OF mundtlig Flashcards
Hvordan forstår Bovens, Schillemans & Goodin (2014) ansvarlighed?
De forstår ansvarlighed enten som en dyd eller som en mekanisme.
1) Ansvarlighed som en dyd er et normativt koncept som bruges til at vurdere aktørenes adfærd ud fra normer. Disse normer kan varierer efter tid, kontekst osv.
2) Ansvarlighed som mekanisme, hvor aktører kan holdes ansvarlige af et “forum”/kontrolinstutioner. Her er der en accountability-relation, hvor aktøren er forpliget til at give information, og ud fra denne kan forummet stille spørgsmål og vurdere, hvorefter aktører møder konsekvenserne.
OBS: Dette forum kan benytte objektive vurderingskriterier (mekanisme) eller normative kriterier (dyd).
Hvad er udfordringerne ved NPM:
Første udfordring: De ansattes reaktion:
1. Det er ikke sikkert at de ansatte har motivationen (crowding out, in)
2. De ansatte kan udvise strategisk adfærd som fx cherrypicking, Threshold effects og Indikatorfiksering
3. Få klare mål giver risiko for målforskydning, hvor mange mål giver risiko for diffus styring
Anden udfording: Prioritering af effektivitet:
Hvad med de andre hensyn ud over effektivitet? hvad med retssikkerhed, kvalitet, lighed osv.?
Tredje udfordring: Kan man måle performance i den offentlige sektor?
Performance som multidimensionelt og komplekst begreb i den offentlige sektor. Fx. Skoleområdet og hospitalsområdet (mange forskellige specialer = mange indikatorer og mange mål)
Fjerde udfordring: Offentlig service produceres ofte i et komplekst samspil mellem forskellige aktører:
Kan man stille en aktør til ansvar? Stor udfordring
Femte udfordring: Skaber ‘tælle- og måleregimer’ det, NPM egentlig gerne vil undgår?
Man ønsker afbureaukratisering, men man skaber flere regler, flere mål, mere dataindsamling, flere analyser mm.
Sjette udfordring: Fortolkningen af performance data og reaktionen på det?
Holdninger påvirker hvordan information fortolkes, fx ens forudgående værdier og holdninger.
Hvad betyder koordination som process og koordination som endemål?
Endemålet er det, som principalerne gerne vil opnå. Når koordination forståes som et endemål betyder det, at nytten skabt ved koordinering er en realisering af de politiske mål (Styring i et vertikalt perspektiv)
Processen er forsøget på at sikre et godt koordineringsresultat. Her handler det om at tilpasse aktørenes adfærd til de politiske mål
Hvad er forskellen på departementer og styrelser?
Departementer fungerer som et sekretariat for ministeren og dermed har en meget koordinerende rolle, hvorimod styrelser varetager mere konkrete opgaver
Departementer er hierarkisk opdelt, med en departementchef som øverste embedsmand lige under ministeren. Herefter afdelingschefer, kontorchefer osv.
Styrelser indgår i departementernes hierarkiske opbygning, hvor styrelserne er i et underordnet forhold til departementerne (Medmindre der er grænser for ministerens beføjelser som med afkortning)
Hvad er de fire forklaringstyper på forvaltningsreformer?
Disse udledes på baggrund af matrixen efter legitimitetslogikken og rationalitetslogikken.
1) Synoptisk rationalitet: Både legitimitets OG rationalitetslogik
= Reformer er rationel stræben efter at indfri legitime mål, hvormed det ofte den ”officielle” reformretorik.
ANTAGELSER: Fuld beregningskapacitet, fuld information og fyldestgørende analyse
IMPLIKATION: Reformer er den bedste løsning og loyal implementering
OBS: Modereret variant: Synoptisk rationel stræben –> Individer har begrænset rationalitet (Simon) og reformer er komplekse og har ofte uforudsigelige konsekvenser.
2.a) Rationel institutionalisme: Rationalitetslogik men IKKE legitimitetslogik = Reformer er et resultat af samspillet mellem interesser, ressourcer og institutioner. Her er aktører rationelt egennyttemaksimerende og de vælger rationelt midler som bedst kan indfri mål.
ANTAGELSER: Aktørenes egne mål og magtressourcer har betydning samt formelle og uformelle regler.
IMPLIKATIONER: Der er fokus på reformens fordelingsmæssige konsekvenser, hvormed det ikke handler om den mest optimale samfundsmæssige løsning. Men det ER AFGØRENDE om reformen indfrier magtfuld aktørers mål, hvorfor reformudfald er et udtryk for magtfulde aktørers interesser.
OBS: kan deles efter Wilsons koncentrerede og spredte fordele (klientpolitik, interessegruppekonflikt, entreprenørpolitik og flertalspolitik)
2.b) Historisk institutionalisme: Rationalitetslogik men IKKE legitimitetslogik = reformer er betinget af hidtidige institutioner.
ANTAGELSER: Rationelt egennyttemaksimerende aktører med begrænset beregningskapacitet og viden.
IMPLIKATIONER: Forandring er meget svær, hvorfor der som oftest er stabilitet. Der sker en “fastfrysning” af eksisterende organisationer.
3) Sociologisk institutionalisme: Legitimitetslogik men IKKE rationalitetslogik = reformer ses som en respons på signaler fra omgivelserne. Disse reformer er legitimitetsskabende og beskytter beslutningstagerne.
ANTAGELSER: Begrænset beregningskapacitet og viden
IMPLIKATIONER: Der sker bølger af reformer (fx med udgangspunkt i NPM, så opsplitning, mål, konkurrence og ledelsesautonomi), der kan ske en afkobling formel reform og praksis og isomorfisme
ISOMORFISME: løst oversat handler det om en proces, som tvinger enheder i en population til at ligne andre enheder, som udsættes for de samme omstændigheder = en proces som tvinger organisationer til ensartethed. Dette gøres ved at søge legitimitet ved at ligne omgivelserne.
a) tvangsisomorfisme: enheder er underlagt samme formelle og uformelle regelsæt og forventninger, som kræver at de indretter sig på en bestemt måde.
b) mimetisk isomorfisme: organisationer befinder sig i en usikker tilstand (usikre mål og metode, omskiftlige omgivelser), hvorfor det en fornuftig strategi at forme organisationen efter omgivelserne, hvormed man gør som de andre organisationer som anses som legitime og immun for kritik, hvis det hele skulle gå galt.
c) normativ isomorfisme: kilden til ensartethed er organisationens ansatte, hvor organisationer i samme felt typisk har ens arbejdere (uddannelse, netværk osv.).
4) Skraldespandsmodellen: Hverken legitimitetslogik eller rationalitetslogik = Reform resultat af kontekstbundne ofte tilfældige kombinationer af omstændighede. Minder om Kingdon: Der er altid en strøm af beslutninger, aktører, problemer og løsninger, og en reform bliver til når disse sammenkobles.
ANTAGELSER: Begrænset information, hvor problemer og løsninger sjældent er entydige. Der er åbne aktør-konstelationer.
IMPLIKATIONER: Løsninger kommer ofte før problemer i tid, reformer skyldes ofte tilfældigheder, det er svært at forudsige både timing og indhold.
Hvad er de fire koordinerings-redskaber i den formelle organisationsstruktur?
- Gensidig tilpasning, som er mulig ved simple koordineringsopgaver
- Hierarki, bestående af direkte ordre samt overvågning – dette er tvungen koordination som kan udfordres af det begrænsende “span of Control”
- Standartisering af arbejdsprocesser, resultater, færdigheder og kultur/normer
- Horisontale samarbejdsordninger, hvor teams på tværs af organisatoriske enheder koordinere ved fx. samlokation, teknologi, rotering af personale osv.
Hvad er professionsperspektivet på offentligt ansatte?
En profession er en faggruppe med specialiseret, teoretisk viden samt interne, professionelle normer, som sanktioneres af faggruppen.
Der er to teoretiske perspektiver på profession: Det funktionalistiske og det neo-weberianske
Funktionalistiske: Dette perspektiv siger, at der er et samfundsmæssigt behov for specialiceret viden. Her er der en konsensus indenfor professionerne, hvor normer er internaliseret og benyttes som en rettesnor til at sikre den bedste løsning for samfundet (altruistisk)
Hermed styres de professionelle af faglige normer, men det er IKKE sikkert at disse normer stemmer overens med politiske mål, og der er aldrig eksisterende normer for al adfærd
Neo-weberianske: Her er faggruppernes primære mål magt og status, hvor disse monopoliserer arbejdsopgaver. Det handler hermed IKKE om iboende egenskaber, men om at opnå kontrol over et område.
Professionalismekontrakten handler om at opretholde normer til gengæld for professionel status, monopol og løn.
Man kan hermed godt styre de professionelle, da viden ses som et magtmiddel som kan benyttes til at sikre fordele
Forventning til styring:
Stærke normer: Er der stærke professionelle normer, dominerer disse
Svage normer: Er der ikke stærke professionelle normer → styring slår igennem
De faglige organisationers betydningsfulde rolle:
* Sikring af faglige standarder
* Forhandlingspartner ifht. løn- og ansættelsesvilkår
* Indflydelse på den offentlige politik ved medlemskab i råd og nævn
* Institutionaliseret medarbejderindflydelse
Hvad er et forvaltningspolitisk styringsrationale?
Forvaltningspolitiske styringsrationaler er et sæt af ideer som siger noget om hvordan den offentlige sektor bør indrettes. Disse hviler på et normativt værdisæt, hvor nogle hensyn prioriteres over andre. De er oftest baseret på et sæt antagelser om fx offentligt ansattes motivation og adfærd.
Ifølge paradigmebogen (Andersen et al. 2020) så er forvaltningspolitiske styringsparadigmer et sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. Flere forvaltningspolitiske styringsrationaler kan sameksistere, hvor de kæmper om at leverer legimitet til reformtænkning, organisatorisk struktur og styringsmæssigt design.
Beskriv ansvarlighedsbegrebet (accountability vs. responsibility)
Accountability betyder, at man bliver holdt ansvarlig (står til ansvar)
Responsibility betyder, at man har ansvar for at opgaven løses.
= I OF kigger vi meget på accountability
Hvad er reformer af den offentlige forvalting?
En reform af den offentlige forvaltning er reelle forandringer af forvaltningens organisering eller måden, den udfører sine opgaver på
(GB og Martin Bækgaard som tilføjer reel)
DOG er der et stort overlap med policy-reformer, hvor policy-forandring er politisk vedtagne ændringer af reguleringen af et policy-område. Man kan kende forskel ved:
Reform OG policy-forandring: Forvaltningspolitisk reform som ressortændring eller strukturreform
Reform men IKKE policy-forandring: Intern forvaltningsreform som ikke har politisk indblanding. Fx sammenlægning af kontorer i et departement.
IKKE reform men policy-forandring: Politisk beslutning som ikke berører forvaltningen fx afgift på brændstof.
Grundlæggende: Reformteorier handler om reformer i den offentlige forvaltning og er brugbare ved både store og små forandringer (1, 2 og 3 orden = Hall)
Hvad er direktionsmodellen?
Er sammen med sektormodellen/forvaltningsmodellen en idealtype på kommunernes administrative system.
Direktionen består af kommunaldirektør og koncerndirektører. Direktionen er et kollektivt organ, som forvaltningscheferne ikke er en del af.
Formålet er at skabe helhed og koordination på tværs af sektorområderne, hvorfor forvaltningscheferne ikke indgår i den administrative ledelse.
= Antages at der er højere grad af koordination pga. den administrative ledelse ikke har nogen sektortilknytning
Ulempe: Det kan være svært at finde… Viborg siger fx at de har denne model, men hvis man kigger nærmere på det, så har de måske ikke helt alligevel, da de har ansvaret for egne områder
OBS: Forskellen mellem de to modeller ligger mere i ansvarsområder end titlerne
Hvad var kritikken af old public administration?
Kritikken gik mest af alt på, at der var for meget centralisering, hvorfor det er svært at effektivt ressourceudnytte, hvis man sidder “langt væk fra virkeligheden”.
Man så også retssikkerhedsgaranti barriere for effektivitet i form af effektiv udnyttelse af offentlige midler
Sidst var der for meget fokus på proces og input og for lidt fokus på output
Disse kritikpunkter gjorde, at man begyndte at reformere den offentlige sektor, og derigennem opstod New Public Management.
Hvordan mener Hammond (1993), at organisering påvirker beslutningstagerne
Hammond har fokus på hvordan man indsamler og bearbejder information i hierarkiske organisationer. Altså, hvordan man lærer hvilke problemer der er og hvordan man beslutter sig for hvad man skal gøre ved dissse problemer.
Organisationens regler påvirker disse aktiviteter på to måder:
- Opfattelsen og definitionen af et problem afhænger af indsamlingen, behandling og vurdering af data/information - ikke alt information kan tages i betragtning / alle muligheder kan ikke overvejes (jf. Simon og begrænset rationalitet).
= Forskellige institutionelle regler kan skabe forskellige informationssæt for beslutningstagere, hvilket leder til forskellige problemdefinitioner (eller manglende anerkendelse af et problem). - Uanset hvilket problem der opfattes/defineres, vil man skulle overveje forskellige handlemuligheder og vælge blandt et udvalg af løsninger. Når man vælger involverer det en sammenligning af de handlemuligheder der præsenteres. = Institutionelle regler kan begrænse den eller de valgmuligheder beslutningstagere præsenteres for. Derfor vil beslutningstagernes sammenligninger og valg blive biased.
Hvordan udfordre Wilson P/A-teoriens anvendelse i en offentlig kontekst?
Dette gør han ved at sige, at der er forskellige typer af agenter og agencies, hvor det varierer hvor målbare de er. Dette udfordrer PA-teori, da hvis man skal bruge incitamenter til at styre agenterne (som er en af implikationerne ved PA-teori jf. Miller), så skal der være formuleret klare krav/mål, men det er der sjældent i det offentlige
Hvad er hierarkisk koordination og problemer ved dette? (Scharpf, 1994)
Hierarkisk koordination er når koordinator foreskriver en løsning, fx. staten (styring). Denne koordination kan kun være vertikal og har potentiale for kaldoroptimalitet.
Problem 1: Motivationsproblemet, som dækker over, at ‘opportunisme’ (dvs. ‘egeninteresse søgende med skyld”) antages blandt alle deltagere i den politiske proces, og dens konsekvenser vil blive forværret ved allestedsnærværende informationsasymmetrier og kollektive handlingsproblemer
Problem 2: Informationsproblemet, som er problematikken om, at det er svært at vælge det optimale outcome hvis aktørerne har begrænset information (fx informationsasymmetri, hvor nogle aktører har mere information end andre)
Hvad dækker enhedsmodellen over?
Modsat A60-modellen, så dækker enhedsmodellen over, at der kun findes et departement og ingen styrelser. Dette er fx tilfældet ved Udenrigsministeriet, statsministeriet.
Styrker: Koordination, parlamentarisk kontrol og styringskapacitet
Svagheder: Manglende politisk distance og muligvis dårlig udnyttelse af ressourcer
Hvad er forhandlet koordination og problemer ved dette? (Scharpf, 1994)
Forhandlet koordination er når aktørerne indgår en aftale omen løsning. Dette kan både være horisontal og vertikal (hvis aktørerne på forskellige niveauer koordinerer deres adfærd uden brug af styrings-instrumenter). Der sigtes her efter Pareto-optimale løsninger.
Problem 1: Forhandlerens dilemma, som betyder, at det kan være svært for forhandlerne at blive enige om, hvor kursen skal lægges i “koordinatsystemet” = Dilemmaet er, at aktørerne kan blive udnyttet i fordelingskampen, når kursen/beslutningerne tages
Problem 2: Det store tals problem, som dækker over, at vanskeligheden ved forhandlet koordinering stiger eksponentielt med antallet af uafhængige parter, og dermed med antallet af transaktioner det skal afsluttes samtidigt.
Hvordan fordeles autoritet indenfor formelle organisationer?
Centralisering (hvor alle sager afgøres hos topledelsen) vs. Decentralisering (hvor alle sager afgøres af den enkelte medarbejder). Dette er et kontinuum.
Fordele ved centralisering: klart ansvar, klar styring, ensartet og forudsigelig
Ulemper ved centralisering: begrænset flexibilitet, lokal viden kan gå tabt, demotiverende.
Fordele ved decentralisering: lokal tilpasning og fleksibilitet
Ulemper ved decentralisering: uklart ansvar og praksis, manglende styring og sub-optimalisering.
Uddyb brugerperspektivet (samspil mellem forvaltning og borgere)
Samspil = marked/kunderelation
Borgerne er kunder, som vælger offentlige ydelser, der matcher deres præferencer. Derimod er forvaltningen leverandør af disse ydelser og de tilpasser sig borgerne (responsivitet).
Dette bygger på New Public Management, og skulle gerne give øget samfundsnytte og en effektiv leverance af ydelser.
Hænger sammen med Tibout og at “stemme med fødderne”. Statens velfærdsgoder allokeres ikke via markedet => sub-optimalt, men da borgere kan flytte, så skaber de alligevel denne markedsmekanisme efter deres præferencer for fx skat.
= Når borgerne “stemmer med fødderne”, kommer enhedernes/ kommunernes sammensætning af service og skat til at svare til lokalbefolkningens præferencer
Forudsætninger: Præferencer for skat, mobile borgere, fuldkommen information og stort antal kommuner.
Hvad ligger der bag begrebet om decentralisering? (forholdet mellem stat og kommune)
Decentralisering: Forvaltning underlagt kommunalbestyrelse/regionsråd
i Forholdet mellem stat og kommune har kommunerne en dobbelt rolle. På den ene side skaber de en demokratisk ramme om lokalsamfundet og der er gode økonomiske og politiske argumenter for kommuner. På den anden side, så er kommuner implementeringsorganer for staten (styring og budgetsamarbejde)
Hvad dækker begrebet om arbejdsdeling om jf. Jacobsen & Thorsvik?
Dette kan være markedsbaseret og funktionsbaseret.
Derudover påvirker arbejdsdelingen det berømte trade-off mellem specialisering og helhedstænkning/koordinering.
Hvad finder Bækgaard (2013)?
Udgangspunkt: Embedsmænd har gode muligheder for indflydelse –> Dette forstærkes kun af, at politikere er ”deltidspolitikere”, da de ikke har samme tid eller specialisering
Hans puzzle er: Hvad betyder direktionsmodellen for politikernes mulighed for indflydelse?
Hans hypotese: Politikeres indflydelse større når forvaltningen er fragmenteret.
Direktionsmodellen: Direktionen indstiller kollektivt –> Forvaltningen optræder samlet –> Forvaltningen er troværdig –> Direktionen påvirker politikerne relativt meget
Forvaltningsmodellen: Forvaltningschef indstiller –> Forvaltningen er fragmenteret –> Forvaltningen er afhængig af sektorinteresser –> forvaltningschefer påvirker relativt lidt (da politikerne kan i højere grad følge egne præferencer
Resultat: Organisering betyder noget. Artiklen viser, at politikernes udgiftspræferencer ikke har en effekt på ændringerne i kommunernes regnskabsmæssige resultater i kommuner, der anvender direktionsmodeller, men til gengæld en markant effekt i kommuner, der anvender forvaltningsmodeller. Resultaterne implicerer, at organiseringen af den administrative topledelse ikke er noget demokratisk neutralt valg, men har konsekvenser for politikernes mulighed for at få indflydelse på den førte politik
Hvad er de to grundlæggende principper for centraladministrationens organisering?
De to grundlæggende principper er ministerstyret, hvor hvert ministerium har har en politisk udpeget minister i spidsen med adgang til at træffe afgørelse i en hvilken som helst sag, der bliver afgjort i ministeriet, medmindre lovgivningen forhindrer ministeren i det
og ressortprincippet, som indebære, at den statslige forvaltning er organiseret i en række parallelle ministerier med ansvaret for hvert sit ressort-område
Hvad undersøger March & Olsen (1983)?
De illustrerer retorikker bag reformer (‘administrative theory’ og ‘realpolitik), hvor de prøver at vise skraldespandsmodellens relevans.
De studerer reformer i USA, hvor de konkret undersøger hvilke begreber / sprog begrundelser bruges om administrative reformer. Her undersøger de de to retorikker:
Administrativ retorik: En form for prolog. Dette er det officielle sprog bag reformer og det dækker over et fokus på økonomi, styring, administration som et neutralt instrument og har effektivitet som formål (NPM)
Realpolitisk retorik: En form for epilog. Dette er den “offentlige hemmelighed” og handler om den politiske kamp. Her er der fokus på aktørerne og deres magt, kontrol og interesser.
De finder at det er svært at fastholde politisk opmærksomhed, hvorfor det er nødvendigt med de to retorikker for at gøre reformer tålelige.
Derudover er spillereglerne for administrative reformer er skiftende, hvorfor administrative former i USA ofte kan forklares med skraldespandsmodellen.
Beskriv Matlands syntesemodel. Hvordan kan den benyttes til at karakterisere evalueringsprocesser og forudse implementeringsudfordringer?
Matland mener, at både top-down og bottom-up perspektivet er relevant, men det afhænger af omfanget af konflikt og tvetydighed/usikkerhed. Dette er primært en analysemodel og kan bruges til:
- Karakteristik af politikker og implementeringsproces
- Teoretisk forudsigelse af hvor de primære udfordringer ligger i en implementeringsproces.
TOP-DOWN PESPEKTIVER:
Administrativ implementering: Lav konflikt og lav usikkerhed. Her afhænger implementering af ressourcer og tekniske udfordringer
Politisk implementering: Høj konflikt og lav usikkerhed. Implementering handler om magtforhold
BOTTOM-UP PERSPEKTIVER:
Eksperimentel implementering: Lav konflikt og høj usikkerhed. Implementering afhænger af omgivelserne. B-U indfanger implementeringsprocessen
Symbolsk implementering: Høj konflikt og høj usikkerhed. Implementering afhænger i høj grad af koalitioner på mikroimplementeringsniveauet. B-U beskriver betydningen af lokale aktørers rolle, men T-D har blik for processens politiske karakter
Hvordan er Regionerne opbygget?
Regionerne minder meget om kommunerne både administrativt og politisk.
Hvad er de tre teoretiske perspektiver på samspillet mellem borger og forvaltning?
De tre teoretiske perspektiver på samspillet mellem borger og forvaltning er:
Magtperspektivet: Fokus på regulering og serviceproduktion. Dette er en myndighedsrelation, hvor borgerne er modtagere af ydelser.
Brugerperspektivet: Her er der primært fokus på serviceproduktionen. Dette er en markedsrelation, hvor kunderne kan exit og har en voice
Samproduktions-perspektivet: Her er det primære fokus også på serviceproduktion. Dog er det et miks af input, og borgerne ses som medspillere.
Hvilke forskellige modeller for styring opstiller Le Grand?
Le Grand opstiller 4 modeller for styring ud fra de to typer af ansattes motivation (ridder og knægte) og de to typer af brugeres handlingskapacitet (dronninger og bønder).
1) Trust: Riddere og bønder - Modellen giver frihed til at medarbejderne løser opgaverne. Incitamenter sikre her ikke høj kvalitet, men kan modsat gøre “Knights to knaves”.
2) Mistrust: Knaves og bønder - Modellen har et tydeligt hieraki med retningslinjer ovenfra, og tilhørende belønning og straf alt efter om man overholder disse. Her virker incitamenter både direkte (bonus, forfremmelse, degradering) og inddirekte (mere/mindre autonomi)
3) Voice: Riddere og dronninger - I denne model giver brugerne deres mening til kende, denne bliver lyttet til af medarbejderne og servicen kan justeres. Om incitamenter virker, handler om, hvorvidt medarbejderne er en særlig form for knights, (ikke paternalistiske) der anser brugernes synspunkter som en god vurdering af kvalitet.
4) Choice: Knægte og dronninger - Knaves vil tiltrække brugere for at sikre sig selv og Knights vil tiltrække brugere, så de kan blive ved med at tilbyde services der gavner brugerne. Incitamenter gælder, hvis at medarbejderne er en særlig form for knights, ikke paternalistiske og brugerorienterede
Hvad er de andre tre udfordringer ved PA-teori ud over målforskydning?
Der er udfordinger med
1) Agentens motivation: P/A bygger på antagelse om Homo economicus: Individet er motiveret af egennytte
–> Dette brydes dog af proffessionsteori (hvor man anderkendes efter profession og viden og adfærd dermed er svær at styre efter incitamenter) og motivationsteori (public service motivation, hvor hvis styring via incitamenter opfattes som kontrollerende, så fortrænger dette den indre motivation og PSM = crowding out)
2) Troværdighed (credible commitment). Er principalen egentlig troværdig? Principalen kan også have moral hazard, da de har tidsinkonsistente præferencer. Dette kan undgåes ved at “binde sig til masten” og dermed gør det svært at ændre (brede forlig eller afkortning af hierakiet) eller ved at delegerer til en ukontrollerbar agent (fx general og bomber)
3) Multiple principaler (antagelse 4 brydes). Det er MEGET sjældent at der kun er en principal (antagelse 4). OBS at PA-kæder IKKE er det samme som multiple principaler.
Hvad er motivationsperspektivet på offentligt ansatte?
Def af motivation: Motivation er ”drivkraften bag målrettede handlinger: Hvor meget energi er en ansat villig til at lægge bag opnåelsen af et givet mål i forbindelse med sit job?”
- Der kan her være mange mål på en gang
De tre former for motivation: Indre, ydre og PSM
Ydre motivation: Egeninteresse/egoistisk motivation– ”public choice”. Her kan det være ren egennyttemaksimering efter økonomi, Slack-maksimering, tilpasse opgaver eller lign.
Det kan også være egennyttemaksimering blandet med policy-præferencer, hvor man trække implementering i retning af den ansattes policypræferencer. Dette kan ske ved enighed eller ved:
* Ugidelighedsskulkning = Man gider ikke arbejde hen imod målene fordi man synes det er kedeligt
* Uenighedsskulkning = Man gider ikke arbejde hen imod målene fordi man er imod målene
Indre motivation: De offentligt ansatte finder nydelse i selve opgaveløsningen. Afhænger af en persons følelse af “self-determination” som kommer ved opfyldelse af behovene for (de tre dimensioner): Autonomi, kompetence og relaterbarhed.
Public service motivation: Ligger mellem ydre og indre (nogle kalder det et internaliseret indre). Dette er en særlig type motivation for ansatte, der arbejder med offentlig service, som handler om, at gøre godt for andre og for samfundet gennem levering af offentlig service.
(OBS: kan leveres af private, så det handler om levering af service og ikke ansættelsesforhold).
Kan måles på dimensionerne om: pligt og loyalitet til at bidrage, empati og identifikation af svage grupper i samfundet, deltage i beslutningsprocesser om levering af ydelser og motivation til at erstatte materielle belønninger med service til andre.
Hvad er de tre budgetmetoder?
Bottum-up: Marginal budgettering
Top-down: Rammebudgettering og taxameter/aktivitetsbaseret.
Marginalbudgettering: Bottom-up tilgang, hvor budget gradvist sammenstykkes af sektorenheders indmeldinger.
Karakteristisk at ændringer næsten altid er domineret af forslag til nye eller øgede bevillinger og sjældent til besparelser – typisk vil man efter indhentning af forslag stå med et udkast til budget, som er noget større end det samlede budget
(INKREMENTALISTISK TANKEGANG, da udgangspunktet er sidste års budget)
Bruges i mange kommuner og reelt mere end man vil indrømme, da det ikke er så moderne at gøre (ikke accepteret som best practice)
1) Fordele: stor decentral indflydelse og nye ideer fremmes
2) Ulemper: Fremme urealistiske og dyre forslag, høje forventninger, risikerer konflikt når der er noget som skal sorteres fra og overblik kommer sent
Rammebudgettering: Man fastsætter en samlet ramme for udgifter, hvorefter man fastsætter delrammer for områder. Herefter indhentes budgetbidrag, det tjekkes om rammer overholdes og budgettet vedtages.
STATEN BRUGER DETTE (og mange kommuner)
1) fordele: stram udgiftsstyring, stort overblik
2) ulemper: rammerne kan overskrides hvilket ikke er troværdigt, sårbar overfor strategisk adfærd
Taxameter: Man vedtager en takst pr. produceret enhed. Budget = Takst x aktivitet.
Bruges meget på sundheds og uddannelsesområdet.
1) Fordele: skaber sammenhæng mellem aktivitet og budget og ubehagelige beslutninger. Muliggør konkurrence pg sammenligning af taxameter og priser automatiseres
2) ulemper: Udgiftsvækst er svær at kontrollere, Overblik sent i processen, da man ikke ved hvor mange der hvor behovet variere
Hvilke to overordnede varianter af New Public Management findes der?
Der findes hård og blød
Ved hård NPM knyttes økonomiske incitamenter til output. Fx. Udlicitering, Fyring/lukning baseret på dårlig performance, Lønbonus
Hvornår lykkes hård NPM/ økonomisk incitamentstyring ifølge PA-teori: Når der er en troværdig principal, når styringen passer med motivationsformer, når output/outcome kan måles, Lav risiko-aversion og når incitamenter kan føres igennem på individniveau.
Ved blød NPM er der ikke knyttet økonomiske incitamenter op på resultater. Her sker styring via mål, resultatmåling, opfølgning på resultater.
Her (blød) er de centrale elementer:
Ledelsesautonomi: De offentlige ledere bør få mere fleksibilitet, da de skal kunne bruge informationen de får i PM-systemer til at lave ændringer
Ledelsesansvar: De offentlige ledere bør holdes ansvarlige gnm. Resultatmålinger (på trods af mangel på hårde sanktioner så er der stadig ansvar)
–> cyklisk tankegang.
Hvad er administrative byrder? (tre typer af omkostning) Halling og Bækgaard, 2023
Dette er en del af magtperspektivet.
Borgerperspektiv på mødet mellem borger og stat (hvor Lipsky udgør markarbejder-perspektivet på samspillet med borgere), hvor FOKUS er på hvad STATEN GØR og hvordan BORGERE OPLEVER dette.
Objektivt: Hvad staten/markarbejderne gør (state aktion). Dette kan være alt fra krav om fremmøde, dokumentationskrav, ventetid osv (coping-mekanismer grundet krydspres) til digitalisering.
Subjektivt: Hvad borgerne/individet oplever = deres reaktion på hvad markarbejderne gør. Læringsomkostninger, psykologiske omkostninger (fx stigmatisering), efterlevelseomkostninger.
Hvad er formel, administrativ og funktionel politisering af embedsværket?
(Grøn og Salomonsen, 2016)
Formel politisering: Politikerer kan udpege embedsfolk ud fra andre kriterier end merit (legitim mekanisme)
Administrativ politisering: Når politiske embedsfolk (fx særlige rådgivere) politiserer rådgivningen fra ministeren
Substantiel: Farver embedsværkets rådgivning
Procedural: Begrænser adgangen til ministeren
(illegitim mekanisme)
Funktionel politisering: Embedsværket er permanent og neutral men kombinerer faglige kompetencer med politiske lydhørhed overfor ministeren
(legitim mekanisme)
Beskriv det åbne (omgivelser) organisationsteoriperspektiv
I det åbne perspektiv flyttes fokus til, hvordan karakteristika ved organisationers omgivelser påvirker deres indretning og adfærd
Ergo: formel er de formelle strukturer, uformel er relationer og åben er omgivelserne.
Omgivelserne dækker over:
Tekniske omgivelser som er alle de forhold uden for organisationen som direkte påvirker, hvordan organisationen løser opgaverne for at realisere sine mål (adgang til materielle forhold) = påvirker organisationens effektivitet
Institutionelle forhold/omgivelser er værdier, normer og forventninger i omgivelserne der er af betydning for, hvordan organisationen opfattes i omgivelserne = påvirker organisationsens legitimitet
Hvad er budgetloven?
Denne er en lov om hvor meget de offentlige udgifter på vokse.
Den justeres løbende for fireårige perioder.
Der er sanktioner hvis kommuner, regioner, stat osv. ikke overholder denne
Empiri: Siden den blev vedtager er man begyndt at underbudgetere, hvilket gør at man ikke overskrider dette loft.
Dette er en udgiftsvogter-strategi
Hvad er idealtyperne for rollefordeling i kommunerne? (Grøn og Salomonsen, 2016)
Her er fokus på borgmestre og kommunaldirektør
Separate roller: Klar arbejdsdeling mellem politiker og embedsmand, hvor embedsmanden er neutral
Den autonome embedsmand: Distinktionen mellem politik og administration er nedbrudt, og embedsmanden kan bevæge sig ind i det politiske område. Dog kan politikeren ikke bevæge sig ind i det administrative område, hvormed embedsmanden kan ende med større indflydelse end politikeren.
Den responsive embedsmand: Modsætning til autonome embedsmand. Embedsmanden er fuldt underlagt politikeren, selvom det går ud over den politiske neutralitet.
Overlappende roller: Arbejdsopgaverne kan ikke adskilles, og embedsmanden skifter mellem neutral og responsiv
Hvordan skulle NPM løse OPA´s problemer?
Monopolproblem løses via konkurrence
Responsivitetsproblem løses vha. brugerbestyrelser og tilfredshedsmålinger som indikerer hvor godt service der leveres
Informationsasymmetri afhjælpes med performance information
Præferenceasymmetri håndteres gennem incitamentsstyring
Ufleksible bureaukratier håndteres vha. decentralisering
Hvad er sektormodellen/forvaltningsmodellen?
Er sammen med direktionsmodellen en idealtype på kommunernes administrative system.
Kommunaldirektøren er den øverste embedsmand, og så er der forvaltningschefer med ansvar for deres område. Der er tæt kontakt mellem udvalg og forvaltningschef.
Ulempe: Frygt for sektorisering og silotænkning = kamp om ressourcer og manglende koordination på tværs af forvaltningsområderne, da forvaltningscheferne tilgodeser deres eget område.
Politikerne: Selvselektion, Genvalg, Socialisering
=udgiftsadvokat
Embedsmænd: Budget-maksimering (Niskanen) =udgiftsadvokat
Hvad er drivkraften i udviklingen af forvaltningspolitiske styringsrationaler?
Udviklingen i forvaltningspolitiske styringsrationaler sker via samfundsudviklingen og læring og kritik af det dominerende styringsrationale.
Dette er en pendultankegang, hvor der nogle gange er fokus på effektivitet og andre gange er der fokus på lighed og samordning.
Forvaltningspolitiske styringsrationaler bygger ofte ovenpå hinanden (layering)
Hvordan håndtere man problemerne ved PA-teori jf. Miller?
Man kan bruge ex-ante eller ex-post styringsinstrumenter.
Ex-ante: Styringsinstrumenter der lægger rammer for agentens fremtidig udførelse af opgaven
1) Undgå adverse selektion ved at udvælge agenten. Adverse selektion handler om, at principalen kan risikerer at vælge en sub-optimal agent. Måden man kan undgå dette er ved ”The ally principle” (Allianceprincippet), hvor man finder en agent med samme mål (Waterman & Meier) ELLER Screening om agenten er “god nok” (usikkerhedsprincippet)
2) Man udformer kontrakten for at undgå moral hazzard, hvilket betyder, at agenten følger egne mål og præferencer og ikke principalens (hvilket man vil undgå). Dette kan undgåes ved styringsinstrumenter som incitamenter, regulering og blødere instrumenter (aftaler, akkreditering, benchmarking osv.)
Ex-post: styringsinstrumenter der fokuserer på den allerede udførte opgave eller igangværende udførelse af opgaven.
1) Overvågning - Administrative procedurer som deckstacking eller policy patrols og fire alarms
2) Sanktionering - individuelle (advarelse, omplacering, irettesættelse) og organisatoriske (reorganisering, budgetlægning osv.)
Hvad undersøger Holmgren (2018)?
Holmgren studerer svenske styrelsers overlevelse, hvor en nedlæggelse af en styrelse er et tydeligt eksempel på en forvaltningsreform.
Forklaringstype 2, rationel institutionalisme kan forklarer dette.
Han viser hvordan administrativ indretning bruges til politisk kontrol, hvilket betyder, at styrelser risikere at blive lukket, når magten (ny principal) skifter. Dette finder de også frem til (60% større risiko for at lukke).
Mekanisme: Politiske principaler styrer bl.a. ved at organisere styrelser, så styrelsen varetager principalens interesse. Nye principaler vil derfor ikke nødvendigvis have samme interesser.
Undersøger:
Party conflict – Er nuværende koalition anderledes end koalition, der oprettede?
Policy conflict – Ideologisk afstand mellem nuværende og oprettende koalition
Hvad er de 6 faste regeringsudvalg?
- Koordinationsudvalget
- Økonomiudvalget
- Sikkerhedsudvalget
- Ansættelsesudvalget
- Regeringens EU-implementeringsudvalg
- Ministerudvalget for offentlig fornyelse
Hvad er A60-modellen
Departements- styrelses- modellen kaldes for A60-modellen og i denne indgår både et departement og minimum en styrelse. Her er der en klar arbejdsdeling mellem styrelser og departement.
Her skal departementet være ministerens sekretariat, og det skal varetage opgaver om udvikling og planlægning af politik, koordinering, afgørelse af sager og rådgive ministeren i alle sager relateret til andre ministerier, regeringen og folketinget
Alle andre opgaver varetages i styrelserne (administration og sagsbehandling).
Denne opdeling forudsætter for det første, at man kan opstille en entydig skelnen mellem mere overordnede, principielle sager på den ene side, og konkrete sager på den anden.
Dernæst tager modellen ikke højde for, at der kan være betydelige forskelle i ministeriernes opgaveportefølje (nogle er meget centreret og andre meget decentraliseret)
Som følge af ressortprincippet og ministerstyret, så bestemmer det enkelte ministerium selv sin opbygning.
Hvad er PA-teori?
Grundlæggende så har principalen en opgave der skal løses, men kan ikke løse opgaven selv (fx pg. mangel på tid eller viden).
Principalen her derfor brug for en agent som kan løse opgaven, da de har den fornødne tid og viden.
Principal/agent teorien er en stringent teoretisk ramme for at forstå og analysere P/A-forhold
Individuelle situationer: vælger og politiker eller chef og medarbejder
Organisatoriske situationer: Stat og kommune, sygehus og ledelse, EU og stater.
Hvad er ressortprincippet?
Ressortprincippet dækker over, at den statslige forvaltning er inddelt i parallelle ministerier = sideordnede ministerstyrede hierarkier.
Ressortinddelingen nu: 24 ministerier (med 25 ministre, da Europaministeren hører under Udenrigsministeriet)
OBS: Ministerierne er selvstændige forvaltningsmyndigheder og ikke en del af styringshierarki med statsministeren i spidsen. DERFOR: Forhandlet horisontal koordinering mellem ministerier
Hvorfor ændres ressortinddelingen relativt ofte: Politiske og administrative hensyn.
- Politiske hensyn: Det understøtter regeringens politiske dagsorden og giver et signal om prioriteringer og kan være grundet balancering i flerpartiregeringer.
- Administrative hensyn: Effektivisering, koordination og skiftende arbejdsbyrder (nogle gange gør disse ting, at det giver mening at slå ministerier sammen eller skille dem ad)
Hvorfor har administrative byrder konsekvenser, skaber ulighed og er politiske (administrative) valg?
Dette er de tre centrale påstande om administrative byrder.
Bureaukratisk/politisk valg: Forvaltningen kan øge eller reducere borgernes oplevelse af byrder. Dette afhænger af forvaltningens ressourcer (Halling og Bækgaard - administrative byrder, Lipsky - krydspres af uendelig efterspørgelse og begrænsede ressourcer. Copingmekanismer.
Disse proceduerer kan have u-intenderede byrder, da alle borger ikke passer i kasser, hvor fx digitalisering er en større udfordring for nogle end andre.
Har konsekvenser: Byrder reducerer folks adgang til ydelser. Dette kan f påvirke sundhed, stress og kan hindre folk i at leve op til krav, hvorefter de risikerer sanktioner.
Skaber ulighed: Studier viser, at der er en sammenhæng mellem sygdom, oplevelse af byrder og effekter. Byrderne opleves stærkere af ressourcesvage.
Hvad dækker “regler” over i formelle organisationssystemer?
Regler (formel struktur) i organisationerne kan afhjælpe problemer der kan opstå grundet begrænset rationalitet.
Stabile organisationer kan over tid tilpasse regler - er med til at sikre ensartethed og kvalitet. Der kan dog opstå problemer, hvis regler ikke tilpasses ordenligt.
Uddyb magtperspektivet (samspil mellem forvaltning og borgere)
Samspillets karakter: Det er en myndighedsrelation om fordeling af goder og byrder. Her er det forvaltningen som fordeler og borgerne som modtager ydelser eller overholder krav.
- Dog kan borgernes adfærd påvirke beslutninger, da deres ressourcer har betydning for outcome (resultater) og output (beslutninger)
(minder om Old public management/administration)
Forvaltningens adfærd: Skøn = kategorisering (hvem lever op til skøn og hvem gør ikke). Dette afhænger af lovgivning og professionelle problemopfattelser (fx administrative groupings, deservingness, normer)
Borgernes adfærd: Denne afhænger af flere forskelle ting, hvor der er generelle ressourcer (økonomisk, kulturel og social kapital) og specifikke ressourcer som administrativ literacy (objektiv) og
bureaukratisk handlingskapacitet (oplevet)
Effekter af magtperspektivet: Der er stort fokus på korrekt anvendelse af regler og fordeling. Der er en tillid til systemet (eller det kræver det i hvert tilfælde)
Der er altså risiko for at samspillet skaber ulighed (fordelingseffekter), hvilket betinges dels af de institutionelle rammer (hvor meget skøn, hvilke sanktioner og klagemuligheder er der) og af borgernes ressourcer.
Hvad betyder deck-stacking? (McCubbins, Noll & Weingast)
Deckstacking: Hvordan politikere kan designe administrative procedurer og institutioner på en måde, der favoriserer bestemte grupper eller udfald = Man indretter systemet (pakker kortene) på en bestemt måde.
Dette handler om hvem der har adgang til klagemuligheder, hvilke interessenter der har fordele i beslutningsprocessen, hvordan regler implementeres
Dette kan facilitere fire-alarms
Hvad er et Internal Learning Regime? (Jakobsen et al., 2018)
Jacobsen et al. 2018 argumenterer for, at konteksten for offentlige organisationer er central for hvordan regimer fungere. Dette gælder politiks efterspørgelse, kompleksitet, offentligt ansattes motivation osv.
De argumenterer for at ”external accountability” (EA) regimer er problematiske i offentlige organisationer
Derfor er det bedre med Internal Learning Regimes (ILR), hvor der er fokus på brug af PM-systemer til læring i organisationerne i stedet for til ekstern styring.
Konklusion: Hvis man har critical scope conditions (komplekse opgaver og et niveau af autonomi motivation), så giver det mening af ændre måden at styre på fra EA til IL
Hvad går udfordringen ved målbarhed og målforskydning ud på? (PA-teori)
Dette er en udfordringer af P/A-teori i en offentlig sektor-kontekst.
Grundlæggende handler det om, at incitamenter kræver klare mål, men i den offentlige sektor er der ofte mange vage og nogle gange modstridende mål (se på folkeskoleloven).
Dette kan fører til målforskydning, hvor den lave målbarhed gør det svært at bruge incitamenter som styringsinstrument, fordi agenternes indsats kun kan belønnes og straffes ud fra det, der kan måles.
Dette er særligt et problem ved det politiske styringsrationale NPM, da der her er meget fokus på mål i form af output og ikke så meget proces.
Hvad er forskellen på hieraki som autoritetsrelation og hieraki som klassificering?
Hieraki som autoritetsrelation: Formelle regler for over- og
underordnelsesforhold
Hieraki som klassificering: Hvordan objekter og aktiviteter er relateret til hinanden - hænger tæt sammen med arbejdsdeling og specialisering
Hvad er ministerstyret?
En minister er en politisk forvaltningschef. Ministeren har ansvaret for alle beslutninger i et ministerium - både politisk og retsligt (OBS: ved afkortning lægges noget af ansvaret dog ud til uafhængige forvaltningsorganer)
(OBS: statsministeren er særlig, da hun ikke konkret kan sige til ministrene hvad de skal gøre, men hun kan hyre og fyre)
Retsligt ansvar: Hvis der vurderes at ministeren har foretaget noget strafbart, så kan der stilles en rigsretssag. Dette står i Ministeransvarlighedsloven.
Politisk ansvar: Grundlovens § 15: »Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham.«
Hvad handler Scheins begreb om organisationskultur om?
Organisationskultur er bestående af blandt andet fælles grundlæggende antagelser eller forståelser, som præger individers og gruppers forståelse af dem selv, af deres organisation og deres opgaver samt fælles værdier og normer, som giver en bredere værdiramme og guider konkret handling og relationer i organisationen
Der kan være forskellige org. kulturer inden for en org., hvilket kan skabe potentiale for konflikt, koordinationsproblemer mm.
Organisationskulturer skaber motivation og tilhørsforhold, hvilket er godt for koordineringen, men det kan også betyde, at organisationer lukker sig om sig selv og der kan opstå potentielt group-think
Hvordan forståes organisationer ud fra det rationelle (formel) organisationsteoriperspektiv
I den formelle organisationsstruktur forståes organisationer ud fra deres mål og formelle struktur. Den formelle struktur dækker over hieraki, organisationsdiagram, regler, rollebeskrivelser osv.
Her er der en formel vedtaget arbejdsdeling med henblik på at fremme specialisering i organisationen. Her sker der en gruppering af opgaver for at fremme koordinering, der sker en fordeling af autoritet og der dannes systemer til styring.
Hvad er retsstaten og planlægningsstaten?
Retsstaten bygger meget på Webers bureaukrati (OPA), hvor succeskriteriet er retskaffenhed og fiasko er embedsmisbrug.
Dog udvidede velfærdsstaten sig i 60érne og 70érne, hvorfor det nye succeskriterie blev tilpasningsduelighed, da velfærdsstatens overlevelse blev set som truet. Fiasko blev hermed også i planlægningsstaten som en decideret katastrofe i form af kollaps, risiko og nedbrud.
Samlet handler retsstaten om tillid og tildeling af rettigheder og pligter, hvorimod planlægningsstaten handler om sikkerhed og overlevelse.
Hvordan kan Wilsons typologi om agency types bruges til at sige noget om målbarhed?
Wilsons typologi om agency types er et matrix, hvor der fokuseres på, at forskellige typer af organisationer i dette offentlige har forskellig målbarhed:
Kan principalen se hvad der leveres af agenten? (Arbejdsprocessen/agentens output)
Kan principalen se hvilket resultat der leveres af agenten? (Resultatet/outcome af agentens output)
Ud fra disse kommer følgende typer af agencies:
1) Production agencies som postvæsnet, hvor man kan se resultat og proces
2) Craft agencies som hospitaler, hvor man kan se resultatet men ikke processen
3) Procedural agencies som forsvaret (i fredstid) hvor man kan se arbejdsprocessen men ikke resultatet
4) Coping agencies som børnehaver og ambassader, hvor man hverken kan se output eller outcome (proces eller resultat)
Hvad er New Public Management?
Hood (1991) udbredte dette
For NPM er succeskriteriet økonomisering, hvormed fiasko hviler i splid og ineffektivitet. Værdisættet hviler nu på at velfærdsstatens skal være slank og formålsstyret, hvor målestokken er tid og pege.
Styringsdiamanten:
- Ikke værdier da det handler om at levere output
- Ikke centralisering, da det var kritikken af dette som det udspringer fra
- Mest af alt er der stor vægt på inddragelse af samfundsmæssige aktører og høj anvendelse af incitamenter i styring.
NPM er egentlig en paraplybetegnelse for en række reformer fra 1980érne og frem, som alle har fokus på den offentlige sektors effektivitet og fokuserer på styring og ledelse inden for den offentlige sektor.
OBS: er egentlig ikke en samlet teori om den offentlige forvaltnings indretning.
Den empiriske evidens for effekterne af NPM-reformer er sporadisk, usystematisk og af metodisk svingende kvalitet
Hvad er det teoretiske grundlag for NPM? Hvad er konsekvenserne af dette for indretningen af den offentlige sektor?
Public choice: Egennyttemaksimerende
Principal-agent-teori: Informationsasymmetri og præferenceasymmetri som skaber agentproblemer.
Dette har konsekvenserne for inderetning af den offentlige sektor, at der er mindre styring på input/proces (let managers manage), hvilket giver frihed ved at fjerne restriktioner. Derudover er der styring på output ved brug af incitamenter (make managers manage), hvormed man leder dem på en bestemt måde hen mod bestemte værdier i den offentlige sektor
Hvad er negativ og positiv koordination?
Ved negativ og positiv koordination beskrives koordinationsprocessen ud fra des indhold.
Negative koordinationsprocesser: Forsøg på at sikre, at nye tiltag ikke kommer i konflikt med politikker og mål på andre områder
- Sker ofte i høringsprocesser
- Forventning at negativ koordination munder ud i pareto-optimale løsninger
Positive koordinationsprocesser: Forsøg på at maksimere den samlede målopfyldelse ved at afsøge og udnytte de fælles strategiske muligheder på tværs af organisationer
- Målet er at leve op til Kaldor-Hicks-kriteriet
- Sker typisk gennem multilaterale forhandlinger i faste forhandlingsgrupper på tværs af organisationer og strækker sig over lang tid
Hvad er de tre perspektiver på offentligt ansatte?
De tre perspektiver er:
Professionsperspektiv: Det funktionalistiske og neo-webianske som handler om, at de offentligt ansatte er inddelt efter proffesioner. Hvor det funktionalistiske er mere altruistisk og har fokus på hvordan specialiceret viden er et samfundsbehov, så er det Neo-webianske mere egennyttemaksimerende og fokuserer på konkurrence og dominans mellem professioner
Motivationsperspektiv: Her handler det om de offentligt ansattes motivation. Her er indre, ydre og PSM, som alle bygger på forskellige antagelser om motivation og hvor de offentligt ansatte reagere forskelligt på styring. Her påvirker styring især indre og PSM på forskellige måder alt efter hvordan det opfattes (crowding in og crowding out (Frey))
Markarbejderperspektiv: Dette er Lipskys perspektiv og handler om hvordan markarbejdere egentlig er policy-makers. De har dog et stort skøn og står i et krydspres, hvor de har forskellige coping-mekanismer
Hvad er EU kommisionens opgaver?
Kommissionen er den lovgivende magt (sætter sager på dagsordenen, mægler og deltager i lovgivningsprocessen), udøvende magt (implementerer EU-regler og laver sekundær lovgivning i form af regulering) og anklager (traktatens vogter)
Hvad er public service bargains? (Grøn og Salomonsen, 2016)
Relationen mellem politikere og embedsmænd kan ses som en form for aftale, som de indgår med hinanden. Denne er enten implicit eller eksplicit.
Her er trustee bargains: Embedsmænd varetager den bredere samfundsmæssige interesse
Her er agency bargains: Embedsværket er en agent for en politisk principal
Fælles for alle typer af aftaler er, at de indeholder aftaler om de kompetencer, belønninger og loyalitet, som det forventes af de parter som indgår aftalen.
Hvorfor en aftale: Fordi det er en fælles forventning som ikke nødvendigvis er skrevet ned
Hvorfor vigtig: Det sikre stabilitet og tillid til systemet. Det er en forventningsafstemning som mindsker risikoen for magtkampe og uhensigtsmæssig vejledning fra embedsværket.
Agent: Embedsværket er underlagt og handler på vegne af politikerne.
Varierer i rum og tid: Særlige rådgivere som politisk udpeget og er loyale overfor en bestemt minister, så de bliver ikke siddende ligesom resten af embedsværket.
Hvad er legitimitets og rationalitetslogikken?
Der er fire kilder til forklaring af reformer, og disse kan opstilles i et matrix efter legitimitetslogikken og rationalitetslogikken.
Legitimitetslogikken: Mennesker vælger handlinger der er legitime. Der er mange ting som kan gøre noget legitimt: kultur, professionelle normer, god praksis, lov osv.
Rationalitetslogikken: Mennesker vælger handlinger, der bedst kan indfri bestemte mål. Der kan både være fuld og begrænset rationalitet.
OBS: Handlinger kan være styret af begge logikker samtidig – men er det ikke nødvendigvis
Hvad er systemer til styring?
F4: rekruttering, socialisering, disciplinering og kontrol
Derudover er der styringsinstrumenter: Organisering, incitamenter, regulering og blødere
Hvad er New Public Governance?
NPG er et modsvar til den tiltagende styringsmæssige fragmentering i NPM, hvor der skabes en masse sub-organisationer som løser problemer men disse taler ikke sammen.
NPG vil derimod gerne have forhandlede løsninger baseret på tillid, samarbejde og vilje til at eksperimentere. Hermed bryder NPG med rational choice og fokuserer i stedet på ny-institutionel teori hvor social og politisk handling bygger på blandede motiver.
Her er styringsnetværk centrale, som er “horisontal sammenknytning af gensidigt afhængige, men operationelt autonome aktører fra stat, marked og civilsamfund, som styrer gennem løbende forhandlinger, der finder sted inden for en mere eller mindre selvreguleret institutionel ramme”
–> Styringsnetværk skal skabe samordning og demokratisk styring, da centrale aktører involveres.
Dog er der udfordringer med interne konflikter i styringssystemerne, men disse imødegåes ved metastyring og netværksledelse.
Styringsdiamanten:
Incitamenter: Lidt men ikke rigtig
Stor vægt på inddragelse af aktører udenfor den offentlige sektor for inputs og samarbejde og stor vægt på horisontal koordination
Hvilke politiske, økonomiske og retslige kontrolmekanismer er der i den danske offentlige forvaltning?
HVIS MAN SER ANSVARLIGHED SOM DYD: Her er der nogle normative forventninger til ministres embedsførelse og til top-embedsfolks adfærd. Disse minder om de syv centrale pligter for embedsværket som bygger på Weber.
HVIS MAN SER ANSVARLIGHED SOM MEKANISME: Der er nogle kontrolinstutioner i den danske offentlige forvaltning.
1) Parlamentariske: Ministeransvar, udvalgskontrol, spørgetimer osv.
2) Økonomiske: Revisionsinstanser. Statsrevisorene og rigsrevisoren.
3) Retlige: Domstole, ombudsmand, kommunal hensyn.
4) Specialiceret (sektorspecifikke): Klage- og ankeorganer, PET, datatilsynet osv.
Hvorfor er borgerne vigtige aktører i forhold til den offentlige forvaltning?
Borgerne indgår i samspil med forvaltningen, hvilket betyder, at de har indflydelse på forvaltningens arbejde og resultater samt betydning for om politikker lykkes.
Hvilke effekter kan der være af reformer?
Synoptisk rationel teori: Forventning om klar løsningsmodel baseret på grundige analyser….men afhænger af om beslutningstagerne har fuld information og er rationelle
Rationel institutionalisme: Effekt afhænger af om løsning af problemet er i vindende koalitions interesse. Dog ingen garanti for at individuelt rationel adfærd giver kollektivt bedste resultat
Sociologisk institutionalisme: Effekt afhænger af om legitime løsninger faktisk har gunstig effekt…
Skraldespandsmodellen: Kun sjældent klar logisk kobling mellem reformer og problemer. Derfor er reformer sjældent effektive
Hvilke performance-mål er der i NPM?
Targets:
* Måltal inden for en organisation
* Fokusere opmærksomheden på at forbedre performance på specifikke områder
Rankings:
* Sammenligning af organisationer på tværs
* Tilskynde organisationer til at øge deres relative performance
Intelligence:
* ”Bare” deskriptiv information
* Tilskynde informerede valg eller at udvikle læringskapacitet samt bedre problemdiagnosticering ved at have viden om performance
Hvem er de offentlig ansatte?
De offentligt ansatte er fortrinsvist fagprofessionelle, hvis arbejdsopgaver primært handler om offentligt serviceproduktion og regulering af adgang til services. De offentligt ansatte er typisk ansat i organisationer med tæt borgerkontakt.
Hvorfor reformer?
Synoptisk rationel teori: Reform som bedste løsning på et problem
Rationel institutionalisme: reformer som udfald af centrale aktørers forsøg på at øge gevinster og minimere omkostninger
Historisk institutionalisme: Reformer betinget af hidtidige institutioner på et området + gældende magtstrukturer; stabilitet
Sociologisk institutionalisme: Reformer som legitimitetsskabende, mode
Skaraldespandsmodellen: Reformer som tidsmæssigt sammenfald af aktører, problemer, løsninger, muligheder
Hvad er styrings-instrumenternes to effekter på motivation af offentligt ansatte?
Disciplinering: Direkte effekt på adfærd
Crowding: Indirekte effekt på adfærd via den indre motivation
- Crowding in handler om, at styringsinstrumentet forstærker internaliseret (= indre og PSM) motivation
- crowding out handler om, at styringsinstrumentet svækker internaliseret motivation
Frey: Dette handler om, hvorledes styringsinstrumenterne opfattes som understøttende eller kontrollerende = Afhænger af tilfredsstillelse af basale behov for autonomi, kompetence og relaterbarhed
Hvad er Hirschmans hovedargument?
EXCIT OG VOICE
Hirschman vil undersøge hvordan kan virksomheder (og organisationer og stater) opdage, at de har problemer og justere kurs.
Traditionelt er det exit og marked, men da det er statsligt og grundet det politiske system, så er der også “voice”.
Exit: Skift af leverandør (geografisk eller til privat leverandør) = Forbrugerrollen. Afhænger af reelle alternativer og omkostninger forbundet med exit.
Voice: Tilkendegivelse af utilfredshed = Brugerdemokratimodellen. Afhænger også af omkostninger, det kollektive handlingsproblem og at færre /dårligere exit-muligheder giver mere voice
Loyalty: Inaktive forbrugere
OBS: voice og exit er ikke substitutter, da de kan komplementere hinanden.
Implikationer:
1) Exit skaber ikke automatisk kvalitetsforbedringer. Stort tab kan underminere muligheden for at rette op og efterlade svage borgere, samt exit er kun virkningsfuldt hvis det har konsekvenser (fx ved taxameter) fordi ellers kan det gøre det hele værre (slack)
2) Voice er mere effektivt, når der også er mulighed for exit med konsekvenser.
= Exit ofte mest betydning
= Men begge har potentielt gavnlig virkning på forvaltningens responsivitet
Hvad diskuterer Christiansen og Bjerre Mortensen (2017)?
Hensyn bag oprettelsen, sammenlægning og nedlæggelse af ministerier kan være et ønske om at effektivisere administrationen, opnå besparelser og/eller forbedre koordination.
Forklar Boynes begrebsapparat om fragmentering og koncentration
Boynes begreber benyttes til at forstå og karakterisere organiseringen mellem forvaltningsniveauer.
Han opstiller en matix med vertikal og horisontal fragmentering (antal enheder) og koncentration (opgaver og indtægter).
Vertikal fragmentering: Antal forvaltningsniveauer
Vertikal koncentration: Fordeling af opgaver mellem niveauer (mindre vertikal koncentration betyder at mindre ansvar er på staten).
Horisontal fragmentering: Antal enheder på hvert forvaltningsniveau
Horisontal koncentration: Fordeling af ansvar mellem enheder på samme niveau. (alle kommuner løser de samme opgaver og alle regioner løser de samme opgaver – hermed ingen forskel i DK)
Han kommer frem til:
+ vertikal fragmentering –> + decentralisering
+ horisontal fragmentering –> + decentralisering
- vertikal koncentration –> + decentralisering
I en fragmenteret struktur er der mange enheder i et geografisk område, enten i absolutte tal eller standardiseret for befolkning
I et koncentreret system er de fleste funktioner og midler placeret i et lille antal myndigheder i stedet for vidt spredt
Hvad er de institutionelle omgivelser ved det åben organisationsperspektiv?
Institutionelle omgivelser er værdier, normer og forventninger i omgivelserne der er af betydning for, hvordan organisationen opfattes i omgivelserne
Her er der regulativ, normativ og kulturelt-kognitivt, der hver har en mekanisme for tilpasning
Regulativ: regler, sanktioner og styringsinstrumenter = tvang
Normativ: Fælles moralske opfattelser = social forpligtelse
Kulturelt-kognitivt: organisationsopskrifter og standater = efterligning
Beskriv Falkner et al. (2007) kulturelle teori om implementering.
Falkner et al. (2007): Worlds of compliance.
Misfit:
Inkongruens mellem europæiske regler og nationale politikker, traditioner og praksisser = Implementeringsproblemer
Der er tre Worlds of compliance.
1) world of law observance, hvor man trofast implementerer EU politik
2) world of domestic politics, hvor EU lovgivning implementeres, hvis de ikke er i konflikt med national politk
3) world of transposition neglect, hvor EU lovgivning ikke rigtig implementeres, og hvis det gør, så er det mere pro forma
Man forventer og DK har et rygte om at være law observance, men i virkeligheden er DK world of domestic politics, da mangle implementeringsprocesser er forsinket og utrilstrækkelige i den praktiske implementering (Habitatkrav). Dog så er der andre EU-regler som “overimplementeres”
Koop & Lodge (2014): Hvad er de tre årsager til, at aktørerne i en koordinationsproces er uenige, og dermed kan forklare hvorfor koordination ikke sker frivilligt
Egeninteresse: Aktører kan handle i egeninteresse, hvilket kan hindre deres ønske om at samarbejde
Relationel distance: Aktører er involveret i en række relationer, som kan trække dem i forskellige retninger
Begrænset rationalitet: Selv hvis aktører er villige til at samarbejde, er kommunikation omkring det overordnede mål nødvendigt, således handlinger kan justeres herefter. Men dette er ikke altid muligt grundet den ikke-perfekte informationsdeling grundet bunden rationalitet
Hvad er Old Public Administration/ Bureaukrati?
Her trækkes tråde tilbage til Weber og hans bureaukrati, som har følgende 3 parametre:
- Hierarkisk organisering, hvor der er en klar og tydelige arbejdsdeling i form af specialisering samt entydige over- og underordnelsesforhold
- Beslutninger træffes på grundlag af generelle regler og krav om skriftlighed
- Embedsmændende: Ansættes efter faglige kvalifikationer (merit), har livslange karriere og er politisk neutrale.
Formuleret inden velfærdsstaten ekspanderede, hvormed myndighedsudøvelse var den dominerende del af statens virke.
Legalitet er en grundværdi i rationalet, da man ville styrke befolkningens anerkendelse af de offentlige myndigheders afgørelser, og dermed være sikker op, at afgørelser ikke hvilede på enkelte embedsmænds private interesser.
Styringsdiamenten: Old Public Administration var mest af alt bare bureaukratisk og lav på alle andre niveauer
Hvad betyder arbejdsdeling og specialisering?
Organisationer kan have forskellige arbejdsdelinger på forskellige organisatoriske niveauer. Her afhænger inddelingsprincipperne af, om organisationen følger en markedsbaseret gruppering eller funktionsbaseret.
Vigtigt at bemærke er, at der altid er et trade-off forbundet med arbejdsdelingsprincip. Dette trade-off er mellem specialisering og helhedstænkning/koordination.
Hvad er udvalgsstyret i kommuner?
Udvalgsstyre: Udvalg sammensat forholdsmæssigt (= miniudgaver af kommunalbest.). KB stemmer udvalgene.
= Alle er med i kommunalbestyrelsen (”lovgivende magt”), og i udvalgene (”udøvende magt”)
Der er stående udvalg som har ansvaret for den “umiddelbare” forvaltning, hvor de løbende afgør sager indenfor deres område (f social-udvalg osv.)
Frihedsgrader: I udvalgsstyrer skal der mindst være et økonomiudvalg + et stående udvalg. Derefter er det op til kommunen hvor mange udvalg der skal være (typisk 5 til 7)
Hvad er offentlig koordination?
Offentlig koordination beskriver det fænomen, at aktører i og omkring den offentlige sektor i udførelsen af den offentlige politik tager hensyn til hinandens adfærd på en måde, der kan skabe større samlet nytte
Hvad betyder fit/misfist i politikimplementering?
Implementeringssucces afhænger af graden af fit/misfist med implementeringskonteksten. Her er det især i led i implementeringskæden som handler om 1) interesser (motivation/vilje), 2) kompetencer (evne + opmærksomhed) og 3) forståelsesmåder
Beskriv det naturlige (uformelle) organisationsteoriperspektiv
I den uformelle struktur/ det naturlige perspektiv er fokus på menneskers holdninger og værdier samt på sociale relationer og kulturelle normer. Her er der en stor skepsis for i hvor høj grad det er de formelle rammer i organisationer der er bestemmende for medlemmerne af organisationens adfærd.
Hvad er der særligt ved organisering af den offentlig sektor ift. den private sektor
Der er flere hensyn i offentlige organisationer fx: Åbenhed, ligebehandling, parts-, bruger- og medarbejderindflydelse mm.
Wilson: Offentlige organisationer har flere bindinger og færre frihedsgrader end private organisationer
Co-optering (Selznick, 1948): Inddrage og lave alliancer med modsatrettede interesser for at reducere ekstern kritik og politisk usikkerhed – skoler der søger alliancer med både lærergruppen og forældrene
Hvad er top-down og bottom-up evalueringsstandarter?
Evalueringsstandarter handler om, hvordan man vurdere hvorvidt implementering er en succes. Her er top-down, bottom-up og evaluaterstyret.
TOP-DOWN: Evalueringsstandarten er her de politiske mål, som de kan læses og fortolkes ud fra officielle dokumenter. Argumentet bag dette er demokratisk effektivitet (da de følger de folkevalgte).
DOG kan det være vanskeligt at læse klare mål ud af lovgivning, og der bliver et stort fokus på målopfyldelse i stedet for problemløsning (jf. kritik af NPM)
Anbefalinger: Klare mål, minimér antal aktører, minimere forandringens omfang, sørg for at opgaven ligger hos aktør med sympati for politikken
BOTTOM-UP: Evalueringsstandarten er problemløsningsevnen, hvilket evalueres på baggrund af de indvolverede aktørers forståelse/oplevelse. Argumentet bag dette er, at problemløsning er mere væsentligt end demokratisk effektivitet.
DOG: Endogenitetsproblem, som fører til sårbarhed via en problematisk demokratiopfattelse. (man kan ikke uden videre sige, at det er implementeringen som er årsag til problemløsning).
Anbefalinger: Fleksibilitet, tillade tilpasning til lokale forhold / forhold i omgivelserne
EVALUATORSTYRET: Evalueringsstandarten er også problemløsningsevenen, men denne bliver her defineret af evaluator. Argumentet er, at problemløsning er væsentligere end demokratisk effektivitet, men at dette ikke skal defineres af de berørte parter (bottom-up).
DOG kan det være svært at overbevise andre om, at de valgte evalueringsstandater er meningsfulde.
Hvad er police patrols? McCubbins & Schwartz (1984)
OBS: Idealtype
Dette er centraliseret kontrol, hvor kontrolorganet er en del af folketinget.
Der sker en intern proaktiv aktivering af kontrollen, hvor organet selv aktiverer kontrollen internt for at sikre, at der ikke sker fejl.
Hvad er implementering og hvorfor er det vigtigt?
Implementering er den proces hvormed lovgivning og andre politiske beslutninger føres ud i livet. Det er hermed ledene fra politisk beslutning (output) til outcome (effekter)
Der er en myte om at implementering er a-politisk og en automatiseret proces, men i virkeligheden, så bliver resultaterne ikke altid som man forventer, og lovgivning realiseres ikke altid (Manglende, varierende implementering, forsinket implementering osv.)
Den bestemmende koalition i beslutningsfasen er ofte en anden end i implementeringsfasen, hvor implementering også er politik. (se: rationel institutionalisme og hvordan aktørers egne mål har betydning i dannelsen af politik, hvilket de også har i implementering)
Forklar Webers bureaukratiforståelse
Weber har en idealtypisk forstilling om det apolitiske bureaukrati. Her ser han bureaukratiet som en maskine, hvor embedsværket er politisk neutralt og ansat på merit. Derudover har embedsmænd livslange karrierer.
De syv kriterier for god embedsførelse er:
1. Regler = legalitetsprincippet i DK, hvor afgørelser og adfærd i forvaltningen skal have hjemmel i lov
2. Skriftlighed som fx notatpligt
3. Meritprincip = Fachwissen hvor man ansættes efter uddannelse eller Dienstwissen hvor man ansættes efter viden som kommer af erfaring
4. Klar arbejdsdeling og specialisering
5. Fuldtidsstilling adskilt fra privatsfæren, da det er problematisk hvis private interesser spiller ind
6. Neutralitet og upartiskhed.
7. Hieraki
Hvad er Magistrattyret?
Magistratstyre: En kommunal ”regering” (Aarhus).
Beslutningskompetencen over den løbende administration gives til en række rådmænd, der sammen med borgmesteren udgør magistraten
Magistratstyret prioriterer en stærk politisk ledelse af de enkelte sagsområder
Forholdstalsprincip til at vælge rådmændene, så de små partier også bliver repræsenteret.
Hvad betyder hieraki og “span of Control” i organisationer?
Hierakier dækker over over/underordnelsesforhold. Her handler span of Control om hvor mange medarbejdere én leder kan lede over. Gulick: Det er begrænset hvor mange et enkelt menneske kan effektivt lede over. Jo større organisationer desto større behov for stabsfunktioner.
Span of Control afhænger af opgavetype, medarbejdertype, koordinationsbehov mm.
Hvad er den parlamentariske styringskæde?
Handler om de forskelle dele i politik, hvor OF har fokus på folket, forvaltningen og regeringen (højre side)
Sammenhæng mellem regering og forvaltning: rådgivning og hieraki
Sammenhæng mellem forvaltningen og det suveræne folk: legalitet og brugerdeltagelse
Hvordan mener Yde Junge (2022), at organisering påvirker borgerne?
Junge fokuserer på administrative groupings: De er uundgåelige, administrativ skabt ud fra organiseringen af den offentlige sektor, nødvendig for leveringen af offentlige services og kendt af den offentlige forvaltning.
Fx.: 946 plejehjem, 3315 praktiserende læger, 1768 skoler, 35000 skoleklasser, osv. osv. osv.
Dise groupings påvirker levering af service til borgerne, da markarbejderne har begrænsede ressourcer ift. levering af mange offentlige services, hvorfor de skal prioritere mellem borgere. Hermed bliver de administrative groupings referencerammen og den komparative standard i individuelle cases. Her er følgende to mekanismer på spil:
- Gruppering kan påvirke frontlinjemedarbejderens vurdering af sager gennem de sager der sammenlignes med. Dette er både den bevidste prioritering og den ubevidste referenceramme hvor borgeres behov for service sammenlignes med andre i samme administrative grouping.
Følgende faktorer har betydning for groupings indflydelse: diskretion ( jo mere diskretion, større risiko for forskellige beslutninger), ekspertise (mere uddannelse og erfaring mindsker betydning af gruppering) og knaphed (jo mere knaphed af ressourcer, des større brug for prioritering)
2: Peer effects. Når offentlig service leveres på en måde, hvor medlemmerne af gruppen interagerer med hinanden, kan gruppen påvirke de andre borgere i den samme gruppe. Peer effect er vigtige, da:
- Borgeres attitude og adfærd kan påvirke frontlinjemedarbejderens beslutninger og dermed påvirke leveringen af offentlige services
- Borgerens adfærd er et middel til at transformere input fra offentlig service til individuelle resultater
Organiseringens betydning:
1. Specialisering: Mere funktionelt specialiserede organisationer vil have større grad af ekspertise og dermed vil betydningen af administrative groupings blive mindre
2. Samtidighed: Fordi borgere interagerer i grupper, vil betydningen af peer effects være størst, når man leverer services til borgerne på samme tid.
Hvad er styring og hvorfor er det relevant i den offentlige sektor?
Def. af styring: ”Offentlig styring beskriver det fænomen, at man ved brug af styringsinstrumenter forsøger at få den offentlige sektor til at realisere et eller flere mål for den offentlige sektors virksomhed.”
OBS: man SKAL ikke opnå målene for at der er styring til stede – der skal bare være intentioner om det
Hvorfor styring: I virkeligheden er der brug for styring for at forvaltningen realiserer regeringens (eller lign.) mål
Hvad er horisontal og vertikal koordination?
Horisontal koordination er når aktører i den offentlige sektor afstemmer deres adfærd med andre aktører på samme (eller lign.) forvaltningsniveau
Vertikal koordination er når myndigheder forsøger at påvirke adfærden hos organisationer på underliggende forvaltningsniveauer
Hvad er forskellen på evalueringsstandarter og analytisk tilgang
Ved evalueringsstandater vurdere man om implementeringen er en succes.
Ved analytisk/ forklarende tilgang handler det om, hvilken ‘ende af beslutningsprocessen’ er vigtigst for at forstå implementering – hvor laves politik egentlig. Det er altså en måde at analysere hele implementeringen og ikke vurdere om den er god eller dårlig. Handler om hvor man starter i analysen (top-down eller bottom-up)
Hvad er en pareto-optimal løsning og Kaldor-Hicks-kriteriet ?
Koordinationsbehovet kommer, når mange aktører har indflydelse på realiseringen af målene.
En pareto-optimal løsning er, når ingen aktører kan stilles bedre, uden at det stiller andre dårligere
Kaldor-Hicks-kriteriet er, når den samlede nytte optimeres uanset fordelingen af gevinster og tab
Hvad er de tre dimensioner hvorpå man kan lave en afkortning af ministerstyret?
Man kan operationalisere definitionen af et uafhængigt forvaltningsorgan, så man i praksis kan måle uafhængigheden for et givet forvaltningsorgan efter strukturel, økonomisk og retslig uafhængighed.
Strukturel: Etablering af en ledelsesstruktur som er et alternativ eller konkurrent til den politiske (F en bestyrelse)
Økonomisk: Flere økonomiske frihedsgrader end traditionelt set (fx egenindtægt og ikke finansielt afhængig af finansloven)
Retslig: Lovmæssig bemyndigelse til selvstændigt at træffe beslutninger uden politisk indblandning
Begrænsninger for uafhængighed: Politikerne kan trække tilbage, justerer, pres fra eksterne aktører og den politiske styring kan erstattes af fx en bestyrelse som nu styrer.
Hvad dækker begreberne “blame avoicance” og “credit claiming” over?
Disse begreber stammer fra Hoods “The blame game”.
Her er “blame”, hvor man tilskriver nogen (personer eller organisationer) ansvaret for noget, som anses for at være dårlig eller forkert.
- Her er der blame makers og blame takers
Modsat er creditclaiming når, man tilskriver noget, som anses for at være godt eller positivt, til en person eller en enhed
To centrale ”mekanismer”:
Naming: Identificering af den der skal have ”blame” eller ”credit”
Claiming: Forklaring, kompensation, fyring etc. (blame) eller genvalg, forfremmelse etc. (credit)
Hvorfor bekymre sig: Mange kontrolmekanismer fokusere på fejl, hvormed der skabes et negativity-bias. Her kan der ske risk aversion, hvor det bare handler om at dække sig selv ind eller en meget høj grad af bureaukrati, regler, kompleksitet mv.
Dette ender i forskellige strategier som politikere kan bruge for at undgå blame. Disse inkluderer spin, at finde en syndebuk eller gøre det meget kompliceret, så det er umuligt at tildele ansvar.
Hvad er forskellen på et bredt og et smalt departement?
Om der er tale om et bredt eller smalt departement dækker over hvilke type opgaver der er placeret hvor. Dette er relateret til A60-modellen, hvor denne kan være den smalle eller den brede model.
Den brede A60-model:
Styrker: Prioriterer styrings-kapacitiet, tværgående koordination, politisk rådgivning og faglig kvalitet.
Svagheder: Det er ikke sikkert, at de fagspecifikke kompetencer i styrelserne udnyttes, og der er risiko for dobbeltarbejde (ineffektiv ressourceudnyttelse)
Den smalle A60-model:
Styrker: Udnyttelse af fagspecifikke kompetencer i styrelser og minimering af dobbeltarbejde
Svagheder: Fokus på politisk rådgivning frem for sagsbehandling/drift (manglende koordinering mellem departement og styrelse), Svækket mulighed for second opinion og svækket personafhængig koordinering.
OBS: ingen form for organisering tilgodeser alle hensyn, hvor styrker og svagheder ofte er modsat hinanden i modellerne = en prioriteringssag.
Hvordan foregår koordinationen i EU kommissionen?
Det er meget svært at koordinere i EU. Derfor: reelt forhandlet koordination, da der ikke er nogle kommissærer som er “over” andre.
Politisk niveau: ugentlige møder, kommisærgrupper og koordination på tværs i kabinetter
Administrativt niveau: Enheder med formelle koordinationsopgaver samt midlertidige arbejdsgrupper, udvalg osv.
Hvad er de tekniske omgivelser ved det åben organisationsperspektiv?
Tekniske omgivelser som er alle de forhold uden for organisationen som direkte påvirker
Klassificering af de tekniske omgivelser langs 2 dimensioner:
Kompleksitet: homogene (få aktører og opgaver) vs. heterogene (mange aktører og opgaver) omgivelser
= Jo mere heterogene omgivelserne er, jo flere enheder etablerer organisationen (‘kontor/afdeling for X’)
Ændring: stabile (viden og teknologi udvikler sig langsomt) vs. dynamiske (viden og teknologi udvikler sig hurtigt) omgivelser
= Jo mere dynamiske omgivelserne er, jo mere må beslutningskompetencen decentraliseres
Hvad er trinene fra input til outcome?
input (mennekser og materiale) - proces (hvordan: organisering og arbejdsgange) - output (det der skabes) - outcome (effekter)
Hvad er forskellen på juridisk og praktisk implementering af EU politik?
Juridisk implementering:
1) Folketinget (love)
2) Embedsmænd i centraladministrationen (bekendtgørelser)
Praktisk implementering:
1) Embedsmænd i styrelser, regional
og lokalt
2) Andre aktører vil også søge indflydelse (f.eks. IO, målgrupper)
Hvad er organisationer, og hvorfor har vi organisationer?
Organisationer er et socialt system som er bevidst konstrueret med det formål at løse særlige opgaver og realisere bestemte mål (Jacobsen & Thorsvik, 2014: 15)
Dette betyder, at organisationer er åbne systemer, som ofte er kendetegnet ved relativt stabile systemer af relationer, hvor der er koordineret handling mellem grupper og individer. Det er hermed et strukturelt udtryk for en handling.
Svaret på hvorfor vi har organisationer kan ses fra et økonomisk perspektiv og et behov for koordination.
Økonomisk perspektiv: Adam Smiths (1776) beskrivelse af nålefabrik = Øget produktivitet ved arbejdsdeling og specialisering
Koordinering: Ved øget specialisering er der brug for øget koordinering.
Redegør for principal-agenteori jf. Miller
Weber identificerer en asymmetri i politiske forhold, hvor der på den ene side er en autoritet og på den anden side en informationsfordel. Dette forhold er udgangspunktet på principal-agent-teorien
Han gør sig 6 antagelser, hvilket har 2 implikationer.
Herefter beskriver han to problemer ved PA-teori i form af adverse selektion (suboptimal agent) og moral hazard (agent afviger fra principalens præferencer)
Disse kan forsøges at løses ved E-post og ex-ante styringsinstrumenter
Hvad siger Tibouts teori?
Teorien handler om at “stemme med fødderne” - Affektiv allokering
Når borgerne “stemmer med fødderne”, kommer enhedernes/ kommunernes sammensætning af service og skat til at svare til lokalbefolkningens præferencer. DVS, at borgere flytter derhen som passer til deres præferencer.
Forudsætninger/antagelser: HÅRDE!
1. Præferencer for skat/service: Borgerne er i deres valg af bopæl drevet af deres præferencer for sammensætningen af serviceniveau og skatter
2. Mobile borgere: Borgerne kan frit vælge, hvor de vil bo, og der er ikke (eller kun begrænsede) omkostninger forbundet med at flytte
3. Fuldkommen information: (om forskellige kommuners serviceniveauer og skatter)
4. Stort antal kommuner med forskelligt mix af skatter/serviceniveauer (ellers ville der ikke være et marked, men dette er tilfældet i DK (mange kommuner)
(og lidt flere vi ikke fokuserer påI)
Beskriv Waterman og Meiers udvidede principal-agent-teori
Waterman og Meier udvider PA-teori med udgangspunkt i antagelse 2 om informationssymmetri samt antagelse 3 om præferencedivergens samt problemerne om multiple principaler og agenter.
Her laver de to matrix, hvor den ene er når der er uenighed om mål og den anden er der enighed om mål (præferencedivergens).
I begge matrix kan principalens informations niveau være lavt eller højt og det samme med agentens.
På denne måde skal man først vurdere hvorvidt der er præferencedivergens mellem principal og agent og derefter kan man placerer sig i tilhørerende matrix efter informationsniveau. På denne måde kommer der 8 forskellige “forhold” med skiftende vigtighed af agentens rolle.
UENIGHED OM MÅL:
1) Bumper sticker: Multiple principaler hvor der er uenighed mellem politiske principaler, hvor uenigheden bygger på holdningsspørgsmål - agentens rolle er mindre vigtig (lav info ved begge)
2) Normal PA-forhold med lav info hos principal og høj hos agent
3) Advocacy coalitions. Høj information ved begge og der er multiple principaler. Agenten ved samarbejde med den, som de er mest enig i
4) Patronage: Stor info ved principal og lille ved agent. Agenten agerer som assistent til principalen, da de ikke har nok information
ENIGHED OM MÅL:
5) Theokrati: Begge har lav information. Agenten implementerer passivt P’s politik, da der er enighed om mål men usikkerhed om hvordan
6) Bottom line: Stor info ved agent og lille ved principal. Da der er enighed om målene så vil agenterne agerer som et tro embedsværk.
7) Policy subsystems: Der sker en sektorisering hvor der er tæt samarbejde. Alle har stor info
8) Plato´s republik: agent har lille info og principal har stor. Agent udfører blot opgaverne der gives fra principalen. Dette er fx bred A60-model, hvor departementet ved meget og styrelsen bare har sit eget lille område, som departementet egentlig også dækker.
Hvad er vælgernes fiskale illusion?
Vælgerne vil gerne have flere ydelser men lavere skatter = vælgerne vil have mere men de vil ikke betale for det
+ Der er også en asymmetri mellem brugere (som er advokater for udgifter) og ikke-brugere (som er vogter på udgifterne)
Asymmetrisk udgiftspres: Presset for højere udgifter er stærkere end presset for lavere skatter (fordelingen af ulemper og fordele)
Hvad er udgifts-vogtere og advokater samt deres strategier?
Der er rigtig mange aktører i budgetlægningsprocessen, hvilket betyder, at den er meget kompleks. Disse aktører kan ente være budget-vogtere eller budgetadvokater.
Der er flere udgiftsadvokater end udgiftsvogtere.
UDGIFTSADVOKATER:
Udgiftsadvokater: Disse advokerer for større bevillinger. Dette er typisk fagministerier og fagforvaltninger, der advokerer for eget fagområde. Bygger på en rationel institutionalistisk tilgang for man antager at de er egen-maksimerende.
Strategier:
1) Klient-strategier: Man mobiliserer eller udvider sit klientel med henblik på at have en stor og stærk brugergruppe som kan tilføje et pres på udgiftsvogterne.
2) Resultatstrategier: Man viser resultaterne (men ikke alt for gode, fordi budgetlæggerne ikke skal føle at opgaven er løst og ikke kræver flere penge). Man definerer succeskriterier og strategisk fremstilling af resultater (let/svært gennemskuelige).
Derudover kan man også have fokus på svært målbare resultater, hvor man fokuser på procedure/indsats frem for resultater eller præsenter uigennemskuelig statistik
UDGIFTSVOGTERE:
Udgiftsvogtere: Disse går efter at holde udgifterne indenfor de politisk fastsatte rammer. Findes typisk i centrale budgetbevilgende enheder.
Strategier: Disse er modstrategier
1) Tilvejebringe information, der synliggør omkostningssiden
2) Designe budgetsystemet, så det svækker presset for højere udgifter fx budgetlægningsmetode
3) En række faktorer kan reducere de politiske omkostninger ved at skære ned (fx skærer på usynlige udgifter, svage områder med svagt klientel som ikke kan mobilsere sig, sparre det rigtige sted i en valgcyklus.
Brugbar analytisk sondring, men afspejler sjældent virkeligheden fuldt ud. Fx. kan udgift-vogtere være politikere på genvalg som gerne vil give borgerne deres ønsker
Forbigår væsentlige spillere i budgetprocessen, f.eks. omgivelserne.
Hvad er fire alarms? McCubbins & Schwartz (1984)
OBS: Idealtype
Dette er en decentraliseret kontrol, hvor kontrolorganet ikke er en del af folketinget.
Der sker en ekstern reaktiv aktivering af kontrol, hvor det er en part uden for kontrolorganet (3 part, fx interesseorganisationer el. borgere) der aktiverer kontrollen.
Fire alarms er tæt knyttet sammen med pressen, hvor åbenhed og aktindsigt spiller en stor rolle
Sammenhæng mellem fire alarm og deckstacking: Interesseorganisationerne inddrages i lovgivningen, hvormed interesseorganisationerne undersøger alle reglerne og hvordan lovgivningen foregår.
Hvilke begreber er relateret til ledelse af offentligt ansatte?
OBS: På dansk bruger vi ordet ledelse om flere ting, men vi mener ikke det samme.
Lederskabstilgangen handler om signalet, hvor management handler om materiel.
Transaktionsledelse: Betinget belønning af resultater og/eller indsats. Handler både om signal som pengeværdi. Kan styrke medarbejderes behov for at føle sig kompetente.
Dette er dog tidskævende, og det er vigtigt, at det er konkret og knyttet til resultat/indsats samt at der der dybdegående viden om denne indsats.
Transformationsledelse: Tydeliggøre, dele og fastholde visionen for organisationen. Formål at inspirere medarbejderne til at overskride egen umiddelbare egeninteresse.
Dette virker kun, hvis der ikke er alvorlig værdikonflikt, det er vigtigt med troværdighed, og der er ofte stor forskel på medarbejder og lederoplevelser
Hvad er de vigtigste typer af indtægter og udgifter i regioner og kommune?
Kommunale indtægter 2024 (de store)
1) Kommunalindkomstskat (358 mia)
2) Bloktilskud fra staten (95,2 mia)
3) Driftsindtægter (59,8 mia)
4) Statsrefusion (27,1 mia)
Regionernes udgifter og indtægter
Udgifter: Ren sundhed
Indtægter: Ren tilskud fra staten og få driftsindtægter
Hvilke antagelser er der jf. Miller i den kanoniske PA-teori? Og hvilke implikationer har disse?
Der er 6 antagelser i PA-teori jf. Miller:
- Agent impact: Agenten har indflydelse på principalens pay-off
- Informationsasymmetri: Agenten har mere information en principalen, hvor principalen kun kan se outcome og ikke processen
- Præferencedivergens: Principalen og agenten antages at have forskellige præferencer
- Intiativ ligger hos en principal: Principalen antages at være ‘forenet’ og rationelt handlende ud fra sine præferencer, og tilbyder agenten en kontrakt
- Backward induction: A og P har fuld information om fordeling af outcome og As rationalitet. På den baggrund kan P give den kontrakt som A netop vil acceptere
- Ultimatum bargain: Principalen er ”first mover” og kan give agenten et take-it-or-leave-it tilbud på baggrund af backward induction
Implikationer:
1. Fokus på outcome: Principalen vil bruge outcome-baserede incitamenter for at strømline agentens præferencer med egne præferencer
2. Effektive kontrakter: Outcome kontrakt giver agenten mere risiko, og vil kræve kompensation for den øgede risiko, og denne må principalen betale for.
PROBLEMERE i PA-teori hænger ofte sammen med de første tre antagleser
Hvad er rationalitetslogikken?
Mennesker vælger handlinger, der bedst kan indfri bestemte mål. Dog kan de tage fejl, og der kan både være fuld eller begrænset rationalitet
Hvad er en PA-kæde?
En PA-kæde er en kæde, hvori alle principaler og agenter indgår.
Generelt: Principal – principal/agent – principal/agent – agent
Dette kan både være på individuelt og organisatorisk niveau
Hvad er complexity of joint action og hvilken betydning har det for implementering?
Grundlæggende handler det om, at mange led giver stor sandsynlighed for problemer.
Tænk Scharf, Koop og Lodge og styrings- og koordinationsinstrumenter.
Relationer mellem aktører (O’Toole & Montjoy):
Sekventielle: B skal bruge A (men ikke omvendt)
Reciprokke: A og B skal begge bruge hinanden
Parallelle systemer: A og B skal ikke bruge hinanden
=Undgå sekventielle relationer
Hvad er forskellen på policy-fit og institutionelt fit?
Goodness of fit I litteraturen vedrørende implementering af EU-politik omhandler policy og institutionelt fit/mis-fit.
Policy-fit: Det er spørgsmålet om substansielt indholdsmæssig overensstemmelse mellem to politikker
Institutionelt fit: Det er spørgsmålet om overensstemmelse mellem administrativ og organisatorisk indretning og tradition.
Her holdes landenes nationale politikker og institutioner op imod EUs politikker og institutioner for at kunne forklare national tilpasning eller mangel på samme ud fra graden af fit eller misfit.
En høj grad af fit betyder, at EU-regulering vil blive implementeret uden problemer, hvor en høj grad af misfit betyder, at implementering af EU-regulering vanskeliggøres
Hvilke demokratiske, økonomiske, og politisk-strategiske hensyn taler for, at ansvaret for forskellige offentlige serviceydelser er placeret ved et givet forvaltningsniveau?
Demokratiske:
- Transparens: Mulighed for at holde politikere ansvarlige (Boyne)
- Lighed: Borgere behandles ens
- Demokratisk tillid: tillid til det demokratiske system og det administrative
- Demokratisk deltagelse: tilbøjelighed til at deltage og dermed påvirke offentlige services
- Lokale præferencer: Tilgodese lokale præferencer (Boyne og Tibout)
Økonomiske:
- Allokativ efficiens: Borgere kan flytte til en kommune som passer til deres præfrencer (Tibout)
- Konkurrence: Konkurrence mellem enheder på skat og service (Boyne)
- Stordriftsfordele (Boyne)
- Economies of scope: Beslægtede services der leveres i samme organisation, reducerer koordinationsproblematikker og transaktionsomkostninger (Boyne)
- Barriers of entry: Hvorvidt der er en mulighed for at etablere nye enheder (Boyne)
Politisk-strategisk: (Politikerer i Folketinget, da de beslutter hvordan man indretter den offentlige sektor)
- Blame avoidance og credit claiming: Politikerne vil tage afstand eller tage ansvar (credit)
- Politiske holdninger: bl.a. i forhold til stærk stat og centrale løsninger vs. kommunalt selvstyre og forskellighed.
Hvad er organisatorisk slack? (Cyert og March, 1963)
Cyert og March fokuserer også på. at lederen ikke er altbestemmende i organisationer – forskellige koalitioner påvirker adfærden i organisationerne
De har fokus på organisatorisk slack. Dette er forskellen mellem de ressourcer, der er til rådighed til at løse en given opgave, og de ressourcer, der er nødvendige for at løse opgaven.
Slack opstår, da det er vanskeligt objektivt at fastsætte de nødvendige ressourcer til en opgave
Slack kan bruges i i forhandlinger mellem koalitioner
Slack er vigtigt for en organisations overlevelse, da der kan tages af slacket i nedgangsstunder
Hvad indeholder Chester Barnards teori om det naturlige (uformelle) organisationsteoriperspektiv?
Bernards hovedpointe er, at der er grænser for, hvor langt en leder kan påvirke sine medarbejdere med formel autoritet og økonomiske incitamenter
Zone of indifference: Medarbejderen er villig til at acceptere overordnedes ordrer og anvisninger
Zone of difference: Medarbejderen er ikke villig til at acceptere overordnedes ordrer og anvisninger
For at fremme organisationens effektivitet og overlevelsesmuligheder skal lederen ”overtaler” medarbejderne til at yde en ekstra indsats ved at påvirke medarbejderens indstilling og holdninger. Dette hænger sammen med, at en arbejdsplads i lige så høj grad som formelle arbejdsrelationer også er påvirket af uformelle normer og organisationskulturer.
Hvad er de tre teorier om budgetters tilblivelse?
Budgetteori er teorier om, hvad eller hvem der former de offentlige udgifter/budgetter.
Formelt er det politikerne, men reelt er der andre faktorer som spiller ind.
Inkrementalisme (Wildavsky) : ‘sidste års budget’. Man mener, at den bedste forudsigelse på budgetresultatet: Sidste års budget, som man så justere lidt op og ned efter en ”fair share”-logik.
Kritik: Teorien passer med empirien (meget tit), indtil den pludselig ikke passer længere
Efterspørgselsteori: Forklaringen på de offentlige budgetters størrelse og sammensætning skal findes i det politiske systems omgivelser (input-siden) som vælgere/brugere.
OBS: fiskale ilussion: Vælgerne vil have højere udgifter og lavere skatter - besværliggør budgettet.
Kritik: Antagelsen om det politiske system som black box - eller gnidningsfri oversætter af omverdenens behov til politiske beslutninger er urealistisk (ikke 1:1)
Nyer model: vælgernes udgiftspræference afhænger af områdets opmærksomhed.
Udbudsteori: Forklaringen på de offentlige budgetters størrelse skal findes internt i den offentlige forvaltning (de offentligt ansattes interesser).
Niskanens budgetmaksimeringsmodel (1971): Bureaukraterne som den dominerende aktør i den politiske beslutningsproces, hvor egeninteresse driver adfærd. Her taler meget få offentligt ansatte for mindre budgetter, men dem der gør er på magtfulde poster (finansministeriet fx.)
OBS: ikke alle er rationelle egoister (fx PSM og professionssociologi)
Hvorfor benytter man uafhænige forvaltningsorganer? Hvad er motiverne?
Det korte svar: nogle gange prioriterer politikerne andre hensyn end demokratisk legitimitet og politisk styring af forvaltningen
Det længere svar: kan inddeles i hhv. rationel, sociologisk og historisk institutionalisme
Rationel institutionalisme: Brugen af uafhængige forvaltningsorganer er resultatet af et bevidst institutionelt valg hos nyttemaksimerende politikere
- credible commitment: Hvis politikerne forsøger at overbevise borgerne om, at de faktisk mener et valgløfte, kan de lave en troværdig binding til politikken ved at fraskrive sig muligheden for at ændre politikken, når de har magten, fx ved at overlade politikudformningen til et uafhængigt forvaltningsorgan.
- Beskyttelse mod fremtidige ændringer: Policy-maksimerende hensyn (Man vil beskytte sin politik mod fremtidige ændringer - er svært, men kan kan gøre det meget omkostningsfuldt) og stemme-maksimerende hensyn
- Blame avoidance: Tilskrive ansvaret for upopulære sager til uafhængige instanser
- Teknisk kompleksitet: afvejning mellem hensyn til politisk kontrol med forvaltningen vs. ekspertise i politikudformingen
Sociologisk institutionalisme: fokus på organisatorisk legitimitet
- Institutionel isomorfi: Organisatoriske valg kan også skyldes de symbolske egenskaber, hvor valget skal skabe legitimitet
Historisk institutionalisme: skal forstås i den historiske kontekst
= Stiafhængighed:
- Kognitive begrænsninger hos politikere og embedsmænd kan gøre, at de organisatoriske valg overvejes indenfor et allerede eksisterende sæt af muligheder
- Nye forvaltningsorganer skabes sjældent fra bunden men etableres ved reorganisering af eksisterende enheder
Hvad er forskellen mellem offentlig og privat forvaltning?
Hvorvidt en politisk valgt eller udpeget person i sidste ende har ansvaret eller kompetencen for organisationen
Tre parametre:
1. Ejerskab – offentlig eller privat aktør der ejer organisationen
2. Finansiering – finansieres organisationen af offentlige midler eller brugerbetaling
3. Politisk indblanding – graden af politisk indblanding i organisationens virke
Hvad omhandler Le Grands teori om styring?
Le Grands teori handler om hvordan styringsmodeller indeholder (implicitte) antagelser om de ansattes motivation. Derudover er der også antagelser om brugernes handlingskapacitet.
Disse antagelser er vigtige at forstå, da de påvirker styringen af de ansatte (hvorvidt den virker eller i værste tilfælde arbejder imod)
Antagelser om de ansattes motivation:
1) Altruistiske ansatte (knights: riddere) - fx public service motivation
2) Egoistiske ansatte (knaves: landsknægte) – fx homo economicus
Antagelser om brugernes handlingskapacitet:
1) Dronninger (queens) – høj handlingskapacitet
2) Bønder (pawns) – lav handlingskapacitet
Hvordan er EU kommissionen organiseret?
Der er et kollegie af kommissærer som udpeges af landende og EP. Disse har en kommisionsforperson som skal sikre samarbejde mellem de forskellige kommissærer og fordeler ressortområder.
Hver kommisær har et kabinet med et politisk sekretariat og midlertidigt ansatte.
Kollegialitetsprincippet giver behov for overvågning af alle politikområde - det betyder at beslutninger træffes i fællesskab og at der er et kollektivt ansvar. Derfor kører de med simpelt flertal og har ugentlige møder.
Der er DGs (generaldirektører) som minder om departementschefer. De er øverst i hierakiet i den administrative forvaltning, men de hører ikke kun ind under en kommisær, da de kan benyttes af alle.
Hvad er styringsdiamanten?
Der er forskellige måder/parametre hvorpå man kan betragte forvaltningspolitiske styringsrationaler.
Første måde: Værdisæt, succeskriterier, fiasko, målestok
Anden måde: Styringsdiamanten, som dækker over:
* grad af centralisering
* anvendelse af værdier
* inddragelse af det omgivende samfund
* anvendelse af incitamentsstyring
* vægt på horisontal koordination
Hvad er et uafhængigt forvaltningsorgan?
Definition af et uafhængigt forvaltningsorgan: en enhed i den offentlige forvaltning, der (a) besidder en vis lovbestemt kompetence inden for et nærmere defineret område, og som (b) ikke er direkte styret af folkevalgte politikere
Når der sker en fravigelse af princippet om politisk styring (en minister) kaldes det for afkortning af ministerstyret. I kommuner kaldes det for selvstændig kompetence og i EU for delegation til agenturer.
Generelt handler det om, at magten overlades til uafhængige forvaltningsorganer
Man kan operationalisere definitionen af et uafhængigt forvaltningsorgan, så man i praksis kan måle uafhængigheden for et givet forvaltningsorgan efter strukturel, økonomisk og retslig uafhængighed.
Fem hyppige modeller i statens verden:
- Råd og nævn (fx konkurrencerådet)
- Uafhængighed i udvalgte spørgsmål (fx ankestyrelsen)
- Bestyrelser (fx det kongelige teater)
- Selvejende institutioner (fx universiteter)
- Selskaber (forskellige grader af hvor meget staten er involveret = forskellige grader af afkortning. Men fx Ørsted og Post Nord)
Jf. Winters model, hvilke faktorer kan så påvirke implementeringsprocessen?
Winters model er den integrerede implementeringsmodel og kan benyttes som en analyseramme fra politisk beslutning til effekt (outcome). Det er en form for “huskeliste” over faktorer som kan påvirke implementeringsporcessen.
POLITIKDESIGN: Dette indeholder mål (jf. Matland: klare, uklare), politiskinstrumenter (regler, informationer, økonomiske incitamenter), organisering (hvem skal løse opgaven?) og ressourcer. Her er det VIGTIGT at sondre mellem implementeringsfejl (politikken er ok og implementering går galt) og politikfejl (fejl i kausalkæden).
Designet ser ud som det gør grundet fx Matland (grad af konflikt og usikkerhed) eller reformteori.
ORGANISATORISK ADFÆRD: Interesser hos implementeringsaktører - konvergerende eller divergerende? Her kan man bruge teori om rationel institutionel reformteori, PA-teori, styringsinstrumenter, adverse selektion.
MEDARBEJDERADFÆRD: (F9) Diskretionære beføjelser (skøn)
+ særlige mål (motivation, prof. normer)
+ ressourcer (evner, organisatoriske ress)
= markarbejderne har i praksis stor indflydelse på den førte politik
Virkemidler: ledelse og understøttende styringsinstrumenter
Opfattet policy efficacy: Opfattes midlerne i reform som de rette til at nå målene?
Opfattet effektivitetsfølelse: Føler man sig i stand til at implementere
–> tråde til Frey og opfattelse af styringsinstrumenter
LEDELSESADFÆRD: Hvilke interesser har ledelse? Hvilke styringsinstrumenter? Dette er betinget af synlighed (målbarhed)
pg medarbejderes motivation, viden og oplevelse af ledelsesinstrumenter (F9 - igen Frey). Mikkelsen et al. 2017 = Soft (dialog, foreslag), mixed eller hard (overvågning og krav) ledelse
Winter og May finder (om hvem der bestemmer om politik implementeres) at: Markarbejderne implementerer politikken (survey data)!
H1: Men markarbejdernes viden, holdninger til politikken og opfattelse af lokal politik påvirker implementering (tabel 3 og 4)
H2: ledelsesindflydelse relativt svag.
H3: implementering lavere når lokale politikere afviger fra nationale mål
MÅLGRUPPER: Interesseforskelle mellem forvaltning og målgruppens aktører (administrative byrder, Capture, borgernes ressourcer og motivation
SOCIOØKONOMISKE OMGIVELSER: Socio-økonomiske omgivelser kan have betydning for om politikkens effekter indfries. fx økonomiske konjunkturer, digital udvikling…
Hvad er markarbejderperspektivet på offentligt ansatte? (Lipsky, 1980)
Kernen i Lipsky´s teori er, at markarbejderne har (1) tæt borgerkontakt, (2) de har et skøn, og (3) de er udsat for et krydspres i form af ressorcepres og multiple mål.
(1) Lipsky snakker om “street-level bureaucrats”. Her er kernen, at på grund af strukturen i den offentlige sektor, så er det i sidste ende markarbejderne, som beslutter hvem der får hvad, hvor og hvordan = the real policy-makers/ beslutningstagere.
(2) Markarbejderne har et varierende skøn, fx førtidspension, bøder, undervisning, henvisninger, karaktergivning, …
(3) Markarbejderne er udsat for et krydspres, da de søger at udføre arbejdet godt, men er udsat for pres fra borgerne (uendelig efterspørgsel), krav fra principal og kontekst og ressourceknaphed. Dette krydspres leder til følgende coping- mekanismer:
- Begrænsning af adgang og efterspørgsel: Omkostninger til borgeren: penge, tid, information, psykologiske
- Automatisering af service og aktivitet: Behandler alle ens og tager ikke hensyn til individuelle behov.
- Rationering af service: Forskelsbehandling (creaming, bias, stereotyper –> administrative groupings)
- Kontrol over klienten/brugeren: Krav til borgerne om at passe ind i systemet, og hvis de ikke gør, så er det bare ærgerligt.
Coping er dårligt, da det kan gå ud over borgerne, men det kan også være nødvendigt for at løse opgaverne.
Beskriv de to inddelingsprincipper for den formelle organisationsstruktur
Markedsbaseret inddeling: Her inddeler man organisationen efter formålet med opgaven, geografisk område eller klientel.
Formål: opdeling efter det overordne formål, hvilket er godt for koordinering, men kan betyde mindre specialisering og stordriftsfordele. Fx sundhedsministeriet, skoleforvaltningen, dagtilbud osv.
Geografisk område: Fordelen ved inddeling efter geografisk område er lokal viden og nærhed, hvorimod ulempen er mindre specialisering. Fx regioner og kommuner (og indenfor fx skoledistrikter)
Klientel: Fordel ved at inddele i enheder som fokuserer på en afgrænset gruppe borgere er, at der er nærhed og helhedspræget service. Ulempen kan være mindre fag-specialisering. Fx Kommunal hjemløseenhed – altså hjemløse som klientel, hvor man samler opgaver og ekspertise fra socialrådgivere, socialpædagoger, psykologer osv.
Funktionsbaseret inddeling: Her inddeles der efter funktion eller viden og proces.
Funktion: fordelen ved at samle ens funktioner på tværs af fx fagområder er, at der sker specialisering og stordriftsfordele. Ulempen kan dog være, at der er et stort koordinationsbehov og man kan tabe helheds-overblikket. Fx samlet personaleadministration, samlet budgetafdeling osv.
Viden: fordelen ved at inddele efter arbejdsproces eller viden er, at igen at der sker specialisering og stordriftsfordele. Ulemper kan ligeledes være, at der er et større koordineringsbehov. Fx en juridisk afdeling eller en økonomisk afdeling osv.
Hvad er forhandlet koordination i hierakiet skygge?
Horisontal koordination ender ofte i uambitiøse aftaler, fordi enkeltaktører bremser de fælles bedste løsninger og vertikal koordination fejler til gengæld ofte, fordi koordinatoren ikke har information eller ressourcer nok til at udføre kontrol.
Her er forhandlet koordination i hierakiet skygge en løsning herpå, hvor aktører forhandler med den præmis, at nogen højere oppe i hierarkiet kan gribe ind, hvis ikke der findes en tilfredsstillende løsning. Dette skaber incitament for aktørerne til at nå til enighed af sig selv
Hvad er forskellen på dekoncentration og decentralisering?
Dekoncentration er fx lokale statslige myndigheder, men hvor forvaltningen stadig er underlagt det ministerielle hieraki
OBS: ikke det samme som udflytning, hvor udflytning handler om at man flytter på arbejdspladser, så fx hele en styrelse er et bestemt sted, så har dekoncentrering enheder i hele landet.
Decentralisering er fx kommuner, hvor forvaltning underlagt kommunal/regionsråd
