Øjet, øret og ligevægtsorganet Flashcards

1
Q

Angiv bulbus oculis tre lag

A

Senehinden/tunica fibrosa
Årehinden/tunica vasculosa
Nethinden/tunica interna

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv musklen der er knyttet til linsen samt innervation og tilhørende strukturer

A

M. ciliare
n. oculomotorius(TC: nEW)
Zonulatråde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv sammenhængen mellem m. ciliare’s kontraktion, zonulatrådene og linsens form

A

Kontraheret m. ciliare, slappe zonulatråde, linsens diameter formindskes og tykkelsen øges

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er humour aquosus, hvor dannes dette og hvor befinder det sig?

A

Kammervæske med næringsstoffer, der dannes i corpus ciliare og befinder sig i camera anterior og posterior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv kommunikationen mellem camera anterior et posterior og forklar hvor denne ligger

A

Schlemms kanal, befinder sig i kammervinkle

Vinklen mellem iris’ forflade og hornhinden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv retinas funktion

A

Opfange fotoner og omsætte disse til aktionspotentialer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv de to typer fotoceptorer samt specialisering

A

Stave, skotopisk syn, kontrast

Tappe, fotopisk syn, farvefølsomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nervecellelaget kan inddeles i:

A

Bipolærceller
– 1. neuron
Gangliecellelaget
– 2. neuron

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv navnet på stor samling af tappe

A
Maculae lutea (fovea centralis)
(Linsen fokuserer synsfeltet hertil)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv forholdene i discus n. optici

A

Ingen fotoreceptorer
Nervecellerne træder ud af øjeæblet her
Blodforsyning herigennem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv synsfeltets sammenhæng med retina, samt vejen fra retina til tractus opticus

A
Den laterale del af synsfeltet->
Den mediale del af retina->
Chiasma opticum (Via n. opticus)->
Modsidige tractus opticus

Den mediale del af synsfeltet->
Den laterale del af retina->
Samme side af tractus opticus (via n. opticus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv tractus opticus forløb fra chiasma opticum til area striata

A

Løber lateralt om crus cerebri
(Afgiver fibre til hjernestammen)
Synapser i corpus geniculatum laterale (thalamus)
Fortsætter som radiatio optica, lateralt om cornu
posterior (lateralventriklen)
(Meyers loop)
Ender i cortex (area striata) i occipitallappen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Forklar Meyers loop

A

Synsfibre der går via temporallappen over til
area striata
Retinotopisk er det den øvre ½ af synsfeltet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv beliggenheden af area striata

A

Placeret i brodmanns area 17, rund om sulcus

calcarinus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv hvor associationsfibre fra synscortex går til og hvad de gør

A

Til parietallappen: Rumlig opfattelse (hvor)

Til temporallappen: Objektgenkendelse (hvad)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv de 5 led i kornealrefleksen

A

Smerte i kornea

n. trigeminus
nucl. spinale n. V-> nucl. n. VII
n. facialis
m. orbicularis oculi

17
Q

Angiv de 5 led i lysrefleksen

A

Fotoceptorer

n. opticus
nucl. E. W.
n. III
m. sphincter pupillae

18
Q

Angiv de 5 led i akkomodationsrefleksen

A
Fotoceptorer
Synsbanen
Area striata
Nucl. E. W. + n. III
m. sphincter pupillae + m. ciliaris
19
Q

Angiv tractus tektospinales oprindelse og funktion

A

Oprinder fra colliculus superior og integrerer reflektorisk

øjnene med motorik - retter øjnene mod det vi ser

20
Q

Beskriv opbygningen af cochlea

A

Form som sneglehus
Gangene er opdelt af Lamina spiralis ossea
Denne er afsluttes af membrana basilaris og danner
sammen med membrana vestibularis tre rum:
Scala vestibuli (Gulv: membrana vestibularis)
Scala media (Loft: membrana vestibularis, gulv:
membrana basilaris)
Scala tympani (Loft: membrana basilaris)
Kommunikation mellem scala vestibuli et tympani
igennem helicotrema i apex af cochlea

21
Q

Beskriv det cortiske organ

A

Hårceller der står på membrana basilaris
Når denne forskydes bevæges hårcellerne i forhold
til deres stereocilier
Stereocilierne er fasthæftet til membrana tectoria
Hårcellerne ændrer aktionspotentiale der overføres til de afferente nervefibre der ligger basalt
De afferente nervefibre samler sig i n. cochlearis

22
Q

Hvordan vil en ensidig central skade påvirke hørelsen?

A

Der er mange indskudte kerner og midtlinjekrydsninger
hvilket resulterer i inkomplet høretab ved en sådan
skade

23
Q

Beskriv n. cochlearis’ forløb fra ganglion cochleare til

colliculus inferior

A

Trofisk center i ganglion cochleare i lamina spiralis ossea
Går ind i hjernestammen til nucl. cochlearis ventralis
et dorsalis
Løber så til nucl. olivarius superior i begge sider
Herved dannes corpus trapezoideum
Ascenderer via lemniscus lateralis til colliculus inferior

24
Q

Beskriv n. cochlearis’ forløb fra colliculus inferior til

cortex

A

Fortsætter fra colliculus inferior som brachium colliculi
inferioris til corpus geniculatum mediale
Herfra som radiatio acustica til auditiv cortex
Brodmanns area 41-42 og 22 i gyrus temporalis
transversus

25
Q

Hvilke symptomer ses ved facialisparese? ift hørelse

A

Hyperacusis
Fordi n. facialis innerverer m. tensor tympani og m.
stapedius

26
Q

Benævn strukturerne i den vestibulære del af laby-

rinten

A
Ductus semicircularis lateralis
Ductus semicircularis posterior
Ductus semicircularis anterior
Ampulla membranacea: udbuling på buegangene
Sacculus
Utriculus
27
Q

Benævn de funktionelle dele af vestibulære system

A

Cupula ampullaris: gelé-agtig masse i buegangene
Crista ampullaris: hår der danner en kam i buegangene
Macula utriculi et sacculi: hår i utriculus og sacculus
Membrana statoconiorum: gelé-masse i utriculus og
sacculus
Otolitter: ørestenene

28
Q

Angiv funktionen af sacculus og utriculus og hvordan

det virker

A

Ændring af position (dynamisk)
Når otolitterne bevæges stimuleres hårcellernes stereo-
cilier og ændrer på aktionspotentialet
Otolitternes egenvægt betinger, at de vil sættes i
bevægelse ved stillingsændringer

29
Q

Angiv funktionen af ducti semicirculares og hvordan de

virker

A

Opfattelse af hvor (statisk)
Ændring af position sætter endolymfen i bevægelse
og gør at hårcellerne og gelé-massen bevæges
tilsvarende og skaber ændring i aktionspotentiale

30
Q

Nerven forlader ligevægtsapparatet som … og …

A

n. vestibularis og løber mod hjernestammen til

vestibulariskernerne (VNC)

31
Q

Beskriv VNC

A

Modtager bl.a. fibre fra:
Proprioceptive sanser
Cerebellum
Synet