hjerte- og lungesygdomme med hypoksi

lever- og nyresvigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke vaskulære sygdomme kan være årsag til demens?

A

cerebrale infarkter

subkortikal arteriosklerotisk encefalopati

arteritis af forskellige årsager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvilke medikamenter kan være årsag til demens?

A

benzodiazepiner

psykofarmaka

antihypertensiva

antikonvulsiva

antiarytmika

antikolinerge præparater

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilke vitaminmangelsygdomme kan være årsag til demens?

A

thiaminmangel (Wernickes encefalopati)

B12-mangel (perniciøs anæmi)

folatmangel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Nævn kriterier for demens iflg. ICD-10.

A

I

Svækkelse af hukommelsen, især for nyere data. Svækkelse af andre kognitive funktioner (abstraktion, dømmekraft, tænkning, planlægning).

II

Bevaret bevidsthedsklarhed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme I.

III

Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med > 1 af følgende: emotionel labilitet, irritabilitet, apati, forgrovet social adfærd

IV

Varighed mere end 6 måneder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad er apraksi?

A

manglende evne til at udføre formålsbestemte handlinger trods normal kraft, sensibilitet og koordination

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvilke to grupper inddeles Behavioural and Psychological Symptoms of Dementia (BPSD) i?

A
  1. Pyskiatriske symptomer
    • angst, hallucinationer, vrangforestillinger¨
    • eurfori, søvnløshed
  2. Adfærdsmæssige symptomer
    • verbal og korporlig aggressivitet
    • ambuleren, handletrang
    • uhæmmethed, urenlighed, råben
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvilke parakliniske undersøgelser hører med til udredningen ved mistanke om demens?

A

urinstix

hgb, elektrolytter, s-krea, Ca, TSH, faste-glu, B12, folat, leverenzymer

MR-scanning (alternativt CT)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Nævn mulige differentialdiagnoser til demens.

A

depression, delir, misbrug, afasi, svækket syn/hørelse, bivirkninger til medikamenter, metaboliske/endokrine sygdomme, tumorer, traumer, infektioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Nævn symptomer, der ses hyppigt ved depression, men sjældent ved demens.

A

håbløshed

skyldfølelse

nedsat selvværd

selvmordstanker og -handlinger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Nævn differentialdiagnostiske forskelle mellem demens og depression.

A
  • hurtig symptomudvikling ved depression (uger vs. måneder)
  • sjældent tidl. depression ved demens
  • sjældent indsigt og bekymringer ift. kognitive vanskeligheder ved demens
  • klagebillede detaljeret ved depression, diffust ved demens
  • bagatellisering ved demens, fokus ved depression
  • depression: giver hurtigt op ved psykologisk test
  • demens: arbejder ihærdigt ved test, men mange fejl
  • depression: selvbebrejdende, håbløs, selvmordstanker
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvad er prævalensen for demens?

A

5-7 % hos > 65 årige

30-40 % hos > 85 årige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er incidensen for demens i DK?

A

15.000 / år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Nævn de to hyppigste årsager til demens.

A

Alzheimers sygdom (50-60 %)

vaskulær demens (20-30 %)

[Lewy body-demens (10 %)]

[frontotemporal demens (10 %)]

[andre sygdomme (10%)]

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvilke to former skelner man imellem ved Alzheimers sygdom?

A

tidlig form (debut < 65 år) - hurtig progression

sen form (debut > 65 år) - langsom progression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Nævn hyppige begyndelsessymptomer til Alzeihmers sygdom.

A

svækket hukommelse

apati

uopmærksomhed med personlig hygiejne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Nævn risikofaktorer for Alzheimers sygdom.

A

alder, kvinde

genetiske faktorer

livsstil (arteriosklerose, HT, AFLI, DM, kolesterol, overvægt, manglende motion)

tidl. depression fordobler risikoen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad er Alzheimers sygdom (overordnede patologiske karakteristika)?

A

degenerativ hjernelidelse

medfører global hjerneatrofi

rammer tidligt især kolinerge neuroner i neocortex og hippicampus → højere kognitive funktioner (fx hukommelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvilke histologiske forandringer medfører Alzheimers sgydom?

A

senile plaques

neurofibrillære ‘tangles’ (sammenfiltringer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Beskriv kliniske karakteristika ved Alzheimers sygdom.

A

hukommelsesforstyrrelser

rumlige orienteringsforstyrrelser

apraksi, agnosi, afasi

snigende debut, hyppigst kvinder

støt progrierende

få somatiske symptomer

normal gangfunktion, ofte normal neurologisk US

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Beskriv behandlingsmuligheder ved Alzheimers sygdom.

A

Acetylkolinesterasehæmmer (doneprezil, galantamin, rivastigmin) ved let/moderat sygdom.

NMDA-receptorantagonist (memantin) ved moderat/svær sygdom.

Oplysning, vejledning og støtte til pårørende.

Hjemmepleje, evt. plejehjem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvad viser CT- og MR-scanning ved vaskulær demens?

A

atrofi med sekundær breddeforøgelse af hjerneventrikler og infarkter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Beskriv kliniske karakteristika for vaskulær demens.

A

fluktuerende kognitive forstyrrelser

ledsagende fokale neurologiske symptomer

anamnestisk: faldtendens, mobilitetsforstyrrelser, urininkontinens, TCI/apopleksi

ofte følger efter subkortikal skade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Angiv symptomer ved subkortikal skade.

A
  • psykomotorisk langsommelighed
  • dysmnesi (lettere hukommelsessvækkelse)
  • personlighedsændring
  • perseveration (irrelevant gentagelse af samme ord)
  • eksekutiv dysfunktion
  • dysartri (defekt i talen)
  • inkontinens
  • evt. bradykinesi og gangforstyrrelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Beskriv Picks sygdom.

A
  • debut ved 40-60 år
  • frontallapsdemens med
    • adfærdsforstyrrelser
    • affektive symptomer
    • tiltagende nedsat sprogfunktion
    • nedsat koncentration / indlæring
  • forskel til Alzheimers sygdom
    • bevaret rumretningssans og praktiske handlemønstre
    • ikke fremtrædende fysiske symptomer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvad er de tidligste symptomer på Picks sygdom?

A

tab af social fornemmelse

persevererende, uhæmmet, rigid, stædig

(Hukommelsessvækkelse først sent i forløbet!)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Beskriv Creutzfeldt-Jakobs sygdom.

A

spongioform ecefalopati

hører til gruppen af prion-sygdomme

viser sig ved demens og myklonier

letal indenfor få måneder

smitterisiko → anmeldelsespligt

(myokloni = involuntær kontraktion af muskler)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Beskriv organisk amnestisk syndrom.

A

hukommelse for nylige hændelser og langtidshukommelse er svækket

arbejdshukommelsen er bevaret

øvrig kognitive funktioner intakt

ofte ledsaget af ataksi, øjenmuskelpareser, nystagmus

OBS! Kan være iagrogent udløst ved pt. med tiaminmangel, som behandles med iv. glukose!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvornår optræder organisk amnestisk syndrom (årsager)?

A

mangel på vitamin B1 (tiamin) eller B2 (riboflavin)

efter hovedtraumer og intrakranielle tumorer

efter Herpes Simplex encefalitis

efter hypoksi

(tiaminmangel ved alkhoholmisbrug = alkoholrelaterede lidelser)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvad er delirium?

A

akut opstået, oftest kortvarig, generaliseret forstyrrelse af hjernens funktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Angiv symptomer på delir.

A
  • bevidsthedsuklarhed (plumring)
  • svækket korttidshukommelse
  • desorientering i tid, sted og egne data
  • enten særdeles urolig eller stuporøs (forstenet)
  • forstyrret nattesøvn / opbrudt døgnrytme
  • vekslende intensitet (værst om natten)
  • syns- og hørehallucinationer kan optræde
  • vrangforestillinger (føler sig truet, kan reagere aggressivt)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Angiv mulige årsager til delirium.

A
  • Farmaka og giftstoffer
    • antikolinergika
    • anxiolytika, hypnotika
    • L-dopa
    • organsiske opløsningsmidler
    • steroider, alkohol
  • Intrakranielle sygdomme
    • encefalitis
    • traume, tumor, blødning
  • ekstrakranielle sygdomme
    • infektioner (lunge, urinveje)
    • hypoksi
    • lever-, nyre-, hjerte-, lungesvigt
    • thyroideaforstyrrelser, hypoglykæmi
    • vitamin B-mangel
    • elektrolytderangement
  • postoperative forløb
    • smerter, hypoksi, blodtab
  • ekstrem angst og uro ved visse psykoser
  • medicin- og alkoholabstinens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Beskriv den grundlæggende behandling af delirium.

A

tæt observation (bevidsthed, HR, temp., BT, RF, væskeskema)

udrede tilgrundliggende årsag

genetablering af søvnrytme, sanering af medicin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Nævn misbrugsstoffer (klassifikationsgrupper) jf. ICD-10-klassifikation.

A

F10 alkohol

F11 Opioider

F12 Cannabinoider

F13 Sedativa og hypnotika

F14 Kokain

F15 Andre centralstimulantia, fx koffein

F16 Hallucinogener

F17 Tobak

F18 Flygtige opløsningsmidler

F19 Multiple eller andre psykoaktive stoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Afhængighedssyndrom. Beskriv misbrugsstoffernes sluteffekt i hjernen.

A

Påvirkning af hjernens belønningssystem, som udspringer i nucleus abbumbens i midthjernen - denne innerverer frontallappen med dopamin som signalstof.

Afhængighedssyndromet udvikler sig gradvist.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Angiv diagnosekriterier for afhængighedssyndrom.

A

Mindst 3 af følgende samtidigt i mindst 1 måned (eller gentagne gange indenfor 1 år):

  • trang (“craving”)
  • svækket evne til at styre indtagelssen, standse eller nedsætte brugen
  • abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve/undgå disse
  • toleransudvikling
  • dominerende rolle mht. prioritering og tidsforbrug
  • vedblivende brug trods erkendt skade
78
Q

Hvilke stoffer kan fremkalde akutte psykotiske tilstande?

A

Cannabis (hash, marihuana)

Centralstimulantia (kokain, amfetamin, ecstasy)

hallucinogener (LSD, meskalin)

79
Q

Nævn symptomer på akut psykotisk tilstand.

A

Angst

Uro

Hallucinationer

Vrangforestillinger

Desorientering

80
Q

Hvilke stoffer kan fremkalde abstinenspsykoser?

A

Alkohol

Sedativa/hypnotika (benzodiazepiner)

81
Q

Alkoholintoksikation: Hvilket lægemiddel er kontraindiceret?

A

Benzodiazepiner må ikke bruges til behandling af stærk uro ifm. behandling af forgiftningstilstanden (forstærker effekten af alkohol).

OBS! Uro pga. abstinens behandles med netop benzodiazepiner!

82
Q

Diagnostik af alkoholmisbrug: hvilke blodprøver er relevante?

A

Leverpåvirkning: gamma-glutamintransferase (GGT), ALAT, bilirubin

83
Q

Hvilke somatiske skader skal man være opmærksom på ved længere tids overforbrug af alkohol?

A

Levercirrose

Akut og konisk pankreatitis

Polyneuropati

Wenickes encefalopati (tiaminmangel)

84
Q

Hvilken tilstand skal man være særlig opmærksom på ved alkoholoverforbrug over længere tid?

Nævn symptomer herfor.

A

Wernickes encefalopati (tiaminmangel)

Symptomer: bevidsthedsforstyrrelse, ofalmoplegi, nystagmus, ataksi

oftalmoplegi = lammelse af øjets muskler

ataksi = manglende koordiering af bevægelse

85
Q

Hvordan behandles Wernickes encefalopati?

A

i.v. tiamin 400 mg x3-4 /første døgn

derefter i.m. tiamin 200 mg x1 dgl i 1 uge

86
Q

Hvilke komponenter indgår i behandling af alkoholafhængighed?

A

Recidivforebyggelse

Psykoterapi

Rehabilitering

87
Q

Hvilke lægemidler anvendes til recidivforebyggelse ved alkoholafhængighed?

A

antabus

acamprosat

naltrexon

nalmefen

88
Q

Beskriv dominerende symptomer ved abstinenstilstande (alkoholabstinens).

A

indre uro, rastløshed, søvnbesvær

autonom hyperaktivitet (sved, tremor, hjertebanken, forhøjet BT)

Kan kompliceres af abstinenskramper (grand mal)

89
Q

Hvad er symptomerne ved delirium tremens?

A

akut indsættende psykotisk abstinenstilstand med:

bevidsthedsplumring, hallucinationer, vrangforestillinger, kraftig tremor

Optræder typisk efter årelang stort alkoholoverforbrug ved pludselig nedsættelse/ophør af indtagelsen.

90
Q

Hvad er hovedprincippet for behandling af alkoholabstinenstilstande?

A

Ingive et stof, der udviser krydsafhængighed, men som har længere halveringstid end alkohol.

fx benzodiazepiner

91
Q

Hvad er førstevalgspræparat til behandling af alkoholabstinenstilstande?

A

Benzodiazepiner

Forebyggende behandling med tiamin bør overvejes.

92
Q

Hvilken parakliniske undersøgelse er bedst egnet til at afsløre indtagelsen af illegale stoffer?

A

Urinscreening

93
Q

Nævn nogle opioider (misbrugsstoffer).

A

Morfin, heroin, metadon

94
Q

Hvad præger den akutte intoksikation med opioider (morfin, heroin, metadon)?

A

eufori, sedation, apati, nedsat opmærksomhed, dysartri, kontraherede pupiller (miosis), nedsat bevidsthedsintensitet, generel psykomotorisk hæmning

95
Q

Hvad er behandlingen ved akut intoksikation med opioider (morfin, heroin, metadon)?

A

Antidot: naloxon

96
Q

Hvad er førstevalgspræparatet til aftrapning af opioid-afhængighed?

A

Buprenorfin

Alternativ: metadon

97
Q

Hvad er cannabinoider?

A

Psykoaktive stoffer fra hampplanten - det mest aktive stof er THC.

Marijuana er relativt mildt, hash er stærkere. Skunk har et særligt højt indhold af THC.

98
Q

Angiv symptomer for cannabis-intoksikation.

A
  • udtalt eufori
  • ændring af sanseindtryk med illusioner/hallucinationer
  • ændret tidsoplevelse
  • tørhed i munden
  • takykardi
  • konjuktival injektion
  • evt. angst, depersonalisation, derealisation
  • stærk mistænksom, fejlfortolkende
  • latteranfald
  • særligt karakteristisk: øget appetit
99
Q

Hvad er behandlingen ved akut intoksikation med cannabis eller abstinens herfra?

A

Giver sjældent anledning til behandling.

Evt. pyskotiske tilstande behandles med antipsykotika.

100
Q

Nævn centralstimulerende stoffer.

A

Kokain

Amfetamin (speed)

Fenmetrazin, metylfenidat

Crack = særlig form af kokain

Ecstasy = MDMA

Khat(-blade)

101
Q

Beskriv symptomer ved akut intoksikation med centralstimulerende stoffer.

A

udtalt eufori

øget psykomotorisk aktivitet

øget selvfølelse og selvhævdelse

evt. aggressiv adfærd

emotionel labilitet

Illusioner/hallucinationer

Takykardi, kardiel arytmi, udvidede pupiller

102
Q

Beskriv karakteristiske symptomer ved kokaininducerede psykoser.

A

Taktile hallucinationer, som typisk fortolkes som insekter eller andre organismers invasion af huden (kokaindyr).

Kan være så livlig, at den syge skærer huden op.

103
Q

Nævn nogle hallucinogener.

A

LSD

stoffer fra svampe

PCP (englestøv)

ketamin

104
Q

Nævn førsterangssymptomerne for skizofreni.

A

Tankepåvirkningsoplevelser

  • tankefradrag
  • tankepåføring
  • tankeudspredning
  • tankehørlighed

Tredjepersons hørehallucinationer

  • kommenterende stemmer
  • diskuterende stemmer

Styringsoplevelser

  • påførte handlinger
  • påførte viljesimpulser
  • påførte følelser

Legemlige påvirkningsoplevelser

Vrangagtige sansningsoplevelser

105
Q

Hvad betyder begreberne “positive” og “negative” symptomer?

A

Positive = “tilføjede” (fx hallucinationer, tankeforstyrrelser)

Negative = “mistede” (fx manglende initiativ/emotioner)

106
Q

Nævn eksempler på negative symptomer.

A

Træghed

Sløvhed

Initiativløshed

Apati

Passivitet

Kontaktforringelse

Manglende fremdrift

107
Q

Hvad er kataton adfærd?

A

Psykomotoriske forstyrrelser, fx udpræget motorisk uro, stupor (reagerer ikke på tiltale eller andre stimuli, ligger ubevægelig), mutisme (stumhed), voksagtigt stivnen, stereotypier (gentagne ens bevægelser), mannerismer (overdrevne, affekterede bevægelser), negativisme (modsat reaktion på hvad der bliver opfordret til)

108
Q

Angiv diagnostiske kriterier for skizofreni.

A
  • mindst 1 førsterangssymptom ELLER
  • vedvarende bizarre vrangforestillinger ELLER
  • mindst 2 af følgende:
    • vedvarende hallucinationer eller hallucinationer med vrangforestillinger
    • sproglige tankeforstyrrelser
    • kataton adfærd
    • negative symptomer
  • OG varighed ≥ 1 måned
  • OG udelukkelse af
    • primær affektiv sindslidelse
    • organisk ætiologi
109
Q

Hvilke kognitive og socialkognitive forstyrrelser forekommer hos personer med skizofreni?

A

Deficit i opmærksomhedsfunktionen (kan ikke fastholde koncentrationen, kan ikke skelne mellem vigtigt/ikke vigtigt)

Påvirket evne til at aflæse og forstå sociale situationer

Påvirket evne til at kunne forstå andres følelsesmæssige reaktioner

110
Q

Nævn ICD-10-kriterierne for paranoid skizofreni.

A

Almene kriterier for skizofreni opfyldt

Vrangforestillinger eller hallucinationer dominerende

Affektaffladning eller -inkongruens, katatone symptomer og disorganiseret tale ikke fremtrædende

111
Q

Hvilke symptomer er hebefren skizofreni præget af?

A

debuterer tidligere end andre typer (“ungdomssløvsind”)

formålsløs og usammenhængende adfærd og tankegang (usammenhængende tale, svære negative symptomer)

svingende og uforudsigeligt stemningsleje

112
Q

Angiv ICD-10-kriterier for Hebefren skizofreni.

A

Almene kriterier for skizofreni opfyldt

Affladet, inkongruent eller inadækvat affekt

Formålsløb, usammenhængende adfærd eller disorganiseret tale

Hallucinationer eller vrangforestillinger er ikke fremtrædende

113
Q

Nævn ICD-10-kriterier for Kataton skizofreni.

A
  • Almene kriterier for skizofreni opfyldt
  • Mindst 1 af følgende i over 2 uger:
    • kataleptisk stupor eller mutisme
    • formålsløs psykomotorisk uro
    • abnorm legemsholdning eller -stilling
    • negativisme
    • rigiditet
    • flexibilitas cerea
    • automatisk lydighed
114
Q

Beskriv den somatiske udredning ved skizofreni.

A
  • OU inkl. BT, højde, vægt, taljeomfang, BMI
  • paraklinik: blodbillede, CRP, elektrolytter, glukose, lipider, lever-/nyrefunktion, stofskifte, EKG
  • ved opstart af antipsykotisk behandling: kontrol af lipider efter 2 og 12 uger + hvert år; øvrige også x1/år
  • CT/MR ved mistanke om processer i hjernen
  • urinscreening ved mistanke om misbrug
115
Q

Hvad er incidensen af skizofreni?

A

1 nyt tilfælde pr. 10.000 / år

Flest debuterer i 18-25 års-alderen

116
Q

Beskriv dopaminhypotesen for skizofreni.

A

Dopaminhypotesen postulerer, at skizofrenisymptomerne skyldes dopaminerg hyperaktivitet i det limbiske system.

117
Q

I hvilke faser forløbet skizofreni?

A

Præmorbid fase (indtil debut)

Prodromalfase (typisk 17-19 års-alder)

Akutfase

Stabiliseringsfase

Vedligeholdelsesfase

118
Q

Beskriv basisbehandling af skizofreni.

A

Samtaler, rådgivning, antipsykotisk medicin og evt. psykoterapi.

Tilbagefaldsforebyggelse, psykoedukation, træning af sociale færdigheder.

Inddragelse af familien er vigtig!

119
Q

Beskriv forløbet ved skizofreni.

A

20% fuldstændig remission

30% mindre dysfunktioner

30% behov for mange indlæggelser

20% kronisk psykotiske

120
Q

Hvilke lidelser hører under betegnelsen affektive sindslidelser?

A

Mani

Depression

Bipolar lidelse

121
Q

Beskriv de grundlæggende kendetegn ved mani.

A

Løftet stemningsleje præget af optimisme og et smittende, medrivende humør.

Ikke sjældent iblandet vrede og irritabilitet (kan endda dominere billedet).

Mani kan være kompliceret af psykotiske symptomer (psykotisk mani).

122
Q

Angiv ICD-10-diagnosekriterier af manisk enkeltepisode uden psykotiske symptomer.

A
  • Opstemthed, eksaltation eller eretisme (pirrelig) ≥ 1 uge ELLER indlæggelse nødvendig
  • ≥ 3 af følgende med udtalt påvirkning af dagligdagen:
    • hyperaktivitet, rastløshed, uro
    • talepres
    • tankeflugt
    • hæmningsløs adfærd
    • nedsat søvnbehov
    • øget selvfølelse, grandiøsitet
    • distraktibilitet eller usamlethed
    • hensynsløs, uansvarlig adfærd
    • øget sexdrift
  • ingen hallucinationer eller vrangforestillinger
  • organisk ætiologi udelukket
123
Q

Definér bipolar affektiv sindslidelse.

A

Når en manisk patient forbliver rask i > 2 mdr., er manien pr. definition forbi.

Kommer der sidenhed en ny mani eller depression, kaldes det samlede forløb for bipolar affektiv sindslidelse.

124
Q

Beskriv kernesymptomerne ved depression.

A

forsænket stemningsleje

nedtrykthed, nedsat livslyst

manglende interesse for andre

mangel på energi

svækket selvfølelse / mindreværdsfølelse

urimelige selvbebrejdelser og skyldfølelse

selvmordstanker

125
Q

Tilbagevendende depression: hvor stor en del af patienterne vil efter den første depression aldrig mere opleve sværere depressionssymptomer?

A

under 50 %

126
Q

Hvordan forebygges tilbagefald af depression?

A

Der fortsættes med antidepressiv behandlign i op til et år, efter depressionssymptomerne er forsvundet.

Har pt. haft 2 depressioner indenfor 5 år, bør det overvejes at forebygge yderligere et år!

Ved 3 depressioner indenfor 5 år bør behandingen fortsættes i 5-10 år, evt. livslangt (overhængende fare for ny depression).

127
Q

Nævn faktorer, som medfører høj risiko for tilbagefald.

A
  • Flere tidligere depressive episoder
  • Lang varighed af depression før behandling
  • Andre komorbide psykiske lidelser, fx demens
  • Sværere symptomer, særligt angst og agitation
  • Restsymptomer trods behandling
  • Persisterende psykosociale belastninger
128
Q

Hvad er cyklotymi?

A

Livslange stemningssvingninger med nedtrykthed og opstemthed.

129
Q

Hvad er dystymi?

A

Vedvarende forandring af sindsstemningen præget af nedtrykthed, hvor depressionskriterierne ikke er opfyldt.

130
Q

Nævn risikofaktorer for selvmord.

A
  • tidl. selvmordsforsøg
  • mand, enlig, høj alder
  • psykisk sygdom
  • anamnese med selvskadende adfærd
  • uhelbredeliig eller ondartet sygdom
  • misbrug (alkohol, rusmidler)
  • offentlig forsørgelse
  • tab af nærtstående
  • nylig udskrivelse fra psyk. afdeling
  • selvmord i familien
131
Q

Hvilke indholdstemaer skal dækkes ved samtalen med en potentiel selvmordstruet patient?

A
  • detaljer om selvmordstanker og -overvejelser
  • optagethed af døden, lysten til livet
  • pt. syn på fremtiden
  • forholdet til familien og venner
  • arbejde og fritidsinteresser
132
Q

Nævn tegn og symptomer på akut selvmordsfare.

A
  • nyligt selvmordsforsøg eller påtrængende selvmordstanker
  • fremsætter tanker og ønsker om det, ude af stand til at tage afstand fra disse
  • aktive forsøg på handlingen
  • virker stærkt psykisk ustabil og udviser fx svingende sindstilstand med affektudbrud og apati
  • præget af stærk håbløshedsfølelse
  • depressive vrangforestillinger eller hallucinationer
  • har overfor pårørende udtrykt at ville dø
  • personalet fornemmer, at pt. har stærke selvmordsimpulser, selvom pt. benægter dette
133
Q

Hvilke tilstande omfatter gruppen af “angstlidelser”?

A

angsttilstande

obsessiv-kompulsive tilstande

dissociative tilstande

belastnings- og tilpasningsreaktioner

134
Q

Hvad er hovedsymptomet ved fobiske angsttilstande?

A

Angst, der er bundet til bestemte objekter eller situationer.

Pt. prøver at undgå den udløsende årsag, hvilket præger pt. sociale liv.

135
Q

Hvad er agorafobi?

A

Agorafobi er karakteriseret ved angst for åbne pladser eller sociale situationer med større menneskemængder.

136
Q

Hvilke symptomer kan optræde ved agorafobi?

A
  • hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed (autonome)
  • vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse
  • trykken i brystet, kvalme, maveuro
  • svimmelhed
  • uvirkelighedsfølelse
  • frygt for at miste selvkontrollen
  • frygt for at dø
  • hedeture eller kuldegysninger
  • dødhedsfølelse eller paræstesier
137
Q

Hvad er behandlingen ved agorafobi?

A

Psykologiske behandlingsformer: eksponeringsteknikker og kognitiv adfærdsterapi

138
Q

Hvad kendetegner socialfobi?

A

Pt. føler sig observeret af andre og frygter at blive udsat for kritik.

Fx undervisning, fællesspisning i kantine

Ofte ledsaget af misbrug (prøver at dulme angsten med fx alkohol)

Symptomer: rødme, opkastningsfrygt, vandladnings-/afføringstrang

139
Q

Hvordan behandles socialfobi?

A

Kognitiv adfærdsterapi eller psykofarmaka (SSRI)

140
Q

Hvad er det centrale symptom ved panikangst?

A

Pludseligt optrædende angstanfald.

Kommer voldsomt og uventet - er ikke knyttet til bestemte genstande eller situationer.

Hyperventilation er et karakteristisk element.

141
Q

Hvordan udredes patienter med panikangst?

A

Grundig somatisk udredning jf. patientens symptomer, neurologisk undersøgelse og rutineblodprøver inkl. TSH.

142
Q

Hvad er behandlingen ved panikangst?

A

Psykoterapeutisk og medikamentel.

(antidepressiva og benzodiazepiner)

143
Q

Hvad er generaliseret angst?

A

Generel bekymringstendens og anspændthed, der giver anledning til angst. Symptomerne er med vekslende intensitet mere eller mindre konstant tilstede.

(ingen anfald af panikangst)

144
Q

Nævn mulige somatiske differentialdiagnoser til generaliseret angst.

A

Fæokromocytom, hypoglykæmi, thyrotoksikose

145
Q

Hvad er obsessioner?

A

Tvangstanker - tanker, følelser og idéer, der dukker op igen og igen - opleves som påtrængende og upassende

146
Q

Hvad er kompulsioner?

A

Tvangshandlinger - bevidst, stereotyp og gentagen adfærd - dæmper angsten, når de uføres “som ritualer”

147
Q

Hvad er de vigstigste differentialdiagnoser til obsessiv-kompulsiv tilstand?

A

angsttilstande, tvangspræget personligehdsstruktur, skizofreni, organiske cerebrale lidelser

148
Q

Hvad er behandlingen ved obsessiv-kompulsiv tilstand?

A

SSRI, tricyklisk antidepressivum eller SNRI har effekt

højst 50 % opnår tilfredsstillende resultat

kombineres ofte med psykoterapi (mere effektivt end medicin)

149
Q

Hvilke tre grupper inddeles krisereaktionerne i jf. ICD-10?

A

akutte belastningsreaktioner

posttraumatiske belastningssyndromer

tilpasningsreaktioner

150
Q

Hvad er PTSD?

A

Post-Traumatic Stress Disorder

En intens, forlænget og forsinket reaktion på en udtalt stressvoldende begivenhed, der hos alle ville medføre en kraftig reaktion.

151
Q

Hvad er kernesymptomerne ved PTSD?

A

tilbagevendende genoplevelse af traumet

undgåelse af alt, der minder om traumet

vedvarende psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab

152
Q

Hvad forstås ved dissociation?

A

delvist eller fuldstændigt tab af den normale integration mellem erindring, identitetsbevidsthed, umiddelbare sanseoplevelser og beherskelsen af den legemlige motorik

153
Q

Beskriv diagnostiske kriterier for anorexia nervosa.

A
  • Vægten fastholdes mindst 15% under normalt
  • Fedende mad undgås
  • Forstyrret kropsopfattelse med urealistisk følelse af at være tyg
  • Frygt for fedme
  • Enokrine forstyrrelser: amenorrhea, neds. libido/potens
  • ikke bulimi
154
Q

Beskriv typiske laboratoriefund ved anorexia nervosa.

A
  • dehydrering, hypokaliæmi, alkalose
  • leukopeni
  • karotenæmi
  • øget væksthormon-niveau
  • lav T3
  • reducreret gonadotropin-niveau
155
Q

Hvad er de diagnostiske kriterier for nervøs spiseanfaldstilbøjelighed (bulimia nervosa)?

A
  • spiseanfald ≥ 2x i ≥ 3 mdr.
  • spisetrang
  • forsøg på at modvirke vægtøgning ved mindst én af følgende:
    • opkastning
    • laxation
    • fasten
    • afmagringspiller, diuretika, thyreoidin
  • forstyrret kropsopfattelse med frygt for fedme
156
Q

Hvilke fire grundlæggende personlighedsstrukturer skiller sig ud ifm. afvigende personlighedstræk?

A

den skizoide

den impulsiv-emotionelle

den ængstelige

den tvangsprægede

157
Q

Hvad forstås ved personlighedsforstyrrelser?

A

Afvigelser i adfærdsmønstret, der er markante, vedvarende og dybt gennemgribende.

Medfører, at enten personen selv eller omgangskredsen lider derved.

158
Q

Hvordan opdeles personlighedsforstyrrelser (afvigelser) traditionelt?

A

autoplastiske tilstande (besværet vender indad)

alloplastiske tilstande (besværet vender udad)

159
Q

Hvilke personlighedsforstyrrelser findes jf. ICD-10?

A
  • paranoid
  • skizoid
  • dyssocial
  • emotionel ustabil, impulsiv type
  • emotionel ustabil, borderlinetype
  • histrionisk
  • tvangspræget
  • ængstelig
  • dependent
160
Q

Beskriv overordnede egnskaber for “paranoid”.

A

overfølsom

mistrois

stridbar

161
Q

​Beskriv overordnede egnskaber for “skizoid”.​

A

emotionelt kølig, distant, introspektiv og ulystbetonet

162
Q

​Beskriv overordnede egnskaber for “dyssocial”.

A

mangler respekt og ansvar for andre

udadprojicerende med lav frustrations- og aggressionstærskel

163
Q

​Beskriv overordnede egnskaber for “emotionelt ustabil, impulsiv type”.

A

affektlabilitet

impulsiv handlemåde

svag impulskontrol

164
Q

​Beskriv overordnede egnskaber for “emotionelt ustabil, borderlinetype”.

A

usikker identitetsfølelse

ustabile relationer

selvdestruktivitet

165
Q

​Beskriv overordnede egnskaber for “histrionisk”.

A

dramatiseringstendens

suggestibel

labil emotionalitet

manipulerende

166
Q

​Beskriv overordnede egnskaber for “tvangspræget”.

A

ubeslutsom

perfektionistisk

pedantisk

rigig

167
Q

​Beskriv overordnede egnskaber for “ængstelig”.

A

angstpræget

mindreværdsfølende

begrænset livsudfoldelse

168
Q

​Beskriv overordnede egnskaber for “dependent”.

A

underordner sig andre

hjælpeløs

isolationsfrygt

169
Q

Hvilke typer af forsvarsmekanismer findes?

A

immature

neurotiske

modne

170
Q

Nævn immature typer af forsvarsmekanismer.

A

splitting

devaluering

idealisering

projektion

acting out

passiv aggression

benægtelse

rationalisering

autistisk fantasi

onmipotens

dissociation

171
Q

Nævn neurotiske typer af forsvarsmekanismer.

A

fortrængning

reaktionsdannelse

forskydning

affektisolation

intellektualisering

ophævelse (undoing)

172
Q

Nævn modne typer af forsvarsmekanismer.

A

tilknytning (affiliation)

altruisme

anticipation (følelsesmæssig øvelse)

selvassertion

humor

selvobservation

sublimering

undertrykkelse (suppression)

173
Q

Beskriv clusteropdelingen af personlighedsforstyrrelserne.

A
  • Cluster A: “de sære”
    • social tilbagetrækning og
    • optagethed af indre forestillingsverden
  • Cluster B: “de ddramatiske”
    • spiller sig åbenlyst ud i det interpersonelle felt
    • behov for anerkendelse
    • krav om behovstilfredsstillelse
  • Cluster C: “de ængstelige”
    • utilstrækkelighedsfølelse og
    • ængstelighed
174
Q

Beskriv cluster A (personlighedsforstyrrelser).

A

“de sære”

paranoid, skizoid og skizotypal personlighedsforstyrrelse

Fællestræk:

tilbagetrukne og excentriske mennesker

175
Q

Beskriv cluster B (personlighedsforstyrrelser).

A

“de impulsive og emotionelle”

dyssocial, emotionelt ustabil, histrionisk, narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Fællestræk:

dramatiske, emotionelt prægede, ofte alloplastiske personer

176
Q

Beskriv cluster A (personlighedsforstyrrelser).

A

“de ængstelige eller tvangsprægede”

ængstelig, dependent og tvangspræget personlighedsforstyrrelse

Fællestræk:

let vagt angst

177
Q

Beskriv generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse.

A
  • Afviger adfærden væsentligt fra omgivelserne?
  • Er adfærden gennemgående for pt funktion?
  • Er adfærden ufleksibel og stabil over tid?
  • Medfører adfærden væsentlige vanskeligheder og indskrænkninger i pt. daglige funktion?
  • Er adfærden ledsaget af subjektiv lidelse?
178
Q

Angiv prævalens for personlighedsforstyrrelser.

A

10-15 %

(for en specifik forstyrrelse: 0,5-3 %)

kønsratio er 1:1

179
Q

Beskriv grundtrækkene i paranoid personlighedsforstyrrelse.

A

Sensitivitet og mistroiskhed over for, hvad andre siger og gør.

Selvopfattelsen er præget af en følelse af at være svag og inferiør.

Relationsmønstret er præget af angst for, at andre skal dominere en.

(fjendtlig, irritabel, vredladen)

180
Q

Angiv diagnostiske kriterier for pranoid personlighedsstruktur.

A
  • generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse opfyldt og mindst 4 af følgende:
  • overfølsomhed for nederlag og afvisning
  • tendens til at bære nag
  • mistroiskhed og mistydningstendens
  • stridbarhed og rehaveriskhed
  • ubegrundet jalousi
  • selvhenføringstendens med øget selvfølelse
  • optagethed af “konspirations”-forklaringer
181
Q

Angiv diagnostiske kriterier for skizoid personlighedsstruktur.

A
  • Generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse er opfyldt og mindst 4 af følgende:
  • almen ulystbetoning
  • emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning
  • nedsat evne til at udtrykke følelser
  • indifference over for ros og kritik
  • ringe seksuel interesse
  • soloaktiviteter foretrukne
  • optagethed af introspektion og fantasier
  • manglende interesse for venskab og fortrolighed
  • manglende situationsfornemmelse
182
Q

Beskriv tilstanden “dyssocial personlighedsstruktur”

A

Karakteriseret ved ansvarløs og antisocial adfærd.

manglende evne til at føle skykld og knytte fast følelsesmæssige forhold (empatiforstyrrelse er centralt træk)

tilbøjelighed til impulsive reaktioner

svigtende evne til at lære af negative erfaringer

183
Q

Angiv diagnostiske kriterier for dyssocial personlighedsstruktur.

A
  • generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse opfyldt og mindst 3 af følgende:
  • grov ligegyldighed overfor andres følelser
  • manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser
  • manglende evne til at fastholde forbindelser med andre
  • lav frustrationstolerance og aggressionstærskel
  • manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, inkl. straf
  • bortforklarings- og udadprojektionstendens
184
Q

Hvad dækker betegnelsen borderline over?

A

Patienter, der ligger på grænsen (borderline) mellem neurose og psykose.

Karakteriseret ved flere neurotiske symptomer (angst, tvangs-, hysteriske og dissociative tanker) og korterevarende psykotiske symptomer.

Siden ICD-10 betegnelsen “emotionel ustabil”, undergrupperne impulsiv- og borderlinetype

185
Q

Hvilke to undertyper findes der for emotionel ustabil personlighedsstruktur?

A

impulsiv type

borderlinetype

186
Q

Beskriv karakteristika for emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type.

A

Generelle karakteristika for personlighedsforstyrrelse plus mindst 3 af følgende, altid inkl. stridbarhed:

  • let til impulsiv og uoverlagt handling
  • stridbarhed
  • affektlabilitet, eksplosivitet
  • manglende udholdenhed
  • ustabilt og lunefuldt humør
187
Q

Hvilke karakteristika er fremtrædende ved emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderlinetype?

A

En tydelig usikker og skiftende identitetsfølelse, der fører til manglende indre psykisk stabilitet og ustabile relationer til andre.

Angst og usikker er i forgrunden, kan medføre selvmordsforsøg og anden selvkadende adfærd.

188
Q

Hvordan behandles emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse?

A

Langvarig psykoterapi (mindst 1 år)

189
Q

Hvilke tre hovedgrupper af symptomer karakteriserer ADHD?

A

koncentrationsproblemer

impulsivitet

hyperaktivitet

(hyppigt også emotionel instabilitet)

190
Q
A

KU 10. semester (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions