Økonomisk videnskabsteori

Question 1

Metodologi

Answer 1

Metodologi, metodelære, i bred forstand studiet af procedurer og formål inden for en given disciplin; i snævrere forstand det filosofiske studium af de fremgangsmåder, der benyttes ved forskning og bevisførelse inden for de forskellige grene af videnskaben, samt en vurdering af disse metoders legitimitet.

Question 2

Aposteriorisk

Answer 2

som bygger på erfaring;

Question 3

Apriorisk

Answer 3

uafhængig af erfaringen

Question 4

Ceteris paribus klausul

Answer 4

Ceteris paribus er et latinsk udtryk, der på dansk oversættes til alt andet lige. I økonomisk teori bruges ceteris paribus til at forudse hvad en enkelt ændring gør, når alt andet er uændret. For eksempel til at forudsige, hvilken effekt et fald i prisen på øl gør ved efterspørgslen på øl.

Question 5

immunisering

Question 6

indifferenskort

Answer 6

Samlingen af flere indifferenskurver for en persons præferencer.

Question 7

Induktivt

Answer 7

Tilgangen er induktiv, dvs. en teori konstrueres på baggrund af observationer (i modsætning til deduktiv, hvor observationer fortolkes i lyset af en teori)

Question 8

Deduktivt

Answer 8

Stammer fra latin og betyder “fører bort fra”
I et deduktivt ræsonnement tager vi således udgangspunkt i nogle bestemte udsagn (præmisser) og arbejder os - ved overholdelse af bestemte regler - væk fra disse og frem til en bestemt konklusion.
Deduktion kan isoleret aldrig bruges til at vise, at en teori eller en række udsagn er sande.

Question 9

Covering Law-modellen

Answer 9

I følge denne består videnskabelige forklaringer af 2 hovedkomponenter - explanans og explanandum.
Explanans udgør den del af en forklaring, “hvormed vi forklarer”, mens explanandum repræsenterer “de fænomen, som vi forsøger at forklare”
Det bør endeligt være således, at explanandum logisk kan deduceres fra explanans.
Endvidere stilles der det krav til explanans, at den består af mindst én lovmæssighed, i form af et universalt udsagn, samt en eller flere initialbetingelser

Question 10

Demarkationslinien

Question 11

Induktionsproblemet

Answer 11

Selv hvis alle vores observationer af verden hidtil har givet samme resultat, kan vi aldrig være sikre på , at vores næste observation ikke giver et andet resultat

Question 12

Definer asymmetri tesen

Answer 12

Nok så mange observationer kan aldrig bevise en videnskabelig teori, men en observation er nok til at modbevise den

Question 13

Definer falsifikationisme

Answer 13

Det modsatte af verifikationisme. Det synspunkt, at videnskaben ikke søger at bevise, men tværtimod at modbevise sine teorier, dvs. at videnskabelighed består i kritisk efterprøvning af hypoteser.

Question 14

Normalvidenskab

Answer 14

Forskning, der foregår indenfor rammerne af et almindeligt accepteret paradigme.

Question 15

Hypotetisk deduktive forklaringsmodel

Answer 15

Den hypotetisk-deduktive metode er en metode til afprøvning af videnskabelige hypoteser, ifølge hvilken konsekvenser, der kan udledes af en formuleret teori eller af en almen hypotese, søges bekræftet ved iagttagelse, fx eksperimentelt.
Explanans og explanandum

Question 16

Uendelig regres

Answer 16

Induktivismen
Kilde: primær udsagn > Afledt 1 > afledt 2
Problematikken ligger heri at beviset af afledt 2 sker ved deduktion af afledt 1. Men sandheden i afledt 1 skulle via induktion bevises af afledt 2 på baggrund af empiri. Resultat er, at der ingen sandhed er.

Question 17

Induktivismen

Answer 17

Med up I observationer forårsaget af naturlige hændelser skabtes den første del af vores videnskabsteoretiske univers.
Via induktion af observationer skaber mennesket altså vores viden.
Grundsætning: “alt hvad der kan bevises er sandt” (heraf justifikationismen)
Den sikreste kilde til sandhed bunder i erfaring, hvor det subjektive indhold er fjernet.

Question 18

Hvad var der før induktivismen?

Answer 18

Middelalderens religiøse fokus - men har også eksisteret lang tid før middelalderen fx Pytagoras (men det blev ikke betragtet som videnskab før det 17. århundrede)

Question 19

Rationalisme

Answer 19

Går væk fra det med subjektivitet og objektivitet og forholder sig alene til rationalitetsprincippet. Mennesket er grundlæggende rationelle.

Question 20

For at danne grundlag for et universelt udsagn i induktivismen skal 3 kriterier være opfyldte

Answer 20

1. Antallet af observationer, som danner grundlag for generalisationen, er stort
2. Observationerne foretages under meget varierende observationsbetingelser
3. Ingen enkelt observation er i strid med det universale udsagn.

Question 22

Induktionsproblemet

Answer 22

Kontradiktioner der går mod det universelle udsagn. Fx “Solen står altid op” men det gør den fx ikke i Grønland om vinteren.
- Derfor går induktivismen mere over mod at læse sig op ad sandsynligheder.

Question 23

Logisk empirisme (logisk positivisme)

Answer 23

• Videreudvikling af induktivismen.
• Opstår som en reaktion på Nazitysklands måde at føre videnskab (pseudovidenskab).
• Tager grundlag i at kilden til al viden er observationer eller erfaringer.
• Det andet kriterium end afgrænsningskriteriet er verifikationskriteriet, “hvorefter et udsagn kun vil blive accepteret som videnskab, hvis dennes sandhedsværdi kan afgøres empirisk”.
• Logiske empirister tillod ikke brugen af teoretiske termer og begreber (fx atomer, indifferenskort osv.) fordi der ikke var empirisk belæg herfor.

Question 24

Demarkationskriteriet (den logiske empirisme)

Answer 24

“Afgrænsningskriterium” - hvad er sandhed og hvad er ikke sandhed - hvorefter kun meningsfulde udsat accepteres som “videnskabelig”, mens meningsløse udsagn måtte forkastes som “pseudovidenskab”.

Question 25

Den logiske empirisme opdeler videnskaben i:

Answer 25

Syntetiske udsagn: forklaringer om adfærdsligninger (empirisk testbare udsagn) (forklarende)
Analytiske udsagn: forklaringer af ligninger (definitioner og ligninger for nationalindkomst osv.) (det vi anvender for at komme til forklaringerne)

Question 26

Hypotetisk-deduktiv teoriforståelse

Answer 26

De logiske empirister så teorier som beskrivelser af virkeligheden - deskriptivistiske teorisyn. Selvom dette var up ændredes denne holdning i takt med modificeringen af verifikationskravet, hvorved de logiske empirismer endte ud med en holdning.

Question 27

T.W. Hutchison

Answer 27

• Kritisere den logiske empirisme - han anvendte ikke verifikationskriteriet med derimod et falsificerbarheds-kriterium.
• Ifølge falsificerbarhedskriteriet vil et udsagn eller en teori være meningsfuld og videnskabelig, såfremt det potentielt kan falsificeres af emirisk data. “Man understøtter det modsatte - en anden måde at lave sandhed på”. - Problemet hertil er “alt andet lige” men dette mener han også man kan komme udenom.

Question 28

Falsifikationisme

Answer 28

Her bevæger vi os væk fra den logiske empirisme.
Definition: Fallibilisme: grundsynspunktet er “at det af rent logiske årsager vil være umuligt at begrunde en teori som sand eller blot sand med en vis sandsynlighed” “Derimod hævdes al viden i form af teori, universale love, m.m., at være af hypotetisk og korrigibel natur”.

Question 29

Falsificerbarhedskriteriet

Answer 29

“Kun de teorier, som potentielt kan være i strid med empirisk data vil være falsificerbare og derfor må accepteres og gives status som værende videnskabelig”

At falsificere: en teori indebærer ikke, at vi har vist, at den er falsk - kun at der er visse indikationer herpå, som vi imidlertid aldrig kan opnå fuld sikkerhed desangående.

Question 30

Falsifikationismens 3 faser (efter Imre Lakatos)

Answer 30

Popper 0: grundtesen, grunddannelsen.
Den dogmatiske falsifikationisme - eks. T.W Hutchisons specifikke version af kriteriet som et demarkationskriterie mellem meningsfulde og meningsløse udsagn.
Der er to fejl, hvis man acceptere en falsk teori og forkaster en sand teori.

Popper 1: det første udviklingsskridt. Den naive falsifikationisme: falsificeringer kan kun lade sig gennemføre, såfremt vi i vores metodologi opstiller et sæt regler, der har til opgave i størst mulig udstrækning at fremtvinge konfrontationer mellem vores teorier og empirien. Vi må ikke vende vores problem (objektet) mod testdataen.

Popper 2: Den sofistikerede falsifikationisme. Overgangen fra absolut til relativ falsificerbarhed.

Question 31

Den naive falsifikationisme - asymmetri-tesen

Answer 31

Central tese i Poppers videnskabsfilosofi: går ud på, at man som i induktivismen ikke kan udlede en sandhed fra observationer af empirisk data (nedefra op), men at man modsatrettet falsificerer en teori oppefra og ned.

Modus ponens: A1 er B, A2 er B, An er B > alle A er B er sand

Modus Tollens: (gælder for falsifikationismen) An + 1 er ikke B = Alle A er B = falsk.

Question 32

Rationalitetsprincippet ifølge Popper

Answer 32

Popper siger at vi må gå væk fra positivisternes monistiske metode, hvor videnskab skal fremkommes på samme mode, hvor explanans skal kunne forklare explanandum og i stedet skal rationalitetsprincippet stå alene - se det som en generel adfærd i mennesket.

Question 33

Sofistikeret falsifikationisme

Answer 33

Popper 2: Selvom en teori er falsificerbar, må vi beholde den indtil der er kommet en ny og bedre teori som er mere falsificerbar.
- Ved sofistikeret falsifikationisme fokuserer man mere på en dynamisk videnskabsforståelse og ikke så statisk, som den naive.

Question 34

Progressive og degenererende teoriserier

Answer 34

Der findes 2 måder at forstå teoriserier på: Progressive betyder, at de bliver mere anvendbare og vi skaber flere og flere.
Degenererende gør det modsatte.
De skal være teoretisk og empirisk progressive.

Question 35

Duhem-Quine tesen

Answer 35

“Hvornår skal vi forkaste vores hypotese”
Den svage version: variable fejler ikke nødvendigvis noget - der kan være en anden forklaring.
Den stærke version: Enten forkaster du din hypotese, ellers skal du udskifte dine variable.

Question 36

Explanans

Answer 36

Det vi forklarer med

Question 37

Explanandum

Answer 37

Det vi gerne vil forklare