Nervesystemet Flashcards

1
Q

Hvad består det centrale nervesystem af?

A

CNS består af hjernen og rygmarven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad består det perifere nervesystem af?

A

PNS består af det somatiske nervesystem og det autonome nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad består det sensoriske system af?

A

Sensoriske nerver, der transporterer information fra sanseceller til hjernen og rygmarven. Sansecellerne findes i huden, øjnene, ørerne, næsen, tungen og andre dele af kroppen, og de registrerer stimuli såsom berøring, temperatur, smerte, tryk, lys, lyd og smag. Sansecellerne omdanner stimuli til elektriske signaler, som sendes gennem de sensoriske nerver til hjernen, hvor de bliver fortolket. Træder vi f.eks. på en tegnestift, går der signaler gennem en sensoriske nerve fra smertesanseceller i foden til rygmarven, derefter forbindes nerven til såkaldte fremmende interneuroner, der sender signalet videre til motoriske nerver, som aktiverer hoftebøjerne og musklerne på bagsiden af låret. Der går desuden hæmmende signaler til knæstrækkerne så det forhindres at man strækker benet. Samtidigt sørger reflekser i det andet ben for, at man holder balancen. Endeligt går der et signal op til hjernen, for at vi kan forstå, hvad der skete. Vi reagerer altså derfor oftest ubevidst.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad består det motoriske nervesystem af?

A

Motoriske nerver, der sender signaler fra hjernen og rygmarven til skeletmusklerne i kroppen. Det motoriske nervesystem oversætter ens intentioner f.eks. om at bevæge sig til faktiske handlinger i kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad består det autonome nervesystem af?

A

Det autonome nervesystem (selvstyrende) styrer en lang række processer i kroppen uden, at vi er bevidste om det, f.eks. hjertets rytme og sammentrækninger i den glatte muskulatur i blæren og fordøjelsessystemet. Det kan henholdsvis opregulere og nedregulere forskellige processer i kroppen; opreguleringen inddeles i det sympatiske nervesystem og nedreguleringen i det parasympatiske nervesystem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad består det sympatiske system af?

A

Det sympatiske nervesystem er den del af det autonome system, der aktiveres, når kroppen skal reagere hurtigt på stress eller fare - hjerterytmen, blodtrykket, vejrtrækningen øges, og blodet dirigeres til musklerne, så er vi er klar til fysisk aktivitet. Samtidigt undertrykkes unødvendige funktioner, som fordøjelse, så kroppen kan fokusere al energi på at håndtere truslen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad består det parasympatiske system af?

A

Det består af nerver, der hjælper kroppen med at slappe af og genopbygge. De vigtigste nerver i dette system er kranienerverne og de sakrale nerver i rygmarven. Den mest centrale nerve er vagusnerven, som strækker sig fra hjernen og ned gennem kroppen til organer som hjertet, lungerne og fordøjelsessytemet. Når det parasympatiske system aktiveres, sender det signaler via disse nerver for at sænke hjerterytmen, fremme fordøjelsen og genoprette balance i kroppen efter stress.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad består en nervecelle af?

A

Soma: nervecellens hoved, som indehollder en cellekerne, mitokondrier, ER og ribosomer. På soma findes en række forgreninger eller dendritter. Gennem dendritterne modtager cellen signaler fra andre nerveceller, som føres videre til nervecellens akson til andre nerveceller. De fleste aksoner er omgiven af en myelinskede, som er en fedtholdig membran, der isolerer nervecellens udløbere og er nødvendige for, at signalerne kan ledes hurtigt gennem de op til 1 m lange nerveceller. Signalerne føres via de ranvierske indsnøringerne i myelinskederne til enden af aksonet, hvor der sidder en række endeknopper, der støder op til andre nerveceller. Mens signalet gennem nervecellen er elektrisk, er det et kemisk signal, der overføres mellem nerveceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er blod-hjernebarrieren?

A

Den består af kapillærer i hjernen omgivet af et beskyttende lag af endothelceller, som er så tætte, at transport kun kan foregå gennem cellemembranerne. Nerveceller i hjernen modtager deres næring og oxygen fra astrocytter, der sidder ude på blod-hjernebarrieren, og kommer også af med affaldsstoffer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er astrocytter?

A

En type gliaceller, også kendt som støtteceller, som filtrerer stoffer til og fra blodhjernebarrieren mellem nerveceller. De indeholder også også nogle enzymer, der omdanner fedtopløselige stoffer til vandopløselige, så de kan passere vha særlige transportmolekyler, så cellerne nøjagtigt kan styre hvilke stoffer der skal fra blodet ind til nervecellerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er et membranpotentiale?

A

En spændingsforskel mellem cellens indre og dets omgivelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er en nervecellens membranpotentiale i hvile?

A

-70 mV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvorfor er nervecellen mere negativt ladet indvendigt?

A

Fordi der er en overvægt af negativt ladede molekyler inde i cellens cytoplasma. Der er en høj K+ koncentration i cellens indre og en lav koncentration udenfor, og der er en høj koncentration af Na+ uden for cellen og en lav intracellulært. Samtidigt er cellemembranen næsten uigennemtrængelig for K+ioner, selvom der kan sive nogle ind igennem K+-kanalerne, men da cellens ydre er positivt ladet, modvirker det transporten, cellens indre undgår at blive mere negativt ladet. Den høje Na+ koncentration udenfor cellen, får ionerne til at søge ind i cellen, men membranen er næsten 100% tæt, så det sker i endnu mindre grad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er aktionspotentialet?

A

Aktionspotentialet beskriver flere skridt (aktionspotentialer), der starter med at nervecellens soma påvirkes. Hvis impulsen er stor nok (tærskelværdien: -70 mV til -50 mV), åbnes alle Na+-kanaler i membranen, som ændrer koncentrationsforskellen af Na+-ioner, der gør cellens indre midlertidigt positivt ladet ift omgivelserne - nervecellen er blevet depolariseret. Når cellen når op på +30 mV, lukkes Na+-kanalerne og K+-kanalerne åbnes i stedet, som igen gør cellens indre negativt ladet - repolarisering. Ofte strømmer der så mange K+-ioner ud af cellen, at den bliver mere negativt ladet end i hvilke - hyperpolarisering. I denne periode kan cellen ikke stimuleres til et nyt aktionspotentiale, som sikrer at aktionspotentialet altid løber én vej gennem aksonet. Efter aktionspotentialet er det Na+/K+-pumperne, der genskaber det normale spændingsforskel mellem nervecellen og omgivelserne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er tærskelværdien?

A

Når spændingsforskellen ændres fra -70 mV til -50 mV, og alle Na+-kanaler i cellemembranen åbnes samtidigt, så aktionspotentialet udløses.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan fungerer aktionspotentialet i celler med myelinskeder?

A

Strømmen løber ikke kontinuerligt igennem hele aksonet, men i stedet er det i indsnøringerne, at der opstår aktionspotentialer, og impulsen hopper på den måde fra indsnøring til indsnøring - det kaldes saltatorisk ledning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er en saltatorisk ledning?

A

Når strømmen i en nervecelle med myelinskeder hopper fra indsnøring til indsnøring. Depolariseringen i én indsnæring tiltrækker nogle af de negativt ladede ioner fra den næste indsnøring, så spændingsforskellen i det næste område bliver mindre, og der opstår derved et aktionspotentiale. Strømmen ledes på den måde hurtigt igennem nervecellen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor stor kan ledningshastigheden blive i en myeliniseret nerve?

A

Op til 100 m/s

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er synapsen?

A

Det er området mellem en nervecelles endeknop og soma på en anden - dvs. et mellemrum (synapsekløft) mellem de to celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er der i endeknoppen?

A

Der ligger små pakker eller vesikler af transmitterstoffer, der venter på et signal til at strømme ud af cellen. Dette sker, når den elektriske impuls når frem til den præsynaptiske endeknop. Derved strømmes der Ca^2+ ind i endeknoppen, som udløser en vandring af vesiklerne til den præsynaptiske membran, hvor vesiklernes indhold af transmitterstof tømmes ud i synapsekløften.

Transmitterstofferne bevæger sig derefter over og sætter sig på receptorerne på den postsynaptiske membran. Hvis påvirkningen er tilstrækkelig stor, sker der en depolarisering af den nye nervecelle, og der udløses et aktionspotentiale. På den måde føres nervesignalet gennem den nye nervecelle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er acetylkolin?

A

Et transmitterstof, der får Na+-ioner til at strømme ind gennem den postsynaptiske membran, så der udløses et nyt aktionspotentiale. Acetylkoloin forekommer i synapser ved muskler og er en vigtig del af det sympatiske nervesystem. Det aktiverer musklers sammentrækning, aktiverer nerveceller og øger pulsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad sker der med transmitterstoffet, efter at signalet er ført videre mellem to nerveceller?

A

Det skal fjernes fra synapsekløften, hvilket kan ske ved, at det genoptages i aksonerne og/eller nedbrydes af enzymer i synapsekløften, og i hjernen kan en del genoptages af glicaceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke slags transmitterstoffer findes der?

A

Hæmmende og fremmende - f.eks. bevirker et fremmende transmitterstof en depolarisering af den postsynaptiske membran, mens et transmitterstof som GABA får Cl^–ioner til at strømme ind i den postsynaptiske nervecelle, så den hyperpolariseres, og nervesignalet bremses. Nervesystemets signaler styres altså af et fint reguleret system af transmitterstoffer, der sikrer at balancen mellem fremmende og hæmmende signaler er præcist.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Er glutamat fremmende eller hæmmende?

25
Q

Hvad er glutamat?

A

Det mest udbredte fremmende transmitter i CNS - det er indvolveret i hukommelse og indlæring og udgør sammen med GABA et fremmende/hæmmende par

26
Q

Hvad er GABA?

A

Det mest udbredte hæmmende transmitter i CNS - det hæmmer aktiveringen af andre nerveceller og hæmmer muskelaktivering og udgør sammen med glutamat et fremmende/hæmmende par

27
Q

Hvad gør dopamin?

A

Det er både fremmende og hæmmende afhængig af receptor og forekommer i synapser i hjernen, bl.a. det limbiske system, samt PNS - det aktiverer nerveceller og er vigtig for præcise bevægelser. Giver følelse af glæde og afslappethed (=belønningssystemet), øger koncentrationen

28
Q

Hvad gør adrenalin og noradrenalin?

A

De er oftest fremmende og forekommer i synapser i hjernen og er vigtige i den sympatiske del af det autonome nervesystem. Fremmer puls og øgerblodtryk ved at stimulere den glatte muskulatur i arterioler til sammentrækning. Hæmmer glat muskulatur i fordøjelsen.

29
Q

Hvad gør serotonin?

A

Det er fremmende i motoriske neuroner og hæmmende i sensoriske neuroner og forekommer i synapser i det limbiske system; det aktiverer nerveceller, er involeret i appetitregulering, indlæring, hukommelse, søvn og regulering af kropstemperatur; giver følelse af glæde og lukke; aktiverer sammentrækning af glat muskulatur

30
Q

Hvad er adenosin?

A

Forekommer i synapser i hjernen og blodkar og aktiverer nerveceller og forårsager søvnighed og nedsat opmærksomhed; udvider blodkarrene i hjertet

31
Q

Hvad består det somatiske nervesystem af?

A

Det sensoriske nervesystem og det motoriske nervesystem

32
Q

Hvad er den mest primitive del af hjernen?

A

Hjernestammen

33
Q

Hvad står hjernestammen for?

A

Kroppens mest basale funktioner som fx vejrtrækning, hjertets sammentrækning og blodtryk

34
Q

Hvad er den sorte substans eller (midthjerne med) substantia nigra?

A

Det er et område i hjernestammen, som har betydning for vores bevægelser. Området har et signalstof, dopamin, og hvis dette ikke produceres i tilstrækkelige mængder, kan sygdommen Parkinson opstå. Musklerne bliver stive, bevægelserne bliver langsomme, og arme og ben ryster når man er i hvile.

35
Q

Hvad er det særlige VTA-område i hjernestammen?

A

Hjernens belønningscenter, som aktiveres når kroppen bliver tilfredsstillet ved sex, mad eller positive oplevelser.

36
Q

Hvad er hjernestammen forbundet med?

A

Lillehjernen gennem et område, pons, der betyder bro (hjernebroen, pons)

37
Q

Hvad gør lillehjernen?

A

Dens vigtigste funktion er at finregulere kroppens bevægelsesmønstre. Der foregår en livlig kommunikation ml storhjernen og lillehjernen når vi f.eks. cykler eller skal springe en salto. Det skal hele tiden vurderes, om der er overensstemmelse ml de bevægelser vi gerne vil udføre og det, som kroppen rent faktisk gør

38
Q

Hvad indeholder mellemhjernen?

39
Q

Hvad gør thalamus?

A

Fungerer som et filter, der nøje regulerer de stimuli, som vi skal være opmærksomme på. Næsten alle nerver fra sansecellerne passerer gennem thalamus for at komme op til de bevidste centre i storhjernen. Når først vi har vænnet os til f.eks. udefrakommende lyde eller til solbrillernes tryk på næsen, holder vi op med at mærke disse sanseindtryk, og vi kan koncentrere os om andre ting (med mindre man er neurodivergent, like).

40
Q

Hvad findes hypothalamus?

A

Under thalamus

41
Q

Hvad styrer hypothalamus?

A

Basale funktioner som sult, mæthed, kropstemperatur og sexlyst

42
Q

Hvad er hypothalamus forbundet med?

43
Q

Hvad er hypothalamus vigtig for?

A

Igangsættelsen af produktionen af en række hormoner som f.eks. de overordnede kønshormoner FSH og LH

44
Q

Hvad dækker storhjernens overflade?

A

Den furede hjernebark

45
Q

Hvordan er hjernebarken opdelt?

A

I to halvdele, der hver især er opdelt i en række lapper. Bagtil sidder de to nakkelapper, hvor den første opsamling og bearbejdning af synsindtryk foregår

46
Q

Hvad sidder der på siden af hjernen?

A

De to tindelapper

47
Q

Hvad er knyttet til tindingelapperne?

A

Opfattelsen af lugte, lyde og analyse af synsindtryk som f.eks. genkendelse af personer, og i venstre tindingelap forståelsen af sprog

48
Q

Hvad findes der under barken i tindingelapperne?

A

Et område der har betydning for vores hukommelse - hippocampus

49
Q

Hvad styrer hippocampus?

A

Korttidshukommelsen

50
Q

Hvad er hippocampus forbundet til?

A

Amygdalaen

51
Q

Hvad står amygdalaen for?

A

Den følelsesmæssige hukommelse. Det er stimulering af dette område, der får os til at reagere på fare, f.eks. en slange

52
Q

Hvad er hippocampus og amygdala del af?

A

Det limbiske system. Nogle forskere regner også hypothalamus med i det limbiske system

53
Q

Hvad har det limbiske system af betydning?

A

Vores følelsesmæssige reaktioner. Hos mus og rotter udgør det limbiske system det meste af storhjernen, mens der hos menneskeaber også er en veludviklet hjernebark uden på det limbiske system. Udviklingen af hjernebarken er netop det, der gør, at vi i højere grad kan kontrollere vores følelser, selvom vi også er styret af vores drifter (det gør os netop pisse farlige! Bad combo).

54
Q

Hvad sidder der på baghovedet (hjernen)?

A

To isselapper, der modtager og analyserer sanseindtryk fra resten af kroppen. Dvs. de modtager og bearbejder input.

55
Q

Hvad sidder der på forreste del af hjernen?

A

To pandelapper. Det er her vores bevidste handlinger styres. Dvs. de står for output. Kroppens viljestyrede bevægelser inklusiv evnen til at tale planlægges og kontrolleres her. Det er her vi har vores associationsområder, der giver os evnen til at tænke, føle og vurdere vores handlinger. Pandelapperne er den del af hjernen, der modnes sidst og er først fuldt færdigudviklet i 20erne. I løbet af den modningsproces styrkes forbindelserne ml nogle grupper af nerveceller, mens andre fjernes.

56
Q

Hvad gør venstre og højre hjernehalvdel?

A

Venstre del styrer den højre side og omvendt.

57
Q

Hvordan forbindes venstre og højre hjernehalvdel?

A

Igennem en stor mængde nerveforbindelser, der udgør hjernebjælken. Det gør det muligt for de to halvdele at kommunikere med hinanden og sammenholde og bearbejde sanseindtryk. Hvis man f.eks. modtager et synsindtryk i højre side af hjernen, skal det også bearbejdes i venstre hjernehalvdel, før man er i stand til at sige, hvad man har set. Her sidder nemlig områderne for at forstå og tale sprog. Der forekommer ikke en arbejdsdeling ml de to hjernehalvdele hos andre pattedyr.

58
Q

Hvad påvirker koffein?

A

De synapser i hjernen der bruger adenosin som transmitterstof, hvilket er hæmmende. Når adenosin frigives, sætter det sig på receptorer på den postsynaptiske membran og bevirker, at membranens K+-kanaler åbnes. Derved strømmer K+ ud af cellen, og den hyperpolariseres. Koffein ligner adenosin i sin kemiske opbygning og optages derfor i hjernen og sætter sig på nervecellernes adenosinreceptorer. Koffein virker som en antagonist, dvs. den sætter sig på receptorerne uden at have den virkning, som adenosin har, og derved blokeres muligheden for at adenosin kan have sin hæmmende virkning. I stedet for at begrænse mængden af nerveimpulser, sker det modsatte, og man opnår en opkvikkende effekt. Koffein nedbrydes i leveren til tre andre stoffer, der også påvirker hjernen, så iltforsyningen øges, samtidig med fedtforbrænding i musklerne forbedres. Koffein bruges derfor ofte af idrætsudøvere.

59
Q

Hvordan bruges nikotin?

A

Stoffet forekommet i tobaksplanter og i mindre grad i kartoffel- og tomatblade, og planterne producerer stoffet for at undgå at blive spist af insekter. Man har tidligere brugt det som insektbekæmpelsesmiddel, et insekticid. Det virker på insekter som en ervegift, mens vi bruger det som et nydelsesmiddel. I begge tilfælde er det stoffets evne til at påvirke nervesystemet, der udnyttes. Nikton minder om opbygningen af acetylkolin, der kan bindes til receptorer for acetylkolin, hvor det virker som en agonist. Det virker ligesom acetylkolin, og nervecellerne kan ikke skelne imellem dem. Acetylkolin bevirker, at Na+-kanalerne åbnes på den postsynaptiske membran, og det samme gør nikotin, men nikotin bliver ikke nedbrudt i synapsekløften, og signalet kan derfor blive endnu stærkere. Der findes receptorer, der kan binde nikotin i det sympatiske nervesystem, og derved øges puls og blodtryk, og man kan få kvalme og blive svimmel. Nikotin kan også påvirke VTA-området i hjernestammen, hvor VTA-området sender nerveimpulser til nucleus accumbens i det limbiske system, hvor dopamin udskilles og udløser en følelse af velvære. Samtidigt sendes der også impulser til pandelapperne, så rygeren opnår en følelse af afslappethed og velbehag.