Oral Exam Flashcards
De 5 P’er
Plan: Inden man kommunikerer (laver en kampagne, reklame, poster på sociale medier m.m.), har man en plan for kommunikationen, man forsøger at forudsige hvilken effekt og værdi kommunikationen bringer/skaber. Planen er lavet i forvejen og kan indeholde både generelle og meget specifikke intentioner eller handlinger. Indholdet i planen er ofte nedskrevet, godkendt af øverste ledelsesniveau og kommunikeret til medarbejderne, (intenderet strategi)
Ploy: ordninger skabt for for eksempel at overliste en modstander; et kommunikativt trick lavet som reaktion på ændringer eller hændelser i omgivelserne – situationer, der ikke var forudset, men som håndteres bevidst.»_space;> ploys skal ses som specifikke ‘one-timers’. Deres effekt og relevans er tidsbegrænset»_space;» sker tit i politisk kommunikation (valg), hvis modstanderne siger noget dumt, udnytter de andre det. En slags improviseret plan.
Pattern: når strategisk kommunikation kommer til udtryk primært gentagne mønstre, fx en organisation bruger samme logo / melodi i reklamerne, som skaber genkendelighed. Dette er et bevidst mønster.
Position: Strategi som position defineres ud fra de handlinger, en organisation udfører for at opnå en bestemt position i forhold til sine omgivelser – ofte i forhold til sine sammenlignelige organisationer. Eller placere sig i en bestemt niche eller segment. Det bliver her et spørgsmål om at tilpasse sig omgivelserne eller påvirke dem på en måde, der gør, at organisationen kan opnå den ønskede position. Fokus er på de eksterne forhold.
Perspective:
Strategi som en organisations kollektive tankegang eller kultur - en indgroet måde at gøre tingene på (ubevidst og emergent). Her er strategien indlejret i organisationens daglige operationer og kultur og drives af dens overordnede verdenssyn og identitet.
Intenderet vs. Ikke Intenderet Emergent
intenderet (venstre side af de 5P’s): det er top-down handlinger. Man har besluttet for handlingen inden man handler.
Ikke Intenderet (emergent) (højre side af 5P’s): handlingen sker inden man har besluttet sig. Mere bottom-up. Rutineret handling. Man gør det fordi man ”altid” gør det. I organisationen sker det tit, at man forklarer hvad man har gjort, og ikke hvad man skal gøre. Man prøver at rationalisere ens handlinger.
Man starter ved Deliberate > jo mere man bevæger sig fra Plan, Ploy og hen til Perspective yderst til højre, jo mere emergent bliver det.
SWOT
SWOT-modellen har til formål at hjælpe en organisation med at evaluere styrker, svagheder, muligheder og trusler ved en organisation og dens aktiviteter (produkt og/eller en service).
Strengths (internal condition): disse er funktioner/aktiviteter i organisationen, der giver den en fordel frem for andre.
Weaknesses (internal condition): funktioner/aktiviteter, der stiller organisationen dårligere i forhold til andre.
> > Eks. Begge kan relatere til spørgsmål i form af organisationens størrelse, dens økonomiske situation, dens omdømme osv.
Opportunities (external environment): disse er eksterne faktorer, som organisationen kan udnytte til sin fordel.
Threats (external environment): disse er eksterne faktorer, der kan skabe problemer for organisationen.
> > Eks. disse kan relatere til emner som aktuelle trends og mode, finansiel stabilitet, reguleringer osv.
PESTEL
En analytisk ramme (som minder om SWOT, eller the five forces) for at anlysere en virksomheds eksterne makro miljømæssige faktorer. one-way relationship.
(modsat Externel faktors som har two-way interaktion > five forces.).
Vigtigt hvis man vil starte en virksomhed, eller hvis man vil træde ind på et fremmed marked med andre eksisterende virksomheder.
De udefrakommende faktorer der kan påvirke virksomhedens kommunikations og handlinger. Disse faktorer er noget som virksomheder skal tage hensyn til.
Political: hvordan og i hvilken grad regeringen blander sig i økonomien eller industrien? - Hvilke politiske regler har regeringen sat?
- regerings politik
- skat politik
- Trading osv.
- hvordan er sundhedssystemet reguleret
- Hvordan ser infrastrukturen ud?
Economic (økonomisk): hvordan er økonomien i landet?
- økonomisk vækst?
- inflations, exhange rates m.m.
- arbejdsløshedsraten
- Dette kan have en direkte / inddirekte longterm effekt på virksomheden, da det påvirker køber købekraft. (lav købekraft = lave priser).
Social: repræsenter de demografiske karakteristika, normer, populationens værdier ,og også trends som:
- populationens vækstrate
- aldersfordeling
- indkomst leveler
- attityder til karrierer, sundhed og livsstil.
- kulturelle barrierer
- siger også noget om den lokale arbejdskraft
Technological (teknologi): Nye teknologi på vej? eller er der regulationer på teknologi?
- automation
- teknologisk “awareness”
- teknologisk forandring
Environmental (miljø):
- vejr
- klima
- klima forandringer
- CSR og sustainability
Legal (lovgivning): overlapper lidt med politiske faktorer men omhandler mere specifikke love som:
- diskriminationslove
- love om ansættelse
- forbrugeraftaleloven
- Købeloven (reklamationsret)
- copyright/patent love
- sundhed og sikkerhedslove
Simpel stakeholder model
En måde virksomheder kan danne overblik over sine stakeholders! > At undersøge hvem organisationens stakeholders er, og som kan påvirke organisationen i et vis omfang:
Organization i midten > omkring er:
General public, Government, Interest groups, Media, Scientific community, Shareholders, Suppliers, Financial institutions, Employees, Legal systems / courts, Competitors, Consumers
Stakeholder salience model
Af: Ronald K. Mitchell, Bradley R. Agle and Donna J. Wood
En måde virksomheder kan prioriterer sine stakeholders!
Magt: interessentens autoritet eller evne til at påvirke virksomhedens beslutninger. “i hvilket omfang kan interessenten påtvinge sin vilje”
Legitimitet: er interessenters involvering ønskværdige, korrekte eller passende?
I hvilken grad en stakeholders relation med organisationen er baseret på legitimitet og overensstemmelse med sociale normer og forventninger. Stakeholdere, der anses for at have en legitim ret til at påvirke organisationen, vil være mere iøjnefaldende.
Urgency (hast): i hvilken grad haster interessentens krav på virksomheden - ‘Graden’ afhænger ikke kun af tidsfølsomhed, men også af hvor ‘kritisk’ forholdet er til interessenten eller vigtigheden af deres påstand.
fx. Kan lægemiddelstyrelsen regulere på lægemiddelområdet, hvilket kan påvirke Novo Nordisk.
Stakeholder vs Shareholder
?????
Markedstypologier
- Monopolistisk: På et monopolistisk marked er der kun én leverandør af et bestemt produkt og/eller en bestemt tjeneste. fx skat, de er de eneste der må lave handlingen på markedet. Det kan også være Novo Nordisk, med deres patenter
- Oligopolitisk: Et oligopolistisk marked er karakteriseret ved at have et begrænset antal organisationer, der opererer inden for samme branche. Få udbydere der sætter betingelserne for markedet. fx mediebranchen / tv-branchen (platforme udbydere: få store spillere der styrer det).
- Hyperkompetitivt: mange (og skiftende) udbydere fx restaurationsbranchen, tøjbutikker, smykker, beauty, teknologi. På dette marked er det svært at vækste og få flere tilhængere, fordi der er så mange der konkurrerer om det samme. Alle forsøger at skabe noget nyt, for at skille sig ud.
- Homogent: mange (og ens) udbydere, hvor det ofte er prisen der er afgørende. Fx landbrugsprodukter (mel, sukker m.m.) eller Grill, og kebabsteder > hvis et kebabsted vinder Byens Bedste, vil kebabstedet forsøge at adskille sig selv fra resten af kebabstederne (fordi de har vundet en pris) og på den måde forsøge at bevæge sig op og væk fra det homogene marked, med ønsket om at få flere kunder.
The five forces
af: Michael Porter.
Porters Five Forces er en model til analyse af den branche virksomheden, befinder sig i samt de konkurrencemæssige kræfter, virksomheden står overfor og som påvirker virksomhedens konkurrenceposition. (eller viser en branches attraktivitet) > task environment.
- Customers: Købernes forhandlingsstyrke. Magtfulde hvis de køber store volumer (fx. en tøjbutik køber et parti hjem). Hvis vi har standardprodukter kan en kunde altid købe hos en anden udbyder.
- Substitutes: Truslen fra substituerende produkter. Hvis en virksomhed helt eller delvist fra en anden branche kan overtage vores kunder. Fx kamerabranchen.
- Suppliers: Leverandørernes forhandlingsstyrke. Hvis det er magtfulde kan de sætte prisen op (leverage) fx hvis der er få leverandører tilstede (unik position). eller hvis andre brancher er vigtigere for leverandøren.
- New entrants: Truslen fra nye indtrængere. Er der store virksomheder med stærke varer på markedet? Fx McDonald eller CocaCola? Disse kan også have en fordel fx. placering af butik (McDonald > Burgerking). Regler/love kan forhindre nye at trænge ind (fx. miljø- og sundhedsregulering af fødevarer m.m.).
- Rivalry: Rivalisering mellem eksisterende virksomheder i branchen > fx. priskonkurrence, produktintroduktion, markedsføringstiltag m.m. Jo flere virksomheder i branchen, jo hårdere konkurrence. Produktionsmæssige aspekter fx ubalance i kapacitet/udbud > stilles dårligt ift andre virksomheder.
Eks. Novo Nordisk
Organisationsmål vs. kommunikationsmål
Organisationsmål: refererer til de overordnede mål og resultater, som en organisation stræber efter at opnå. Disse mål er typisk knyttet til organisationens mission, vision og strategiske planer. Organisationsmål kan omfatte økonomiske mål som indtjening og vækst, sociale mål som bæredygtighed og samfundsansvar, samt operationelle mål som effektivitet og kvalitet.
Kommunikationsmål: refererer til de specifikke resultater, som organisationens kommunikationsaktiviteter sigter mod at opnå for at understøtte opfyldelsen af organisationsmålene. Disse mål fokuserer på effektiv kommunikation med interessenter såsom medarbejdere, kunder, investorer, og offentligheden. Kommunikationsmål kan omfatte at opbygge brandbevidsthed, forbedre omdømme, fremme produktkendskab eller håndtere kriser.
AIDA modellen
Når man introducerer et nyt produkt, hvor man skal tiltrække opmærksomhed (attention), skabe interesse (Interest) og skabe lyst (desire), før man kan forvente at få publikum (altså potentielle kunder) til at forpligte sig til handlingen (action) med at købe produktet.
Modellen er at få forbrugeren til at handle efter organisationens mål.
Word of Mouth
Når folk snakker om eller anbefaler et produkt / service til hinanden uopfordret (uden betaling).
“En interaktiv udveksling mellem to eller flere forbrugere, der ikke er kommercielt motiveret.”
Hierarchies of effect
Effekthierarkiet beskriver annoncerings indvirkning på kundernes beslutningstagning om køb af bestemte produkter og mærker i en række adfærdsstadier.
Effekthierarkimodellen består af tre hovedstadier: det kognitive stadie (bevidsthed, viden); det affektive stadie (liking, præference, overbevisning); og adfærdsstadiet (køb).
Dette viser en potentiel kundes overgang fra ikke at kende et produkt eller mærke til at kunne lide det og til sidst foretage handlingen til køb.
Mission vs. vision
En mission: beskriver det grundlæggende formål med en organisation. Den definerer, hvorfor organisationen eksisterer, hvad den gør, og hvem den tjener. Det kommunikerer kerneårsagen til organisationens eksistens og dens primære aktiviteter.
fx. “Roskilde Universitet flytter samfundet med banebrydende tværfaglig forskning og uddannelse”
En vision: beskriver en organisations langsigtede ambitioner og mål. Den beskriver, hvad organisationen sigter mod at opnå i fremtiden, ofte udtryk for en ønsket fremtidig tilstand eller den indflydelse, organisationen håber at få på verden.
fx. “Rokilde Universitet vil være blandt de foretrukne europæiske universiteter inden for tværfaglig videnskab”
S.M.A.R.T model
Af. George T. Doran.
“Hvad man ønsker at opnå, og hvordan”
Specific (konkret): Målet skal definere det ønskede resultat.
Measurable (målbart): Målet skal definere, hvordan resultatopnåelsen vurderes.
Attainable (opnåeligt): Målet skal kunne realistisk nås med organisationens ressourcer.
Relevant (Relevant): Målet skal bidrage til at opnå organisationens mål.
Time-framed (tidsbegrænset): Målet skal definere, hvornår det ønskede resultat skal være opnået.
Forward encoding
At gøre modtageren klar til noget fx. en begivenhed, et album-release (sætter sig i hukommelsen på modtageren, så de handler på en bestemt måde, senere i processen)
Kaldes også priming!
fx. gøre vælgeren klar til, at når de går i stemmeboksen, så er det X parti, de skal stemme på.
Immersiv kommunikation
Refererer til en form for kommunikation, der har til formål at engagere deltagerne dybt ved at skabe et miljø eller en oplevelse, der omgiver dem, og som ofte udvisker grænsen mellem den fysiske og virtuelle verden.
Fx. VR. eller Immersive Storytelling (lydteknologi skaber narrativer, der indsuger lytteren/seeren i historien fx. Kindel)
“Kommunikation er process fordi….
kommunikation er ikke ren transmission fra afsender til modtager, men noget de involverede parter gør sammen. Kommunikation er derfor en kollaborativ meningsdannelse”
Af. Stuart Hall.
Encoding vs. Decoding
(Kommunikation som proces)
Encoding (kodning): refererer til den proces, hvor afsenderen af et mediebudskab konstruerer og koder budskabet. Det indebærer valget af sprog, billeder, symboler og andre repræsentationsformer, der bruges til at formidle budskabet.
Decoding (afkodning): modtageren forsøger at forstå og tolke det kodende budskab. Modtageren bruger deres egne erfaringer, baggrund, værdier og kulturelle kontekst til at give mening til mediebudskabet.
Kan også lægge op til Sense-Making processen af Karl Wick > skaber mening ud fra forståelsesrammen.
Pro-active vs. Retro-active
Pro-active: Her laver man en forhistorie, varmer publikum op til en stor begivenhed (tentpole) (minder om forward encoding)
Ex. Den første Barbie-dukke blev lanceret i 1960’erne.
Retro-active: Man skaber nye kommunikative tiltag EFTER og på grundlaget af den store begivenhed (tentpole), som holder historien kørende.
Ex. Efter Barbie-udgivelsen, blev der udgivet barbie-bøger, Barbie the Movie, Merch tøj osv. osv.
Retro-active er virksomheders måde at…
bygge et univers på, hvor historien / brandet kører videre og videre (udvikles).
Tentpole er…
en hovedbegivenhed som kommunikation leder op til (pro-active) eller bygger ud fra (retro-active).
Crossmedia communication
Tværmedial kommunikation er en form for kommunikation hvor man bruger flere forskellige medier til at udbrede sit budskab. Her tages højde for de affordances hvert medie tilbyder, hvor budskabet tilpasses til de forskellige platformenes unikke muligheder for at fortælle forbrugerne historien.
Derudover er fokus på at skabe synergi mellem platformene for at forstærke budskabet og forbedre interaktionen med målgruppen.
fx. Interaktiv markedsføring: Et brand kan lancere en reklamekampagne med en interaktiv konkurrence på sociale medier, en dedikeret webplatform med yderligere indhold og en mobilapp til at følge kampagnen og deltage i aktiviteter.
Transmedia storytelling er…
en proces, hvor integrerede elementer af en fiktion bliver spredt systematisk på tværs af flere leveringskanaler med det formål at skabe en samlet og koordineret underholdningsoplevelse
