Onkologi Flashcards
En 75-årig mand med nydiagnosticeret tyktarmskræft ses til vurdering og information om behandling i ambulatoriet. Han virker skrøbelig, og du beslutter dig for at henvise ham til geriaterne som ser ham hurtigt og laver en CGA. Hvad står bogstaverne i CGA for?
1. Complete Geriatric Assessment
2. Comprehensive Geriatric Analysis
3. Complete Geriatric Assessment
4. Comprehensive Geriatric Assessment
5. Comprehensive Global Appraisal
4: Comprehensive Geriatric Assessment
Hvad består en CGA af?
1. Vurdering af patientens funktions- og ernæringsstatus og fysioterapeutisk intervention/diætist ved behov
2. En vurdering af patientens mentale og kognitive funktionsstatus samt sociale netværk og intervention ved behov (neuropsykologisk udredning, hjælp i hjemmet)
3. En vurdering af patientens komorbiditeter og afstemning/justering af medicin
4. 1, 2 og 3
5. 1 og 3
4: 1,2 og 3
Hvilket mamma symptom udløser brystkræft pakkeforløb?
1. Papil sekretion
2. Mastalgi
3. Nytilkommet papilretraktion
4. Tyngdefornemmelse
5. Asymmetri i mammastørrelse
3: Nytilkommet papilretraktion
Hvad skal en god henvisning til en nuklearmedicinsk undersøgelse IKKE NØDVENDIGVIS indeholde af oplysninger om patienten:
1. Alder og køn
2. Anamnese
3. Indikation for undersøgelsen
4. Hvad ønskes der svar på?
5. Særlige behov?
1: Alder og køn
Hvad er IKKE indikation for renografi?
1. Forud for planlagt strålebehandling nær nyrerne
2. Forstørrede lymfeknuder i bækkenet
3. Mistanke om afløbsproblem
4. Før kemoterapi mhp. dosisberegning
5. Forud for operation på en nyre
SVAR 4: Før kemoterapi mhp. dosisberegning
Hr. Hansen er nyligt diagnosticeret med lungecancer og bliver drøftet på MDT konference. Der foretages TNM stadieinddeling på basis af billeddiagnostik og patologisvar. Han havde coloncancer for 6 år siden og blev operativt behandlet. Formålet med TNM stadieinddeling er at
1. planlægge yderligere biopsitagning
2. fastlægge specifik targeteret behandling
3. udelukke spredning fra tidligere diagnosticeret cancer
4. visitere til behandling på universitetshospital
5. definere sygdomsudbredning af lungekræft
SVAR 5: definere sygdomsudbredning af lungekræft
Fru Nielsen har en forstørret supraklavikulær lymfeknude. Hun ses af øre-næse-hals læge der vurderer at lymfeknuden er malignitetssuspekt. Fru Nielsen mener ikke at hun tidligere har haft kræft. ØNH lægen foretager FNA, tre udstrygninger, som sendes til patologisk undersøgelse inkl. immuncytokemi (der kan laves to markører). Patologen ser strøg af dissocierede, moderat forstørrede celler med tydeligt øget kerne-cytoplasmaratio og nukleoleholdige kerner. De forstørrede celler vurderes malignitetssuspekte. Cellerne er negative for cytokeratin og østrogenreceptor. Hvad kan konkluderes i patologisvaret?
1. Sandsynlig metastase fra sarkom (lymfogen spredning)
2. Sandsynlig metastase fra østrogenreceptor negativ mammacancer,
3. Sandsynlig metastase fra cancer i hoved-hals området pga. lokalisationen
4. Muligvis malignt lymfom, men der er behov for histologisk biopsi
5. Der er ikke holdepunkt for malignt melanom metastase
SVAR 4: Muligvis malignt lymfom, men der er behov for histologisk biopsi
57 årig kvinde som tidligere er opereret for mamma cancer. Hun er fulgt uden efterbehandling. Patienten har gennem et par uger dagligt haft hovedpine af stikkende karakter. Hun indbringes i FAM grundet et krampetilfælde. Akut CT skanning beskrives med stort ødem i venstre hemisfære. Supplerende MR skanning beskriver en 64x45x47 mm ikke kontrast opladende proces i venstre hemisfære. Der fortages partiel resektion. Histologien viser diffust astrocytom, IDH 1 muteret, WHO grad 2. Post-operativ MR skanning beskriver en 54x43x27 mm ikke kontrastopladende tumorrest. Patienten beskrives velbefindende. Hvad sker nu?
1. Patienten tilbydes patienten strålebehandling pga. tidlige mammacancer.
2. Patienten tilbydes kemoterapi pga. stor tumorrest.
3. Patienten tilbydes immunterapi for at mindske risiko for hævelse i hjernen.
4. Yderligere kirurgi overvejes før endelig stillingstagen til onkologisk behandling.
5. Patienten følges uden behandling, da patienten beskrives velbefindende efter operationen.
SVAR 4: Yderligere kirurgi overvejes før endelig stillingstagen til onkologisk behandling.
67 årig mand er kendt med migræne. Grundet tiltagende hyppighed og sværhedsgrad henvises patienten til MR af cerebrum. Skanningen beskriver en ca. 5x5 cm kontrastopladende tumor i højre frontallap. Der foretages makroradikal operation, hvor histologi viser anaplastisk astrocytom, IDH1 muteret, WHO grad 3. Patienten har let nedsat kraft i højre hånd efter operationen. Hvad sker nu?
1. Patienten behandles med strålebehandling og kemoterapi.
2. Patienten behandles med kemoterapi.
3. Patienten følges i kontrol forløb, da tumor er fjernet makroradikalt.
4. Patienten behandles med immunterapi.
5. Ingen af ovenstående muligheder er korrekte.
SVAR 1: Patienten behandles med strålebehandling og kemoterapi.
MCQ 10.
Hvilket af nedenstående udsagn om ependymom er et korrekt udsagn?
1. Ependymom kan spredes via cerebrospinalvæsken, hvorfor der altid laves supplerende MR af hele kraniospinalaksen
2. Ependymom forekommer dobbelt så hyppigt hos mænd som hos kvinder
3. Ependymom er følsomt for kemoterapi
4. Ependymom behandles altid med både operation, strålebehandling og kemoterapi
5. Incidensen af ependymom er stærkt stigende med alderen
SVAR 1.: Ependymom kan spredes via cerebrospinalvæsken, hvorfor der altid laves supplerende MR af hele kraniospinalaksen
Når kemoterapi gives med henblik på levetidsforlængelse, er responsraten (andel af patienter, der har effekt af behandlingen) bl.a. afhængig af:
1. PD-L1 ekspressionen vurderet i tumorvævet
2. Tidligere god effekt af immunterapi
3. Kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
4. Tumorbyrde mindre end 10*9 kræftceller
5. Anvendelse at kombinationsbehandling med to fase-specifikke kemoterapeutika
SVAR 3: kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
Kemoterapi er en af hjørnestenene i palliativ medicinsk kræftbehandling. Ofte anvendes kombinationsbehandling med to eller flere kemoterapeutika. Hvilket af nedenstående udsagn er FALSKT?
1. Ved kombinationsbehandling med to stoffer gives disse ikke altid sammen (samme dag) i en behandlingscyklus, dvs. der kan eksempelvis gives behandling med begge stoffer dag 1 og kun det ene stof dag 8
2. Ved kombinationsbehandling anvendes kemoterapeutika med forskellige bivirkningsprofiler for at skåne patienten mest muligt
3. Ved kombinationsbehandling må der gerne være kinetisk resistens over for ét af stofferne, da kombinationen overvinder resistensen
4. Ved kombinationsbehandling skal hvert af stofferne være virksomme over for tumor
5. Kombinationsbehandling er oftest mere effektiv sammenlignet med enkelt-stof behandling
SVAR 3: Ved kombinationsbehandling må der gerne være kinetisk resistens over for ét af stofferne, da kombinationen overvinder resistensen
Bivirkninger ved immuncheckpoint-hæmmere af gruppen anti-PD-1 er hyppigt forekommende. Oftest er de milde i styrke, men kan være moderate til svære og kræve behandling. Hvilken behandling vil du da vælge som førstevalg til håndtering af bivirkningerne?
1. Anti-TNF-
2. Methotrexat
3. NSAID
4. Et hvilket som helst anti-inflammatorisk lægemiddel
5. Ingen af ovenstående
SVAR 5: Ingen af ovenstående
Et af de nedenstående udsagn om immuncheckpoint-hæmmere er sandt. Hvilket?
1. Indikationerne for behandling med anti-PD-1 er ganske få og bliver med tiden færre grundet stigende udvikling i kemoterapeutisk kombinationsbehandling
2. Anti-CTLA-4 gives ofte i kombination med anti-PD-1
3. Bivirkningsprofilen er markant forskellig mellem de enkelte anti-PD-1 præparater
4. Antitumoreffekten ved modermærkekræft af kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1 er på niveau med anti-PD-1 alene
5. Alvorlige bivirkninger forekommer hos ca. 50% af patienterne som behandles med anti-PD-1 alene
SVAR 2: Anti-CTLA-4 gives ofte i kombination med anti-PD-1
Hvad gælder om den cancer-specifikke 3-års overlevelse for hoved-halscancer under ét i Danmark:
1. Den cancerspecifikke overlevelse kan ikke opgøres da patienterne oftest dør af noget andet end hoved-halskræft
2. Det er irrelevant at opgøre den cancer specifikke overlevelse idet effekten af behandling fortaber sig i effekten af comorbiditet
3. Den cancerspecifikke overlevelse er 8-16% afhængig af måden at gøre det op på
4. Den cancerspecifikke overlevelse er 40%
5. Den cancerspecifikke overlevelse er 80%
SVAR 5: Den cancerspecifikke overlevelse er 80%
Hvis en person har ét af flg. symptomer i mere end 3 uger bør man overveje at sætte vedkommende i pakkeforløb for hoved-halscancer; hvilket symptom drejer det sig om?
1. Når en person har mere en 5% vægttab
2. Hvis en person har epistaxis
3. Hvis en person har fået knude på halsen
4. Hvis en person oplever stigende grad af træthed (fatique)
5. Når en tandlæge finder leukoplaki hos en person
SVAR 3: Hvis en mand har fået en knude på halsen
HPV-induceret hoved-halscancer behandles overvejende med kemo-radioterapi. Den sygdomsspecifikke 5-års overlevelse ligger på 80-90% på grund af
1. HPV-induceret hoved-halscancer udviser høj strålefølsomhed
2. HPV-induceret hoved-halscancer udviser lav kemo-følsomhed
3. HPV-induceret hoved-halscancer spredning i resektionsranden hvis der foretages operation
4. HPV-induceret hoved-halscancer har ringe tendens til halsmetastasering
5. HPV-induceret hoved-halscancer har ringe tendens til fjernmetastaser
SVAR 1: HPV-induceret hoved-halscancer udviser høj strålefølsomhed
Nogle kræfttyper bliver der færre af i Danmark, og andre bliver der flere af. Hvilken af nedenstående cancertyper er en af de hastigst stigende cancertyper i Danmark?
- Mundhule (oralcancer)
- Nasopharynx (næsesvælg)
- Oropharynx (mundsvælg)
- Hypopharynx (nedre svælg)
- Larynx (strube)
SVAR 3: Oropharynx (mundsvælg)
Incidensen af larynxcancer er siden 90’erne faldet i Danmark. Hvad skyldes det?
1. Der er blevet moderne at drikke øl og vin frem for stærk alkohol
2. HPV-vaccine tilbydes både til drenge og piger
3. Færre danskere bruger røgtobak
4. I stedet for ædle træsorter fra regnskove, bruges hyppigere end før træ fra nordiske skove
5. Der er indført et kræftpakkeforløb
SVAR 3: Færre danskere bruger røgtobak
Nasopharynxcancer optræder endemisk i visse dele af verden. Hvad er den dominerende udløsende faktor:
1. HPV (human papillom virus)
2. EBV (Epstein Barr virus)
3. Alkohol
4. Tobak
5. Ædle træsorter
SVAR 2: EBV (Epstein Barr virus)
Intensiv onkologisk behandling af hoved-halscancer kan omfatte kemo-radioterapi. Hvilken senfølge optræder hyppigst af nedenstående svar:
1. Fibrose på halsen
2. Xerostomi
3. Hæshed
4. Osteoradionekrose
5. Carotis stenose
SVAR 2: Xerostomi
En 60-årig kvinde blev for 5,5 år siden opereret for en coloncancer og har afsluttet kontrol på sygehuset. Kvinden har netop haft en luftvejsinfektion og er behandlet med antibiotika. Hun er selv noget bekymret fordi synes at hun fortsat hoster. Egen læge har bestilt en CT-skanning. Den viser at der er en 2,5 cm nodulus (knudedannelse) apikalt i højre lunge. CT-skanningen viser ikke noget unormalt andre steder. Kvinden er helt upåvirket og i god form. Hvad er det næste der bør gøres?
1. Kvinden skal henvises til kræftpakkeudredning for lungekræft på lungemedicinsk afdeling
2. Kvinden skal henvises til abdominalkirurgisk afdeling til vurdering på mistanke om tilbagefald i lungerne af tarmkræften
3. Kvinden skal henvises til diagnostisk center på mistanke om metastase fra ukendt primærsygdom
4. Kvinden skal henvises til thoraxkirurgisk afdeling mhp. at fjernet nodulus så man kan se hvad nodulus repræsenter.
5. Kvinden skal genhenvises til en ny CT-skanning om en måned for at se om det vokser idet små noduli oftest er uskyldige fund efter en overstået luftvejsinfektion
SVAR 1: Kvinden skal henvises til kræftpakkeudredning på lungemedicinsk afdeling
Den 60-årige kvinde med nodulus i venstre lunge blev henvist til et kræftpakkeforløb. Der er blevet bestilt en PET-CT skanning. Den viser opladning i nodulus i højre lunge, men også fysiologisk opladning i coecum og i forbindelse med udskillelse af det radioaktive FDG i nyrer og blærer. Hals, knogler, lever, binyrer og lymfeknudestationer er upåfaldende uden opladning. Der er blevet foretaget en nålebiopsi af nodulus. Den viste et TTF1 positivt adenokarcinom. Hvordan skal det fund tolkes?
1. Kvinden må antages at have en TFF1 positiv mamacancer og skal henvises til mammografi da PET-CT er en relativ ufølsom undersøgelse for brystkræft
2. Kvinden har efter al sandsynlighed lungekræft idet TTF1 oftest ses ved pulmonalt adenokarcinom
3. Kvinden har formentlig recidiv af tarmkræften med spredning til højre lunge tolket ud fra PET-CT svaret og svaret på nålebiopsien
4. Kvinden har nyrecancer med spredning til højre lunge tolket ud fra PET-CT svaret og det cytologiske svar
5. Kvinden har en immunfølsom cancer, men det kan ikke ud fra de foreliggende undersøgelser angives hvor udgangspunktet for canceren er.
SVAR 2: Kvinden har efter al sandsynlighed lungekræft idet TTF1 oftest ses ved pulmonalt adenokarcinom
En 48-årig mand bliver henvist til Diagnostisk Center på mistanke om malign sygdom. Patienten har haft et vægttab på 8 kg gennem de sidste 3-4 måneder og har nattesved. Han har haft smerter i maven igennem de sidste 6 måneder og lidt ændret afføringsmønster. Patienten får taget en PET-CT, som viser metastasesuspekte forandringer i talrige retroperitonale lymfeknuder. Patienten får taget en biopsi fra en lymfeknude i retroperitoneum. Den viser karcinomceller. Hvilken undersøgelse er overflødig i udredningen af patienten?
- Gastroskopi
- Tumormarkører i blodprøver
- MR skanning af lever
- Ultralyd af testis
- Koloskopi
SVAR 3: MR skanning af lever
En 68-årig kvinde henvender sig til egen læge fordi hun har tabt sig 10 kg gennem de seneste måneder. Patienten klager over let kvalme og halsbrand. Hun har lette smerter i epigastriet med tendens til at stråle om i ryggen. Hun er noget træt, men er ellers i god form. Biokemisk ses påvirkede levertal med forhøjet ALAT 140 U/L (normalt 10-45 U/I), forhøjet basisk fosfatase 367 U/L (normalt 35-105 U/L) og gamma-glutamyltransferase 965 U/L (normalt 10-75 U/L). Øvrige blodprøver (bilirubin, elektrolytter, hæmatologi) er tilnærmelsesvis normale. Der er planlagt en CT skanning af thorax og abdomen. Hvad er da den mest sandsynlige med ovenstående symptombillede, hvis den påviser en cancer?
1. Ventrikelcancer
2. Primær levercancer
3. Tyndtarmscancer
4. Colon cancer
5. Pancreascancer
SVAR 5: Pancreascancer
Den 68-årige kvinde fra forrige opgave fik påvist lokalavanceret pancreascancer. CT-scanning samt anamnese blev drøftet på MDT konference og vurderet non-resektabel som udgangspunkt, men er muligvis potentiel resektabel. Der blev foretaget aflastning af galdevejene og levertallene har normaliseret sig. Hvilken behandling skal patienten tilbydes?
1. Pallierende kemoterapi mhp. at forbedre livskvalitet og forlænge livet
2. Kemo-strålebehandling mhp. helbredelse
3. Kemoterapi mhp. downstaging mhp. mulighed for operativ fjernelse af tumor
4. Primær operativ fjernelse af tumor med efterfølgende strålebehandling hvis resektion er ikke-radikal
5. Immunterapi mhp. downstaging mhp. mulighed for operativ fjernelse af tumor
SVAR 3: Kemoterapi mhp. downstaging mhp. mulighed for operativ fjernelse af tumor
Hvilket udsagn er korrekt om immunterapi til colorectal cancer?
1. Det er kun patienter med metastaserende kræft i colon eller rectum som har gavn af immunterapi.
2. Der er ingen patienter med kræft i colon eller rectum har gavn af immunterapi
3. Det er kun patienter med kræft i colon eller rectum og defekte Mismatch Repair proteiner (dMMR) der har gavn af immunterapi
4. Det er kun patienter med adenokarcinom i colon descendens har gavn af immunterapi
5. Alle patienter med kræft i colon eller rectum har gavn af immunterapi.
SVAR 3: Det er kun patienter med kræft i colon eller rectum og defekte Mismatch Repair proteiner (dMMR) der har gavn af immunterapi
Hvad gælder vedr. endetarmskræft?
1. Et almindeligt symptom ved endetarmskræft er sårdannelse ved endetarmsåbningen, vægttab og træthed
2. De initiale symptomer ved endetarmskræft er oftest blodig afføring (evt. med slim), mangelfuld tømning og smerter ved afføringen
3. Endetarmskræft er ofte HPV induceret
4. Endetarmskræft spreder sig hyppigt til lymfeknuder i ingven
5. For patienter med ’lavrisiko’ endetarmskræft cancer suppleres operation med adjuverende kemoterapi.
SVAR: 2. De initiale symptomer ved endetarmskræft er oftest blodig afføring (evt. med slim), mangelfuld tømning og smerter ved afføringen
En 75-årig kvinde har fået diagnosen coloncancer. Hun har levermetastaser som ikke kan reseceres. Patienten har kun symptomer i form af let træthed, og hun klarer sig selv i dagligdagen, passer en større have og går dagligt 3-5 km med hunden. Hvilken behandling er det fornuftigste tilbud til kvinden?
1. Ingen behandling. Kontrol er derfor ikke nødvendig
2. Ingen behandling pga. høj alder, men et kontrolforløb
3. Aggressiv kemoterapi mhp. downstaging
4. Aggressiv kemoterapi mhp. symptomlindring
5. Non-aggressiv kemoterapi mhp. sygdomskontrol
SVAR 5: Non-aggressiv kemoterapi mhp. sygdomskontrol
I forbindelse med at der gives strålebehandling mod planocellulært lungekræft hos en mand, foretages der før hver behandling en såkaldt conebeam CT. Hvad er formålet med den type CT?
1. Conebeam CT bruges til at finde strålepneumonitis tidligt så det kan behandles.
2. Conebeam CT bruges til at vurdere tumorskrumpningen så behandlingen kan individualiseres.
3. Conebeam CT bruges til at bestemme at den stråledosis der skal benyttes ved den aktuelle behandling.
4. Conebeam CT bruges til at sikre lejring af patienten og at tumoren er placeret som forventet ved strålebehandling.
5. Conebeam CT bruges til at finde et behandlingskrævende pneumoniske infiltrater før det viser sig klinisk
SVAR 2: Conebeam CT bruges til at sikre at tumoren er placeret som forventet ved strålebehandling.
Hvad er det der gør en MR-accelerator speciel?
1. På en MR-accelerator behandles med fotoner (røntgenstråler), og conebeam CT er erstattet af en MR-skanning.
2. På en MR-accelerator behandles med elektroner som dirigeres på plads ved hjælp af et magnetfelt der appliceres på patienten undervejs i behandlingen. Conebeam CT kan derved helt undlades.
3. En MR-accelerator er en partikel-accelerator hvor der behandles med protoner som dirigeres ved hjælp af et magnetfelt der appliceres på patienten undervejs i behandlingen.
4. En MR-accelerator er 3. generation af et afterloadingsapparatur hvor en radioaktiv kilde føres MR-vejledt op i et hulrum, fx uterus, for at behandle en cancer der.
5. En MR-accelerator er et apparat der kan foretage strålebehandling på en operationsstue idet conebeam-CT undlades og erstattes af en transportabel MR-skanner.
SVAR 1: På en MR-accelerator behandles med fotoner (røntgenstråler), og conebeam CT er erstattet af en MR-skanning.
Manden der skal have strålebehandling for lungekræft, er informeret om risiko for strålepneumonitis. Hvilket udsagn er korrekt omkring stråleinduceret pneumonitis?
1. Strålepneumonitis er en radiologisk diagnose som hyppigt ses måneder til år efter at strålebehandlingen er afsluttet.
2. Strålepneumonitis optræder sjældent når der er gået et par uger efter at strålebehandlingen er afsluttet.
3. Strålepneumonitis optræder hyppigt efter stereotaktisk strålebehandling fordi der gives meget høje stråledoser hver gang.
4. Strålepneumonitis kendetegnes typisk af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber.
5. Strålepneumonitis kendetegnes typisk af høj feber, høj CRP, og medtaget almentilstand.
SVAR 4: Strålepneumonitis kendetegnes typisk af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber.
En 70- årig mand er kendt med prostatakræft. Han har haft rygsmerter i nogen tid, og har igennem de sidste par uger i tiltagende grad oplevet nedsat kraft i benene. Han kan nu ikke stå på dem. Hvad vil du anbefale at der foretages:
1. Der skal foretages PET-CT scanning.
2. Der skal gøres lumbalpunktur.
3. Der skal foretages en ’High resolution’ helkropsskanning.
4. Der skal foretages en MR skanning af cerebrum.
5. Der skal foretages en MR-scanning af columna totalis.
SVAR: 5: Der skal foretages en MR-scanning af columna totalis.
58-årig kvinde er kendt ryger, og er også behandlet for ovariecancer. Hun fik 2 dage efter COVID-19 vaccination svimmelhed og dårlig balance. Hun kom igennem en længerevarende neurologisk udredning. MR-skanning af cerebrum viste umiddelbart intet unormalt, men en blodprøve viste anti-Yo antistoffer. Hvad er den sandsynlige tolkning af det fund?
1. Kvinden har cerebellar encefalitis. Det er paraneoplastisk tilstand som er tegn progression af ovariecanceren, men som oftest er reversibel når grundsygdommen behandles.
2. Kvinden har cerebellar degeneration. Det er paraneoplastisk tilstand som sjældent er reversibel, selvom grundsygdommen behandles.
3. Kvinden har meningeal karcinomatose. Det er paraneoplastisk tilstand som kræver strålebehandling, men, trods behandlingen, sjældent er reversibel.
4. Kvinden har cerebellar neuropati. Det er paraneoplastisk tilstand som bedres med langvarig behandling med moderate doser af prednisolon.
5. Kvinden har Lambert-Eatons myasteni syndrom. Det er oftest en reversibel tilstand som bedres i takt med at grundsygdommen behandles.
SVAR 2: Kvinden har cerebellar degeneration. Det er paraneoplastisk tilstand som sjældent er reversibel, selvom grundsygdommen behandles.
En kvinde har fået fortaget lumpektomi for en højresidig brystkræft og er tilbudt postoperativ strålebehandling. Hun er nervøs for at strålerne skal skade hendes hjerte. Hvad kan lægen fortælle hende om det?
1. Det behøver hun ikke være nervøs for hjertet sidder i venstre side.
2. Risikoen for hjerteskade er ubetydelig fordi der bruges elektroner som ikke spreder sig udenfor brystet så hjertet slet ikke rammes
3. Risikoen for hjerteskade mindskes fordi der samtidig med strålebehandlingen gives hjertebeskyttende medicin
4. Risikoen for hjerteskade mindskes, hvis hun kan holde vejret, mens hun får stråler.
5. Risikoen for hjerteskade er minimal efter at der indført conebeam CT skanning før behandlingen
SVAR 4: Risikoen for hjerteskade mindskes, hvis hun kan holde vejret, mens hun får stråler.
En kvinde har fået lumpektomi for brystkræft og er tilbudt antihormonbehandling. Hvad er de hyppigste bivirkninger til den behandling?
1. Påvirkning af slimhinder, lavt immunforsvar, og træthed
2. Diarre, nervepåvirkning og træthed
3. Vægttab, hyppig vandladning og tørst
4. Influenzalignende symptomer og påvirkning af hjertets pumpefunktion og
5. Tørhed af slimhinder, smerter i ledsmerter og hede/svedeture
SVAR 5: Tørhed af slimhinder, smerter i ledsmerter og hede/svedeture
Hvad gælder om forekomsten af kræft i Danmark når ikke-melanom hudkræft ikke medtages?
1. Antallet af patienter der lever med kræft, har været faldende de sidste 10 år.
2. Den aldersstandardiserede dødsrate for kræft har været støt stigende de sidst 10 år.
3. Chancen for at leve 5 år eller mere er stagneret for begge køn gennem de sidste 10 år.
4. Antallet af kræfttilfælde hos personer ældre end 65 år vil stige i fremtiden, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år vil være uændret.
5. Antallet af kræfttilfælde hos begge køn stige i fremtiden uafhængigt af alderen
SVAR: 4. Antallet af kræfttilfælde hos personer ældre end 65 år vil stige i fremtiden, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år vil være uændret.
En mand skal have strålebehandling mod en tumor abdomen. Der er en risiko at den ene nyre vil blive beskadiget mens den anden slipper fri. En blodprøve viser normal P-kreatinin, men hvordan finder vi ud af om den ene nyre kan ofres?
1. Vi foretager en Technetium -DTPA måling
2. Vi checker udskillelsen i nyrerne på en PET-CT-skanning
3. Vi foretager en renografi
4. Vi måler Crom-EDTA
5. Vi bestiller en urografi
SVAR 3: Vi foretager en renografi
I palliation bruges begrebet total pain. Hvad dækker det begreb over?
1. Total pain som koncept er den maksimale smerte der kan angives på en VAS skala fra 0 til 10
2. Total pain defineres som et begreb hvor smerter påvirker fra all aspekter af en patients liv: Fysisk, psykisk, socialt og åndeligt
3. Total pain er den samlede påvirkning som smerter har på en patients daglige funktionsniveau
4. Total pain er kombinationen af de smerter som udgøres af neurogene smerter og viscerale smerter
5. Total pain er summen af de smerter som en patient oplever i en veldefineret afgrænset periode af sit liv
SVAR 2: Total pain defineres som et begreb hvor smerter påvirker alle aspekter af en patients liv: Fysisk, psykisk, socialt og åndeligt
En 57-årig kvinde har fået konstateret ikke-småcellet lungekræft i venstre lunge med spredning til leveren. Hun har aldrig røget. Der er foretaget EGFR analyse i kræftcellerne. Hvilke betydning har det for valget af behandling?
1. EGFR bruges hos ikke-småcellet lungekræft til at sige noget om proliferationsraten som ofte ligger på 30-50%, men kan være betydeligt højere og derfor kræver mere intensiv kemoterapi.
2. Hvis EGFR er over 1% kan patienten behandles med immunterapi.
3. EGFR er en markør for karcinoidt syndrome hos en lungekræftpatient med spredning til leveren. Der kan derfor tidligt sættes ind med specifik behandling for det.
4. EGFR fortæller noget om sygdommens udbredning. En høj værdi peger på metastaserende sygdom, mens en lav værd omvendt tyder på lokaliseret sygdom uden spredning til andre organer.
5. En mutation i EGFR receptoren betyder at det er mest fordelagtigt at behandle med en tyrosinkinasehæmmer.
SVAR 5: En mutation i EGFR receptoren betyder at det er mest fordelagtigt at behandle med en tyrosinkinasehæmmer
Hudkræft inddeles typisk i malignt melanom og ’ikke-melanom hudkræft’ i statistikker over forekomst af kræfttilfælde. Hvilke af nedenstående udsagn er et korrekt udsagn?
1. De officielle statistikker om kræft i Danmark viser at der hvert år diagnosticeres mellem 43.000 og 45.000 nye tilfælde af kræft i Danmark, men fra det tal burde man fratrække ’ikke melanom hudkræft’ for at få den reelle incidens kræft i Danmark.
2. Den gode prognose for ikke melanom-hudkræft når der offentliggøres officielle kræftstatistikker i Danmark sammenlignet med andre lande, kan langt hen ad vejen forklares ved at de danske statistikkerne indeholder overlevelsestal for al hud kræft
3. Langt den hyppigste type af hudkræft udgøres af spinocellulært karcinom
4. Der diagnosticeres ca. 15.000 nye tilfælde af hudkræft i Danmark, hvis man ikke regner malignt melanom med.
5. Opdelingen af hudkræft i malignt melanom og ’ikke-melanom’ hudkræft har historiske årsager, og har i dag ikke nogen reel betydning når man opgør kræftstatistik når der sammenlignes med andre lande
SVAR 4: Der diagnosticeres 15.000 nye tilfælde af hudkræft i Danmark, hvis man ikke regner malignt melanom med.
Kræft er en hyppig og alvorlig sygdom. Når man læser de officielle statistikker som gengives af Kræftens Bekæmpelse, er et af nedenstående udsagn korrekt. Hvilket et af dem er det?
1. Hver tredje i Danmark får kræft inden de er fyldt 75 år.
2. Hver tredje der få konstateret kræft i Danmark, overlever den.
3. Langt de fleste kræfttilfælde i Danmark kan forebygges.
4. Overvægt hos danskere og indtagelse af forarbejdet kød fra 4-benede dyr udgør tilsammen den hyppigste årsag til kræft i Danmark.
5. Lungekræft er den hyppigste kræftsygdom hos såvel mænd som kvinder.
.
SVAR 1: Hver tredje i Danmark får kræft inden de er fyldt 75 år
En 76-årig mand der blev behandlet for knapt 3 år siden for lungekræft, henvender sig til egen læge fordi han gennem 3 uges har haft smerter midt-thorakalt. De forværres ved hoste. Der har været udstråling først til venstre side og nu også til højre side af brystkassen, men ikke til underekstremiteterne eller balder. Der er ingen urininkontinens/retention, og der er ingen afføringsændringer. Manden har forsøgt paracetamol og ibuprofen med nogen, men dog utilstrækkelig effekt, og tradolan har heller ikke haft tilstrækkelig effekt. Hvad er din primære overvejelser vedr. sandsynlig diagnose, og hvad vil du videre gøre vurderet ud fra anamnesen?
1. Manden kan have knoglemetastaser fra lungekræften og skal henvises til thorakal CT-skanning
2. Manden kan have knoglemetastaser fra lungekræften og skal henvises til en PET-CT-skanning
3. Det mest sandsynlige for en mand i hans alder er slidgigt i ryggen. Han skal i første omgang henvises til fysioterapi eller kiropraktor, men dog først efter at der er fortaget røntgen undersøgelse af columna for at udelukke knoglemetastaser
4. Symptomatologi og den manglende effekt af smertestillende behandling tyder på at manden har medullært tværsnit, og han skal derfor henvises til en MR-skanning af columna.
5. Manden kan have knoglemetastaser fra lungekræften, og han skal derfor henvises til udredning på onkologisk afdeling
SVAR 1: Manden kan have knoglemetastaser fra lungekræften og skal henvises til thorakal CT-skanning
Den 76-årige mand med midt-thorakale smerter som blev nævnt i forrige opgave, viste sig at have en knoglemetastase med sammenfald af 8. brysthvirvel. Der kan ikke umiddelbart ses indvækst i spinalkanalen. Egen læge havde forinden foretaget en uddybet anamnese og en objektiv undersøgelse. Hvilket af nedenstående passer bedst med CT-fundet?
1. Patienten har nedsat kraft, tonus og trofik af overekstremiteterne.
2. Patienten har nedsat kraft, tonus og trofik af underekstremiteterne.
3. Patienten har radierende smerter gående ned over siden af abdomen med nedsat sensibilitet over huden på abdomen.
4. Patienten har nedsat ulnareflekser bilateralt.
5. Patienten har smerter der er lokaliseret i et bælte rundt om brystkassen ved palpation af de nedre thorakale hvirvler.
SVAR 5: Patienten har smerter der er lokaliseret i et bælte rundt om brystkassen ved palpation af de nedre thorakale hvirvler
Den 76-årige mand blev henvist til onkologisk afdeling hvor havde fået konstateret knoglemetastase fra lungekæft, har også konstateret tilbagefald i lungen af kræften. Hans blodprøver inkl. væsketal er upåfaldende og han er tilbudt systemisk antineoplastisk behandling for lungekræften. Han har fortsat betydelige neuralgiforme smerter i brystkassen strålende ud langs ribbenene trods behandling med morfin 20 mg 4 gange dagligt. Hvilken behandlinger vil det IKKE være umiddelbart relevant at overveje i situationen?
1. Smertestillende strålebehandling på en enkelt fraktion
2. Ændre morfin til depotmorfin og samtidig øget dosis
3. Smertestillende kirurgisk fjernelse af den afficerede hvirvel
4. Behandling med bisfosfonat eller osteoklasthæmmende rekombinant humant monoklonalt IgG2-antistof
5. Begynde behandling med gabapentin
SVAR 3: Smertestillende kirurgisk fjernelse af den afficerede hvirvel
En 53-årig kvinde har tidligere været sund og rask. Nu har hun et vægttab på 6 kg, kvalme og ingen appetit, samt intermitterende smerter under højre kurvatur. Indlægges akut via egen læge. PET- CT skanninger har bl.a. vist multiple tumorer i leveren. En biopsi har vist planocellulært karcinom. Hvilket udgangspunkt er det mest sandsynlige for kræften
1. Mamma
2. Lunge
3. Nyre
4. Pankreas
5. Colon
SVAR 2: LUNGE
Hvilket udsagn gælder IKKE for ældre patienter >80 år der behandles med kemoterapi?
1. Der er øget risiko for neutropeni i fht. yngre patienter
2. Pga. påvirkning af knoglemarven udvikles hyppigt anæmi
3. Sandsynligheden for at få tilbudt behandling med kemoterapi mindskes, jo ældre en patient er
4. Overlevelsen efter behandling med kemoterapi er lige så god som for yngre patienter
5. Polyfarmaci udgør et problem i forbindelse med at der skal gives forskellige former for medicinsk behandling til at modvirke bivirkninger
SVAR: 4. Overlevelsen efter behandling med kemoterapi er lige så god som for yngre patienter
Det paraneoplastiske syndrom Lambert- Eaton syndrom er kendetegnet ved følgende:
1. Det kaldes også SIADH og er forbundet med meget lav S-Na. Det er den egentlige årsag til symptomerne.
2. Det er oftest irreversibelt og derfor forbundet med en meget dårlig prognose
3. Det er et sent optrædende symptom hos patienter med udbredt småcellet lungekræft
4. Der er progredierende proksimal muskelsvækkelse over måneder
5. Syndromet diagnosticeres ved optræden af anti-Hu antistof i blodet
SVAR 4: Der er progredierende proksimal muskelsvækkelse over måneder
En patient har netop fået konstateret småcellet lungekræft. Primærtumoren er lokaliseret i højre overlap. Der er spredning til mediastinale lymfeknuder, og der er ikke fundet spredning til andre organer, men patienten har vena cava sup. syndrom. Hvad vil den primære behandling være.
1. Der indledes med kemoterapi og oftest også prednisolon hvis symptomerne er udtalte.
2. Der indledes med strålebehandling og oftest også prednisolon hvis symptomerne er udtalte, og suppleres med kemoterapi til når strålebivirkninger er hørt op
3. Der udføres kirurgisk dekompression og suppleres herefter med kemoterapi eller strålebehandling
4. Der udføres radiofrekvens ablation af tumor og lymfeknuder suppleret med kemoterapi
5. Der gives kryobehandling af tumor og lymfeknuder suppleret med kemoterapi
SVAR: 1. Der indledes med kemoterapi og oftest også prednisolon hvis symptomerne er udtalte
Patienten fra før har nu fået en serie kemoterapi og skal nu have strålebehandling mod mediastinum. Hvilke udsagn over de bivirkninger som patienten må forvente sig som følge af strålebehandlingen, er korrekt?
- Patienten vil næppe få esophagitis da strålefeltet er placeret i højre lunge og over vena cava superior
- Der forventes en opblussen i patientens KOL som følge af strålebehandlingen
- Der må forventes rødme af huden over strålefeltet
- Patientens hårtab vil forøges som følge at strålebehandlingen
- Tendensen til neutropeni efter kemoterapien forøges undervejs i strålebehandlingen
SVAR 5: Tendensen til neutropeni efter kemoterapien forøges undervejs i strålebehandlingen
En 67-årig mand har fået konstateret lungekræft i højre lunge med spredning til lymfeknuder i mediastinum. Der er ikke spredning til andre organer. Manden har en god lungefunktion og er i det hele taget i god form. Operation er fravalgt, og i stedet overvejes strålebehandling. Hvilken type strålebehandling vil du overveje, og hvilke argumenter indgår i begrundelsen?
1. Stereotaktisk strålebehandling med få fraktioner (behandlinger) da det er godt til store tumorer i lungerne fordi der bruges en meget kraftig stråleaccelerator
2. Stereotaktisk strålebehandling med få fraktioner (behandlinger) fordi patienten har en meget god lungefunktion.
3. Konventionel strålebehandling sammen med kemoterapi idet stereotaktisk strålebehandling medfører stor risiko for skader på de mediastinale strukturer på længere sigt
4. Konventionel strålebehandling da stereotaktisk strålebehandling kun bruges når man vil søger at helbrede patienter i modsætning til konventionel strålebehandling der primært bruges til palliationer
5. Stereotaktisk strålebehandling med protoner på partikelcenteret i Århus for at skåne hjerte og lunger
SVAR 3: Konventionel strålebehandling sammen med kemoterapi idet stereotaktisk strålebehandling medfører stor risiko for skader på de mediastinale strukturer på længere sigt
Stereotaktisk strålebehandling en bestemt type strålebehandling der er specielt velegnet til
1. patienter med tumorer der er svære at afgrænse, fordi man ved den teknik netop altid lægger en solid sikkerhedsmargen uden om tumoren.
2. overvægtige patienter fordi det store overfladeareal ellers øger risikoen for hudskader hvis man bruger konventionel strålebehandling
3. patienter hvor der er brug for palliativ strålebehandling samtidig med at der gives kemoterapi.
4. patienter med tumorer der kan afgrænses meget præcist i forhold til omgivelserne og der ikke er kritisk normalvæv lige op og ned af tumoren.
5. patienter med tumorer der kan afgrænses meget præcist i forhold til omgivelserne. Dermed er det underordnet hvilket normalvæv der ligger op og ned af tumoren.
SVAR 4: patienter med tumorer der kan afgrænses meget præcist i forhold til omgivelserne og der ikke er kritisk normalvæv lige op og ned af tumoren.
Hvad gælder om pneumonitis efter strålebehandling (’strålelungebetændelse’)?
1. Pneumonitis er kendetegnet ved tør hoste og åndenød og ses inden for få dage efter at en patient har modtaget strålebehandling mod en tumor i thorax.
2. Pneumonitis ses hyppigt efter stereotaktisk strålebehandling fordi en stor del af lungevævet får en meget stor stråledosis hver gang der gives strålebehandling.
3. Pneumonitis kan undgås hvis man undgår at patienten afkøles under strålebehandlingen ved at sørge for at patienten behandles i en tæt behandlingsskal.
4. Pneumonitis forebygges ved at give immunterapi sammen med strålebehandlingen.
5. Når pneumonitis opstår hos patienter der har fået kurativt anlagt kemoradioterapi, er der som regel gået mere end en måned efter sidste strålefraktion (strålebehandling).
SVAR 5: Når pneumonitis opstår hos patienter der har fået kurativt anlagt kemoradioterapi, er der som regel gået mere end en måned efter sidste strålefraktion (strålebehandling).
Din 86-årige patient har lige fået konstateret cancer ovarii. Som 65-årig fik hun unilateral mammacancer, og fik foretaget unilateral mastectomi. Der er ikke andre i familien med cancer. Hun er nu bekymret for at hendes 60-årige datter også skal få kræft. Hvad gør du?
1. Beroliger din patient: Da hun er så gammel, da hun fik sine cancere, er der ikke øget risiko for hendes datter
2. Henviser din patients datter til regelmæssige kontroller på gynækologisk afdeling
3. Henviser din patients datter til risikoreducerende bilateral salpingoofrectomi
4. Henviser din patient til genetisk udredning
5. Henviser din patient til klinisk mammografi
SVAR 4: Henviser din patient til genetisk udredning.
Ved sygdomsdisponerende genvariant i ét af nedenstående gener påbegyndes et mammakontrolprogram som 25-årig. Hvilket gen drejer det sig om?
1. BRCA1
2. BRCA2
3. PALB2
4. PTEN
5. TP53
SVAR 1: BRCA1
Hvilke 3 delelementer udgør tilsammen grundlaget for triple testen?
1. Billeddiagnostik, palpation, histologi/cytologi
2. Palpation, anamnese, operationsresultat.
3. Mammografi, ultralyd, palpation.
4. Anamnese, mammografi, palpation.
5. Histologi/cytologi, palpation, anamnese
SVAR 1: Billeddiagnostik, palpation, histologi/cytologi
Screeningsinterval i mammografiscreeningsprogrammet er?
1. 1 år
2. 2 år
3. 3 år
4. 2,5 år
5. 1,5 år
SVAR 2: 2 år
Hvad er fordel ved finnålsaspirat (FNA) fremfor grovnålsbiopsi (GNB)?
1. Det er billigere
2. Det giver mulighed for at vurdere arkitektur
3. Det er nemmere at lave immunhistokemi
4. Det kan skelne mellem lobulært og duktalt karcinom
5. Det se forskel på invasivt og in-situ karcinom
SVAR 1: Det er billigere
Hvilken diagnose er vigtigst at overveje ved radiologisk påviste mikroforkalkninger?
1. Fibroadenom
2. Skleroserende adenose
3. Lobulært karcinom in situ
4. Duktalt karcinom in situ
5. Papillom
SVAR 4: Duktalt karcinom in situ
Hvilke er de hyppigste bivirkninger til antihormonbehandling?
1. Lavt immunforsvar, slimhindepåvirkning og træthed
2. Vægttab, hyppig vandladning og tørst
3. Påvirkning af hjertets pumpefunktion og influenzalignende symptomer
4. Ledsmerter, hede/svedeture, slimhindetørhed
5. Diarre, nervepåvirkning og træthed
SVAR 4: Ledsmerter, hede/svedeture, slimhindetørhed
Hvilket af følgende indgår IKKE i kriterierne for adjuverende medicinsk behandling efter brystkræft?
1. ER status
2. Tumorstørrelse
3. Ki67
4. Lymfeknudemetastaser
5. Alder
SVAR 3: Ki67
Hvad er IKKE en risikofaktor for at udvikle brystkræft?
1. Tidlig alder for menarche
2. Tidlig alder for første barns fødsel
3. Sen alder for naturlig menopause
4. Alkohol
5. Fedme
SVAR 2: Tidlig alder for første barns fødsel.
Hvornår er der behov for at udføre nålemarkeret lumpektomi?
1. Hos alle med DCIS i brystet
2. Ved forandringer nær papillen
3. For tumores under 1 cm
4. Ved non-palpable forandringer i brystet som skal fjernes
5. Når den sentinelle lymfeknude er placeret i brystet
SVAR 4: Ved non-palpable forandringer i brystet som skal fjernes
Hvornår skal der lavet onkoplastisk lumpektomi?
1. Når forandringen ligger i øvre laterale kvadrant.
2. Når patienten ønsker det.
3. Når tumorvolumen i forhold til brystvolumen medfører at det er nødvendigt for at bevare et kosmetisk acceptabelt resultat.
4. Når brystet er stort og patienten ikke ønsker adjuverende strålebehandling.
5. Ved tilfælde af lobulær cancer hvor tumor afgrænsning kan være vanskelig og større end det billeddiagnostiske målte.
SVAR 3: Når tumorvolumen i forhold til brystvolumen medfører at det er nødvendigt for at bevare et kosmetisk acceptabelt resultat.
FDG-PET/CT: Der ses IKKE moderat til kraftig fysiologisk FDG-optagelse i:
1. Hjernen
2. Lungerne
3. Hjertet
4. Nyrerne
5. Urin i blæren
SVAR 2: Lungerne.
Renografi foretages hos nogen patienter forud for onkologisk behandling – hvorfor?
1. Til at beregne dosis af kemoterapi
2. Den giver præcis måling af nyrerne samlede funktion
3. Den kræver ingen forberedelse
4. Som screening af nyrerne
5. Til vurdering af nyrernes relative funktion forud for strålebehandling/operation
SVAR 5: Til vurdering af nyrernes relative funktion forud for strålebehandling/operation.
MUGA - hvilket udsagn er korrekt?
1. Er altid en meget præcis undersøgelse
2. Kan nemt og hurtigt gennemføres hos alle
3. Giver stort set ingen stråling
4. Vurderer venstre ventrikels pumpefunktion
5. Vurderer højre ventrikels pumpefunktion
SVAR 4: Vurderer venstre ventrikels pumpefunktion
Hvilken type hoved-halskræft er almindeligst forekommende i Danmark?
1. Mundhule (oralcancer)
2. Nasopharynx (næsesvælg)
3. Oropharynx (mundsvælg)
4. Hypopharynx (nedre svælg)
5. Larynx (strube)
SVAR 3: Oropharynx (mundsvælg)
Hvilken behandlingsmodalitet er rygraden i behandling af stadium III-IV HPV-induceret oropharynxcancer?
1. Immunterapi med pembrolizumab
2. Tyrosinkinasehæmmer
3. Kirurgi
4. Kemoterapi
5. Strålebehandling
SVAR 5: Strålebehandling
Den cancer-specifikke 3-års overlevelse for hoved-halscancer under ét i Danmark er cirka:
1. 4%
2. 8%
3. 16%
4. 40%
5. 80%
SVAR 5: 80%
I organkirurgisk ambulatorium har du har taget en endoskopisk biopsi fra en tumor i colon sigmoideum på en 81-årig mand, der har haft blod i afføringen. Det var teknisk vanskeligt at få biopsimateriale fra tumoren, men du får noget materiale med ud. Patologisvaret viser, at det drejer sig om colonslimhinde med reaktive forandringer. Det undrer du dig noget over, fordi det helt oplagt lignede en malign tumor. Hvad kan forklaringen være?
1. Materialet er ikke fikseret godt nok
2. Du har skrevet rectum i stedet for colon sigmoideum på rekvisitionen
3. Biopsien har været for lang tid undervejs i transporten
4. Biopsien er taget fra slimhinden ved siden af tumoren
5. Biopsien er taget centralt i et nekrotisk område af tumoren i stedet for i tumorens periferi
SVAR 4: Biopsien er taget fra slimhinden ved siden af tumoren
I almen praksis, hvor du arbejder som praksisreservelæge, har du taget mange cervixcytologiske prøver, og er blevet rigtig god til det. En dag får du et svar tilbage, hvorpå der er en SNOMED M-kode, der hedder ”HSIL - svær grad af pladeepitelforandring, cytologisk”. Hvilken tilgrundliggende tilstand kan forårsage den forandring?
1. Infektion med højrisiko-HPV
2. Graviditet
3. Infektion med Chlamydia Trachomatis
4. Endometriecancer
5. Endometriose
SVAR 1: Infektion med højrisiko-HPV
Når kemoterapi gives med henblik på levetidsforlængelse, er responsraten (andel af patienter, der har effekt af behandlingen) bl.a. afhængig af:
1. CTLA-4 ekspressionen vurderet i tumorvævet
2. tidligere god effekt af immunterapi
3. forbehandling med granulocyte colony-stimulating factor (G-CSF)
4. kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
5. tumorbyrde mindre end 10*9 kræftceller
SVAR 4: kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
Kemoterapi er en af hjørnestenene i palliativ medicinsk kræftbehandling. Ofte anvendes kombinationsbehandling med to eller flere kemoterapeutika. Hvilket af nedenstående udsagn er det korrekte?
1. Ved kombinationsbehandling med to stoffer gives disse altid med samme frekvens, f.eks. begge stoffer dag 1 i en 3 ugers cyklus, eller begge stoffer dag 1-14 i en 3 ugers cyklus
2. Ved kombinationsbehandling anvendes kemoterapeutika med samme bivirkningsprofiler, for at skåne patienten mest muligt
3. Ved kombinationsbehandling må der gerne være kinetisk resistens over for ét af stofferne, da kombinationen overvinder resistensen
4. Ved kombinationsbehandling skal hvert af stofferne være virksomme over for tumor
5. Alle ovenstående 1.-4.
SVAR 4: Ved kombinationsbehandling skal hvert af stofferne være virksomme over for tumor
Bivirkninger ved immuncheckpoint-hæmmere af gruppen anti-PD-1 er hyppigt forekommende. Oftest er de milde i styrke, men kan være moderate til svære og kræve behandling. Hvilken behandling vil du da vælge som 1. valg til håndtering af bivirkningerne?
1. Anti-TNF-
2. Glucokortikosteroider
3. NSAID
4. Et hvilket som helst anti-inflammatorisk lægemiddel
5. Ingen af ovenstående
SVAR 2: Glucokortikosteroider
Et af nedenstående udsagn om immuncheckpoint-hæmmere er FALSK. Hvilket?
1. Indikationerne for behandling med anti-PD-1 er ganske få og bliver med tiden færre grundet stigende udvikling i kemoterapeutisk kombinationsbehandling
2. Anti-CTLA-4 gives ofte i kombination med anti-PD-1
3. Bivirkningsprofilen er overordnet set ens for alle anti-PD-1 præparater
4. Antitumoreffekten af kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1 er højere end for anti-PD-1 alene
5. Alvorlige bivirkninger forekommer hos ca. 50% af patienterne, der behandles med kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1
SVAR 1: Indikationerne for behandling med anti-PD-1 er ganske få og bliver med tiden færre grundet stigende udvikling i kemoterapeutisk kombinationsbehandling
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt om gliom?
1. Diagnosen gliom baseres udelukkende på det, som patologen ser i mikroskopet,
2. Diagnosen gliom stilles ud fra MR-skanninger.
3. Diagnosen gliom baseres både på molekylære forandringer og det som patologen ser i mikroskopet.
4. Diagnosen gliom stilles udelukkende på molekylære forandringer.
5. Diagnose gliom stilles aldrig på en vævsprøve.
SVAR 3: Diagnosen gliom baseres både på molekylære forandringer og det som patologen ser i mikroskopet
Hvilket udsagn er korrekt om meningeomer?
1. Meningeomer ses hyppigere hos mænd end hos kvinder.
2. Meningeomer ses hyppigere hos kvinder end hos mænd.
3. Meningeomer findes ofte ekstra-kranielt.
4. Den primære behandling af meningeomer er strålebehandling.
5. Kemoterapi virker godt på meningeomer-
SVAR 2: Meningeomer ses hyppigere hos kvinder end hos mænd
Hvilket udsagn er korrekt om gliomer?
1. Patienter med WHO grad 4 tumorer har en god prognose.
2. Patienter med WHO grad 2 tumorer har en dårligere prognose end patienter med WHO grad 4 tumorer.
3. Prognosen er ens for alle patienter med gliom uanset WHO grad.
4. Patienter med WHO grad 4 tumorer har en dårlig prognose.
5. Patienter med WHO grad 4 tumorer lever ofte mere end 5 år.
SVAR 4: Patienter med WHO grad 4 tumorer har en dårlig prognose.
Lidt baggrundsstatistik: Hvilket udsagn er korrekt om kræftforekomsten i Danmark (ikke-melanom hudkræft fraregnet)?
1. Prævalensen af patienter der har fået diagnosticeret kræft, har været faldende de sidste 10 år
2. Den aldersstandardiserede dødsrate har været støt stigende de sidst 10 år.
3. Chancen for at leve 5 år eller mere er stagneret for begge køn gennem de sidste 10 år.
4. Den forudsete stigning i antallet af kræfttilfælde frem til år 2030 skyldes udelukkende en stigning af tilfælde hos personer ældre end 65 år, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år forventes at være uændret.
5. Der er nu mange flere kvinder end mænd som får konstateret lungekræft kræft årligt
SVAR: 4. Den forudsete stigning i antallet af kræfttilfælde frem til år 2030 skyldes udelukkende en stigning af tilfælde hos personer ældre end 65 år, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år forventes at være uændret.
En 60-årig kvinde har i gennem de sidste 3 måneder haft mere og mere svært ved at synke sin mad, så hun ikke længere spise rugbrød, kød og lignende. Selvom appetitten egentlig er ok, mener hun at hun nok har tabt sig nogle kg, men hun har ikke vejet sig. Hun føler sig mere træt, har smerter i epigastriet, men passer alligevel fortsat sit arbejde på kontor. Hun henvender sig til sin praktiserende læge. Hvad skal lægen gøre ved det?
1. I første omgang skal lægen give et PPI-præparat og ny kontrol om 3 uger for at vurdere effekt af behandlingen
2. Lægen skal henvise kvinden til gastro- og koloskopi hos privatpraktiserende speciallæge
3. Lægen skal veje patienten og bede patienten spise langsommere og tygge maden bedre, så hun kan spise de fødevarer som hun plejer – og ny vægtkontrol efter 1 uge
4. Lægen skal henvise kvinden til CT scanning af thorax og abdomen
5. Lægen skal henvise kvinden til gastroskopi i kræftpakke
SVAR 5: Lægen skal henvise kvinden til gastroskopi i kræftpakke.
MCQ 33.
Den 60-årige kvinde der henvendte sig til egen læge med tiltagende synkebesvær, har nu fået foretaget gastroskopi. Den har vist en 30 mm lang delvist stenoserende proces sv.t. cardia. CT-skanning har vist let vægfortykkelse på overgang mellem ventrikel og esophagus, og ingen tegn på metastaser. Endoskopisk ultralydsundersøgelse viser spredning til regionale lymfeknuder. Biopsi viser kræft. Kvinden har muligvis haft et mindre vægttab, og passer stadig sit fuldtidsarbejde på et kontor. Objektiv undersøgelse viser ikke noget påfaldende. Hvad skal der ske nu?
1. Patienten skal tilbydes pallierende kemoradioterapi.
2. Patienten skal forbehandles med kemoterapi før operation.
3. Patienten skal forbehandles med kemo-radioterapi før operation.
4. Patienten skal opereres umiddelbart og herefter tilbydes adjuverende kemoterapi.
5. Patienten skal opereres umiddelbart og herefter tilbydes adjuverende immunterapi.
SVAR: 2. Patienten skal forbehandles med kemoterapi før operation
En kvinde på 63 år kvinde har fået diagnosticeret småcellet lungekræft. Hun fremtræder svækket med hyperpigmentering, og er noget mager. En blodprøve viser et meget lavt S-Kalium (2,3 mmol/L), højt LDH (500 mmol/L) og et højt blodsukker (11.3 mmol/L). Der er målt A-gas med pH 7.56. Hvad kan en god forklaring på patientens tilstand være?
1. Patienten har dermatomyositis
2. Patienten har SIADH (syndrome of inappropriate antidiuretic hormone)
3. Patienten har ektopisk ACTH–produktion
4. Patienten har karcinoidt syndrom
5. Patienten har Lambert-Eatons syndrom
SVAR 3: Patienten har ektopisk ACTH–produktion
En kvinde skal behandles med platinholdig kemoterapi for med en dissemineret ovariecancer. Kvinden er kendt med atrieflimren, men er ellers i rimelig form. Kvinden henvises til en 99mTc-DTPA-GFR -bestemmelse. Hvad er det man vil finde ud af med den undersøgelse?
1. Om sygdommen har spredt sig til nyrerne
2. Hjertets pumpefunktion
3. Om sygdommen har spredt sig til knoglerne
4. Om patienten kan tåle at blive ophydreret i forbindelse med at der skal gives kemoterapi
5. Kvindens nyrefunktion
SVAR 4: Kvindens nyrefunktion
Kvinden, der skal behandles med platinholdig kemoterapi for en dissemineret ovariecancer, har fået foretaget en 99mTc-DTPA-GFR -bestemmelse. Hvad kan føre til fejlberegning af patientens nyrefunktion ved denne undersøgelsesmetode?
1. Forhøjet kreatinin
2. Medfødt agenesi af den ene nyre
3. Type 2-diabetes
4. Ascites
5. Høj alder
SVAR 4: Ascites
En 65-årig mand har indtil nu været rask, men har udviklet radikulære smerter og påvirket gangfunktion
På klinisk mistanke om begyndende medullært tværsnit syndrom er der foretaget en MR-scanning af columna totalis. Undersøgelsen har vist tumorproces i thoracalhvirvel 10. Du ser ham en fredag morgen, og han efterspørger en plan. Hvad er den videre plan med manden?
1. Akut biopsi + prednisolon
2. Prednisolon + akut kemoterapi
3. Prednisolon + fysioterapi mhp mobilisering
4. Immunterapi + prednisolon
5. Afvente onkologisk tilsyn efter weekenden
SVAR 1: Akut biopsi + prednisolon
Hvad er den videre plan for patient med nydiagnosticeret ikke småcellet lungekræft og vena cava superior syndrom?
1. Operation
2. Kemoterapi
3. Strålebehandling
4. Anlæggelse af stent
5. Best supportive care
SVAR 4: Anlæggelse af stent
Hvilken cancertype er IKKE associeret til HPV?
1. Hoved-hals kræft er ikke associeret til HPV
2. Underlivshalskræft er ikke associeret til HPV
3. Analkræft er ikke associeret til HPV
4. Ikke-småcellet lungekræft er ikke associeret til HPV
5. Peniskræft er ikke associeret til HPV
SVAR: 4. Ikke-småcellet lungekræft er ikke associeret til HPV
SIADH (syndrome of inappropriate ADH) ses specielt hos en bestemt cancertype. Hvilken?
1. Det ses hyppigst hos storcellet neuroendokrint karcinom i hypofysen
2. Det ses hyppigst hos karcinoid tumor
3. Det ses hyppigst hos småcellet lungekræft
4. Det ses hyppigst hos planocellulært karcinom i lunge, esophagus eller hoved-hals området
5. Det ses hyppigst hos adenokarcinom fra mamma, lunge eller thyroidea
SVAR: 3. Det ses hyppigst hos småcellet lungekræft
En 65-årig kvinde har modtaget stereotaktisk strålebehandling mod en lille knude i højre lunge for 8 måneder siden. Hun har KOL, men har skåret sit cigaretforbrug ned til kun 15 cigaretter dagligt. Kvinden har været forkølet og henvender sig nu til egen læge med tiltagende hoste. Hun har ikke feber. Hvad er en USANDSYNLIG diagnose?
1. Det er usandsynligt at kvinden har strålepneumonitis
2. Det er usandsynligt at kvinden er forkølelet
3. Det er usandsynligt at kvinden har opblussen i KOL
4. Det er usandsynligt at kvinden har Lungebetændelse
5. Det er usandsynligt at kvinden har en ny lungecancer
SVAR: 1. Det er usandsynligt at kvinden har strålepneumonitis
En 75-årig kvinde er under udredning for kræft. Patienten har sygdom svarende til lymfeknuder i retroperitoneum, aksillerne og klavikulært samt knoglemetastaser. Man kan ikke finde primærtumor. Biopsi viser tumorceller, som er østrogenreceptor-positive. Hvilken type kræft bør man især overveje hos denne kvinde?
1. Man bør overveje hepatocellulær cancer og brystkræft
2. Man bør overveje coloncancer og gynækologisk kræft
3. Man bør overveje brystkræft og gynækologisk kræft
4. Man bør overveje ventrikelcancer og coloncancer
5. Man bør overveje gynækologisk kræft og ventrikelcancer
SVAR: 3. Man bør overveje brystkræft og gynækologisk kræft
En 55-årig mand har fået kurativt anlagt kemoradioterapi for et pulmonalt adenokarcinom. Knapt 2 år efter, mens han står på en stige og maler hus, udvikler han pludselig svimmelhed og slaphed i venstre arm. Han får foretaget MR-skanning af hjernen som viser en enkelt højresidig tumor på knapt 3 cm. Det er formentlig en metastase. Den ligger ret overfladisk. Der startes prednisolon 50 mg dagligt og han er symptomfri på det. Hvad skal der ske nu?
1. Der skal gives helhjernebestråling og efterfølgende kemoterapi
2. Der skal gives hyperfraktioneret kemo-radioterapi af svulsten
3. Der skal foretages neurokirurgisk fjernelse af svulsten med efterfølgende stereotaktisk strålebehandling
4. Prednisolon skal seponeres og der skal startes immunterapi
5. Man skal afvente symptomer før behandling
SVAR: 3. Der skal foretages neurokirurgisk fjernelse af svulsten med efterfølgende stereotaktisk strålebehandling
Hvilke ting kendetegner IKKE det paraneoplastiske syndrom, karcinoidt syndrom, og karcinoide tumorer?
1. Ved karcinoidt syndrom er diarré er et hyppigt symptom
2. Karcinoidt syndrom kan give alvorlige astmalignende episoder (bronkospasmer).
3. Flushing er et kendt symptom ved karcinoidt syndrom.
4. Karcinoidt syndrom ses typisk ved karcinoider allerede før de har metastaseret.
5. Karcinoider tumorer er hyppigst udgået fra tarmkanalen eller nogen gange lungerne og er oftest meget langsomt voksende.
SVAR: 4. Karcinoidt syndrom ses typisk ved karcinoider allerede før de har metastaseret
Hvis man har ét af flg. symptomer i mere end 3 uger, bør man overveje at sætte patienten i pakkeforløb for hoved-halscancer; hvilket symptom drejer det sig om?
1. Patienten har mere end 5% vægttab
2. Patienten har epistaxis
3. Patienten har nyopstået knude på halsen
4. Patienten har træthed (fatique)
5. Patienten har leukoplaki
SVAR: 3. Patienten har nyopstået knude på halsen
En 78-årig mand har fået foretaget en PET-CT-skanning som viser opladning i metastaser til lunger, lever og knogler. Biopsi har vist planocellulært karcinom. Han har tabt sig 10 kg fordi han spiser meget lidt. Han ligger det meste af døgnet i sin seng pga. træthed. Han har ingen smerter. Hvilken onkologisk behandling er det relevant at tilbyde manden?
1. Manden bør tilbydes best supportive care inklusiv behandling med medicinsk canabis for at forbedre appetitten og til at tage knoglesmerter
2. Manden bør tilbydes best supportive care, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra sine knoglemetastaser
3. Manden bør tilbydes prednisolon og kemoterapi
4. Manden bør tilbydes hormonbehandling mod formodet prostatacancer
5. For at forbedre almentilstanden bør manden tilbydes pallierende strålebehandling mod de områder der hyppigt er udgangspunkt for hoved-halscancer idet histologen tyder på et udgangspunkt netop der
SVAR: 2. Manden bør tilbydes best supportive care, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra sine knoglemetastaser
Hvad gælder for almindeligvis for behandling af patienter med hoved-halskræft?
1. De hyppigste debutsymptomer for en hoved-halskræft er en knude på halsen, vægttab og vejrtrækningsbesvær
2. Patienter med hoved-hals kræft får tit metastaser til andre organer. For at reducere frekvensen af fjernmetastaser gives kemoterapi sammen strålebehandling
3. Det vigtigste formål med den primære behandling af hoved-halskræft er at opnå lokal kontrol over sygdommen
4. Den hyppigste form for kræft i hoved-halsområdet er strubekræft idet frekvensen er stigende pga. kvinders øgede forbrug af cigaretter
5. Hvis der bruges strålebehandling, benyttes stereotaktisk strålebehandling, da det med sine få behandlinger, sin store præcision og små strålefelter er meget patientvenlig og skånsom for det omgivende normale væv
SVAR: 3. Det vigtigste formål med den primære behandling af hoved-halskræft er at opnå lokal kontrol over sygdommen
Ældre mand i god almen tilstand uden co-morbiditet, er opereret for en coloncancer, T3N1M0. Hvilket udsagn er korrekt om adjuverende kemoterapi til denne patient?
1. Kemoterapi med 5-FU+ irinotecan øger overlevelsen for patienter med stadie 3
2. Kemoterapi med 5-FU + oxaliplatin øger overlevelsen for patienter med stadie 3
3. Kemoterapi har ingen virkning efter operation
4. Kemoterapi skal gives i mindst 6 måneder for at have effekt
5. Hvis patientens alder er > 65 år er der ikke indikation for adjuverende kemoterapi
SVAR 2: Kemoterapi med 5-FU + oxaliplatin øger overlevelsen for patienter med stadie 3
Hvilken radiologisk modalitet ses anvendt på dette billede?
1. Der er anvendt MR-skanning
2. Der er anvendt ultralyd
3. Der er anvendt røntgen af kraniet
4. Der er anvendt CT-skanning
5. Der er anvendt gennemlysning
SVAR: 1. Der er anvendt MR-skanning
Ses der patologisk forstørrede lymfeknuder på dette billede?
1. Ja, der ses forstørrede lymfeknuder i højre aksil
2. Ja, der ses forstørrede lymfeknuder i venstre lungehilus
3. Ja, der ses forstørrede lymfeknuder i højre lungehilus
4. Ja, der ses forstørrede lymfeknuder i venstre bryst
5. Nej, der ses ingen forstørrede lymfeknuder
SVAR: 2. Ja, der ses forstørrede lymfeknuder i venstre lungehilus
Hvilken radiologisk modalitet ses anvendt på dette billede?
1. Der er anvendt MR-skanning
2. Der er anvendt ultralyd
3. Der er anvendt røntgen af kraniet
4. Der er anvendt CT-skanning
5. Der er anvendt gennemlysning
SVAR: 1. Der er anvendt MR-skanning
