Pensum Flashcards
1
Q
Ontologi
A
de antagelser vi har om verden - grundlæggende opfattelse af genstandsfeltet/fænomenet
2
Q
Epistemologi
A
Læren om viden, Erkendelsesteori. Hvorledes genstandsfeltet/fænomenet grundlæggende kan studeres - hvordan viden er mulig
3
Q
Metodologi
A
Inkluderer metodelære, de videnskabs-teoretiske overvejelser, ontologi, epistemologi, analyse strategier og argumentationslogikker.
4
Q
Hvordan skabes Reliabilitet
A
Igennem transparente valg og transparent anvendelse af metoder
5
Q
Hvordan skabes validitet
A
Gennem konsistens anvendelse af teoretiske tilgange, begreber og forståelser
6
Q
Hvordan kan teori bruges i forskning
A
Teori kan bruges “informere” forskerens arbejde
eller
Forskerer kan anvende eller teste teori, samt udvikle eller lave teori
7
Q
Hvilke 4 grundlæggende former for viden findes der?
A
Beskrive og dokumentere - fremtrædende handlinger, begivenheder og forstillinger.
Undersøge - underforstående fænomener
Vise mønstret - f.eks. holdninger eller politikker, som er med til at skabe det undersøgte fænomen
Give vurderende analyse - med henblik på at skabe muligheder ofr ændring af social handling.
8
Q
Inden for kvalitativ forskning hvad henviser metoder så til?
A
Den vej du tog
Frem for den opskrift du fulgte.
9
Q
Hvilke muligheder giver mix-metodes?
A
- Øget dybde – besvarelse af forskerspørgsmål
- Forskerteams kvant/kvali
- Skabe fokus
- Muligged for at korrigere/justerer
- Øge legatimitet af kvalitativ (som er lidt en underkendt forskningsmetode)
10
Q
Hvilke begrænsinger har mix-metodes?
A
- Omfang
- Kompetence inden for kvant og kvali
- kompleks
- Paradigme forståelse
- Forskellig ontologi, epistimologi i og metodologi.
11
Q
Hvordan betegnes sekventielle designs
A
Bruger kvali og kvant uafhængigt af hinanden og samle det til sidst.
12
Q
Hvordan betegnes forklarende sekventiell design?
A
Bruger det kvantitative fund til at uddybe kvalitativ. ,
altså der Startes med indsamling og analyse af kvantitative data (som typisk har primær status)
• Efterfølges af kvalitative studier, som kan bidrage til at forklare fundne sammenhænge
(kausalitet) (forklarer signifikante faktorer)
13
Q
hvordan betegnes Forstående sekventielle designs
A
Bruges kvalitative data til at lave kvantitative, derefter kommer analysen (validere sonderende
dimensioner ved at udvikle og teste et instrument)
14
Q
Hvordan betegenes det konvergerende parallelle design.
A
Samtidighed i implementeringen af kvantitative og
kvalitative undersøgelser, som hver især gennemføres ud
fra ”egne” præmisser mht design og metoder (giver komplet forståelse)
15
Q
Hvordan betegnes det eksplorative sekventielle design?
A
Eksplorativ kvalitativ dataindsamling og analyse mhp
beskrivelse af fænomener og analyser af betydninger og
forklaringer ->
• Kvantitativ analyse af udbredelsen af fænomenet og
statistiske tests af sammenhænge, fx mhp generalisering
16
Q
Hvad er forskellen på “ Purist” og pragmatikeren?
A
Purist::
- Eksplicit ontologi og epistemologi
- Blandemetoder er mulige, men blanding
metodologier er problematiske
Pragmatikeren: - 'hvad der fungerer' tilgang - Det praktiske behov dikterer, om blandingsmetoder er det ønskeligt eller gennemførligt - 'Formålet betyder mest'
17
Q
Hvad kan casestudier i følge Yin?
A
Forklarer
beskrive
illusterer
Oplyse
18
Q
Hvad skal der til før det er et casestudie
A
“Lukket gruppe” - der skal være et inklusions kriterium
afgrænsning af tid
afgrænsning af rum
Fra flere perspektiver - datakilder
19
Q
Hvilken definition Bruder Hodge and sharp for et casestuide
A
En case studie ”er en dybdegående udforskning fra flere perspektiver af
kompleksiteten og det unikke ved en bestemt person,
gruppe, samfund, projekt, politik, program eller system i et afgrænset
sammenhæng
derudover Skal casestudiet bestå af to elementer: ”(1) en ‘praktisk, historisk enhed’,
refereret til som genstand for casestudien; og (2) en analytisk eller
teoretisk ramme, benævnt undersøgelsens objekt
20
Q
Hvad er Emic
A
forskeren ser en kultur eller et system med insiderens øjne og laver en beskrivelse , som tager sigte på , at deltageren deltagerne i undersøgelsen kan genkende den som rigtig .
21
Q
Hvad betyder etic
A
Etic betyder i modsætning til emic at forskeren ser en kultur eller et system ude fra . I en etic beskrivelse benytter forskeren sig af sin viden og forskningens vokabularium
22
Q
Hvad er vigtigt for at forstå en kultur?
A
For at forstå en kultur er en emic tilgang
vigtig . Hvis man skal sammenligne
kulturer det komparative perspektiv
er etic tilgangen uomgængelig .
23
Q
Hvad vil man opnår ved en Intrinsic case?
A
bedre og dybdegående forståelse af den enkelte case modsat ønsket om at
skabe helhedsforståelse. Viden om case som målet i sig selv .
24
Q
Hvad vil man opnå ved en instrumental case?
A
Instrumental: forståelse af et større fænomen gennem et case studie (eksternt sigte).
Case som midlet til viden om noget større .
25
Hvad vil man opnå ved collective cases
```
multiple cases (> 1) anvendes med henblik på udvikling af generisk
viden og teoribygning (udvidelse af instrumental case)
```
26
Hvad er en crucial case?
den afgørende/banebrydende case. Kontroversielt hvem afgør at noget er
banebrydende?$
27
Hvilke typer af triangulering findes der?
Forsker triangulering
teoretisk triangulering
metode triangulering
28
Hvad skal skrives ned under en observation?
Omgivelser hvor er vi?
Nøgterne beskrivelser af hvad
der sker.
Hvad siger de deltagende om det
der sker hvordan omtales det?
Hvordan oplever du selv det der
sker ( diary
Teoretiske overvejelser der
trænger på.
29
Hvilken videnskabsforståelse har man typisk ved etnografisk feltarbejde:
- Viden forstås som en konstruktion
- Viden er kontekstuelt afhængig
- Forskeren omskriver verden
"data er en kontruktion i en videnskabelig diskurs"
Metode, teori og analyse er vævet ind i hinanden.
30
Hvordan er etnografen sin egen informant
Igennem deltagelse
31
Kan man være fluen på væggen som etnograf?
Der findes ingen flue på væggen position feltarbejderen er altid i
en eller anden grad ‘deltagende’ (aktiv eller passiv)
32
Hvad kalder man også deltagelse og observerende inden for etnografi?
involvering ’ og etnografisk distance !’
33
Hvad understreger Atkinson om feltarbejde som forskningsstrategi?
```
Co-tilstedeværelse
-
At forstå verden gennem intersubjektive forbindelser
-
At tillade sig at blive skrevet '
(Atkinson (2016: s. 57-58)
```
34
På hvilke måder kan man involvere sig under observation.
- fuldstændig deltagende
- deltage som observatør
- observere som deltager
- fuldstændig observatør
35
Hvad betegner felten?
den del af verden antropologen/ etnografen konkret undersøger
…inkluderer oftest også sociale forhold og fænomener af enhver art,
kulturelle forestillinger og værdier, institutioner og fortællinger.
36
Hvad betegner feltet?
• og det empiriske og analytiske objekt
Feltet er den ramme som forskeren selv sætter for sit objekt. Er
afgørende for hvad opmærksomheden rettes mod.
svarer delvis til genstandsfeltet men vær obs. Genstandsfeltet kan
i forbindelse med etnografisk feltarbejde opdeles ’ i henholdsvis et
empiriske og et analytiske objekt
37
Hvad gør etnografer?
Studerer mennesker i hverdags kontekst
Observere og interviews + andre kilder
intet detaljeret design og kategorier for analyse genereres i felten
en eller få cases I dybden
produktet er beskrivelse
38
Hvad er forskellen på empirisk objekt og analytisk objekt?
```
Empirisk objekt kan beskrives
(ses, høres, lugtes, smages …)
•
Analytiske objekt involverer
teoretiske overvejelser
teoretiske begreber
```
39
Hvilke stadier for observation findes der?
```
Beskrivende observationer
•
Fokuserede observationer
•
Selektive observationer
```
40
Hvad skal man være opmærksom på ved video observation?
Data er stadig ’ en omskrivning af virkeligheden ’
•
Data er stadig en medkonstruktion af tekst versus kontekst om at
se noget frem for noget andet
•
41
Hvad skal der tages højde for under interview og observation og er der forskel?
forskellen
mellem observatør og interviewer er
ikke så stor, som nogle gange antydes.
I begge tilfælde skal vi tage højde for kontekst og forskernes virkninger på feltet.
42
Hvad skal man være opmærksom på som interviewer?
•
Hvilke ord anvendes og hvad betyder de? … spørg
og spørg gerne efter eksemplificeringer
•
Hvordan taler man om bestemte aspekter af praksis
hvordan vurderer man det fagligt internt i feltet?
•
Bruger du ‘kun’ ord og begreber du har hørt i felten
eller introducerer du teoretiske begreber ?
•
I analyser undervejs og dine egne teoretisk
relaterede noter vær obs på hvad der er ‘dine ord’
/teoretiske overvejelser i forhold til
43
Hvad er grounded theory
```
En specificeret metode (teknikker) til fremstilling
teoretiske forklaringer baseret på data
•
Mere om teoribyggelse og fortolkning
end beskrivelse.
•
Fokuserer på interaktionsmønstre mellem skuespillere,
betingelser og processer.
```
44
Hvad involvere grounded theory
involvere både proces (for at udføre en undersøgelse) og et produkt (teori)
```
producerer en ramme
hvilket forklarer hvordan og
hvorfor xxx, xxx, xxx
opleve og svare
til xxxxx, xxx, xxxx
```
45
Hvad er theory to strauss and Corbin
Et sæt veludviklede kategorier, f.eks. temaer,
begreber), der systematisk er indbyrdes forbundet
gennem erklæringer om forhold for at danne en
teoretiske rammer, der forklarer nogle
relevant social, psykologisk, uddannelsesmæssig
sygepleje eller andet fænomen.
Disse erklæringer om forhold, forklarer hvem,
hvad, hvornår, hvor, hvorfor, hvordan og med hvad
konsekvenser en begivenhed opstår.
46
Hvad er forskellen på substantiver theories og formal theories
```
Substantive theories:
- Emne fokuseret
- Specielt for gruppe og
placere
- Procesbundet (
strækker sig ikke ud over
Omfanget af
fænomenet undersøgelsen
repræsenterer.
```
Formal theories:
Koncept fokuseret
Mindre specifik
Kan anvendes på en
Stort udvalg af
disciplinære bekymringer
og problemer
47
Why do grounded theory
Research question is all
•
Research questions that focus on patterns of
interaction between actors , conditions , and
processes.
•
Dont do it if theory is already well developed !
48
Hvad er forskellen på semistruktureret og non-directive?
```
Semistruktureret:
Forskningsspørgsmålet er Formuleret om til spørgsmål til
interview setuppet og
-
inkluderer opfølgning
spørgsmål
```
```
•
Ikke-direktiv ...
Kontekst afhængig og situation følsom
samtaler
Centreret rundt et par store temaer
```
49
Hvad er vigtigt for dit interview i følge brinkman og kvale?
```
Informantens meninger (eks. politiske holdninger)
kan være koblet til historisk relateret research
```
Beskrivelser (eks. oplevelses beskrivelser ) kan
være koblet til fænomenologisk relaterede analyser
Fortællinger (eks. fortællinger om egen situation)
kan være koblet til diskurs eller lærings relaterede
analyser
Hypotese testning / diagnostisering kan være
koblet til eksempelvis psykiatrisk konsultation
50
Hvad egner fokusgruppe interviews sig specielt til?
Fokusgruppe interview egner sig specielt til
sociale gruppers
fortolkninger, interaktioner og normer … de sociale interaktioner er
kilden til data (Halkier, s. 139)
-
Interesseret i gruppedynamikker som de udfolder sig under
interviewet
51
Hvad skal man overveje når man laver fokusgrupper?
Udvælgelse af informanter: analytisk selektivt (kan ikke være
randomiseret )
•
Overvej: forskellighed (maksimal variation); hvorvidt/hvordan
informanterne kender hinanden;
•
Afhængig af projektet henvises til den løse model den stramme
model og den blandede tragtmodel.
52
Hvad er forskellen på hvad antropologer og psykologer mener omkring interview?
Psykologer
- Interviewundersøgelse
- Undersøgelsens hvorfor og hvad
skal være afklaret forinden
- Design og syv faser sættes som
struktur for us . (s.
Antropolog
- Interview som metode
- Eksplorativt primært hvad ( dvs. feltet) er (indledningsvis) afklaret
- Indgår i det etnografisk feltarbejde der kan betragtes som en
forskningsstrategi: ” circumstances
defined the methods ” (s. 74)
53
hvad er formålet med mix-metodes
• Triangulation – Mindske bias og ”oversyn”, iforhold til en enkelt metode til at løse RQ
* Komplementaritet - Bredere forståelse af RQ ved hjælp af forskellige metoder. Parallelt snarere end integreret.
* Udviklingsmæssigt - Informer prøveudtagning, metodeimplementering eller konstruktion af instrumenter
* Udvidelse – som triangulering og komplementaritet. Har samme problem, det er forskellige metoder - find den mest passende metode til forskellige dele af RQ. Isolering fra andre metoder.
* igangsættelse - Søger uenighed og misforståelser - Vurdering af paradigmatiske forskelle
54
Hvad er et konvergerede parallelt design
Samtidighed i implementeringen af kvantitative og kvalitative undersøgelser, som hver især gennemføres ud fra ”egne” præmisser mht design og metoder (Creswell & Clark 2018)
Ofte ud fra argument om komplementaritet ved sammenligning og syntese af resultater
55
hvad kender tegner Tematisk analyse
* Fokuseret på mønstre på tværs af et datasæt
* Foreslået minimum 6 interviews (og hvorfor lige det antal?)
* Anvendes sammen med en lang række forskellige forskningsdesign og dataindsamlingsmetoder
* Rekursive og refleksive procedurer
* Aktive analyseprocesser
* Om at udvikle et svar på RQ
* Løbende skrivningsproces
56
Hvad kaldes fase 1-2 i tematisk analyse og hvad sker der her.
familiarization
Data vs information
• Nysgerrig og
spørgsmålstegnende måde (koncepter)
* Analytisk engagement (s. 196)
* Systematisk og streng kodning - spring ikke for tidligt ind i temaerne
• Identificerer og mærker noget af interesse i dataene
(semantisk; latent) (deduktiv; induktiv)
• Kodning to gange (+ latente koder i 2. runde)
57
Hvad sker der i fase 3 til 5 i tematisk analyse
Temaudvikling, forfining og navngivning
58
Hvad sker der i fase 6 i tematisk analyse?
Ikke en separat fase
• Integreret del af forskningen
• Redigering af eksisterende analytisk skrivning
• Gode dataekstrakter: viser tydeligt analytisk punkt
59
Hvordan etablere man pålidelighed i en tematisk analyse?
Troværdighed (Credibillity)
‘… Kan de (respondenterne) genkende det?’ (Peer debriefing / )
Overdragelse (Transferability)
Tilvejebringe tydelige beskrivelser
driftssikkerhed (Dependability)
Forskning er '... logisk, sporbar og klart dokumenteret'
Transparens (Confirmabillity)
Resultater, der klart er afledt af data
konsistens (audit trails)
"... bevis for beslutninger og valg
60
Hvad er en narrativ forsker interesseret i?
I subjektiv sandhed, frem for objektiv sandhed.
61
Hvad mener narrative forskere at deres fortællinger kan bruges til?
Fortællinger former menneskelige følelser og adfærd
Fortællinger kan gøre ting for mennesker
Fortællinger påvirker vores følelsesliv… og hvad mennesker er i stand til at se som ægte og
muligt, værd at gøre eller bedst undgås.
62
Hvad søger narrative undersøgelser?
”at beskrive og fortolke måderne
hvor mennesker opfatter virkeligheden, giver mening om deres verdener
og udfør sociale handlinger ”(s. 261)
63
hvad søger grounded theory?
for at undersøge mulige teoretiske forklaringer på
| empiriske fund ”(s. 25) ofte undersøgelsen af processer
64
Hvilke narrative analyser findes der:
storyanalyst: placerer fortællinger
under analysen - producere
beretning om narrativer
A storyteller:
analysen er en historie (historien er en teori)
65
Hvad fokusere tematisk narrativ analyse på?
Fokuserer på hvad'et i historierne, altså en
indholdsanalyse… - for at identificere det centrale temaer
Yderligere værktøjer i brug:
Identificer temaer og tematiske
relationer
Beskriv og fortolk (kondensering
og tolkning baseret på temaer og
tematiske forhold)
66
Hvad fokusere narrativ holistiv-form structural analyse på.
Fokus på hvordan i storytelling.
Formålet med at præsentere en
typologi (inddeling i typer på grundlag af systematiske forskelle og ligheder).
```
Yderligere værktøjer i brug:
- Identificer fortællingstyper tilstedeværelsen
af bestemte grunde
- Byg (brug) en typologi
- Tolkning
```
67
Hvad fokusere en Narrativ Categorial-form analyse
Fokuserer på defineret sproglig
kendetegn, (hvordan) stilen i
fortæller historien
Yderligere værktøjer i brug:
- Vælg kendetegn
- Identificer f.eks. Metaforer
Narrative forbindelse og fortolkning
68
Hvilken ontologi og epistemologi kan en narrativ forsker tænkes at have?
Ontological relativism ( bygger på udtrykket "Alt er relativt" og betyder at alt skal sættes i et forhold før det har nogen værdi, sandhed eller betydning)
and
epistemological social konstruktivisme
69
Hvilke aktive valg skal man tage angående en tematisk analyse?
1) Indlysende betydninger vs betydninger, og
rammer. Semantisk (eksplicit angivet) vs.
Latent (implicit angivet).
• 2) Datadrevet / induktiv vs.
Teoretisk / deduktiv
• 3) Hvilken teori om videnskabsmetode
(postositivist vs. intepretationist)
• I praksis: både semantisk / latent og
induktive / deduktive elementer
70
Hvorfor kan man i følge ny.institutionel teori ikke forklare Politiske (og andre) fænomener ved at observere adfærd?
Fordi:
vi ikke handler i et institutionelt tomrum, men i kontekster
med regler, normer, viden og forestillinger, der muliggør og
begrænser (politiske) handlinger.
• adfærd sker inden for og afhænger af institutionel kontekst
• individuelle aktører befinder sig altid inden for en institutionel
kontekst (individet er regelstyret)
• der eksisterer ingen individuel adfærd uden for den
institutionelle virkelighed.
71
Hvilke Ny.institutionelle retninger findes der ?
De tre klassiske retninger:
– Rationel institutionalisme
– Sociologisk institutionalisme
– Historisk institutionalisme
72
Hvad bygger Rational Choice Institutionalisme (RCI) på?
Bygger på den antagelse, at individer og ‘organisationer’ træffer
rationelle valg i en given situation – institutionerne definerer ‘rules
of the game’:
• Hvad kan bedst betale sig for mig / os at gøre (efter kalkulation af
fordele og ulemper ved en given handling)
• Hvordan kan individet / organisationen bedst maksimere sin egen nytte?
73
Hvad har sociologiske institutionalisme fokus på? og hvad antager "de"
Inspireret af sociologien. Dvs. med fokus på normer, værdier,
legitimitet mv.
Antager at individet – og ’organisationer’ - handler i
overensstemmelse med den kultur, dvs. normer og værdier, det er en del af
Handlingerne er således bestemt af individets / organisationen
interaktioner med andre
• Antager at aktør og institution ikke kan adskilles – aktører må forstås
ud fra institutionerne og omvendt
74
hvad har den historisk institutionalisme fokus på?
Fokus på hvorledes tidligere tiders valg og handlinger,
etablerede strukturer, organisationer, formelle og uformelle
regler
75
Hvad er der enighed om ved fænomenologi?
```
En speciel type
refleksion over eller
antagelse om vores evne
til at være bevidste
Varela , 1996)
•
Første persons
perspektivet som en
uomgængelig
forudsætning.
•
Fænomenologi er
beskrivende
```
76
Hvad er kropsbillede?
Et kropsbillede består af et system af perception, attitude og
overbevisninger angående ens krop . Kropsbilledet er forbundet med
en form for forholden sig til sin krop .
77
hvad er kropsskema?
Et kropsskema er et system af sensomotoriske kapaciteter , der
fungerer uden opmærksomhed eller behov for perceptual
monitorering . Et kropsskema understøtter eksempelvis den stående
stilling.
78
Hvad gør den fænemologiske metode?
Sætte parentes om det vi tager for givet …
| en del af en filosofisk analytisk strategi
79
Hvad er man enige om ved en fænomenologisk analyse?
Enighed om at kvalitativ forskning ikke bliver til fænomenologi bare
fordi man begynder at beskrive 1. persons perspektiver
•
Enighed om at man skal beskrive ‘strukturer’ … men det er forskellige
‘slags’ strukturer der er tale om
80
Hvilke metode regler har Giorgis?
1.
Konkret beskrivelse af fænomen indtagelse af fænomenologisk
holdning (sætte parentes om udføre en epoché
2.
Langsom læsning etablering af meningsenheder
3.
Endnu en læsning transformation af meningsenheder til teoretisk
relaterede begreber
4.
Den generelle struktur i fænomenet (defineret som psykologisk
fænomen og som personen har oplevet det) etableres.
81
Hvordan ser filosofferne på fænomenologi?
```
•
filosofisk orienteret analyse
bidrager med ‘ begrebslige ’
præciseringer
•
Jvnf . Merleau Ponty er
fænomenologi at
betragte som en ontologi
```
82
Hvordan ser psykologerne fænomenologi?
```
”Man bør fx prøve at opfatte en person,
som vedkommende virkelig er, … uden at
tage noget for givet” (B&T, p. 186)
”at få afdækket dybtliggende områder af
personens verden” ( B&T, s. 202)
```
83
Hvordan vil en narrativ analyse kunne fokuserer på åses julestress?
Hvordan oplever og forstår Åse sin rolle i forhold til at skabe julehygge?
•I den sammenhæng diskuteres og analyseres Åses forståelse af sin identitet som mor og kvinden i familien –ikke mindst hvorledes højtider (julen) aktiverer traditionsbundne forventninger til hendes rolle som moren i familien
84
Hvordan vil en fænomenologisk tilgang kunne fokuserer på åses julestress?
Med en fænomenologisk tilgang præciseres den kropslige stressoplevelse.
analysen af Åses stress anvendes fænomenologiske præciseringer om kroppen for den nærmere præcisering af, hvordan kropslige erfaringer (og praksis) udgøren del af stress oplevelsen. Specielt anvendes præciseringer vedrørende den levede krop (leib) og den fysiske -krop (körper). Desuden indgår afklaringer om kropslighed (embodiment) som et processuelt betinget forhold til omverden.
•Med udgangspunkt i Åses stress erfaringer –beskrives og præciseres/suppleres allerede eksisterende fænomenologiske beskrivelser af, hvorledes oplevelse af stress udfolder sig som relationelt betingede oplevelser. (dvs. her arbejdes med implicit tese)
85
Hvordan vil det etnografisk feltarbejde / den antropologiske kulturanalyse fokusere på åses julestress?
Forholdet mellem hygge og stress.
I kulturanalysen søges beskrevet hvorledes lokale relationer har indflydelse på de roller henholdsvis mænd og kvinder udfylder i familien –og (evt. ) vise versa. … med henblik på at pege på lokal politiske tiltag, der på en gang kan ‘afhjælpe’ stress for børnefamilier
•Det etnografiske feltarbejde udføres i det lokalsamfund (landsbymiljø) som Åse og hendes familie er en del af.
86
Hvordan vil et casestudie fokusere på åses julestress?
Casestudiet (for en bestemt gruppe = den moderne husmor):
Med dette multiple casestudie er det formålet at beskrive den moderne husmors rolle i julemåneden?
(indledningsvis vil det være oplagt at begrunde hvorfor julemåneden er et specielt godt valg til at belyse dette spørgsmål.)
•Åse indgår i et multiple casestudie –dvs. 4-6 andre moderne husmødre med børn i nogenlunde samme alder og nogenlunde samme sociale status inkluderes.
•…en dybdegåeendeudforskning baseret på flere perspektiver /’multiple perspectives’ ?
87
Hvordan vil grounded theory fokusere på åses julestress?
•Teori-udviklende… anvendes hvis man ønsker at forklarehvorforÅse oplever stress, når hun ihærdigt søger at skabe hygge?
•Hvordan designes/organiseres data genererings proces og analyse?
Identifikation af de forhold der har betydning for processen(at intentioner og forventninger om hygge bliver til stress)
88
Hvordan vil en diskurs analytisk tilgang fokusere på åses julestress?
* ‘hygge’ som nodalpunkt
* Husmor rollen over en årrække –såvel som julens rolle/iscenesættelse over samme årrække. Hvad og hvordan skrives der om ‘hygge’ ? (husmor ? –julen? )
89
Hvorfor diskursanalyse?
Brugen af sprog og begreber betyder noget
- De former vores forståelse af verden (klassifikationer og kategorier)
- De skaber relationer mellem mennesker (identiteter)
- De ændrer sig over tid og rum
- De er instrumenter for magtudøvelse (værdisætning)
90
Hvad er diskurs?
”Diskurs er sprogbrug og brug af sproget i forhold til sociale, politiske og kulturelle formationer, dvs. Strukturer, institutioner og normer. Diskurs er sprog, som afspejler social orden men også sprog som skaber social orden og skaber individers samkvem med samfundet” (Jaworski & Coupland, 1993)
fairclougr mener diskurs = social praksis
91
Hvad er diskursanalyse?
Analyse af relationen mellem sprog (tekst) og virkelighed -->Diskursiv og social praksis.
92
Hvad har Michel foucault fokus på?
Diskurs som historisk struktur: Studie af bevægelsen fra magtens ’makrofysik’ til magtens’ mikrofysik’ (selvets teknologier), - og fra ’overvågning og straf’ til ’governmentality’ (viden-magt-relationer)
Fokus på det moderne samfunds disciplinære indvirkning på mennesket, og hvad rationaliseringen, og institutionalisering, af samfundet betyder for de menneskelige relationer.
Centrale begreber: Udsagn, diskurs og diskursiv formation
Klassificeringen af mennesker (som arbejdende, sygt, rask, heteroseksuelt eller homoseksuelt) betyder, at individet gøres til subjekt i de objektive klassificeringer; individerne indoptager klassifikationerne i deres selvforståelse: jeg er lagerarbejder, jeg er manio-depressiv, jeg er homoseksuel.
På samme vis med klassificeringer af sundt/usundt
MEN subjektet er selv aktiv i denne formningsproces – det er ikke noget der sker oppefra og ned.
93
Hvad mener Norman Fairclough at kritisk diskursanalyse er?
En metode/redskab til at analysere og afdække samfundsmæssige forandringer
94
diskurser som
social praksis -- >aktiv handling, repræsentation
Konstruerer det sociale og er socialt konstrueret
Sproget repræsenterer en bestemt fortolkning af virkeligheden men er også med til at ’skabe’ virkeligheden
Er enten konservative eller forandrende
95
Nævn diskursens tre funktioner
Konstruktion af sociale identiteter og subjektpositioner
Konstruktion af sociale relationer mellem mennesker (og institutioner)
Den ideationelle funktion (systemer af viden om verden/forestillinger om verden)
96
Hvad er diskursteori=
Socialkonstruktivistisk fundament
Begrænset enighed om begrebet
Relation til sprog + betydningsdannelse
Mere en analysestrategi end teori
Tre centrale elementer:
Det kontingente (hverken essens eller tilfældighed)
Insisterer på mening eller betydning
Forbindelser mellem tekst/tale, handlinger og fysiske ting
Viden om verden må tage udgangspunkt i diskursen
Al viden er diskursivt medieret
”discourse is viewed as the primary medium of social action – we ‘do things’ with words.” (McGannon, 2016)
Viden er perspektivistisk
97
Hvad menes der det socialkontruktivistiske begreb artikulation
Fastholdelse af det kontingente
”Sammenkædning af forskellige elementer, hvorved disse modificeres”
Fx degradering af Pluto til dværgplanet
Det vil sige:
Verden er ikke bare ‘som den ser ud’
Hvis noget kan modificeres ved sammenkædning med noget andet, hvor er så kernen (essensen)?
98
Hvad betyder eksistens og væren?
Den fysiske verden eksisterer, MEN har ikke nogen mening før den er defineret (artikuleret)
- essens
Eksistensen: udenfor vores ‘rækkevidde’
Væren: Det vi kan få adgang til
Dvs.: den mening vi indskriver i tingen (fx dværgplanet)
Derfor: ingen objektiv sandhed om verden
Dvs.: Diskursen vil altid være ufuldstændig
99
Hvad betyder dislakation og uafgørbarhed?
Dislokation beskriver det forhold at verden ikke kan beskrives i sin totalitet:
- lukkede totaliteter
Diskursens ufuldstændighed
Når der ikke er 1:1 forhold mellem diskurs og verden, kan diskursen ikke lukke sig om sig selv
Der er ‘huller’ i diskursen (afstand mellem diskurs og verden)
Uafgørbarhed er de ‘huller’ i diskursen der skal fyldes
100
Hvad betyder kontingens
Verden er blevet som den er på baggrund af valg foretaget gennem historien – men også fravalg
Erkendelsesproblem ikke et fortolkningsproblem
de kontingente ‘beslutninger’ lukker diskursive huller
Meningsfyldte men giver ikke mening
Fx Pluto: Beslutningen er ikke endegyldigt koblet til eksistensen --> ‘Verden ber ikke om at blive betragtet (eller defineret) på en bestemt måde’
101
Hvad er diskursteoriens formål?
```
At drage påstande om nødvendigheder i tvivl
At historisere (vise kontingensen)
```
Politisering af det givne: Det der forekommer ‘naturligt’
- Beslutning --> eksklusion = magtbrug
- Borudieu: Magt = magt til at definere verden
Eksklusioner skal ‘frem i lyset’
Vise de historiske mulighedsbetingelser for fænomener
Mulighedsbetingelser og Umulighedsbetingelser
102
Hvad mener fairclough om verden og magtkamp?
Der foregår altså en (magt)kamp
Arenaen er diskurser (tekst/tale)
Våbnet og målet for kampen er sproget
103
Hvornår laver man diskursanalyse?
Diskurs analyse: Hvornår?
Når vi er interesseret i ‘tekster’ ikke bare som repræsentationer af social virkelighed, og disses betydning for bestemte aktører, men også i hvordan ‘tekster’ konstruerer og opretholder social virkelighed og dens betydning
Når vi ønsker at analysere politisk præferencedannelse (ikke blot som strukturelt afledte)
Når vi ønsker at analyserer hvordan bestemte sociale fænomener etableres og udvikles sprogligt (fx ’velfærdsstaten’, ‘sundhed’, idræt’ etc.)
Når vi ønsker at analysere hvordan bestemte sociale fænomener reproduceres i dagligdagen (fx ’national identitet’, ’dansk kultur’ etc
104
Hvad har Fairclough fokus på med hensyn til diskursanalyse?
Fokus på social uretfærdighed (det semiotiske aspekt)
- Identificer forhindringer i at modvirke den sociale uretfærdighed
Overvej om den sociale orden har brug for den sociale uretfærdighed
Identificer mulige veje forbi forhindringer.
