Øjet, øret og ligevægtsorganet Flashcards
Angiv bulbus oculis tre lag
Senehinden/tunica fibrosa
Årehinden/tunica vasculosa
Nethinden/tunica interna
Angiv musklen der er knyttet til linsen samt innervation og tilhørende strukturer
M. ciliare
n. oculomotorius(TC: nEW)
Zonulatråde
Angiv sammenhængen mellem m. ciliare’s kontraktion, zonulatrådene og linsens form
Kontraheret m. ciliare, slappe zonulatråde, linsens diameter formindskes og tykkelsen øges
Hvad er humour aquosus, hvor dannes dette og hvor befinder det sig?
Kammervæske med næringsstoffer, der dannes i corpus ciliare og befinder sig i camera anterior og posterior
Angiv kommunikationen mellem camera anterior et posterior og forklar hvor denne ligger
Schlemms kanal, befinder sig i kammervinkle
Vinklen mellem iris’ forflade og hornhinden
Angiv retinas funktion
Opfange fotoner og omsætte disse til aktionspotentialer
Angiv de to typer fotoceptorer samt specialisering
Stave, skotopisk syn, kontrast
Tappe, fotopisk syn, farvefølsomme
Nervecellelaget kan inddeles i:
Bipolærceller
– 1. neuron
Gangliecellelaget
– 2. neuron
Angiv navnet på stor samling af tappe
Maculae lutea (fovea centralis) (Linsen fokuserer synsfeltet hertil)
Angiv forholdene i discus n. optici
Ingen fotoreceptorer
Nervecellerne træder ud af øjeæblet her
Blodforsyning herigennem
Beskriv synsfeltets sammenhæng med retina, samt vejen fra retina til tractus opticus
Den laterale del af synsfeltet-> Den mediale del af retina-> Chiasma opticum (Via n. opticus)-> Modsidige tractus opticus
Den mediale del af synsfeltet->
Den laterale del af retina->
Samme side af tractus opticus (via n. opticus)
Beskriv tractus opticus forløb fra chiasma opticum til area striata
Løber lateralt om crus cerebri
(Afgiver fibre til hjernestammen)
Synapser i corpus geniculatum laterale (thalamus)
Fortsætter som radiatio optica, lateralt om cornu
posterior (lateralventriklen)
(Meyers loop)
Ender i cortex (area striata) i occipitallappen
Forklar Meyers loop
Synsfibre der går via temporallappen over til
area striata
Retinotopisk er det den øvre ½ af synsfeltet
Angiv beliggenheden af area striata
Placeret i brodmanns area 17, rund om sulcus
calcarinus
Angiv hvor associationsfibre fra synscortex går til og hvad de gør
Til parietallappen: Rumlig opfattelse (hvor)
Til temporallappen: Objektgenkendelse (hvad)
Angiv de 5 led i kornealrefleksen
Smerte i kornea
n. trigeminus
nucl. spinale n. V-> nucl. n. VII
n. facialis
m. orbicularis oculi
Angiv de 5 led i lysrefleksen
Fotoceptorer
n. opticus
nucl. E. W.
n. III
m. sphincter pupillae
Angiv de 5 led i akkomodationsrefleksen
Fotoceptorer Synsbanen Area striata Nucl. E. W. + n. III m. sphincter pupillae + m. ciliaris
Angiv tractus tektospinales oprindelse og funktion
Oprinder fra colliculus superior og integrerer reflektorisk
øjnene med motorik - retter øjnene mod det vi ser
Beskriv opbygningen af cochlea
Form som sneglehus
Gangene er opdelt af Lamina spiralis ossea
Denne er afsluttes af membrana basilaris og danner
sammen med membrana vestibularis tre rum:
Scala vestibuli (Gulv: membrana vestibularis)
Scala media (Loft: membrana vestibularis, gulv:
membrana basilaris)
Scala tympani (Loft: membrana basilaris)
Kommunikation mellem scala vestibuli et tympani
igennem helicotrema i apex af cochlea
Beskriv det cortiske organ
Hårceller der står på membrana basilaris
Når denne forskydes bevæges hårcellerne i forhold
til deres stereocilier
Stereocilierne er fasthæftet til membrana tectoria
Hårcellerne ændrer aktionspotentiale der overføres til de afferente nervefibre der ligger basalt
De afferente nervefibre samler sig i n. cochlearis
Hvordan vil en ensidig central skade påvirke hørelsen?
Der er mange indskudte kerner og midtlinjekrydsninger
hvilket resulterer i inkomplet høretab ved en sådan
skade
Beskriv n. cochlearis’ forløb fra ganglion cochleare til
colliculus inferior
Trofisk center i ganglion cochleare i lamina spiralis ossea
Går ind i hjernestammen til nucl. cochlearis ventralis
et dorsalis
Løber så til nucl. olivarius superior i begge sider
Herved dannes corpus trapezoideum
Ascenderer via lemniscus lateralis til colliculus inferior
Beskriv n. cochlearis’ forløb fra colliculus inferior til
cortex
Fortsætter fra colliculus inferior som brachium colliculi
inferioris til corpus geniculatum mediale
Herfra som radiatio acustica til auditiv cortex
Brodmanns area 41-42 og 22 i gyrus temporalis
transversus
Hvilke symptomer ses ved facialisparese? ift hørelse
Hyperacusis
Fordi n. facialis innerverer m. tensor tympani og m.
stapedius
Benævn strukturerne i den vestibulære del af laby-
rinten
Ductus semicircularis lateralis Ductus semicircularis posterior Ductus semicircularis anterior Ampulla membranacea: udbuling på buegangene Sacculus Utriculus
Benævn de funktionelle dele af vestibulære system
Cupula ampullaris: gelé-agtig masse i buegangene
Crista ampullaris: hår der danner en kam i buegangene
Macula utriculi et sacculi: hår i utriculus og sacculus
Membrana statoconiorum: gelé-masse i utriculus og
sacculus
Otolitter: ørestenene
Angiv funktionen af sacculus og utriculus og hvordan
det virker
Ændring af position (dynamisk)
Når otolitterne bevæges stimuleres hårcellernes stereo-
cilier og ændrer på aktionspotentialet
Otolitternes egenvægt betinger, at de vil sættes i
bevægelse ved stillingsændringer
Angiv funktionen af ducti semicirculares og hvordan de
virker
Opfattelse af hvor (statisk)
Ændring af position sætter endolymfen i bevægelse
og gør at hårcellerne og gelé-massen bevæges
tilsvarende og skaber ændring i aktionspotentiale
Nerven forlader ligevægtsapparatet som … og …
n. vestibularis og løber mod hjernestammen til
vestibulariskernerne (VNC)
Beskriv VNC
Modtager bl.a. fibre fra:
Proprioceptive sanser
Cerebellum
Synet
