Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Immaterialret > Overordnet > Flashcards

Overordnet Flashcards

1
Q

Hvad er beskyttelseskriterierne i ophavsretten?

A
  1. Produktet skal være originalt
    - værker skal være skabt ved ophavsmandens personlige, skabende indsats
    - Værket skal faktisk være skabt af ophavsmanden
    b. Ophavsmanden var kreativ, da han skabte værket (det må ikke være ““rutinemæssig”” indsats)

EU-domstolens supplement:”ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse”, og et ““resultat af frie og kreative valg”

  1. Produktet skal være litterært eller kunstnerisk
    Litterært:
  2. Sprogværker
  3. Beskrivende værker
  4. EDB-programmer

Kunstnerisk:
1. Kunstværker
2. Kunstneriske værker, der ikke er kunstværker, men alligevel kunstneriske
- F.eks. musikværker, filmværker, dramatiske værker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er beskyttelseskriterierne i varemærkeretten?

A
  1. Varemærket skal have særpræg

a. Det skal være distinkivt (mildt krav)
- dvs. det skal have en særegenhed (f.eks. kan man ikke bare få varemærke for et enkelt tal, prikker, streger)

b. Det må ikke være deskriptivt
- dvs. at det må ikke beskrive de varer, eller tjenesteydelser, mærket knytter sig til”
- suggestive mærker er dog i en gråzone (baby-dry blev godkendt, men Biomild blev afvist)

Særpræg kan indarbejdes ved brug, jf. VML 3, stk. 3

  • se hertil Hästens-dommen (mod Nordicform) indarbejdelse af de blå og hvide tegn som sengebetræk medførte særpræg

Særprægkravet vurderes ud fra “gennemsnitsforbrugerens” perspektiv”

  1. At varemærket ikke er omfattet af nogen absolutte eller relative registreringshindringer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er beskyttelseskriterierne i designretten?

A
  1. Designet skal være nyt, jf. DSL § 3
    - Nyt – der må ikke være identisk design, som er offentligt tilgængeligt før dagen for registreringsansøgningens indgivelse (eller prioritetsdagen)
    - Må kun adskille sig på uvæsentlige punkter
    - Offentligt tilgængeligt: hvis det er blevet offentliggjort ifm. registrering eller på anden måde er blevet offentliggjort, eller hvis det er blevet udstillet, benyttet kommercielt eller blevet kendt på anden måde, jf. DSL § 5
  2. Designet skal have individuel karakter, jf. DSL § 3
    - helhedsindtrykket skal adskille sig fra andre. Her kigger man på følgende:
    a.Informeret bruger – denne fiktive person skal foretage vurderingen
    b.Grad af frihed – hvor stort spillerum har designeren haft? ,jf. Porsche- dommen
    c. Får den informerede bruger ikke oplevelsen af et deja vu er betingelsen normalt opfyldt, jf. Karen Millen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er beskyttelseskriterierne i patentretten?

A

“1. Opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt, jf. PTL § 1
- Opfindelsen skal være en praktisk realitet og kunne udnyttes erhvervsmæssigt
Praktisk realitet: dvs. opfindelsen må ikke herefter patenteres med henblik på senere forskningsaktivitet.
- Industrielt: indebærer ikke, at opfindelsen alene kan patenteres, hvis den tilhører industrisektoren. Patentet kan også ske på opfindelser uden for industrien

  1. Opfindelsen skal være ny, jf. PTL § 2, stk. 1
    - Den må ikke være identisk med tidligere opfindelser
    - Der kræves objektiv, global nyhed: patent meddeles kun på opfindelser, som er nye ift., hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag uden tidsmæssige eller geografiske begrænsninger
  2. Opfindelsen skal have opfindelseshøjde, jf. PTL § 2, stk. 1
    - ved manglende opfindelseshøjde kan patentansøgningen forgrenes til en brugsmodelansøgning, jf. BML 6
  • Dvs. være en teknisk nyskabelse
    Opfindelse er noget nyt på den måde, at det ikke på forhånd er givet i naturen (kontra en opdagelse f.eks.)
  • Opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra det, der allerede er kendt
  1. Opfindelsen skal være beskrivelig og reproducerbar, jf. PTL § 8, stk. 2 og § 8 a
    - Opfinderen skal beskrive, hvordan opfindelsen virker, og i det mindste sandsynliggøre, at den løser et teknisk problem
    - Reproducerbart: når man kan fremkalde/genskabe identiske fænomener i et passende antal, når de fornødne betingelser er til stede”
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er beskyttelseskriterierne i brugsmodelretten?

A

“1. Frembringelsen skal kunne udnyttes industrielt, jf. BML § 1
- Skal forstås på samme måde som i patentretten (lærebogen s. 394)

  1. Frembringelsen skal være ny, jf. BML § 5, stk. 1
    - Ligesom det patentretlige; skal have objektiv, global nyhed
  2. Frembringelsen skal have frembringelseshøjde/nyhed, jf. BML § 5
    - en opfindelse skal have ”en vis afstand til løsninger, der er helt nærliggende for en fagmand”. Der skal ikke meget til, for at kravet er opfyldt. “
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er objektet i ophavsretten (hvad kan beskyttes?)

A

“Litterære og kunstneriske værker, jf. OPHL § 1

Bearbejdelser, jf. 4
Samleværker, jf. 5
Fællesværker, jf. 6

Beskytter også naborettigheder (OPHL kap. 5):
1. Udøvende kunstneres fremførelse af værker, jf. § 65
2. Producentbeskyttelse af lydoptagelser, film og radio- og tv-udsendelser, jf. §§ 66, 67 og 69
3. Fotografiske billeder, jf. § 70
4. Kompilationer, jf. § 71
5. Pressemeddelelser, jf. § 72
6. Beskyttelse af titler, pseudonymer og mærker, jf. § 73
7. Editio princeps, jf. § 64”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er objektet i varemærkeretten (hvad kan beskyttes?)

A

“Forretningskendetegn, som erhvervsdrivende anvender, når de markedsfører deres varer eller tjenesteydelser og kommunikerer med markedet ved reklame.

Varemærke: defineret i VML § 2 (og VMF art. 4): ”alle tegn, navnlig ord, herunder personnavne, eller afbildninger, bogstaver, tal, farver, varens form eller vareemballagens form eller lyde.”
Listen er ikke udtømmende. “

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er objektet i designretten (hvad kan beskyttes?)

A

Industriprodukters ydre fremtoning

Design: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale, jf. DSL § 2, stk, jf. § 4 (i DEF art. 3 og 4)

Det visuelle krav: Gælder for design som kan opfattes visuelt, dvs. med synssansen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er objektet i patentretten (hvad kan beskyttes?)

A

“Opfindelser, der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1

  • Med ”opfindelse” på det patentretlige område tænker man på tekniske nyskabelser

Der findes flere typer patenter:
1.Produktpatenter
-Maskiner, kemiske stoffer
2. Fremgangsmådepatenter
- Fremstillings-, målemetoder
2.1. Indirekte produktbeskyttelse (product by proces)
3. Anvendelsespatenter
- Nye måder at bruge eksisterende opfindelser på “

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er objektet i brugsmodelretten (hvad kan beskyttes?)

A

“Frembringelser, som udnyttes industrielt, og som indebærer en løsning på et teknisk problem, jf. BML § 1

Frembringelser:
- “Små” opfindelser som er “nye”
- Samme emneverden som patentretten, men ikke beskyttelse for fremgangsmåder

  • Man kan godt opnå dobbeltbeskyttelse for patent og brugsmodel og kan anvende brugsmodelansøgningen som prioritet overfor patentansøgningen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er beskyttelsens indhold i ophavsretten?

A

“Eneret (OPHL § 2) til:

  • Fremstille eksemplarer af værket, jf. OPHL § 2, stk. 2
  • Gøre værket tilgængeligt for almenheden, jf. OPHL 2, stk. 3 ved:
  • spredning, (salg, lån og leje - EU-reg.)
  • visning (i dag mindre betydning, f.eks. biograffilm er fremførelse, ikke visning og
  • fremførelse, OPHL § 2, stk. 3, herunder:
  • direkte fremførelse (ikke EU-reguleret)
  • overføring til almenheden, jf. 2, stk. 3 + 2, stk. 4, nr. 1) (EU-reguleret) - Tilrådighedsstillelse af værker så almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt

Den ideelle ret (OPHL § 3)
Består af:
1. Faderskabsret (stk. 1)
- Ret til at få sit navn nævnt på eksemplarer og ved offentlig brug af værket

  1. Respektret (stk. 2)
    - Ret til at modsætte sig integritetskrænkelser
    - Man må ikke ændre værket på en måde der krænker ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart, eller bruge det på en måde eller i en sammenhæng, der gør det
    “
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er beskyttelsens indhold i varemærkeretten?

A

Eneret (VML § 4) til:

  • At benytte mærker erhvervsmæssigt i forbindelse med varer eller tjenesteydelser

Typeeksempler, jf. VML § 4:
- Anbringelse af tegnet på varer eller på emballage
- Udbyde eller præsentere varer eller tjenesteydelser under tegnet
- Importere eller eksportere varer under det pågældende tegn

Brug på internettet, VML 4, stk. 3, nr. 2: en hjemmeside, som henvender sig til forbrugere i et EU-lang, jf. l’Oreal/ e-Bay sagen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er beskyttelsens indhold i designretten?

A

Designretten er en eneret til erhvervsmæssig ”udnyttelse” af designet, jf. DSL §§ 9-12 ((DEF art. 19-21)

  • Af DSL § 9, stk.1 (DEF art. 19, stk. 1) fremgår, at de centrale udnyttelsesformer, der er forbeholdt rettighedshaveren, er ”fremstilling, udbud, markedsføring, indførsel, udførsel eller brug af et produkt, som designet angår, eller oplagring af et sådant produkt med de nævnte formål”
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er beskyttelsens indhold i patentretten?

A

“Eneret (PTL § 3) til at udnytte sin opfindelse erhvervsmæssigt, herunder:

  • at fremstille , udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, der er genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål eller, jf. stk. 1, nr. 1
  • at anvende en fremgangsmåde, der er genstand for patent , eller udbyde den til anvendelse her i landet, såfremt den, der udbyder fremgangsmåden, ved, eller omstændighederne gør det åbenbart, at fremgangsmåden ikke må anvendes uden patenthaverens samtykke, eller, jf. stk. 1, nr. 2
  • at udbyde, bringe i omsætning eller anvende et produkt, som er fremstillet ved en fremgangsmåde, der er genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant formål, jf. stk. 1, nr. 3

-Middelbare indgreb, jf. PTL 3, stk. 2

-Indirekte produktbeskyttelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er beskyttelsens indhold i brugsmodelretten?

A

“Eneret (BML § 6) til at:
1. udnytte frembringelsen ved at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende det produkt, der er genstand for brugsmodelbeskyttelsen, eller importere eller besidde produktet med sådant formål, jf. stk. 1

  1. Levere eller tilbyde nogen, som ikke er berettiget til at udnytte frembringelsen, midler til at udøve frembringelsen her i landet, såfremt disse midler vedrører et væsentligt element i frembringelsen og leverandøren eller tilbudsgiveren ved, eller det efter omstændighederne er åbenbart, at de er egnede og bestemt til sådan anvendelse (middelbare indgreb)

Ingen regler om fremgangsmåder - disse kan ikke beskyttes som brugsmodeller. “

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvem er subjektet (hvem får rettigheder) i ophavsretten?

A

Ophavsretten opstår hos ophavsmanden (kun fysiske personer, ikke juridiske), der har udvist originalitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvem er subjektet (hvem får rettigheder) i varemærkeretten?

A

“Eneret til varemærker kan stiftes af fysiske og juridiske personer, der benytter eller agter at benytte varemærket i erhvervsvirksomhed, jf. VML § 1 b.

Mærket behøver ikke at være udformet af pågældende selv.”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvem er subjektet (hvem får rettigheder) i designretten?

A

“Det er personen, der har frembragt designet, som er designretligt beskyttet, jf. DSL § 1.
Juridiske personer kan opnå afledet ret. “

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvem er subjektet (hvem får rettigheder) i patentretten?

A

“Retten til patent tilkommer den, der har gjort opfindelsen, eller den til hvem opfinderens ret er overgået, jf. PTL § 1.

Der opstilles ikke krav om ”originalitet” eller intellektuel opfinderisk indsats, ligesom i ophavsloven. Tilfældig viden kan derfor godt danne grundlag for patentsøgning. “

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvem er subjektet (hvem får rettigheder) i brugsmodelretten?

A

Den, der har frembragt en brugsmodel, eller den, til hvem frembringerens ret er overgået, opnår ved registrering eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt, jf. BML § 1, stk. 2.

21
Q

Hvordan stiftes en ophavsret?

A

“Automatisk beskyttelse ved skabelsen af værket. Retserhvervelsen er formløs.

Man opnår dog først beskyttelse, når der er skabt en form for manifestation af værket. “

22
Q

Hvordan stiftes en varemærkeret?

A

Registrering
- Ved registrering hos den danske Patent- og Varemærkestyrelse (”dansk registrering”)

  • Ved registrering hos EU’s Harmoniseringskontor EUIPO (”EU-registrering”)
  • Ved registrering via WIPO som Madrid-mærke, hvis denne registrering videreføres til Danmark (”international registrering”)

Ibrugtagning
DK: ved ibrugtagning her i landet, når brugen er ”af mere end lokalt afgrænset karakter” (”ibrugtagning”), jf. VML § 3, stk. 1, nr. 3

Udlandet: ved brug i udlandet, som har medført, at mærket er blevet ”vitterligt kendt”, jf. VML § 3, stk. 2 “

23
Q

Hvordan stiftes en designret?

A

Registrering
- Søge hos PVS om at opnå registreret designret i henhold til designlovens regler (dansk designansøgning)

  • Søge hos EUIPO om at opnå en registreret EU-designret efter forordningens regler (EU-designansøgning)
  • Hverken PVS eller EUIPO undersøger som udgangspunkt nyhed eller individuel karakter før registreringen

Ibrugtagning
- Tage designret i brug efter reglerne om uregistreret EU-designret i forordningen”

International designregistrering ved WIPO via Geneve-aftalen

24
Q

Hvordan stiftes en patentret?

A

“Registrering
1. søge patent i Patent- og Varemærkestyrelsen (national patentsøgning)

  1. søge patent i Patent- og Varemærkestyrelsen i PCT-systemet (international patentansøgning)
  2. søge i Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) efter EPK-systemet”
25
Q

Hvordan stiftes en brugsmodelret?

A

“Registrering
Ved ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS), jf. BML §§ 1 og 14. “

26
Q

Hvad er varigheden for en ophavsret?

A

“Ophavsretten til et værk varer indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår, jf. OPHL § 63.

Naborettigheder:
- Udøvende kunstnere 50 år efter udgangen af det år, hvor fremførelsen skete, dog 70 år fra udgivelses/ offentliggørelsestidspunltet, hvis en videooptagelse udgives eller offentliggøres inden et år efter fremførelsestidspunktet

  • Lydoptagelser (66) 50 år fra lydoptagelsen, men 70 år fra lydoptagelsen hvis den udgives eller offentliggøres inden for de 50 år
  • Billedoptagelser (67) 50 år fra optagelsesåret
  • radio- og TV udsendelser (69) 50 år fra udgangen af det år hvor udsendelsen skete
  • fotografiske billeder (70) 50 år fra udgangen af det år, hvor billedet blev taget
  • kompilationer (71) 15 år fra kompilationsskabelsestidspunktet
  • udenlandske pressemeddelelser (12 timer efter offentliggørelse i DK)
27
Q

Hvad er varigheden for en varemærkeret?

A

“HR for ibrugtagne: evigtvarende, til de ikke længere bruges

HR for registrede varemærker: registreres det for perioder af 10 år regnet fra ansøgningsdatoen (DK + EU), hvor det kan fornyes hvert 10. år, jf. VML § 24.

Registrerede mærker ophører når:
* Registreringen ikke fornys
* Kollision med ældre mærke
* Hel eller delvis ophævelse ved dom/administrativ omprøvning, jf. §§ 33 og 34
* Manglende særpræg
* Brugspligten ikke opfyldt (dvs. varemærket ikke taget i brug inden 5 år efter registreringsprocedurens afslutning), jf. VML § 10 c, jf. § 25
* “Degeneration”, dvs. når f.eks. navne, der tidligere var særlige, bliver til generiske betegnelser, f.eks. bungy jump, linoleum og nylon, jf. VML § 26, stk. 1, nr. 1
* Vildledning med hensyn til varens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse, jf. VML § 26, stk. 1, nr. 2”

28
Q

Hvad er varigheden for en designret?

A

Registrerede design (DSL § 23):
En designregistrering foretages for fem år ad gangen og kan højst gælde i 25 år, regnet fra ansøgningsdagen, jf. DSL § 23, stk. 1, og DEF art. 12

Uregistrerede design (DEF art. 11, stk. 1 og art. 110 a, stk. 5):
- Beskyttelsesperioden er 3 år, og herefter kan designet heller ikke søges registreret, j. DEF art. 11, stk. 1, jf. art. 110a, stk. 5. “

29
Q

Hvad er varigheden for en patentret?

A

Varer op til 20 år, PTL § 40.
Der skal betales gebyr for fornyelse hvert år.

  • SPC-reglerne ved markedsføringstilladelse om lægemidler
30
Q

Hvad er varigheden for en brugsmodelret?

A

3 år fra ansøgningsdagen med mulighed for forlængelse til max 10 år, jf. BML § 38.

31
Q

Hvilke undtagelser/ indskrænkninger gælder for ophavsretten?

A

Efter tre-trins-reglen (TRIPS og infosos-direktivets art. 5, stk. 5) må undtagelserne til ophavsretten kun bruges: 1) i visse specielle tilfælde, 2) der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser 3) og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser.
1. Aftalelicensregel, OPHL § 50 +30-35 a (DR + TV2)
2. Tvangslicensregel, jf. § 68 (Gramex)
3. Fribrugsregler (nedenfor):
Lovbestemte indskrænkninger:
- Midlertidig digital eksemplarfremstilling, OPHL § 11 a
- Eksemplarfremstilling til privat brug, OPHL § 12 - dog kun personlig brug ved digital eksemplarfremstilling
- Brug af værker i undervisningssammenhæng, OPHL § 13
- Fotokopiering i organisationer, OPHL § 14
- Optagelse af radio- og tv-udsendelser til brug på døgninstitutioner, OPHL § 15
- Brug på arkiver, biblioteker og museer, OPHL §§ 16-16 b
- Handicapvenlige eksemplarer, OPHL §§ 17-17 e
- Undervisningsantalogier og sangtekster beregnet til brug på møder, OPHL § 18, stk. 1
- Konsumption, OPHL §§ 19 og 20
- Offentlig fremførelse ved gratisarrangementer, gudstjenester og undervisning, OPHL § 21
- Citat, OPHL § 22
Ulovbestemte indskrænkninger:
- De minimis-princippet (bagatelbrug)
- Parodier, satire mv. –> implementeret i EU-ret (infosoc-direktivet art. 5), men ikke i DK

32
Q

Hvilke undtagelser/ indskrænkninger gælder for varemærkeretten?

A
  • Privat brug
  • (handler hvorvidt der søges økonomisk Vinding er ikke længere privat, jf. dommen med de to Rolex-ure, hvor blot importen af to falske ure krænkede varemærket fordi den var erhvervsmæssig
  • Konsumption, VML § 10 a - samtykket skal være givet for hver enkelt eksemplar af den vare, mht hvilken der påberåbes konsumption, jf. Sebago
  • Eget navn og adresse, jf VML 10, stk. 1, nr. 1
  • Beskrivende brug, jf. VML 10, stk. 1, nr 2
  • Refererende brug når nødvendigt på tilbehør eller reservedele, VML 10, stk. 1, nr. 3
  • Sammenlignende reklame, VML § 4, stk. 3, nr. 6 og MFL § 21 - skal være korrekt og loyal informativ reklame
  • Ældre rettighed af lokal karakter, VML 10, stk. 3
  • Degeneration, jf. 26, stk. 1, nr. 1
  • Rekvisitter (ingen krænkelse af spinnigcyklen “Supreme” at den blev brugt som rekvisit i en reklame for dn top, jf. U.2012/3067 SH
  • Udsmykning og informationsbrug - Adidas’ tre striber var ikke krænket, d’s en jakkes ærme havde fået påsyet fire parallelle, lige bredde og lige lange striber, fordi striberne udelukkende opfattes som udsmykning og således ikke som led i kommunikation
  • Parodier, f.eks. Fack Ju Göthe- dog ikke hvis brugt som et reelt varemærke , f.eks. Puma/ Pudel sagen
33
Q

Hvilke undtagelser/ indskrænkninger gælder for designretten?

A

Udnytte design privat, DSL § 10

Udnytte design som led i forsøg, DSL § 10, nr. 2

Eftergøre et design i ““citatøjemed”” eller mhp. undervisning, DSL § 10, nr. 3

Bruge designbeskyttet udstyr på udenlandske skibe og fly, der er midlertidigt i DK eller i EU og importere designbeskyttede reservedele, DSL § 11, nr. 1

Konsumption, jf DSL 12

Forbenyttelsesret, jf. DEF art. 22/ DSL 31, stk. 2

Must match, jf. DSL 23, stk. 2 - kun 15 års dansk designbeskyttelse for bestanddele, som har til formål at genskabe hovedproduktets æstetiske udseende. Dele af sammensatte produkter beskyttes kun, hvis de er synlige under normal brug og de pågældende dele i sig selv er nye og individuelle

Repair clause (EU must match), jf. art. 110 a: ingen beskyttelse

Must fit, DSL 8 - kan ikke opnås designret til dele af et produkt, hvis udformning er bestemt af, at det rent teknisk skal kunne passe sammen med hovedproduktet.
- Dog Lego-reglen i 8, stk. 2

Udelukkende bestemt af en teknisk funktion:

  • HR: et design kan godt være designretligt beskyttet med skyldig hensyntagen til funktionen

-U: DEF art. 8, stk. 1/ DSL 8, stk. 1, nr. 1): Et EU-design kan ikke opretholdes, hvis en producent ikke har haft noget valg mht. designet, fordi den tekniske produktion af designet har “låst” designet

  • Undtagelsen omfatter kun design, hvor funktionen har været eneafgørende for udformningen, jf. Doceram - ikke afgørende on der er alternative designs
  • kausalitetsteorien er altså den rette fortolkning: at der blot er adgang til alternative former ved et produkt, vil ikke i sig selv bringe et design udenfor undtagelsen
34
Q

Hvilke undtagelser/ indskrænkninger gælder for patentretten?

A

Private foranstaltninger

Videnskabelige forsøg

Konsumption

Handlinger for at opnå markedsføringstilladelse

Tilberedning i et apotek

Forbenyttelsesret

35
Q

Hvilke undtagelser/ indskrænkninger gælder for brugsmodelretten?

A
  • BML § 6, stk. 3:
  • Ikke-erhvervsmæssigt øjemed
  • Konsumption
  • Forsøg
  • Magistrel ordination
  • BML § 7
  • Reproduktion af biologisk materiale - beskyttelsen omfatter ‘fremtidige generationer’, men dog konsumeres patentretten til fremtidige generationer, hvis de er reproduceret som nødvendigt led i den anvendelse hvortil de er markedsfører

BML 8: Farmers privilege, der giver landmænd adgang til at benytte en del af deres egen høst eller avl til udsæd eller videre avl

  • BML § 9: Forbenyttelsesret
  • Tvangslicens: kun ved manglende brug (BML § 41), visse tilfælde afhængighed (BML § 42). “
36
Q

Hvad er betingelserne for krænkelse af ophavsretten?

A

HR: Hvis man skaber et værk, har man rettigheder til eksemplaret + alle andre ting i verden, der minder retsstridigt om det! (også over eksemplarfremstilling i ændret skikkelse)

  • OBS: Princippet om den manglende idébeskyttelse; man kan ikke krænke en idé
  • Heller ikke krænkelse ved fri benyttelse, jf. 4, stk. 2

Krav for krænkelse af eneretten:

  1. Kravet om en identitetsoplevelse
  2. Der skal være sket en efterligning; man skal have kigget efter, bevidst eller ubevidst - her har dobbeltskabelseskriteriet traditionelt haft betydning
  3. Der skal være overtaget beskyttet stof
  4. Det overtagne skal kunne genkendes i værk nr. 2
  • I Vola-dommen var det overtager kombineret med noget andet, så det fik et nyt og individuelt indtryk - således ikke krænkelse (brugskunst)
  • Jo mere originalt - des større beskyttelse
37
Q

Hvad er betingelserne for krænkelse af varemærkeretten?

A

Krænkelse forudsætter, at varemærket anvendes:
1. Erhvervsmæssigt

  1. I forbindelse med varer eller tjenesteydelser

Beskytter imod:
Dobbeltidentitet, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 1
- Dvs. når et varemærke er kopieret én til én (identiske) og der er varelighed

Forvekslingsprincippet, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 2
- Når et varemærke til forveksling ligner et andet varemærke og der er varelighed
- Man tager udgangspunkt i opfattelsen af en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger af de pågældende varer eller tjenesteydelser
- princippet om det udviskede erindringsbillede: man tager hensyn til at forbrugeren ikke husker alle detaljerne fra det oprindelige varemærke; således kan en side om side sammenligning ikke siges at være afgørende

Velkendte varemærker, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 3,
- hvorefter et velkendt varemærke er krænket, hvis tegnet ligner varemærket og brugen af tegnet uden rimelig grund utilbørlig udnytter eller skader varemærkets renommé - intet krav om varelighed efter denne regel (Kodak-reglen)

38
Q

Hvad er betingelserne for krænkelse af designretten?

A

Registrerede designs:

  • Ved fastlæggelsen af beskyttelsens omfang skal man tage udgangspunkt i designregistreringen og ikke i det produkt, som designet er anvendt på, jf. SHD af 23.4.2013
  • Et dansk registreret design nyder beskyttelse over for andres brug af et design, der ”ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk. Ved vurderingen af designrettens omfang skal der tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet”, jf. DSL § 9, stk. 2

EU-designs:
- Registreringen af er EU-design medfører en eneret efter DEF art 19 til “brug” af designet, hvilket indebærer fremstilling, udbud, markedsføring, indførsel af et produkt, der bruger designet

  • Eneretten af et design kan godt være krænket ved selve afbildningen af produktet, jf. f.eks. ICE (tog-dommen)

Uregistrerede designs:

  • Det fremgår således af DEF art. 19, stk. 2, at beskyttelsen her er af den samme struktur som den ophavsretlige, dvs. at man kun kan imødegå krænkelser, ”hvis den brug, som der gøres indsigelse imod, skyldes kopiering af det beskyttede design”
  • en krænkelse af et ikke-registreret EU-design kræver altså ond tro
39
Q

Hvad er betingelserne for krænkelse af patentretten?

A

“Patentkravslæren
Hvis opfindelse nr. 2 falder ind under patentkravene beskrevet i opfindelse nr. 1, er der sket en krænkelse (PTL § 39).

Ækvivalenslæren
Hvis opfindelse nr. 2 ikke kan udgøre en krænkelse efter patentkravene, er der alligevel en krænkelse, hvis opfindelse nr. 2 er ækvivalent (nærliggende) med opfindelse nr. 1.

  • se Guldager-dommen, som udtrykkeligt kan siges at inkorporere ækvivalensprincippet i dansk ret og den efterfølgende U. 2014.488 H
40
Q

Hvad er betingelserne for krænkelse af brugsmodelretten?

A

“Beskyttelsen bestemmes af brugsmodelkravene, jf. BML § 37 (ligesom i patentretten, PTL § 39). Beskyttelsens omfang bør afspejle opfinderens tekniske bidrag.

OBS: man skal være mere påpasselig med at anvende ækvivalensreglen ved brugsmodelretten, fordi brugsmodelbeskyttelsen ikke er lige så stor som patentretten. “

41
Q

Hvad drejede KODA mod Novo Nordisk om?

A

Direkte fremførelse, jf. OPHL 2, stk. 3, nr. 3. Var fremførelsen offentlig efter det nordiske offentlighedsbegreb?

Ja pga.:
- Musikken var fremtrædende og havde en central rolle
- Særdeles højt deltagerantal
- Savnede reel privat karakter
- Novo var ansvarlig arrangør
- Dømt efter 2, stk. 3, nr. 3

42
Q

Hvad drejede Anne Black sagen om?

A

Om Salling Group havde krænket Anne Blacks værker (hængepotte, vase og lågkrukke).

LR fandt at hængepotten var krænket efter OPHL 1, stk. 1, og at hængepotten, vasen og lågkrukken var krænket efter MFL 3, stk. 1

  • LR lagde vægt på det EU-retlige kriterie om egen intellektuelle frembringelse + frie og kreative valg
  • LR lagde vægt på dobbeltskabelseskriteriet og på at det var helt usandsynligt at produkterne er udformet uden kendskab til Anne Blacks værker
43
Q

Hvad er kriterierne for, at der foreligger overføring til almenheden

A
  1. Overføringen skal rette sig mod et betydeligt, ubestemt antal deltagere
  2. Overføringen skal ske bevidst sf den, der står for overføringen
  3. Skal være ved hjælp af elektroniske midler
  4. Fra et andet sted end der, hvor publikum er
44
Q

Hvad er reglerne om ansatte og arbejdstageres ophavsret?

A

Hvis værket er et edb-program, overgår ophavsretten til arbejdsgiveren, jf. OPHL 59

Ellers får arbejdsgiveren kun ophavsretten, hvis:

  • værket er skabt som led i et egentligt ansættelsesforhold
  • den ansatte har skabt værket som en del af sine arbejdsopgaver

Ledende dom ‘Politiken’ - U.1987.901H: Højesteret udtalte her, at en Politiken journalists ophavsret ikke var overgået til Politiken i videre omfang end nødvendigt af hensyn til Politikens sædvanlige virksomhed

45
Q

Forklar prioritetsreglerne

A

Efter PTL 6 kan man søge om patent i Danmark med prioritet fra en tidligere patentansøgning i udlandet i op til 12 måneder efter den første ansøgning. Ens prioritetsdato efter first to file dato regnes herefter fra den oprindelige ansøgning og ikke den danske. Samme omvendt, hvis man først søger i DK og derefter vil søge i udlandet, jf. Pariserkonventionen

Efter VML 12 a kan en dansk varemærkeansøger få prioritet fra en tidligere udenlandsk ansøgning i op til 6 måneder efter den oprindelige ansøgning
- tilsvarende fsva. EU-varemærker, artikel 34-36 VMF

46
Q

Forklar first-to-file princippet, offentliggørelsesproceduren og forbenyttelsesretten

A

First-to-file princippet: den første, der søger om patent på en opfindelse, får patentet.

  1. Ved ansøgningen betales der ansøgningsgebyr. Herefter prøver PVS patentet for patenterbarhed og nyhed
  2. Patentmyndighederne offentliggør sagens akter og opfindelsen efter 18 måneder fra man har søgt om patentet, jf. PTL 22. Indholdet i ansøgningen, der offentliggøres er “nyhedsskadelig” i forhold til øvrige ansøgninger, der er indgivet efter ansøgning nr. 1. Senere opfindelse vil derfor ikke opfylde nyhedsbrevet efter offentliggørelsen.
  3. Der er mulighed for at gøre indsigelse i en periode på 9 måneder fra bekendtgørelsen af patentmeddelelsen, jf. PTL 21 på baggrund af manglende manglende nyhed og opfindelseshøjde. Herefter erklærer PVS patentet for ugyldigt eller opretholder det i ændret form, jf. PTL 23, stk. 3
  4. Der gælder en forbenyttelsesret efter PTL 4, hvor en opfinder, der har gjort samme opfindelse, men ikke kom først til patentet, fortsat kan udnytte opfindelsen (kan dog ikke forbyde andre opfindelsen, og den kan ikke overdrages - det er ikke en patentret)
47
Q

Hvad er reglerne om ansatte og arbejdstageres patentret/brugsmodelret?

A

Lov om arbejdstageres opfindelser (LAO):

  • HR: Opfinderen har altid opfinderretten, PTL 1 + LAO 3
  • U: Arbejdsgiveren kan få overdraget retten, jf. LAO 5, hvis:

1) Udnyttelse af opfindelsen falder inden for virksomhedens arbejdsområde, eller

2) Hvis opfindelsen angår en bestemt arbejdsopgave, som virksomheden har stillet

Underretningspligt efter LAO 6

Opfinderen har ret til rimelig godtgørelse, medmindre opfindelsen ikke går ud over hvad den ansatte med rimelig kunne forudsættes at præstere, jf. PTL 8

Lov on opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (LOF):
HR: Patentretten tilkommer opfinderen, jf. LOF 7
U: institutionen har krav på en opfindelse m, som den ansatte har gjort som led i arbejdet, jf. LOF 10, stk. 1, overført til sig, jf. LOF 8

  • den ansatte har krav på rimeligt vederlag, hvis retten udnyttes erhvervsmæssigt, jf. 12
  • bemærk vederlag modsat godtgørelse, dvs. opfinderen er bedre stillet efter LOF end LAO
48
Q

Redegør for de absolutte og relative registreringshindringer i varemærkeretten

A

Absolutte registreringshindringer, VML 13-14

a. Tegnet kan udgøre et varemærke, herunder om det kan gengives på en klar og præcis måde 13, nr. 1

b. Om det har særpræg 13, nr. 2

c. om det udelukkende består af en form eller anden egenskab, som 1) følger sf varens karakter, 2) er nødvendig for at opnå et teknisk resultat eller 3) giver varen en væsentlig værdi

d. Om det strider mod lov, den offentlige orden eller sædeligheden

e. Om det kan vildlede offentligheden

f. Om det indeholder en kongekrone eller andet statussymbol

g. Om det er ansøgt i ond tro

De relative registreringshindringer:

a. Ældre varemærker

b. Agenter eller repræsentanter

c. Virksomhedsnavne og andre “forretningskendetegn”

d. Personnavne mv. og særegne navne på fast ejendom

e. Ophavsret og industrielle rettigheder

f. Varemærketyveri

Immaterialret (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions